n pandemi er godt litterært stof. Ud over de verdenskendte forfattere har også dansksprogede forfattere fra forskellige perioder skrevet flittigt om det pandemiske ud fra egne fore stillinger og oplevelser. Pandemier er en antologi, der indeholder en bred vifte af dansk sprogede tekster, som beskriver pandemiske opfattelser fra middelalderen og op til i dag. Teksterne tematiserer den sorte død, pest, kolera, difteri, tuberkulose, den spanske syge, AIDS/HIV og covid-19. Alle tekster er ledsaget af introduktion til forfatteren.
Pandemier er del af serien Litteraturhistorier, der udfolder nye måder at arbejde med litte raturhistorie på de gymnasiale uddannelser.
PETER GRAARUP WESTERGAARD
(f. 1975) er mag.art. i litteratur historie og lektor ved Syddjurs Gymnasium, hvor han underviser i dansk, engelsk og filosofi. Han har foruden denne udgi velse skrevet digtsamlingerne Nordvest – Thydigte (2017) og Warning Light Calling (2021).
L I T T E R A T U R H I S T O R I E R
Pandemier kan bruges i danskfaget som et alternativt litteraturhistorisk forløb, men det er også oplagt at arbejde tværfagligt med stoffet i fx DHO, SRO, SRP/SOP eller DIHO.
P A N D E M I E R
Pandemier kan læses af alle med interesse for emnet, men er især tilrettelagt til gymnasieundervisningen på STX, HF, HHX, HTX og EUX, ligesom flere af teksterne vil kunne bruges i udskolingen. Bogen er rig på læsefokuserede spørgsmål samt skriftlige opgaver, der er kreative, projektorienterede og perspektiverende. Bogen er desuden suppleret med en bredere litteraturteoretisk introduktion til pandemier i dansk litteratur.
pe t e r gr a a ru p we st e rga a r d
E
Pandemier peter graaru p w es tergaard
dans k l æ re rf ore n i nge ns f orl ag
Pandemier peter gr aaru p w e s t e rga a r d
L I T T E R A T U R H I S T O R I E R
danskl ærerf oreni ngens for lag
Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 1
17.03.2022 14.14
INDHOLD Forord 5
Introduktion
Analysemodel
1
Pest
7
14
15
Tekst 1 Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Margrete I 17 Tekst 2 Ludvig Holberg: ”Korte Betænkning over den nu regierende Qvæg-Syge med oeconomiske Anmerkninger” 22 LITTERATURHISTORISK – Om romantikken 26 Tekst 3 Steen Steensen Blicher:”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” 27 Tekst 4 H.C. Andersen: ”Qvarantainen” 30
2
Pandemiske infektioner Tekst 5
35
J.P. Jacobsen: ”Pesten i Bergamo” 38
LITTERATURHISTORISK – Om det moderne gennembrud 46 Tekst 6 Tekst 7
3
Georg Brandes: Levned. Snevringer og Horizonter 47 Holger Drachmann: ”Brevet om Koleraen” 54
Den spanske syge Tekst 8
59
Martin Andersen Nexø: Den fortabte generation 62
LITTERATURHISTORISK – Om mellemkrigstiden 67 Tekst 9 Karin Michaëlis: Vidunderlige verden 68 Tekst 10 Tom Kristensen: ”Hvad er Døden” 74 Tekst 11 Klaus Rifbjerg: Esbern 83
Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 2
17.03.2022 14.14
4
HIV/AIDS – modernitetens pandemier Tekst 12 Kirsten Thorup: Bonsai 92
89
LITTERATURHISTORISK – Om postmodernismen 96 Tekst 13 Suzanne Brøgger: ”Den muntre død” 97 Tekst 14 Klaus Høeck: ”aids-digt” 102 LITTERATURHISTORISK – Om det senmoderne 105
5
Coronapandemien
107
Tekst 15 Morten Søndergaard: ”Vi Rus” 110 Tekst 16 Christina Hagen: ”TAK FOR SIDST SHITHEAD” 119 Tekst 17 Harald Voetmann: H.C. Andersens Quarantaine-Dagbog 123
Skriftlige opgaver 128 Litteratur og Inspiration 132 Billedliste 135
Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 3
17.03.2022 14.14
4 Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 4
17.03.2022 14.14
FORORD TIL LÆREREN
