Uddrag fra "SAFARI 4. Vejledning"

Trine May

PÅ OPDAGELSE I TIDENS TEKSTER

Dansklærerforeningens Forlag

Trine May

PÅ OPDAGELSE I TIDENS TEKSTER

Dansklærerforeningens Forlag

INDHOLD

Velkommen til SAFARI 4

SAFARIs overordnede struktur 6

Fællesbogen 6

Scrapbogen 10

SAFARIs didaktiske afsæt 12

Eleven som modtager 12

Eleven som afsender 15

Evaluering 17

Om samarbejde 19

Gruppesammensætning 20

Samtalerammer 21

Om tekstvalget 24

Litteratur og andre æstetiske tekster 24

Fagtekster 26

Brugstekster 27

Om sprog og grammatik 29

Progression fra 3. til 4. klasse 32

Venteværelset 34

Ideer til videre tekstarbejde 35

Idéer til det inspirerende klasselokale 40

Vejledning til de enkelte kapitler 44

Intro 44

Kapitel 1: Når skrift og lyd fortæller 49

Kapitel 2: Når billeder fortæller med 78

Kapitel 3: Af kød og blod 91

Kapitel 4: Pletskud 110

Kapitel 5: Ned i kaninhullet 127

Kapitel 6: Op på lakridserne 134

Kapitel 7: Sproget som legeplads 144

Arbejdsark 159

Litteratur 191

VELKOMMEN TIL SAFARI

SAFARI er et dansksystem til mellemtrinnet, der inviterer eleverne med på opdagelse i tidens tekster.

Det enorme udbud af tekster, børn i dag er omgivet af, kalder på undervisning i, hvordan tekster kommunikerer vidt forskelligt afhængigt af medie, genre og fremstillingsform. Og det kalder på strategier til, hvordan man som barn kan navigere i tidens komplekse tekst- og mediebillede og forholde sig til de mange tekster, man møder. Adskillige spørgsmål trænger sig på:

• Hvem står bag teksten?

• Hvad er dens hensigt?

• Hvordan kommunikerer den sin hensigt?

• Er hensigten åbenlys eller mere skjult?

• Hvordan oplever jeg teksten?

• Hvad kan jeg bruge den til?

• Har den berørt eller inspireret mig?

• Har den ligefrem ændret mit syn på verden?

Det er vigtige spørgsmål, som man bør reflektere over og forholde sig til, når man møder en tekst.

Med SAFARI kommer eleverne på en rejse rundt i tidens mangefacetterede tekstlandskab, der kan synes uendeligt. En rejse, hvor det uoverskuelige gøres overskueligt, hvor der indbydes til refleksioner, samtaler og aktiviteter, og hvor eleven lærer at finde rundt i tidens mange tekster frem for at famle i blinde, fare vild, passivt se på eller ureflekteret bladre eller klikke videre.

I SAFARI er der fokus på nyere tekster i mange afskygninger, og med systemet guides eleverne rundt i alle tre tekstkategorier, som er formuleret i Fælles Mål: Litteratur og andre æstetiske tekster, Fagtekster og Brugstekster. Repræsentationen af de tre tekstkategorier er nogenlunde ligeværdig, dog med svag vægt på førstnævnte.

Afsættet for SAFARI er en undersøgende, kreativ og samarbejdende tilgang med fokus på den enkelte elevs indlevelse i og oplevelse og undersøgelse af tidens tekster.

Med tidens tekster tænkes på nyere nordiske og tidstypiske tekster i forskellige medier, genrer og fremstillingsformer. Når enkelte kanonforfattere præsenteres, sker det også gennem nyere tekster, som fx moderne billedbøger, ligesom også urgamle fortællinger præsenteres i et tidssvarende udtryk, som fx en podcast.

Tekstbegrebet er bredt, og alle tre overordnede modaliteter, skrift, billeder og lyd, er inkluderet i tekstrepertoiret. Her er rent skriftbårne fortællinger, og her er podcasts, film, billedbøger, fotos, biografiske tekster, beskrivende tekster, informerende tekster, bogtrailere, kampagnetekster, digte, webtekster m.v. Eleverne møder således et mangfoldigt udvalg af moderne tekster, hvoraf de fleste er multimodale.

Men trods tekstudvalgets brede spændvidde er antallet af tekster ikke uoverkommeligt. Hvert kapitel har sit tydelige danskfaglige fokus, typisk repræsenteret med en eller to tekster; lidt flere i de sidste to kapitler, der har korte tekster som kampagnetekster, lister og digte i fokus.

SAFARI handler om de tre kompetenceområder Fortolkning, Fremstilling og Kommunikation. Kompetenceområdet Læsning varetages i et sideløbende spor i bøgerne Læs! Læs! Læs!, hvor der arbejdes eksplicit og systematisk med nyttige læsestrategier, der udbygges år for år fra mellemtrinnets forløb og videre op i udskolingen. Formålet med Læs! Læs! Læs! er at bygge bro mellem undervisningen i læsestrategier og elevernes selvstændige læsning i selvvalgte fag- og skønlitterære bøger. Og naturligvis at give eleverne lyst til at læse bøger på egen hånd og opdage glæden herved.

Men ét er at lære at læse og forstå tekster, noget andet er at analysere og fortolke dem og blive bevidst om, hvordan de kommunikerer vidt forskelligt. Det lærer eleverne i SAFARI, hvor de også arbejder med selv at fremstille tekster.

Systemet består således på 4. klassetrin af to spor:

SAFARI

Fællesbog

Scrapbog

Lærervejledning

Læs! Læs! Læs!

Fællesbog

Læsescrapbog

Lærervejledning

De to spor kan benyttes uafhængigt af hinanden, ligesom de naturligvis også kan kombineres med andre materialer og forløb. Men tilsammen udgør de et solidt fundament for mellemtrinnets danskundervisning og kommer rundt i alle kroge af faget.

God fornøjelse. Og rigtig god safari!

