Uddrag fra "Modernitetens sammenbrud. Dansk litteratur 1920-1968"

Peter Jensen

Jan Aasbjerg Haugaard Petersen

Sune Weile

Modernitetens

sammenbrud

Dansk litteratur 1920-1968

INDHOLD

FORLØB

MODERNITETENS SAMMENBRUD 5

DET MODERNE, MODERNITETEN OG

MODERNISMEN 6

PARADOKSERNES TID 8

VERDEN AFSJÆLES 9

KUNSTENS FRISÆTTENDE ROLLE 10

SPROG OG VIRKELIGHED 11

MENINGSTAB OG EKSISTENS 11

UNGDOM OG OPRØR 12

KØN OG KÆRLIGHED 14

STORBY OG NATUR 14

MODERNITET, SPROG OG VIRKELIGHED 16

SPROGETS SAMMENBRUD 17

MELLEM DRØM OG VIRKELIGHED 18

KONFRONTATION OG SKRIFTTEMATIK 18

PROSAEKSPERIMENTER 20

MODERNITET, MENINGSTAB OG EKSISTENS 22

FRIHED, KRIG OG MENINGSLØSHED 22

EKSISTENTIELLE VALG 23

EKSISTENSFILOSOFI OG LITTERATUR 24

MODERNITET, UNGDOM OG OPRØR 27

UNGDOM I OPRØR 27

UNGE OG POPULÆRKULTUR 28

TOMHED OG IDENTITETSARBEJDE 29

SELVBEVIDSTHED OG IDENTITETSOPGØR 30

MODERNITET, KØN OG KÆRLIGHED 31

KØNSROLLERNE OG PARFORHOLDET UNDER

LANGSOM FORANDRING 31

OPRØR UNDER OPSEJLING 32

DEN KVINDELIGE SEKSUALITET 33

KØNSNORMER 34

MODERNITET, STORBY OG NATUR 35

JAZZ OG STORBYFRISTELSER 35

FREMMEDGØRELSE 36

NATUREN SOM EKSISTENTIELT RUM 37

AFIDYLLISERING AF NATUREN 38

ANTOLOGI

TOM KRISTENSEN: “NAT I BERLIN”, 1921 41

OTTO GELSTED: “REKLAMESKIBET”, 1923 43

KNUD SØNDERBY: MIDT I EN JAZZTID , 1931 – UDDRAG 46

BODIL BECH: “SKRIGET”, 1934 51

MORTEN NIELSEN: “PÅ REJSE”, 1943 53

SONJA HAUBERG: SYV ÅR FOR LEA , 1944 – UDDRAG 54

MARTIN A. HANSEN: “RODEN”, 1955 58

KAREN BLIXEN: “RINGEN”, 1958 63

KLAUS RIFBJERG: “RØNTGEN”, 1960 70

TOVE MEYER: “HAVOFFER”, 1961 71

CECIL BØDKERS: “ØJET”, 1961 72

PETER SEEBERG: “HJULET”, 1962 79

TOVE DITLEVSEN: “ANGST”, 1963 82

PER HØJHOLT: “SÅ OG SÅ MANGE LÆRKER”, 1966 87

FORORD

Modernitetens sammenbrud. Dansk litteratur 1920-1968 er en litteraturhistorisk udgivelse, som behandler litteraturen fra 1920-1968. Bogen har moderniteten som sit omdrejningspunkt. En modernitet, som på den ene side betyder frisættelse af mennesket, teknologiske og videnskabelige fremskridt og en øget velstand, men 2. verdenskrig markerer et sammenbrud i moderniteten: En destrueret, meningsløs og fremmedgjort verden står tilbage. Den vestlige verden er forandret, og ud af 2. verdenskrigs aske skal mennesket både forstå, hvad det vil sige at være menneske, og samtidig søge nye veje i en modernitet, der fortsat er et grundvilkår. I litteraturen får disse modernitetserfaringer stemme, og dilemmaerne i moderniteten finder form i fortællinger og lyrik. Her stopper det moderne menneske op og tænker over egne erfaringer og det fælles liv.

Denne bog skaber en sammenhængende fortælling om litteraturen fra 1920-1968 med moderniteten som prisme. I et oversigtskapitel præsenteres de væsentligste kendetegn ved moderniteten og modernitetens sammenbrud og herefter følger en række tematiske afsnit med blik på modernismens sprog, eksistentialisme, ungdom, køn, storby og natur. Temaer, som udfolder modernitetens sammenbrud yderligere. I en antologi er udvalgte tekster, som taler ind i flere af de centrale temaer, men som også dækker kanonlisten anno 2024. Men det har været vigtigt at give plads til andre – særligt kvindelige – stemmer, som har potentiale til at blive fremtidige klassikere.

