Uddrag fra "Naturdigte"

Theresa Schilhab Naturdigte

ILLUSTRERET

AF ANNE-SOPHIE HELGER

Indhold

Vejret

Regndans 9

Torden og lyn 11

Firbenet festkomité 13

Terrassedigt 15

Havet

Hvalsang 19

Havdrot 21

Søslangedragen 23

Blækspruttearme 25

Skoven

Skægmejse 29

Urskoven 31

Duften 33

Naturmøder 35

Natur oplevelser

By-oase 39

Skyer på farten 41

Efterårsblade 43

Bænkebiderbehov 45 Jorden

Kosmiske komet 49

Antarktis 51

I alle afskygninger 53

Natten 55

Velkommen til en verden af natur, poesi og magi

I denne bog skal I lytte til en masse digte om naturen og universet. I skal på opdagelse i verden omkring jer - dybt ned under havet, langt ud i skoven og lysår ud i universet.

For at opdage naturen og lære den godt at kende skal man være opmærksom, og man skal bruge sine sanser. I skal derfor se, høre og føle naturen på mange forskellige måder.

Når man kender naturen, får man lyst til at passe godt på den, og det er rigtig vigtigt.

Inden I lytter til digtene, skal I gøre jer parate. Der kan være ord, I skal tale om eller noget, I skal undersøge sammen. I skal lytte til digtene flere gange og tale sammen om det, I har hørt og sanset. I skal også mærke efter, hvordan ordene får jer til at tænke og føle på nye måder.

Undervejs skal I både tale sammen, undersøge ting, tegne, bevæge jer, lege og lytte til lyde og musik. Man lærer nemlig bedst med hele kroppen – med hoved, hænder og hjerte.

Kærlig hilsen Theresa

Vejret

Vi gør os parate

• Hvad tænker I på, når I hører titlen Regndans?

• Hvad tror I, det betyder, at regnen danser?

• Hvad kan vi se, høre, mærke, smage og lugte, når det regner?

• Findes der forskellige slags regnvejr? Hvilke?

• Hvad er det værste og det bedste ved regnvejr?

Første oplæsning

I skal nu lytte til digtet første gang. Bagefter skal I tale om digtet og vise, hvordan regnen bevæger sig.

• Hvad lagde I særligt mærke til i digtet? Var der noget, der undrede eller overraskede jer? Tal om de ord, I måske ikke kendte i forvejen.

• I digtet er der mange ord, der beskriver, hvordan regnen bevæger sig. Hvilke ord kan I huske? Prøv at vise for hinanden med kroppen, hvad ordene betyder.

Anden oplæsning

I skal nu lytte til digtet en gang til. Bagefter skal I høre et musikstykke, der handler om regn.

• Lagde I mærke til noget nyt i digtet?

• Sæt jer godt til rette og luk øjnene. Lyt til Chopins Regndråbepræludium. Mens I lytter, skal I forestille jer, hvilken slags regnvejr, musikken prøver at vise. Er det øsregn, sileregn, stille sommerregn, vild ruskeregn eller noget helt andet? Tal om det undervejs.

• Vælg et af bevægelses-ordene fra digtet og lav en tegning der viser, hvordan du tror, det ser ud, når regndråben bevæger sig sådan.

• Vis jeres tegninger til hinanden og udstil dem i klassen.

REGNDANS

Det begynder at regne. Selv under min bregne, marcherer der vanddråber ud af en snor.

Der er splask og rabalder, når dråberne falder fra ukendte højder og ned, hvor jeg bor.

De slår flikflak i haven, og glider på maven. Og løber ad stien, der nu er en bæk. De er kåde og vilde. Men så bliver der stille, for nu skal de hvile i ly af min hæk.

Vi gør os parate

• Luk øjnene og prøv at huske, hvordan et tordenvejr lyder i ørerne, og hvordan det ser ud.

• Hvordan ser lyn ud, hvis I tegner det? Prøv at forklare, hvad I tegner og hvorfor lynet mon ser sådan ud.

• I digtet hører vi om ufred. Hvad tænker I på, når I hører det ord?

Første oplæsning

I skal nu lytte til digtet første gang. Bagefter skal I tale om det og se et par små videoer om tordenvejr.

• Hvilken stemning sætter digtet jer i?

• Hvad lagde I særligt mærke til i digtet? Var der noget, der undrede jer? Tal om de ord, I måske ikke kendte i forvejen.

• Se nu et par korte videoer om tordenvejr. Kan I genkende noget i videoerne fra digtet?

• Tænk efter, om der er andre ting i naturen, der måske kunne lyde som tordenbrag? •

Anden oplæsning

I skal nu høre digtet igen. Bagefter skal I høre en radioudsendelse om tordenvejr.

• Lagde I mærke til noget nyt i digtet?

• Lyt nu til Radionauterne, der fortæller om tordenvejr og om, hvordan vi i Danmark før i tiden troede, at Guden Thor kørte over himlen med sit gedebukkepar, når det tordnede.

TORDEN OG LYN

Torden og lyn, flænser nu byen. Løber langs rygraden ned over skyen.

Kigger mod syd, kaster sit spyd. Ler mens det lander i kaos af lyd.

Gal og besat, skræmmer en kat. Sortmaler himlen som om det var nat.

Rustning og skjold, hylen i mol. Flækker radisser fra rodnet til knold.

Vreden er slut, ufreden brudt. Torden og lynild har opbrugt sit krudt.

Vi gør os parate

• Hvad kommer I til at tænke på, når I hører titlen – Firbenet festkomité?

