Anna Karlskov Skyggebjerg & Gitte Storgaard Funch
Læseoplevelser
Indskoling - Mellemtrin
Anna Karlskov Skyggebjerg & Gitte Storgaard Funch
Læseoplevelser
Indskoling - Mellemtrin
Anna Karlskov Skyggebjerg & Gitte Storgaard Funch
Læseoplevelser
Indskoling - Mellemtrin
Forord
Ind i teksten
Mærk stemningen – 31
Tipskupon – 32
Læsebold – 34
Gæt handlingen – 37
Orddetektiver – 38
Samtalecirkel – 40
Oplev og sans teksten
Oplevelsesluppen – 43
Tre tanker om teksten – 44
Lav en forside – 46
Spørgehjørner – 48
Sansebue – 50
Læsebingo – 52
Læs på stedet – 54
Ned i teksten
Rejsebureauet – 57
Pletskud – 58
Spot på – 60
Boghjulet – 61
En personlig stjerne – 62
Brug bogens billeder – 64
Stil op – 65
Quick quiz – 66
Pyramiden – 68
Klog på bog – 69
Handlingskamera – 70
Voxpop – 72
Omskab teksten
Sæt lyd på – 75
Bogkassen – 76
Bogens gæst – 78
Skriv til avisen – 80
Del oplevelsen
En god anbefaling – 83
Min yndlings bogperson – 84
Reklamesøjle – 86
Porten – 88
Bogteaser – 89
Klassens bogreol – 90
Giv en stjerne – 92
På plakaten – 94
Forord
Titlerne i serien Bedst til dansk har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og faglig funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem dygtige teoretikere og erfarne praktikere.
De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin spændende fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne og er målrettet undervisere samt studerende på læreruddannelsen.
Bøgerne indledes med en faglig introduktion, der giver en grundlæggende forståelse af bogens specifikke fagområde.
I bøgernes anden del præsenteres en række konkrete aktiviteter, der er lige til at bruge i undervisningen. Aktiviteterne er designet til at kunne gennemføres inden for et enkelt eller to moduler. Hver aktivitet introduceres kort og indeholder en beskrivelse af formål, forberedelse og materialer, organiseringsform, supplerende idéer samt eventuelle differentieringsmuligheder med henblik på at tilpasse aktiviteten til forskellige niveauer.
Til flere af undervisningsaktiviteterne findes tilhørende arbejdsark, der ligger klar til udprint på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside. Det lille papirflyverikon ved aktiviteterne angiver, at der findes et arbejdsark til aktiviteten.
God læselyst og god undervisning!
Find arbejdsark til udprint på dansklf.dk/bedsttildansk
Introduktion
Introduktion
Læseoplevelser handler om læselystskabende aktiviteter og litteraturarbejde for de yngste elever i skolen. I bogen tematiseres læselyst, læseoplevelse og læsekultur som fænomener, der kan stimuleres med forskellige greb i undervisningen. Der er fokus på litteraturens sanselige appel og elevernes mulighed for at få æstetiske oplevelser gennem læsning og kreativt involverende beskæftigelse med litteratur. Indsigt i aktuelle diskussioner om læselyst, litteraturundervisning og æstetisk oplevelse er nyttig, når man skal tilrettelægge meningsfulde møder mellem elever og litteratur. Som lærer og litteraturformidler må man spørge sig selv, hvordan man gennem sin didaktik former disse møder, så eleverne mærker teksterne og får mulighed for at gå i dialog både med og om dem.
Første del af bogen indeholder en introduktion til ny viden og tendenser fra forskningen i læselyst og litteraturdidaktik. Denne del er udarbejdet af Anna Karlskov Skyggebjerg, som er forsker inden for børnelitteratur og litteraturdidaktik. Anden del af bogen er direkte rettet mod den daglige praksis og formidler konkrete tiltag i undervisningen. Denne del er skrevet af Gitte Storgaard Funch, der har en solid praksiserfaring som lærer, danskvejleder og litteraturformidler. Bogen kan blandt andet inspirere dansklærere, børnehaveklasseledere, læsevejledere, litteraturformidlere og studerende.