Modernitetens sammenbrud er en del af en samlet serie om modernitetens litteraturhistorie og lægger sig i forlængelse af Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920 (2022). Til bogen hører en forløbsbeskrivelse med detaljerede modulplaner, lektier og forslag til skriftlige opgaver. Du kan finde den under bogens ekstramateriale eller ved at scanne QR-koden.

God fornøjelse. Forfatterne.

Det tyvende århundrede er modernitetens århundrede. Fyldt med ny teknologi, nye erkendelser og nye udtryksformer, der åbner verden op. Midt i århundredet, fra 1939-1945, finder 2. verdenskrig sted. Med grusomme diktaturer, barbariske folkemord og atombomber er krigen en skamplet og et vendepunkt for historiens gang. Måske bevæger menneskeheden sig ikke stødt fremad mod en friere og bedre verden?

I perioden 1920-1968 accelererer moderniteten i Danmark og i resten af den vestlige verden. Udvikling, vækst, opfindelser og individuel ærgerrighed skaber velstand, frihed og teknologiske fremskridt. I Danmark får vi særligt efter 2. verdenskrig økonomisk vækst og højere levestandard. Flere og flere nyder godt af modernitetens goder. Udviklingen af velfærdsstaten tager fart og skaber tryghed og muligheder. Mange får en uddannelse, og flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet.

Men modernitetens skyggesider træder samtidig frem i form af barbari, ufred, fremmedgørelse og tvivl. Vi har fået midlerne til at destruere den moderne verden, naturen og de værdier om frihed, som vi bygger vores samfund på, og dette får store konsekvenser for menneskets sind og idéverden og derfor også for kunst og litteratur. Med individualisering følger ensomhed, med frihed følger ansvar, og med magt følger undertrykkelse.

Moderne udviklingstanker om frihed, lighed, individualisme og sekularisering bliver i det 20. århundrede til store politiske ideologier, der sætter voldsomme spor i verden. Det er her, vi oplever skabelsen af kommunistiske et-partistater. Det er her, vi oplever nazismen og dens racisme. Det er her, vi oplever Holocaust. Gamle tankesæt og nye ideologier kolliderer: frihedstrang kæmper mod autoritære styreformer, og fremtidsbegejstring støder ind i en bekymring for den europæiske kulturs sammenbrud. Det liberale demokrati udfordres af totalitære styreformer. Centralt for perioden er et voldsomt sammenstød mellem de store ideologier: kommunisme, fascisme og liberalisme

Denne bog handler om, hvordan litteraturen mellem 1920 og 1968 viser os forskellige erkendelser af modernitetens sammenbrud. For nok fører frihedskampe, politiske forlig og øget international samhandel til vækst og fremgang – men det bliver samtidig klart, at det moderne projekt også er farligt. At moderniteten indeholder destruktive kræfter, og at det enkelte

Modstående side: Vilhelm Lundstrøm (1893-1950), To stående modeller, 1927, olie på lærred, 197x132 cm.

Kreditering: Statens Museum for Kunst.

menneske står over for en lang række etiske valg. I litteraturen formes disse erfaringer og dilemmaer i fortællinger og lyrik. Her kan det moderne menneske stoppe op og tænke over egne erfaringer og det fælles liv. I moderniteten bliver individet tvunget til at reflektere over nogle grundlæggende spørgsmål til livet og forholdet til omverdenen. Spørgsmål, vi også i dag kan stille os selv:

• Hvordan finder man sig selv i en verden, hvor alt forandres?

• Hvordan træffer man valg i en verden præget af dynamik, forandring og mangel på faste holdepunkter?

• Hvordan kan man gennem kunst og litteratur fæstne og forstå en verden, der hele tiden forandrer sig?

• Hvordan kan værdisystemer, politiske ideologier og stærke tænkere forføre og underminere kritisk sans hos den enkelte?

• Skaber teknologi og videnskab en bedre verden – for mig og for samfundet?

DET MODERNE, MODERNITETEN OG MODERNISMEN

Det moderne er et idéhistorisk begreb med et forandret menneskesyn som sit omdrejningspunkt. Tankerne om det moderne menneske spirer allerede frem i oplysningstiden i 1700-tallet. Filosoffer beskriver mennesket som et fornuftigt og frit væsen, der selv er i stand til at træffe valg frem for at lade sig styre af for eksempel religion og tradition. Det moderne er et brud med det traditionelle og hierarkiske samfund og har det frisatte menneske som ideal. Et menneske, der er i stand til at definere sig selv og tage herredømmet over sit eget liv.

