Præsentation af "SAFARI" – Nyt dansksystem til mellemtrinnet

NYT DANSKSYSTEM TIL MELLEMTRINNET GRATISSÆRTRYK

billeder, kortfilm, reklamer m.m. gør, at elever med svage afkodningsfærdigheder kan deltage på lige fod med kammeraterne (de skriftbårne tekster oplæses af læreren for hele klassen). Par- og gruppearbejdet er struktureret således, at alle uanset niveau har en veldefineret rolle. De selvstændige opgaver

INDHOLD

Præsentation af SAFARI … 2

7 gode grunde til at vælge SAFARI … 4

Tidens tekster … 6

Samarbejdsformer … 8

Grammateket … 9

Fællesbogen … 10

Scrapbogen … 13

Lærervejledningen … 16

Et år med SAFARI … 18

SAFARI – et moderne dansksystem … 19

Mød forfatteren … 20

Følg med … 20

PRÆSENTATION AF SAFARI

SAFARI er Dansklærerforeningens bud på et nyt og moderne dansksystem til mellemtrinnet, der inviterer eleverne med på opdagelse i tidens tekster.

Med SAFARI kommer eleverne på en rejse rundt i tidens mangefacetterede tekstlandskab. En rejse, hvor der indbydes til refleksioner, samtaler og kreative aktiviteter, og hvor eleverne bruger både hoved, hænder, mund og krop.

Eleverne tages med rundt i et inspirerende og varieret udvalg fra de tre tekstkategorier:

★ Litteratur og andre æstetiske tekster

★ Fagtekster

★ Brugstekster.

På rejsen møder eleverne derfor både noveller, podcasts, film, billedbøger, fotos, biografier, SoMe-tekster, reklamer, digte og webtekster. Digitale medier blander sig naturligt med analoge, for digitale medier er en naturlig del af elevernes verden.

Afsættet er en undersøgende, kreativ og samarbejdende tilgang.

SAFARI dækker kompetenceområderne fortolkning, fremstilling og kommunikation. Systemet kan evt. bruges sammen med Læs! Læs! Læs!, hvis du vil have dækket alle kroge af danskfaget.

God safari!

Anmelderen Læsepædagogen var begejstret: “Førstehåndsindtrykket skaber forventning om et spændende og tidssvarende system, og man bliver bestemt ikke skuffet. Både de velvalgte og oftest multimodale tekster samt didaktikken lever på bedste vis op til forsidens deklaration: På opdagelse tidens tekster. Der arbejdes med en undersøgende og oplevelsesbaseret tilgang til teksterne, som på fineste vis understøttes og retningsbestemmes af fællesbogens faglige oplæg og aktiviteter.” “Det skal fremhæves, at det varierede tekstvalg: novelle, billedbog, kortfilm, lydfortælling, billeder, kortfilm, reklamer m.m. gør, at elever med svage afkodningsfærdigheder kan deltage på lige fod med kammeraterne (de skriftbårne tekster oplæses af læreren for hele klassen). Par- og gruppearbejdet er struktureret således, at alle uanset niveau har en veldefineret rolle. De selvstændige opgaver og arbejdet scrapbogen giver rum for differentierede besvarelser formentlig

LIGGERDANSKLÆRERFORENINGENSNYEDANSKSYSTEM AnmelderenKLARTIL3.KLASSE. “FørstehåndsindtrykketiLæsepædagogenvarbegejstret:skaberforventningometspændende Bådeogtidssvarendesystem,ogmanbliverbestemtikkeskuffet. didaktikkendevelvalgteogoftestmultimodaletekstersamtleverpåbedstevisoptilforsidensdeklaration: ogPåopdagelseitidenstekster.Derarbejdesmedenundersøgende understøttesoplevelsesbaserettilgangtilteksterne,sompåfinestevis ogretningsbestemmesaffællesbogensfaglige“Detoplægogaktiviteter.” billedbog,skalfremhæves,atdetvarieredetekstvalg:novelle, kortfilm,lydfortælling,billeder,kortfilm,reklamer deltagem.m.gør,atelevermedsvageafkodningsfærdighederkan påligefodmedkammeraterne(deskriftbårnetekster oplæsesaflærerenforheleklassen).Par-oggruppearbejdeter rolle.struktureretsåledes,atalleuansetniveauharenveldefineret Deselvstændigeopgaverogarbejdet scrapbogengiverkvalitet,rumfordifferentieredebesvarelserformentligafsvingende menforlærerenerderherværdifuldvidenathente“Safariomdenenkeltesudbytteafarbejdet.” 3fårminvarmesteanbefaling.”

7 GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE SAFARI

1

Åben tilgang til tidens tekster

SAFARI tager udgangspunkt i elevernes åbne og nysgerrige møde med nutidens tekster, der er en blanding af analoge og digitale tekster, der både er moderne, langtidsholdbare og vedkommende for eleverne.

2 3 4

Undersøgende og oplevelsesbasseret tilgang med tydelig stilladsering

I SAFARI betones elevernes umiddelbare oplevelser og reaktioner på teksten gennem samtaler, analytiske nedslag og kreative aktiviteter. Læringen stilladseres, samtidig med at elevernes egne tolkninger vægtes højt.

Masser af differentiering

I SAFARI er eleverne både modtagere og afsendere af tekster. Og i arbejdet med forskellige udtryksformer som fx lydfortællinger, billeder, foldebøger og SoMe-tekster er der indtænkt differentiering, så alle elever føler sig mødt og får mulighed for at udvikle sig fagligt.

SAFARI som grupperejse

5

Kontekstbaseret grammatik

I SAFARI går eleverne på fælles opdagelse i sproget. Når det er relevant, flettes et grammatisk fokus ind i tekstarbejdet, så elevernes sproglige opmærksomhed og bevidsthed integreres og styrkes i en meningsfuld og funktionel sammenhæng.

6

Struktur og fleksibilitet

I SAFARI er strukturen overskuelig og gennemtænkt og indeholder en indskrevet progression. Alle aktiviteterne og deres variationsmuligheder er grundigt beskrevet i vejledningen. Systemet kan enten bruges fra ende til anden eller mere fleksibelt af den lærer, der ønsker at plukke i og tilpasse aktiviteterne.

7

Evaluering

I SAFARI evaluerer eleverne både deres faglige udbytte og deres indsats i gruppearbejdet med henblik på at bringe erfaringer med sig videre.

SAFARIS didaktiske afsæt udfoldes grundigt i lærervejledningerne.

TIDENS TEKSTER

SAFARI inviterer eleverne med på opdagelse i tidens tekster, som er nyere nordiske tekster, hvoraf de fleste er multimodale og optræder i forskellige medier, genrer og fremstillingsformer. Også når eleverne præsenteres for ældre kanonforfattere, som fx H. C. Andersen og Tove Ditlevsen, sker det gennem nyere tekster, som bygger bro til elevernes egen verden.

Det varierede udbud af tekster omfatter rent skriftbårne fortællinger, men også billedfortællinger, podcasts, film, fotos, biografiske tekster, SoMe-tekster, beskrivende tekster, webtekster, reklamer og lyrik er repræsenteret.

Det enorme udbud af tekster, børn i dag er omgivet af, kalder på undervisning i, hvordan tekster kommunikerer vidt forskelligt afhængigt af medie, genre og fremstillingsform. Og det kalder på strategier til, hvordan man som barn kan navigere i tidens komplekse tekst- og mediebillede og forholde sig til de mange tekster, man møder.

Alle tekster i SAFARI er enten håndplukkede eller helt nyskrevne af tidens allerstørste børnebogsforfattere som fx Kathrine Assels, Oskar Kroon og Mette Eike Neerlin.

Når det kommer til fag- og brugstekster, vil eleverne møde tekster, der kan optræde så forskellige steder som i bøger, på skærme, plankeværker, havregrynspakker eller på købmandens opslagstavle.

På billedsiden møder eleverne ligeledes varierede udtryk skabt af tidens største billedskabere for børn som fx Stian Hole, Ane Bjørn og Signe Kjær.

I SAFARI er teksterne nøje udvalgt med det formål, at de:

★ skaber rum for oplevelse, indsigt og udsyn

★ indeholder en sproglig æstetik

★ vækker genkendelighed og forundring

★ demonstrerer aktualitet og vedkommenhed for eleverne.

DEN STORE TILBAGEDYST

Evaluering af kapitel 1

SAMARBEJDSFORMER

Kuvert kapitel 1 ind

I SAFARI vægtes dialogen og elevernes aktive deltagelse højt. Så selv om der i SAFARI tages afsæt i den enkelte elevs oplevelse af tekster, foregår arbejdet med teksterne i høj grad sammen med andre. De fleste af bogens samtaleoplæg lægger derfor op til gruppesamtaler.

