Sæt spor til den mundtlige prøve (NY UDGAVE MAJ 2020) by Dansklærerforeningens Forlag

T HERKIL DS E N | CHRIS TE NS E N S Æ T S PO R TIL DEN MUNDTLIG E PRØVE

Sæt spor til den mundtlige prøve OVERBL IK | FORDYBEL SE | FORMIDL ING B I R G I TTE TH E R K I L DSE N | B I R TH E C H R I STE N SE N DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

sæt spor

B I R G I TTE TH ERKILDSEN | BIRTH E C HRIS T ENS EN

Sæt spor til den mundtlige prøve OVERBLI K | F O RDY B EL S E | F O R M I D L I N G

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Sæt spor til den mundtlige prøve Overblik Fordybelse Formidling Af Birgitte Therkildsen og Birthe Christensen © Dansklærerforeningens Forlag 2014 2. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson og Anne Fægteborg Foreningskonsulent: Lise Stadelund Grafisk tilrettelæggelse: Dorte Cappelen Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann Forsideillustration og kapitelforsider: Simon Væth Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2020 ISBN 978-87-7211-150-6 dansklf.dk

Indhold

Kære elev �� 4

1. OVERBLIK Hvad er dansk? �� Danskfagets tekster �� Prøveforløbet �� Skab overblik �� Fordybelsesområder �� Hvad er et prøveoplæg? �� Præsenter og begrund �� Opsamling ��

6 6 10 12 16 19 21 26

2. FORDYBELSE Tilgange til analyse og fortolkning �� Novelle: Som dråber af Sanne Søndergaard �� Digt: Vildfaren af Naja Marie Aidt �� Kortprosa: Herregud da af Mette Vedsø �� Kunstbillede: Albertine i politilægens venteværelse af Christian Krohg �� Webfeature: Ellen drikker ikke af Katrine Volsing, Martin Fält og Mads Rafte Hein �� Kortdok: Jada – lillebitte kæmpestor af Joakim Eggert �� Kampagne: Hjælp en hjelmløs af TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik �� Debatindlæg: Det er lettere at få lov at sige nej til øl end coke af Liv Dupont �� Pressefoto: Tasnim af Miriam Dalsgaard �� Opsamling ��

28 30 42 47 50 54 56 58 60 64 66

3. FORMIDLING Mundtlighed �� Synopse �� Oplæsning �� Perspektivering og vurdering �� Forbered en synopse �� Sæt spor til den mundtlige prøve �� Individuel forberedelse �� Disponering af den mundtlige prøve �� Vurderingskriterier �� Opsamling ��

68 69 74 79 82 83 83 84 85 86

Kære elev Som afslutning på undervisningen i dansk i 9. eller 10. klasse skal du til mundtlig prøve. I denne bog får du dels overblik over, hvad der skal fokuseres på til den mundtlige prøve, dels ideer til, hvordan dit daglige arbejde med de forskellige områder af danskfaget kan bruges. Bogens nøgleord er overblik, fordybelse og formidling. Ved at arbejde målrettet med indholdet og opgaverne i bogens kapitler lærer du at skabe overblik over dit arbejde med danskfaget, at fordybe dig i særlige genrer og konkrete tekster og at disponere og formidle din viden. Først skal du lære at skabe overblik. Du skal blive bevidst om, hvad du lærer i dansk, og hvad du kan bruge det til. Du skal have overblik over, hvad den mundtlige prøve i dansk går ud på, kende prøveforløbet og vide, hvordan du kan forberede dig bedst muligt. Dernæst skal du fordybe dig. Til prøven skal du arbejde med et fordybelses område, og du skal søge et prøveoplæg, som du skal undersøge. I bogen møder du en række tekster og andre udtryksformer, som du skal fordybe dig i ud fra forskellige danskfaglige tilgange. Til sidst får du inspiration til, hvordan du forbereder dig til prøven, og hvordan du formidler dit arbejde med prøveoplægget og din danskfaglige viden. Faserne i prøveforløbet er: 1. Overblik og fordybelsesområder 2. Lodtrækning, fordybelsesperiode og synopse 3. Forberedelse til den mundtlige prøve 4. Den mundtlige prøve God arbejdslyst!

Overblik

Hvad er dansk? I dine første skoleår handlede danskfaget mest om, at du skulle lære at læse, skrive, stave, kommunikere og præsentere. Nu handler det også om: • hvordan du læser • hvordan du ser • hvordan du lytter • hvordan du tænker • hvordan du taler • hvordan du undersøger • hvordan du skriver • hvordan du præsenterer din viden og din mening • hvordan du perspektiverer og forholder dig til fagets indhold. I danskfaget arbejder du med at undersøge, analysere, dokumentere, fortolke, vurdere og perspektivere forskellige tekster og udtryk. Du møder mange modaliteter og genrer, og du lærer om de forskellige kendetegn og virkemidler. Du møder og lærer danskfaglige udtryk, der anvendes til at undersøge og forholde sig til fagets tekstkategorier.

Danskfagets tekster I dansk arbejder vi med tekster. Tekster skal forstås bredt som et samlet udtryk for alle de modaliteter og genrer, faget drejer sig om. Vi taler om både monomodale og multimodale tekster. En modalitet er fx skrift, tale, lyd eller billede. Nogle gange optræder en tekst som en enkelt modalitet, andre gange som et samspil mellem flere modaliteter. Danskfagets tekster deles i tre overordnede kategorier: Litteratur og andre æstetiske tekster, Fagtekster og Brugstekster. Du kan se definitioner og eksempler i skemaet side 7.

TEKSTKATEGORIER Litteratur og andre

Kategori

Definition

Fagtekster

æstetiske tekster

Brugstekster

Giver modtageren en

Formidler saglig og

Har en bestemt funktion

oplevelse gennem en

sandfærdig viden om et

og er rettet mod en

æstetisk behandling af

emne.

specifik målgruppe på

et emne.

et bestemt tidspunkt. Er kendetegnet ved at

Giver perspektiver på

være en sammenhæn-

Kendetegnet er især

egen og andres livs

gende fremstilling af et

afsender-modtager

verden.

fag eller en sag.

forholdet og den aktuelle sammenhæng,

Kan opleves på tværs af

Er ikke bundet til en

tid og sted.

konkret kommunika

teksten indgår i.

tionssituation.

Eksempler på genrer

Novelle

Webfeature

Debatindlæg

De tekster, du kan møde

Digt

Kortdok

Kampagne

Kunstbillede

Pressefoto

senere i denne bog, er markeret med kursiv.

Kortprosa

Kortfilm

Hjemmeside

Brev fra kommune

Drama

Baggrundsartikel

Reklame

Graphic novel

Dokumentarfilm

Nyhedsartikel

Fiktiv lydfortælling

Blogindlæg

Reportage

Spillefilm

Biografi

Klumme

Musikvideo

Fagbog

Kronik

Roman

Essay

Nyhedsudsendelse

Computerspil

Foredrag

Festtale

Billedbog

Lydfortælling

…

...

reklamefilm synsvinkel

fiktion

kliché

direkte tale

rubrik

jegfortæller

berettermodel

analyse

lyrik modalitet

billedspro

fakta

drama

panorere

vox pop

perspektiv

brødtek

alene Noter stikord til spørgsmålene. Du må gerne lade dig inspirere af skemaet side 7. 1. Hvilken tekst er den bedste, du har læst? Hvorfor? 2. Hvilke fagtekster og brugstekster husker du? 3. Hvilke kunstbilleder har du arbejdet med? Hvad husker du om dem? 4. Hvilket forløb i dansk husker du bedst? Hvad er grunden til, at du husker det? 5. Hvilke fagudtryk husker du fra dit arbejde med danskfagets tekster? Nævn mindst fem.

u kender d mpagner ? Hvilke ka g a rd fra din hve

Nævn tr

e kortpro

sakende

tegn.