Trine May

SAFARIS OVERORDNEDE STRUKTUR

FÆLLESBOGEN

Fællesbogen består, foruden et velkomstkapitel, af syv kapitler. Hvert kapitel indeholder faglige tekster, der formidler danskfagligt stof, tekster fra én af de tre tekstkategorier og oplæg til undersøgende og kreative aktiviteter. Herefter følger et forløb til fremstilling af en tekst i den tekstkategori, der har været i fokus gennem kapitlet, og endelig evalueres der til sidst i hvert kapitel.

Alle syv kapitler er derfor inddelt i tre dele, der har hver sin farve:

Oplev og undersøg

Her er eleven i modtagerrollen og skal opleve, indleve sig i, undersøge, fortolke og perspektivere tekster fra en af de tre tekstkategorier.

Selvskab

Her er eleven i afsenderrollen og skal selv skabe en tekst fra den tekstkategori, der har været omdrejningspunkt for kapitlet.

Den store tilbagedyst

Her skal eleven tænke tilbage på kapitlets indhold og evaluere sin læring og indsats.

Fællesbogens syv kapitler er:

Kapitel 1: Når skrift og lyd fortæller

Her introduceres klassen til den fortællende tekst. Eleverne oplever, undersøger og fortolker fire tekster, der kommunikerer hver sin fortælling gennem henholdsvis skrift og lyd. Det drejer sig om Kim Fupz Aakesons kortprosatekst Misforståelse, Kathrine Assels’ novelle Solsort, egern, ambulance og GoLittle PLAY’s lydfortællinger Danmarkshistoriens STØRSTE kup og Politichefen for børn: Bent Isager-Nielsen, Det STØRSTE røveri. Det er således litteratur og andre æstetiske tekster, der er i fokus – omend de to podcasts bygger på virkelige hændelser. Disse fiktionaliseres dog gennem en række lydlige virkemidler, der får dem til at fremstå som fortællinger.

I selvskabsdelen fremstiller hver elev sin egen fortælling; først gennem lyd og herefter gennem skrift.

Kapitel 2: Når billeder fortæller med

Her er fokus fortsat på den fortællende tekst, og med kapitlets første tekst oplever og erfarer eleverne, hvordan billeder kan være aktive medfortællere af en fortælling. Det sker gennem et ud-

drag af Oskar Kroons og Jenny Lucanders billedbog Fakta om fædre, hvor skrift og billeder indgår i et spændende samspil. Herefter oplever eleverne, hvordan både skrift, billeder og lyd kan være sammen om at kommunikere en tekst. Det sker gennem bogtraileren til Sarah Engells børnebog Gulduret, der har billeder af Signe Kjær. Traileren er produceret af Forlaget Carlsen.

I selvskabsdelen producerer eleverne selv en bogtrailer til billedbogen Fakta om fædre.

Kapitel 3: Af kød og blod

Her forlades den fortællende tekst, og eleverne møder den biografiske genre og stifter dermed bekendtskab med den berettende fremstillingsform – altså en fagtekst. Det sker først gennem et uddrag af Kim Fupz Aakesons og Signe Kjærs biografiske værk om H.C. Andersen, Hans Christian Andersen – Et liv med modgang, medgang og en masse eventyr, hvor der kommunikeres gennem skrift og billeder. Herefter oplever de animationsfilmen Kender du hende? Else Marie Pade, som er et biografisk værk om komponisten Else Marie Pade. Her kommunikeres gennem lyd og billeder.

I selvskabsdelen fremstiller hver elev en biografi om et ældre familiemedlem. I den forbindelse introduceres eleven til interviewteknikker.

Kapitel 4: Pletskud

Her er der ikke én, men to tekstkategorier i spil, idet eleverne oplever kunstfotos og streetfotos (anden æstetisk tekst) og herefter den beskrivende/informerende tekst Striber på himlen og stokroser i haven (fagtekst), der handler om byen Dragør. Til trods for at der er tale om to tekstkategorier, gør de begge det samme: De præsenterer steder, men de gør det i hver sit medie. I kapitlet skal eleverne også selv på fotosafari – både på nettet, hvor de søger efter og arbejder med kunstfotos – og ude i virkeligheden, hvor de arbejder med selv at fotografere motiver i deres nærmiljø.

I selvskabsdelen fremstiller hver elev en beskrivende/informerende, multimodal tekst om elevens egen hjemby.

Kapitel 5: Ned i kaninhullet

Her handler det om, hvad der sker, når vi er online. Dels kredser kapitlet om den tid, vi bruger online, og om, hvordan vores samvær i den fysiske verden kan påvirkes af skærme. Og dels sætter kapitlet fokus på de algoritmiske principper, nettet er styret af, med henblik på at bevidstgøre eleverne om digitale fodspor. Udover didaktiske tekster om, hvordan indhold tilpasses den enkeltes præferencer ud fra vedkommendes handlinger online, indeholder kapitlet en lille film, Frederik forklarer internettet, og eleverne reflekterer på baggrund heraf over deres ageren, når de er online. De fremstiller i den forbindelse hver især deres eget digitale portræt.

I selvskabsdelen udarbejder den enkelte elev en multimodal plakat, der kan gøre andre klogere på algoritmer og digitale fodspor og give gode råd til hensigtsmæssig adfærd på nettet.

Kapitel 6: Op på lakridserne

Her er det brugstekster, der er i fokus, og eleverne oplever og undersøger uddrag af en podcast og et kampagnemateriale fra DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Sundheds- og tandplejen i Hvidovre Kommune. Kapitlets tekster er meget forskellige, men fælles for dem er, at de handler om slik, og kapitlets faglige fokus er, hvordan tekster kommunikerer forskelligt, afhængigt af hensigten.

I selvskabsdelen fremstiller hver elev en reflekterende tekst om sit eget forhold til slik.