Gruppearbejdet rammesættes i SAFARI, så det udvikler elevernes evne til at samarbejde og gå i dialog med hinanden og med teksterne.

Gennem aktiv deltagelse udvikler eleverne sig både fagligt og socialt, og de vil opleve, at deres bidrag og holdinger spiller en vigtig rolle i fællesskabet.

Gruppearbejde er en diciplin, der skal læres og trænes. I SAFARI afsættes der netop tid til, at elverne lærer at samarbejde. Fx præsenteres eleverne for en række ‘samtaletricks’, der klæder dem på til at indgå i et samarbejde på en måde, så de både bliver bedre til at lytte og tale.

For hvert kapitel etableres der nye samarbejdsgrupper, og ved hver ny gruppedannelse reflekterer eleverne over deres egne styrker og udfordringer og over, hvilke forventninger de har til det forestående gruppearbejde.

Når kapitlet er slut, evalueres samarbejdet, og dermed bringer eleverne deres erfaring med sig videre. At sætte tid af til til disse refleksioner viser eleverne, at gruppearbejde er en arbejdsform, der tages alvorligt.

SAMTALE-TRICKS

➼ Se på den, der taler.

➼ Lyt opmærksomt til den, der taler.

➼ Afbryd ikke den, der taler.

➼ Grin ikke af den, der taler.

➼ Husk, at du sender signaler med hele din krop.

GRAMMATEKET

– KONTEKSTBASERET ARBEJDE MED SPROG

I SAFARI går eleverne på fælles opdagelse i sproget! Sprog og grammatik er en naturlig del af danskfaget, og SAFARI tilbyder en måde, hvorpå klassen alene og fælles kan arbejde med sprog og grammatik i en meningsfuld og funktionel sammenhæng.

Det foregår i ’Grammateket’, hvor et grammatisk fokus flettes ind i tekstarbejdet, hvor det er relevant - og både når eleverne er modtagere og afsendere af tekster. På den måde integreres og styrkes elevernes sproglige opmærksomhed og bevidsthed.

Når der arbejdes med sprog og grammatik med afsæt i en kendt kontekst, kan det være nemmere for eleverne at forstå de sproglige aspekter, der arbejdes med. Det kan også medvirke til, at eleverne bliver bedre til at formulere egne og forstå andres tekster.

Arbejdet i ’Grammateket’ kan fungere som springbræt for klassens øvrige arbejde med sprog, grammatik og stavning.

GRAMMATEKET Stedord

Her er en tekst uden stedord:

Peter gik en tur i skoven. Pludselig faldt Peter over en gren, så Peter faldt og slog hul på knæet. Peter var bange for, at Peter havde brækket benet, så Peter ringede til mor. Mor kom hurtigt, og mor kunne se, at Peters ben ikke var brækket, så mor

hjalp Peter op at stå. Mor lagde Peters cykel ind i bilen, og Peter og mor kørte hjem sammen.

Omskriv teksten, så den har masser af stedord:

Udsagnsord i nutid, datid og bydeform

Læs jeres tekster op i makkerpar, og tal om:

★ Hvilken af teksterne er bedst? Den med eller uden stedord?

★ Hvorfor?

★ Få tre ark med trekanter af din lærer.

★ Vælg et udsagnsord, og skriv det i nutid, i datid og i bydeform i de tre spidser.

★ Klip trekanterne ud, og fold dem på de stiplede linjer.

★ Gør det samme med de to andre trekanter.

Skriv en kort sætningimidtenmed udsagnsordet

NUTIDi

Foldspidserneindoverhinanden, oglimtrekantenindher.

Skrivenkort sætningimidtenmed udsagnsordeti DATID Foldspidserneindoverhinanden, oglimtrekantenindher.

Skriv en kort sætning i midten med udsagnsordet i BYDEFORM

Fold spidserne ind over hinanden, og lim trekanten ind her.

FÆLLESBOGEN

Fællesbogen fungerer som klassens fælles udgangspunkt og består, foruden et velkomstkapitel, af syv kapitler.

Kapitlerne er på alle fire klassetrin struktureret på samme måde efter modaliteter og fremstillingsformer:

★ K APITEL 1: Når skrift og lyd fortæller - her er der fokus på modaliteterne skrift og lyd i den fortællende fremstillingsform.

★ K APITEL 2: Når billeder fortæller med – her er der fokus på modaliteterne skrift, billeder og lyd i den fortællende fremstillingsform.

★ K APITEL 3: Af kød og blod – her handler det om rigtige mennesker. Og her der er der igen fokus på modaliteterne skrift, billeder og lyd, men i den berettende fremstillingsform.

★ K APITEL 4: Pletskud – her er der fokus på fotografiet.

★ K APITEL 5 har fokus på kommunikation og sociale medier.

★ K APITEL 6 har brugstekster i fokus.

★ K APITEL 7: Sproget som legeplads - her er der fokus på sprog.

Alle kapitler rummer et forløb til fremstilling af en tekst i en tekstkategori, der har været i fokus gennem kapitlet, og endelig evalueres der til sidst i hvert kapitel.

Alle syv kapitler er inddelt i tre dele, der har hver sin farve:

Oplev og undersøg

Her er eleven i modtagerrollen og skal opleve, indleve sig i, fortolke og perspektivere tekster fra en af de tre tekstkategorier.

Selvskab

Her er eleven i afsenderrollen og skal selv skabe en tekst fra den tekstkategori, der har været omdrejningspunkt for kapitlet.

Den store tilbagedyst

Her skal eleven tænke tilbage på kapitlets indhold og evaluere sin læring og indsats.

Hvilke tekster kan I finde på billedet? Husk, at en tekst ikke nødvendigvis har bogstaver. Billeder, film og lydoptagelser er også tekster.

Hvordan kommunikerer teksterne? Gennem skrift? Billeder? Lyd? Eller en blanding? Hvem er mon afsendere? Hvem er modtagere? Og hvad, tror I, er teksternes hensigt?

Forestil jer, at I er personerne på billedet, og tal i makkerpar om, hvilke oplevelser de forskellige tekster kan give jer.

SKRIFT

Nogle tekster kommunikerer alene med skrift:

8

Som du kan se, kan skrift kan se ud på mange måder:

• Er en tekst skrevet i hånden, er skriften måske fin og sirlig, eller vild og sjusket.

• Eller som trapper i bølger, cirkler, spiraler – eller på alle mulige andre måder.

• Og den kan være skrevet i forskellige farver og størrelser.

Måden, skriften ser ud på, kan være med til at kommunikere det, den vil sige sin læser. Er et ord i en tekst fx skrevet med rødt, kan det betyde, at ordet er vigtigt, at det er farligt, eller at det er kærligt.

BILLEDER

Der er også tekster, der kommunikerer med billeder. Billeder kan være stillbilleder som fotos, tegninger, collager eller malerier. Eller det kan være levende billeder, som du kender det fra film.

Men de fleste tekster kombinerer skrift, lyd og billeder.

Striber på himlen og stokroser i haven

Linus bor i Dragør. Det er en lille by, som ligger yderst på øen Amager. Den ligger tæt på Københavns Lufthavn, og derfor ser man tit hvide striber på himlen.

Dragør består af to små byer, som er vokset sammen: Det gamle Dragør og Store Magleby. Der bor omkring 12.000 mennesker. Linus fortæller: “Om sommeren er her mange flere, for her kommer masser af turister. Nogle af dem kommer langvejs fra, men der er også mange københavnere, der tager herud for bare at gå en tur og spise en is. Dragør ligger nemlig kun 12 km fra København. Men alligevel er det som at komme til en anden verden.”

To bydele Byen har to dele: Den nye og den gamle bydel. I den gamle bydel er alle husene gule og har røde tage. Husene er ret små, og de fleste af dem er fredet De gule

TAL I KLASSEN OM

★ Hvordan ser en liste ud?

★ Hvilke lister laver I?

★ Hvorfor skriver vi lister? ★ Lav i fællesskab en liste på tavlen over alle de lister, I kan komme i tanke om.

Mange lister er ikke skrevet for, at andre skal læse dem. Vi skriver måske en liste til os selv, fordi vi skal huske noget.