Læselyst og litteratur
Hvad er læselyst? Læselyst betyder at have erobret lysten til at læse. Det er et mundret begreb med et bogstavrim, som gør, at man kan huske det. Egentlig virker begrebet også ret ligetil at forstå. Lysten til at læse viser sig for eksempel, når læsning sker frivilligt og virker meningsfuld. En læser – barn eller voksen –kan for eksempel blive følelsesmæssigt påvirket af det læste og/eller opleve, at læsningen bidrager med ny viden.
Læselyst er et begreb, som har domineret den danske debat i en lang årrække, og referencen er ikke altid helt præcis. Rundt om ordet læselyst ligger en række andre begreber, som delvist er synonyme og delvist drejer betydningen i en lidt anden retning, for eksempel læseglæde, læseinteresse, læseengagement og læsemotiva-
tion, hvor man i forhold til sidstnævnte kan skelne mellem at være ydre og indre motiveret for at læse. Disse andre begreber findes også uddybet i den teoretiske litteratur, for eksempel i Thomas Illum Hansens diskuterende artikel om forskellige læselystbegreber (2023). Vi fastholder i denne udgivelse at bruge begrebet læselyst og uddyber i det følgende, hvilke antagelser, diskussioner og eventuelle faldgruber som knytter sig til brugen af dette begreb.
Ofte møder man begrebet læselyst med negativt fortegn: Læselyst er noget, som mange børn mangler, eller som de har haft og siden ulykkeligvis har mistet. Derfor kaldes der ofte på indsatser, som kan styrke læselysten og lysten til involvere sig i skriftbårne fortællinger i dagtilbuddet, i skolen og derhjemme. Læselyst bliver dermed også forbundet med handling og virketrang hos professionelle formidlere og politikere.
Det er ikke uden grund, at samtalen om læselyst er præget af bekymring. I de internationale PIRLS-undersøgelser af 4. klasseelevers læsekompetencer og læsevaner (akronymet står for Progress in International Reading Literacy Study) har danske børn over årene givet udtryk for vigende læselyst eller ”læseglæde”, som er den term, der i dag bruges i PIRLS. Den seneste undersøgelse fra 2021 er ingen undtagelse. Her udtrykker kun hver syvende danske fjerdeklasseelev, at de rigtig godt kan lide at læse, og gennemsnitligt set læser børn mindre i fritiden end tidligere (Fougt mfl. 2023).
Diskussionen om børns læselyst optræder ofte i sammenhæng med en almen bekymring for deres læsning og læsekompetencer, og brugen af begrebet læselyst bliver forbundet med en række usagte antagelser. Det gælder både i den offentlige samtale og såmænd også i faglig formidlingssammenhæng. For det første er det er ofte underforstået, at læselyst er noget, man kan måle i tid og frekvens. Samtalen om læselyst forbindes med læsevaner, og de bliver meget ofte opgjort i minutter og antal dage i ugen brugt på læsning for gennemsnittet af en stor population.
Når danske børn læser mindre i fritiden, bliver årsagen altså set som et fald i lyst. Ligeledes gælder det omvendte, altså at et fald i lyst bliver set som udslagsgivende for et mindre tidsforbrug og generelt ændrede vaner i en bestemt aldersgruppe
Aktiviteter
Ind i teksten > 30-41
Oplev og sans teksten > 42-55
Ned i tekten > 56-73
Omskab teksten > 74-81
Del oplevelsen > 82-95
Oplev og sans teksten
Oplevelsesluppen
Formål
I denne aktivitet læser eleverne tekstnært og forholder sig til udvalgte, centrale begivenheder i teksten, som de skal reflektere over. Gennem luppen bliver begivenheden ’forstørret’ for eleverne, og de bliver opmærksomme på, hvad den ’rører’ i dem.
Organisering Individuelt.
Forberedelse og materialer
– Print arbejdsarket, så der er til alle elever. Brug en lidt kraftig papirkvalitet.
Fremgangsmåde
– Hjælp hinanden med at finde frem til begivenheder, som de vil arbejde med i bogen, der har undret eller begejstret eleverne, eller som de lagde særligt mærke til. Formuler begivenhederne som korte overskrifter på tavlen.
