Litteratur på skinner
INDHOLD
FORLØB
STATIONER PÅ LIVETS VEJ – EKSISTENS 5
EKSISTENTIALISME 5
TEKSTER OM TOG OG EKSISTENS 7
DE AFKOBLEDE – SOCIALE VILKÅR 10
KLASSETEORI 11
TEKSTER OM TOG OG SOCIALE VILKÅR 13
HVEM ER JEG? – IDENTITET 16
FRONTSTAGE OG BACKSTAGE 17
TEKSTER OM TOG OG IDENTITET 18
ANTOLOGI
VICTORIA BENEDICTSSON: “I KUPÉN”, 1886 21
JOHANNES V. JENSEN: “PÅ MEMPHIS STATION”, 1906 27
MARTIN ANDERSEN NEXØ: “DE TOMME
PLADSERS PASSAGERER”, 1921 – UDDRAG 31
TOVE DITLEVSEN: BARNDOMMENS GADE , 1943 – UDDRAG 36
MARTIN A. HANSEN: “SOLDATEN OG PIGEN”, 1947 41
PETER SEEBERG: “REJSEN TIL RIBE”, 1990 47
SIMON FRUELUND: PENDLERNE , 2014 – UDDRAG 53
TINE HØEG: NYE REJSENDE , 2017 – UDDRAG 59
BEGREBSLISTE 69
LITTERATUR 72
FORORD – TOGETS TEMAER
Stig ombord på toget, find din kupé, og sæt dig godt til rette. I denne temabog vil toget bumle gennem de seneste godt 100 års dansk litteratur – med en afstikker til en enkelt norsk novelle. Grøn omstilling og bæredygtighed står højt på den politiske dagsorden, og de er retningsgivende for mange af de samfundsvisioner, der er på tegnebrættet verden over. I transportsektoren bliver der tænkt i alternativer til fly og biltrafik, og jernbanen, som en knap så CO2udspyende rejsemulighed, står over for en ny opblomstring.
I det perspektiv er det oplagt at se på, hvordan togrejser er skildret i dansk litteratur gennem tiderne: toget kan skildres som et spejl af det klassedelte samfund; togrejsendes anonymitet kan give anledning til leg med tanken om at være en anden – med identiteten; og rejsen kan også foregå på et indre plan og handle om eksistens. Toget har været et motiv i dansk litteratur, lige fra dengang jernbanen var et nyt og både fascinerende og skræmmende fænomen i rejselivet i 1800tallet. Men også tekster fra vores århundrede har rejsemotivet som bærende spor i handlingen.
Litteratur på skinner kan anvendes af elever og kursister i alle gymnasiale uddannelsers danskundervisning. Den kan bruges som supplement til andet lærebogsmateriale, som del af et litteraturhistorisk undervisningsforløb (idet bogen dog ikke medtager tekster fra før 1880), eller den kan slet og ret udgøre sit eget forløb om tog i litteraturen. Mange fagtermer er fremhævet med rød, fagtermer fremhævet med grøn kan slås op på begrebslisten bagerst i bogen. Til bogen hører en forløbsbeskrivelse med arbejdsspørgsmål, læringsmål, undervisningsbeskrivelse, modulplaner og skriftlige opgaver – den ligger på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside, og den kan også findes ved at scanne QRkoden.
God tur.
FORLØB
STATIONER PÅ LIVETS VEJ – EKSISTENS
I det samme kom togføreren, og da den gamle, glade kone stod nærmest døren, sagde han til hende: – er det dig, der trækker?
– Du alstyrende. I min alder! Men det var sandelig sødt sagt! råbte den gamle, hvis kinder nu var lige så røde som hendes æbler.
– Det var mig, sagde soldaten, min station var her.
Hovedpersonen i Martin A. Hansens novelle “Soldaten og pigen” trækker i togets nødbremse midt ude på en mark, fordi han ud ad vinduet ser et særligt landskab, der ligner et, han har set i en drøm. Derfor er dette ‘hans station’, og han må for alt i verden stå af toget netop her. Stationer er steder, hvor tog kommer og går, og tiden står stille. Men i litteraturen er det også der, hvor der sker livsafgørende ting: steder, der får afgørende betydning i et menneskes udvikling. Den rejsende i litteraturen kan stå over for et eksistentielt valg: Hvad skal jeg gøre? Hvor skal jeg hen? Skal jeg fortsætte i samme retning eller skifte spor?