Men der er også lister, som skal læses af andre. Måske har du skrevet en ønskeliste, som din mormor skal læse, så hun kan se, hvad du ønsker dig til jul.

huse var oprindeligt fiskerhuse. Byen er nemlig et gammelt fiskerleje. Gaderne den gamle bydel er smalle og belagt med brosten. Nogle er så smalle, at det faktisk ikke er gader, men smøger eller stier. De kaldes trillebørsstier, fordi man i gamle dage kun lige kunne komme ned på stranden ad stierne med sit fiskeudstyr i en trillebør. “Her er hyggeligt, og jeg tror, at mange af turisterne kommer for at se de små, snævre gader med de gamle, hyggelige huse. De mange stokroser, der pynter langs husmurene, får næsten byen til at ligne et postkort fra gamle dage”, fortæller Linus. Og han fortsætter: “Jeg bor selv i den nyere bydel. Her er parcelhuse, og kvarteret ligner alle mulige andre parcelhuskvarterer i Danmark. Det, der gør Dragør speciel, er den gamle bydel med de gule huse. Havnen Her er også en havn. Faktisk er byen opstået på grund af havnen, som blev anlagt af en flok hollændere 1500-tallet. Dragør blev en velkendt by for søfart og sildefiskeri. “Nu er det mest lystbåde, der ligger i havnen. Om sommeren er der tit forskellige arrangementer på havnen. Her er havnefest med fællesspisning, musik og anden underholdning,” fortæller Linus.

Fredede huse Hvis et hus er fredet, må man ikke ændre på husets udseende. Man må fx ikke male det en anden farve eller lægge nyt tag et andet materiale end det oprindelige. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der bestemmer, hvilke huse, der fredes. For at et hus kan blive fredet, skal det være et tydeligt eksempel på en bygning, der kan vise et glimt af danmarkshistorien.

Oplev og undersøg Lister

KAN EN LISTE VÆRE LITTERATUR?

Forfatter Birgitte Krogsbøll har lavet lister, som er digte. Faktisk har hun skrevet flere bøger kun med lister. Hendes første bog med lister hedder simpelt hen Listebog Fra den skal du opleve digtet Vogne, vi bruger, fra fødsel til død. Lyt først til din lærers oplæsning af listen.

174 175

PÅ OPDAGELSE I TEKSTEN

Nu har du oplevet en fortælling, og du har sat ord på din oplevelse med din makker.

Her skal du undersøge teksten nærmere. Du skal på opdagelse i dens handling personer og temaer

HANDLING

I en fortælling er der noget, der forstyrrer hverdagen. Hvis alt er, som det plejer, vil det være en kedelig fortælling.

Der skal ske noget nyt i en fortælling. Noget, som ikke plejer at ske. Og det er lige, hvad der gør i Manden som havde en nerie munden Og det kommer allerede i første linje:

En morgen var han der. Manden.

BEGYNDELSE Fortællingens begyndelse er: En morgen var han der. Manden.

MIDTE Efter begyndelsen kommer nogle hændelser. Hovedpersonen oplever noget, der vender op og ned på handlingen og sender fortællingen i nye retninger. Derfor kalder vi dem vendepunkter

SLUTNING Til sidst kommer selvfølgelig en slutning.

FORTÆLLINGENS HANDLING

Her skal vi undersøge, hvordan forfatteren har bygget handlingen op. Begyndelsen kender du: En morgen var han der. Manden.

Men hvilke hændelser er de vigtigste i fortællingens midte? Og hvad ender det hele med?

VIGTIGE HÆNDELSER

★ Prøv, om kan blive enige om tre ting handlingens midte, der er vigtige.

★ Tal om, hvorfor de er vigtige.

★ Tal herefter om, hvad fortællingen ender med.

ORDET PÅ BORDET

Nu har I fire vigtige hændelser fra fortællingen: tre fra midten og det, den ender med.

★ Fordel de fire hændelser mellem jer, og skriv hver især jeres hændelse på en post-it med et enkelt ord eller en kort sætning, fx Lommelygten

★ Læg bagefter gruppens fire sedler på bordet den rækkefølge, hændelserne sker fortællingen.

“Og så er der stranden, hvor man kan bade. Det gør vi tit, men kun om sommeren.

I det hele taget går det hele lidt i stå herude om vinteren. Så sker her ikke så meget,” fortsætter han.

Traditioner og attraktioner Dragør har også et fort. Det ligger på en lille kunstig ø ud for havnen. Det blev bygget i 1910-1915 for at undgå, at fjender skulle kunne lægge til og gå i land for at bombardere København. Sådan bruges det selvfølgelig ikke længere, selv om de gamle kanoner stadig står der. I dag er der restaurant og festlokaler på fortet, og hvert år holdes Sankt Hans her. Så mødes hele byen til bål, pølser og musik. Den største tradition Dragør er fastelavn, som bliver fejret to dage med flotte optog og tøndeslagning til hest. Alle hestene er pyntet, og rytterne er i fint tøj og har høje hatte på. Det er en gammel tradition, som hollænderne bragte til byen for mange, mange år siden.

Grammateket

LÆS OG MIM

“Jeg er glad for at bo Dragør, fordi her er stille og roligt, og alligevel er her masser af aktiviteter. Og så er der kun 12 km til København, hvis man savner noget storbyliv. Men det gør jeg nu aldrig,” slutter Linus. n

★ Gåsammenimakkerpar.Deneneafjerlæserteksteniboksen op.Nårderkommeretgrøntord,mimerdenandenordetmed kroppen.

Vi cykler til stranden. Vi plaskerog hopper vandet. Vi gårop og tørrer os med

vores håndklæder. Vispiservores madpakker, inden vi cykler hjemigen.

★ Byt roller til teksten i den næste boks.

væltede. Jeg fiskedeogsåienfiskedamog roede i en båd. Til sidstspiste vi is.

ORD UNDER LUP

Udsagnsord

★ Taliklassenom,hvaddegrønneordhartilfælles. Iensætningerdernogen,der gør noget.Deord,derviser,hvad nogengør,erudsagnsord.Detvardem,Imimede. Noglesætningerforegårherognu.Sådanvartekstenidenførste boks.Andresætningererforegåettidligere.Sådanvarteksteniden anden boks.

★ Kan finde udsagnsordene i de fire rubrikker fra Ultra Nyt?

Tid

De sætninger, der foregår her og nu, kalder vi nutid

Udsagnsordkalderviogså verber ★ Duskalnuarbejdevideremedudsagnsordøverstpåside8idin scrapbog.

★ Hvilke af udsagnsordene er i nutid? Og hvorfor er de mon det?

Begivenheden har jo fundet sted.

Ord, der mangler

★ Mangler der ord i nogle af rubrikkerne? Hvilke? Og hvorfor er de mon udeladt?

Ord, der forstærker Nogle ord kan forstærke et budskab. I stedet for at skrive LYN SLÅR

VERDENSREKORD den første rubrik, står der KÆMPELYN SLÅR

VERDENSREKSORD ★ Er der også ord, der forstærker, de tre andre rubrikker? Hvilke?

Og hvorfor bruger man mon ord, der forstærker, rubrikker?

★ Du skal nu selv finde ord, der forstærker, på side 8 i din scrapbog.

LEG MED FORTÆLLINGENS HANDLING

Hvis breaking news bringes tv, er der en gul breaking-bjælke

nederst skærmen, hvor nyheden står.

Nu skal du lave breaking-bjælker om nyheden fra Manden som havde en nerie munden ★ Følg instruktionen på side 9 i din scrapbog.

SAFARI FÆLLESBOG 3 25

Teksterne i SAFARI består af et udvalg af både skønlitterære tekster og fagtekster.

I Oplev og undersøg er eleverne modtagere af teksterne, som de alene og sammen skal opleve, indleve sig i og perspektivere.

LISTERNES MODTAGERE

Selvskab En fantastisk fortælling

Nu er det din tur til at fortælle. Først med lyd. Bagefter med skrift. Din fortælling skal være fantastisk – altså overnaturlig. Og den skal være kort.

Få et stort ark af din lærer. Klip det over i to dele langs den tykke linje.

Den ene del er til ideer. Den anden er til din endelige tekst.

Gå sammen i grupperne, og få gode ideer.

PERSONER

Først skal finde ud af, hvilke personer der kunne være gode at have med fortællingen. Der skal være et menneske og et overnaturligt væsen.

★ Tag en tur bordet rundt, og kom med ideer:

– Er mennesket et skolebarn? En skorstensfejer? En buschauffør?

Eller noget helt fjerde? – Er det overnaturlige væsen en heks? En vampyr? En ternet ninja? Eller noget helt fjerde?

★ Skriv hver især gruppens forslag i idearkets felt Personer

★ Vælg personer til din fortælling blandt gruppens ideer.

★ Sæt en ring rundt om de personer, du har valgt, og vælg, hvem der skal være hovedperson. Hovedpersonen er med hele historien. Den anden kun indimellem.