Hvis der var noget, der kom til at præge vores tanker og liv i begyndelsen af 2020’erne, var det covid-19-pandemien, som også satte spor i dansk litteratur. Det er dog ikke første gang, at en pandemi har påvirket danskeres liv og dermed den danske litteratur. Denne bog er en litteratur historisk antologi til gymnasiet om, hvordan pandemier gennem tiden har inspireret danske forfattere til at skrive om, hvad der sker, når samfund og individ rammes af en pandemi. Antologien kan bruges i danskfaget som et alternativt litteraturhistorisk forløb, men det er også oplagt at arbejde tværfagligt med stoffet i fx DHO, SRO, SRP/SOP eller DIHO. Pandemier skal give gymnasieelever en danskfaglig og alment dannende tilgang til pandemier gennem dansk litteraturhistorie. Bogen præsenterer eleverne for et bredt tekstforlæg, der giver dem mulighed for at undersøge oplevelser gennem digte, noveller, erindringer, drama og uddrag af romaner. Desuden vil man kunne finde konkrete forslag til værklæsning og billeder, der kan være genstand for analyse og fortolkning.
Barok kunst havde en særlig mulighed for til at udtrykke den pandemiske erfaring, når den skildrede tomheden og forgængelighed i verden gennem såkaldte vanitasmotiver. Den billedlige fremstilling af dødningehovedet, det udbrændte stearinlys, tomme flasker og hele det kunstige set-up viser døden og tomheden som vanitas – og det kunne udgøre essensen af en pandemierfaring.
5 Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 5
17.03.2022 14.14
Alle tekster skal kunne læses som forberedelse til én undervisningsgang. Teksterne ledsages af en præsentation af forfatteren, den litterære periode og pandemiens betydning i den historiske samtid. Desuden er der læsefokuserende spørgsmål og forslag til tekstnære arbejdsspørgsmål og videre arbejde. I arbejdsspørgsmålene er der lagt vægt på variation af undervisningsmetoder, hvor både kreative, projektorienterede og akademiske opgaver vil være præsenteret. Vinklingen er både litteraturhistorisk og tematisk i den forstand, at antologien præsenterer et bredt udvalg af kortere tekster, hvor alle har den menneskelige oplevelse af det pandemiske som hovedmotiv. De forskellige tekster viser de forskelle og ligheder, der er i skildringen af de menneskelige forhold under en pandemi ud fra en analytisk diskussion af fx tematiske problemstillinger. Teksterne er udvalgt efter tema, faglig relevans, repræsentation samt fagligt niveau i gymnasiet. Pandemier er delt op i en introduktion og fem kapitler. I introduktionen præsenteres en række tilgange og tankesæt, som kan danne afsæt for en analyse og fortolkning af tekster om pandemier. Dernæst er der fem litteraturhistoriske kapitler med tekster, der litterært skildrer den sorte død, kolera- og difteriepidemier, den spanske syge, HIV/AIDS og coronapandemien. Sidstnævnte er skrevet, mens coronapandemien stadig er uafsluttet – og kan også fungere som et afsæt for at tale om fremtidig pandemilitteratur. Alle lægefaglige beskrivelser er gennemset ved læge Simon Hasseriis Andreasen. Februar 2022 Peter Graarup Westergaard
6 Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 6
17.03.2022 14.14
Introduktion 7 Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 7
17.03.2022 14.14
n Når sygdomme spreder sig så voldsomt verden over, at man kan kalde dem pandemier, har det store følger for både det enkelte menneske og for samfundet. Det oplevede mange under coronapandemien i 2020 og 2021, og ser man tilbage i historien, er det noget, vi som menneskehed har oplevet mange gange før. Det har naturligvis også sat spor i litteraturen, hvor forfattere har forholdt sig til pandemier på mange forskellige måder. En pandemi er nemlig godt litterært stof, og også i Danmark har forfattere fra forskellige perioder skrevet flittigt om det, man kan kalde det pandemiske, ud fra egne forestillinger og oplevelser. Deres tekster giver et indblik i, hvordan det har været at være menneske under en given pandemi, og hvilke forestillinger man har haft om sygdommene. Samtidig viser de også, hvilke litteraturhistoriske strømninger, forfatterne er præget af. Derfor giver det god mening at arbejde med pandemier og det pandemiske i danskfaget. Før vi går til selve arbejdet med teksterne, skal vi se på nogle af de litterære virkemidler, forfatterne har til fælles, og på forskellige tilgange til pandemier i det hele taget.
