Se uddrag fra "Litteratur med udsyn 2. Globale perspektiver i danskundervisningen" (sampak)

Fra venstre: Anders Hedegaard Kristiansen, Thor Gustafsson og Rasmus Urup Kjeldsen.

De underviser i dansk på Langkaer Gymnasium, HF og IB World School.

Mennesker i bevægelse, kulturer, der mødes, international mediekultur delt på nettet. Den verden, vi lever i og må forholde os til hver dag, er gennemstrømmet af globaliseringen. Men hvordan påvirker globaliseringen litteraturen og litteraturundervisningen?

Litteratur med udsyn 1 + 2 giver et bud på, hvordan danskfaget kan medtænke globaliseringen, hvilket er nødvendigt, hvis faget skal hjælpe os til at forstå, hvad det vil sige at være menneske i en moderne verden.

Med fem tilrettelagte forløb: “Migration”, “Netlitteratur”, “Vidnesbyrd”, “Grønland” og “Orienten” bevæger Litteratur med udsyn sig i nedslag fra nutiden til oplysningstiden og præsenterer nogle af de spændende muligheder, der viser sig, når vi ser på litteraturen med globale øjne.

Det globale blik giver nye perspektiver på kanoniserede forfattere, lader ikke-kanoniserede forfattere træde frem i lyset og skaber plads til nye emner og genrer. Det er Litteratur med udsyn.

Litteratur med udsyn

Globale perspektiver i danskundervisningen

2

Thor Gustafsson Anders Hedegaard Kristiansen Rasmus Urup Kjeldsen

LITTERATUR MED UDSYN Globale perspektiver i danskundervisningen Bind 1

Migration

Henrik Nordbrandt • Alen Mesˇkovic´ • Hassan Preisler • Halfdan Pisket • Jonas Hassen Khemiri • Madame Nielsen • Jens Christian Grøndahl

Netlitteratur

Litteratur med udsyn

Individ i fællesskab • Peter Adolphsen • Afsnit p • Lyrikporten • Niels Lyngsø • POETIKON.NO • Søren Ulrik Thomsen • Andrea Hejlskov • Steen Langstrup • Merete Pryds Helle • Caspar Eric • Olga Ravn

Vidnesbyrd

Primo Levi • Iboja Wandall-Holm • Imre Kertész • Paul Celan

Bind 2

Postkolonialisme: Grønland

HANS EGEDE • HENRIK PONTOPPIDAN • KNUD RASMUSSEN • TOM KRISTENSEN • the MINDS OF 99 • PETER HØEG • KIM LEINE • METTE MOESTRUP • NAJA MARIE AIDT • SUME • NIVIAQ KORNELIUSSEN

Orienten

Ludvig Holberg • Carsten Niebuhr • Adam Oehlenschläger • H.C. Andersen • Henrik Nordbrandt • Yahya Hassan • LARS BUKDAHL

Postkolonialisme: grønland Orienten

dansklærerforeningens forlag

Dansklærer_Udsyn2_omslag_til tryk.indd 1-5

10/5/16 1:11 PM

Naturhistorier

Litteratur med udsyn Globale perspektiver i danskundervisningen

2

Postkolonialisme: grønland Orienten

dansklĂŚrerforeningens forlag

Indhold forord – til lærer og elev 4

grønland 11

Historisk overblik over det dansk-grønlandske forhold 12 Litterære billeder af Grønland 18 Postkolonialisme – en introduktion 18 Hans Egede – Grønland og den kolonialistiske grundfortælling 21 Henrik Pontoppidan – Grønland som fristed for den danske umulius 27 Knud Rasmussen – Grønland og det store eventyr 29 Peter Høeg – Grønland og den postkoloniale hævner 33 Kim Leine – Grønland som frelse og fristelse 37 Mette Moestrup – Grønland og den reflekterede turists kvaler 41 Naja Marie Aidt – Barndommens tabte (Grøn)land 42 Sume – grønlandske rocklegender 43 Niviaq Korneliussen – Grønland og det globale som udvej 46 Kap Farvel – Uummannarsuaq 50