Moderniteten er den historiske periode, hvor tankerne om det moderne menneskesyn udfolder sig i den måde, vi lever på. Forudsætningen for det frisatte individ er en økonomisk, kulturel og åndelig udvikling, som er koblet til kapitalisme, nationalisme, industrialisering og individualisering. Man kan se på moderniteten som en sten, der triller hurtigere og hurtigere og med tiden bliver motor for sin egen galopperende udvikling. Med 1. verdenskrig har moderniteten bidt sig fast i det meste af Europa – og også i Danmark. Kunstnere og tænkere bliver mere og mere bevidste om, at moderniteten ikke kun sætter mennesket frit, men også indeholder destruktive og mørke kræfter. Moderniteten, forstår vi nu, er ikke kun med til at skabe mere frie og lige samfund, den er også årsag til ødelæggelser, fortvivlelse, konflikt, krig og ufred.

Modernismen er en samlebetegnelse for en række nye kunstneriske udtryksformer, der æstetisk forholder sig til moderniteten. I modernismen finder vi ofte eksperimenter. Modernister er på jagt efter nye og tidssvaren-

de kunstneriske former, der kan bruges til at skildre en verden i evig forandring og gøre op med tidligere normer og traditioner. Det betyder, at såvel forfattere som læsere må være særligt opmærksomme på selve kunstens udtryksside – på dens form. I modernismen dyrkes det nye, det anderledes og det mønsterbrydende – og nogle gange det eksperimenterende og provokerende. Modernistisk litteratur er kendetegnet ved traditionsbrud og nye udtryk. De nye sproglige former giver forfattere mulighed for at udtrykke nye – ofte disharmoniske – sider ved det at være menneske i moderniteten.

PARADOKSERNES TID

Det tyvende århundrede er paradoksernes tid. Her udvikles demokratier og frihedstanker, men samtidig oplever vi grusomme krige, folkemord og undertrykkende diktaturer. Her giver videnskab og teknologi mennesket nye muligheder, men de gør os også i stand til at forurene planeten og destruere os selv. Her skrives der mere litteratur end nogensinde, samtidig med at kunst og litteratur langsomt mister status som erkendelsesrum for menneskeheden.

I løbet af det tyvende århundrede forstærkes tankerne om sekulariseringen, som også er en vigtig del af moderniteten. Religion betyder stadig mindre for vores hverdag og livsopfattelse. “Gud er død” – og mennesket er i stigende grad overladt til sig selv. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi ikke søger svar på livets store spørgsmål, men det er ikke længere nok at læne sig op ad de religiøse grundfortællinger.

I begyndelsen af det tyvende århundrede fylder store fællesskaber stadig meget for mange mennesker. Vi går i krig for nationen eller laver revolutioner eller strejker sammen med vores samfundsklasse. I moderniteten tager nye, store sekulære fortællinger over. I Rusland udfoldes marxismens tro på de borgerlige samfunds og kapitalismens naturlige sammenbrud. I vesten dyrker vi store fortællinger om troen på videnskaben og menneskets fornuft og ikke mindst idéen om historiens fremdrift mod stadig mere frihed og velstand.

Året 1945 er et mareridt, en sejr og et vendepunkt i modernitetens historie. Atombomberne over Japan sætter et effektfuldt og grusomt punktum for 2. verdenskrig. Den voldsomme afslutning og erkendelsen af verdenskrigens forbrydelser og grusomheder gør mange rystet over historiens gang. Med skabelsen af FN i 1945 ønsker man igen en åben verden baseret på frihed, menneskerettigheder og humanistiske idéer, men krigens genfærd følger med. Det er nu gået op for de fleste, at det moderne menneske ikke kun er styret af frihed og fornuft, men også af ondskab og magt.

VERDEN AFSJÆLES

Selvom vi i det tyvende århundrede finder mange af historiens største katastrofer, er det også en epoke præget af vækst og velfærd. 1930’ernes

økonomiske krise og massive arbejdsløshed fører til nazisme i Tyskland, men det er også her grundlaget for den nordiske velfærdsstat lægges.

2. verdenskrig ødelægger Europa, men i årene efter genopbygges Vesteuropa med amerikansk hjælp. I årtierne efter krigen oplever vi et boom i den økonomiske udvikling. Der sættes gang i industriproduktion og i international handel. Det giver jobs til mange. Vi bliver i den vestlige verden rigere som samfund og som individer. Biler, vaskemaskiner, radio og tv gør

Gustaf Munch-Petersen (1912-1938), Den tavse fest, 1935, gouachetegning, 6x5 cm.

