Uddrag fra "Sansespor 7-8. Mødesteder. Lærervejledning".

Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen | Merete Schou von Magius

✏✏ ✏✏

Sansespor

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏ ✏

MØDESTEDER

✏ ✏ ✏

7-8

✏

✏ ✏

✏✏

Lærervejledning

✏

✏

✏

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏✏

✏✏✏✏✏

✏

✏

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏✏✏✏ ✏

✏

✏

✏

✏

✏✏✏

✏

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏ ✏ ✏

✏✏✏✏✏ ✏✏✏✏✏✏✏ ✏✏✏ ✏

✏

✏

✏✏

Sansespor er inspireret af stedsteori og nyere forskning inden for creative writing. Læremidlet henvender sig til 7.-8. klasse.

✏

✏✏✏

I læremidlet bringes elevernes egne undersøgelser, eksperimenter og konkrete erfaringer i spil. Det sker ud fra en sanse- og oplevelsesbaseret tilgang, hvor der er tid til at stoppe op, sanse og inspireres til et konkret forestillingsindhold – uden forudgående fokus på krav om genrer og sprogbrug.

✏✏✏✏✏ ✏

✏ ✏ ✏ ✏

✏✏

✏✏✏✏✏

Grundtanken i Sansespor er, at skriveudvikling hænger sammen med skrivelyst. Elevens personlige følelser, sansninger, oplevelser, associationer og indre billeder medfører en glæde ved selve skriveprocessen, der gør skrivningen meningsfuld og afspejler sig i kvaliteten af den endelige tekst.

✏

✏✏✏

✏ ✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏✏✏ ✏

✏✏✏✏✏✏✏ ✏

SANSESPOR omslag LV 7-8 blå.indd 1

✏✏

✏

✏

✏

✏

DANSKLÆRERFORENINGENS FORL AG

09/11/2021 11.11

✏

Sansespor ØP D PE ES ST TE EDDE ERR SM TO

✏✏ ✏

✏

✏✏✏ ✏

7-8

Lærervejledning ✏ ✏

✏ ✏

✏ ✏✏✏✏✏ ✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏✏✏

✏

✏

✏✏ ✏

✏

✏✏✏

✏

✏✏✏

✏

✏

✏✏

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏ ✏ ✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen | Merete Schou von Magius

✏

✏

✏

✏ ✏

✏✏✏

DANSKLÆRERFORENINGENS FORL AG

Sansespor 7-8 LV materie til tryk.indd 1

09/11/2021 12.02

✏✏✏✏✏✏

✏

✏

✏

✏

✏✏✏✏

✏✏✏

✏✏✏✏✏✏✏

✏

✏✏✏

✏✏ ✏✏✏

✏✏ ✏✏✏✏

✏ ✏

✏

✏

✏

✏✏✏✏

✏

✏

✏

✏✏ ✏

✏✏✏✏

✏

✏✏

✏✏ ✏

✏

✏

✏✏

✏✏ ✏ ✏ ✏ ✏✏

✏

✏

✏

✏

✏✏✏

✏ ✏✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

Sansespor 7-8 LV materie til tryk.indd 2

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏✏

✏

✏ ✏

✏

✏

✏

✏

✏✏

✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏

✏

✏

✏✏

✏

✏✏

✏✏✏✏✏✏✏ ✏

✏

✏✏

✏✏✏ ✏✏✏

✏ ✏✏

✏

✏✏✏

✏✏✏

✏✏✏✏

✏

✏✏

✏

✏✏✏✏✏

✏

09/11/2021 12.02

✏✏✏

Indhold Forord 4 Indledning 5 Guide til læremidlet 6 Stedsteori – et teoretisk afsæt 6 Stedsteori og kreativ skrivning 7 Stedsteori og sanseorienteret didaktik 8 Stedsteori og faghæftet for faget dansk 11 Elevbogens elementer 13 Elevbogens kronologi 14 Elevbogens inddeling 14 Faserne 15 Evaluering 18 Hjælp til tekstproduktion 19 Funktionelle læremidler i brug 22 Kapitel 1: Introduktion 23 Kapitel 2: Skolens mødesteder 24 Kapitel 3: Kulturens mødesteder 24 Kapitel 4: Bevaringsværdige mødesteder 25 Kapitel 5: Vores mødesteder 25 Kapitel 6: Virtuelle mødesteder 26 Kapitel 7: Eksperimentarium 26 Kapitel 8: Evaluering 27 Litteratur 28 Arbejdsark 29