Antologi HANS EGEDE: af Det gamle Grønlands nye perlustration (1741) 54 HENRIK PONTOPPIDAN: af ISBJØRNEN (1887) 59 KNUD RASMUSSEN: af MIN REJSEDAGBOG (1915) 66 TOM KRISTENSEN: DET ER KNUD, SOM ER DØD (1933) 74 the MINDS OF 99: DET ER KNUD, SOM ER DØD (2014) 75 PETER HØEG: af FRØKEN SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE (1992) 77 KIM LEINE: af PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN (2012) 82 METTE MOESTRUP: NUUK 2005 (2006) 87 NAJA MARIE AIDT: du siger: (2009) 89 NIVIAQ KORNELIUSSEN: af HOMO SAPIENNE (2014) 91

orienten 107 Billeder af Orienten 108

LUDVIG Holberg og de fremmede helte 113 Carsten Niebuhr og det lykkelige Arabien 115 Romantikkens Orient 118 Adam Oehlenschläger – Den store digter og lykkens søn 120 H.C. ANDERSEN OG DEN STORE ORIENTREJSE 123 Henrik Nordbrandt og den bevægelige Orient 125 Yahya Hassan – ferie i flygtningelejr 126 Lars Bukdahls sheiker 127

Antologi Ludvig Holberg: af Saladin (1739) 128 Carsten Niebuhr: af Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande (1774) 133 Adam Oehlenschläger: af Aladdin (1805) 139 H.C. Andersen: af EN DIGTERS BAZAR (1842) 145 Henrik Nordbrandt: af EGNE DIGTE (1999) 150 Yahya Hassan: af YAHYA HASSAN (2014) 154

billedfortegnelse 158 litteraturliste 159

Melchior Lorch: Fyrst Ismael, persisk gesandt

orienten

107

Billeder af Orienten

(modsatte side) Carsten Niebuhrs teg­ ning af hovedbeklæd­ ningen hos forskellige befolkningsgrupper i Tyrkiet og arabiske lande.

108

Hvorfor fortæller sportsjournalisten os om fanatiske tilskuere, der vil forvandle stadion til en heksekedel, når Danmark spiller fodboldkamp i Tyrkiet? Hvorfor lover rejsekataloget, at rejsen til Dubai vil opfylde dine hedeste 1001-nats drømme? Hvorfor tegner de profeten Muhammed omgivet af skønne jomfruer og krumsabler?

Overalt møder vi fremstillinger af andre kulturer – ikke mindst af den mellemøstlige og muslimske. De fylder fjernsynets nyhedsudsendelser og avisens spalter. Samtidig påvirker tilstedeværelsen af andre kulturer også vores hverdag: Vi har udenlandske naboer og klassekammerater, vi køber ind i basaren, spiser shawarma og går på vandpibe-cafe. Noget er konkrete møder i hverdagen, andet er eksotiske klicheer, men mødet mellem kulturer er en uundgåelige del af den globaliserede verden, vi skal kunne begå os i. Vi må derfor øve os i at forstå de forskellige fremstillinger af egen og andre kulturer, som vi hele tiden konfronteres med.

Dette kapitel undersøger danske fremstillinger af ’Orienten’ og er dermed et arbejde med forholdet kulturer imellem. Selv om der ofte er fokus på afstand, konflikter og forskelle, kan et sådant forløb belyse en lang tradition for udveksling mellem kulturerne: Hvilke spor i dansk litteratur har Orienten sat?

Men hvad er Orienten? Etymologisk har begrebet rod i det latinske oriri, der betyder at stå op eller rejse sig. Heraf er ordet oriens afledt, der betegner den opgående sol og dermed området mod øst.

Man kan sammenligne med modsætningen: Occidenten, der henviser til den nedgående sol og anvendes om de europæiske lande mod vest. Begrebet Orienten er altså europæernes noget upræcise betegnelse for området mod øst. Det kan også indbefatte de nordafrikanske lande og anvendes i sin bredeste betydning om området fra Marokko i vest til Japan i øst, men det bruges ofte om de mellemøstlige lande og omfatter så ikke Det Fjerne Østen. Orienten anvendes ikke længere som betegnelse for en geografisk region, men har tidligere været et udbredt og alment accepteret begreb, som man uden videre kunne henvise til. Når man bruger begrebet Orienten, må man være opmærksom på ikke at reducere det mangfoldige til en samlet størrelse – begrebet Orient dækker over et væld af forskellige sprog, religioner og lande.

Den amerikansk-palæstinensiske litteraturprofessor Edward W. Said (1935-2003) har undersøgt vestlige fremstillinger, primært franske og britiske værker fra 1800-tallet og amerikanske fra 1900-tallet,

109

(modsatte side) Orientfascinationen kom også til udtryk i porcelænsarbejder. Her Sultaninde med eunuk, Den Kongelige Porce­ lainsfabrik , cirka 1787.