Kapitel 7: Sproget som legeplads

Her er der fokus på lyrik og andre sproglige eksperimenter, der alle tager afsæt i lister. Eleverne oplever og undersøger digte af Birgitte Krogsbøll og Stian Hole og romanuddrag af Kathrine Assels. I selvskabsdelen fremstiller hver elev sin egen liste med indhold over, hvad der er godt i livet.

Til sidst i hvert kapitel evaluerer eleven sin læring og indsats.

Modaliteter

Som det fremgår, introduceres eleverne gradvist til forskellige modaliteter. I første kapitel er det de to overordnede modaliteter, skrift og lyd, der er i fokus.

I andet kapitel kobles disse to modaliteter med den tredje overordnede modalitet, billede. Her oplever eleverne, hvordan skrift og billeder kan spille sammen i ét værk, og hvordan både skrift, lyd og billeder kan supplere hinanden i én tekst.

I de resterende kapitler indflettes de tre overordnede modaliteter i hinanden på forskellig vis. Modalitetsbegrebet introduceres for eleverne i kapitel 4.

Der er således en indskrevet progression i systemet, hvorfor det anbefales at arbejde sig kronologisk frem gennem de syv kapitler.

Digitale medier

SAFARI er et analogt dansksystem. Bogen som medie er vigtig, men det betyder naturligvis ikke, at klassen ikke skal arbejde med og forholde sig til digitale medier. Det er vigtigere end nogensinde. Digitale medietekster er i dag en naturlig del af børns verden; måske i virkeligheden en mere naturlig del end analoge tekster, og derfor indgår digitale medier, som det fremgår af ovenstående, løbende i SAFARIs kapitler. Her blandes de med analoge tekster frem for at optræde som en slags appendiks i et selvstændigt kapitel, som traditionen har været i tidligere grundbøger til danskfaget. På den måde mimer fællesbogens struktur den måde, hvorpå eleverne møder tekster i virkelighedens verden. Her møder de ikke reklamer ét sted og brugsanvisninger eller film et andet sted. De forskellige tekster blander sig med hinanden på kryds og tværs: Der er skrevne budskaber på husgavle, filmlinks i bøger, reklamer på YouTube, instruktioner i skolebøger og i æsker

med samlesæt. Med andre ord: Der er tekster overalt. Og ofte med flere modaliteter i samme tekst. Det gælder derfor om at lære at finde rundt i junglen af dem, og SAFARI hjælper eleverne hertil.

I SAFARI indgår digitale medier således i de fleste kapitler:

Kapitel 1: Podcast

Kapitel 2: Bogtrailer

Kapitel 3: Animationsfilm

Kapitel 4: Fotos – både kunstfotos og hverdagsfotos, billedsøgning

Kapitel 5: Tekster om digitale fodspor, algoritmer, søgning samt YouTube-klip med explainer

Kapitel 6: Podcast

Kapitel 7: Her indgår ikke digitale medier

Sprog og grammatik

Arbejde med sprog og grammatik indgår løbende i SAFARI. Det foregår i GRAMMATEKET og sker altid i forbindelse med klassens tekstarbejde. Her arbejdes således med sprog og grammatik i kontekst, og fokus er på sprog i funktion. Læs mere om sprog og grammatik på side 29

En udfoldet vejledning til de enkelte kapitler finder du på side 44.

SCRAPBOGEN

Elevens scrapbog er et alternativ til den traditionelle arbejdsbog, som har suppleret grundbøger i dansksystemer til mellemtrinnet gennem mange år. En vigtig pointe er, at en scrapbog ikke er en arbejdsbog, hvori eleven skriftligt besvarer spørgsmål til de tekster, der arbejdes med. En scrapbog er en personlig bog, hvori eleven indsætter tanker, ord, billeder, citater og forskellige produkter, som eleven producerer i arbejdet med fællesbogens tekster. Scrapbogen er inspireret af det amerikanske fænomen Interactive notebooks.

I den undersøgende fase af tekstarbejdet får eleverne teksterne ‘i hænderne’. De skal således ikke bare tale om tekster og besvare spørgsmål på skrift, men fremstille produkter som led i deres undersøgelse. Produkterne kan være foldere, grafiske modeller, skabeloner eller lignende, som den enkelte elev noterer i. Disse fungerer som stillads for eleven og giver en ramme, som eleven udfolder sine oplevelser og undersøgelser af tekster på baggrund af.

Med produkterne gøres det abstrakte konkret, visuelt og taktilt. Produkterne afgrænser det faglige stof på en overskuelig måde og støtter eleven i sin undersøgelsesproces. Desuden medvirker produkterne til at give eleven overblik over egne tanker og egen forståelse af teksterne.

Elevens egen scrapbog bliver efterhånden fyldt med kort, tegninger, fotos, kuverter, foldebøger, collager osv., og når der bladres tilbage i scrapbogen, kan den enkelte elev tydeligt se og hurtigt genkalde sig, hvad et fagligt stofområde handler om, og hvordan eleven har arbejdet med centrale facetter af stoffet. Ikke mindst er det taktile aspekt medvirkende hertil. Scrapbogen bliver således ikke bare et minde om et skoleår, men også en faglig resurse for eleven, modsat en arbejdsbog.

Den enkelte elev kan sætte sit eget præg på scrapbogen, og erfaringer viser, at scrapbogsformen giver eleven en højere grad af ejerskab i forhold til den traditionelle arbejdsbog. Ydermere muliggør scrapbogen en højere grad af differentiering, idet de mange aktiviteter med produkter kan løses på utallige måder og på mange niveauer. Det kan være svært for en fagligt udfordret elev at formulere sine oplevelser af en tekst på linjer i en arbejdsbog.

Ydermere har grene inden for psykologien, den såkaldte craft-psykologi, de senere år vist, at dét at skabe noget med hænderne er godt for ens trivsel og mentale helbred i det hele taget. At sidde med noget i hænderne, fordybe sig, gøre sig umage er tilfredsstillende. Ikke kun for at få et færdigt produkt, der er flot, men også selve akten, hvor man kreerer noget, kan være en belønning i sig selv. I processen er eleven fordybet, og mens man sidder og klipper, tegner osv., er der tid til at tænke over teksten, der arbejdes med.

