Lyd i dansk
Mellemtrin ~ Udskoling
Stine Kappel & Kia Lundsgaard
Lyd i dansk
Mellemtrin ~ Udskoling
Stine Kappel & Kia Lundsgaard
Lyd i dansk
Mellemtrin ~ Udskoling
Forord
Introduktion
Leg med lyd
Foley-lyd – 33
Gæt en lyd – 34
Fold ørerne ud – 37
Optag mytiske/mystiske lyde – 38
Effektlyd – 40
Musik og stemninger – 41
Gæt et sted – 42
Hør en film – 43
Stemmer
Stemmer og følelser – 45
Lyt til stemmen – 46
Stemmens udtryk – 49
Lyden af oplæsning – 50
Gæt en kendt stemme – 52
To sandheder og en løgn – 53
Stemmediagram – 55
Tungetwister – 56
Lyttestrategier
Lyt, mens du går – 59
Lyt og riv – 60
Lyt med et formål – Stemningens former – 62
Lyt med et formål – Modaliteter og stemninger – 64
Lyt med et formål – Følelser og stemninger – 66
Få overblik ved at farve lydene – 68
Få overblik med en spændingskurve – 70
Få overblik over lydfortællingens univers – 71
Få overblik med et nedslagsskema – 72
Få overblik med et emoji-resumé – 74
Stedbaseret lytning
Et steds særlige lyde – 77
At rejse er at blive væk – En lydvandring – 78
En ordløs lydvandring i eget hjem – 80
Lav en lydproduktion – Præsenter skolen – 81
Lav en lydproduktion – Hør træerne – 82
Lav en lydproduktion – Hvis væggene kunne tale – 84
En kirkelydvandring – 86
En stedbaseret lydvandring – 87
Skab en stedbaseret lydvandring – 88
Faglig lytning
Faglig lyttebingo – 91
Kommunikationsstjernen – 92
Påstand og belæg – 94
Understøttende eller manipulerende lydbillede? – 95
Forord
Titlerne i serien Bedst til dansk har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og faglig funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem dygtige teoretikere og erfarne praktikere.
De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin spændende fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne og er målrettet undervisere samt studerende på læreruddannelsen.
Bøgerne indledes med en faglig introduktion, der giver en grundlæggende forståelse af bogens specifikke fagområde.
I bøgernes anden del præsenteres en række konkrete aktiviteter, der er lige til at bruge i undervisningen. Aktiviteterne er designet til at kunne gennemføres inden for et enkelt eller to moduler. Hver aktivitet introduceres kort og indeholder en beskrivelse af formål, forberedelse og materialer, organiseringsform, supplerende idéer samt eventuelle differentieringsmuligheder med henblik på at tilpasse aktiviteten til forskellige niveauer.
Til flere af undervisningsaktiviteterne findes tilhørende arbejdsark, der ligger klar til udprint på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside. Det lille papirflyverikon ved aktiviteterne angiver, at der findes et arbejdsark til aktiviteten.
God læselyst og god undervisning!
Find arbejdsark til udprint på dansklf.dk/bedsttildansk
Introduktion
Om Lyd i dansk
Lyd er en modalitet i mange af danskfagets tekster og indholdsområder, ligesom det at lytte og det at udtrykke sig mundtligt er væsentlige kompetencer i alle skolens fag og i tilværelsen i øvrigt.
Vi bruger lydmedier som aldrig før. Den teknologiske udvikling har gjort det nemt at producere og forbruge lyd, og samtidig er medieudbuddet enormt. Det har betydning for, hvad vi skal arbejde med i undervisningen. Ayoe Quist Henkel, der er ph.d. og lektor i dansk, argumenterer i sin bog Børnelitteratur i en medietid for, at vi i danskfaget i dag må tage afsæt i en udvidet litteraturforståelse og et bredt læsebegreb:
”I en medietid med digitale og teknologiske udviklinger bliver det nødvendigt at forlade forestillingen om litteratur for børn og unge som relativt stabile artefakter i bogform og åbne op for mere ustabile litterære former, der kun eller også eksisterer i elektroniske formater. Med et åbent og inkluderende litteraturbegreb vil skriftens selvfølgelige plads i danskfaget blive tematiseret, udtryksformer som billede og lyd vil få mere vægt, og etablerede sansehierarkier vil måske blive udfordret, da skrift, billede og lyd er forskellige og lige legitime veje til viden, erkendelse og meningsfulde oplevelser med fortællinger.” (Henkel 2023).
Lyd er en sanselig, kropslig erfaring, som vi har med os helt fra begyndelsen.