af Orienten, især af den muslimske Nære Orient. For Said, der er inspireret af den franske filosof og sociolog Michel Foucaults diskursteori1, er de enkelte fremstillinger del af en omfattende diskurs, orientalismen, der sætter sig igennem inden for en lang række områder: forskellige universitetsstudier, populærkultur, kunst og litteratur, journalistik og politik. Orientalismen, forstået som en bestemt måde at tænke og skrive om Orienten på, ønsker at fremstå som objektiv videnskab, men diskursen konstruerer en idé om Orienten og orientaleren og skildrer ikke virkeligheden, men skaber sin egen. Den skaber sit objekt, Orienten, ved at reducere en uhyre omfattende mangfoldighed af lande, kulturer, religioner, sprog og enkeltindivider til en enhed: Orienten, der efter et bestemt mønster orientaliseres, det vil sige fyldes med vestlige forestillinger. Said mener, at orientalismen fastholder Orienten som en absolut modsætning til Occidenten i et forhold, hvor viden om ‘den anden’, orientaleren, indgår i en struktur af magt og kontrol, der altid fastholder Occidenten som overlegen og Orienten som underlegen. Orienten opfattes i denne tænkning som ensartet og statisk og kan derfor beskrives voldsomt generaliserende i genkommende stereotyper: som doven, unøjagtig, hævntørstig, tyrannisk, sanselig med videre. At opstille denne modsætning mellem Orient og Occident er del af et vestligt identitetsprojekt, fordi bestemmelsen af Orienten som irrationel, tilbagestående og afvigende betyder, at Occidenten nødvendigvis fremstår som rationel, udviklet, normal og mådeholden. Det er videre Saids pointe, at orientalismen med sine forestillinger om en uciviliseret Orient, der ikke kan styre sig selv, har banet vejen for Vestens kolonialisme, der ifølge en orientalistisk tankegang er et hjælpende opdragelsesprojekt.

Said formulerer et vigtigt opgør med vestlige forestillinger om Orienten, der fordomsfuldt fastholder ‘den anden’ som mindreværdig, men han er blevet kritiseret for at være for generaliserende i sin kritik af orientalismen og ensidigt bortdømme Vestens fremstillinger af Orienten som fordomsfulde og diskriminerende. I undersøgelsen af de danske skildringer af Orienten er det derfor mest interessant ikke at lade konklusionen være givet fra starten, men arbejde med en lydhørhed over for de særpræg, som den danske litteratur, de forskellige forfatterskaber og det enkelte værk rummer. Lad os se, om de danske værker følger det mønster, Said tegner, eller om de skaber andre billeder. Vi skal spørge de forskellige forfattere, hvorfor Orienten er interessant for dem, og vi skal undersøge, hvilket billede 1 diskurs: en sammenhængende kæde af udsagn, der rummer en bestemt måde at tænke og tale om et bestemt emne på

110

111

Elisabeth JerichauBaumann: Prinsesse Nazili Hanum, 1875.

Polsk-tysk-danske Jerichau-Baumann (1819-1881) dyrker med baggrund i rejser i Orienten de farverige fantasier om Østerland. Opvarteren, kæledyret, nydelses­ midlerne peger alle på den letpåklædte, henslængte prinsesse, der til gengæld sender sit blik mod beskueren.

112

af Orienten det enkelte værk indeholder. Ingen tekst om Orienten er en uskyldig og objektiv beskrivelse af noget, der kun kan ses på én måde. Hvert enkelt værk har sin egen tilgang til og opfattelse af Orienten.

Globaliseringen ændrer ikke kun vores arbejde med nyere litteratur. Opmærksomheden på udvekslingen over landegrænser får os også til at stille nye spørgsmål til den ældre litteratur. Måske dukker nye forfattere, der ikke før har været fremhævet, op. Måske læser vi andre tekster af de kendte forfattere. Måske læser vi de kendte tekster af de kendte forfattere på en ny måde. Globaliseringen kaster et nyt lys over såvel nye som ældre forfatterskaber.

LUDVIG Holberg og de fremmede helte I 1700-tallet stiger interessen for det orientalske. Den arabiske eventyrsamling Tusind og én nat oversættes i 1704 til fransk af orientalisten Antoine Galland. Værket udbredes herfra til en lang række lande, og i løbet af 1700-tallet kommer der også danske oversættelser.

Samlingen har med sine historier om orientalsk mystik, ødselhed, brutalitet og erotik spillet en afgørende rolle for Vestens forestillinger om Østerland, og den har fungeret som en kunstnerisk inspirationskilde, der især bliver vigtig for romantikerne. I anden halvdel af 1700-tallet kan interessen for Orienten desuden opleves i tidens teater, musik, tegne- og malerkunst. For eksempel bliver komedien Soliman den Anden i 1770 opført på Det Kongelige Teater.

Interessen for Orienten er mere end en overfladisk modedille.