Nævn tr e begreb er og ud der ken detegne sagn, r et deb atindlæ g.

el tradition n på en r? e ll ta e n k e rs fo ebdokum Hvad er og en w r ta n e ddokum

Hvad er en partskilde?

fælles

Har ord sat sig spor? Brug sporkortene, som I får fra jeres lærer. I skal forklare forskellige danskfaglige ord, fagudtryk og begreber. Træk et sporkort hver, og overvej svar og forklaring på det spørgsmål, kortet stiller. Fordel jer i lokalet, og find en makker. I er nu A og B. Først læser A spørgsmålet på sit sporkort, og B giver et bud på et svar eller en forklaring. Derefter læser B sit spørgsmål, og A giver et bud på et svar. Når I har fundet frem til fælles svar og forklaringer på begge spørgsmål, bytter I sporkort og går videre og finder en ny makker.

Hvem er

Hvad betyder

din yndli

Nævn tre områder, du skal være særligt opmærksom på, når du læser op.

ngsforfatt

er?

modalitet?

Find f en ha ejlen i den ng et maler ne sætning i op p å væg : gen i stu

Fader

en.

velle en no

dser i me pla rosa? m o t r e ortp Hvad eller k

Prøveforløbet Du har brug for et klart og sikkert overblik over prøveforløbet. Det er godt at vide, hvad du undervejs i undervisningen kan forberede dig på. I alle de danskfaglige forløb, som I arbejder med, er der detaljer, som du skal an-

FASE 1 OVERBLIK OVER OPGIVELSER OG FORDYBELSESOMRÅDER

FASE 2 LODTRÆKNING, SØGNING OG VALG AF PRØVEOPLÆG

Din og klassens aktivitet

I klassen skal I skabe overblik over de tekster, I

Prøven indledes med, at der trækkes lod om

har arbejdet med. Du og dine kammerater har

fordybelsesområderne. I kan trække lod indivi-

sikkert gemt skemaer, oversigter, notater, ana-

duelt eller i par.

lyser osv. i en digital eller fysisk mappe. Efter lodtrækningen kommer fordybelsesperioDet er jeres lærer, der til sidst beslutter, hvil-

den, der strækker sig over ti dansklektioner. I

ket indhold fra danskundervisningen der

denne periode arbejder du på skolen med vej-

skal danne grundlag for prøven. Det kaldes

ledning fra din dansklærer.

tekstopgivelser. I fordybelsesperioden skal du først søge efter Når opgivelserne er på plads, skal lærer og ele-

prøveoplæg, der er i tråd med dit fordybelses-

ver sammen tilrettelægge fordybelsesområder.

område. Du skal søge, læse, se, lytte og be-

Fordybelsesområder er overskrifter, der samler

slutte dig for, hvilket prøveoplæg du vil arbejde

dele af opgivelserne.

med. Prøveoplægget skal godkendes af din dansklærer.

Læs mere om fordybelsesområder side 16-18.

vende til prøven, og du må meget gerne anvende notater og oversigter, du har lavet og gemt undervejs.

fælles

Læs og tal om prøveforløbet. Tag én fase ad gangen.

FASE 3 FORDYBELSESPERIODE OG SYNOPSE

FASE 4 DEN MUNDTLIGE PRØVE

Din aktivitet

Du skal nu overveje, hvilke danskfaglige til-

Når du har afleveret synopse og prøveoplæg,

gange du vil anvende i dit arbejde med dit

skal du forberede dig på egen hånd.

prøveoplæg. Du kan fx gå længere ned i dit prøveoplæg, Herefter skal du undersøge, analysere, for-

genlæse nogle af fordybelsesområdets tekster,

tolke, perspektivere og vurdere dit prøveoplæg.

tjekke dine noter, øve din oplæsning, arbejde med perspektivering og forberede, hvordan du

Du skal udvælge og begrunde dit oplæsnings-

vil præsentere dit arbejde til prøven, fx med

stykke. Du skal være særligt opmærksom på

stikord.

perspektiveringsmuligheder. Den mundtlige prøve varer 25 minutter. Ud fra dette arbejde skal du tilrettelægge og udarbejde din synopse.