Kreditering: Statens Museum for Kunst.

livet lettere og åbner vores øjne for de muligheder, den teknologiske udvikling fører med sig.

I Danmark udvikles velfærdsstaten, som hjælper de udsatte i samfundet og giver lige adgang til sundhed og uddannelse. Flere og flere kvinder kommer på arbejdsmarkedet, hvilket med tiden øger deres muligheder for at leve et frit liv på lige fod med mændene. Motoren for denne udvikling er blandt andet kapitalisme og amerikanisering, der skaber vækst, men også en forbrugskultur, der kritiseres for sin overfladiskhed. “Tom, tom, tom – saligt tom er verden for andet end ting”, skriver den danske forfatter Klaus Rifbjerg sarkastisk i 1960, for nok myldrer det frem med nye forbrugsgoder, men på det åndelige og idémæssige plan fylder tomheden, meningsløsheden og fremmedgørelsen.

KUNSTENS FRISÆTTENDE ROLLE

Det 20. århundredes store krige får enorm betydning for vores opfattelse af kunst, litteratur og på det helt store filosofiske plan for vores tanker om det at være menneske. 1. verdenskrig ryster verden. Krigen koster ni millioner mennesker livet, omtegner verdenskortet, føder revolutioner og bliver et vidnesbyrd om de frygtelige ødelæggelser, nye våben kan føre med sig. Efter krigen eksperimenteres der på livet løs inden for næsten alle kunstneriske felter. Musik, billedkunst, mode, arkitektur og litteratur fornyr sig med et virvar af eksperimenterende genrer. På de smarte natklubber i Paris og Berlin kan man her i tyverne møde amerikanske jazz-kunstnere og korthårede piger, der danser iført nylonstrømper eller en herreinspireret mode. Her ser vi nye muligheder for kvinder i det offentlige rum. Musikken bliver rytmisk og tempofyldt. I Knud Sønderbys (1909-1966) roman Midt i en jazztid (1931) er jazzklubben scene for at beskrive ungdommens rastløshed. Her kan man flyde med, mærke pulsen og glemme verdens krav et øjeblik –samtidig med at man føler sig hip og moderne.

Efter 2. verdenskrig finder vi litteratur, som diskuterer livets store spørgsmål i en verden, der i stigende grad opleves som tom for mening. Værkerne

FILOSOFFEN WALTER BENJAMIN (1892-1940)

Walter Benjamin er en af modernitetens store tænkere. Som forfatter, litteraturkritiker og filosof beskæftiger han sig blandt andet med, hvad modernitetens voldsomme materielle udvikling betyder for vores opfattelse af tid, kunst og erin-

dring. Benjamin skriver for eksempel om, hvad det nye filmmedie betyder for vores opfattelse af kunsten. Film og fotografier kan kopieres. Det unikke kunstværk, der nærmest besidder et religiøst potentiale i en ellers afsjælet verden, har mistet sin særlige aura, fordi det nu kan kopieres og mangfoldiggøres som andre industrivarer.

Sune Weile er cand. mag. i dansk og historie. Han er tidligere fagkonsulent i dansk (stx/ hf) og retorik og er nu i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Han har udgivet bøger og artikler om skriftlighed i dansk, undergangslitteratur og fagdidaktik.

Jan Aasbjerg Petersen er cand.mag. i dansk og religion og underviser på Frederiksberg Gymnasium. Han har tidligere udgivet lærebøger i dansk og har skrevet artikler om didaktik.

Peter Jensen er cand. mag. i dansk og historie og underviser på Egå Gymnasium. Han har tidligere udgivet lærebøger i dansk og skrevet artikler om danskfagets didaktik.

Modernitetens sammenbrud. Dansk litteratur 1920-1968 handler om dansk litteratur i det turbulente tyvende århundrede. To verdenskrige, ideologiernes kamp og modernitetens mange opfindelser fra film til a-bomber sætter markante spor – også i dansk litteratur. Bogen undersøger, hvordan dansk litteratur påvirkes af en lang række modernitetserfaringer, der skaber begejstring og håb, men også ulykke og fortvivlelse. Periodens litteratur viser os modernitetens sammenbrud.

Sammen med forgængeren Modernitetens gennembrud. Dansk litteratur 1850-1920 fortæller Modernitetens sammenbrud. Dansk litteratur 19201968 en samlet litteraturhistorie om modernitetens fascinerende og ofte dilemmafyldte tekster.

Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Modernitetens sammenbrud. Dansk litteratur 1920-1968 har især fokus på litteratur. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside.