Fra venstre: Anders Hedegaard Kristiansen, Thor Gustafsson og Rasmus Urup Kjeldsen. De underviser i dansk på Langkaer Gymnasium, HF og IB World School.
Mennesker i bevægelse, kulturer, der mødes, international mediekultur delt på nettet. Den verden, vi lever i og må forholde os til hver dag, er gennemstrømmet af globaliseringen. Men hvordan påvirker globaliseringen litteraturen og litteraturundervisningen? Litteratur med udsyn 1 + 2 giver et bud på, hvordan danskfaget kan medtænke globaliseringen, hvilket er nødvendigt, hvis faget skal hjælpe os til at forstå, hvad det vil sige at være menneske i en moderne verden. Med fem tilrettelagte forløb: “Migration”, “Netlitteratur”, “Vidnesbyrd”, “Grønland” og “Orienten” bevæger Litteratur med udsyn sig i nedslag fra nutiden til oplysningstiden og præsenterer nogle af de spændende muligheder, der viser sig, når vi ser på litteraturen med globale øjne. Det globale blik giver nye perspektiver på kanoniserede forfattere, lader ikke-kanoniserede forfattere træde frem i lyset og skaber plads til nye emner og genrer. Det er Litteratur med udsyn.
Litteratur med udsyn
Globale perspektiver i danskundervisningen
2
Thor Gustafsson Anders Hedegaard Kristiansen Rasmus Urup Kjeldsen
LITTERATUR MED UDSYN Globale perspektiver i danskundervisningen Bind 1
Migration
Henrik Nordbrandt • Alen Mesˇkovic´ • Hassan Preisler • Halfdan Pisket • Jonas Hassen Khemiri • Madame Nielsen • Jens Christian Grøndahl
Netlitteratur
Litteratur med udsyn
Individ i fællesskab • Peter Adolphsen • Afsnit p • Lyrikporten • Niels Lyngsø • POETIKON.NO • Søren Ulrik Thomsen • Andrea Hejlskov • Steen Langstrup • Merete Pryds Helle • Caspar Eric • Olga Ravn
Vidnesbyrd
Primo Levi • Iboja Wandall-Holm • Imre Kertész • Paul Celan
Bind 2
Postkolonialisme: Grønland
HANS EGEDE • HENRIK PONTOPPIDAN • KNUD RASMUSSEN • TOM KRISTENSEN • the MINDS OF 99 • PETER HØEG • KIM LEINE • METTE MOESTRUP • NAJA MARIE AIDT • SUME • NIVIAQ KORNELIUSSEN
Orienten
Ludvig Holberg • Carsten Niebuhr • Adam Oehlenschläger • H.C. Andersen • Henrik Nordbrandt • Yahya Hassan • LARS BUKDAHL
Postkolonialisme: grønland Orienten
dansklærerforeningens forlag
Dansklærer_Udsyn2_omslag_til tryk.indd 1-5
10/5/16 1:11 PM
Naturhistorier
Litteratur med udsyn Globale perspektiver i danskundervisningen
2
Postkolonialisme: grønland Orienten
dansklĂŚrerforeningens forlag
Indhold forord – til lærer og elev 4
grønland 11
Historisk overblik over det dansk-grønlandske forhold 12 Litterære billeder af Grønland 18 Postkolonialisme – en introduktion 18 Hans Egede – Grønland og den kolonialistiske grundfortælling 21 Henrik Pontoppidan – Grønland som fristed for den danske umulius 27 Knud Rasmussen – Grønland og det store eventyr 29 Peter Høeg – Grønland og den postkoloniale hævner 33 Kim Leine – Grønland som frelse og fristelse 37 Mette Moestrup – Grønland og den reflekterede turists kvaler 41 Naja Marie Aidt – Barndommens tabte (Grøn)land 42 Sume – grønlandske rocklegender 43 Niviaq Korneliussen – Grønland og det globale som udvej 46 Kap Farvel – Uummannarsuaq 50
