Everything happens in front of me. So then it like flows into words like water. (Philip)
(Healey, 2019)
Dagens litteratur er kompleks, genrehybrider opstår – ikke mindst inden for de multimodale fakta- og fiktionstekster – og det gør det oplagt at (gen)opdage tilgange til skrivning, der sætter eleven i centrum, snarere end tekstens genremæssige korrekthed.
Vi ønsker at åbne op for en undervisning, hvor elevernes egne undersøgelser, eksperimenter og konkrete erfaringer bringes i spil. En undervisning, hvor der er tid til at stoppe op, sanse og inspireres til et konkret forestillingsindhold – uden overvejende fokus på regler for genrer og sprogbrug. Vores påstand er hermed, at skriveudvikling hænger sammen med skrivelyst.
Ifølge Christina Englund (2019), cand.mag., skønlitterær forfatter og underviser på skrivehold for børn og unge, længes mange børn efter at få lov til at skrive frit og bruge de evner, de har inden for skrivekunsten, i stedet for ofte at få at vide, at deres besvarelse ikke følger opgavekravene, eller at deres måske anderledes tekst ikke passer ind i de genremæssige rammer.
Vi ønsker med dette læremiddel at fokusere på skrivelyst og en sanse- og oplevelsesbaseret tilgang. Det gør vi ud fra den grundtanke, at elevens personlige følelser, sansninger, oplevelser, associationer og indre billeder medfører en glæde ved selve skriveprocessen, der gør skrivningen meningsfuld, motiverer og afspejler sig i kvaliteten af den endelige tekst.
Sansespor er inspireret af stedsteori (Mai & Ringgaard, 2015) og med den stedets betydning for sansning, oplevelse og erindring. Her ser vi en mulighed for at gentænke tekstaktiviteter med fokus på større kompleksitet – i forhold til såvel form som indhold. Denne tilgang giver mulighed for, at læreren kan honorere den opfindsomhed, som mange af eleverne besidder, så intet går tabt. Evnen til at gå andre veje og komme med en helt anden løsning kan være værdifuld i elevernes tekstproduktion (Englund, 2019).
Sansespor er yderligere inspireret af ny forskning inden for creative writing, der fokuserer på udvikling af elevens egen skriveridentitet. Dette indebærer, at elevernes egne forestillinger er centrale med deraf følgende frihed, kontrol og ejerskab i skriveprocessen i kontrast til en skoleskrivekultur, hvor modeller og tekststrukturer er styrende.
Vi lægger med dette læremiddel op til en metodisk brug af steder, hvor der skabes rum for en undersøgende tilgang og form for langsomhed, hvor der er tid til at stoppe op og sanse, sætte egne erfaringer i spil og udvikle konkrete forestillinger i dialog med andre.
Læremidlets eksempler og aktiviteter er afprøvet sammen med en 4. klasse på Lille Værløse skole og lærerstuderende på Professionshøjskolen Absalon.
I håb om, at Sansespor vil få ordene til at flyde som vand. Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen og Merete Schou von Magius
Alle har en historie. Alle steder har en historie. Har stederne din?
Vi befinder os altid et sted, og derfor er stedet fundamentalt for vores eksistens. Dette er afsættet for stedsteori, og således også afsættet for læremidlet Sansespor, som introducerer sanse- og stedbaserede skrivehandlinger. Læremidlets hensigt er at inspirere og motivere til at skrive – at eleverne får lyst til at skrive ud fra oplevelser af og på konkrete fysiske steder.
Tankerne bag læremidlet er, at stederne sker i mødet med eleverne, og dermed er intentionen at aktivere elevernes skrivelyst ved at stilladsere dette møde ud fra en undersøgende og oplevelsesorienteret tilgang, der på én gang påstår og efterspørger:
Alle har en historie. Alle steder har en historie. Har stederne din?
Et sted er ikke bare; et sted er noget, der finder sted.
Alle steder består af bestemte objekter, stemninger, fænomener, artefakter og eventuelt personer, som eleven møder på stedet. Stedet bliver en autentisk læringsarena, hvor sanser og krop aktiveres, og eleven forbindes med stedet. Nordisk forskning anvender begrebet stedbaseret læring (Storgaard, 2018), der indebærer, at stedets kvaliteter anvendes som en del af undervisningen, og et nyere norsk forskningsprojekt (Hundal & Hallberg, 2022) konkluderer, at skrivning i “uterommet” kan give betydelige bidrag til elevernes skriveudvikling, hvor primære erfaringer (sansninger) på steder bearbejdes som sekundære erfaringer, som tekst, i klasseværelset.
Oplevelsen af stedet på stedet ud fra en sansebaseret tilgang er fundamental og dermed perciperer kroppen stedet – og omvendt. Dette betyder, at steder ikke blot er steder, men sker (Mai & Ringgaard, 2015), og fordi de sker, egner de sig godt til at blive fortalt. Hvordan de skal fortælles, er op til den enkeltes oplevelse af det pågældende sted.
Opsøg – Sans – Fasthold – Skriv er de centrale elementer i Sansespor, og med disse elementer signaleres materialets teoretiske afsæt, nemlig kreativ og sansebaseret skrivning.
Læremidlet er inspireret af stedsteori som litteraturteoretisk afsæt. Her tematiseres stedet som fundamentalt for det litterære arbejde, ud fra den opfattelse at kategorierne rum, tid og jeg samles i stedet:
Du befinder dig altid et sted på et bestemt tidspunkt. Dermed er du placeret i rum og tid, og det betyder, at der ingen andre steder i verden foregår netop det møde eller den begivenhed, hvor netop
du befinder dig på et bestemt punkt i rummet på et bestemt tidspunkt (Larsen, 2018). Med andre ord så har et bestemt sted en bestemt tidslighed og en bestemt og fundamental funktion i handlingen (Mai & Ringgaard, 2015), der kan åbne op for arbejdet med tekster.
Hermed kan ethvert sted betragtes som et specifikt og unikt skæringspunkt, der samler oplevelser, historier, sprog og tanker. I en tekstanalyse er det således interessant at sætte sig i nogens sted – dvs. fortællerens – ved helt konkret at stille sig på det sted, hvor fortælleren står, for at lade læseoplevelsen smelte sammen med fortællerens oplevelse.
Dermed er et sted ikke bare, men et sted er noget, der finder sted (Mai & Ringgaard, 2015). Det betyder, at stedet først bliver til i mødet med det enkelte menneske og dermed den enkelte elev.
Hvor stedbaseret læsning bruges som en litteraturpædagogisk metode, bruger Sansespor teorien om stedets betydning som en konkret metode til igangsættelse af skriveprocesser samt udvikling af skrivefærdigheder. Dette indebærer en stedbaseret skrivning og dermed en fysisk tilstedeværelse på et konkret sted. Herved får eleverne aktiveret hele deres sanseapparat, hvor kroppen registrerer alle sanseindtryk på det specifikke sted, og den enkelte elevs sansning og oplevelse af stedet bliver unik. Sansning er en neurobiologisk proces og dermed en førsproglig og kropslig aktivitet, der forankrer oplevelser via sanserne. Når sanseoplevelser videreudvikles til sproghandlinger, opstår der en synergi mellem disse, der faciliterer og forankrer læring. De sansebaserede oplevelser på, og af, et sted danner forestillingsbilleder, der giver indhold til hukommelsen, til tænkningen og til sproget (Schilhab, 2017).
Ovenstående kan illustreres således:
Individuelle sted- og sansebaserede oplevelser: TID + RUM + JEG
Individuelle stedbaserede feltnoter: Skitse og kolonnenotat
Makkerskrivning:
Tekstens HVAD: Teksten må handle om noget – der er et indhold, som skal skrives frem
Tekstens HVORFOR: Teksten må have en hensigt
Tekstens HVEM: Teksten må henvende sig til nogen
Tekstens HVORDAN: Teksten må tilpasses situationen i form og indhold
Hvad ser jeg, føler jeg, hører jeg, lugter jeg, smager jeg, erfarer jeg – og hvordan husker jeg det?
Sansning af stedet er essentiel. Gennem sansning etableres uforudsigelige personlige og følelsesmæssige oplevelser på stedet, der skaber en relation mellem eleven og stedet. Denne relation er det konkrete afsæt for en kreativ skriveproces, hvor der lægges vægt på det personlige stofvalg med plads til følelser, fabulering og fantasi uden ydre formkrav (Dysthe, 2005).
Det handler om at komme i nærkontakt med stedet og her fokusere på: Hvad ser jeg, føler jeg, hører
jeg, lugter jeg, smager jeg, erfarer jeg – og hvordan husker jeg det?
Den kropslige forankring er essentiel, og derfor handler det i første omgang om at opleve stedet uden sprogets mellemkomst – med andre ord at førskrive med kroppen og ikke hovedet, at finde og ikke finde på
Erindring og steder er knyttet sammen, og den kropslige sansning af stedet fæstner sig som en erindring. Eleverne fastholder erindringen konkret på stedet med skitser og kolonnenotater. Derved er fundamentet lagt for den forestillingsverden, som eleverne danner og skriver ud fra.
Det handler om at få eleven til at åbne sig mod
omverdenen og lade sansninger og oplevelser på et konkret sted inspirere til tekstens indhold og efterfølgende form. Eleven frigør sig fra vaneforestillinger og skolske forventninger og aflokker virkeligheden nye, anderledes og uforudsigelige vinkler – med stedet som centrum. Målet er ikke de fysiske identifikationer af sansningerne, men de oplevelser sanseindtrykkene bibringer. Sanseindtryk, der er dynamiske stimuleringer, som både engagerer og udfordrer.
At arbejde kreativt med skriveprocessen giver eleverne mulighed for at dyrke det fantasifulde og idérige sprog og styrker sansen for den unikke stemme og de evner, eleverne har som skribenter og som mennesker (Engberg, 2019).
Hvad får det dig/jer til at tænke, føle og forestille dig/jer ved at være lige dér på det sted på det tidspunkt?
Sansespor opfatter steder som undervisningsarenaer med indbyggede didaktiske egenskaber,
hvor læringen tager udgangspunkt i oplevelsen af det situationelle, det rumlige og det materielle.
Stedet er afsættet for hele skriveprocessen, og et sted defineres i den forbindelse således:
• Et sted er konkret – dvs. det kan udpeges på et kort.
• Et sted har en fysisk form – dvs. den fysiske udformning af en lokalitet, som fx huse, veje, træer, bænke, etc.
• Et sted er til i tid.
• Et sted siger den, der møder det, noget. Dvs. der er/skabes en relation til stedet og dermed en følelsesmæssig tilknytning eller personlig oplevelse, som man får, eller har, til et sted. (Mai
& Ringgaard, 2015)Den individuelle sansning er essentiel som udgangspunkt for motivation og afsæt for den efterfølgende skriftkodning. Denne udvikles i fællesskab med andre, idet det er motiverende og berigende at skrive sammen med andre, og skriveprocesser betragtes som dynamiske, hvor eleverne gennem hele processen engageres i at udvikle og tilpasse idéer, udkast og produkter (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019). Dette sker i samarbejde med en makker, ud fra respons fra andre makkerpar samt læreren.
Skriveprocessen kan illustreres således:
Her tydeliggøres læremidlets opbygning, og dermed hvordan sansning af et sted skaber motivation, der omsættes til skriftkodning og formidles i tekst – alt efter inspiration og motivation. De stedbaserede sansninger motiverer og giver energi, og inspirerer eleverne til selv at styre mod emner og fremstillingsformer, der fænger dem.
Eleverne overvejer selv om teksten skal være fiktiv eller ikke-fiktiv, hvilket indebærer overvejelser over hensigten med teksten, modtagere, indhold, form, sprog og layout m.v. Dette er et valg, som eleverne foretager og justerer løbende igennem skriveprocessen ud fra, hvad oplevelsen af og på stedet inspirerer dem til:
Duften af skovbund. Et vindue, der står åbent. Lyden af biler. Lugten i opgangen. Varmen i stuen. Rod på værelset. Kulden i hulen. Lyden af fuglesang. En hund, der gør.
Valg af tekstkategori er under indflydelse af makkerparrets diskussioner og eventuel inspiration fra afsnittet “Mød fiktive og ikke-fiktive tekster” (se side 15).
Der kan skrives om alt, for der er litteratur (fiktiv eller ikke-fiktiv) i det meste – også i elevernes egen virkelighed, hvor fantasien gerne må få frit spil.
I et Fælles Mål-perspektiv er det centrale: “(...) udviklingen af elevernes skrivekompetence som grundlag for at fremme elevernes erkendelse, refleksion, fantasi og mulighed for deltagelse socialt og fagligt.” (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019).
Arbejdet med Sansespor fører frem mod:
• at eleverne får lyst til at skrive på baggrund af egne sansninger, oplevelser og tanker i samspil med andre
• at eleverne bevæger sig fra idéudkast til færdig tekst ved at udvikle og tilpasse ideer, udkast og produkter ud fra engagerende skriveprocesser –fra sans til samling.
• at eleverne udtrykker sig sammenhængende i skrift ud fra selvvalgt tekstkategori.
• at eleverne udvikler egen skriveridentitet.
Arbejdsformerne varierer mellem individuel sansning, sanseøvelser i dialogcirkler i et fælles forum, diskussioner på klassen og i makkerpar samt makkerskrivning. Dialogcirkler fungerer på den måde, at eleverne sidder i en cirkel og kan se hinanden i øjnene, mens faglige emner diskuteres. Læreren fungerer som facilitator, der kan stille åbne spørgsmål for at holde diskussionerne i bevægelse.
Sansningen er det første afsæt for skrivningen, og da sansningen er individuel og unik for den enkelte elev, foregår dette individuelt og vha. varierede udtryksformer med skitser og kolonnenotater. Dette flytter det indledende fokus fra ord og skriftliggørelse til sansning og fordybelse ud fra andre fastholdelsesformer med indbyggede differentieringsmuligheder.
I de efterfølgende faser arbejdes med makkerskrivning, der er et vigtigt fundament. Her udveksles sanseoplevelser ud fra fastholdelseselementerne. Disse fungerer som feltnoter, hvorudfra idéer opstår og tager form, og skriveprocessen starter.
Skriftkodningen organiseres som makkerskrivning, ved at eleverne to og to skriver i det samme dokument dvs. online. Makkerskrivningen skaber rum for kreativ ideudveksling, hvor eleverne forhandler det faglige indhold med hinanden og konstruerer deres tekst sammen i et fælles dokument. Derved udvikler eleverne deres samarbejdsog samskabelseskompetence, hvor de både kan bidrage med eget input og lære, at tekster skabes i fællesskaber, jf. det demokratiske dannelsesprojekt (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019; Brok, Bjerregaard & Korsgaard, 2015).
Makkerskrivningen åbner for flow i skriveprocessen, idet makkerskriverne kan udfordre og støtte hinanden ud fra deres individuelle kompetencer i skriveprocessens faser. Den åbner op for at opdage og lære noget nyt hos, og af, hinanden. Den muliggør egen indflydelse og styring, så eleverne kan føle og tage ejerskab over skriveprocessen.
Læremidlets metode tager udgangspunkt i den enkelte elevs erfaringer og forudsætninger i de sansebaserede oplevelser af og på steder, så alle elever er tilpas udfordrede i arbejdet med elevbogen. Dette understøttes af de forskellige muligheder for læringsstile, som førskrivningen lægger op til, hvor der indhentes sansebaserede feltnoter (henholdsvis skitse og kolonnenotat).
Det er motiverende og udviklende for elever at skrive sammen. Makkerskrivningen indfrier mange elevers behov for differentiering, fordi makkerparret kan inspirere og fastholde hinanden i skriveprocessens mange faser. At valget af tekstkategori (fiktiv - ikke-fiktiv) er fri, medfører, at svagere skrivere kan vælge at skrive om noget, der interesserer dem. De er således ikke bundet af genrekonventioner, men udelukkende af at skulle skrive en tekst, som de selv bestemmer indholdet i (Eken, 2010).
Endvidere indeholder elevbogen kapitlet “Hjælp til tekstproduktion” med afsnittene “Guide til feedback”, “Guide til layout” og “Guide til korrektur”. Her kan eleverne opsøge yderligere inspiration samt stilladsering og eksemplificering af de forskellige elementer alt efter behov.
Læremidlet opererer med formativ elev-elev-feedback, hvilket er svært for de fleste elever, og derfor skal trænes. En forudsætning for en vellykket feedback er, at eleverne i makkerpar skriver i skolen (ikke som hjemmeopgave), så det andet makkerpar, der skal give feedback, kan opsøges i klasselokalet, når det giver mening i processen. Det er væsentligt, at makkerparrene tager udgangspunkt i de formulerede feedbackspørgsmål (s. 67). Disse sikrer, at feedbacken gives og fås, på det som er relevant og aktuelt i forhold til teksten, og dermed at feedbacken rent faktisk kan bruges.
Dette understøttes af omfattende forskning i feedback, der netop peger på, at feedback støtter elevernes læring, hvis den gives ud fra kriterier, hvor eleverne udvikler sig fra passive modtagere til aktive opsøgere af feedback (Christensen, 2021).
Dette støtter såvel forbedring af teksten som elevernes udvikling som skrivere, hvor de lærer at opsøge, få og give feedback samt dermed også at overvåge egen arbejdsproces og -produkt.
Det formodes, at eleverne i 3. og 4. klasse ikke er vant til at arbejde med formativ evaluering og løbende feedback på deres skriveopgaver (uanset om der er tale om elev-elev-feedback eller lærer-elev-feedback). Det vil være kulturforandrende, da de skal forstå og tilegne sig en ny skrivepraksis (Brok, Bjerregaard & Korsgaard, 2015). Derfor er der brug for, at læreren kan træde til og stilladsere elev-elev-feedbacken ved at bidrage med spørgsmål i feedbackprocessen, hvis makkerparrene har brug for det.
Eleven som skribent og lærerens rolle i undervisningen
I Sansespor er den sanse- og stedbaserede tilgang afsæt for kreativ skabelse og innovativ fremstilling af tekster. Eleven får identitet som undersøgende og kreativ skriver samt ansvarlig deltager med fokus på den personlige, meningsfulde skrivning, skriveglæde og udvikling af et skrivehåndværk.
Dette har betydning for lærerens rolle i undervisningen, hvor læreren skal skifte mellem en række forskellige funktioner:
• igangsætte (i de indledende sanseøvelser, undersøgelse af billeder og fiktive og ikke-fiktive tekster)
• organisere (hvornår der skal gives feedback, hvem der skal være i makkerpar, osv.)
• coache/vejlede (undervejs i skriveprocessen, fx når der er behov for en samtale med et makkerpar om personlige skriveformål, jf. undervisningsdifferentiering)
• stilladsere (fx ved at stille supplerende spørgsmål i feedbackgruppernes feedback, som eleverne kan indoptage i egen feedback)
• modellere (fx ved selv at sanse og skrive en tekst efterfølgende, som kan indgå i den løbende dialog med eleverne, og som samtidig motiverer eleverne til selv at skrive)
• undervise (fx undervejs i skriveprocessen, hvis et eller flere makkerpar eller hele klassen har brug for et fagligt oplæg, fx i forhold til en særlig del af skriveprocessen, en bestemt fremstillingsform, som eleverne ønsker at benytte i deres tekst, eller til dele af det at layoute en tekst)
• deltage i øvelser på lige fod med eleverne (fx sanseøvelserne)
• evaluere (igangsætte og være ordstyrer i den afsluttende evaluering).
I tilknytning til lærerens rolle er der udarbejdet en liste over nødvendige funktionelle læremidler, der knytter sig til læremidlets aktiviteter (se s. 21).
Sansespor læner sig op ad faghæftet for faget dansk, idet det tager udgangspunkt i faghæftets tekstbegreb. Faghæftet opererer med tre danskfaglige kategorier af tekster:
Tekster, som giver perspektiver på egen og andres livsverden
Tekster, der formidler viden om verden
Tekster, der har en bestemt funktion i en kommunikationssituation
Sansespor. Hjemsteder simplificerer dette ved at fokusere på hhv. fiktive og ikke-fiktive tekster, såvel i elevernes undersøgelse af tekster som i egen tekstproduktion.
Faghæftet anvender begrebet fremstillingsformer:
Fremstillingsformer henviser til den måde, teksten giver information på. I alle kategorier af tekster indgår der fremstillingsformer, der signalerer tekstens formål. Fremstillingsformerne afspejler sig i tekstens sproglige træk og ofte også i tekstens struktur. Nogle gange vil der i en tekst primært være tale om én fremstillingsform, andre gange vil der være en blanding af flere forskellige fremstillingsformer i samme tekst. De væsentligste fremstillingsformer, grundskolens tekster betjener sig af, er kendetegnet ved, at de vil:
• Berette/fortælle med henblik på at underholde, engagere og give adgang til opdigtede scenarier og situationer, der kan være mere eller mindre realistiske.
• Berette/fortælle med henblik på at give indblik i faktiske hændelser, der er sket eller vil ske.
• Beskrive med henblik på at give læseren adgang til beskrivelser af ting, dyr, fænomener, begreber eller steder.
• Instruere med henblik på at sætte læseren i stand til at gøre noget bestemt.
• Forklare med henblik på at give indblik i årsager og følger, eller hvordan noget virker.
• Argumentere med henblik på at fremlægge synspunkter og argumenter for disse.
• Reflektere med henblik på at udforske et tema, egne tanker eller egen situation.
(Børne- og Undervisningsministeriet, 2019)
Sansespor. Hjemsteder har fokus på de tre øverste fremstillingsformer (vores markering), jf. færdigheds- og vidensområder og -mål efter 4. klassetrin (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019).
Læremidlets syn på genre er funktionelt og ikke formelt. Dette valg understøttes af faghæftet, der formulerer følgende omkring samspillet mellem tekstkategori, fremstillingsform og genre:
Det er ikke et mål at nå alle genrer i danskundervisningen. Men det er et mål at nå omkring alle tekstkategorier og de nævnte fremstillingsformer og på den baggrund vælge eksemplarisk indhold at gå i dybden med i udvalgte, genrespecifikke tekster.
Begreberne tekstkategori, fremstillingsform og genre kan støtte refleksionen over et alsidigt tekstvalg i undervisningen, der giver anledning til, at eleverne oplever, undersøger og diskuterer tekster i forhold til tekstens oprindelige formål, eget formål med læsningen, den historiske kontekst, kommunikationssituationen og det medie, de optræder i.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at tekster foregår i tid og rum og læses i konkrete situationer, som kan adskille sig fra tekstens oprindelige formål. Det vil derfor sjældent være hensigtsmæssigt at kategorisere tekster i fastlåste kasser.
(Børne- og Undervisningsministeriet, 2019)
SANSEARK A SKITSE
SANSEARK B KOLONNENOTAT
ARBEJDSARK C FORSIDE TIL PORTFOLIO
(Vend arket lodret eller vandret)
Navn Dato
Grundtanken i Sansespor er, at skriveudvikling hænger sammen med skrivelyst. Elevens personlige følelser, sansninger, oplevelser, associationer og indre billeder medfører en glæde ved selve skriveprocessen, der gør skrivningen meningsfuld og afspejler sig i kvaliteten af den endelige tekst.
I læremidlet bringes elevernes egne undersøgelser, eksperimenter og konkrete erfaringer i spil. Det sker ud fra en sanse- og oplevelsesbaseret tilgang, hvor der er tid til at stoppe op, sanse og inspireres til et konkret forestillingsindhold – uden forudgående fokus på krav om genrer og sprogbrug.
Sansespor er inspireret af stedsteori og forskning inden for skriveog skriverudvikling. Læremidlet henvender sig til 3.-4. klasse.