I dette kapitel møder vi tekster, hvor togrejsen er et billede på livets gang og de valg, man må træffe undervejs. Det gælder et af den tidlige modernismes klassikere, Johannes V. Jensens digt “På Memphis Station” fra 1906; Peter Seebergs “Rejsen til Ribe” fra 1990, der tegner et skarpt portræt af en plejefamilies hårdhændede behandling af deres 13årige plejebarn; og endelig Martin A. Hansens novelle fra 1947, som er citeret ovenfor, der er fra en tid, hvor eksistenstemaet er dominerende i dansk litteratur.
EKSISTENTIALISME
Når man arbejder med begrebet eksistens, er det oplagt at komme ind på den filosofiske retning eksistentialisme. Det er en tænkning, der tager sit udspring i den danske filosof og teolog Søren Kierkegaard (18131855) og
siden har sat sit præg på det moderne menneskes kunst og livssyn. Kierkegaard beskriver blandt andet sin eksistensfilosofi i hovedværket Stadier paa Livets Vei fra 1843. Her taler han om forskellige livsstadier, som han inddeler mennesker i. Kierkegaard opererer med fire mennesketyper: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og det religiøse menneske.
• Spidsborgeren er den, der ikke spekulerer over sin egen eksistens, men blot gør som andre mennesker. Han følger moden og agerer, som normen tilskriver.
• Æstetikeren dyrker det sanselige, jagten på nydelse, og finder ikke nogen mening eller mål med livet. Han nøjes med at iagttage verden og involverer sig ikke.
• Etikeren vil tage stilling – og så handle og vælge sig selv, sit eget liv. Han foretager det valg, som æstetikeren helst undgår. Etikeren ved godt, at han ikke har skabt sig selv, men han kan vælge sig selv gennem sine handlinger. Derved fremkommer der (måske) en mening med livet.
• Det religiøse menneske er nået frem til troen på Gud og har således lagt sin skæbne i Guds hænder. Dette ses i forlængelse af en erkendelse af livets meningsløshed. Håbet er, at meningen skal komme til én udefra, fra Gud. Det er det endelige valg, som ikke ret mange moderne mennesker i dag når frem til.
Andre nøglebegreber i eksistentialismen er subjektivitet, valg, angst, frihed, ansvar og skyld.
Subjektivitet vil i kierkegaardsk forstand sige, at der ikke findes nogen objektiv sandhed, når det handler om menneskelivet. Der findes objektive sandheder i naturvidenskaben, hvilke er nyttige, men for mennesket gælder kun den mening, man selv kan fylde sit liv med. Og den mening, der er skabt af subjektet selv, bliver så ‘sandheden’ om livet.
Valg er for Kierkegaard livsdefinerende. Som etikeren vælger sig selv, skal mennesket i det hele taget træffe nogle afgørende valg i livet, og disse kommer til at definere én som menneske. Det formuleres ofte som, at man ‘bliver til den, man er’.
Angst betyder hos Kierkegaard den grundfølelse, der opstår, når mennesket indser, at der ikke på forhånd gives nogen mening med livet, og så det faktum, at vi skal dø – og at vi er bevidste om det. Det handler altså ikke om at være bange for noget (insekter, monstre, indelukkede rum og så videre) – det hedder hos Kierkegaard ‘frygt’ – men om, at angsten ikke har nogen genstand.
Frihed, ansvar og skyld er begreber, der i eksistentialismen er tæt knyttet til de ovenstående. Når man som resultat af subjektiviteten selv må fylde sit liv med mening, giver det en enorm frihed, men også et ansvar, når man selv har den store opgave at finde meningen. Man kan blive omtrent, hvad man vil, og man har dermed en frihed. Men samtidig er man begrænset af de muligheder, tilværelsen giver, ligesom man jo også kan risikere at træffe forkerte valg. Det medfører et ansvar for både en selv og andre – og dermed også en grundfølelse af skyld.
Det kan altså være nyttigt at have et blik på Kierkegaards lære om livsstadierne under arbejdet med teksterne fra dette kapitel. Men de indbyder også til flere andre fokuspunkter: litteraturanalytisk arbejde med fortællerforhold, billedsprog, komposition og udsigelsesforhold, litteraturhistorisk perspektivering og så naturligvis det gennemgående motiv for denne bog – togrejsen.