De første ti minutter præsenterer du de vigtigste analyse- og fortolkningspunkter, læser op

Når fordybelsesperioden er slut, afleverer du

og begrunder din perspektivering. De næste ti

din synopse og dit prøveoplæg i tre eksempla-

minutter er samtale mellem dig, din lærer og

rer, som alle underskrives af dig og din lærer.

censor, hvor fx dit oplæg, dit fordybelsesområde og din perspektivering uddybes.

Læs mere om synopsen side 69-71. Lærer og censor vurderer til sidst din præstation og beslutter en karakter. Du får karakteren med en kort begrundelse. Læs mere om forløbet af den mundtlige prøve side 84-85.

Skab overblik Det kan være svært at huske alt, du har læst, set, hørt og arbejdet med gennem et eller flere skoleår. Derfor skal du allerede nu øve dig på at lave notater og opsamlinger på de forløb, du arbejder med. Og du skal vælge en god måde at gemme dine notater på. Det skal være en måde, der sikrer, at du nemt kan finde dem igen, når du skal bruge dem, fx til den afsluttende prøve. Du kan fx: • føre logbog • lave tokolonnenotater • lave mindmaps • lave overbliksskemaer • bruge digitale huske- og organiseringsværktøjer • dele dine notater digitalt med dine klassekammerater.

fælles Tal i klassen om, hvilke notatteknikker I kender. Hvilke af dem har I arbejdet med? Hvad er de hver især gode til?

Tokolonnenotat

Mindmap

Overbliksskema

Forløbets titel: 1

Titler på tekster, der er arbejdet med (alle genrer og modaliteter). Husk også forfatter, journalist, instruktør osv.

Genre og modalitet

Medie, teksten optræder i

Det er en god ide at lave overbliksskemaer som opsamling på de danskfaglige forløb, I arbejder med. Overbliksskemaer kan være en stor hjælp, når du i prøveforløbets første fase skal danne dig et overblik over de temaer og tekster, I har arbejdet med.

grupper Udfyld et skema som vist ovenfor med titler og relevante detaljer fra jeres seneste danskfaglige forløb. I skemaets kolonne 1 skriver I titlerne på de tekster, I har arbejdet med (altså noveller, artikler, film, billeder, webfeatures, dokumentarfilm osv.).

Highlights Hvad husker du?

Et eller flere temaer

Fælles nøgleord, der gælder for alle/de fleste tekster i forløbet

Ideer til, hvad I kan arbejde videre med ud fra jeres overblik og de fælles nøgleord

I udfylder derefter kolonne 2, 3, 4 og 5 med alle relevante oplysninger og noter. Kolonne 6 og 7 skal I udfylde fælles i klassen.

fælles Tal først om jeres udfyldninger af kolonne 1-5. Tal derefter om det, som er fælles for de enkelte titler, og udfyld sammen kolonne 6 med nøgleord. Tal også om ideer til, hvordan man kan arbejde videre ud fra de nøgleord, I finder frem til, og udfyld sammen kolonne 7.

Fordybelsesområder Et fordybelsesområde er en overskrift, der samler dele af de tekster, I har arbejdet med i løbet af et eller flere skoleår. Når I skal i gang med prøveforløbet, skal I sammen med jeres lærer tilrettelægge jeres fordybelsesområder.

Et fordybelsesområde er: • en overskrift, der samler et lille udsnit af de tekster, der er arbejdet med i undervisningen • et afsæt for dit arbejde med at søge og udvælge prøveoplæg • en ramme for dit valg af prøveoplæg, fordybelse og perspektivering.

Fordybelsesområderne skal bredt og alsidigt repræsentere det, I har arbejdet med – altså klassens opgivelser. Samme tekst, film, billede osv. skal meget gerne indgå i flere forskellige fordybelsesområder.

Eksempler på fordybelsesområder • en genre − fx Lyrik, Essay, Lydfortælling, Computerspil eller Kampagne • et forfatterskab − fx Thomas Korsgaard eller Mette Vedsø • en periode − fx Det moderne gennembrud eller 2010’erne • et tema − fx Kønsidentitet, Det rette valg eller Stille eksistenser i litteraturen • en bestemt fortællestil − fx Noveller med en jegfortæller eller Ordløse kortfilm • et multimodalt udtryk − fx En graphic novel, Dokumentarfilm eller Webfeature • en genre om en bestemt tematik − fx Essays om naturen, Noveller om sorg eller Pressefotos om krig • et bestemt tema hos flere forfattere − fx Stille eksistenser hos Herman Bang og Helle Helle eller Drengeroller hos Kim Fupz Aakeson og Søren Jessen.

grupper Side 17 kan I se et uddrag af en 9.-klasses fordybelsesområder med tilknyt tede opgivelser. Tal om opgivelserne. Hvilke kender I? Hvilke titler, som I selv har arbejdet med tidligere, kan indgå i et eller flere af fordybelsesområderne? Brug evt. jeres overbliksskemaer fra side 14-15.

FORDYBELSESOMRÅDER

TILKNYTTEDE TEKSTOPGIVELSER

Indefra med Anders Agger: Tvangsfjernet, DR, 7. oktober 2019. Tv-dokumentar

Tv-dokumentar

Følg mig – i hælene på influencerne, episode 3, TV2, 6. januar 2019. Tv-dokumentar Jada – lillebitte kæmpestor, DR3, 2019. Kortdok

Ud går du nu på livets vej, Steen Steensen Blicher, 1829. Digt

Det rette valg?

Og så drukner jeg, Ditte Wiese, 2019. Roman Ellen drikker ikke, DR, 16. september 2018. Webfeature

Sat ud, Erik Henningsen, 1892. Maleri

Det moderne gennembrud

Albertine i politilægens venteværelse, Christian Krohg, 1885-87. Maleri Den sidste balkjole, Herman Bang, 1887. Novelle Nådsensbrød, Henrik Pontoppidan, 1887. Novelle

En ung pige der syr, Vilhelm Hammershøi, 1887. Maleri

Stille eksistenser

Den sidste balkjole, Herman Bang, 1887. Novelle En lille tur, Helle Helle, 2000. Novelle Når hjertet er en elpisker, Mette Vedsø, 2019. Roman

Den første fest, P1, 30. december 2018. Radiofortælling

Lydfortællinger

#045 Drengen på knallerten, Third Ear, 20. april 2016. Lydfortælling #027 I et forhold med, Third Ear, 19. december 2013. Lydfortælling

Det er lettere at få lov at sige nej til øl end coke, Politiken, 18. oktober 2019.

Avisens skrevne tekster

Debatindlæg Skole- og gymnasieelever reagerer på Thunbergs tale, BT, 24. september 2019. Nyhedsartikel Skærme gør skoleelever til dårligere læsere, Politiken, 29. oktober 2019. Artikel

midling. Bogen indeholder inspiration, værktøjer, oversigter, anvisninger og fif til arbejdet med danskfaget i dagligdagen, og den gør dig klar til den mundtlige prøve i dansk. I arbejdet med Sæt spor til den mundtlige prøve skal du bl.a.: • skabe overblik over det, du lærer • afprøve forskellige tilgange til analyse og fortolkning • møde og undersøge tekster i forskellige genrer og modaliteter • øve dig i at præsentere og begrunde dine valg • øve oplæsning • vurdere og perspektivere tekster og multimodale udtryksformer. Målet er, at du til den mundtlige prøve i dansk kan vise overblik, at du kan udvælge og fordybe dig i et prøveoplæg, og at du kan formidle dit arbejde på en personlig og fagligt sikker måde.

THE RKIL DS E N | CHRIS T E NS E N S Æ T S POR TIL DEN MUNDTLIG E PRØVE

I Sæt spor til den mundtlige prøve er nøgleordene overblik, fordybelse og for-

Sæt spor til den mundtlige prøve er målrettet 8.-10. klasse. Til bogen hører en lærerguide.

Sæt spor til den mundtlige prøve OVERBL IK | FORDYBEL SE | FORMIDL ING B I R G I TTE TH E R K I L DSE N | B I R TH E C H R I STE N SE N DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

SAET SPOR TIL DEN MUNDTLIGE PROEVE_COVER_28_02.indd 1

sæt spor 28.02.2020 15.26