PÅ OPDAGELSE
I TIDENS TEKSTER FÆLLESBOG 5
Dansklærerforeningens Forlag
Dansklærerforeningens Forlag
Dansklærerforeningens Forlag
Af Trine May © 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Omslag, formgivning og tilrettelæggelse: Nina Hagen Grafisk Design Omslagsillustration og kapitelforsider: Stian Hole
Tekster, illustrationer og fotos produceret til Safari 5
Side 6-7: Søren Jessen
Side 18-25: Inge Duelund: En sulten dreng, Dansklærerforeningens Forlag 2024
Side 39, 106, 193, 195: Fotos: Trine May
Side 112-119: Trine May: Jeg har altid været forfatter
Side 153-157: Trine May: AI-genererede billeder
Side 175: Trine May: Alt for fedt
Øvrige tekster, illustrationer, fotos og QR-koder
Side 4: Illustration: Stian Hole
Side 8: Søren Jessen: Uddrag fra Alting ender altid, Gyldendal 2023
Side 13: Runa Steppinge: Illustration fra Læs! Læs! Læs! 3, Dansklærerforeningens Forlag, 2. udgave, 2018
Side 17: Els Cools: Illustrationer fra Læs! Læs! Læs! 5, Dansklærerforeningens Forlag 2019
Side 40-41: Hanne Dagmar Raaberg: Uddrag fra Papirhjerter, Gutkind 2023
Side 43: Podcast: “Thor-sagen” fra Anna og hundenapperne, Third Ear 2023
Side 62: Illustration: Stian Hole
Side 63-75: Kim Fupz Aakeson og Stian Hole: Forside og uddrag fra Eventyr, Gyldendal 2022
Side 76: Illustration: Stian Hole
Side 82: Nasjonal digital læringsarena: Film og stillbillede fra "Stian Hole om arbeidet med bildebøker" fra https://www.youtube.com/@ndla
Side 89-101: Rebecca Bach-Lauritsen og Sine Kjær: Forside og uddrag fra Nul Huller, Dansklærerforeningens Forlag 2023
Side 89: Foto: Frida Gregersen
Side 115: Foto: Peter Ulvsgaard
Side 116-117, 119: Foto: Annemone Nielsen
Side 116: Rebecca Bach-Lauritsen: Citat fra Veronika lyder som harmonika, Gyldendal 2011
Side 134-137: Kunstværker og fotos: Leo Gaillard
Side 139-140: Rikke Mia Skovdal: Billeder fra instagram.com/lidt_broderi_har_aldrig_skadet/
Side 143-144: Kim Fupz Aakeson: “Den grimme kylling” fra Der er engang. 7 eventyr til tiden, Gyldendal 2020
Side 163: Rebecca Bach-Lauritsen og Signe Kjær: Nul huller, Dansklærerforeningens Forlag 2023
Side 164-165: Otto Dickmeiss: Uden lineal, Dansklærerforeningens Forlag 2022
Side 167: Pressemeddelelse, Vild maskine 2024
Side 167: Casia Bromberg: Pressefoto af Oskar Kroon, Vild maskine 2024
Side 168: Gads Børne- og Ungdomsbøger: Film samt stillbillede fra instagram.com/gadsborneboger
Side 170-171: Nor og far læser: Film og stillbilleder fra instagram.com/norogfarlaeser
Side 173: Mette Sofie Kirkedal Jensen: Book bentos fra instagram.com/bogoplevelsen. Der vises forsider og opslag fra Rebecca Bach-Lauritsen og Signe Kjær: Nul huller, Dansklærerforeningens Forlag 2023, Dorte Karrebæk og Trine Juul: Min hjerne er en snekugle, Dansklærerforeningens Forlag 2023 og Oscar K og Dorte Karrebæk: Og så var der verden som den var, Dansklærerforeningens Forlag 2024
Side 181: Karen Filskov: “Stol” fra Bring en ting, Gyldendal 2016
Side 185: Knud Romer og John Kørner: “Giraf” fra ABC, Carlsen 2014
Side 187: Marianne Iben Hansen: “Hen” fra Hele herligheden, Carlsen 2022
Side 191: H.C. Andersen: Uddrag fra Grantræet
Øvrige vignetter er fra Shutterstock.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2024
ISBN 978-87-7211-293-0 dansklf.dk
INTRO 5
Velkommen til SAFARI 6
1 NÅR SKRIFT OG LYD FORTÆLLER 15
Oplev og undersøg En fortælling 18
Oplev og undersøg En podcast 43
Selvskab En fortælling 57
Den store tilbagedyst 60
2 NÅR BILLEDER FORTÆLLER MED 61
Oplev og undersøg En billedbog 63
Selvskab Et billedbogsopslag 84
Den store tilbagedyst 86
3 AF KØD OG BLOD 87
Oplev og undersøg En selvbiografi 89
Oplev og undersøg en artikel 111
Selvskab En selvbiografi 129
Den store tilbagedyst 132
4 PLETSKUD 133
Oplev og undersøg Kunst i verdensklasse 134
Oplev og undersøg Broderier 139
Oplev og undersøg Et moderne eventyr 142
Selvskab Et moderne eventyr 148
Den store tilbagedyst 150
5 AI-IIIII, DET ER SMART. ELLER ER DET? 151
Kunstig intelligens 152
Selvskab En reflekterende tekst 158
Den store tilbagedyst 160
Oplev og undersøg Tekster om tekster 166
Selvskab En boganmeldelse 176
Den store tilbagedyst 178
Oplev og undersøg Poesi 181
Selvskab Et figurdigt 196
Den store tilbagedyst 199
Selvfølgelig kan billeder være lige så forskellige som skrift. De kan være fotos, collager, malerier, tegninger osv. Og de kan være i vilde pangfarver, i sarte pastelfarver eller i grålige nuancer.
Nogle gange optræder billeder alene, men tit spiller de sammen med skrift. Det kan både være i litteratur, som du så på side 8 – og det kan være i aviser, blade, fagbøger, brochurer, skilte, reklamer osv.
Der er også de tekster, der kommunikerer med lyd. Det kan være lyd alene, som fx i en tale, en podcast eller et radioprogram.
Men tit spiller lyd også sammen med skrift eller billeder. Tænk bare på spillefilm, reklamefilm, computerspil, tv-programmer eller stories på sociale medier.
Modalitet betyder måde. Og du kender nu modaliteterne skrift, billede og lyd, men der er mange flere. Skrift, billede og lyd er bare overskrifter for mange “under-modaliteter”.
Fx er en skrifts farve og størrelse også modaliteter. Det samme er billeders farver og de materialer, de er lavet af. Og hvad lyd angår, er fx musik, reallyd, styrke og en stemmes klang også modaliteter.
Når mange modaliteter er sammen om at kommunikere, er teksten multimodal.
Altså er en tekst et vidt begreb. På din safari skal du opleve mange tekster, der kommunikerer vidt forskelligt med både skrift, billeder og lyd.
På din rejse skal du nemlig undersøge, hvad teksterne kommunikerer – altså hvad de handler om – og hvordan de kommunikerer. Om det så er med skrift, lyd eller billeder. Og selvfølgelig skal du også selv kommunikere med mange modaliteter.
★ Hvordan kan forskellige farver udtrykke forskellige stemninger?
★ Hvordan kan farver ellers hjælpe med at kommunikere i en tekst?
★ Hvordan kan forskellige slags musik udtrykke forskellige stemninger?
★ Hvad er billeder bedre til at kommunikere end skrift?
★ Lav i makkerpar en plakat, hvorpå I forklarer, hvad I ved om multimodalitet.
★ Selvfølgelig skal plakaten være multimodal. Brug velvalgte modaliteter – farver, billeder, bogstavstørrelser osv. Hæng jeres plakater op på en væg i klassen. MODALITETER
Skrifttyper
I SAFARI skal du selv være både modtager og afsender. Alle kapitler har nemlig tre dele:
Oplev og undersøg
Først er du modtager. Her skal du opleve og undersøge tekster, andre har skabt.
Selvskab
Så er du afsender. Her skal du selv skabe tekster.
Derfor kalder vi den del Selvskab.
Den store tilbagedyst
Til sidst skal du tænke tilbage på det, du har oplevet og lært.
Det sker i Den store tilbagedyst.
Hver del har sin farve. Farverne viser dig, hvor på rejsen vi er.