ARBEJD VIDERE MED TEKSTER OM TOG OG EKSISTENS
På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside under bogens ekstramateriale findes en forløbsplan med undervisningsbeskrivelse, læringsmål, modulplaner, arbejdsspørgsmål og forslag til skriftlige opgaver.
JOHANNES V. JENSEN, “PÅ MEMPHIS STATION”, 1906
Johannes V. Jensens (1873-1950) berømte digt “På Memphis Station”, trykt i Digte fra 1906, men skrevet to år tidligere, er et fint eksempel på det, vi i dansk litteratursammenhæng kalder tidlig modernisme. Vi har at gøre med et stykke lyrik, der hverken rimer eller er sat op i nogen fast metrik. Og det svarer meget godt til indholdet, hvor et lyrisk jeg er i vildrede om, hvor han skal hen efter at være tvunget til nogle timers ophold i trøstesløst regnvejr i den amerikanske by Memphis. Det er et stærkt forsinket tog, der er årsagen til den lange ventetid, og den rejsende begynder at overveje, om han simpelthen skal slå sig ned i Memphis. Men det kommer til at handle om et større valg – nemlig helt overordnet om, hvilket liv han skal leve.
I en indre dialog diskuterer det lyriske jeg sine valgmuligheder, idet han både er på en jordomrejse og på rejse i sin egen bevidsthed, og i den forbindelse kan det være spændende at undersøge, på hvilket af de kierkegaardske stadier han befinder sig, og om han eventuelt skifter position undervejs.
Digtet demonstrerer en udpræget modernitetserfaring, altså det livssyn der er så dominerende i al modernistisk kunst; vi lever i en verden uden overordnet mening, de faste værdier er gået tabt, det enkelte menneske er fremmedgjort og hjemløs på evig jagt efter sin identitet.
Dette indre kaos afspejler sig også i digtets opsætning og i sproget, der er fyldt med nydannede ord, metaforer og andre troper. Vi ser en del ord fra den materielle hverdagsverden, der hidtil ikke har været at finde i poesien – en “ventesal med chokoladeautomat”, et “savskæreri”, “gummistøvlerne” og sidst i digtet “vor store ekspresmaskine”. Stationen er central i digtet, eftersom hele forløbet udspiller sig der, mens selve toget mest er til stede ved sit fravær.
USA.
verdenskrig tog privatbilismen over, og stationen lukkede derfor i 1960erne. I dag er stationen restaureret, og der går atter tog fra en enkelt perron. Billedet er fra 1915. Kreditering: Bill Pollard collection/Trainboard.com.
MARTIN A. HANSEN, “SOLDATEN OG PIGEN”, 1947
“Soldaten og pigen” er 40 år yngre. Vi er i tiden umiddelbart efter anden verdenskrig, hvor netop eksistentialismen spiller en central rolle i litteraturen. Martin A. Hansens (1909-1955) novelle hører til blandt de mest omdiskuterede værker i dansk litteratur, fordi den er så svær at fortolke. Martin A. Hansen har selv udtalt om novellens slutning, at den “stiller et spørgsmål, som ikke digteren, men læseren må besvare gennem sin medleven”.
I novellen vil hovedpersonen, en hjemvendt soldat, pludselig stå af bumletoget, fordi han føler, at han er ved “min station”. Soldaten har ikke noget navn, vi møder ham bare på en udefinerlig togtur, hvor han interagerer med togføreren, konduktøren og sine medpassagerer; en ældre kvinde, to mænd og en dreng. Der
finder nogle pudsige samtaler sted, indtil soldaten altså beslutter sig for at fortsætte sin rejse til fods – og alene. Han føler, at han er kommet til sit eget sted, som han tidligere har set i en drøm.
Togrejsen kan måske tolkes som livets gang, og soldaten træffer et afgørende valg. Her vil det altså være oplagt at koble togrejsen og soldatens videre spadseretur til eksistentialismen, ikke mindst da vi når novellens slutscene ved en mergelgrav, hvor soldaten kommer i kontakt med en pigestemme fra det hinsides. Her minder han også sig selv om den skyld, han i krigen har pådraget sig ved at slå ihjel.
Der er mange lag i denne fortælling, og man vil støde på eventyrtræk, absurd humor og ironi, som det er værd at undersøge. Den fascinerende dialog i toget har elementer af det absurde og groteske, som også knyttes til eksistentialisterne.