Fakta: Pandemiske ord
Fakta: Pandemi eller epidemi
Dansk sprog har flere ord for det pandemiske. Selve substantivet “pest” er et låneord fra fransk “peste” og fra latin “pestis”, som er beslægtet med “pestilens”. Men i dag er det mere brugt at omtale de særligt smitsomme sygdomme som epidemier eller pandemier. Pest kan både betyde “smitsom sygdom” generelt og er også navnet på en særlig medicinsk sygdom. Der findes også en række andre synonymer for pest og pandemi på dansk, der har mere eller mindre alvorlige konnotationer, som fx: svøbe, smitsot, farsot, omgangssyge og landeplage.
I lægevidenskaben skelner man i dag mellem ordene pandemi og epidemi ved, at en pandemi betegner en smitsom sygdom, der hurtigt spreder sig blandt mennesker med stor geografisk udbredelse. En epidemi breder sig derimod til forholdsvis mange mennesker inden for et afgrænset geografisk område. I begge tilfælde er de smitsomme sygdomme ukontrollable.
8 Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 8
17.03.2022 14.14
Pandemiske fortællere Der findes flere forskellige typer af det, vi kunne kalde pandemiske fortællere – dvs. dem, der beretter om pandemier i litteraturen. Digte har ofte et digter-jeg, der beskriver en pandemisk oplevelse eller stemning, hvor der typisk bruges en tredjepersonsfortæller eller en alvidende fortæller i prosaen. Særligt gør det sig dog gældende for pandemiske fortællere, at de er maleriske. Det vil sige, at de prøver at gøre deres tekster levende for læseren ved at bruge mange billeder i deres beskrivelser. Pandemiske lidelser er godt materiale til sådanne visuelle beskrivelser. Forfatterne gør brug af sprogets forskellige virkemidler til at fremme en effekt hos læseren, som fremkalder afsky over for pandemiens forfærdelige menneskelige og kropslige konsekvenser. Det kropslige står i centrum for de pandemiske beskrivelser og særligt den syge og døende krop. Pandemiske fortællere bruger også en fortælleteknik, som er bredt anvendt inden for gys og horror, nemlig surprise og suspense. Pandemiens udvikling i fortællingen er ofte overraskende og med til at opbygge en spænding som i en spændingsroman eller horrorfilm, og samtidigt har læseren ofte en fornemmelse af, at det går galt, før det rent faktisk gør det. Endelig har pandemiske fortællere det til fælles, at de har en tendens til at have en eksistentiel, samfundsmæssig eller politisk hensigt med teksten. Skildringen af en pandemi kan således være en allegori – dvs. en billedlig fremstilling, som i virkeligheden handler om noget andet end selve billedet. Det mest kendte eksempel på dette er Albert Camus’ roman Pesten (1947), hvor pesten bruges som et billede på den generelle meningsløse tilværelse og erfaringerne fra Anden Verdenskrig. Også realistiske tekster, der gengiver fx den spanske syge, kan have et politisk budskab i forhold til den historiske pandemi og give et bud på, hvordan man fx skal imødegå den. I denne samlings tekster af henholdsvis Karin Michäelis og Martin Andersen Nexø ses en henholdsvis liberal og socialistisk tilgang indirekte repræsenteret i beskrivelserne af, hvordan den spanske syge tackles – og man kan gå til en forfatter som Jacob Paludan for en mere konservativ tilgang. Selve fortælleteknikken kan også direkte afspejle den politiske tilgang til det pandemiske. I William Heinesens roman Noatun (1938) beskrives den spanske syges hærgen i en lille færøsk bygd, og fortælleteknisk gør han brug af en kollektiv fortæller, så vi hører oplevelsen fra flere karakterers synsvinkler. På den måde understreger Heinesen den kollektive og socialistiske tilgang til det pandemiske.