1700-tallets oplysningstid er en periode præget af bestræbelsen på at skaffe sig – og udbrede – ny viden om alle sider af tilværelsen. Ud fra en optimistisk tro på de fremskridt, som fornuften kan bringe, skal der skrives nye artikler til leksikonet og udfyldes nye felter på verdenskortet. Med dette oplysningsprojekt vokser nysgerrigheden altså efter viden om hidtil ukendte stofområder, og det medfører nye undersøgelser og nye diskussioner af Orienten.

Ludvig Holberg (1684-1754) udgiver i 1739 Adskillige store Heltes og berømmelige Mænds, sær Orientalske og Indianske, sammenlignede Historier og Bedrifter efter Plutarchi Maade. Værket består af tolv dobbeltbiografier om store personligheder, der primært stammer fra ikke-europæiske områder, såsom Mellemøsten, Asien og Mellemamerika.

Det centrale ved værkets form er dens bevidste forhold til traditionen. Holberg griber tilbage til antikken, nærmere bestemt til grækeren Plutarch, for at finde den rigtige form til sine biografier.

Plutarch (ca. 45-120 e.v.t.) biograferer store ledere i sit klassiske værk De Parallelle Liv. Hans metode er at sætte en græker og en romer sammen i en dobbeltbiografi, hvor der indgår en sammenligning. Ved at sætte store personligheder fra de to kulturer ved siden af hinanden forsøger han at skabe et ligeværdigt forhold imellem det klassiske Grækenland og den nye stormagt Rom.

Holberg vælger altså en klassisk form, men fylder den med et ikke-klassisk stof. Han fylder den i stedet med fremmede herskere.

Han fylder den med eksotisk stof. Formen og dermed forholdet til en klassisk tradition er vigtig for Holberg, fordi han vinder autoritet og opmærksomhed derved, men formen er også vigtig, fordi den er en 113

Fra venstre: Anders Hedegaard Kristiansen, Thor Gustafsson og Rasmus Urup Kjeldsen.

De underviser i dansk på Langkaer Gymnasium, HF og IB World School.

Mennesker i bevægelse, kulturer, der mødes, international mediekultur delt på nettet. Den verden, vi lever i og må forholde os til hver dag, er gennemstrømmet af globaliseringen. Men hvordan påvirker globaliseringen litteraturen og litteraturundervisningen?

Litteratur med udsyn 1 + 2 giver et bud på, hvordan danskfaget kan medtænke globaliseringen, hvilket er nødvendigt, hvis faget skal hjælpe os til at forstå, hvad det vil sige at være menneske i en moderne verden.

Med fem tilrettelagte forløb: “Migration”, “Netlitteratur”, “Vidnesbyrd”, “Grønland” og “Orienten” bevæger Litteratur med udsyn sig i nedslag fra nutiden til oplysningstiden og præsenterer nogle af de spændende muligheder, der viser sig, når vi ser på litteraturen med globale øjne.

Det globale blik giver nye perspektiver på kanoniserede forfattere, lader ikke-kanoniserede forfattere træde frem i lyset og skaber plads til nye emner og genrer. Det er Litteratur med udsyn.

Litteratur med udsyn

Globale perspektiver i danskundervisningen

2

Thor Gustafsson Anders Hedegaard Kristiansen Rasmus Urup Kjeldsen

LITTERATUR MED UDSYN Globale perspektiver i danskundervisningen Bind 1

Migration

Henrik Nordbrandt • Alen Mesˇkovic´ • Hassan Preisler • Halfdan Pisket • Jonas Hassen Khemiri • Madame Nielsen • Jens Christian Grøndahl

Netlitteratur

Litteratur med udsyn

Individ i fællesskab • Peter Adolphsen • Afsnit p • Lyrikporten • Niels Lyngsø • POETIKON.NO • Søren Ulrik Thomsen • Andrea Hejlskov • Steen Langstrup • Merete Pryds Helle • Caspar Eric • Olga Ravn

Vidnesbyrd

Primo Levi • Iboja Wandall-Holm • Imre Kertész • Paul Celan

Bind 2

Postkolonialisme: Grønland

HANS EGEDE • HENRIK PONTOPPIDAN • KNUD RASMUSSEN • TOM KRISTENSEN • the MINDS OF 99 • PETER HØEG • KIM LEINE • METTE MOESTRUP • NAJA MARIE AIDT • SUME • NIVIAQ KORNELIUSSEN

Orienten

Ludvig Holberg • Carsten Niebuhr • Adam Oehlenschläger • H.C. Andersen • Henrik Nordbrandt • Yahya Hassan • LARS BUKDAHL

Postkolonialisme: grønland Orienten

dansklærerforeningens forlag

Dansklærer_Udsyn2_omslag_til tryk.indd 1-5

10/5/16 1:11 PM