Uddrag fra "Pluk sprogblomsterne. Dyrk din personlige stemme 3"

sprogblomsterne

sprogblomsterne

Tusind tak til vores redaktører, konsulenter og ikke mindst vores elever fra Gammel Hellerup Gymnasium og Odense Katedralskole som med åbent sind har omfavnet vores mange skøre idéer og givet os tilladelse til at benytte deres skriftlige materiale i denne bog.

Camilla og René

Indhold

Forord: Dyrk din personlige stemme 4

1. LÆS OG SKRIV: KRONIKKEN 6

Den væltede ølkasse – om kronikken 11

Marker din holdning – om neologisme 17

Overbevis med humor – om hyperbel 22

Skriv en kronik 39

2. LÆS OG SKRIV: ESSAYET 40

At klatre i træer – om essayet 45

Skriv nærbilleder – om synekdoke 58

Et kig i kulissen – om dialogisk skrivning 66

Skriv et essay 72

3. EKSEMPLER FRA EKSAMENSGENRERNE 74

Den analyserende artikel/analyseopgaver 77

Den debatterende artikel/kronikken 79

Den reflekterende artikel/essayet/kronikken 82

Forord: Dyrk din personlige stemme

Pluk sprogblomsterne er den tredje og sidste bog i serien Dyrk din personlige stemme. I de første to bøger Så skrivefrøene (2021) og Vand virkemidlerne (2022) blev du inviteret indenfor i væksthuset hvor du blev introduceret til en lang ræk ke sproglige virkemidler. Du bør efterhånden have fyldt din redskabskasse op, men det vigtigste er at du bliver bevidst om hvilke sproglige værktøjer der frem hæver din personlige stemme.

Bevidstheden slumrede måske da du læste bog 1, blev vækket i bog 2, og efter bog 3 er den forhåbentlig lysvågen, så du ved hvilke virkemidler der bedst kan understrege dine synspunkter, dine refleksioner og dine analytiske pointer som forberedelse til den skriftlige eksamen.

Den personlige stemme

Hvis du har arbejdet grundigt med de første to bøger, er du efterhånden ved at have udviklet grønne fingre. De mange skriveøvelser gør nemlig ved din sprogbevidsthed og formidlingsevne hvad en læreplads i væksthuset gør for en gartner. Du bliver klogere og dygtigere – og måske mere selvsikker på dine egne evner. Du udforsker og udfordrer mere selvstændigt end da du første gang trådte ind over tærsklen til væksthuset.

I denne bog vil du atter møde kreative skrivekrav som indrammer og afgræn ser, men når sidste side er læst, skal du selv plukke virkemidler ud og arrangere dem i buketter der har din signatur. Mulighederne for sammensætning er mang foldige.

Du skal med andre ord ikke længere lade dig styre af de kombinationer mel lem genrer og virkemidler som du har trænet i denne bogserie. Alle virkemidler kan i princippet anvendes i alle eksamensgenrer, men det er vigtigt at du er opmærksom på at afstemme dit sprog med opgavens tekstmateriale og dine faglige pointer.

Bogens opbygning

Denne bog består af tre kapitler. De to første kapitler er udformet som forløb der indeholder skriveøvelser, eksempeltekster og en afleveringsopgave. Første forløb handler om kronikken og andet forløb om essayet. Begge forløb fokuserer på skriftlighed og peger nu tydeligt frem mod de eksamensgenrer hvor du skal argumentere og reflektere – ligesom du i Vand virkemidlerne (2022) kunne læse om anmeldelsen som peger frem mod den eksamensgenre hvor du skal analysere. I analyseopgaverne skal den personlige stemme titte frem som små spirer. Mod sat gælder det i de reflekterende og debatterende opgaver hvor den personlige stemme skal stå i fuldt flor.

I sidste kapitel kan du igen læse uddrag fra elevbesvarelser med korte kommentarer til eksemplerne. Alle besvarelserne er fra eksamensgenrerne, og de kan give dig inspiration til hvordan bogens virkemidler kan bruges når du skal skrive eksamensopgaverne i dansk – og når du skal til skriftlig eksamen.

Så kære elev, endnu engang velkommen til væksthuset. Træd indenfor, tag arbejdshandskerne på, og pluk dine sprogblomster.

Til din lærer

Du finder en vejledning til bogens øvelser i Lærervejledningen: dansklf.dk/stemme3. Her kan du også downloade ark der hører til øvelserne, samt få adgang til tekstmaterialet.

og skriv KRONIKKEN

De findes på nettet, i aviserne, i Folketingssalen, ved familiefrokosten…

Holdningerne. På de sociale medier og avisernes kommunikationsfora fyger de frejdigt afsted. På Christiansborg ender selv små politiske spørgsmål i børne havelignende sandkasseslagsmål. Og mon ikke du kan forestille dig en familie middag der mest af alt kunne minde om en territoriekamp mellem to små børn der stædigt og grådkvalt kæmper om retten til rutsjebanen på legepladsen? For holdninger er der nok af, og det er naturligvis aldrig dig der tager fejl.

I dette kapitel sætter vi en efterhånden aldrende herre i dansk kontekst under lup: kronikken. Ordet kronik stammer fra det græske ord chronos (tid), og etymologien peger her på kronikkens tidsbundne karakter. Den er en form for signatur på tidens stridsspørgsmål – det der rører sig i den aktuelle debat i en given historisk tid.

Kronikken har godt og vel 100 år på bagen og kom til verden i lille Danmark hvor den første gang så dagens lys i Politiken den 16. maj 1905. Med chefredak tøren Henrik Cavling som initiativtager og litteraturkritikeren Georg Brandes som forfatter kunne den næppe have fået en bedre start på livet. Oprindeligt var

Illustration: Gert Ejton, 2022.

kronikken “en efter tidsfølge ordnet historisk fremstilling eller beretning om en række sammenhængende begivenheder” som det står i Villy Meldgaard Hansens kronik “Kronik om kronikken” (Berlingske, 29. februar 2008). I samme artikel citeres Cavling for at have skrevet om kronikken: “Den vil findes daglig, skrevet af Mænd, der i vor Tid ejer de berømteste Navne i Skandinavisk Videnskab, Litteratur og Kunst.” Det var altså forbeholdt en særlig skare – og et særligt køn –at ytre sig i avisen. Men tiderne ændrer sig, og i dag findes der både ekspertkronikker, livsstilskronikker og holdningskronikker, og vigtigst af alt, så er det i dag muligt for alle at skrive en kronik.

Og kronikken lever i bedste velgående – i hvert fald hvis vi dømmer på om fanget af holdninger. Alle emner kan undertvinges en god rystetur i sandmøllens maskineri. I kronikken – såvel som i sandkassen – kan alt ske, for der gælder faktisk ganske få (uskrevne) regler for denne genre. Villy Meldgaard Hansen citerer Professor Stephan Hurwitz som udtrykker det således i 1955:

❛❛ Når en videnskabelig kronik er bedst, skal den kunne læses med anerkendelse af forfatterens strengeste fagfæller, med udbytte af hans studenter, med glæde af hans kone og med levende interes se af en betydelig procentdel af bladets store læserkreds.

Villy Meldgaard Hansen: “Kronik om kronikken”, Berlingske, 29. februar 2008

Med andre ord skal du som skribent være faglig og skrive med et interessant og levende sprog. Så simpelt er det dog ikke, for genren er under konstant udvik ling. En klar definition på genren findes ganske enkelt ikke.

Kronikken deler lighedstræk med andre opinionsgenrer som eksempelvis læserbrevet, klummen og essayet, men er samtidig også helt sin egen. Dens formål er at afprøve holdninger – og i mange tilfælde også at overbevise modtageren om disse holdninger. Det betyder at mange kronikker både er debatteren de og argumenterende. Og netop derfor er det en genre som på mange måder ligner den eksamensgenre hvor du skal diskutere et emne og argumentere for dit synspunkt.

Med dette kapitel bliver du altså både forberedt på at analysere en autentisk aviskronik og skrive den eksamensgenre hvor du selv skal udtrykke holdninger og argumentere for dem.

Pluk sprogblomsterne sætter spot på den personlige stemme og præsenterer en bred vifte af sproglige virke midler. Du får mulighed for at dyrke din stemme skriftligt i arbejdet med de to genrer – kronikken og essayet.

Pluk sprogblomsterne er den sidste af tre bøger i serien Dyrk din personlige stemme. Hver bog indeholder intro duktioner, mindre skriveøvelser og større afleveringsopgaver der forbereder dig til den skriftlige eksamen i dansk.

OM FORFATTERNE

Camilla Aaquist og René A. Christoffersen er begge cand.mag. i dansk og teatervidenskab. De afholder kurser om den personlige stemme i eksamensgenrerne på ungdomsuddannelserne. Derudover har de begge været aktive i Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf. Camilla underviser på Odense Katedralskole, og René på Gammel Hellerup Gymnasium.