Den store tilbagedyst

HANDLING

Nu ved du, hvad der kendetegner en fagtekst om et sted:

FAKTATEKST OM ET STED

OPBYGNING En fagtekst om et sted består af flere modaliteter og er bygget op af:

Selvskab En fagtekst om din by

• en rubrik afsnit, der veksler mellem at beskrive og informere om stedet

• mellemrubrikker

• faktabokse

• billeder

• evt. andre modaliteter, fx et kort.

SPROG

Der er ofte:

• stillestående udsagnsord i nutid

• stillægsord

• navneord, som er underbegreber.

afsnit

Nu er det din tur til at skabe en fagtekst om din by. Du skal både beskrive og informere om din by. Tænk på, hvad der gør din by til noget særligt.

Først skal du forberede din tekst. Du får et arbejdsark af din lærer.

SÆT ORD PÅ DIN

Informerende afsnit

★ Skriv stikord med fakta i de to første felter på dit ark, fx: - hvor din by ligger

- hvor mange, der bor i byen - hvor gammel byen er - hvad byen tilbyder af fx turistattraktioner, aktiviteter og foreningsliv.

Du kan evt. få hjælp ved at søge på nettet.

Beskrivende afsnit

★ Vælg to steder i din by, du vil beskrive, fx et torv, en park, en havn. Skriv stikord i de to næste felter på dit ark.

★ Du kan se stederne for dig i hovedet, eller du kan gå derhen og registrere alt, hvad du ser: farver, huse, planter osv. Og nu, hvor du er der, kan du tage gode billeder til din tekst.

Hvad skal din fortælling handle om?

★ Skriv stikord om, hvad der skal ske, i idearkets tre felter:

Begyndelse, Midte og Slutning.

Tænk på:

Begyndelse – Hvordan er hverdagen ved fortællingens begyndelse?

– Hvordan bliver hverdagen forstyrret – hvad er vendepunktet?

Midte – Hvad sker der så? Kæmper de to personer mod hinanden?

– Hvilket andet vendepunkt kommer, inden din fortælling nærmer sig en slutning?

Slutning – Hvad ender det med?

FEEDBACK

★ Fortæl hinanden jeres fortællinger. Brug jeres stikord.

★ Giv hinanden feedback efter hver fortælling:

– Hvad var godt i fortællingen?

– Hvordan kan den blive endnu bedre?

★ Juster evt. dine stikord, så du får gruppens gode ideer med.

★ Fortæl jeres fortællinger igen. Er de blevet bedre?

★ Find en titel til din fortælling. Den skal have to navneord, fx Drengen og vampyren

★ Skriv titlen på dit ideark.

Den store tilbagedyst

Nu har du oplevet en fagtekst, der kommunikerer gennem skrift og billeder. Og du har selv skabt en beretning med både skrift og billeder.

Her skal du tænke tilbage på, hvad du har lært, og hvordan jeres gruppe har fungeret.

BORDET RUNDT

Hvad er en fagtekst? ★ Tag en tur bordet rundt, hvor I på skift siger en ting, der kendetegner en fagtekst. ★ Tænk bagefter hver især over, hvad en fagtekst er. Skriv det på et kort, du får af din lærer.

★ Tag en tur mere bordet rundt, hvor I på skift siger, hvad der kendetegner en beretning.

★ Skriv nederst på dit kort, hvad en beretning er.

★ Gem dit kort i lommen i din scrapbog.

★ Udfyld herefter side 34 i din scrapbog.

REJSEBREV

Det var tredje tur på din safari.

★ Få et brevpapir af din lærer.

★ Skriv et rejsebrev om, hvad du har oplevet, og hvordan din rejse har været.

★ Læg det i kuverten i din scrapbog.

106 SAFARI FÆLLESBOG 3

Nu har du oplevet og undersøgt kunstfotos, streetfotos og en fagtekst om et sted. Og du har selv skabt en multimodal fagtekst om din by.

Her skal du tænke tilbage på, hvad du har lært, og hvordan din gruppe har fungeret.

LÆRT ELLER SVÆRT?

KAPITEL 4

★ Få et ark af jeres lærer.

★ Klip kortene fra hinanden, og læg dem i en bunke med bagsiden op.

★ Træk på skift et kort.

★ Den elev, der har trukket, læser ordet på kortet op og fortæller gruppen, hvad eleven selv ved om ordet.

★ Eleven giver kortet til næste elev i gruppen, som måske ved mere om ordet og fortæller det. Måske kan eleven give eksempler eller sige en sætning, hvor ordet indgår.

★ Fortsæt sådan til kortet har været hele bordet rundt.

★ Vend kortet om, og formuler i fællesskab, hvad ordet betyder.

★ Gør det samme med de andre kort. Husk, at I skiftes til at trække.

★ Saml op i klassen på alle otte ord.

SKRIV SELV

Få bagefter et lille kort af din lærer.

Ned i kaninhullet

★ Fold det på midten, og skriv KAPITEL 4 udenpå. Åbn kortet, og skriv indeni, hvad du har lært, og hvad der stadig er svært.

★ Lim kortet ind i din scrapbog nederst på side 42.

★ Udfyld til sidst resten af side 42.

144 144 SAFARI FÆLLESBOG 4

I Den store

tilbagedyst tænker eleverne tilbage på det, de har oplevet og lært i løbet af kapitlet.

I Selvskab er det eleverne, der indtager afsenderrollen, når de fremstiller en tekst i den kategori, der har været omdrejningspunktet for kapitlet.

SCRAPBOGEN

I SAFARI er opgaver erstattet af aktiviteter, og arbejdsbogen er skiftet ud med en scrapbog.

Eleverne får teksterne ‘i hænderne’ og fremstiller forskellige produkter som led i tekstarbejdet. I scrapbogen gøres det abstrakte konkret, visuelt og taktilt.

Eleven har sin egen scrapbog, og heri samler eleven sine produkter og tanker om teksterne, så den efterhånden bliver fyldt med kort, citater, tegninger, fotos, kuverter, foldebøger, brochurer osv. Produkterne afgrænser det faglige stof på en overskuelig måde og støtter eleven i dennes undersøgelsesproces. Desuden medvirker produkterne til at give eleven overblik over egne tanker og egen forståelse af teksterne.

Når der bladres tilbage i scrapbogen, kan eleven tydeligt se og hurtigt genkalde sig et fagligt stofområde. Scrapbogen er ikke bare et minde om et skoleår, men også et fagligt vidnesbyrd og en faglig resurse for eleven.

Scrapbogen muliggør en høj grad af differentiering, idet de mange aktiviteter kan gennemføres på utallige måder og på mange niveauer.

Endelig skaber scrapbogen rum for en ofte overset disciplin: at give sig tid og gøre sig umage.

Alle de grafiske modeller og skabeloner, eleven benytter i tekstarbejdet, findes som kopiark i lærervejledningen.

Kællingen og guldkjolen

★

Lydfortællingens handling

Indsæt her et billede eller en tegning af dig selv.

★ Har du foldet din foldebog?

★ Skriv Kællingen og guldkjolen på det øverste ark. Her kan du også lave en tegning.

Begyndelse • Tal gruppen om:

- Hvordan tror I, fårehyrdens hverdag plejer at være?

• Skriv bag den første låge i foldebogen, hvad der sker i begyndelsen.

- Hvad er det nye, der sker for ham, da fortællingen begynder?

Midte Da fårehyrden rider af sted i fuld galop, kommer vi ind i fortællingens midte.

• Vælg i fællesskab tre hændelser i fortællingens midte, som er vigtige for handlingen. Tænk på, at de skal sende historien i en ny retning. Derfor er de vendepunkter.

• Skriv de tre vendepunkter bag de næste tre låger i foldebogen. Slutning • Hvad ender fortællingen med? Skriv det bag den sidste låge i foldebogen. • Du kan også lave tegninger bag lågerne.

Collage om bogens temaer

• Lim din foldebog ind her.

Odd er et æg

Personkarakteristik af Odd Odd er tegnet meget enkelt, og du kan sagtens selv tegne ham.

★ Tegn ham her:

★ Brug din foldebog til at genfortælle historien sammen med en makker.

Her skal du lave en collage af billeder og skrift.

Billederne kan være tegninger eller udklip fra blade, aviser eller brochurer. Skriften skal være ord, du skriver hen over billederne med en tus. Du må kun skrive et ord over hvert billede. Brug farver, der passer godt.

SAFARI SCRAPBOG 3 15

Fold et A4-ark på midten. Fyld den ene halvdel med billeder og ord om de skønne ting, der er i verden. Du kan bruge nogle af tingene

★ Hvordan er han i filmens begyndelse? Skriv ord i filmrullen.

★ Hvordan er han i filmens slutning? Skriv ord i filmrullen.

★ Tænk tilbage på din indsats i gruppens arbejde. Sæt ✗’er på linjerne.

Hvordan gik det med: at hjælpe andre n n at være rolig n n at gøre mig umage n n at bidrage i arbejdet n n at være sød mod alle n n at rydde op efter mig n n

★ Tag en tur bordet rundt, hvor I på skift fortæller om,

I Oplev og undersøg får eleverne teksterne ’i hænderne’ og bearbejder dem kreativt

I Selvskab er eleverne afsendere af tekster. Eleverne kommer undervejs til at producere tekster i mange forskellige fremstillingsformer.

★ Tænk over: - Hvem er dine modtagere? Husk, at reklamen skal fange dem på et øjeblik, for bussen kører jo hurtigt forbi.

- Hvilke billeder skal der være?

- Hvilke ord skal der stå?

DEN STORE TILBAGEDYST

Evaluering

★ Tænk tilbage på din indsats i gruppens arbejde. Sæt ✗ ’er på linjerne.

Hvordan gik det med: at hjælpe andre n n at være rolig n n at gøre mig umage n n at bidrage i arbejdet n n at være sød mod alle n n at rydde op efter mig n n

★ Tag en tur bordet rundt, hvor I på skift fortæller om, hvordan I selv synes, I har bidraget. Brug jeres ✗ ’er.

★ Er de andre i gruppen enige? Har de forslag til, hvad du kan gøre anderledes i din næste gruppe? Har du selv tænkt på noget? Skriv det her:

Mig og min gruppe i kapitel

Her er vores gruppe:

7

Tal om, hvad der er vigtigt, når I arbejder sammen. Vis hinanden jeres✗’er. Tag også en runde, hvor på skift fortæller om, hvad I er gode og mindre gode til, så I kan hjælpe hinanden bedst muligt.

Og så I kan skabe en stemning, der gør, at alle føler sig godt tilpas og har lyst til at bidrage.

Få en til at tage et billede af jeres gruppe kapitel 7. Lim billedet ind her.

Gruppens medlemmer er:

Kunstfoto

Tegn dit valgte foto her:

Min tekst:

Mine pletskud 38

Min digigtale profil

Musik, jeg har lyttet til på nettet:Mine søgninger de sidste

Mit digitale portræt

★ Skriv et portræt af dig inde i silhuetten. Portrættet skal beskrive dig ud fra det, du tror, nettet ved om dig. Brug dine noter på side 46.

★ Hvis du fx følger en kendt konditor på YouTube Kids, kan du om dig selv skrive: Denne person elsker bagning. Og sådan fortsætter du.

Politileksikon

Har du foldet din bog?

Vælg syv af ordene boksen på side 48 i fællesbogen. Skriv ordene som overskrifter på siderne

Navneordstrappen

Fold din papirstrimmel, så den har tre rum: Begyndelse, Midte og Slutning. Skriv din krimi i de tre rum. Brug dine stikord, men skriv nu sætninger. Luk lågerne,

SELVSKAB

DEN STORE TILBAGEDYST

Evaluering

★ Tænk tilbage på din Sæt kryds. Hvordan gik det med: at hjælpe andre at være rolig at gøre mig umage at bidrage i arbejdet at være sød mod alle at rydde op efter mig

★ Tag en tur bordet rundt, bidraget. Brug jeres næste gruppe.

LÆRERVEJLEDNINGEN

Lærervejledningen indeholder en grundig gennemgang af systemets overordnede struktur og didaktiske afsæt. Desuden kan du læse yderligere om systemets tekstvalg om samarbejdsformer og idéer til, hvordan man kan indrette et inspirerende klasserum.

SAFARIS OVERORDNEDE STRUKTUR

FÆLLESBOGEN

Fællesbogen består, foruden et velkomstkapitel, af syv kapitler. Hvert kapitel indeholder faglige tekster, der formidler danskfagligt stof, tekster fra én af de tre tekstkategorier og oplæg til undersøgende og kreative aktiviteter. Herefter følger et forløb til fremstilling af en tekst i den tekstkategori, der har været fokus gennem kapitlet, og endelig evalueres der til sidst hvert kapitel. Alle syv kapitler er derfor inddelt tre dele, der har hver sin farve:

Oplev og undersøg

Her er eleven modtagerrollen og skal opleve, indleve sig i, fortolke og perspektivere tekster fra en af de tre tekstkategorier.

Selvskab Her er eleven afsenderrollen og skal selv skabe en tekst fra den tekstkategori, der har været omdrejningspunkt for kapitlet.

Den store tilbagedyst Her skal eleven tænke tilbage på kapitlets indhold og evaluere sin læring og indsats.

Fællesbogens syv kapitler er:

Kapitel 1: Når skrift og lyd fortæller Her introduceres klassen til den fortællende fremstillingsform. Eleverne oplever, undersøger og fortolker to tekster, der kommunikerer hver sin fortælling gennem henholdsvis skrift og lyd. Det drejer sig om Mette Eike Neerlins novelle Manden som havde en nerie i munden og Rikke Mia Skovdals lydfortælling Kællingen og guldkjolen. Det er således litteratur og andre æstetiske tekster, der er fokus. I selvskabsdelen fremstiller hver elev sin egen fortælling; først gennem lyd og herefter gennem skrift.

Kapitel 2: Når billeder fortæller med Her er fokus fortsat på den fortællende fremstillingsform, og med kapitlets første tekst oplever og erfarer eleverne, hvordan billeder kan være aktive medfortællere af en fortælling. Det sker gennem et uddrag af Ane Bjørns billedbog Trylleblik hvor skrift og billeder indgår i et spændende samspil. Herefter oplever eleverne, hvordan billeder og lyd kan være sammen om at kommunikere en fortælling. Det sker gennem Kristin Ulseths kortfilm Odd er et æg som er en animeret filmatisering af Lisa Aisatos billedbog af samme navn (på dansk: Ib er et æg). I selvskabsdelen omskaber hver elev en af filmens scener til et billedbogsopslag.

SAFARIS OVERORDNEDE STRUKTUR

FÆLLESBOGEN

Fællesbogen består, foruden et velkomstkapitel, af syv kapitler. Hvert kapitel indeholder faglige tekster, der formidler danskfagligt stof, tekster fra én af de tre tekstkategorier og oplæg til undersøgende og kreative aktiviteter. Herefter følge et forløb til fremstilling af en tekst den tekstkategori, der har været i fokus gennem kapitlet, og endelig evalueres der til sidst hvert kapitel. Alle syv kapitler er derfor inddelt i tre dele, der har hver sin farve:

Oplev og undersøg Her er eleven i modtagerrollen og skal opleve, indleve sig i, fortolke og perspektivere tekster fra en af de tre tekstkategorier.

Selvskab Her er eleven i afsenderrollen og skal selv skabe en tekst fra den tekstkategori, der har været omdrejningspunkt for kapitlet.

Den store tilbagedyst

Her skal eleven tænke tilbage på kapitlets indhold og evaluere sin læring og indsats.

Fællesbogens syv kapitler er:

Kapitel 1: Når skrift og lyd fortæller Her introduceres klassen til den fortællende fremstillingsform. Eleverne oplever, undersøger og fortolker to tekster, der kommunikerer hver sin fortælling gennem henholdsvis skrift og lyd. Det drejer sig om Mette Eike Neerlins novelle Manden som havde en nerie munden og Rikke Mia Skovdals lydfortælling Kællingen og guldkjolen. Det er således litteratur og andre æstetiske tekster, der er i fokus. I selvskabsdelen fremstiller hver elev sin egen fortælling; først gennem lyd og herefter gennem skrift.

Kapitel 2: Når billeder fortæller med Her er fokus fortsat på den fortællende fremstillingsform, og med kapitlets første tekst oplever og erfarer eleverne, hvordan billeder kan være aktive medfortællere af en fortælling. Det sker gennem et uddrag af Ane Bjørns billedbog Trylleblik hvor skrift og billeder indgår et spændende samspil. Herefter oplever eleverne, hvordan billeder og lyd kan være sammen om at kommunikere en fortælling. Det sker gennem Kristin Ulseths kortfilm Odd er et æg som er en animeret filmatisering af Lisa Aisatos billedbog af samme navn (på dansk: Ib er et æg). selvskabsdelen omskaber hver elev en af filmens scener til et billedbogsopslag.

Kapitel 3: Af kød og blod Her forlades den fortællende fremstillingsform, og eleverne møder den biografiske genre og stifter dermed bekendtskab med den berettende fremstillingsform – altså en fagtekst. Det sker gennem et uddrag af Line Jensens multimodale biografiske værk om Tove Ditlevsen, Tove – en lille digter hvor der kommunikeres gennem både skrift og billeder. I selvskabsdelen fremstiller hver elev en kort beretning om Ole Lund Kirkegaard. I den forbindelse skal eleven samle viden om forfatteren ved at søge både tekst og billeder på nettet.

Kapitel 4: Pletskud Her er der ikke én, men to tekstkategorier spil, idet eleverne oplever portrætfotos (anden æstetisk tekst) og herefter den beskrivende tekst Min skøre, skønne familie (fagtekst). Til trods for at der er tale om to tekstkategorier, gør de begge det samme. De portrætterer personer, men de gør det hver sit medie, og portrætfotografierne har et kunstnerisk sigte. I selvskabsdelen fremstiller hver elev en beskrivende tekst om elevens egne familiemedlemmer med tilhørende fotos.

Kapitel 5: Med hjerte, hundelort og highfive Her handler det om forskellen mellem kommunikation i den fysiske og den digitale verden. I arbejdet med kommunikation den fysiske verden bliver eleverne opmærksomme på, hvordan de her kommunikerer med hele kroppen – stemme, mimik og kropssprog, hvorimod den digitale kommunikation er ansigts- og kropsløs. Eleverne reflekterer over, hvad det betyder for oplevelsen af kommunikationen, både som afsender og modtager. Eleverne forholder sig kapitlet også til deres eget medieforbrug og oplever forskellen på envejskommunikation og kommunikation på sociale medier. De undersøger og reflekterer over forskelle og ligheder kommunikation i den fysiske og digitale verden og bliver bevidste om fordele og ulemper ved begge. I selvskabsdelen udarbejder den enkelte elev en folder om sociale medier.

Kapitel 6: På køleskab, skærm eller plankeværk Her er det brugstekster, der er fokus, og eleverne oplever og undersøger en reklame, et website og forskellige skilte. Kapitlets tekster er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at de har samme afsender, nemlig Zoologisk Have i København. selvskabsdelen fremstiller hver elev et skilt om et hidtil ukendt dyr. Det sker på baggrund af en kort fake news-artikel.

Kapitel 7: Sproget som legeplads Her er der fokus på lyrik og kortprosa, og eleverne oplever og undersøger rim af Marianne Iben Hansen, digte af Synne Lea og kortprosa af Betina Birkjær. Alle tekster har tilhørende billeder af henholdsvis Zarah Juul, Stian Hole og Stine Illum. I selvskabsdelen fremstiller hver elev sin egen lille ABC-bog om tekster.

Til sidst hvert kapitel evaluerer eleven sin læring og indsats.

Som det fremgår, introduceres eleverne gradvist til forskellige modaliteter – uden at modalitetsbegrebet dog nævnes 3. klasse.

Kapitel 3: Af kød og blod Her forlades den fortællende fremstillingsform, og eleverne møder den biografiske genre og stifter dermed bekendtskab med den berettende fremstillingsform – altså en fagtekst. Det sker gennem et uddrag af Line Jensens multimodale biografiske værk om Tove Ditlevsen, Tove – en lille digter hvor der kommunikeres gennem både skrift og billeder. I selvskabsdelen fremstiller hver elev en kort beretning om Ole Lund Kirkegaard. den forbindelse skal eleven samle viden om forfatteren ved at søge både tekst og billeder på nettet.

Kapitel 4: Pletskud

Her er der ikke én, men to tekstkategorier i spil, idet eleverne oplever portrætfotos (anden æstetisk tekst) og herefter den beskrivende tekst Min skøre, skønne familie (fagtekst). Til trods for at der er tale om to tekstkategorier, gør de begge det samme. De portrætterer personer, men de gør det i hver sit medie, og portrætfotografierne har et kunstnerisk sigte. selvskabsdelen fremstiller hver elev en beskrivende tekst om elevens egne familiemedlemmer med tilhørende fotos.

Kapitel 5: Med hjerte, hundelort og highfive Her handler det om forskellen mellem kommunikation den fysiske og den digitale verden. arbejdet med kommunikation i den fysiske verden bliver eleverne opmærksomme på, hvordan de her kommunikerer med hele kroppen – stemme, mimik og kropssprog, hvorimod den digitale kommunikation er ansigts- og kropsløs. Eleverne reflekterer over, hvad det betyder for oplevelsen af kommunikationen, både som afsender og modtager. Eleverne forholder sig i kapitlet også til deres eget medieforbrug og oplever forskellen på envejskommunikation og kommunikation på sociale medier. De undersøger og reflekterer over forskelle og ligheder kommunikation den fysiske og digitale verden og bliver bevidste om fordele og ulemper ved begge. I selvskabsdelen udarbejder den enkelte elev en folder om sociale medier.

Kapitel 6: På køleskab, skærm eller plankeværk Her er det brugstekster, der er i fokus, og eleverne oplever og undersøger en reklame, et website og forskellige skilte. Kapitlets tekster er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at de har samme afsender, nemlig Zoologisk Have København. I selvskabsdelen fremstiller hver elev et skilt om et hidtil ukendt dyr. Det sker på baggrund af en kort fake news-artikel.

Kapitel 7: Sproget som legeplads Her er der fokus på lyrik og kortprosa, og eleverne oplever og undersøger rim af Marianne Iben Hansen, digte af Synne Lea og kortprosa af Betina Birkjær. Alle tekster har tilhørende billeder af henholdsvis Zarah Juul, Stian Hole og Stine Illum. I selvskabsdelen fremstiller hver elev sin egen lille ABC-bog om tekster.

Til sidst i hvert kapitel evaluerer eleven sin læring og indsats. Som det fremgår, introduceres eleverne gradvist til forskellige modaliteter – uden at modalitetsbegrebet dog nævnes i 3. klasse.

IDEER TIL VIDERE TEKSTARBEJDE

Som nævnt indledningsvis kan SAFARI evt. kombineres med andre tekster, og klassen kan også her benytte ideerne til tekstarbejdet, forløbsstrukturen og de kreative tilgange, de efterhånden bliver fortrolige med gennem arbejdet med SAFARI

Oplagt er det et par gange om året at læse en fælles roman eller et fælles billedværk klassen.

Også i dette arbejde kan eleverne med fordel arbejde i grupper, og I kan bruge de samme samtalerammer, som eleverne kender fra SAFARI. Skal klassen læse og arbejde med en fælles roman, kan det anbefales, at du som lærer læser de første par kapitler op, så alle elever år hul på romanen, og klassen træder ind i dens univers samlet flok. Gennem makkersamtaler kan eleverne få sat ord på romanens univers gennem de fire hv-spørgsmål herunder:

•HVEM handler romanen om? Hvem er hovedperson, og hvem er bipersoner?

•HVAD handler romanen om? Hvilken situation er hovedpersonen i? Er handlingen realistisk eller fantastisk? HVOR og HVORNÅR foregår romanen?

Eleverne kan herefter læse videre romanen på egen hånd, men foretag ophold undervejs på velvalgte steder, hvor de igen drøfter det læste i grupper. Du kan evt. give hver elev en læseguide hvori eleverne kan opliste de personer, steder og konflikter, de støder på i romanens forløb, ligesom de kan indsamle gode citater. Læseguiden kan både give eleven overblik over romanens forløb og danne udgangspunkt for gruppernes samtaler. Lad også eleverne udtrykke deres oplevelser af det læste gennem fremstilling af fysiske produkter som foldebøger, tegninger osv., når der gøres ophold.

Til sidst kan den enkelte elev samle de fysiske produkter, der er skabt undervejs, i en stor foldebog af A3-karton, der bliver udtryk for elevens samlede analyse og fortolkning af romanen.

Forslag til fællesromaner og billedværker i 3. klasse:

•Bach-Lauridsen,

SKILLEBLAD

I så fald ryger der Kapitel

30 SAFARI VEJLEDNING 3

Her findes også en udfoldet side-for-side-vejledning til de enkelte kapitler samt de arbejdsark, eleverne skal bruge i forbindelse med scrapbogens aktiviteter.

Med lærervejledningen til SAFARI bliver du som lærer klædt grundigt på til arbejdet med at tilrettelægge en moderne og inspirerende danskundervisning.

SUPERSJÆLDNE. Eleverne skal selv finde på ord, der kan forstærke et budskab, og de noterer dem på side 8 i scrapbogen. Til ordet stor kunne kæmpe- eller ultra- forstærke, til ordet lille kunne -bitte forstærke, til ny kunne sprit- eller splinter- og til gammel kunne fx æld- forstærke. kan evt. fællesskab logge ind på Ultra Nyt eb.dk eller bt.dk og se flere eksempler. Tal den forbindelse om, hvordan rubrikkerne er formuleret helt kort, og kom ind på, hvad de fortæller – og hvad de ikke fortæller. Mange nyhedsmedier laver såkaldte clickbaits; rubrikker, der kun har til hensigt at få læseren til at klikke på rubrikken. Tal om, hvorfor de gerne vil have, at mange klikker på deres nyhed. Selv om mediet er gratis for brugeren, er der penge klik, bl.a. fordi der er annoncer (reklamer) på mange nyhedsmedier, og annonceindtægterne stiger takt med antallet af klik. Derfor gælder det om at få så mange klik som muligt, hvilket gøres ved at vække nysgerrighed og lokke til klik højere grad end at kommunikere et vigtigt budskab. Aktiviteten er således en sproglig øvelse og har til formål, at eleven overvejer og eksperimenterer med sprog samt får viden om rubrikker og breaking news.

FÆLLESBOG S. 27 LEG MED FORTÆLLINGENS HANDLING Eleverne skal nu selv eksperimentere med at skrive rubrikker om nyheden Manden som havde en nerie i munden der fænger og gør læseren nysgerrig. Lad dem evt. først notere på et ark papir, og lad dem, når de har fundet frem til deres endelige breakingbjælker, skrive dem med store, sorte bogstaver på ‘bjælkerne’ øverst på side 9 scrapbogen. Naturligvis skal de bruge den viden, de har opnået om rubrikker og deres særlige måde at kommunikere på, når de formulerer deres rubrikker.

Efterfølgende skal eleverne lave deres eget skærmbillede af en nyhedsoplæser og en breaking-bjælke. Eleverne kan tage et screenshot af en nyhedsoplæser, eller selv tegne en, og under nyhedsværten indsætte deres egen breaking-bjælke. De kan gøre dette ved at lime bjælken ind, eller de kan gøre det digitalt. Skærmbilledet limer eleven ind nederst på side 9 scrapbogen. Her ses eksempler på en 3. klasses arbejde med breaking-bjælker, og som det fremgår, har de benyttet de journalistiske greb for gode og effektive rubrikker:

på side 10 scrapbogen. Her skriver eleven også sine egne tanker om personerne ud fra deres replikker, tanker og handlinger.

FÆLLESBOG S. 28 PERSONKARAKTERISTIK Nu er den enkelte elev klar til at udfærdige en personkarakteristik af henholdsvis barnet og de voksne. Det gøres helt enkelt i en lille foldebog. Forlægget hertil finder du på Kopiark 3. Lad eleverne folde arket langs den stiplede linje og klippe langs de fuldt optrukne linjer. Når bogen er foldet, kan eleven evt. sætte en strimmel dekorationstape langs kanten mod venstre. Den er kun til pynt, men kan give foldebogen et fint udtryk. På forsidens to ’låger’ skriver eleven henholdsvis Barnet og De voksne og bag hver låge skriver eleven en tekst, som instruktionen forklarer på side 11 scrapbogen. Når karakteristikken er færdig, limes den ind på side 11 scrapbogen.

Bagerstivejledningenfinder duenmassekopiarkligetilat printeogbrugeiklassen,nårder

fortællingen er der ingen replikker, men her får hver gruppe tildelt et af de seks opslag og skal finde på replikker, personerne på opslaget kunne sige, og gruppemedlemmerne fremsiger dem på måder, personerne kunne sige det i en Bordet rundt-ramme (se side 18 her vejledningen). Efterfølgende ‘gennemspiller’ i fællesskab fortællingen med replikker. Der vil, afhængigt af klassens størrelse, måske være grupper, der har fået tildelt det samme opslag, men så hører I begge gruppers bud på replikker.

FÆLLESBOG S. 63 FRA BILLEDER TIL SKRIFT Her skal hver enkelt elev omsætte billedernes handlingsforløb til skrift. De skal hver især folde en lille bog af et A4-ark. Det sker med brug af Kopiark 9. Foldebogen kan umiddelbart synes kompliceret, men den er ganske let at folde. Det gøres sådan her:

Når eleverne Foldebogen opslag fra billedbogen, der sker på billedbogens forside. Bagsiden

Efterfølgende et resumé drøfter egne ord. Herefter

FÆLLESBOG S. 63 Billedbogens magisk er oprindeligt gøre, men dag var en magisk verden. Ét er alder, indimellem eleverne finder venner, ferier, dem overveje, udtrykke sig

FÆLLESBOG S. 64 · Eleverne laver, Kopiark 10. Lad kort ud. I kan som herefter som eleven finder side 64 i fællesbogen. magi. Når eleverne gruppe, og nu igen, at man er forskellige. tegne og skrive, Når spillet side 21 i scrapbogen. 45 her vejledningen).

FÆLLESBOG S. 66 · Efter klassen helhed. Klassen side 20her i

60 SAFARI VEJLEDNING

© Trine May Kopiering

arbejdesmedbogenstekster.

ET ÅR MED SAFARI

Et bud på en færdig årsplan med SAFARI ligger klar til dig på Dansklærer-foreningens hjemmeside: dansklf.dk/safari

Årsplanen kan fungere som inspiration og ideoplæg til, hvordan systemet kan tænkes ind i din øvrige årsplan.

Den følger systemets syv kapitler og inddrager tillige de kreative aktiviteter i scrapbogen, der hører til det samlede materiale.

Årsplan for SAFARI 3

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG, 2023

Denne årsplan er tilpasset bogsystemet SAFARI af Trine May og er et ideoplæg til, hvordan systemet kan tænkes ind i årsplanen for danskfaget i 3. klasse.

Årsplanen følger bogens syv kapitler og inddrager tillige de kreative og æstetiske litteraturøvelser i Scrapbog 3, der hører til det samlede materiale. De såkaldt selvskabende øvelser.

Hvert kapitel indeholder faglige tekster, der formidler danskfagligt stof, tekster fra en af de tre tekstkategorier og oplæg til undersøgende og kreative aktiviteter. Herefter følger et forløb til fremstilling af en tekst i den tekstkategori, der har været fokus på gennem kapitlet, og endeligt evalueres der til sidst i hvert kapitel.

Elevens scrapbog, Scrapbog 3, er et alternativ til den traditionelle arbejdsbog. En vigtig pointe er, at en scrapbog ikke er en arbejdsbog, hvori eleven skriftligt besvarer spørgsmål til de tekster, der arbejdes med. En scrapbog er en personlig bog, hvori eleven indsætter tanker, ord, billeder, citater og forskellige produkter, som eleven producerer i arbejdet med fællesbogens tekster.

Der er bevidst ikke angivet tidsestimater undervejs, da de enkelte opgaver, herunder særligt selvskabsopgaverne i Scrapbog 3, vil variere meget fra øvelse til øvelse og ikke mindst fra klasse til klasse. Derfor vil det være op til den enkelte lærer eller det enkelte lærerteam at fastlægge, hvor meget tid, der skal afsættes til forløbene i samspil med klassens øvrige årsplan.

Oktobernovember Kap. 3, s. 79-106, Af kød og blod Oplev og undersøg Tove- en lille digter

En fagtekst af Line jensen, s. 81 Selvskab en beretning om Ole Lund Kirkegaard, s. 102 Den store tilbagedyst, s. 106 Et tillægsmål for kapitlet er, at eleverne erfarer, at én og samme tekst kan kommunikere sit budskab gennemforskellige typer skrift og forskellige typer billeder. Der er i forløbet sprogligt og grammatisk fokus på tid. (Se mere Vejledning 3, s. 72)

Eleverne stifter bekendtskab med den berettende fremstillingsform- altså en fagtekst. Det sker gennem et uddrag af Line Jensens multimodale biografiske værk om Tove Ditlevsen, Tove- en lille digter hvor der kommunikeres gennem billeder og skrift.

hvordan rubrikker nyhedsmedier kommunikerer. (Se mere Vejledning 3, s. 35)

©Dansklærerforeningens Forlag 2023. Print og kopiering af dette materiale er tilladt, forudsat at det sker overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.

Septemberoktober Kap. 2, s. 45-78, Når billeder fortæller med Oplev og undersøg Trylleblik En billedbog af Ane Bjørn, s. 47 Oplev og undersøg Odd er et æg En kortfilm af Kristin Ulseth, s. 68 Selvskab et billedbogsopslag, s. 76.

Den store tilbagedyst, s. 78

Det overordnende mål for kapitlet er, at eleverne opnår viden om, hvad en billedbog og en kortfilm er, og hvordan de to medier kan kommunikere en fortælling forskelligt gennem virkemidler som streg, farver, stemmeføring, musik og andre lyde. (Se mere Vejledning 3, s. 56)

Kapitlet har fortsat fokus på den fortællende fremstillingsform og med kapitlets første tekst oplever og erfarer eleverne, hvordan billeder kan være aktive medfortællere af en fortælling.

Det sker gennem uddrag af af Ane Bjørns billedbog, Trylleblik hvor skrift og billeder indgår i spændende samspil. Herefter oplever eleverne, hvordan billeder og lyd kan være sammen om at kommunikere en fortælling. Det sker gennem Kristin Ulseths kortfilm, Odd er et æg som er en animeret filmatisering af Lisa Aisatos billedbog af samme navn.

I selvskabsdelen omskaber eleverne en af filmen scener til et billedbogsopslag.

4

I selvskabsdelen fremstiller hver elev en kort beretning om Ole Lund Kirkegaard. I den forbindelse skal eleven samle viden om forfatteren ved at søge både tekst og billeder på nettet.

1

©Dansklærerforeningens Forlag 2023. Print og kopiering af dette materiale er tilladt, forudsat at det sker overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.

NovemberDecember Kap. 4, s. 107-136, Pletskud

Oplev og undersøg Et gallaportræt af Per Morten Abrahamsen, s. 110

Oplev og undersøg En portrætserie af Pernille Kaalund, s. 115

Oplev og undersøg Min skøre, skønne familie,

Et portræt af Trine May, s. 124 Selvskab et portræt af din familie, s. 134 Den store tilbagedyst, s. 136 Sprogligt og grammatisk fokus på tillægsord, fagudtryk og udsagnsord, herunder forskellen på handleudsagnsord og stillestående udsagnsord.

(Se mere Vejledning 3, s. 84)

Der er to tekstkategorier spil, idet elever oplever portrætfoto, (anden æstetisk tekst) og herefter den beskrivende tekst, Min skøre, skønne familie (fagtekst) De to tekstkategorier gør det samme. De portrætterer personer, men dog i hver sit medie, og portrætfotografierne har et kunstnerisk sigte.

I selvskabsdelen fremstiller hver elev en beskrivende tekst om elevens egen familie med tilhørende fotos.

JanuarFebruar Kap. 5, s. 137-152, Med hjerte, hundelort og highfive Oplev og undersøg hverdagskommunikation, s. 138 Selvskab en folder, s. 150 Den store tilbagedyst, s. 152 Eleverne erfarer, hvordan vi i virkelighedens verden ikke udelukkende kommunikerer med ord, men også med ansigt, stemme og kropssprog, mens den digitale kommunikation udelukkende foregår gennem ord på skrift og evt. billeder og ikoner som emojies. (Se mere Vejledning 3, s. 93)

Marts-april Kap. 6, s. 153-170 På køleskab, skærm eller plankeværk Oplev og undersøg brugstekster, s. 155 Selvskab et skilt, s. 166 Den store tilbagedyst, s. 170 Der er i forløbet sprogligt og grammatisk fokus på udsagnsord i bydeform og ord, der skifter ordklasse. (Se mere Vejledning 3, s. 100)

6

Her handler det om kommunikation i den fysiske og den digitale verden Eleverne reflekterer og betydningen af afsender- og modtagerforhold i både fysisk og digital forstand. Eleverne forholder sig også til deres eget medieforbrug og oplever forskellen mellem envejskommunikation og kommunikation på sociale medier.

5

Maj-juni Kap. 7, s. 171-199

I selvskabsdelen udarbejder den enkelte elev en folder om sociale medier.

©Dansklærerforeningens Forlag 2023. Print og kopiering af dette materiale er tilladt, forudsat at det sker

Brugsteksterne er fokus, og eleverne oplever og undersøger en reklame, et website og forskellige skilte. Fælles for kapitlets tekster er, at de har samme afsender, nemlig Zoologisk Have i København. I selvskabsdelen fremstiller eleverne hver et skilt om et hidtil ukendt dyr. Det sker på baggrund af en kort fake news-artikel

Sproget som legeplads

Oplev og undersøg rim af Marianne Iben Hansen og Zarah Juul, s. 172

Oplev og undersøg digte af Synne Lea og Stian Hole, s. 182

Oplev og undersøg kortprosa af Betina Birkjær og Stine Illum, s. 189

Selvskab teksternes ABC, s. 197

Den store tilbagedyst, s. 199

Det handler om at lege med sproget, og at sproget kan give anledning til nydelse, begejstring, eftertænksomhed og sjov og ballade.

(Se mere i Vejledning 3, s. 110)

Til sidst er der fokus på lyrikog kortprosa og eleverne oplever og undersøger rim af Marianne Iben Hansen, digte af Synne Lea og kortprosa af Betina Birkjær. Alle tekster har tilhørende billeder af hhv. Zarah Juul, Stian Hole og Stine Illum. I selvskabsdelen fremstiller hver elev sin egen lille ABC- bog om tekster.

©Dansklærerforeningens Forlag 2023. Print og kopiering af dette materiale er tilladt, forudsat at det sker overensstemmelse med skolens aftale med Copydan Tekst & Node.

7

SAFARI – ET MODERNE DANSKSYSTEM

SAFARI 3 fik flotte ord med på vejen af Berit Rye Windfeld i Læsepædagogen 2/2023.

“ […] Førstehåndsindtrykket skaber forventning om et spændende og tidssvarende system, og man bliver bestemt ikke skuffet.

“ […] De danskfaglige input (herunder grammatik) er korte og præcise, og oplæggene til samtaler og egenproduktion er velstrukturerede og motiverende.

“ […] Det skal fremhæves, at det varierede tekstvalg: novelle, billedbog, kortfilm, lydfortælling, billeder, kortfilm, reklamer m.m. gør, at elever med svage afkodningsfærdigheder kan deltage på lige fod med kammeraterne. Par­ og gruppearbejdet er struktureret således, at alle uanset niveau har en veldefineret rolle.

“ […] Scrapbogen erstatter den klassiske arbejdsbog. Mange elever vil nyde muligheden for at klippe, klistre og tegne i bogen, der udmærker sig ved, at der både er plads til elevernes individuelle opsummering, kreativitet og fordybelse.

“ […] Layoutet er yderst vellykket og æstetisk tilfredsstillende. Fællesbogens fotos og illustrationer er varierede og indbyder til fordybelse. De tilhørende arbejdsopgaver/aktiviteter præsenteres i en overskuelig og let genkendelig ramme, således at der er en tydelig struktur på trods af det sprælske billedudvalg.

“ […] Safari 3 får min varmeste anbefaling.

MØD FORFATTEREN

Det er den erfarne og prisbelønnede læremiddelforfatter Trine May, der står bag SAFARI. Trine er oprindeligt uddannet lærer, men har sidenhen videreuddannet sig indenfor dansk, didaktik, læsning og børnelitteratur. Hun har flere gange siddet med i Undervisningsministeriets læseplansudvalg og har desuden fungeret som timelærer i børnelitteratur på læreruddannelsen.

FØLG MED

★ SAFARI har sin helt egen Instagramprofil. Her kan du følge med i udviklingen af systemet, deltage i konkurrencer og få gode idéer til din undervisning.

★ Besøg også dansklf.dk/safari – her finder du alle bøger i systemet, anmeldelser, videoer, info om kurser og meget mere.

★ Har du spørgsmål til SAFARI, eller vil du høre mere om systemet, kan du kontakte redaktionen på forlag@dansklf.dk

GRATIS KURSUS

Hvis I vil vide meget mere om SAFARI, kan I få et gratis kursus med Trine May på jeres skole. Her får I en grundig indføring i systemet og tankerne, der ligger bag. I får et overblik over systemets struktur, didaktikken udfoldes, og I ser eksempler fra testklassernes arbejde.

Det eneste krav er, at I kan samle 24 dansklærere i 3. - 6. klasse. I kan evt. slå jer sammen med en eller flere naboskoler, eller I kan slå kurset op i kommunen.

Er I interesseret i et gratis kursus, så send en e-mail til Trine May på: trinemay@gmail.com

I dette særtryk om SAFARI kan du finde uddrag fra Fællesbogen, Scrapbogen og Lærervejledningen og derigennem danne dig et indtryk af systemet og få en fornemmelse af strukturen, tekstvalget, aktiviteterne og samarbejdsformerne. Læs også om de tanker, der ligger bag systemet, og find ud af, hvordan du booker et helt gratis SAFARI-kursus til din skole.

Tag et kig i bøgerne på dansklf.dk/ safari

Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Erica Price Terp Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Kit Hansen

Illustrationer: Signe Kjær og Stian Hole Trykt hos Tarm Bogtryk A/S, 2023