Faktisk skaber scrapbogen også rum for en ofte overset disciplin: at give sig tid og gøre sig umage. Ofte har man set, at elever, der skal løse opgaver i en traditionel arbejdsbog, gør det hurtigt og i ufærdige sætninger, fordi de ved, at ingen alligevel skal se resultatet, da det ikke skal bruges til noget efterfølgende. Og arbejdsbogen ender gerne i skraldespanden, når skoleåret er slut.

De grafiske modeller og skabeloner, eleven benytter i tekstarbejdet, finder du som arbejdsark bagerst i denne vejledning.

I scrapbogen indsætter eleven også de tekster, der fremstilles i selvskabsdelen, der afslutter hvert kapitel. Er der tale om film- eller lydoptagelser, indsættes de med et link, fx en QR-kode, og er elevens produkt større, end scrapbogens format giver plads til, indsættes et foto af produktet.

Det kan måske umiddelbart synes mere besværligt og tidskrævende at lade eleverne arbejde med en scrapbog frem for en traditionel arbejdsbog, hvori de blot besvarer spørgsmål på linjer.

Men tiden er godt givet ud, og i 4. klasse bør man ikke have travlt, og man behøver ikke skynde sig. Variationen af tekster i SAFARI er stor, og spændvidden bred, men antallet af tekster er ikke uoverkommeligt. Her er helt bevidst prioriteret fordybelse i færre tekster frem for hurtigskøjtning hen over mange. På sigt er det også et dannelsesprojekt at lære at finde ro, gøre sig umage og udtrykke sig på forskellige måder, og det er netop vigtigt, at eleverne får lov til at udtrykke sig på varierede måder – og på andre måder end udelukkende i klassiske skriveopgaver.

Måske får alle elever ikke udfyldt alt i scrapbogen, som der lægges op til. I nogle uger er klassen det helt rigtige sted i forhold til at udfolde sig kreativt – i andre uger er det håbløst, fordi der er utallige andre aktiviteter på skolens program. Du kan som lærer skrue op og ned for de forskellige aktiviteter, og alle tekster giver også mulighed for en kortere og mere klassisk undervisning.

Men helt afgørende er det, at du og klassen får skabt et miljø, der er trygt for alle at være i, og med en indretning, der muliggør elevernes kreative udfoldelser – hvad enten det er med blyant, tastatur, krop eller farver, tusser, lim og saks.

Inspiration til klasseværelset finder du på side 40

SAFARIS DIDAKTISKE AFSÆT

ELEVEN SOM MODTAGER

Med SAFARI går eleverne på opdagelse i tidens tekster. Det betyder, at de møder teksterne åbent, og gennem samtaler med andre giver de udtryk for, hvad de tænker om, og hvordan de umiddelbart oplever de tekster, de møder. Gennem elevens møde med teksterne, dialogen med andre og en række undersøgende aktiviteter opnår eleven viden om tekster.

Traditionelt har meget litteraturarbejde haft en ‘før du læser-fase’, hvor eleverne på forhånd udtrykker deres forventninger til, hvilken litterær tekst de skal møde. Det har typisk været gennem forudgående samtaler om fx genretræk i relation til den genre, den forestående tekst tilhører, eller det har handlet om at aktivere elevernes forhåndskendskab til forfatteren af teksten. Indimellem har man også set, at den litterære tekst indgår i et temaforløb eller et temakapitel, hvor eleverne således på forhånd ved, hvilket overordnet tema de skal lede efter under læsningen.

I den undersøgende tilgang til litteraturarbejdet, som SAFARI er inspireret af, foregår det ikke sådan. Her møder eleverne den litterære tekst med åbenhed og nysgerrighed. De skal opleve teksten og indleve sig i den. I arbejdet med en litterær tekst skal de dog på forhånd være indstillet på, at de skal opleve en fiktion, som er kendetegnet ved, at teksten er opdigtet, og måske skal der fokuseres på enkelte ord, steder eller begreber fra teksten, som er vigtige for elevens forståelse.

I eksempelvis novellen Solsort, egern, ambulance indgår Bruuns Galleri. Her vil det på forhånd være nyttigt for eleven at vide, at det er et indkøbscenter i Aarhus – mange kunne ellers tro, at det var et udstillingssted for kunst. I novellen indgår også 5 G-stråler, og også her vil det være hensigtsmæssigt på forhånd at tale om, hvad det er.

Tilsvarende skal eleverne i forbindelse med fag- og brugstekster vide, at teksten handler om virkeligheden. Her kan det også være hensigtsmæssigt at spore eleverne ind på teksten gennem små aktiviteter, der pirrer deres nysgerrighed og gør, at de indstiller sig på teksten, de skal møde. Men udgangspunktet er den enkelte elevs oplevelse af teksten.

I bogen Tilbage til teksten skriver Thomas Illum Hansen og Stig Toke Gissel:

Vi skal lære eleverne at læse litterært og åbne sig for mødet med tekstens fremmedhed. Vi skal ikke fylde alt muligt på eleverne, før de møder teksten; teksten skal have lov til at virke på eleverne, og eleverne skal lære at give sig hen til at opleve teksten. Vi skal med andre ord væk fra at læse efter et bestemt tema i den litterære tekst eller for at få bekræftet det, vi allerede ved om forfatteren i teksten. Vi skal tilbage til teksten. Vi skal lære eleverne at møde teksten, lade teksten tale til dem – og på den baggrund skal de gennemføre en fagligt fokuseret undersøgelse af teksten.

(Hansen & Gissel, 2021)

Undervejs i oplevelsen af den litterære tekst gøres der ophold, hvor den enkelte elev sætter ord på det oplevede. Efterfølgende, når hele teksten er oplevet, går eleverne på opdagelse i teksten i forskellige analytiske nedslag. Her undersøger de teksten gennem varierede aktiviteter. Nedslagene kan være om tekstens handlingsforløb, dens personer, dens sprog el.lign. Nedslagene vil variere fra tekst til tekst, afhængigt af hvad teksten lægger op til, da ingen fast analysemodel kan trækkes ned over alle fiktionstekster.