9 Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 9
17.03.2022 14.14
Dobbelthed og syndebukke Litterære beskrivelser af pest og pandemier er ifølge den franske filosof René Girard (1923-2015) også bestemt af en karakteristisk dobbelthed. Det kan fx give sig udslag i, at to karakterer udtrykker modsatrettede tilgange til det pandemiske, hvor karaktererne betragtes enten som onde eller gode. Følelserne bliver polariserede, selv om de stammer fra den samme grunderfaring af det pandemiske. Vi kender denne dobbelthed fra samfundsdebatten under pandemier, hvor folk kan have delte meninger om årsagen til sygdommen, og hvordan den skal tackles. Det bunder ofte i et ønske om at placere skyld et sted, at finde en syndebuk. En samfundsgruppe eller et enkelt individ får af forskellige tilfældige grunde skylden for det pandemiske udbrud, selvom der ikke er nogen rationelle begrundelser for sådanne antagelser. Pandemier kan i litteraturen også blive brugt metaforisk som en slags tegn på moralsk sammenbrud, politisk uretfærdighed eller religiøs meningsløshed som fx i J.P. Jacobsens novelle “Pesten i Bergamo”. Sygdommen betragtes også som et symptom på foragtede eller frygtede minoritetsgrupper, som man kan se det i Suzanne Brøggers tekst “Den muntre død” (1986) i denne samling.
Ideologiske metaforer Som nævnt bliver det i litteratur om pandemier ofte tydeligt, at der ligger en socialistisk, liberalistisk, konservativ eller totalitær tankegang bag. Det kan fx give sig udtryk i, at forfatterne bruger ideologiske metaforer, der har et politisk sigte. De ideologiske metaforer om det pandemiske kan fx bygge på, at man metaforisk opfatter staten som en organisme, hvor sygdomme i samfundet skal ’helbredes’ med politiske tiltag af forskellige art. Krigsmetaforer kan bruges, når man taler om sygdommen, som noget der skal ’bekæmpes’. En socialistisk indfaldsvinkel vil ofte appellere til en fælles tilgang til det pandemiske, mens en mere liberalistisk tilgang vil fokusere på individets muligheder for at gøre en forskel. En konservativ tilgang vil fremhæve orden og bevarelse af de sociale hierarkier, og endelig vil en totalitær tilgang ofte bruge erfaringen af det pandemiske som et metaforisk udtryk for ’en sygdom i samfundet’, som den revolutionære tilgang kan helbrede eller udslette.
10 Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 10
17.03.2022 14.14
Farlige og omvæltende metaforer Når man fortolker pandemisk litteratur, er det vigtigt at være helt bevidst om karakteristiske ideologiske metaforer, men også om metaforerne i værkerne i det hele taget. Den amerikanske litteraturkritiker Susan Sontag (1933-2004) pointerer, at metaforerne kan afsløre farlige antagelser og irrationelle fordomme. Pandemi-metaforerne kan fx bidrage til en stigmatisering (social stempling) af dem, som er smittet. Ganske vist bliver man betragtet som et offer for pandemien, men ofte sker der det, at uskyld også kommer til at rumme antydningen af skyld eller skam, og de syge bliver syndebukke. Forfatterne vil med andre ord problematisere de metaforer, vi bruger om pandemier. Måske har de et politisk sigte – eller måske er der et slags opgør i selve valget af metaforer. I Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman Margrete I (2020), som optræder her i bogen, hedder det fx om den sorte død, at den “er en flok formummede kællinger, der driver gennem verden med røde skørter sølet af mudder. Over skulderen bærer de hver en rive: En tand tager et liv, et mellemrum lader ét være.” Og Marstrand-Jørgensen fortsætter: “Før Margrete blev født, trængte pesten op gennem Europa og kom til Danmark med de samme pludselige blodstyrtninger og sortviolette bylder, som var dens mærke andre steder.” Marstrand-Jørgensen gør her op med den stereotype forestilling om døden som en maskulin skikkelse (manden med leen) ved at bruge “en flok formummede kællinger” som metafor for pesten. Her har Marstrand-Jørgensen altså valgt en metafor, der problematiserer og udvikler stereotype kønsopfattelser og deres medbetydninger.