– Eleverne vælger hver én af begivenhederne, som de vil arbejde med.
– Giv eleverne hver en lup, som de klipper ud. På den ene side, skriver og/ eller tegner de den begivenhed, de har valgt, og på den anden side skriver de det, begivenheden får dem til at tænke på eller minder dem om.
– Lad eleverne dele deres lup med hinanden.
Du kan også ...
Hjælp eleverne med sætningsstartere, som de kan bruge til deres refleksion.
Fx: Det minder mig om…, Jeg kom til at tænke på…, Jeg kan godt forstå…,
Det undrer mig …, Jeg kan mærke …
Tre tanker om bogen
Formål
Efter fælles læsning af en bog, skal eleverne i makkerpar tale om deres oplevelse og forståelse af teksten. Litteratursamtalen giver eleverne mulighed at blive inspireret af deres klassekammeraters tanker om teksten og dermed se teksten på nye måder. Eleverne får udbygget deres forestillinger og antagelser om teksten ved at tale med andre om den, og samtalen kan således føre til en forståelse, som den enkelte elev ikke kunne være kommet frem til på egen hånd.
Organisering
Makkerpar og hele klassen.
Forberedelse og materialer
– Tegn tre smileys på tavlen ved siden af hinanden: En ”Det kan jeg lide”-smiley, en ”Det undrer mig”-smiley og en ”Det lægger jeg særligt mærke til”-smiley.
Fremgangsmåde
– Forklar, hvad de tre smileys betyder.
– Lad eleverne tale sammen om bogen med udgangspunkt i hver smiley. De behøver ikke være enige.
– Tal derefter i klassen om deres svar og skriv svarene op under hver smiley som stikord eller korte sætninger.
– Når du har alle svar på tavlen, kan I sammen udforske deres svar. Var der noget ved bogen, som mange kunne lide? Var der flere, der lagde mærke til det samme. Hvorfor mon det? Er der noget, der undrer mange? Og er der nogen, der kan give et muligt svar?
– Tal også om det, som kun få har lagt mærke til, så alle bliver hørt i samtalen.
Du kan også ...
Du kan vælge at udlevere post-its til eleverne, som de enten selv eller parvis skriver deres svar på, og som de løbende sætter under de tre smileys på tavlen.
Når alle har sat deres post-its på tavlen, følger du samme fremgangsmåde som ovenfor.
Lav en forside
Formål
Forsiden og titlen på en bog afspejler bogens handling og stemning og er derfor vigtig for historien, der bliver fortalt. Aktiviteten skærper elevernes opmærksomhed på sammenhængen mellem tekst, titel og forsideillustration. I aktiviteten skal eleverne gennem et kreativt formsprog give udtryk for deres indtryk og oplevelse af teksten.
Organisering
Individuelt og hele klassen.
Forberedelse og materialer
– Udvælg en bog, som du vil læse for eleverne. Det kan være en billedbog eller en anden kortere fortælling.
Fremgangsmåde
– Læs bogen højt for klassen, men uden først at vise dem forsiden eller afsløre titlen. Forklar eleverne, at de efterfølgende skal tegne en forside og give bogen en titel. Derfor skal de undervejs i oplæsningen lægge godt mærke til, hvilken stemning der er i bogen, og hvad de mener, der er det vigtige.
– Tal med eleverne om, at der på en bogforside skal være en god, fængende titel, en illustration, der passer til indholdet samt forfatterens og illustratorens navne.
– Lad eleverne fremlægge deres forsider for hinanden, enten i mindre grupper eller som ’Fang en makker’.
– Afslør til sidst bogens rigtige forside og titel for eleverne. Hæng elevernes forsider op i klassen.
Differentieringsmuligheder
Eleverne kan lave et helt omslag til bogen, så de både laver en forside og en bagsidetekst.