✏

✏

✏✏✏

✏✏✏✏✏✏✏

Sansespor 7-8 LV materie til tryk.indd 3

✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏

✏✏✏✏

✏✏✏

09/11/2021 12.02

Forord

Everything happens in front of me. So then it like flows into words like water. (Philip) (Healey, 2019) Dagens litteratur er kompleks, genrehybrider opstår – ikke mindst inden for de multimodale faktaog fiktionstekster – og det gør det oplagt at (gen)opdage tilgange til skrivning, der sætter eleven i centrum snarere end tekstens genremæssige korrekthed.

Vi ønsker at åbne op for en undervisning, hvor elevernes egne undersøgelser, eksperimenter og konkrete erfaringer bringes i spil. En undervisning, hvor der er tid til at stoppe op, sanse og inspireres til et konkret forestillingsindhold – uden overvejende fokus på regler for genrer og sprogbrug. Vores påstand er hermed, at skriveudvikling hænger sammen med skrivelyst.

Ifølge Christina Englund (2019), cand.mag., skønlitterær forfatter og underviser på skrivehold for børn og unge, længes mange børn efter at få lov til at skrive frit og bruge de evner, de har inden for skrivekunsten, i stedet for ofte at få at vide, at deres besvarelse ikke følger opgavekravene, eller at deres måske anderledes tekst ikke passer ind i de genremæssige rammer.

Vi ønsker med dette læremiddel at fokusere på skrivelyst og kreativ skrivning og dermed en sanse- og oplevelsesbaseret tilgang. Det gør vi ud fra den grundtanke, at elevens personlige følelser, sansninger, oplevelser, associationer og indre billeder medfører en glæde ved selve skriveprocessen, der gør skrivningen meningsfuld, motiverer og afspejler sig i kvaliteten af den endelige tekst.

Sansespor er inspireret af stedsteori (Mai & Ringgaard, 2015) og med dén stedets betydning for sansning, oplevelse og erindring. Her ser vi en mulighed for at gentænke tekstaktiviteter med fokus på større kompleksitet – i forhold til såvel form som indhold. Denne tilgang giver mulighed for, at læreren kan honorere den opfindsomhed, som mange af eleverne besidder, så intet går tabt.

Evnen til at gå andre veje og komme med en helt anden løsning kan være værdifuld i elevernes tekstproduktion (Englund, 2019).

Sansespor er yderligere inspireret af ny forskning inden for creative writing, der fokuserer på udvikling af elevens egen skriveridentitet. Dette indebærer, at elevernes egne forestillinger er centrale med deraf følgende frihed, kontrol og ejerskab i skriveprocessen i kontrast til en skoleskrivekultur, hvor modeller og tekststrukturer er styrende.

Vi lægger med dette læremiddel op til en metodisk brug af steder, hvor der skabes rum for en undersøgende tilgang og form for langsomhed, hvor der er tid til at stoppe op og sanse, sætte egne erfaringer i spil og udvikle konkrete forestillinger i dialog med andre.

Læremidlets eksempler og aktiviteter er afprøvet sammen med lærerstuderende på Professionshøjskolen Absalon.

I håb om, at Sansespor vil få ordene til at flyde som vand.

Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen og Merete Schou von Magius

4

Sansespor 7-8 LV materie til tryk.indd 4

09/11/2021 12.02

Indledning

Alle har en historie. Alle steder har en historie. Har stederne din?

Vi befinder os altid et sted, og derfor er stedet fundamentalt for vores eksistens. Dette er afsættet for stedsteori, og således også afsættet for læremidlet Sansespor, som introducerer sanse- og stedbaserede skrivehandlinger. Læremidlets hensigt er at inspirere og motivere til at skrive – at eleverne får lyst til at skrive ud fra oplevelser af og på konkrete fysiske steder.

Tankerne bag læremidlet er, at stederne sker i mødet med eleverne, og dermed er intentionen at aktivere elevernes skrivelyst ved at stilladsere dette møde ud fra en undersøgende og oplevelsesorienteret tilgang, der på én gang påstår og efterspørger: Alle har en historie. Alle steder har en historie. Har stederne din?

5

Sansespor 7-8 LV materie til tryk.indd 5

09/11/2021 12.02

Guide til læremidlet

STEDSTEORI – ET TEORETISK AFSÆT Et sted er ikke bare; et sted er noget, der finder sted.

Oplevelsen af stedet på stedet ud fra en sansebaseret tilgang er fundamental og dermed perciperer kroppen stedet – og omvendt. Dette betyder, at steder ikke blot er steder, men sker (Mai & Ringgaard, 2015), og fordi de sker, egner de sig godt til at blive fortalt. Hvordan de skal fortælles, er op til den enkeltes oplevelse af det pågældende sted.

Opsøg – Sans – Fasthold – Skriv er de centrale elementer i Sansespor, og med disse elementer signaleres materialets teoretiske afsæt, nemlig kreativ og sansebaseret skrivning.

Læremidlet er inspireret af stedsteori som litteraturteoretisk afsæt. Her tematiseres stedet som fundamentalt for det litterære arbejde, ud fra den opfattelse at kategorierne rum, tid og jeg samles i stedet: Du befinder dig altid et sted på et bestemt tidspunkt.

Dermed er du placeret i rum og tid. Det betyder, at der ingen andre steder foregår netop det møde eller den begivenhed, hvor netop du befinder dig på et bestemt punkt i rummet på et bestemt tidspunkt (Larsen, 2018). Med andre ord så har et bestemt sted en bestemt tidslighed og en bestemt og fundamental funktion i handlingen (Mai & Ringgaard, 2015), der kan åbne op for arbejdet med tekster.

Hermed kan ethvert sted betragtes som et specifikt og unikt skæringspunkt, der samler oplevelser, historier, sprog og tanker. I en tekstanalyse er det således interessant at sætte sig i nogens sted – dvs. fortællerens – ved helt konkret at stille sig på det sted, hvor fortælleren står, for at lade læseoplevelsen smelte sammen med fortællerens oplevelse.

Dermed er et sted ikke bare, men et sted er noget, der finder sted (Mai & Ringgaard, 2015). Det betyder, at stedet først bliver til i mødet med det enkelte menneske og dermed den enkelte elev.

Hvor stedsteori kan bruges som konkret litterær analysemetode, bruger Sansespor teorien om stedets betydning som en konkret metode til igangsættelse af skriveprocesser samt udvikling af skrivefærdigheder. Dette indebærer en stedbaseret skrivning og dermed en fysisk tilstedeværelse på et konkret sted. Herved får eleverne aktiveret hele deres sanseapparat, hvor kroppen registrerer alle sanseindtryk på det specifikke sted, og den enkelte elevs sansning og oplevelse af stedet bliver unik.

Sansning er en neurobiologisk proces og dermed en førsproglig og kropslig aktivitet, der forankrer oplevelser via sanserne. Når sanseoplevelser videreudvikles til sproghandlinger, opstår der en synergi mellem disse, der faciliterer og forankrer læring. De sansebaserede oplevelser på, og af, et sted danner forestillingsbilleder, der giver indhold til hukommelsen, til tænkningen og til sproget (Schilhab, 2017).

Sansespor. Mødesteder inddrager mødet med andre på stedet som yderligere inspiration. Eleverne skal arbejde med deres nysgerrighed i forhold til de personer, de ser og møder på de forskellige steder ud fra forestillinger og undersøgelser i form af interview. De enkelte personers fortællinger kan opleves som en narrativ kraft, der åbner for forståelsen af “den anden” og tilfører skriveprocessen en yderligere inspirerende dimension.

Mødet med andre bliver derved bindeleddet mellem den enkelte elevs sansebaserede oplevelser og makkerskrivning. Ovenstående kan illustreres således:

6

Sansespor 7-8 LV materie til tryk.indd 6

09/11/2021 12.02

Individuelle sted- og sansebaserede oplevelser: TID + RUM + JEG

Individuelle stedbaserede feltnoter: skitse, lydkort, kolonnenotat, sansetekst, snaplog

Makkerskrivning: Tekstens HVAD: Teksten må handle om noget – der er et indhold, som skal skrives frem

Tekstens HVORFOR: Teksten må have en hensigt

Forestil og interview

Tekstens HVEM: Teksten må henvende sig til nogen Tekstens HVORDAN: Teksten må tilpasses situationen i form og indhold

TEKST

STEDSTEORI OG KREATIV SKRIVNING

jeg, lugter jeg, smager jeg, erfarer jeg – og hvordan husker jeg det?

Hvad ser jeg, føler jeg, hører jeg, lugter jeg, smager jeg, erfarer jeg – og hvordan husker jeg det?

Den kropslige forankring er essentiel, og derfor handler det i første omgang om at opleve stedet uden sprogets mellemkomst – med andre ord at førskrive med kroppen og ikke hovedet, at finde og ikke finde på.

Sansning af stedet er essentiel. Gennem sansning etableres uforudsigelige personlige og følelsesmæssige oplevelser på stedet, der skaber en relation mellem eleven og stedet. Denne relation er det konkrete afsæt for en kreativ skriveproces, hvor der lægges vægt på det personlige stofvalg med plads til følelser, fabulering og fantasi uden ydre formkrav (Dysthe, 2005).

Det handler om at komme i nærkontakt med stedet og her fokusere på: Hvad ser jeg, føler jeg, hører

Erindring og steder er knyttet sammen, og den kropslige sansning af stedet fæstner sig som en erindring. Eleverne fastholder erindringen konkret på stedet med skitser, lydkort, kolonnenotater, snaplogs og sansetekster. Derved er fundamentet lagt for den forestillingsverden, som eleverne danner og skriver ud fra.

7

Sansespor 7-8 LV materie til tryk.indd 7

09/11/2021 12.02

Det handler om at få eleven til at åbne sig mod omverdenen og lade sansninger og oplevelser på et konkret sted inspirere til tekstens indhold og efterfølgende form. Eleven frigør sig fra vaneforestillinger og skolske forventninger og aflokker virkeligheden nye, anderledes og uforudsigelige vinkler – med stedet som centrum. Målet er ikke de fysiske identifikationer af sansningerne, men de oplevelser, sanseindtrykkene bibringer. Sanseindtryk, der er dynamiske stimuleringer, som både engagerer og udfordrer.

Det er disse elementer, der motiverer og aktiverer skriveprocessen kreativt. Med læremidlet ønsker vi at undgå det problem, at mange elever oplever det at være kreativ som svært, fordi de frygter at træde ved siden af og helst vil vide, præcis hvilken ramme deres tekst skal skrives indenfor, og derfor arbejder med skriverammer, der virker begrænsende.

At arbejde kreativt med skriveprocessen giver eleverne mulighed for at dyrke det fantasifulde og idérige sprog og styrker sansen for den unikke stemme og de evner, eleverne har som skribenter og som mennesker (Engberg, 2019).

STEDSTEORI OG SANSEORIENTERET DIDAKTIK Hvad får det dig/jer til at tænke, føle og forestille dig/ jer ved at være lige dér på det sted på det tidspunkt?

Sansespor opfatter steder som undervisningsarenaer med indbyggede didaktiske egenskaber, hvor læringen tager udgangspunkt i oplevelsen af det situationelle, det rumlige og det materielle.

Stedbaseret sansning

Motivation

Stedet er afsættet for hele skriveprocessen, og et sted defineres i den forbindelse således: • Et sted er konkret – dvs. det kan udpeges på et kort.

• Et sted har en fysisk form – dvs. den fysiske udformning af en lokalitet, som fx huse, veje, træer, bænke osv.

• Et sted er til i tid.

• Et sted siger den, der møder det, noget. Dvs. der er/skabes en relation til stedet og dermed en følelsesmæssig tilknytning eller personlig oplevelse, som man får, eller har, til et sted.

(Mai & Ringgaard, 2015) Den individuelle sansning er essentiel som udgangspunkt for motivation og afsæt for den efterfølgende skriftkodning. Denne udvikles i fællesskab med andre, idet det er motiverende og berigende at skrive sammen med andre, og skriveprocesser betragtes som dynamiske, hvor eleverne gennem hele processen engageres i at udvikle og tilpasse idéer, udkast og produkter (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019). Dette sker i samarbejde med en makker, ud fra respons fra andre makkerpar samt læreren.

Skriveprocessen kan illustreres som i figuren nederst på siden. I figuren tydeliggøres læremidlets opbygning og dermed, hvordan sansning af et sted skaber motivation, der omsættes til skriftkodning og formidles i tekst – alt efter inspiration og motivation. De stedbaserede sansninger og uforudsete oplevelser motiverer og giver energi og inspirerer eleverne til selv at styre mod emner og fremstillingsformer, der fænger dem.

Eleverne overvejer selv valg af fremstillingsform(er) (se side 11) i deres tekst, hvilket indebærer

Skriftkodning

Tekstformidling

8

Sansespor 7-8 LV materie til tryk.indd 8

09/11/2021 12.02

overvejelser over hensigten med teksten, modtagere, indhold, form, sprog og layout m.v. Dette er et valg, som eleverne foretager og justerer løbende igennem skriveprocessen ud fra, hvad oplevelsen af og på stedet inspirerer dem til: En gravsten på en kirkegård. To drenge, der griner.

Lugten af dieselolie. Mågeskrig. En gammel kvinde på en bænk. Cykelspor på en grusvej.

Varmen i en seng. Lugten i et omklædningsrum.

Smagen af cola.

Valg af fremstillingsform(er) er dermed under indflydelse af makkerparrets diskussioner og eventuel inspiration fra afsnittene “Stedsassistance” og “Fremstillingsformer”.

Der kan skrives om alt, for der er litteratur (fiktiv eller ikke-fiktiv) i det meste – også i elevernes egen virkelighed, hvor fantasien gerne må få frit spil.

Det behøver ikke at ligne den faktiske verden.

I et Fælles Mål-perspektiv er det centrale: … udviklingen af elevernes skrivekompetence som grundlag for at fremme elevernes erkendelse, refleksion, fantasi og mulighed for deltagelse socialt og fagligt (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019).

Arbejdet med Sansespor fører frem mod: • at eleverne får lyst til at skrive på baggrund af egne sansninger, oplevelser og tanker samt fælles forestillinger om og møder med andre i samspil med hinanden • at eleverne bevæger sig fra ideudkast til færdig tekst ved at udvikle og tilpasse ideer, udkast og produkter ud fra engagerende skriveprocesser – fra sans til samling • at eleverne udtrykker sig sammenhængende i skrift ud fra selvvalgt skriftform og hensigt • at eleverne udvikler egen skriveridentitet.

snaplogs og sansetekster – i nævnte rækkefølge.

Herefter følger forestillinger om og interview med personer.Dette flytter det indledende fokus fra ord og skriftliggørelse til sansning og fordybelse ud fra andre fastholdelsesformer med indbyggede differentieringsmuligheder.

I de efterfølgende faser arbejdes med makkerskrivning, der er et vigtigt fundament. Her udveksles sanseoplevelser ud fra de forskellige fastholdelseselementer. Disse fungerer som feltnoter, hvorudfra idéer opstår og tager form, og skriveprocessen starter.

Skriftkodningen organiseres som makkerskrivning, ved at eleverne to og to skriver i det samme dokument. Makkerskrivningen skaber rum for kreativ ideudveksling, hvor eleverne forhandler det faglige indhold med hinanden og konstruerer deres tekst sammen i et fælles dokument på en fælles enhed. Herved udvikler eleverne deres samarbejds- og samskabelseskompetence, hvor de både kan bidrage med eget input og lære, at tekster skabes i fællesskaber, jf. det demokratiske dannelsesprojekt (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019; Brok, Bjerregaard & Korsgaard, 2015).

Makkerskrivningen åbner for flow i skriveprocessen, idet makkerskriverne kan udfordre og støtte hinanden ud fra deres individuelle kompetencer i skriveprocessens faser. Den åbner op for at opdage og lære noget nyt hos, og af, hinanden. Den muliggør egen indflydelse og styring, så eleverne kan føle og tage ejerskab over skriveprocessen.

Undervisningsdifferentiering

Arbejdsformerne varierer mellem individuel sansning, forestillinger og interview i makkerpar, sanseøvelser i et fælles forum, diskussioner på klassen og i makkerpar samt makkerskrivning.

Læremidlets metode tager udgangspunkt i den enkelte elevs erfaringer og forudsætninger i de sansebaserede oplevelser af og på steder, så alle elever er tilpas udfordrede i arbejdet med elevbogen. Dette understøttes af de forskellige muligheder for læringsstile, som førskrivningen lægger op til, hvor der indhentes sansebaserede feltnoter som skitser, lydkort, kolonnenotater, snaplogs og skriftlig fastholdelse i en sansetekst.

Sansningen er det første afsæt for skrivningen, og da sansningen er individuel og unik for den enkelte elev, foregår dette individuelt og vha. varierede udtryksformer som skitser, lydkort, kolonnenotater,

Det er motiverende og udviklende for elever at skrive sammen. Makkerskrivningen indfrier mange elevers behov for differentiering, fordi makkerparret kan inspirere og fastholde hinanden i skri-

9

Sansespor 7-8 LV materie til tryk.indd 9

09/11/2021 12.02

Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen | Merete Schou von Magius

✏✏ ✏✏

Sansespor

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏ ✏

MØDESTEDER

✏ ✏ ✏

7-8

✏

✏ ✏

✏✏

Lærervejledning

✏

✏

✏

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏✏

✏✏✏✏✏

✏

✏

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏✏✏✏ ✏

✏

✏

✏

✏

✏✏✏

✏

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏ ✏ ✏

✏✏✏✏✏ ✏✏✏✏✏✏✏ ✏✏✏ ✏

✏

✏

✏✏

Sansespor er inspireret af stedsteori og nyere forskning inden for creative writing. Læremidlet henvender sig til 7.-8. klasse.

✏

✏✏✏

I læremidlet bringes elevernes egne undersøgelser, eksperimenter og konkrete erfaringer i spil. Det sker ud fra en sanse- og oplevelsesbaseret tilgang, hvor der er tid til at stoppe op, sanse og inspireres til et konkret forestillingsindhold – uden forudgående fokus på krav om genrer og sprogbrug.

✏✏✏✏✏ ✏

✏ ✏ ✏ ✏

✏✏

✏✏✏✏✏

Grundtanken i Sansespor er, at skriveudvikling hænger sammen med skrivelyst. Elevens personlige følelser, sansninger, oplevelser, associationer og indre billeder medfører en glæde ved selve skriveprocessen, der gør skrivningen meningsfuld og afspejler sig i kvaliteten af den endelige tekst.

✏

✏✏✏

✏ ✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏

✏✏✏ ✏

✏✏✏✏✏✏✏ ✏

SANSESPOR omslag LV 7-8 blå.indd 1

✏✏

✏

✏

✏

✏

DANSKLÆRERFORENINGENS FORL AG

09/11/2021 11.11

✏