Pandemien som diskurs Mere overordnet kan man også opfatte det pandemiske som en diskurs, der skaber en særlig virkelighedsopfattelse i et litterært værk. Litterære beskrivelser af pandemiske sygdomme udtrykker med andre ord et værdiladet tankesæt omkring det pandemiske. Som både Susan Sontag og René Girard fremhæver, er enhver skildring af det pandemiske nemlig aldrig neutral, men derimod udtryk for en magt eller tendens, som forfatterne forsøger at skildre direkte eller indirekte. Når man læser pandemisk litteratur, skal man altså være opmærksom på, at forfatterne ofte prøver at blotlægge, hvilke samfundsmæssige magtstrukturer der er til stede i diskursen om det pandemiske.
11 Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 11
17.03.2022 14.14
Udelukkelsesritualer, undtagelsestilstande og apokalypser Michel Foucault (1926-1984), der var fransk idéhistoriker, social aktivist og litteraturkritiker, blotlægger diskursen om pest og pandemi i Overvågning og Straf fra 1975. Her beskriver Foucault bl.a., hvordan myndighederne bruger disciplinær magt ved smitteudbrud, hvor menneskets krop underlægges en magt for at undgå yderligere smitte. De første tiltag mod pest var fx udelukkelsesritualer og bortvisning fra fællesskabet. Den danske forfatter J.P. Jacobsen beskriver netop udelukkelsen fra fællesskabet i sin novelle “Pesten i Bergamo” (1881), som optræder her i bogen: “de [indbyggerne] kunde ikke flygte saadan som de i den nye By havde gjort. Der var jo de, der forsøgte det, men de kom til at leve et Liv som det jagede Dyrs, med Skjul i Grøfter og Stenkister, under Hegn og inde i de grønne Marker; for Bønderne, der baade det ene Sted og det andet havde faaet Pesten bragt i Gaarde af de første Flygtninge, de stenede hver fremmed Sjæl, de traf, bort fra deres Enemærker, eller slog dem ned som gale Hunde uden Naade eller Barmhjærtighed, i retfærdigt Nødværge som de mente.” I pandemisk litteratur er der ofte fokus på netop udelukkelsen og den undtagelsestilstand, en pandemi forårsager. Flere værker om det pandemiske er simpelthen apokalypser (undergangsfortællinger), hvor menneskeheden udryddes totalt eller delvist gennem en slags dommedag. Men det er sjældent, det går helt så galt. Langt de fleste værker har fokus på, hvor ambivalent (tvetydig) undtagelsestilstanden kan være. For eksempel kan det på den ene side opfattes som en politisk drøm for magthaverne at kunne bestemme over individet i krisesituationen, men omvendt kan undtagelsestilstanden afsløre magthavernes egen skrøbelighed.
Fakta: Undtagelsestilstand Undtagelsestilstand henviser til, når lov og ret sættes ud af kraft på grund af en særlig omstændighed. De gældende love ophæves for en stund, og magthaverne tildeles absolut magt. Det problematiske ved undtagelsestilstanden er, at de normale demokratiske principper og muligheden for kontrol med den uindskrænkede magt forsvinder, og man kan frygte, at det bliver en permanent og normal tilstand. I
Danmark gav Folketinget under coronapandemien sundhedsministeren lov til at omgå nogle af de grundlæggende frihedsrettigheder, som ejendomsretten og forsamlingsfriheden, for bedre at kunne imødegå initiativer til at bekæmpe covid-19. Men samtidig sikrede Folketinget sig også, at det ikke blev en normaltilstand ved at indføre en såkaldt “solnedgangsklausul” i epidemiloven, der bestemte, hvornår undtagelsestilstanden skulle ophøre.