Antologi HANS EGEDE: af Det gamle Grønlands nye perlustration (1741) 54 HENRIK PONTOPPIDAN: af ISBJØRNEN (1887) 59 KNUD RASMUSSEN: af MIN REJSEDAGBOG (1915) 66 TOM KRISTENSEN: DET ER KNUD, SOM ER DØD (1933) 74 the MINDS OF 99: DET ER KNUD, SOM ER DØD (2014) 75 PETER HØEG: af FRØKEN SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE (1992) 77 KIM LEINE: af PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN (2012) 82 METTE MOESTRUP: NUUK 2005 (2006) 87 NAJA MARIE AIDT: du siger: (2009) 89 NIVIAQ KORNELIUSSEN: af HOMO SAPIENNE (2014) 91
orienten 107 Billeder af Orienten 108
LUDVIG Holberg og de fremmede helte 113 Carsten Niebuhr og det lykkelige Arabien 115 Romantikkens Orient 118 Adam Oehlenschläger – Den store digter og lykkens søn 120 H.C. ANDERSEN OG DEN STORE ORIENTREJSE 123 Henrik Nordbrandt og den bevægelige Orient 125 Yahya Hassan – ferie i flygtningelejr 126 Lars Bukdahls sheiker 127
Antologi Ludvig Holberg: af Saladin (1739) 128 Carsten Niebuhr: af Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande (1774) 133 Adam Oehlenschläger: af Aladdin (1805) 139 H.C. Andersen: af EN DIGTERS BAZAR (1842) 145 Henrik Nordbrandt: af EGNE DIGTE (1999) 150 Yahya Hassan: af YAHYA HASSAN (2014) 154
billedfortegnelse 158 litteraturliste 159
Forord til lærer og elev Alle ungdomsuddannelser vil give eleverne et globalt udsyn. Globalisering og internationalisering er nøgleord, der fylder meget på hjemmesider, til temadage og i skåltaler – men har det indvirkning på den daglige undervisning? Litteratur med udsyn 1 + 2 viser, hvordan danskfaget kan medtænke globaliseringen, og hvordan faget kan arbejde med nogle af de muligheder, globaliseringen åbner for. Globaliseringen er ikke blot virkelighed for en økonomisk og kulturel elite. Det er et vilkår, der på forskellig vis og på godt og ondt er konkret hverdagserfaring for os alle. Vores telefoner, T-shirts, arbejde, mad, viden, sociale medier, musik, internet, netværk, tanker og fremtidsdrømme er formet af globaliseringens bevægelser. En tidssvarende litteraturundervisning må kunne medtænke globaliseringen, hvis litteraturlæsning og litteraturanalyse skal være en vej til at forstå, hvad det vil sige at være moderne menneske.
Globale perspektiver i danskundervisningen (modsatte side) Street art er et klassisk eksempel på et globalt kulturfænomen: Den spreder sine former og ideer på tværs af landegrænser, men forholder sig samtidig konkret til de helt lokale omgivelser. Værkerne lever både deres liv på gaden og i globale mediekredsløb. Her er det et værk fra Birmingham i England: Parabolerne indsamler signaler, og kikkerter ne peger ud i verden. 4
Globaliseringen er nu både danskfagets præmis og mål. Vi må læse med globaliseringen som præmis, forstået som den kulturelle kontekst, værkerne er opstået i, og med globaliseringen som mål, nemlig som den virkelighed, vi skal danne og uddanne os til at navigere i. Vi læser, fordi skønlitteraturen kan gøre os klogere på globaliseringen, men samtidig gælder det, at globaliseringen kan gøre os klogere på skønlitteraturen. Vi forstår i denne bog globalisering som en stigende udveksling på tværs af landegrænser og kontinenter af produkter, viden, ideer, kulturelle udtryk, penge og mennesker. Denne udveksling er ikke ny, men den voldsomme intensivering i bevægelsen er ny. Når vi har erkendt globaliseringen som en realitet, bliver det afgørende spørgsmål: Hvad vil det sige at tage globaliseringen alvorligt i litteraturundervisningen?
5
Det vil grundlæggende sige at have blik for denne udveksling. Hvilken udveksling og hvilken type af bevægelse skildrer den enkelte tekst? Hvilken form for globalisering er teksten et resultat af? Eller skildring af? Hvilke konkrete, globale hverdagserfaringer sætter teksten ord på? Tager den stilling til dem? Bringer bevægelsen os nye steder hen, eller giver den et nyt blik på kendte steder? Hvilken betydning har tekstens steder for tekstfigurernes identitet? Hvordan påvirker bevægelsen tekstens komposition, fortælleformer og sproglige virkemidler? De gode spørgsmål opstår i læsningen af det enkelte værk, men sikkert er det, at globaliseringen åbner for nye spørgsmål og dermed en ny læsemåde. Samtidig åbner den også for emner, som i ungdomsuddannelsernes litteraturundervisning ikke har fået den store opmærksomhed, for eksempel migration og postkolonialisme, ligesom det globale perspektiv kunne øge interessen for genrer som for eksempel rejselitteratur og vidnesbyrdlitteratur.
Globalisering og dannelse Beskæftigelsen med globaliseringen må få os i uddannelsessystemet til at genoverveje vores dannelsesprojekt. Kan en forestilling om det globale supplere det nationale som den ramme, individet danner sig indenfor og stræber efter at finde sin plads i? Og hvilke egenskaber skal i givet fald danne forbillede for en sådan verdensborger? I uddannelsessystemet har skønlitteraturen netop fået og bevaret en central position, fordi vi her betragter den som en afgørende del af et dannelsesprojekt. Vi skal udvikle os i mødet med det anderledes. Det anderledes oplever vi i mødet med vægtig videnskab og banebrydende kunst. Vi møder også det andet i dannelsesrejsens uderum, der viser os, at livet kan leves på anden vis, og som gennem kontrast skaber bevidsthed om det særegne ved det hjemlige. Netop forestillingen om et hjem er vigtig i dannelsesprocessen, fordi dannelse ikke bare er et spørgsmål om at udvide sin horisont, men også om at finde sin plads i en helhed og sammenhæng, der opleves som så meningsfuld, at den er værd at engagere sig i. Denne ramme om individets dannelse har i 200 år været nationalstaten. Tilegnelsen af en national litteraturhistorie er i dette perspektiv et indblik i, hvordan vi er blevet dem, vi er. En nations fødsel og udvikling samt individets plads heri. Globaliseringen påvirker denne forestilling og må medtænkes – ikke som en erstatning, der overflødiggør ideen om 6
nationalstaten – men som en realitet, der sammen med lokale og nationale forhold påvirker hvert enkelt individ.
Litteratur med udsyn Danskfaget læser ofte litterære perioder med udgangspunkt i en snæver forestilling om, hvad Danmark geografisk og kulturelt er og har været for en størrelse, men pointen er, at dansk litteratur er påvirket af en lang række af sprog, kulturer og religioner, der har spillet og spiller en rolle i Danmark. Ligeledes må vi forholde os til det faktum, at Danmark har haft enorme besiddelser i nabolandene og nordligere, i Trankebar, på de vestindiske øer og i Afrika. Litteratur undervisningen kan sagtens medtænke vores mange internationale forbindelser, og en sådan åbning er ikke en trussel mod det danske, men er med til at belyse en historie, der altid har udspillet sig i en udveksling med udlandet – i modspil og medspil. Det traditionelle danskfag kender dog hverken rigsfællesskab eller kolonier, ligesom det sjældent synes at forholde sig til, at vi har en betydelig indvandrerbefolkning – men en refleksion over begrebet globalisering kan medføre en åbning for perspektiver, der har været underbelyste. På den ene side rykker det globale blik andre forfattere, værker og emner frem i spotlightet. For eksempel gør en undervisning med et globalt blik det lettere at medtænke forfattere, der ikke er knyttet entydigt til en bestemt nation, såsom migrantforfatteren. På den anden side handler det i høj grad også om at stille nye spørgsmål til de kendte forfatterskaber. Derudover skaber et globaliseret danskfag plads til en elevgruppe, der ofte er knyttet til internationale fællesskaber, medier og kulturprodukter, og som repræsenterer forskellige kulturelle, religiøse og etniske baggrunde. Globaliseringen flytter økonomisk, politisk og kulturel magt, men ikke altid på bekostning af det lokale: Mange globale impulser får nemlig en lokal form. For eksempel kan de kun rappe i Aarhus Vest takket være de amerikanske forbilleder, men de udtrykker lokale erfaringer – og det på dansk. Enhver tekst er påvirket af det globale, men ikke dermed løsrevet fra det lokale. Netop kosmopolitten Georg Brandes (1842-1927) havde blik for dette og argumenterede for, at litteratur uden lokal forankring “taber i Saft og Kraft hvad det vinder i Almenfattelighed”. Det globale danskfag skifter ikke bare dansk litteratur ud med 7
verdenslitteratur. Det handler derimod mere om, hvordan man læser den danske litteratur. Værket hedder Litteratur med udsyn, fordi vi i faget har et ståsted – og herfra prøver at se lidt længere, end vi ofte har gjort. Dette udsyn er på den ene side nytænkende, men på den anden side også et forsvar for en ganske klassisk forståelse af, hvad litteratur kan: Man kan danne sig og udvide sin verden ved at læse og diskutere litteratur. Det globale udsyn er således både, at den danske litteratur forholder sig til verden omkring os, og det er at opleve, hvordan de nationale skel ophæves, når forfattere fra forskellige lande sammen skaber en litterær genre, som det for eksempel sker omkring holocaustlitteraturen. Holocaust er en verdenserfaring, der ikke kan reduceres til et anliggende for ét land alene. De store europæiske værker om holocaust læses mest udbytterigt sammen som vidnesbyrdlitteratur i stedet for som værker af forfattere, der tilhører hver deres nationale litteratur.
Alt i én Litteratur med udsyn består af to bind med i alt fem kapitler, der hver indeholder et færdigt undervisningsforløb. Kapitlerne indledes med en indføring i emnet og i stofområdets centrale begreber. Derefter følger tekster med tilhørende arbejdsspørgsmål. Emnerne er valgt, fordi de er vigtige i et danskfag, der medtænker globaliseringen. De kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor selv vælge, hvor langt man vil gå i arbejdet med det globale perspektiv: Man kan gå all in og dermed gentænke fagets fundament, eller man kan tage et enkelt forløb eller to som supplement til den undervisning, faget traditionelt gennemfører. Med globaliseringen som udgangspunkt har vi mulighed for at præsentere mange helt nye værker, men det er samtidig en vigtig pointe, at globaliseringen ikke kun ændrer vores arbejde med nyere litteratur. Opmærksomheden på udvekslingen over landegrænser får os også til at stille nye spørgsmål til den ældre litteratur. Måske dukker nye forfattere op, der ikke før har været fremhævet. Måske læser vi andre tekster af de kendte forfattere. Måske læser vi de kendte tekster af de kendte forfattere på en ny måde. Det bliver især tydeligt her i bind to i kapitlerne om Grønland og Orienten.
De fem kapitler i overblik “MIGRATION” undersøger litteratur om mennesker, der bevæger sig fra ét land til et andet – på flugt eller i jagten på arbejde, kærlighed eller noget helt tredje. Efter at have tydeliggjort sammenhængen mellem migration og globalisering kaster kapitlet sig over tekster af blandt andre Hassan Preisler, Madame Nielsen og Alen Meškovic´. Med udgangspunkt i kategorierne bevægelse og sted spørges der ind til, hvilket billede af migration og det at være migrant, teksterne giver. “NETLITTERATUR” tager udgangspunkt i det forhold, at internettet er rammen om mange af de globale kredsløb, som vi deltager i, og de valgte værker viser, at det flow, som netlitteraturen indgår i, er en global strøm. Kapitlet handler om litteratur, der er skabt på og til internettet, og det undersøger blandt andet robotdigte, interaktive tekster, litterære hjemmesider, multimodale værker, facebooklitteratur, sms-noveller, iPadromaner og blogs, fordi der her findes interessant litteratur, som ændrer vores opfattelse af, hvad en forfatter, en tekst og en læser er. “VIDNESBYRD” behandler den litterære genre, der har udkrystalliseret sig omkring de litterære vidnesbyrd om Auschwitz. Auschwitz og holocaust er det største traume i den moderne, vestlige civilisation, og kapitlet beskæftiger sig med vidnesbyrdlitteraturens muligheder for at gøre erfaringerne fra holocaust levende og nærværende for et nutidigt publikum. Rædslerne har så ufattelige dimensioner, at man befinder sig i sprogets og forståelsens grænseland, når man skal begribe hændelsernes karakter, og forfatterne må i deres vidnesbyrd anvende litterære strategier, der medtænker de nærmest uoverstigelige formidlingsmæssige barrierer, der opstår i forbindelse med vidnesbyrdet. “GRØNLAND” giver et kort historisk overblik over forholdet mellem Danmark og Grønland og ser derefter nærmere på litteraturens fremstilling af Grønland. Med udgangspunkt i en præsentation af postkolonialismen undersøger kapitlet en række litterære værker, der har hver deres tilgang til det dansk-grønlandske forhold, og som viser, at der ikke bare findes én sandhed om, hvad Grønland er.