• Hvad mener man, når man taler om at være ‘firbenet’?

- Hvad skal dyr bruge deres ben til?

• Hvilke slags fester kender I?

• Hvad laver man, når man er til fest?

• Hvordan har man det, når man er til fest?

Første oplæsning

I skal nu lytte til digtet første gang. Bagefter skal I tale om digtet og lave jeres egne iskrystaller.

• Hvad lagde I særligt mærke til i digtet? Var der noget, der undrede jer?

• Hvad tror I, hundene laver?

• Sne består af en masse små sekskantede iskrystaller. Undersøg sammen, hvordan iskrystaller ser ud.

- Lav jeres egne iskrystaller. Måske kan I lave dem af perler, lave dem som papirklip eller måske tegne jeres helt egne. Dekorer klassen med jeres smukke iskrystaller.

Anden oplæsning

I skal nu lytte til digtet en gang til. Bagefter skal I høre en hund og en ulv tude.

• Lagde I mærke til noget nyt i digtet?

• Sne og is har en særlig lyd. Det har hunde også. De kan f.eks. gø. Men hunde har engang været ulve, så de kan også hyle.

- Hør sammen et klip på YouTube, hvor en hund hyler. Hvordan lyder det? Lyt også til en ulv, der hyler. Hvorfor tror I, hunde hyler?

FIRBENET FESTKOMIT É

Snippende, snappende, snuppende, skubbende, hørende, førende hunde i sne.

Sjippende, sjappende, sjuppende, svuppendefirbenet storpelset festkomite.

Asende, masende, frossenjords-knasende, osende, mosende, is-knækkelyd.

Flikkende, flakkende, fremad-tandhakkende, jublende, snublende, skødesløs fryd.

Sprøjtende, fløjtende, tanketomt føjtende, håbende, måbende snuder i spor.

Susende, snusende, sne-lykke brusende, livslyst og muskler på tur uden snor.

Vi gør os parate

• Hvad er en terrasse, og hvad kan man lave der?

• Har I set fugle, der hvor I bor? Kender I navnene på nogle af dem?

• Hvordan ser fugle ud? Hvilke særlige kendetegn har de, og hvordan bevæger de sig?

• Gå ud på skolens område:

- Hvor tror I, der er fugle og hvorfor?

- Kan I se eller høre nogen fugle?

Første oplæsning

I skal nu lytte til digtet første gang. Bagefter skal I tale om digtet og lave en flot tegning.

• Hvad lagde I mærke til i digtet? Hvad kunne I særligt godt lide ved digtet?

• Hvilken stemning kom I i, da I hørte digtet?

• Hvilke fuglenavne, lagde I mærke til?

• Sammen med jeres lærer, skal I nu vælge et par fuglearter fra digtet.

- Undersøg sammen hvordan de ser ud, hvor de lever, hvad de spiser, og hvor mange unger de får. Undersøg også, hvordan de lyder.

- Vælg én af fuglene og lav en tegning af den. Udstil jeres tegninger et sted på skolen.

Anden oplæsning

I skal nu lytte til digtet en gang til. Bagefter skal I lytte til forskellige fuglelyde og lege, at I selv er fugle.

• Lagde I mærke til noget nyt i digtet?

• Lyt til forskellige fuglelyde – f.eks. solsort, blåmejse, rødkælk og skovskade. Tal om:

- Hvordan lyder sangen?

- Hvilken stemning sætter den os i?

- Kan man høre, hvor stor fuglen er?

• Tal om, hvordan fugle bevæger sig i luften og på jorden.

• Gå ud på skolens område igen.

- Prøv at bevæge jer som forskellige fugle.

TERRASSEDIGT

Bogfinke, blåmejse, solsort og stær og sangdrossel, rødhals og spætte. Næbbede næser i nælder og bær, med tusinde maver at mætte.

Fornemme, fyrige, fejende fjer flimrer i solstrålens kegle. Virrer og svirrer og fejer lidt mer’, blandt biller og bladlus og snegle.

Krager i klager og ravne i blåt, og skovskadeskræppen i skyggen. Og mursejlerruter står skrevet med småt, mens jeg ligger dovent på ryggen.

Naturdigte er digte for børn om naturen. Bogen sætter fokus på forholdet mellem sprog, natur, oplevelse og erkendelse gennem sproget.

Naturdigte

• åbner eleverne for naturoplevelser gennem det digteriske univers

• øger elevernes kendskab til naturen og styrker deres motivation for at passe på naturen

• hjælper eleverne med at fantasere og skærpe deres sanser

• giver fælles læseoplevelser og styrker elevernes ordforråd og sprogforståelse.

Naturdigte er rigt illustreret af Anne-Sophie Helger og består af 20 digte fordelt over 5 emner: Vejret, Havet, Skoven, Naturoplevelser samt Jorden og Universet. Til hvert digt er der forslag til sproglige og kreative undervisningsaktiviteter. Der er desuden forslag til, hvordan elevernes viden om naturfaglige emner kan bringes i spil og udvides.

Naturdigte

henvender sig til elever i 0. – 1. klasse og kan bruges som en fleksibel ressource hen over skoleåret eller som en del af et tværfagligt forløb mellem dansk og natur og teknologi.

Til bogen hører en lærervejledning, der indeholder grundig baggrundsviden om, hvordan sproglige og kropslige oplevelser vekselvirker (embodied cognition) og om, hvordan ord i et snuptag kan bringe os til havets bund og tilbage igen. Vejledningen indeholder desuden supplerende anvisninger til de enkelte digte.