12 Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 12
17.03.2022 14.14
Pandemiens New Human I den nyeste litteraturkritik argumenterer man for, at det pandemiske også kan give anledning til opfindelsen af et nyt menneske, a New Human, fordi det ikke blot skaber ændringer i samfundet, men også i kroppen og bevidstheden. Nyere litteraturteori taler om den posthumanistiske erfaring, hvor en central idé er, at det at være menneske kan gentænkes. Den posthumanistiske tilgang forholder sig kritisk til den traditionelle humanisme, der antager, at den menneskelige natur er universel. Den posthumanistiske erfaring er, at mennesket ikke bare er et rationelt væsen, der har en fri vilje og er klart defineret som en identitet med hensyn til køn, seksualitet og socialitet. Posthumanistiske erfaringer anerkender derimod en flydende menneskelig identitet, hvor mennesket ikke længere er centrum i universet. Professor i litteraturhistorie, Mads Rosendahl Thomsen, skriver afsluttende i sit værk The New Human in Literature (2013), at “litteratur og andre kunstformer kan skabe værker, der viser, hvordan verden kan ses som fortryllet og smuk, selv på baggrund af en truende meningsløshed, de tragiske begivenheder og ufuldkommenheder, der er overalt.” Pandemisk litteratur kan altså også give os mulighed for at opleve det, som kan være svært at kapere som “a new human”. Den posthumanistiske litteratur advarer os om mulige fremtider, ligesom den kan beskrive, hvordan mennesket kan reagere på radikalt anderledes levevilkår, som fx under en pandemisk undtagelsestilstand og i livet derefter.
Wuhan Covid-19 brød ud i december 2019 i byen Wuhan i Kina. De første sygdomstilfælde var umiddelbart knyttet til Huanan Seafood Market.
13 Dansklærer_pandemier_sider_til tryk.indd 13
17.03.2022 14.14
n pandemi er godt litterært stof. Ud over de verdenskendte forfattere har også dansksprogede forfattere fra forskellige perioder skrevet flittigt om det pandemiske ud fra egne fore stillinger og oplevelser. Pandemier er en antologi, der indeholder en bred vifte af dansk sprogede tekster, som beskriver pandemiske opfattelser fra middelalderen og op til i dag. Teksterne tematiserer den sorte død, pest, kolera, difteri, tuberkulose, den spanske syge, AIDS/HIV og covid-19. Alle tekster er ledsaget af introduktion til forfatteren.
Pandemier er del af serien Litteraturhistorier, der udfolder nye måder at arbejde med litte raturhistorie på de gymnasiale uddannelser.
PETER GRAARUP WESTERGAARD
(f. 1975) er mag.art. i litteratur historie og lektor ved Syddjurs Gymnasium, hvor han underviser i dansk, engelsk og filosofi. Han har foruden denne udgi velse skrevet digtsamlingerne Nordvest – Thydigte (2017) og Warning Light Calling (2021).
L I T T E R A T U R H I S T O R I E R
Pandemier kan bruges i danskfaget som et alternativt litteraturhistorisk forløb, men det er også oplagt at arbejde tværfagligt med stoffet i fx DHO, SRO, SRP/SOP eller DIHO.
P A N D E M I E R
Pandemier kan læses af alle med interesse for emnet, men er især tilrettelagt til gymnasieundervisningen på STX, HF, HHX, HTX og EUX, ligesom flere af teksterne vil kunne bruges i udskolingen. Bogen er rig på læsefokuserede spørgsmål samt skriftlige opgaver, der er kreative, projektorienterede og perspektiverende. Bogen er desuden suppleret med en bredere litteraturteoretisk introduktion til pandemier i dansk litteratur.
pe t e r gr a a ru p we st e rga a r d
E
Pandemier peter graaru p w es tergaard
dans k l æ re rf ore n i nge ns f orl ag