Dansklærerforeningens Forlag
Lærervejledning til SAFARI 4 udkom forår 2024
Præsentation af SAFARI … 2
7 gode grunde til at vælge SAFARI … 4
Tidens tekster … 6
Samarbejdsformer … 8
Grammateket … 9
Fællesbogen … 10
Scrapbogen … 13
Lærervejledningen … 16
Et år med SAFARI … 18
SAFARI – et moderne dansksystem … 19
Mød forfatteren … 20
Følg med … 20
SAFARI er Dansklærerforeningens bud på et nyt og moderne dansksystem til mellemtrinnet, der inviterer eleverne med på opdagelse i tidens tekster.
Med SAFARI kommer eleverne på en rejse rundt i tidens mangefacetterede tekstlandskab. En rejse, hvor der indbydes til refleksioner, samtaler og kreative aktiviteter, og hvor eleverne bruger både hoved, hænder, mund og krop.
Eleverne tages med rundt i et inspirerende og varieret udvalg fra de tre tekstkategorier:
★ Litteratur og andre æstetiske tekster
★ Fagtekster
★ Brugstekster.
På rejsen møder eleverne derfor både noveller, podcasts, film, billedbøger, fotos, biografier, SoMe-tekster, reklamer, digte og webtekster. Digitale medier blander sig naturligt med analoge, for digitale medier er en naturlig del af elevernes verden.
Afsættet er en undersøgende, kreativ og samarbejdende tilgang.
SAFARI dækker kompetenceområderne fortolkning, fremstilling og kommunikation. Systemet kan evt. bruges sammen med Læs! Læs! Læs!, hvis du vil have dækket alle kroge af danskfaget.
God safari!
LIGGERDANSKLÆRERFORENINGENSNYEDANSKSYSTEM AnmelderenKLARTIL3.KLASSE. “FørstehåndsindtrykketiLæsepædagogenvarbegejstret:skaberforventningometspændende Bådeogtidssvarendesystem,ogmanbliverbestemtikkeskuffet. didaktikkendevelvalgteogoftestmultimodaletekstersamtleverpåbedstevisoptilforsidensdeklaration: ogPåopdagelseitidenstekster.Derarbejdesmedenundersøgende understøttesoplevelsesbaserettilgangtilteksterne,sompåfinestevis ogretningsbestemmesaffællesbogensfaglige“Detoplægogaktiviteter.” billedbog,skalfremhæves,atdetvarieredetekstvalg:novelle, kortfilm,lydfortælling,billeder,kortfilm,reklamer deltagem.m.gør,atelevermedsvageafkodningsfærdighederkan påligefodmedkammeraterne(deskriftbårnetekster oplæsesaflærerenforheleklassen).Par-oggruppearbejdeter rolle.struktureretsåledes,atalleuansetniveauharenveldefineret Deselvstændigeopgaverogarbejdet scrapbogengiverkvalitet,rumfordifferentieredebesvarelserformentligafsvingende menforlærerenerderherværdifuldvidenathente“Safariomdenenkeltesudbytteafarbejdet.” 3fårminvarmesteanbefaling.”
1
2
Åben tilgang til tidens tekster
SAFARI tager udgangspunkt i elevernes åbne og nysgerrige møde med nutidens tekster, der er en blanding af analoge og digitale tekster, der både er moderne, langtidsholdbare og vedkommende for eleverne.
Undersøgende og oplevelsesbasseret tilgang med tydelig stilladsering
I SAFARI betones elevernes umiddelbare oplevelser og reaktioner på teksten gennem samtaler, analytiske nedslag og kreative aktiviteter. Læringen stilladseres, samtidig med at elevernes egne tolkninger vægtes højt.
3 4
Masser af differentiering
I SAFARI er eleverne både modtagere og afsendere af tekster. Og i arbejdet med forskellige udtryksformer som fx lydfortællinger, billeder, foldebøger og SoMe-tekster er der indtænkt differentiering, så alle elever føler sig mødt og får mulighed for at udvikle sig fagligt.
SAFARI som grupperejse
I SAFARI tages det med at lære at arbejde i grupper alvorligt. Derfor stilladseres både indhold og arbejdsformer grundigt, så eleverne bliver godt klædt på til den svære disciplin, det er at arbejde sammen.
7 6 5
Kontekstbaseret grammatik
I SAFARI går eleverne på fælles opdagelse i sproget. Når det er relevant, flettes et grammatisk fokus ind i tekstarbejdet, så elevernes sproglige opmærksomhed og bevidsthed integreres og styrkes i en meningsfuld og funktionel sammenhæng.
Struktur og fleksibilitet
I SAFARI er strukturen overskuelig og gennemtænkt og indeholder en indskrevet progression. Alle aktiviteterne og deres variationsmuligheder er grundigt beskrevet i vejledningen. Systemet kan enten bruges fra ende til anden eller mere fleksibelt af den lærer, der ønsker at plukke i og tilpasse aktiviteterne.
Evaluering
I SAFARI evaluerer eleverne både deres faglige udbytte og deres indsats i gruppearbejdet med henblik på at bringe erfaringer med sig videre.
SAFARIS didaktiske afsæt udfoldes grundigt i lærervejledningerne.
SAFARI inviterer eleverne med på opdagelse i tidens tekster, som er nyere nordiske tekster, hvoraf de fleste er multimodale og optræder i forskellige medier, genrer og fremstillingsformer. Også når eleverne præsenteres for ældre kanonforfattere, som fx H. C. Andersen og Tove Ditlevsen, sker det gennem nyere tekster, som bygger bro til elevernes egen verden.
Det varierede udbud af tekster omfatter rent skriftbårne fortællinger, men også billedfortællinger, podcasts, film, fotos, biografiske tekster, SoMe-tekster, beskrivende tekster, webtekster, reklamer og lyrik er repræsenteret.