PETER SEEBERG, “REJSEN TIL RIBE”, 1990
Peter Seebergs (1925-1999) novelle
“Rejsen til Ribe” er udgivet i 1990 i bogen af samme navn, men scenen er sat til 1950’erne, og vi ser også her eksistentialismens vandmærke aftegne sig gennem fortællingen. En 13-årig dreng bliver som plejebarn opfostret med hård hånd hos en sønderjysk familie, hvor plejeforældrene kun har taget ham for pengene.
Novellens avancerede brug af synsvinkel viser læseren, hvordan de uegnede plejeforældre gennem barnets øjne fremstår som stadig mere ynkelige, idet deres status som autoritet smuldrer for plejebarnet såvel som for læseren. Drengen er ofte blevet smidt ud, kun for at blive slæbt hjem igen, når forældrene kommer i tanke om de penge, de tjener på at have ham boende. En dag synes det dog at blive alvor, og drengen, der er blevet sat på et tog mod Ribe udstyret med en ugyldig billet, sætter sig for at gennemføre rejsen.
Man finder flere eksistentialistiske nøgleord og nøglesituationer i denne tekst. Tilsyneladende små og banale
hverdagsbegivenheder går hen og bliver livsafgørende for denne dreng, som for alvor træder i karakter med få midler.
Hvordan begynder den? Hvor er vi, og hvem er hovedperson? Førnævnte synsvinkelteknik er vigtig for novellen og dens komposition, og det er i det hele taget en meget givende tekst, når det gælder øvelse i novelleanalyse. Peter Seebergs finurlige skrivestil indbyder til skærpet opmærksomhed om de basale færdigheder i skriftlig dansk, og det vil give god mening at se på sætningernes grammatiske opbygning, når man skal finde hoved og hale i den tilsyneladende enkle fortælling.
Drengens indre udvikling vises gennem en avanceret brug af dækket direkte tale og indre monolog. Således er der tillige stof til en grundig udsigelsesanalyse, der afdækker novellens fortællerforhold.
Togrejsen, der navngiver novellen, er fortællingens motor i anden halvdel af “Rejsen til Ribe”. Her skal drengen træffe sine eksistentielle valg og finde frem til sin subjektive kerne, et nyt stadie i hans liv, som mod slutningen synes at give mening.
Billedet viser soldater på vej på juleorlov, som venter på at få tilladelse til at stige på toget på Københavns Hovedbanegård den 23. december 1954. Kreditering: Allan Moe/ Ritzau Scanpix.
LITTERATUR
Benedictsson, Victoria (1886): “I kupén”. Trykt første gang i tidsskriftet Julrosor med titlen “En Julberättelse”
Ditlevsen, Tove (1943): Barndommens gade
Fruelund, Simon (2014): Pendlerne
Hansen, Martin A. (1947): “Soldaten og pigen” i Agerhønen
Høeg, Tine (2017): Nye rejsende
Jensen, Johannes V. (1906): “På Memphis station” i Digte
Nexø, Martin Andersen (1921): “De tomme pladsers passagerer” i De tomme pladsers passagerer
Seeberg, Peter (1990): “Rejsen til Ribe” i Rejsen til Ribe
LITTERATUR PÅ SKINNER
Forfatter: Lasse Isholm
© 2023 Dansklærerforeningens Forlag
1. udgave, 1. oplag 2023
Forlagsredaktør: Sanne Zillo Rokamp
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Lars Møller Nielsen
Forside: Erik Raadal (1905–1941), Piger der venter på toget, 1939, olie på lærred, 86 x 127 cm.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
ISBN 978-87-7211-332-6
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2023
www.dansklf.dk
Der er fokus på FN’s Verdensmål i disse år, og den klimavenlige togrejse står derfor over for en renæssance. Togrejsen har historisk set dannet ramme om alverdens store og små begivenheder og været et spejl for både den fysiske og den mentale rejse. Litteratur på skinner handler om og indeholder tekster med togrejsen som motiv. Bogen har tre kapitler om eksistens, sociale vilkår og identitet og henvender sig til alle, der har lyst til at sætte sig ind i toget og følge landskabet og livet, der flimrer forbi.
Litteratur på skinner er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Litteratur på skinner har især fokus på litteratur. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside.