Uddrag fra "Sansespor 3-4. Hjemsteder"

Sansespor

Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen | Merete Schou von Magius

Forord

Der findes mange magiske ting i verden, selv på de mest umulige steder, men man kan kun se dem, hvis man ved, hvordan man skal kigge.

(Bjørn 2021: Trylleblik)

Du er et sted, og så sker der noget … Denne bog handler om at sanse steder og skrive tekster. Du lærer at bruge dine sanser. Du lærer også, hvordan du kan fastholde det, du sanser og oplever. Det skal du bruge, når du skal skrive en tekst sammen med en skrivemakker.

Bogen har otte kapitler. Det første kapitel fortæller, hvordan I skal arbejde med sansning og skrivning. I de næste seks kapitler arbejder I med steder og tekstskrivning på forskellige måder. I sidste kapitel evaluerer I forløbet.

Når I skriver tekster, skal du og din skrivemakker igennem disse

faser:

Her ser du, hvad sanse- og stedbaseret skrivning sætter fokus

på:

HVORDAN SKAL I ARBEJDE?

Hele klassen arbejder sammen for at få inspiration og gode idéer.

I arbejder individuelt/alene, når I sanser og oplever et sted.

I arbejder sammen i makkerpar om at skrive en tekst.

To makkerpar giver hinanden feedback.

HVOR ENDER JERES TEKST?

Jeres tekster skal sættes i omløb. Det betyder, at I udstiller jeres tekster, så andre kan se, læse og høre dem. I gemmer teksten og andre materialer i jeres personlige portfolio. I bruger ARBEJDSARK C som forside til jeres portfolio.

Sæt teksten i omløb

OM SANSER

Der findes fem sanser, som du sikkert allerede kender:

• høresansen

• lugtesansen

• synssansen

• følesansen

• smagssansen.

Fra sanser til tekster

Mit sted 6

Jeg kan smage med min tunge søde bolsjer og citroner, frikadeller og meloner. Jeg kan smage når du gir’ mig noget rart.

(Wedege og Bjerring: Sansesangen)

SANSEØVELSE MED SMAGSSANSEN

Smagssansen fortæller jer noget om det, der smager surt, sødt, salt eller bittert. Børn har ca. 10 gange så mange smagsløg som en voksen.

Kimsleg for smagssansen: Tag forskellige smagsting med i skole.

Luk øjnene og smag på forskelligt.

Gæt på, hvad det er, I får i munden.

I dette kapitel skal I arbejde med jeres værelser. I skal sanse, undersøge og opleve jeres værelse med alle jeres sanser. Til sidst skal I sammen skrive en tekst i makkerpar.

MØD ET BILLEDE

Se nærmere på billederne, og tal om:

• Hvad sanser I?

• Hvad føler I?

• Hvad kommer I til at tænke på?

FIND

Tal om jeres værelser:

• Hvad bruger I jeres værelse til?

• Deler I værelse med andre?

• Skal man have sit eget værelse?

OPSØG, OPLEV, SANS, FASTHOLD

“Besøg” dit værelse. Bliv der i 20-25 minutter. Læg mærke til det, du sanser:

• Hvad hører du?

• Hvad ser du?

• Hvad mærker du?

• Hvad føler du?

• Hvad lugter/dufter du?

• Er der noget, du kan smage på?

Fasthold det, du sanser, på sansearket:

A. Lav en skitse

B. Udfyld kolonnenotatet

Gem sansearket i din portfolio.

MØD FIKTIVE OG IKKE-FIKTIVE TEKSTER

Læs teksterne, og tal om:

• Hvad fortæller teksterne?

• Hvem er teksterne skrevet til?

• Hvad lægger I mærke til i teksterne (f.eks. særlige ord, udtryk eller layout)?

• Hvilken tekst er fiktiv, og hvilken tekst er ikke-fiktiv?

• Hvordan kan I se det?

Måske kan teksterne inspirere jer, når I skal skrive jeres egen tekst. Tekst 1

Fra Nationalmuseets hjemmeside Natmus.dk

Fattigdom

En et-værelses i baghuset

For 200 år siden kunne der nemt bo en familie med far, mor og fire børn i et et-værelses lejlighed, som den, du ser på billedet. Lejligheden lå i et baghus i Adelgade i København. Halvdelen af Københavns befolkning levede dengang i dyb fattigdom.

I lejligheden var der ikke indlagt vand. Det skulle familien hente i gården, og slæbe op ad de stejle trapper. Det eneste lokum i baghuset havde tre sæder, og det lå også i gården. Det måtte alle husets 75 beboere dele.

De børn, der boede her, efterlod sig ingenting. Alt hvad de ejede, er nok blevet slidt op. Vi må derfor nøjes med at forestille os, hvordan det var at være barn.

Lejlighed i baghuset Adelgade 91A. Huset blev opført i 1773 og revet ned i 1954.

Tekst 2

Uddrag af Kim Fupz Aakeson og Stian Hole: Ting der bliver væk. Se næste side.

SKRIV EN TEKST

I skal nu skrive en tekst sammen i makkerpar, ud fra det I har sanset på jeres værelser.

SKRIV 1

Se på jeres sanseark. Tal om det, I oplevede og sansede på jeres værelse:

• HVORDAN skal jeres værelser bruges i jeres tekst?

• HVAD skal teksten handle om?

• HVORDAN skal teksten være: fiktiv eller ikke-fiktiv?

• HVEM skriver I til (modtager) være?

• HVORFOR skriver I teksten (hensigt)?

Skriv første tekstudkast sammen online i et fælles dokument.

Har I brug for inspiration til jeres tekst? Så kan I læse teksterne i kapitlet igen. I kan kigge på billederne. I kan også arbejde med opgaven i Stedsassistancen på næste side.

STEDSASSISTANCE

Tal om:

• Hvad er et værelse?

• Hvad har I på jeres værelser?

• Hvordan er det indrettet?

• Hvem bestemmer over jeres værelser?

Hvad kan I bruge svarene til i jeres tekst?

Skriv videre på jeres tekst.

SKRIV 2

Få og giv feedback. Brug GUIDE TIL FEEDBACK på side 66.

SKRIV 3

Gennemskriv teksten sammen. Brug den feedback, I har fået. Husk, at det er jeres tekst. I bestemmer, hvad I kan bruge fra feedbacken.

• Lav layout på jeres tekst. Brug GUIDE TIL LAYOUT på side 67.

• Læs korrektur. Brug GUIDE TIL KORREKTUR på side 68.

SÆT TEKSTEN I OMLØB MED EN FOLDEBOG

Teksterne “flytter ind” i husbogen fra kapitel 4 og limes fast.

Gå på besøg hos hinanden, og læs teksterne. I kan også læse dem op for hinanden.

Husbøgerne er nu helt færdige og kan udstilles alle mulige andre steder end på skolen. Find på et sted i jeres lokalområde. Det kan f.eks. være hos en ejendomsmægler, på rådhuset, på biblioteket eller i medborgerhuset.

Gem den trykte tekst i jeres portfolio.

Hjælp til tekstproduktion

Her kan I få hjælp til give feedback, lave layout og læse korrektur i jeres skriveproces.

GUIDE TIL FEEDBACK

Når I har skrevet første udkast af jeres tekst, skal I mødes med et andet makkerpar. De to makkerpar skal give hinanden feedback på deres tekster.

Feedback er:

• når I læser hinandens tekster

• når I stiller spørgsmål til hinandens tekster

• når I hjælper med at gøre hinandens tekster bedre

Brug disse spørgsmål:

1) Kan I se, om teksten er fiktiv eller ikke-fiktiv?

2) Forstår I, hvad teksten handler om?

3) Hvordan kan teksten blive mere spændende, interessant, bedre eller sjovere?

4) Stil også spørgsmål, som I selv finder på. Brug hv-ord: hvorfor, hvordan, hvem, hvad, hvor?

GUIDE TIL LAYOUT

Når I har gennemskrevet jeres tekst, skal I layoute teksten. Så bliver jeres tekst lettere at læse, og andre får lyst til at læse den.

Layout er både tekst og billede.

Layout er den måde, som tekst og billeder er sat op på. Layout er skrifttype og skriftstørrelse.

Layout er farver og former.

Der er forskel på layout i fiktive og ikke-fiktive tekster.

Hvis I har skrevet en fiktiv tekst:

• Titel

• Skrifttype

• Skriftstørrelse

• Linjeafstand

• Afsnit

• Illustration

• Forfatternavn

Hvis I har skrevet en ikke-fiktiv tekst:

• Faktabokse

• Spalter

• Overskrifter

• Skrifttype

• Skriftstørrelse

• Illustration

• Afsnit

• Fotos

• Modeller

• Forfatternavn

Se på bogens fiktive tekster, og få gode ideer til at layoute jeres egen tekst.

Se på bogens ikke-fiktive tekster, og få gode ideer til at layoute jeres egen tekst.

GUIDE TIL KORREKTUR

Som det allersidste skal I læse korrektur på jeres tekst.

Man gennemlæser teksten for at finde og rette fejl. Det kaldes korrektur-læsning.

Teksten skal være let at læse. Tjek:

• Er alle ord stavet rigtigt?

• Er der sat punktummer?

• Begynder alle sætninger med stort bogstav?

• Er alle sætningerne til at forstå?

Grundtanken i Sansespor er, at skriveudvikling hænger sammen med skrivelyst. Elevens personlige følelser, sansninger, oplevelser, associationer og indre billeder medfører en glæde ved selve skriveprocessen, der gør skrivningen meningsfuld og afspejler sig i kvaliteten af den endelige tekst.

I læremidlet bringes elevernes egne undersøgelser, eksperimenter og konkrete erfaringer i spil. Det sker ud fra en sanse- og oplevelsesbaseret tilgang, hvor der er tid til at stoppe op, sanse og inspireres til et konkret forestillingsindhold – uden forudgående fokus på krav om genrer og sprogbrug.

Sansespor er inspireret af stedsteori og forskning inden for skriveog skriverudvikling. Læremidlet henvender sig til 3.-4. klasse.