I SAFARI er der aktiviteter, som du skal arbejde med alene og sammen med andre.
viser dig, at du skal arbejde alene.
viser dig, at du skal arbejde med en makker.
viser dig, at du skal arbejde i en gruppe.
viser dig, at du skal arbejde i klassen.
En scrapbog er en personlig bog, som man selv laver. Man limer billeder og andre ting ind og skriver om de oplevelser, man har haft, fx på en rejse.
Til arbejdet med SAFARI har du din egen scrapbog. Den skal du fylde med dine tanker om de tekster, du oplever. Og med alt det, du skaber undervejs. Så bliver den din personlige rejse-scrapbog om din safari – din oplevelsesrejse i tidens tekster. Så når skoleåret er slut, er din scrapbog fuld af ord, fotos, tegninger, foldebøger og meget mere.
viser dig, at du skal arbejde i scrapbogen.
Med SAFARI skal du opleve og undersøge mange forskellige tekster, og du skal dele dine oplevelser med andre. Derfor skal du arbejde i en gruppe. Når I taler sammen i gruppen, får I flere syn på den samme tekst, og det er altid spændende at høre, hvad andre tænker.
Du skal være i samme gruppe gennem et kapitel. Når I begynder på et nyt kapitel, danner I nye grupper.
Her er nogle tricks, der er gode at kende, når I skal tale sammen i gruppen:
➼ Se på den, der taler.
➼ Lyt opmærksomt til den, der taler.
➼ Afbryd ikke den, der taler.
➼ Grin ikke af den, der taler.
➼ Husk, at du sender signaler med hele din krop.
★ Udfyld side 4-5 i din scrapbog, og lav en præsentation af din gruppe på side 6.
[Skilleblad med teksten:]
KAPITEL 1
Når skrift og lyd fortæller
KAPITEL 1
En fortælling er en opdigtet historie, som nogen har fundet på.
Men hvorfor læse noget, nogen har digtet? Er det ikke bedre at læse noget om virkeligheden, som jeg kan blive klogere af? kan du måske tænke.
Svaret et, at du kan blive klog af at læse mange slags tekster – også fortællinger. I enhver fortælling møder du nemlig mennesker. Nogle er måske helt anderledes end dig selv, og så kan du få indblik i andre menneskers måder at leve, tænke og opføre sig på.
Du kan også møde mennesker, der ligner dig selv og lever på samme måde som dig. Derfor siger man, at en fortælling både kan være et spejl og et vindue.
Med spejlet tænkes der på, at du kan møde et liv, der ligner dit eget. Du kan spejle dig i historiens personer. Med vinduet tænkes der på, at du med en fortælling kan komme ud i verden og opleve helt andre måder at leve og tænke på.
Men selv om fortællingen foregår i dit nabolag, kan den sagtens være et vindue, for måske tænker og lever personerne i historien helt anderledes, end du selv gør – også selv om de bor lige rundt om hjørnet.
Og selv om fortællingen foregår på den anden side af kloden, kan den sagtens være et spejl, for måske bakser personerne med de samme tanker som dig – om ensomhed, krig eller umulig forelskelse.
På den måde kan en fortælling give dig et nyt syn på verden. Eller en større forståelse for andre mennesker, og hvorfor de handler, som de gør. Og måske kan den kan inspirere dig til selv at handle anderledes, end du gør. For den kan sætte tanker i gang.
Men selvfølgelig bruger vi ikke kun fortællinger til at blive klogere af. Vi gør det først og fremmest for at få en god oplevelse, og vi kan opleve fortællinger i så forskellige medier som bøger, film og podcasts.
Her i kapitlet skal du opleve to fortællinger. Den første kommunikerer alene med skrift. Billederne må du selv skabe i hovedet. Så tænk over, hvordan du ser steder og personer for dig, når du lytter til den første fortælling En sulten dreng. Undervejs gør vi ophold, hvor du sætter ord på din oplevelse med en makker.
Tag med på safari i tidens tekster.
På rejsen vil du opleve tekster af mange slags: skrevne fortællinger, billedbøger, lydfortællinger, fagtekster, poetiske tekster, fotos, artikler, korte film og meget mere.
Er du klar?
Så hop ombord, og lad rejsen begynde.