Det didaktiske afsæt er, hvad litteratur og andre æstetiske tekster angår, således en tilgang, der går langt væk fra mesterfortolkning og på forhånd definerede svar på lærerens spørgsmål. Omvendt er det heller ikke en tilgang, der lader det være op til den enkelte elev, hvad og hvordan en tekst kommunikerer; ej heller en tilgang, der bevæger sig langt væk fra teksten i mere eller mindre opfindsomme aktiviteter, der inkluderer madlavning og højdespring. Der er fokus på teksten og på elevens oplevelse af den. Samtidig skal vi huske på, at SAFARI er et dansksystem. Så selv om mange aktiviteter er af mere eller mindre kreativ karakter, har alle aktiviteter et danskfagligt fokus og formål.

Den undersøgende tilgang er en litteraturdidaktisk tilgang, men også i arbejdet med fag- og brugstekster går SAFARI åbent og nysgerrigt til teksterne, vel vidende, at der selvfølgelig ikke er samme indlevelse i en bageopskrift som i en novelle.

Der er naturligvis nogle formmæssige aspekter ved både litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster og brugstekster, som eleven skal kende, og disse tilegnes ikke nødvendigvis alene gennem elevernes åbenhed og interne dialog. Her må du som lærer formidle relevant fagligt stof. Det er dog, som beskrevet, ikke ensbetydende med en instrumentel tilgang med rigide gennemgange af eventyrtræk, filmiske virkemidler eller gyldne snit. Men din formidling giver eleverne en faglig ramme, og det er inden for denne, de går på opdagelse. Dermed bliver deres opdagelsesrejse en vej til ny viden. Ofte vil eleverne være i stand til selv at konkludere deres nyerhvervede viden om tekster på baggrund af deres undersøgelse og din stilladsering.

Tilgangen balancerer således mellem den enkelte elevs oplevelse af en tekst og din formidling af relevant danskfagligt stof. I dette krydsfelt erhverver eleverne sig et fagsprog om tekster, hvilket er afgørende for, at de kan tale kvalificeret om dem.

Struktur for de enkelte forløb

Fase 1: Eleven indstiller sig på teksten

Inden eleverne oplever en tekst, skal de indstille sig på, hvilken tekst de skal møde. Det sker gennem en kort formidlende tekst i fællesbogen, som du læser op, hvorefter I taler om det pågældende faglige stofområde. I denne fase kan der også være samtaleoplæg og andre aktiviteter. I forbindelse med litteraturarbejde lægger den undersøgende tilgang ikke op til, at der introduceres eller opridses bestemte genretræk eller gives informationer om forfatteren, inden eleven møder den litterære tekst, da det kan fastlåse eleven i en på forhånd fastlagt tolkning. Derimod skal

Kapitel for kapitelvejledning

VEJLEDNING TIL DE ENKELTE KAPITLER

Her følger en vejledning til de enkelte kapitler i SAFARI 4. Her vil være korte resumeer af de tekster, der arbejdes med, og bud på analyser, der kan tjene som inspiration. Du vil også finde kommentarer og praktiske vejledninger til, hvordan de forskellige samtaler og aktivitetsoplæg kan praktiseres. Men igen – klasser er forskellige, og derfor skal indholdet selvfølgelig altid tilpasses dine elever.

INTR0

Inden klassen går på opdagelse i SAFARIs tekster, præsenteres eleverne i bogens introduktion for systemet og for, hvad en tekst egentlig er, og hvordan den kan opleves på forskellige måder, afhængigt af, hvordan den kommunikerer.

FÆLLESBOGEN SIDE 6-7 · VELKOMMEN

TIL SAFARI

Fællesbogen indledes med et opslag, hvor et billede viser en park med forskellige børn, der alle befinder sig i en situation, hvor de oplever en tekst. Nogle læser, andre lytter, nogle ser på en skærm. Nogle er sammen med andre om deres oplevelse, mens andre er alene. I den ledsagende tekst gøres eleverne bekendte med, at der er tekster overalt, hvor de færdes, og at tekster kommunikerer på forskellige måder. Nogle gennem skrift, andre gennem lyd, andre gennem billeder, men de fleste i en kombination af de tre overordnede modaliteter skrift, billeder og lyd. Modalitetsbegrebet nævnes ikke for eleverne her; det sker først i kapitel 4. Vær opmærksom på, at tekstbegrebet i SAFARI er bredt og inkluderer både skrevne tekster, podcasts, film, billeder osv.

Kommunikation er en vigtig del af vores liv og derfor en helt naturlig del af vores hverdag, for vi kommunikerer og bliver kommunikeret til hele tiden. Afgørende er det, at eleverne her bliver opmærksomme på, at enhver tekst har en afsender, som har en hensigt med sin tekst, og at teksten er rettet mod en eller flere modtagere.

FÆLLESBOGEN SIDE 8-9 · TAL I KLASSEN OM

På det følgende opslag er et samtaleoplæg om de forskellige tekster, der indgår i billedet side 6-7, og de situationer, læserne på billedet befinder sig i: En pige sidder på en bænk og læser i en bog, en anden ligger i græsset med hovedtelefoner og lytter. Ved springvandet sidder en pige og læser/skriver på en telefon, på et tæppe ligger to børn med en computer og oplever en film, og adskillige børn er i gang med at læse på forskellige skilte. I alle tilfælde er der tale om tekster.

Eleverne skal overveje, hvem afsenderne af de forskellige tekster mon er, og i nogle tilfælde er det mere oplagt end i andre. Nogle af afsenderne er profesionelle, fx forfattere, filmproducenter, reklamefolk osv., men med hensyn til pigen, der sidder med sin telefon, er afsenderen af det, hun læser, måske pigens mor, ligesom hun selv er afsender, når hun skriver på telefonen. I nogle tilfælde er det ikke helt åbenlyst, hvem afsenderen er. Hvem er fx afsender af skiltet med teksten RYD OP EFTER DIN HUND? Måske kommunen?