Spørgehjørner
Formål
Efter fælles læsning af en bog skal eleverne i makkerpar reflektere over og tale om deres oplevelse og forståelse af teksten. Samtalen giver eleverne mulighed at blive inspireret af deres klassekammeraters tanker om teksten og dermed opleve teksten på nye måder. Eleverne får udbygget deres forestillinger og antagelser om teksten ved at tale med andre, og samtalen kan dermed føre til en forståelse, som den enkelte elev ikke kunne være kommet frem til på egen hånd.
Organisering
Hele klassen.
Forberedelse og materialer
– Forbered nogle udsagn, der passer til den læste bog.
– Lav også et skilt med teksten ”Enig” og et skilt med teksten ”Uenig”.
– Sæt de to skilte op i to af klassens hjørner.
Fremgangsmåde
– Fremsig nu dine udsagn et ad gangen, og bed eleverne om at placere sig i det hjørne, der passer bedst til deres svar.
Eksempler på udsagn kunne være:
> Bogen endte på den bedste måde.
> Hovedperson traf de rigtige valg.
> Hovedpersonen kunne eller burde have klaret problemerne på en anden måde.
> Slutningen overraskede mig.
> Bogen mindede mig om en anden bog.
– Når alle er har placeret sig i et hjørne, uddyber og begrunder enkelte af eleverne deres svar. Måske har nogen derefter ændret opfattelse og vil derfor gerne flytte hjørne.
Differentieringsmuligheder
Lav også et skilt til et hjørne, hvor man kan være hverken helt enig eller helt uenig. Hvis man stiller sig der, skal man kunne forklare, hvordan man maner, sagen kan ses fra begge sider.
Læsebingo
Formål
Eleverne skal i denne aktivitet lytte aktivt til din oplæsning og lægge mærke til bestemte ord, udtryk og eventuelt bestemte begivenheder. Aktiviteten kan med fordel bruges, når du læser bogen anden gang for eleverne.
Organisering
Hele klassen.
Forberedelse og materialer
– Vælg 8-9 centrale og betydningsbærende ord og udtryk ud fra bogen og sæt dem ind på en bingoplade. Det kan også være bestemte begivenheder, du vælger ud. Bingopladen kan laves helt simpelt i et tekstbehandlingsprogram.
Fremgangsmåde
– Fortæl eleverne, at I skal lave læsebingo, og at de derfor skal lytte efter bestemte ord, udtryk og/eller begivenheder, mens du læser højt.
– Forklar eleverne, at de skal sætte kryds på deres læsebingoplade, når de hører om det, der er på pladen.
– Når bogen er læst færdig samler du op ved at høre, om alle har fuld plade. Tal desuden også om de ord/udtryk og begivenheder, du har valgt ud.
Differentieringsmuligheder
Du kan vælge at lade eleverne deles med en makker om en læsebingoplade.
Hvis eleverne er lidt ældre og bogen mere kompleks, kan du lave 2-3 varianter af læsebingopladen, så eleverne sidder med forskellige plader.
Læseoplevelser
Indskoling - Mellemtrin
Af Anna Karlskov Skyggebjerg & Gitte Storgaard Funch
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Erica Price Terp Illustrationer: Rikke Albrechtsen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Quote Grafik
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2024
ISBN: 978-87-7211-329-6
www.dansklf.dk
Anna Karlskov Skyggebjerg
Ph.d. med særlig faglig ekspertise i børne- og ungdomslitteratur og litteraturdidaktik.
Gitte Storgaard Funch
Lærer i grundskolen med solid praksiserfaring som danskvejleder og litteraturformidler.
Læseoplevelser
Læseoplevelser handler om at skabe rammerne for elevernes møde med litteraturen, så den opleves og mærkes. Der er fokus på litteraturens sanselige appel og elevernes mulighed for at få æstetiske oplevelser gennem læsning og kreativt involverende aktiviteter. Bogen indeholder en kort men grundig introduktion til ny viden og tendenser fra forskningen i læselyst og litteraturdidaktik samt en række konkrete undervisningsaktiviteter, der stimulerer læselyst, læseoplevelser og læsekultur.
Titlerne i Bedst til dansk-serien har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og fagligt funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet i et tæt parløb mellem dygtige teoretikere og erfarne praktikere. De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin, fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne. Serien henvender sig til undervisere samt til studerende på læreruddannelsen.