✏✏ ✏✏
✏✏
✏
✏ ✏
✏
✏ ✏
✏✏ ✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏✏✏ ✏
✏
✏✏✏✏✏
7-8
✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏
✏✏✏✏✏
✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
✏✏✏✏ ✏
✏
✏ ✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏ ✏
✏✏
✏
✏✏✏ ✏
✏
✏
SANSESPOR M Ø D E S T E D E R
✏
✏
✏✏✏✏✏ ✏ ✏✏✏
MØDESTEDER
✏
✏
✏
✏
✏✏✏ ✏
Sansespor er inspireret af stedsteori og nyere forskning inden for creative writing. Læremidlet henvender sig til 7.-8. klasse.
✏✏
✏✏✏
I læremidlet bringes elevernes egne undersøgelser, eksperimenter og konkrete erfaringer i spil. Det sker ud fra en sanse- og oplevelsesbaseret tilgang, hvor der er tid til at stoppe op, sanse og inspireres til et konkret forestillingsindhold – uden forudgående fokus på krav om genrer og sprogbrug.
✏
✏✏✏✏✏✏✏✏
Grundtanken i Sansespor er, at skriveudvikling hænger sammen med skrivelyst. Elevens personlige følelser, sansninger, oplevelser, associationer og indre billeder medfører en glæde ved selve skriveprocessen, der gør skrivningen meningsfuld og afspejler sig i kvaliteten af den endelige tekst.
Sansespor
✏
✏
✏
✏
Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen | Merete Schou von Magius
✏
✏
✏
✏
✏✏✏ ✏ ✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen | Merete Schou von Magiuss
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏✏
✏
✏
✏✏✏✏✏✏✏ ✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
DANSKLÆRERFORENINGENS FORL AG
SANSESPOR Omslag elevbog 7-8 til tryk.indd 1
09/11/2021 11.59
✏
Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen | Merete Schou von Magius
Sansespor MØDESTEDER
✏
7-8
✏
✏ ✏
✏ ✏✏✏✏✏ ✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏✏ ✏
✏
✏ ✏✏ ✏
✏✏✏
✏
✏✏✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏
✏✏✏
✏ ✏ ✏
✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏ ✏
DANSKLÆRERFORENINGENS FORL AG
✏✏✏
✏
✏
✏
✏✏
✏✏
✏
✏
✏✏ ✏
✏
✏ ✏ ✏✏ ✏
✏✏✏✏ ✏
✏✏ ✏
✏ ✏✏
✏
✏✏ ✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏ ✏
✏✏✏✏
✏
✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏
✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏✏
✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
✏✏✏✏
✏
✏✏✏
✏✏✏✏✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏✏
✏✏✏
✏
✏
✏
✏
✏✏ ✏
✏✏
✏✏✏
✏✏✏ ✏✏
✏
✏✏
✏✏✏✏✏
✏
✏
✏ ✏ ✏
✏
✏
✏
✏
✏✏
✏✏✏✏
✏✏✏ ✏
✏✏✏✏
✏
✏✏✏
✏✏✏✏✏
✏✏ ✏✏✏ ✏
✏
✏
✏
✏ ✏✏
✏✏✏✏✏✏
✏
Indhold
Forord 4 1 Introduktion 9 FRA SANSER TIL TEKSTER
2 Skolens mødesteder 14 3 Kulturens mødesteder 26 4 Bevaringsværdige mødesteder 38 5 Vores mødesteder 52 6 Virtuelle mødesteder 66 7 Eksperimentarium 78 8 Evaluering 88 9 Hjælp til tekstproduktion 90 Fremstillingsformer 90 Guide til interview 106 Guide til feedback 107 Guide til layout 108 Guide til korrekturlæsning 109
✏✏✏✏
✏✏✏✏✏
✏ ✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏
✏✏✏
✏✏✏
Forord
Det starter et sted, og noget finder sted … Denne bog handler om at stoppe op, sanse steder, møde steder og personer for til sidst at skrive kreativt. Du lærer at bruge dine sanser til at opleve din omverden med, og du skal arbejde med at fastholde det, du har sanset og oplevet, fx i skitser. Det, du har fastholdt, skal du bruge som afsæt til at skrive en tekst sammen med en skrivemakker. I bogen lærer du at blive inspireret til at skrive ud fra virkeligheden, med virkeligheden, i virkeligheden og sammen med andre. Det første kapitel introducerer til, hvordan I skal arbejde med sansning og kreativ skrivning. I de næste seks kapitler arbejder I med mødesteder og tekstskrivning på forskellige måder. I sidste kapitel evaluerer I forløbet. Når I skriver tekster, skal du og din skrivemakker igennem en række faser:
OPSØG, OPLEV, SANS, FASTHOLD
FIND
4
FORESTIL, INTERVIEW
1 2 3 4 5
SÆT TEKSTEN I OMLØB
UDFORDRING
Undervejs i jeres skriveproces er der mulighed for at arbejde med forskellige opgaver, der kan inspirere jer og hjælpe jer videre med fremstillingen af jeres egen tekst. Bagerst i bogen finder I en række afsnit om interview, fremstillingsformer, feedback, layout og korrekturlæsning. De afsnit kan I opsøge, når I har brug for det i arbejdet med jeres tekst. Her ser du, hvad sanse- og stedbaseret skrivning sætter fokus på:
5
HVORDAN SKAL I ARBEJDE? Hele klassen arbejder sammen. I arbejder individuelt. I arbejder sammen i makkerpar. To makkerpar giver hinanden feedback. Klassen samles i en cirkel.
Samarbejde i klassen Gode idéer opstår, når I taler sammen i den første del af en skriveproces. Derfor skal I begynde med en fælles diskussion og fælles sanseøvelser, hvor I alle sammen får mulighed for at byde ind med idéer og tanker. Alene om at sanse Når du besøger et sted, skal du sanse og notere dine sansninger alene. Det, du sanser, lægger mærke til og oplever på det sted, er specielt for dig. Det vil altid være lidt, eller måske meget, forskelligt fra andres oplevelser af det samme sted. På den måde er der meget stof at tage udgangspunkt i, når du går i gang med den efterfølgende skriveproces sammen med en skrivemakker. Arbejde i makkerpar eller dobbelt makkerpar I makkerpar skal I sammen arbejde med interview og skriveproces. Når I er to til at samarbejde, fastholder I hinanden i både interviewog skriveprocessen. I kan inspirere hinanden og får fælles ansvar for at arbejde med og færdiggøre interview og derefter teksten. I makkerparrene er det vigtigt, at I lytter til hinanden og taler om det, I er fælles om at lave. Det er også vigtigt, at I er konstruktive, når I giver feedback. På den måde får I skrevet nogle gode tekster. To makkerpar samarbejder løbende om at give feedback på udkast til tekst.
6
HVOR ENDER JERES TEKST? Jeres tekster skal sættes i omløb, fx ved at blive udsendt, udgivet eller udstillet et lokalt sted, så andre kan se/høre/læse jeres tekster. I skal samle og arkivere teksterne i Stedsarkivet, som I sammen med jeres lærer bestemmer formen på. Derudover skal I gemme teksten og jeres andre materialer i jeres personlige portfolio. I skal bruge arbejdsark 12, når I laver en forside til jeres portfolio.
OM SANSER BA L
Der findes syv sanser, hvoraf du sikkert kender de første fem: • • • • • • •
høresansen lugtesansen synssansen følesansen smagssansen balancesansen kropssansen.
ANC ES ANS E N HØR
LUGT
OPLEV
SMAG
KRO
FØL
PS SANS EN
Men det er ikke sikkert, at du også kender balance- og kropssansen. Balance- og kropssansen hjælper til ved at fortælle os, hvor vi befinder os i forhold til vores omgivelser. Balancesansen fortæller hjernen om placeringen af de forskellige dele af vores krop, så vi fx altid ved, hvor vores fødder er, og hvor kroppen er placeret i forhold til rummet. Kropssansen fortæller os fx, om vi går eller står, har hovedet nedad eller er ved at falde. Det vil sige, at du helt automatisk bruger kropssansen, når du bevæger dig og befinder dig på et sted.
7
SE
2
Uddrag af Jesper Wung-Sung: Skolen
Ved fælles hjælp var der blevet slæbt måtter og madrasser ind i gymnastiksalen. Man havde hynder og puder fra sofaerne på lærerværelset og i fællesrummet. Gardinerne var taget ned fra klasseværelserne, så de kunne benyttes som tæpper. De mest ulykkelige og bange elever blev trøstet, og man havde nu indrettet sig i gymnastiksalen, så den mindede om nødscenariet i en sportsarena fra den del af kloden, der blev udsat for oversvømmelser og tornadoers jævnlige hærgen. Der blev ✏✏ ✏✏ vist tegnefilm for de små, en film for mellemtrinnet og en ✏✏ ✏ ✏ tredje for udskolingen. Pedelstigen stod ved gavlen af den nye ✏tilbygning, og Benjamin fandt sin far stående på taget. Man ✏✏ kunne ✏ ane det fire meter høje hegn som flimrende blade i et ✏ ✏ sportsplads og skolegård. Det var ikke tilladt grenværk langs ✏ ✏ at opholde sig på skolens ✏ tag. Hvis en bold endte deroppe, ✏til gårdvagten eller på kontoret. Men skulle man henvende sig ✏ ✏ nu stod de dér.