De forskellige tekster har selvfølgelig forskellige hensigter: Nogle af teksterne er af informerende karakter, fx skiltene på opslagstavlen med INFO. Andre har en slags adfærdsregulerende hensigt, fx skiltet med teksten RYD OP EFTER DIN HUND. Andre er reklamer og har dermed til hensigt at sælge et produkt eller en ydelse, fx skiltet med teksten KØB IS. Ikke mindst er der tekster, der har til hensigt at underholde modtageren, fx med en film på computeren.

Der lægges også op til, at eleverne i makkerpar forestiller sig, at de er de forskellige personer på billedet, og taler om, hvilke oplevelser, de forskellige tekster giver. Hvordan er fx forskellen på at opleve en film og en bog? Og hvordan er forskellen på at opleve en tekst alene og sammen med andre?

I kan efterfølgende tale om, hvilke tekster der er i jeres klasselokale, hvem der er afsendere og modtagere af teksterne, og hvad teksternes hensigter er. Eleverne i klassen må formodes at være modtagerne, men har nogle af teksterne en større målgruppe end eleverne? I klassen hænger måske et skoleskema, og måske står der noget på tavlen. Sådanne tekster har alene klassens elever som modtagere. Men der er sandsynligvis også bøger, plakater med tekst, måske en folder om håndhygiejne osv. i klassen, og her er teksterne ikke lavet alene med klassens elever for øje. Kom evt. ind på, at det i nogle tilfælde er åbenlyst, hvem afsenderen er, fx står en forfatters navn gerne på forsiden af en bog. Andre gange er det ikke så oplagt, hvem afsenderen er. Hvem står fx bag offentlige skilte i byen? Bag reklamer? Bag en plakat om brug af cykelhjelm? Bag de tekster, der står på havregrynspakken? Relater her til teksterne på billedet på side 6-7.

Herefter præsenteres klassen for eksempler på de tre forskellige modaliteter skrift, billeder og lyd. Skrift kan være lineær som i en roman, den kan være håndskrevet, den kan være broderet i korssting, fremstå i talebobler på en skærm eller være malet på en mur, og pointen er, at også måden, en tekst er skrevet på, kan skabe betydning. Det samme gælder selvfølgelig billeder og lyd. Et billede, der er tegnet i sart blyantsstreg, signalerer noget andet, end hvis det var malet eller sprayet på en mur i vilde farver. Tilsvarende med lyd: Hårdtslående trommer sender andre signaler end stille, lyse klavertoner, ligesom en højtråbende stemme signalerer noget andet end en stille, forsagt stemme.

FÆLLESBOGEN SIDE 10-11 · SKRIFT OG BILLEDER, LYD OG BILLEDER, SKRIFT, BILLEDER OG LYD

Her vises eksempler på, hvordan en tekst kan kombinere forskellige modaliteter. Første eksempel viser et meme – en genre, der har til hensigt at få læseren til at grine, og hvor det er helt tydeligt, at skrift og billeder spiller sammen. Manglede den ene modalitet, fx skriften, ville det ikke være sjovt. I tilfældet her ville vi bare se et billede af en flodhest, men som i alle memes giver verbalteksten billedet en uventet og humoristisk drejning.

Tilsvarende er et eksempel på en skriftlig telefonkorrespondance – den samme, som er bragt i fællesbogen på side 8, men her er den tilført forskellige emojis, så skrift og billeder spiller sammen, og selv om emojis bare er små ikoner, kan de alligevel give en medbetydning. Skal man sende en alvorlig besked, kan en lille smiley gøre beskeden mindre hård. I eksemplet medvirker de forskellige emojis fx til at vise, at afsenderen har stået i kø længe og er ved at være utålmodig.

Billedet på side 11 er skabt af den norske billedbogsskaber Stian Hole og viser, hvordan et billede kan kommunikere uden brug af ord. På billedet ser vi en dreng holde en bog op foran sig. Med sit ene øje kigger han gennem bogen og ud i verden. Billedet viser dermed, at vi gennem bøger kan få udsyn. Op fra bogen og fra drengens hoved går en eksplosion af motiver i alverdens farver, hvilket kan være et billede på, at vi med bøger kan få vilde oplevelser, og at de kan sætte tanker i gang. Ofte er metaforen ‘Spejl eller vindue’ brugt om oplevelsen ved at læse bøger: Måske kan vi spejle os selv i det, vi læser, og måske kan vi få udsyn og dermed indblik i en verden, der slet ikke ligner vores egen.

FÆLLESBOGEN SIDE 12 · SAFARIS TRETRINSRAKET

På side 12 præsenteres klassen for, hvordan arbejdet med SAFARI foregår i en tretrinsraket. I alle tre faser er den enkelte elevs egen scrapbog vigtig.

FÆLLESBOGEN SIDE 13 · DIN SCRAPBOG

Læs teksten i fællesbogen op for klassen, og tal om, hvad en scrapbog er. Måske kender eleverne fænomenet, måske ikke, men pointen er, at man i en scrapbog samler minder om sine oplevelser. Traditionelle scrapbøger kan indeholde rejseminder, minder fra familiefester el.lign. Måske har nogle af eleverne en slags scrapbog om deres første leveår med billeder og småtekster om deres fødselsvægt, dåb, tidligste oplevelser osv.

Forklar klassen, at alle elever får en flot scrapbog til deres arbejde med SAFARI, som de hver især skal sætte deres eget præg på. I scrapbogen skal eleverne gennem hele skoleåret samle indhold og gemme alt det, de hver især fremstiller i forbindelse med tekstarbejdet. I løbet af året vil elevernes scrapbøger blive fyldt med tanker om teksterne, gode citater, fotos eller tegninger af de grupper, de har arbejdet i, foldebøger, tegninger osv. Når skoleåret er slut, vil den enkelte elevs scrapbog være fuld af minder om arbejdet

med SAFARI 4. På den måde bliver scrapbogen den enkelte elevs vidnesbyrd om, hvad eleven har arbejdet med, men også om, hvordan eleven gradvist er blevet dygtigere. Og så vil den være fuld af alt det, eleven har lært af danskfagligt stof.