9
“ORIENTEN” undersøger, hvordan danske forfattere har fremstillet Orienten. Med Ludvig Holberg, Carsten Niebuhr, Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen kan vi opleve forskellige tilgange til Orienten og blive klogere på kulturmødet mellem øst og vest. Samtidig er kapitlet en undersøgelse af oplysningstiden og romantikken, fordi værkerne om Orienten siger meget om de litteraturhistoriske perioder, de er skrevet i. Afslutningsvis perspektiveres til to moderne og ganske anderledes forfattere, nemlig Henrik Nordbrandt og Yahya Hassan.
God fornøjelse!
Rasmus Urup Kjeldsen Anders Hedegaard Kristiansen Thor Gustafsson september 2016.
10
Knud Rasmussen
grønland
11
Fra venstre: Anders Hedegaard Kristiansen, Thor Gustafsson og Rasmus Urup Kjeldsen. De underviser i dansk på Langkaer Gymnasium, HF og IB World School.
Mennesker i bevægelse, kulturer, der mødes, international mediekultur delt på nettet. Den verden, vi lever i og må forholde os til hver dag, er gennemstrømmet af globaliseringen. Men hvordan påvirker globaliseringen litteraturen og litteraturundervisningen? Litteratur med udsyn 1 + 2 giver et bud på, hvordan danskfaget kan medtænke globaliseringen, hvilket er nødvendigt, hvis faget skal hjælpe os til at forstå, hvad det vil sige at være menneske i en moderne verden. Med fem tilrettelagte forløb: “Migration”, “Netlitteratur”, “Vidnesbyrd”, “Grønland” og “Orienten” bevæger Litteratur med udsyn sig i nedslag fra nutiden til oplysningstiden og præsenterer nogle af de spændende muligheder, der viser sig, når vi ser på litteraturen med globale øjne. Det globale blik giver nye perspektiver på kanoniserede forfattere, lader ikke-kanoniserede forfattere træde frem i lyset og skaber plads til nye emner og genrer. Det er Litteratur med udsyn.
Litteratur med udsyn
Globale perspektiver i danskundervisningen
2
Thor Gustafsson Anders Hedegaard Kristiansen Rasmus Urup Kjeldsen
LITTERATUR MED UDSYN Globale perspektiver i danskundervisningen Bind 1
Migration
Henrik Nordbrandt • Alen Mesˇkovic´ • Hassan Preisler • Halfdan Pisket • Jonas Hassen Khemiri • Madame Nielsen • Jens Christian Grøndahl
Netlitteratur
Litteratur med udsyn
Individ i fællesskab • Peter Adolphsen • Afsnit p • Lyrikporten • Niels Lyngsø • POETIKON.NO • Søren Ulrik Thomsen • Andrea Hejlskov • Steen Langstrup • Merete Pryds Helle • Caspar Eric • Olga Ravn
Vidnesbyrd
Primo Levi • Iboja Wandall-Holm • Imre Kertész • Paul Celan
Bind 2
Postkolonialisme: Grønland
HANS EGEDE • HENRIK PONTOPPIDAN • KNUD RASMUSSEN • TOM KRISTENSEN • the MINDS OF 99 • PETER HØEG • KIM LEINE • METTE MOESTRUP • NAJA MARIE AIDT • SUME • NIVIAQ KORNELIUSSEN
Orienten
Ludvig Holberg • Carsten Niebuhr • Adam Oehlenschläger • H.C. Andersen • Henrik Nordbrandt • Yahya Hassan • LARS BUKDAHL
Postkolonialisme: grønland Orienten
dansklærerforeningens forlag
Dansklærer_Udsyn2_omslag_til tryk.indd 1-5
10/5/16 1:11 PM