Det enorme udbud af tekster, børn i dag er omgivet af, kalder på undervisning i, hvordan tekster kommunikerer vidt forskelligt afhængigt af medie, genre og fremstillingsform. Og det kalder på strategier til, hvordan man som barn kan navigere i tidens komplekse tekst- og mediebillede og forholde sig til de mange tekster, man møder.
Alle tekster i SAFARI er enten håndplukkede eller helt nyskrevne af tidens allerstørste børnebogsforfattere som fx Kathrine Assels, Oskar Kroon og Mette Eike Neerlin.
Når det kommer til fag- og brugstekster, vil eleverne møde tekster, der kan optræde så forskellige steder som i bøger, på skærme, plankeværker, havregrynspakker eller på købmandens opslagstavle.
På billedsiden møder eleverne ligeledes varierede udtryk skabt af tidens største billedskabere for børn som fx Stian Hole, Ane Bjørn og Signe Kjær.
I SAFARI er teksterne nøje udvalgt med det formål, at de:
★ skaber rum for oplevelse, indsigt og udsyn
★ indeholder en sproglig æstetik
★ vækker genkendelighed og forundring
★ demonstrerer aktualitet og vedkommenhed for eleverne.
Evaluering af kapitel 1
I SAFARI vægtes dialogen og elevernes aktive deltagelse højt. Så selv om der i SAFARI tages afsæt i den enkelte elevs oplevelse af tekster, foregår arbejdet med teksterne i høj grad sammen med andre. De fleste af bogens samtaleoplæg lægger derfor op til gruppesamtaler.
Gruppearbejdet rammesættes i SAFARI, så det udvikler elevernes evne til at samarbejde og gå i dialog med hinanden og med teksterne.
Gennem aktiv deltagelse udvikler eleverne sig både fagligt og socialt, og de vil opleve, at deres bidrag og holdinger spiller en vigtig rolle i fællesskabet.
Gruppearbejde er en diciplin, der skal læres og trænes. I SAFARI afsættes der netop tid til, at elverne lærer at samarbejde. Fx præsenteres eleverne for en række ‘samtaletricks’, der klæder dem på til at indgå i et samarbejde på en måde, så de både bliver bedre til at lytte og tale.
For hvert kapitel etableres der nye samarbejdsgrupper, og ved hver ny gruppedannelse reflekterer eleverne over deres egne styrker og udfordringer og over, hvilke forventninger de har til det forestående gruppearbejde.
Når kapitlet er slut, evalueres samarbejdet, og dermed bringer eleverne deres erfaring med sig videre. At sætte tid af til til disse refleksioner viser eleverne, at gruppearbejde er en arbejdsform, der tages alvorligt.
➼ Se på den, der taler. ➼ Lyt opmærksomt til den, der taler. ➼ Afbryd ikke den, der taler. ➼ Grin ikke af den, der taler. ➼ Husk, at du sender signaler med hele din krop.
I SAFARI går eleverne på fælles opdagelse i sproget! Sprog og grammatik er en naturlig del af danskfaget, og SAFARI tilbyder en måde, hvorpå klassen alene og fælles kan arbejde med sprog og grammatik i en meningsfuld og funktionel sammenhæng.
Det foregår i ’Grammateket’, hvor et grammatisk fokus flettes ind i tekstarbejdet, hvor det er relevant - og både når eleverne er modtagere og afsendere af tekster. På den måde integreres og styrkes elevernes sproglige opmærksomhed og bevidsthed.
Når der arbejdes med sprog og grammatik med afsæt i en kendt kontekst, kan det være nemmere for eleverne at forstå de sproglige aspekter, der arbejdes med. Det kan også medvirke til, at eleverne bliver bedre til at formulere egne og forstå andres tekster.
Arbejdet i ’Grammateket’ kan fungere som springbræt for klassens øvrige arbejde med sprog, grammatik og stavning.
GRAMMATEKET
Stedord
se, at Peters ben ikke var brækket, så mor hjalp Peter op at stå. Mor lagde Peters cykel ind i bilen, og Peter og mor kørte hjem sammen.
Omskriv teksten, så den har masser af stedord:
★ Få tre ark med trekanter af din lærer.
★ Klip trekanterne ud, og fold dem på de stiplede linjer.
★ Vælg et udsagnsord, og skriv det i nutid, i datid og i bydeform i de tre spidser.
★ Gør det samme med de to andre trekanter.
Læs jeres tekster op i makkerpar, og tal om:
★ Hvilken af teksterne er bedst? Den med eller uden stedord?
★ Hvorfor?
Skriv en kort sætningimidtenmed udsagnsordet NUTIDi
Foldspidserneindoverhinanden, oglimtrekantenindher.
Skrivenkort sætningimidtenmed udsagnsordeti DATID Foldspidserneindoverhinanden, oglimtrekantenindher.
Skriv en kort sætning i midten med udsagnsordet i BYDEFORM
Fold spidserne ind over hinanden, og lim trekanten ind her.
Fællesbogen fungerer som klassens fælles udgangspunkt og består, foruden et velkomstkapitel, af syv kapitler.
Kapitlerne er på alle fire klassetrin struktureret på samme måde efter modaliteter og fremstillingsformer:
★ KAPITEL 1: Når skrift og lyd fortæller - her er der fokus på modaliteterne skrift og lyd i den fortællende fremstillingsform.
★ KAPITEL 2: Når billeder fortæller med – her er der fokus på modaliteterne skrift, billeder og lyd i den fortællende fremstillingsform.
★ KAPITEL 3: Af kød og blod – her handler det om rigtige mennesker. Og her der er der igen fokus på modaliteterne skrift, billeder og lyd, men i den berettende fremstillingsform.
★ KAPITEL 4: Pletskud – her er der fokus på fotografiet.
★ KAPITEL 5 har fokus på kommunikation og sociale medier.
★ KAPITEL 6 har brugstekster i fokus.
★ KAPITEL 7: Sproget som legeplads - her er der fokus på sprog.
Alle kapitler rummer et forløb til fremstilling af en tekst i en tekstkategori, der har været i fokus gennem kapitlet, og endelig evalueres der til sidst i hvert kapitel.
Alle syv kapitler er inddelt i tre dele, der har hver sin farve:
Oplev og undersøg
Her er eleven i modtagerrollen og skal opleve, indleve sig i, fortolke og perspektivere tekster fra en af de tre tekstkategorier.
Selvskab
Her er eleven i afsenderrollen og skal selv skabe en tekst fra den tekstkategori, der har været omdrejningspunkt for kapitlet.
Den store tilbagedyst
Her skal eleven tænke tilbage på kapitlets indhold og evaluere sin læring og indsats.
Hvilke tekster kan I finde på billedet? Husk, at en tekst ikke nødvendigvis har bogstaver. Billeder, film og lydoptagelser er også tekster.
Hvordan kommunikerer teksterne? Gennem skrift? Billeder? Lyd? Eller en blanding? Hvem er mon afsendere? Hvem er modtagere? Og hvad, tror I, er teksternes hensigt?
Forestil jer, at I er personerne på billedet, og tal i makkerpar om, hvilke oplevelser de forskellige tekster kan give jer.
SKRIFT
Nogle tekster kommunikerer alene med skrift:
Som du kan se, kan skrift kan se ud på mange måder:
• Er en tekst skrevet i hånden, er skriften måske fin og sirlig, eller vild og sjusket.
• Og den kan være skrevet i forskellige farver og størrelser.
• Eller som trapper i bølger, cirkler, spiraler – eller på alle mulige andre måder.
Måden, skriften ser ud på, kan være med til at kommunikere det, den vil sige sin læser. Er et ord i en tekst fx skrevet med rødt, kan det betyde, at ordet er vigtigt, at det er farligt, eller at det er kærligt.
BILLEDER
Der er også tekster, der kommunikerer med billeder. Billeder kan være stillbilleder som fotos, tegninger, collager eller malerier. Eller det kan være levende billeder, som du kender det fra film. Men de fleste tekster kombinerer skrift, lyd og billeder.
8
Teksterne i SAFARI består af et udvalg af både skønlitterære tekster og fagtekster.
I Oplev og undersøg er eleverne modtagere af teksterne, som de alene og sammen skal opleve, indleve sig i og perspektivere.
Nu har du oplevet en fortælling, og du har sat ord på din oplevelse med din makker.
Her skal du undersøge teksten nærmere. Du skal på opdagelse i dens handling personer og temaer
HANDLING
I en fortælling er der noget, der forstyrrer hverdagen. Hvis alt er, som det plejer, vil det være en kedelig fortælling.
Der skal ske noget nyt i en fortælling. Noget, som ikke plejer at ske. Og det er lige, hvad der gør i Manden som havde en nerie munden Og det kommer allerede i første linje:
En morgen var han der. Manden.
BEGYNDELSE Fortællingens begyndelse er: En morgen var han der. Manden.
MIDTE Efter begyndelsen kommer nogle hændelser. Hovedpersonen oplever noget, der vender op og ned på handlingen og sender fortællingen i nye retninger. Derfor kalder vi dem vendepunkter SLUTNING Til sidst kommer selvfølgelig en slutning.
i en trillebør. “Her er hyggeligt, og jeg tror, at mange af turisterne kommer for at se de små, snævre gader med de gamle, hyggelige huse. De mange stokroser, der pynter langs husmurene, får næsten byen til at ligne et postkort fra gamle dage”, fortæller Linus. Og han fortsætter: “Jeg bor selv i den nyere bydel. Her er parcelhuse, og kvarteret ligner alle mulige andre parcelhuskvarterer i Danmark. Det, der gør Dragør speciel, er den gamle bydel med de gule huse.
TAL I KLASSEN OM ★ Hvordan ser en liste ud? ★ Hvilke lister laver I? ★ Hvorfor skriver vi lister? ★ Lav i fællesskab en liste på tavlen over alle de lister, I kan komme i tanke om.
Havnen Her er også en havn. Faktisk er byen opstået på grund af havnen, som blev anlagt af en flok hollændere 1500-tallet. Dragør blev en velkendt by for søfart og sildefiskeri. “Nu er det mest lystbåde, der ligger i havnen. Om sommeren er der tit forskellige arrangementer på havnen. Her er havnefest med fællesspisning, musik og anden underholdning,” fortæller Linus.
LISTERNES MODTAGERE
Mange lister er ikke skrevet for, at andre skal læse dem. Vi skriver måske en liste til os selv, fordi vi skal huske noget.
Fredede huse Hvis et hus er fredet, må man ikke ændre på husets udseende.
Men der er også lister, som skal læses af andre. Måske har du skrevet en ønskeliste, som din mormor skal læse, så hun kan se, hvad du ønsker dig til jul.
huse, der fredes. For at et hus kan blive fredet, skal det være et tydeligt eksempel på en bygning, der kan vise et glimt af danmarkshistorien.
Oplev og undersøg Lister KAN EN LISTE VÆRE LITTERATUR?
Forfatter Birgitte Krogsbøll har lavet lister, som er digte. Faktisk har hun skrevet flere bøger kun med lister. Hendes første bog med lister hedder simpelt hen Listebog
Fra den skal du opleve digtet Vogne, vi bruger, fra fødsel til død. Lyt først til din lærers oplæsning af listen.
LÆS OG MIM
★ Gåsammenimakkerpar.Deneneafjerlæserteksteniboksen op.Nårderkommeretgrøntord,mimerdenandenordetmed kroppen.
Vi cykler til stranden. Vi plaskerog hopper vandet. Vi gårop og tørrer os med vores håndklæder. Vispiservores madpakker, inden vi cykler hjemigen.
★ Byt roller til teksten i den næste boks.
Igårcyklede vi til Tivoli. Vi hoppede påenhoppeborgoggrinede hvergangvi væltede. Jeg fiskedeogsåienfiskedamog roede i en båd. Til sidstspiste vi is.
FORTÆLLINGENS HANDLING
Her skal vi undersøge, hvordan forfatteren har bygget handlingen op.
Begyndelsen kender du: En morgen var han der. Manden. Men hvilke hændelser er de vigtigste i fortællingens midte? Og hvad ender det hele med?
VIGTIGE HÆNDELSER
★ Prøv, om kan blive enige om tre ting handlingens midte, der er vigtige.
★ Tal om, hvorfor de er vigtige.
★ Tal herefter om, hvad fortællingen ender med.
ORDET PÅ BORDET
Nu har I fire vigtige hændelser fra fortællingen: tre fra midten og det, den ender med.
★ Fordel de fire hændelser mellem jer, og skriv hver især jeres hændelse på en post-it med et enkelt ord eller en kort sætning, fx Lommelygten
★ Læg bagefter gruppens fire sedler på bordet den rækkefølge, hændelserne sker fortællingen.
går
ORD UNDER LUP
Udsagnsord
★ Taliklassenom,hvaddegrønneordhartilfælles. Iensætningerdernogen,der gør noget.Deord,derviser,hvad nogengør,erudsagnsord.Detvardem,Imimede. Noglesætningerforegårherognu.Sådanvartekstenidenførste boks.Andresætningererforegåettidligere.Sådanvarteksteniden anden boks.
Udsagnsordkalderviogså verber
★ Kan finde udsagnsordene i de fire rubrikker fra Ultra Nyt?
Tid De sætninger, der foregår her og nu, kalder vi nutid
★ Duskalnuarbejdevideremedudsagnsordøverstpåside8idin scrapbog.
★ Hvilke af udsagnsordene er i nutid? Og hvorfor er de mon det? Begivenheden har jo fundet sted.
Ord, der mangler
★ Mangler der ord i nogle af rubrikkerne? Hvilke? Og hvorfor er de mon udeladt?
Ord, der forstærker
Nogle ord kan forstærke et budskab. I stedet for at skrive LYN SLÅR
VERDENSREKORD den første rubrik, står der KÆMPELYN SLÅR
VERDENSREKSORD
★ Er der også ord, der forstærker, de tre andre rubrikker? Hvilke?
Og hvorfor bruger man mon ord, der forstærker, rubrikker?
★ Du skal nu selv finde ord, der forstærker, på side 8 i din scrapbog.
LEG MED FORTÆLLINGENS HANDLING
Hvis breaking news bringes tv, er der en gul breaking-bjælke nederst skærmen, hvor nyheden står.
Nu skal du lave breaking-bjælker om nyheden fra Manden som havde en nerie munden
★ Følg instruktionen på side 9 i din scrapbog.
SAFARI FÆLLESBOG 3 27
I
Selvskab er det eleverne, der indtager afsenderrollen, når de fremstiller en tekst i den kategori, der har været omdrejningspunktet for kapitlet.
Selvskab En fantastisk fortælling
Nu er det din tur til at fortælle. Først med lyd. Bagefter med skrift. Din fortælling skal være fantastisk – altså overnaturlig. Og den skal være kort.
Få et stort ark af din lærer. Klip det over i to dele langs den tykke linje.
Den ene del er til ideer. Den anden er til din endelige tekst.
Gå sammen i grupperne, og få gode ideer.
PERSONER
Først skal finde ud af, hvilke personer der kunne være gode at have med fortællingen. Der skal være et menneske og et overnaturligt væsen.
★ Tag en tur bordet rundt, og kom med ideer:
– Er mennesket et skolebarn? En skorstensfejer? En buschauffør? Eller noget helt fjerde?
– Er det overnaturlige væsen en heks? En vampyr? En ternet ninja? Eller noget helt fjerde? ★ Skriv hver især gruppens forslag i idearkets felt Personer
★ Vælg personer til din fortælling blandt gruppens ideer.
★ Sæt en ring rundt om de personer, du har valgt, og vælg, hvem der skal være hovedperson. Hovedpersonen er med hele historien. Den anden kun indimellem.
HANDLING
FAKTATEKST OM ET STED
OPBYGNING En fagtekst om et sted består af flere modaliteter og er bygget op af:
• en rubrik afsnit, der veksler mellem at beskrive og informere om stedet
• mellemrubrikker • faktabokse • billeder • evt. andre modaliteter, fx et kort. SPROG Der er ofte: • stillestående udsagnsord i nutid • stillægsord • navneord, som er underbegreber. hovedrubrik billede rubrik faktaboks afsnit
Hvad skal din fortælling handle om?
★ Skriv stikord om, hvad der skal ske, i idearkets tre felter:
Begyndelse, Midte og Slutning.
Tænk på:
Begyndelse – Hvordan er hverdagen ved fortællingens begyndelse?
– Hvordan bliver hverdagen forstyrret – hvad er vendepunktet?
Midte – Hvad sker der så? Kæmper de to personer mod hinanden?
– Hvilket andet vendepunkt kommer, inden din fortælling nærmer sig en slutning?
Slutning – Hvad ender det med?
FEEDBACK
★ Fortæl hinanden jeres fortællinger. Brug jeres stikord.
★ Giv hinanden feedback efter hver fortælling:
– Hvad var godt i fortællingen?
– Hvordan kan den blive endnu bedre?
★ Juster evt. dine stikord, så du får gruppens gode ideer med.
★ Fortæl jeres fortællinger igen. Er de blevet bedre?
★ Find en titel til din fortælling. Den skal have to navneord, fx Drengen og vampyren
★ Skriv titlen på dit ideark.
Nu har du oplevet en fagtekst, der kommunikerer gennem skrift og billeder. Og du har selv skabt en beretning med både skrift og billeder.
Her skal du tænke tilbage på, hvad du har lært, og hvordan jeres gruppe har fungeret.
BORDET RUNDT
Hvad er en fagtekst?
★ Tag en tur bordet rundt, hvor I på skift siger en ting, der kendetegner en fagtekst.
★ Tænk bagefter hver især over, hvad en fagtekst er. Skriv det på et kort, du får af din lærer.
★ Tag en tur mere bordet rundt, hvor I på skift siger, hvad der kendetegner en beretning.
★ Skriv nederst på dit kort, hvad en beretning er.
★ Gem dit kort i lommen i din scrapbog.
★ Udfyld herefter side 34 i din scrapbog.
REJSEBREV
Det var tredje tur på din safari.
★ Få et brevpapir af din lærer.
★ Skriv et rejsebrev om, hvad du har oplevet, og hvordan din rejse har været.
Selvskab En fagtekst
Nu har du oplevet og undersøgt kunstfotos, streetfotos og en fagtekst om et sted. Og du har selv skabt en multimodal fagtekst om din by. Her skal du tænke tilbage på, hvad du har lært, og hvordan din gruppe har fungeret.
LÆRT ELLER SVÆRT?
KAPITEL 4
★ Få et ark af jeres lærer.
★ Klip kortene fra hinanden, og læg dem i en bunke med bagsiden op.
★ Træk på skift et kort.
★ Den elev, der har trukket, læser ordet på kortet op og fortæller gruppen, hvad eleven selv ved om ordet.
★ Eleven giver kortet til næste elev i gruppen, som måske ved mere om ordet og fortæller det. Måske kan eleven give eksempler eller sige en sætning, hvor ordet indgår.
★ Fortsæt sådan til kortet har været hele bordet rundt.
★ Vend kortet om, og formuler i fællesskab, hvad ordet betyder.
★ Gør det samme med de andre kort. Husk, at I skiftes til at trække.
★ Saml op i klassen på alle otte ord.
SKRIV SELV
Få bagefter et lille kort af din lærer.
★ Læg det i kuverten i din scrapbog. Pletskud
★ Fold det på midten, og skriv KAPITEL 4 udenpå. Åbn kortet, og skriv indeni, hvad du har lært, og hvad der stadig er svært.
★ Lim kortet ind i din scrapbog nederst på side 42.
★ Udfyld til sidst resten af side 42.
I Den store tilbagedyst tænker eleverne tilbage på det, de har oplevet og lært i løbet af kapitlet.
I SAFARI er opgaver erstattet af aktiviteter, og arbejdsbogen er skiftet ud med en scrapbog.
Eleverne får teksterne ‘i hænderne’ og fremstiller forskellige produkter som led i tekstarbejdet. I scrapbogen gøres det abstrakte konkret, visuelt og taktilt.
Eleven har sin egen scrapbog, og heri samler eleven sine produkter og tanker om teksterne, så den efterhånden bliver fyldt med kort, citater, tegninger, fotos, kuverter, foldebøger, brochurer osv. Produkterne afgrænser det faglige stof på en overskuelig måde og støtter eleven i dennes undersøgelsesproces. Desuden medvirker produkterne til at give eleven overblik over egne tanker og egen forståelse af teksterne.
Når der bladres tilbage i scrapbogen, kan eleven tydeligt se og hurtigt genkalde sig et fagligt stofområde. Scrapbogen er ikke bare et minde om et skoleår, men også et fagligt vidnesbyrd og en faglig resurse for eleven.
Scrapbogen muliggør en høj grad af differentiering, idet de mange aktiviteter kan gennemføres på utallige måder og på mange niveauer.
Endelig skaber scrapbogen rum for en ofte overset disciplin: at give sig tid og gøre sig umage.
Alle de grafiske modeller og skabeloner, eleven benytter i tekstarbejdet, findes som kopiark i lærervejledningen.
Kællingen og guldkjolen
★ Hvordan ser du personer og steder for dig?
Indsæt her et billede eller en tegning af dig selv.
★ Har du foldet din foldebog?
★ Skriv Kællingen og guldkjolen på det øverste ark. Her kan du også lave en tegning.
Begyndelse • Tal gruppen om: - Hvordan tror I, fårehyrdens hverdag plejer at være?
I Oplev og undersøg får eleverne teksterne ’i hænderne’ og bearbejder dem kreativt
Selvskab er eleverne afsendere af tekster. Eleverne kommer undervejs til at producere tekster i mange forskellige fremstillingsformer.
- Hvad er det nye, der sker for ham, da fortællingen begynder?
• Skriv bag den første låge i foldebogen, hvad der sker i begyndelsen.
Midte Da fårehyrden rider af sted i fuld galop, kommer vi ind i fortællingens midte.
• Skriv de tre vendepunkter bag de næste tre låger i foldebogen.
• Vælg i fællesskab tre hændelser i fortællingens midte, som er vigtige for handlingen. Tænk på, at de skal sende historien i en ny retning. Derfor er de vendepunkter.
Slutning • Hvad ender fortællingen med? Skriv det bag den sidste låge i foldebogen. • Du kan også lave tegninger bag lågerne.
• Lim din foldebog ind her.
Personkarakteristik
Evaluering ★
Lærervejledningen indeholder en grundig gennemgang af systemets overordnede struktur og didaktiske afsæt. Desuden kan du læse yderligere om systemets tekstvalg om samarbejdsformer og idéer til, hvordan man kan indrette et inspirerende klasserum.
af syv kapitler. Hvert kapitel indeholder faglige tekster, der formidler danskfagligt stof, tekster fra én af de tre tekstkategorier og oplæg
været i fokus gennem kapitlet, og endelig evalueres der til sidst hvert kapitel. Alle syv kapitler er derfor inddelt i tre dele, der har hver sin farve:
Oplev og undersøg Her er eleven i modtagerrollen og skal opleve, indleve sig i, fortolke og perspektivere tekster fra en af de tre tekstkategorier.
Selvskab Her er eleven i afsenderrollen og skal selv skabe en tekst fra den tekstkategori, der har været omdrejningspunkt for kapitlet.
Den store tilbagedyst Her skal eleven tænke tilbage på kapitlets indhold og evaluere sin læring og indsats.
Fællesbogens syv kapitler er:
Kapitel 1: Når skrift og lyd fortæller Her introduceres klassen til den fortællende fremstillingsform. Eleverne oplever, undersøger og fortolker to tekster, der kommunikerer hver sin fortælling gennem henholdsvis skrift og lyd. Det drejer sig om Mette Eike Neerlins novelle Manden som havde en nerie munden og Rikke Mia Skovdals lydfortælling Kællingen og guldkjolen. Det er således litteratur og andre æstetiske tekster, der er i fokus. I selvskabsdelen fremstiller hver elev sin egen fortælling; først gennem lyd og herefter gennem skrift.
Selvskab Her er eleven afsenderrollen og skal selv skabe en tekst fra den tekstkategori, der
været omdrejningspunkt for kapitlet.
Den store tilbagedyst Her skal eleven tænke tilbage på kapitlets indhold og
Fællesbogens syv kapitler er: Kapitel 1: Når skrift og lyd fortæller Her introduceres klassen til den fortællende fremstillingsform. Eleverne oplever, undersøger og fortolker to tekster, der kommunikerer hver sin fortælling gennem henholdsvis skrift og lyd. Det drejer sig om Mette Eike Neerlins novelle Manden som havde en nerie i munden og Rikke Mia Skovdals lydfortælling Kællingen og guldkjolen. Det er således litteratur og andre æstetiske tekster, der er fokus.
Kapitel 3: Af kød og blod Her forlades den fortællende fremstillingsform, og eleverne møder den biografiske genre og stifter dermed bekendtskab med den berettende fremstillingsform – altså en fagtekst. Det sker gennem et uddrag af Line Jensens multimodale biografiske værk om Tove Ditlevsen, Tove – en lille digter hvor der kommunikeres gennem både skrift og billeder. I selvskabsdelen fremstiller hver elev en kort beretning om Ole Lund Kirkegaard. I den forbindelse skal eleven samle viden om forfatteren ved at søge både tekst og billeder på nettet.
Kapitel 4: Pletskud Her er der ikke én, men to tekstkategorier spil, idet eleverne oplever portrætfotos (anden æstetisk tekst) og herefter den beskrivende tekst Min skøre, skønne familie (fagtekst). Til trods for at der er tale om to tekstkategorier, gør de begge det samme. De portrætterer personer, men de gør det hver sit medie, og portrætfotografierne har et kunstnerisk sigte. I selvskabsdelen fremstiller hver elev en beskrivende tekst om elevens egne familiemedlemmer med tilhørende fotos.
Kapitel 5: Med hjerte, hundelort og highfive Her handler det om forskellen mellem kommunikation i den fysiske og den digitale verden. I arbejdet med kommunikation den fysiske verden bliver eleverne opmærksomme på, hvordan de her kommunikerer med hele kroppen – stemme, mimik og kropssprog, hvorimod den digitale kommunikation er ansigts- og kropsløs. Eleverne reflekterer over, hvad det betyder for oplevelsen af kommunikationen, både som afsender og modtager. Eleverne forholder sig kapitlet også til deres eget medieforbrug og oplever forskellen på envejskommunikation og kommunikation på sociale medier. De undersøger og reflekterer over forskelle og ligheder kommunikation i den fysiske og digitale verden og bliver bevidste om fordele og ulemper ved begge. I selvskabsdelen udarbejder den enkelte elev en folder om sociale medier. Kapitel 6: På køleskab, skærm eller plankeværk Her er det brugstekster, der er fokus, og eleverne oplever og undersøger en reklame, et website og forskellige skilte. Kapitlets tekster er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at de har samme afsender, nemlig Zoologisk Have i København. selvskabsdelen fremstiller hver elev et skilt om et hidtil ukendt dyr. Det sker på baggrund af en kort fake news-artikel. Kapitel 7: Sproget som legeplads Her er der fokus på lyrik og kortprosa, og eleverne oplever og undersøger rim af Marianne Iben Hansen, digte
kommunikation den fysiske og den digitale verden. arbejdet med kommunikation i den fysiske verden bliver eleverne opmærksomme på, hvordan de her kommunikerer med hele kroppen – stemme, mimik og kropssprog, hvorimod den digitale kommunikation er ansigts- og kropsløs. Eleverne reflekterer over, hvad det betyder for oplevel-
I så fald ryger
gennem de fire hv-spørgsmål herunder: •HVEM handler romanen om? Hvem er hovedperson, og hvem er bipersoner? •HVAD handler romanen om? Hvilken situation er hovedpersonen i? Er handlingen realistisk eller fantastisk? HVOR og HVORNÅR foregår romanen?
Eleverne kan herefter læse videre romanen på egen hånd, men foretag ophold undervejs på velvalgte steder, hvor
Kapitel 2: Når billeder fortæller med Her er fokus fortsat på den fortællende fremstillingsform, og med kapitlets første tekst oplever og erfarer eleverne, hvordan billeder kan være aktive medfortællere af en fortælling. Det sker gennem et uddrag af Ane Bjørns billedbog Trylleblik hvor skrift og billeder indgår et spændende samspil. Herefter oplever eleverne, hvordan billeder og lyd kan være sammen om at kommunikere en fortælling. Det sker gennem Kristin Ulseths kortfilm Odd er et æg som er en animeret filmatisering af Lisa Aisatos billedbog af samme navn (på dansk: Ib er et æg). selvskabsdelen omskaber hver elev en af filmens scener til et billedbogsopslag. 30 SAFARI VEJLEDNING 3
Her findes også en udfoldet side-for-side-vejledning til de enkelte kapitler samt de arbejdsark, eleverne skal bruge i forbindelse med scrapbogens aktiviteter.
Med lærervejledningen til SAFARI bliver du som lærer klædt grundigt på til arbejdet med at tilrettelægge en moderne og inspirerende danskundervisning.
til ordet lille kunne -bitte forstærke, til ny kunne sprit- eller splinter- og til gammel kunne fx æld- forstærke. kan evt. fællesskab logge ind på Ultra Nyt eb.dk eller bt.dk og se flere eksempler. Tal den forbindelse om, hvordan rubrikkerne er formuleret helt kort, og kom ind på, hvad de fortæller – og hvad de ikke fortæller. Mange nyhedsmedier laver såkaldte clickbaits; rubrikker, der kun har til hensigt at få læseren til at klikke på rubrikken. Tal om, hvorfor de gerne vil have, at mange klikker på deres nyhed. Selv om mediet er gratis for brugeren, er der penge klik, bl.a. fordi der er annoncer (reklamer) på mange nyhedsmedier, og annonceindtægterne stiger takt med antallet af klik. Derfor gælder det om at få så mange klik som muligt, hvilket gøres ved at vække nysgerrighed og lokke til klik højere grad end at kommunikere et vigtigt budskab. Aktiviteten er således en sproglig øvelse og har til formål, at eleven overvejer og eksperimenterer med sprog samt får viden om rubrikker og breaking news.
FÆLLESBOG S. 27 LEG MED FORTÆLLINGENS HANDLING Eleverne skal nu selv eksperimentere med at skrive rubrikker om nyheden Manden som havde en nerie i munden der fænger og gør læseren nysgerrig. Lad dem evt. først notere på et ark papir, og lad dem, når de har fundet frem til deres endelige breakingbjælker, skrive dem med store, sorte bogstaver på ‘bjælkerne’ øverst på side 9 scrapbogen. Naturligvis skal de bruge den viden, de har opnået om rubrikker og deres særlige måde at kommunikere på, når de formulerer deres rubrikker.
Efterfølgende skal eleverne lave deres eget skærmbillede af en nyhedsoplæser og en breaking-bjælke. Eleverne kan tage et screenshot af en nyhedsoplæser, eller selv tegne en, og under nyhedsværten indsætte deres egen breaking-bjælke. De kan gøre dette ved at lime bjælken ind, eller de kan gøre det digitalt. Skærmbilledet limer eleven ind nederst på side 9 scrapbogen.
Her ses eksempler på en 3. klasses arbejde med breaking-bjælker, og som det fremgår, har de benyttet de journalistiske greb for gode og effektive rubrikker:
Et bud på en færdig årsplan med SAFARI ligger klar til dig på Dansklærer-foreningens hjemmeside: dansklf.dk/safari
Årsplanen kan fungere som inspiration og ideoplæg til, hvordan systemet kan tænkes ind i din øvrige årsplan.
Den følger systemets syv kapitler og inddrager tillige de kreative aktiviteter i scrapbogen, der hører til det samlede materiale.
FORLAG, 2023
DANSKLÆRERFORENINGENS
Denne årsplan er tilpasset bogsystemet SAFARI af Trine May og er et ideoplæg til, hvordan systemet kan tænkes ind i årsplanen for danskfaget i 3. klasse.
Årsplanen følger bogens syv kapitler og inddrager tillige de kreative og æstetiske litteraturøvelser i Scrapbog 3, der hører til det samlede materiale. De såkaldt selvskabende øvelser.
Hvert kapitel indeholder faglige tekster, der formidler danskfagligt stof, tekster fra en af de tre tekstkategorier og oplæg til undersøgende og kreative aktiviteter. Herefter følger et forløb til fremstilling af en tekst i den tekstkategori, der har været fokus på gennem kapitlet, og endeligt evalueres der til sidst i hvert kapitel.
Elevens scrapbog, Scrapbog 3, er et alternativ til den traditionelle arbejdsbog. En vigtig pointe er, at en scrapbog ikke er en arbejdsbog, hvori eleven skriftligt besvarer spørgsmål til de tekster, der arbejdes med. En scrapbog er en personlig bog, hvori eleven indsætter tanker, ord, billeder, citater og forskellige produkter, som eleven producerer i arbejdet med fællesbogens tekster.
Der er bevidst ikke angivet tidsestimater undervejs, da de enkelte opgaver, herunder særligt selvskabsopgaverne i Scrapbog 3, vil variere meget fra øvelse til øvelse og ikke mindst fra klasse til klasse. Derfor vil det være op til den enkelte lærer eller det enkelte lærerteam at fastlægge, hvor meget tid, der skal afsættes til forløbene i samspil med klassens øvrige årsplan.
God arbejdslyst med tidens tekster og SAFARI 1
og undersøg En portrætserie af Pernille Kaalund, s. 115 Oplev og undersøg Min skøre, skønne familie, Et portræt af Trine May, s. 124 Selvskab et portræt af din familie, s. 134 Den store tilbagedyst, s. 136 Sprogligt og grammatisk fokus på tillægsord, fagudtryk og udsagnsord, herunder forskellen på handleudsagnsord og stillestående udsagnsord. (Se mere Vejledning 3, s. 84)
Der er to tekstkategorier spil, idet elever oplever portrætfoto, (anden æstetisk tekst) og herefter den beskrivende tekst, Min skøre, skønne familie (fagtekst) De to tekstkategorier gør det samme. De portrætterer personer, men dog i hver sit medie, og portrætfotografierne har et kunstnerisk sigte.
I selvskabsdelen fremstiller hver elev en beskrivende tekst om elevens egen familie med tilhørende fotos. ©Dansklærerforeningens Forlag 2023. Print og kopiering af
JanuarFebruar
I kapitlet introduceres klassen til den fortællende fremstillingsform. Eleven fortolker, oplever og fortolker to tekster, der kommunikerer hver sin fortælling skrift og lyd. Det drejer sig om Mette Eike Neerlins novelle, Manden som havde en nerie i munden og Rikke Mia Skovdals lydfortælling Kællingen og guldkjolen Det er således litteratur og æstetiske tekster der er i fokus. I selvskabsdelen fremstiller hver elev sin egen fortælling; først gennem lyd, herefter gennem skrift. ©Dansklærerforeningens Forlag 2023. Print og kopiering af dette materiale er tilladt, forudsat at det sker overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.
Kap. 5, s. 137-152, Med hjerte, hundelort og highfive Oplev og undersøg hverdagskommunikation, s. 138 Selvskab en folder, s. 150 Den store tilbagedyst, s. 152 Eleverne erfarer, hvordan vi i virkelighedens verden ikke udelukkende kommunikerer med ord, men også med ansigt, stemme og kropssprog, mens den digitale kommunikation udelukkende foregår gennem ord på skrift og evt. billeder og ikoner som emojies.
(Se mere Vejledning 3, s. 93)
Marts-april Kap. 6, s. 153-170
På køleskab, skærm eller plankeværk Oplev og undersøg brugstekster, s. 155
Selvskab et skilt, s. 166 Den store tilbagedyst, s. 170
Der er i forløbet sprogligt og grammatisk fokus på udsagnsord i bydeform og ord, der skifter ordklasse. (Se mere Vejledning 3, s. 100)
Her handler det om kommunikation i den fysiske og den digitale verden
Eleverne reflekterer og betydningen af afsender- og modtagerforhold i både fysisk og digital forstand. Eleverne forholder sig også til deres eget medieforbrug og oplever forskellen mellem envejskommunikation og kommunikation på sociale medier.
I selvskabsdelen udarbejder den enkelte elev en folder om sociale medier.
3 Septemberoktober Kap. 2, s. 45-78, Når billeder fortæller med Oplev og undersøg Trylleblik En billedbog af Ane Bjørn, s. 47 Oplev og undersøg Odd er et æg En kortfilm af Kristin Ulseth, s. 68 Selvskab et billedbogsopslag, s. 76. Den store tilbagedyst, s. 78 Det overordnende mål for kapitlet er, at eleverne opnår viden om, hvad en billedbog og en kortfilm er, og hvordan de to medier kan kommunikere en fortælling forskelligt gennem virkemidler som streg, farver, stemmeføring, musik og andre lyde.
Maj-juni Kap. 7, s. 171-199 Sproget som legeplads Oplev og undersøg rim af Marianne Iben Hansen og Zarah Juul, s. 172 Oplev
Brugsteksterne er fokus, og eleverne oplever og undersøger en reklame, et website og forskellige skilte. Fælles for kapitlets tekster er, at de har samme afsender, nemlig Zoologisk Have i København.
I selvskabsdelen fremstiller eleverne hver et skilt om et hidtil ukendt dyr. Det sker på baggrund af en kort fake news-artikel
©Dansklærerforeningens Forlag 2023. Print og kopiering af dette materiale er tilladt, forudsat at det sker overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.
SAFARI 3 fik flotte ord med på vejen af Berit Rye Windfeld i Læsepædagogen 2/2023.
“ […] Førstehåndsindtrykket skaber forventning om et spændende og tidssvarende system, og man bliver bestemt ikke skuffet.
“
[…] De danskfaglige input (herunder grammatik) er korte og præcise, og oplæggene til samtaler og egenproduktion er velstrukturerede og motiverende.
“ […] Det skal fremhæves, at det varierede tekstvalg: novelle, billedbog, kortfilm, lydfortælling, billeder, kortfilm, reklamer m.m. gør, at elever med svage afkodningsfærdigheder kan deltage på lige fod med kammeraterne. Par og gruppearbejdet er struktureret således, at alle uanset niveau har en veldefineret rolle.
“
[…] Scrapbogen erstatter den klassiske arbejdsbog. Mange elever vil nyde muligheden for at klippe, klistre og tegne i bogen, der udmærker sig ved, at der både er plads til elevernes individuelle opsummering, kreativitet og fordybelse.
“
[…] Layoutet er yderst vellykket og æstetisk tilfredsstillende. Fællesbogens fotos og illustrationer er varierede og indbyder til fordybelse. De tilhørende arbejdsopgaver/aktiviteter præsenteres i en overskuelig og let genkendelig ramme, således at der er en tydelig struktur på trods af det sprælske billedudvalg.
“ […] Safari 3 får min varmeste anbefaling.
Det er den erfarne og prisbelønnede læremiddelforfatter Trine May, der står bag SAFARI. Trine er oprindeligt uddannet lærer, men har sidenhen videreuddannet sig indenfor dansk, didaktik, læsning og børnelitteratur. Hun har flere gange siddet med i Undervisningsministeriets læseplansudvalg og har desuden fungeret som timelærer i børnelitteratur på læreruddannelsen.
★ SAFARI har sin helt egen Instagramprofil. Her kan du følge med i udviklingen af systemet, deltage i konkurrencer og få gode idéer til din undervisning.
★ Besøg også dansklf.dk/safari – her finder du alle bøger i systemet, anmeldelser, videoer, info om kurser og meget mere.
★ Har du spørgsmål til SAFARI, eller vil du høre mere om systemet, kan du kontakte redaktionen på forlag@dansklf.dk
Hvis I vil vide meget mere om SAFARI, kan I få et gratis kursus med Trine May på jeres skole. Her får I en grundig indføring i systemet og tankerne, der ligger bag. I får et overblik over systemets struktur, didaktikken udfoldes, og I ser eksempler fra testklassernes arbejde.
Det eneste krav er, at I kan samle 24 dansklærere i 3. - 6. klasse. I kan evt. slå jer sammen med en eller flere naboskoler, eller I kan slå kurset op i kommunen.
Er I interesseret i et gratis kursus, så send en e-mail til Trine May på: trinemay@gmail.com
I dette særtryk om SAFARI kan du finde uddrag fra Fællesbogen, Scrapbogen og Lærervejledningen og derigennem danne dig et indtryk af systemet og få en fornemmelse af strukturen, tekstvalget, aktiviteterne og samarbejdsformerne. Læs også om de tanker, der ligger bag systemet, og find ud af, hvordan du booker et helt gratis SAFARI-kursus til din skole.
Tag et kig i bøgerne på dansklf.dk/ safari
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Kit Hansen
Illustrationer: Signe Kjær og Stian Hole Trykt hos Tarm Bogtryk A/S, 2023