FÆLLESBOGEN SIDE 14 · PÅ SAFARI SAMMEN

Læs teksten På safari sammen op i klassen. Teksten slutter med en opfordring til, at klassen inddeles i firemandsgrupper, så det gør I her efter din på forhånd fastsatte inddeling. Læs mere om gruppesammensætning på side 20.

Tal i klassen om, hvad en god gruppe er, og kom ind på, at vi alle er forskellige; nogle er gode til nogle ting og har svært ved andre ting. I grupperne vil alle medlemmer have forskellige styrker.

Gennemgå herefter de samtaletricks, der står på siden. Demonstrer over for klassen, hvordan hovedrysten, rullen med øjnene osv. kan sende nonverbale signaler i en negativ retning, og hvordan øjenkontakt og opmærksomhed på den, der taler, omvendt kan signalere imødekommenhed, også selv om man er uenig i det, der bliver sagt.

Forklar klassen, at det er vigtigt, at alle bidrager i gruppens arbejde, og at alle føler sig godt tilpas. Derfor skal grupperne, inden tekstarbejdet begynder, lave nogle øvelser for at finde sammen. Lad dem øve de to samtalerammer Bordet rundt og Start på skift. Spørgsmål, de kan øve sig med, finder du på side 21-23.

Mind eleverne om, at de skal huske samtaletricksene, og følg bagefter op på, hvordan det gik med samtalerne. Mens grupperne samtaler, kan du observere, hvordan eleverne går i dialog – verbalt og nonverbalt. Fremhæv efterfølgende alt det gode, du så.

Grupperne skal finde frem til, hvordan deres arbejde kommer til at fungere bedst muligt, og hvordan det enkelte gruppemedlem kan bidrage hertil. Dette er en genkommende aktivitet, hver gang et nyt kapitel startes op.

SCRAPBOGEN SIDE 4-5 · MIG OG MIN GRUPPE

Efter at du har demonstreret på tavlen, hvordan eleverne kan placere deres kryds i felterne, skal de hver især udfylde side 4-5 i scrapbogen, alt efter hvor vigtigt, de mener, udsagnet er. Læs sætningerne op for klassen én for én, og giv eleverne nogle sekunder efter hvert udsagn, hvor de overvejer, hvor krydset skal placeres, inden de sætter det. Herefter skal den enkelte elev overveje egne styrker og udfordringer på samme måde.

SCRAPBOGEN SIDE 6 · MIG OG MIN GRUPPE I KAPITEL 1

Inden opstart af hvert nyt kapitel sættes der tid af til, at de nye grupper lærer hinanden at kende.

Først lærer eleverne deres gruppe at kende gennem en gruppesamtale om, hvad der er vigtigt i et samarbejde. Eleverne tager udgangspunkt i de krydser, de satte på side 4 i scrapbogen. Derefter byder de ind på skift i en gruppesamtale om, hvilke styrker og udfordringer, de hver især har, både hvad faglighed og adfærd angår. Også her kan eleverne tage udgangspunkt i de krydser, de satte på side 5 i scrapbogen. Her er det samtalerammen Bordet rundt (se side 21-22), de bruger. Efter at hver elev har haft ordet, må de andre i gruppen gerne kommentere elevens udsagn. Måske har de lagt mærke til andet, eleven er god til. Det er naturligvis vigtigt, at samtalen foregår i en god tone.

Eleverne udfylder nu side 6 i scrapbogen, som er en præsentation af deres gruppe. Her indsættes et billede af gruppen. Er det ikke muligt for dig at få taget og printet billeder, kan eleverne som alternativ lave et flot kort med gruppens navne skrevet på en dekorativ måde. Vil du gøre endnu mere ud af gruppernes opstart, kan du lade hver gruppe designe deres eget våbenskjold, der er inddelt i fire felter, hvor eleverne skriver deres deres styrker, gruppenavn, et motto osv., som også indskrives i scrapbogen.

Nederst på side 6 skriver eleven navnene på gruppens medlemmer.

KAPITEL 1: NÅR SKRIFT OG LYD FORTÆLLER

I kapitlet introduceres eleverne til den fortællende fremstillingsform i fire tekster:

• Kortprosateksten Misforståelse af Kim Fupz Aakeson

• Novellen Solsort, egern, ambulance af Kathrine Assels

• Podcasten Danmarkshistoriens STØRSTE kup, produceret af GoLittlePLAY

• Podcasten Politichefen for børn: Bent Isager-Nielsen fortæller – Det STØRSTE røveri, produceret af GoLittlePLAY.

De to sidstnævnte er måske snarere beretninger end fortællinger, idet de handler om begivenheder, der har fundet sted i virkeligheden. Men da især den første af de to fiktionaliserer begivenhederne og gør brug af fiktionens virkemidler, som mange andre lydfortællinger gør, er de medtaget i kapitlet. Den sidste podcast er medtaget, fordi den belyser samme store drama som den første, nemlig danmarkshistoriens største kup, men fortalt fra en anden synsvinkel.

Klassen oplever således, hvordan de to overordnede modaliteter skrift og lyd kan kommunikere en spændende fortælling vidt forskelligt.

Det overordnede mål for kapitlet er, at eleverne, udover at få oplevelser med gode fortællinger, skal opnå viden om, hvad en fortælling er, og hvordan den kan kommunikeres forskelligt, afhængigt af medie og genre.

Gennem elevernes undersøgelse af de fire tekster er det målet, at de mere specifikt erfarer, at en fortælling er fiktion, at den er struktureret med en begyndelse, en midte og en slutning, at den har nogle medvirkende personer, at den sætter fokus på et problem, og at den kan have tomme pladser.

