Uddrag fra "Skibet skal sejle i nat"

Det skete også i min familie, et forlis. Måske for sidste gang, for med tiden havde dampskibene overhalet sejlskibene, og de var langt mere modstandsdygtige i høj sø. Dog var det skib, min far sejlede med, en rustbunke af et kulfyret dampskib. Og forliste, det gjorde det. Med enogtredive mand ombord. En af dem var min far. Skibet hed Gerda Toft.

Skibet skal sejle i nat er Lilian Brøggers stærke og rørende erindringer om en opvækst i en søfartsfamilie i de år i 1950’erne og 60’erne, hvor Danmark blev moderne.

Lilian Brøgger har både skrevet og illustreret bogen, der er en kalejdoskopisk collage af øjeblikke.

Serien MIN HISTORIE er erindringer skrevet for børn og unge.

Skibet skal sejle i nat henvender sig til 4.-8. klasse.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Omslag Skibet omslag til tryk.indd 1

18/03/2022 09.54

Skibet skal sejle i nat materie til tryk.indd 4

18/03/2022 09.20

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Skibet skal sejle i nat materie til tryk.indd 1

18/03/2022 09.20

Skibet skal sejle i nat materie til tryk.indd 2

18/03/2022 09.21

SIDE 4 SIDE 8

SIDE 32 SIDE 44

SIDE 66

Skibet skal sejle i nat materie til tryk.indd 3

18/03/2022 09.21

SVEND RUDOLF Min morfar døde i en bus i New York. Svend Rudolf Lykke hed han. Han var på vej til sit skib nede i havnen, hans besætning ventede på ham der. Ved bussens endestation sad morfar ene tilbage, chaufføren troede han sov.

Egentlig var Svend Rudolf ikke min mors rigtige far. Og altså heller ikke min rigtige morfar. Men det var han.

ANNA Anna, hed min mormor. Hun var fra Flensborg. Her voksede hun op og kom i tysk skole. Selvom familien var dansk.

Anna fik tre piger uden for ægteskab med den samme mand. Min mor var den midterste. Hun var ni år, da hendes forældre omsider blev gift med hinanden. Nu blev pigerne døbt. Og for første gang nogensinde besøgte de deres bedstefar og bedstemor i Flensborg. Ægteskabet holdt i ni måneder.

4

Skibet skal sejle i nat materie til tryk.indd 4

18/03/2022 09.21

SPÅDOMMEN En spåkone så i kortene, at Anna skulle møde en mand med blanke knapper. Derfor blev pigerne anbragt hos tante Toni, mens deres mor gik ud for at lede efter ham med knapperne.

Det var kaptajn Svend Rudolf Lykke. Snart hed Anna Fru Lykke. De flyttede ind på Genforeningspladsen i København sammen med de tre piger. Og med tiden fik de tre piger mere.

Engang gemte Svend Rudolf nogle pengesedler i cisternen på toilettet. Han kunne godt lide at gå i byen og more sig på sin eneste fridag. Anna syntes ikke om, at Svend Rudolf brugte penge til det.

Men sedlerne var blevet skyllet ud i toilettet. Svend Rudolf blev helt balstyrisk, da han fandt ud af det. Han stormede ned til afløbet, og vistnok fik han fat i nogle af pengene. Nu vidste Anna, hvor Svend Rudolfs gemmested var. Men næste gang, han ville i byen og derfor listede hånden ned i cisternen, fandt han ingenting.

5

Skibet skal sejle i nat materie til tryk.indd 5

18/03/2022 09.21

CHRISTIAN SUTSKO “I Indien er nogle mennesker så fattige, at de graver sig ned i sandet, så kun hovedet rager op. De må leve af de spytklatter, som folk sender dem.”

Sådan kunne min farfar fortælle. Med dyb malmrøst, en Pall Mall-cigaretstump i mundvigen og siddende i karnappen. Han nåede at slide tre lænestole op. Her holdt han hof og fortalte skrøner fra sit lange liv til søs. Han drev min farmor til vanvid ved i timevis at vandre rundt om spisebordet. Det var en vane fra mange lange nætter på kommandobroen. Der gjaldt det om at holde sig vågen.

Kaptajn Hans Christian Sigfred Aksel Sørensen, sømand af hjertet. I skibene kaldet Christian Sutsko. Min farfar sejlede verdenshavene tynde i tres år, så gik han i land.

Han sagde gerne: “Nu er der ikke mere tilbage af mig end ører, næse og rynker.” Ikke desto mindre slog min farfar sit sidste kraftspring som otteogfirsårig, og jeg tabte et væddemål.

“Hwem ska’ ha’ bajser og hwem ska’ ha’ ha’ sooooodervand?” råbte farfar, når der kom gæster. Så måtte jeg balancere ned ad den stejle kældertrappe og hente drikkevarerne op fra dybet. “Jeg skal bæres ud herfra med benene først,” erklærede han. Farfar blev næsten hundrede år, og hans sidste ord var: “Næh lille børn, nu har jeg gjort min

6

Skibet skal sejle i nat materie til tryk.indd 6

18/03/2022 09.21

sidste rejse.” Så faldt farfar bagover i karnappen og døde.

Casablanca, Kap Horn, Hebriderne, Istanbul, Hong Kong, Liverpool, Svalbard, Antwerpen, Marokko, Japan, Suezkanalen … Navnene smager af eventyr og føles sært i brystet. Min farfar overlevede seks forlis i sin tid på søen. “Ni!” ville han selv have sagt.

TITTE “Aldrig, aldrig, aldrig,” sagde min farmor, “sætter jeg mine ben på et skib igen!” Skibet lå i havn i Bordeaux, og en aften var hun og farfar kommet ombord efter en tur i byen. Kaptajnens kahyt lå på øverste dæk lige ved skorstenen. Heroppe trådte hun ud i luften i mørket - og faldt overbord. Farmor ramte vandet mellem kajen og skibssiden, hun sank og sank. Da besætningen fiskede hende op, havde hun stadig sin hat på hovedet, brillerne på næsen og håndtasken over armen. Men farmors stemme blev nede i det sorte vand. Den vendte lige pludselig tilbage tre dage efter.

Hun tog aldrig mere til søs. Anne Cathrine Brinch Sørensen hed min farmor. Eller bare Titte.

Når farmor øjnede en skikkelse nede af vejen, gav hun ikke op, før hun havde rede på personens navn og familieforhold mindst tre led bagud. Alt kom på plads.

7

Skibet skal sejle i nat materie til tryk.indd 7

18/03/2022 09.21

Skibet skal sejle i nat materie til tryk.indd 8

18/03/2022 09.21

Længst mod vest ved det yderste hav ligger øen Fanø. Der er sand og sand og sand alle vegne. Det fylder øregangene og næseborene og knaser mellem tænderne. Og sandet sætter sig i øjnene, når det blæser. Altid blæser det. Især fra vest. Det kan være svært at holde sig fast og ikke blæse væk. Himlen bliver næppe større end her.

Den hvælver sig over den flade ø som en omvendt skål. I hver ende af øen ligger en by. Det er, som om husene læner sig op ad hinanden. Alle vender de gavlen mod vest for ikke at vælte omkuld. Nå ja, der er også en by i midten, men den regnes ikke rigtig for noget.

Her er en større samling sommerhuse. Om vinteren bor der ingen.

Engang boede der flest kvinder og børn på øen. Mændene sejlede på langfart, og der kunne gå år imellem, de var hjemme. Søfolkene levede livet farligt derude på de syv have, sejlskibene forliste ikke sjældent i storm. De gik ned med mand og mus, som det hed. Rigtig mange kvinder blev enker i en tidlig alder. Det var almindeligt at have en enkedragt med sig ind i ægteskabet.

Det skete også i min familie, et forlis. Måske for sidste gang, for med tiden havde dampskibene overhalet sejlskibene, og de var langt mere modstandsdygtige i høj sø. Dog var det skib, min far sejlede med, en rustbunke af et kulfyret dampskib. Og forliste, det gjorde det. Med enogtredive mand ombord. En af dem var min far.

Skibet hed Gerda Toft.

9

Skibet skal sejle i nat materie til tryk.indd 9

18/03/2022 09.21

Det skete også i min familie, et forlis. Måske for sidste gang, for med tiden havde dampskibene overhalet sejlskibene, og de var langt mere modstandsdygtige i høj sø. Dog var det skib, min far sejlede med, en rustbunke af et kulfyret dampskib. Og forliste, det gjorde det. Med enogtredive mand ombord. En af dem var min far. Skibet hed Gerda Toft.

Skibet skal sejle i nat er Lilian Brøggers stærke og rørende erindringer om en opvækst i en søfartsfamilie i de år i 1950’erne og 60’erne, hvor Danmark blev moderne.

Lilian Brøgger har både skrevet og illustreret bogen, der er en kalejdoskopisk collage af øjeblikke.

Serien MIN HISTORIE er erindringer skrevet for børn og unge.

Skibet skal sejle i nat henvender sig til 4.-8. klasse.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Omslag Skibet omslag til tryk.indd 1

18/03/2022 09.54