✏
✏
✏
✏
✏ ✏ ✏ ✏
✏
14
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏
✏✏
✏✏
✏✏✏
Skolens mødesteder
I dette kapitel skal I arbejde med, hvordan I kan aflæse sansninger i andres tekster. Derudover skal I prøve at fastholde jeres egne sansninger og omsætte dem til forskellige slags tekster.
MØD EN TEKST Læs uddraget af Skolen på side 14, og diskutér: • Hvilke sanser er i spil i teksten? • Hvilken betydning har det for teksten og for jeres forståelse af den?
FASTHOLDELSE AF SANSNINGER Et helt tilfældigt sted på skolen kan opleves og erfares ved hjælp af sanserne. Alle jeres sanser kan komme i spil, så brug både øjne, ører, næse, hænder og mund. I fastholder sansningerne på disse måder:
✏✏✏✏
✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏✏
✏
✏✏ ✏✏✏✏
✏✏
✏ ✏✏ 15
✏✏
✏ ✏✏
✏ ✏
1 Skitse Fx en skitse over skolegården, indgangspartiet eller gangen ned mod madkundskabslokalet. 2 Lydkort Fx lydene fra børn i skolegården eller lyden fra børn, der stiller deres cykler om morgenen.
1
2
3 Kolonnenotat Registrering af det, du sanser med de fem sanser.
3
16
4
4 Snaplog Fx et detaljeret foto eller en tegning af elementer på et sted med tilhørende tekst. Teksten beskriver det, I ser på billedet, og redegør for, hvorfor I tog billedet. En eller flere personer kan indgå.
5
5 Sansetekst Automatskrift, der fastholder dine sansninger. Her skal I ikke tænke på begyndelse, midte, slutning og andre regler, men bare skrive det, der falder jer ind. Reflektér over forskellen på de forskellige måder at fastholde sansninger på.
17
SÆT SKRIVEPROCESSEN I GANG I resten af kapitlet kommer I igennem disse faser:
OPSØG, OPLEV, SANS, FASTHOLD
FIND
FORESTIL, INTERVIEW
1 2 3 4 5
SÆT TEKSTEN I OMLØB
UDFORDRING
OPSØG, OPLEV, SANS, FASTHOLD Gå ud af klasselokalet to og to. Gå til højre, til venstre eller ligeud i tre minutter. Stop op. Slå alle forstyrrende tanker fra, og koncentrér jer om det, I oplever gennem jeres sanser.
BA
LANC
EN
OPLEV
KR
OPSSANSEN
Zoom ind på området omkring dig: • Hvad hører du – tæt på og langt væk? • Hvad ser du – både detaljerne lige omkring dig og det, der ligger lidt længere væk? • Hvad mærker du over og under dig? • Hvad føler du? • Hvad lugter/dufter du? • Er der noget, du kan smage på? • Hvem møder du?
18
E S AN S
Fasthold det, du sanser, oplever og erfarer: • i en skitse (arbejdsark 5) • i et lydkort (arbejdsark 6) • i et kolonnenotat (arbejdsark 7) • med snaplogs, hvor en eller flere personer kan indgå • i en sansetekst, der skrives på fem minutter (arbejdsark 8).
FORESTILLING Find en eller flere personer på stedet, og forestil jer, hvem personen er, hvor han/hun er på vej hen/kommer fra og laver på dette sted.
INTERVIEW Udvælg en/flere personer på stedet, som I vil interviewe. Gennemfør interviewet, hvis det kan lade sig gøre. Fasthold interviewet i den form, der er mulig (lyd, billede, tekst), og brug evt. arbejdsark 3. Gem i portfolien.
SKRIV EN KORT TEKST I skal i makkerpar skrive en kort tekst på 20-30 linjer, ud fra det I har sanset og erfaret ved et af skolens mødesteder.
SKRIV 1 Diskutér ud fra det, I oplevede, sansede, erfarede og fastholdt uden for klasselokalet. Forhold jer til:
19
Hvilken betydning får det for jeres tekst? • HVORDAN skal stedet bruges? • HVORDAN skal de personer, I har mødt, bruges? • HVAD kan jeres interview bruges til? • HVAD skal teksten handle om? • HVORDAN skal tekstens form, sprogbrug og layout være? • HVEM skal modtageren være? • HVORFOR skriver I teksten (hensigt)?
✏
✏
✏
✏
I skal ikke holde jer tilbage med gode idéer i denne skriveproces, så længe idéerne stammer fra det, I har sanset og erfaret på skolens område.
✏
✏
✏
✏
✏
✏
Notér jeres beslutninger om teksten. Har I brug for inspiration? Så kan I arbejde med opgaverne i Stedsassistance 1 og 2 på side 20-24.
✏ ✏
Diskutér • Hvilke mødesteder er der på skolen for jer, der går i 7. eller 8. ✏ ✏ klasse? ✏ ✏✏ ✏ • Hvilke af disse steder kan I bedst lide at mødes? Hvorfor? ✏ ✏ ✏ ✏laver I på disse mødesteder? ✏ • Hvad ✏✏ ✏ ✏ ✏ ✏✏ • Hvordan kan disse steder beskrives? ✏✏ ✏✏✏✏✏✏✏✏
✏
✏
✏
✏
✏
STEDSASSISTANCE 1
✏
✏
HVAD SANSEDE, OPLEVEDE OG ERFAREDE VI LIGE DÉR PÅ DET TIDSPUNKT, OG HVEM MØDTE VI?
Hvad kan I bruge svarene på disse spørgsmål til i en tekst?
Søg på ord Lav en liste over de ord, I forbinder med skolens mødesteder, fx
20
”kantinen”, “aulaen” og ”skolegården”. Søg på ordene på nettet, og find ud af mere om dem. Søg fx i Den Danske Ordbog på ordnet.dk eller på Wikipedia. Diskutér bagefter, om nogle af ordene kan indgå i jeres tekst. ✏✏✏✏✏ ✏✏✏✏✏✏
✏✏ ✏✏✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏✏✏
✏
Søg på lyd ✏ ✏✏ ✏ ✏ Diskutér, hvilke lyde I forbinder med skolens mødesteder, fx ✏✏ ✏ “hvisken” og “råben”, og find eksempler på disse lyde på nettet, ✏✏ ✏ fx på freesound.org. Hvordan kan lydene beskrives med ord, og ✏ ✏ hvordan kan de indgå i jeres tekst? Se på billeder Lad jer inspirere af billederne her. Læg mærke til rum og tid. • Hvilke stemninger fornemmer I, når I ser på disse billeder? • Hvilke historier ligger gemt i billederne? • Måske giver billederne jer informationer eller associationer? • Hvilke medbetydninger finder I? Diskutér, hvad I kan bruge disse stemninger og historier, informationer eller associationer til i jeres tekst.
21
✏✏ ✏✏
✏✏
✏
✏ ✏
✏
✏ ✏
✏✏ ✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏✏✏ ✏
✏
✏✏✏✏✏
7-8
✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏
✏✏✏✏✏
✏
✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
✏✏✏✏ ✏
✏
✏ ✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏ ✏
✏✏
✏
✏✏✏ ✏
✏
✏
SANSESPOR M Ø D E S T E D E R
✏
✏
✏✏✏✏✏ ✏ ✏✏✏
MØDESTEDER
✏
✏
✏
✏
✏✏✏ ✏
Sansespor er inspireret af stedsteori og nyere forskning inden for creative writing. Læremidlet henvender sig til 7.-8. klasse.
✏✏
✏✏✏
I læremidlet bringes elevernes egne undersøgelser, eksperimenter og konkrete erfaringer i spil. Det sker ud fra en sanse- og oplevelsesbaseret tilgang, hvor der er tid til at stoppe op, sanse og inspireres til et konkret forestillingsindhold – uden forudgående fokus på krav om genrer og sprogbrug.
✏
✏✏✏✏✏✏✏✏
Grundtanken i Sansespor er, at skriveudvikling hænger sammen med skrivelyst. Elevens personlige følelser, sansninger, oplevelser, associationer og indre billeder medfører en glæde ved selve skriveprocessen, der gør skrivningen meningsfuld og afspejler sig i kvaliteten af den endelige tekst.
Sansespor
✏
✏
✏
✏
Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen | Merete Schou von Magius
✏
✏
✏
✏
✏✏✏ ✏ ✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏
Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen | Merete Schou von Magiuss
✏
✏
✏
✏
✏
✏
✏✏✏
✏
✏
✏✏✏✏✏✏✏ ✏
✏✏
✏
✏
✏
✏
DANSKLÆRERFORENINGENS FORL AG
SANSESPOR Omslag elevbog 7-8 til tryk.indd 1
09/11/2021 11.59
✏