Måske mærker vi blot de første lyde som små vibrationer, for lyd er luft i bevægelse. Verden er lyd! Rundt om os og inden i os. Der er aldrig helt stille. Vi er altid midt i et landskab af lyd; et soundscape med forgrundslyde, baggrundslyde og særlige lydmærker, som er lyde, der er forbundet til et bestemt sted (Have 2024). Forestil dig et øjeblik lyden af dit hjem, når du træder ind ad døren, eller lyden af en håndboldhal under en vigtig kamp, eller lyden af skolegården i et frikvarter. Hvad kan du høre? Kan du skelne de mange lyde fra hinanden? Hvor kommer de fra? Måske er der børn, der griner sammen tæt på dig? I baggrunden kan du høre 4. klasserne på boldbanen og et råb fra en fangeleg. En gruppe ældre elever trasker småsnakkende forbi. Lidt længere væk hører du fugle, der synger. Og måske kan du høre et lydmærke som fx skoleklokken, der ringer ind?
Lyd indgår også som en vigtig del af multimodale værker som fx teaterforestillinger, film og musikvideoer. Her udgør lydsporet en vigtig del af det samlede udtryk. Vi må derfor også have øje for lyd i samspil med andre modaliteter.
Lyd er en udtryksform og et virkemiddel. For at kunne undersøge og forstå, hvordan lyd virker, har vi brug for at udvikle et sprog, der kan beskrive, hvad det er, vi erfarer, når vi oplever og sanser gennem lyd. En række af denne bogs øvelser introducerer fagbegreber og etablerer rammer, der giver eleverne mulighed for at sætte sprog på lyd.
Lydformater
Radioavisen kl. 12 på Danmarks Radio (DR) er let at kategorisere som en nyhedsudsendelse og afviger aldrig fra sit faste format. Først høres lyden af rådhusklokker, hvorefter en nyhedsoplæser leverer dagens vigtigste historier med myndig og rolig stemmeføring. Andre lydmedier lader sig ikke umiddelbart kategorisere lige så let.
I serien Hvem er … portrætteres danske musikere, og i et af programmerne møder vi den danske rapper Tessa. Værten Pelle Peter Jencel fortæller gennem fire episoder historien om en 16-årig hjemløs pige fra Københavns Vestegn, der en dag brager igennem lydmuren og skriver sig ind i dansk musikhistorie. Undervejs fortæller Tessa om overgreb og mobning, om møder med vigtige personer og om at tro på sit eget værd. Med indlagte sekvenser af Tessas musik kan vi kategorisere programmerne som lydfortællinger med lyddesign. Hvem er … kan også kategoriseres som dokumentarprogrammer eller en portrætserie, og selvom serien udspringer af et radiounivers, er der også tale om podcasts, da serien skal hentes i DR LYD.
Medier udvikler sig, de griber nye teknologiske muligheder, og de vil gerne matche brugerens behov og efterspørgsel. Netavisen Zetlands udvikling fra skriftmedie til lydmedie er et oplagt eksempel. Til at begynde med var Zetland en digital avis, der udgav artikler som tekst. Læserne efterspurgte imidlertid indlæste artikler, så i dag udgives alt indhold både på lyd og som tekst. Brugerne foretrækker i overvejende grad de indlæste artikler. Avisen har fokus på formidling af journalistik til ørerne. Skribenter får speaktræning, så de kan indlæse deres egne tekster, og der eksperi-
menteres med lyddesignet for at styrke både formidling af indhold og funktionalitet i appen. Chefredaktør Lea Korsgaard taler om ”lydartiklen” som et særligt intimt oplevelsesrum med mulighed for fokus og fordybelse. Når man ikke forstyrres af andre overskrifter, links til videre læsning, illustrationer, annoncer og reklamer, kan man opnå et stærkt fokus. Lyddesignet med musik og andre lydspor kan skabe en følelsesmæssig kobling til stoffet, der gør, at man engagerer sig i indholdet, og at man husker dét, man hører. Zetlands lyddesignere arbejder på at skabe en egentlig lydidentitet, så lytteren aldrig er i tvivl om, at der er tale om en Zetland-produktion. De arbejder med såkaldt funktionalitetslyd, altså speak, skillere eller andre lydlige elementer, der kan fortælle dig, hvor du er i en artikel, og om du har lyttet til den tidligere (Lindegaard 2023).
Et andet eksempel på, at medier udvikler sig for at imødekomme brugernes behov, er forlags og streamingtjenesters udgivelser af lydbøger og lydfortællinger, der er skrevet til at udkomme direkte på lyd. Her arbejder forfattere og lyddesignere med opbygning af universer og fortællinger, der blandt andet er inspireret af tvseriens dramaturgi.
I det følgende beskriver vi fire forskellige lydformater: lydbøger, radio, podcast og lydfortællinger, som hver især rummer en mangfoldighed af genrer og undergenrer. De har hver deres forankring i enten skriftsproget eller det talte sprog og hver deres historie, udvikling og særlige kendetegn. Samtidig lader de sig inspirere af hinanden, og de krydser grænser, så der opstår hybrider og nye fortælleformer.
Lydbøger
Iben Have og Birgitte Stougaard Pedersen, der begge er lektorer på Aarhus Universitet, og som bl.a. har forsket i lydbøger, definerer lydbogen som en lydoptagelse af en bog, der læses højt. De betragter således lydbogen som en remediering af den trykte bog, men samtidig peger de på, at lydbogen adskiller sig fundamentalt fra den trykte bog i sin form, sit udtryk og sin materialitet, og at den derfor også må betragtes som et medie i egen ret, som man må undersøge og tale om på ”en mediesensitiv” måde – altså på en måde, hvor man er opmærksom på mediets særlige kendetegn (Have og Pedersen 2018).
Aktiviteter
Leg med lyd > 32-43
Stemmer > 44-57
Lyttestrategier > 58-75
Stedbaseret lytning > 76-89
Faglig lytning > 90-95
Stemmer
Dette kapitel kommer med forslag til, hvordan stemmen aktivt kan bruges, både gennem korte lytteøvelser og mindre optagesituationer. Læs om stemmen side 18-20.
Stemmer og følelser
Formål
Formålet med aktiviteten er, at eleverne bliver mere bevidste om deres egne stemmer og udtryk.
Organisering Makkerpar.
Forberedelse og materialer
– Eleverne skal bruge en telefon eller tablet til at optage lyde med.
Fremgangsmåde
– Eleverne skal i fællesskab blive enige om en neutral sætning, fx: ”Jeg skal i skole i morgen” eller ”Det er min fødselsdag i dag”. Derefter skal klassen blive enige om fire modsatrettede følelser. Fx: glæde, opgivenhed, vrede, overraskelse.
– Lad eleverne gå sammen i par, hvor de skal optage sætningen fremført med de fire følelser. Derefter sætter makkerparrene sig sammen i mindre grupper af seks (tre par), hvor de afspiller deres sætninger for hinanden.
– Eleverne vil ofte gerne bruge lydord som fx mmm, smask, bøvs, suk, til at forstærke deres sætninger. Men prøv at tal med klassen om, at de i stedet skal lade stemmens intonation, klang og pauser/tempo understrege følelsen.
Lyt til stemmen
Formål
Formålet med aktiviteten er at styrke elevernes forståelse for stemmen og de indre billeder, den kan skabe hos lytterne. Ofte vil eleverne være enige om alder, sindstilstand og de karaktertræk, der udtrykkes, hvorimod opfattelsen af udseende varierer. Det er vigtigt, at eleverne forholder sig til, om en given stemme virker troværdig i forhold til det, der fortælles.
Organisering
Hele klassen.
Forberedelse og materialer
– Der skal være mulighed for at afspille lyd i klasselokalet.
Fremgangsmåde
– Afspil de fire stemmer fra QR-koderne én ad gangen for hele klassen. Tal derefter om følgende spørgsmål:
> Hvor gammel tror I, personen er?
> Hvad fortæller personen om?
> Hvordan tror I, personen har det?
> Hvordan kan I høre, hvilket humør personen er i?
> Hvordan tror I, personen ser ud?
Man kan ikke finde noget fagligt belæg for at diskutere, hvordan en person ser ud, ud fra en stemme, men ofte vil eleverne synes, det er sjovt at komme med gæt på højde, hårfarve, tøjstil mv.
Differentieringsmuligheder
I udskolingen kan du lade eleverne arbejde mere i dybden med en stemme og de fem retoriske virkemidler: Klang, toneleje, artikulation, styrke, tempo og pauser (se side 18-20). Lad både eleverne lytte til stemmen og til, hvordan indholdet bliver formidlet med pauseringer, intonation og lignende.
Stemmens udtryk
Formål
Formålet med aktiviteten er, at eleverne bliver mere bevidste om andres stemmer og udtryk.
Organisering Individuelt.
Forberedelse og materialer
– Find en lydfortælling, og udvælg den bid af lydfortællingen, I vil arbejde særligt med, max 15 minutter. Se evt. listen med inspiration, der henvises til fra QR-koden side 27.
– Hver elev skal have papir og blyant.
– Der skal være mulighed for at afspille lyd i klasselokalet.
Fremgangsmåde
– Tegn forskellige typer af talebobler på tavlen, og lad eleverne sætte ord på, hvilke talebobler der passer til forskellige følelsesmæssige udtryk. Hvornår er stemmen varm og tryg? Hvornår er den vred? Hvornår er der omsorg eller kølighed i stemmen? Etc.
– Afspil den udvalgte del af lydfortællingen. Eleverne skal have fokus på stemmen og dens betydning for handlingen. Undervejs i lytningen skal eleverne tegne hovedpersonens stemmeføring gennem talebobler (venlig, vred, afvisende mv.).
– Saml afslutningsvis op i klassen, hvor eleverne fremlægger, hvilke talebobler de har valgt i forhold til stemmen.
Lyden af oplæsning
Formål
Formålet med aktiviteten er at skabe fokus på den gode og indlevende oplæsning, som fx. bruges ved voiceover. Oplæseren skal leve sig ind i teksten, uden at det bliver teater. Der skal være særligt fokus på udtale, pauser og en generel formidling af teksten, så læseren forstår og opretholder fokus i sin lytning.
Organisering
Individuelt eller i makkerpar.
Forberedelse og materialer
– Du skal bruge en oplæsningstekst, fx en fagtekst. Det er vigtigt, at teksten ikke er lang.
– Kopier teksten til hvert makkerpar.
– Eleverne skal bruge en telefon eller tablet til at optage lyde med.
Fremgangsmåde
– Læs den valgte oplæsningstekst højt for klassen to gange. Første gang skal du læse teksten op ud i ét, uden særlig hensyntagen til tegnsætning, direkte tale, pointer eller andet. Anden gang skal din oplæsning være langsommere, tydeligere og gerne med pauser, der hjælper eleverne til en bedre forståelse af teksten.
– Udlever teksten til eleverne og lad dem læse teksten højt for hinanden og komme med feedback. Fortæl eleverne, at de gerne må skrive i teksten, hvis der er særlige ting, de skal huske i deres oplæsning. Fx hvornår det er godt med en kort pause, eller ord, de skal være særligt opmærksomme på at udtale.
– Det er vigtigt at bruge god tid på denne proces, så eleverne er velforberedte til deres oplæsning.
– Eleverne skal derefter optage deres oplæsning.
– Fokus for eleverne skal ligge på at få gennemarbejdet teksten og øvet sig, inden de optager. Opdel gerne teksten i korte afsnit. Tilskynd eleverne til at optage et afsnit ad gangen. På den måde skal de ikke optage det hele om, hvis de laver en fejl undervejs. Når alle afsnit er læst, kan eleverne klippe det sammen til en ensartet oplæsning.
– Lad eleverne lytte til hinandens oplæsninger i mindre gruppe og diskutere valg og fravalg.
Du kan også ...
Du kan også udvide aktiviteten ved, at I efterfølgende lytter til og taler om et lydklip, hvor der er voiceover.
Differentieringsmuligheder
Hvis der sidder elever med læsevanskeligheder, kan du med fordel have indtalt teksten til dem, så de kan lytte i stedet. Eleverne kan efterfølgende øve sig på en genfortælling af teksten.
Lyd i dansk
Mellemtrin – Udskoling
Af Stine Kappel & Kia Lundsgaard
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh Manuskriptredaktører: Andrea Koefoed Friedrichsen og Jonas Kleinschmidt
Illustrationer: Rikke Albrechtsen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Quote Grafik
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2024
ISBN: 978-87-7211-405-7
www.dansklf.dk
Stine Kappel
Rådgiver hos Nota og master i børns litteratur og medier. Tidligere lærer, skolebibliotekar og læsevejleder.
Kia Lundsgaard
Har mere end 20 års erfaring som lærer. Forfatter og oplægsholder, samt medejer af Radiodrama.dk.
Lyd i dansk
Lyd er en modalitet i mange af danskfagets tekster og indholdsområder, ligesom det at lytte og det at udtrykke sig mundtligt er væsentlige kompetencer i alle skolens fag og i tilværelsen i øvrigt. Bogen indeholder en kort men grundig introduktion til det at arbejde med lyd i danskundervisningen samt en række konkrete undervisningsaktiviteter, der understøtter elevernes læring ift. at producere og analysere lyd samt det at lytte med et fagligt udbytte.
Titlerne i Bedst til dansk-serien har til formål at levere grundlæggende viden og konkrete ideer til en tidssvarende, motiverende og fagligt funderet undervisning inden for relevante danskfaglige områder. Bøgerne er udarbejdet i et tæt parløb mellem dygtige teoretikere og erfarne praktikere. De enkelte bøger i serien er rettet mod et eller flere trin, fra grundskolens indskoling til ungdomsuddannelserne. Serien henvender sig til undervisere samt til studerende på læreruddannelsen.