I Grammateket er der fokus på den gruppe af navneord, som er begreber.

Eleverne vil i kapitlet opleve, hvordan alene skrift og lyd hver for sig kan kommunikere en fortælling. Derfor er der ikke indsat illustrationer til teksterne. Billederne må eleverne skabe i hovedet, og det får de hjælp til. Det er helt afgørende for forståelsen af en fortælling, at man som modtager kan få ”filmen til at rulle i den indre biograf”.

FÆLLESBOGEN SIDE 16-18 · FORTÆLLINGER

Inden fortællingerne bringes, er der på side 16 en tekst, der formidler fagligt stof om, hvad der er særligt ved en fortælling. Først og fremmest er den opdigtet af en forfatter, der inviterer læseren ind i en anden verden, og i den forbindelses introduceres skellet mellem realistisk og fantastisk litteratur.

SKILLEBLAD HER? ELLER SKAL VI DROPPE DET?

I så fald ryger der et opslag her - for skillebladet kan ikke så godt være på en venstreside.

Arbejdsark

OVERSIGT OVER ARBEJDSARK

Arbejdsark 1: Fortællingens handling – Kapitel 1

Arbejdsark 2: Fortællingens personer – Kapitel 1

Arbejdsark 3: Min GPS – Kapitel 1

Arbejdsark 4: Sorter navneord – Kapitel 1

Arbejdsark 5: En krimi – Kapitel 1

Arbejdsark 6: Evaluering af kapitel 1

Arbejdsark 7: Når ord og billeder fortæller – Kapitel 2

Arbejdsark 8: Storyboard til bogtrailer – Kapitel 2

Arbejdsark 9: Evaluering af kapitel 2

Arbejdsark 10: Tidslinje – Kapitel 3

Arbejdsark 11: Personkarakteristik – Kapitel 3

Arbejdsark 12: Evaluering af kapitel 3

Arbejdsark 13: Navneordstrappen – Kapitel 4

Arbejdsark 14: Forberedelse til en fagtekst om din by – Kapitel 4

Arbejdsark 15: Evaluering af kapitel 4

Arbejdsark 16: Evaluering af kapitel 5

Arbejdsark 17: Evaluering af kapitel 6

Arbejdsark 18: Noget af det gode - Kapitel 7

Arbejdsark 19: Evaluering af kapitel 7

Venteværelser s. 180

LITTERATUR

Felski, Rita (2020): Hooked: Art and Attachment. The University of Chicago Press

Fregerslev, Peter (2022): Mundtlig retorik i danskfaget. Samfundslitteratur

Gissel, Stig Toke & Tom Steffensen (2021): Undersøg litteraturen! Engagerende undervisning i æstetiske tekster. Akademisk Forlag

Hansen, Thomas Illum (2020): Kunsten at læse. Aarhus Universitetsforlag

Hansen, Thomas Illum & Stig Toke Gissel (2021): Tilbage til teksten. Hans Reitzels Forlag

Hetmar, Vibeke (2019): Fagpædagogik i et kulturformsperspektiv. Aarhus Universitetsforlag

Johansen, Stine Liv (2022): Ti tanker om digital dannelse. Dafolo

Kabel, K., Christensen, M. V. & Brok, L. S. (red.) (2019): Hvordan praktiseres grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk? Statusrapport Gramma3

Kirketerp, Anne (2020): Craftpsykologi – Sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk Forlaget Mailand

Kirketerp, Anne/Elise Bromann Bukhave (Red.) (2023): Sundhed og trivsel gennem craftaktiviteter –en grundbog til praksis. Gads Forlag

May, Trine (2017): Ben i alle retninger – om den moderne børne- og ungdomslitteratur. Høst & Søn

Medieudviklingen 2021 (2021). DR Medieforskning

Nielsen, Bodil (2023): Faglig læsning og skrivning i dansk. Samfundslitteratur

Nielsen, Bodil (2021): Grammatik i funktion – På opdagelse i sproget. Samfundslitteratur

Nielsen, Bodil (2019): Skriv kort og godt – En skrivedidaktik om brugstekster og fagtekster. Hans Reitzels Forlag

Palle, Dorte og Tor Arnbjørn (2019): Podcastbogen. Forlaget Ajour

Schmidt, Morten Samsø & Malene Arp (2021): Det gode gruppearbejde – Problembaseret læring i grundskolen. Dansk Psykologisk Forlag

Børns Vilkår og Medierådet for Børn og Unge (2019): Digital Dannelse i Børnehøjde: Del 3. Skolebørns liv med digitale medier hjemme og i skolen

Skov, Lene Illum (2022): Meget mere mundtlighed. Akademisk Forlag.

Vejledning 4

Af Trine May

©2024 Dansklærerforeningens Forlag

1.udgave, 1. oplag 2024

Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Omslag, grafisk formgivning og tilrettelæggelse: Nina Hagen Fotos: Trine May

Illustrationer: s. 2 Nina Hagen og Pixabay, s. 11 Pixabay

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S

Printed in Denmark 2024

ISBN 978-87-7211-287-9

dansklf.dk

SAFARI 4 er et dansksystem til mellemtrinnet, hvor eleverne møder et varieret repertoire af tidens tekster, der kommunikerer gennem skrift, billeder eller lyd.

Gennem bogens syv kapitler kommer klassen omkring både litteratur og andre æstetiske tekster, fag- og brugstekster, og eleverne møder bl.a. fortællende, berettende og beskrivende tekster, fotos, film og digitale medier. Alle kapitler slutter med en opgave i fremstilling, og der arbejdes løbende med sprog og grammatik i en funktionel sammenhæng. Det hele sker i en kreativ ramme med fokus på samarbejde og undersøgelse af moderne tekstudtryk.

Denne vejledning indeholder en gennemgang af systemets overordnede struktur, didaktiske afsæt og tekstvalg samt en vejledning til de enkelte kapitler og supplerende arbejdsark.