Skolebaserede kurser 2024

Page 1

AFFEKTTEORI OG OPLEVELSESORIENTERET LITTERATURDIDAKTIK n BÆREDYGTIGHEDSDIDAKTIK I DANSK n OPPE OG NEDE – PÅ SOCIAL SIGHTSEEING I VELFÆRDSDANMARK n KORTFILM I DANSK n IDRÆTSLITTERATUR n KRITISK TÆNKNING
SKOLEBASEREDE KURSER 2024

SKOLEBASEREDE KURSER 2024

Årets skolebaserede kurser giver en bred vifte af idéer til undervisning i danskfagets tre perspektiver, litteratur, sprog og medier. Kurset om idrætslitteratur indeholder alle tre perspektiver, hvis det vælges som et heldagskursus. Desuden udbydes tre didaktiske kurser, ét om følelser i litteraturundervisningen, ét om undervisning i klimadannelse og ét, hvor italesættelsen af klasseperspektivet i den aktuelle litteratur- og kulturdebat undersøges. Endelig udbydes kurset ’Kritisk tænkning’, hvor psykologiske og filosofiske vinkler inddrages til arbejdet med argumentation.

Fælles for kurserne er, at de både indeholder oplæg og aktiverende workshopøvelser, der giver konkrete ideer og inspiration til, hvordan der kan arbejdes receptivt og produktivt med tekster i egen undervisning. Oplægsholderne er undervisere, forskere og forfattere, som på forskellige måder beskæftiger sig med emner, der kan give inspiration til undervisningen.

Få et overblik over årets skolebaserede kurser i denne folder.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Kurserne afholdes i løbet af januar, februar, marts og april 2024 i tidsrummet kl. 9.0016.00. Det samlede kursusudbud er målrettet undervisningen i dansk på alle gymnasiale ungdomsuddannelser. Skulle der i en faggruppe ekstraordinært være interesse for at få et kursus ud på skolen allerede i efteråret 2023, skal dette ske ved en særskilt aftale med oplægsholderne fra det pågældende kursus.

Heldags- eller halvdagskurser

Kurserne udbydes enten som heldagskurser bestående af to moduler af 3 timer eller halvdagskurser bestående af et modul af 3 timer. To halvdagskurser kan sammensættes til ét heldagskursus. Se under kurserne i kataloget, hvilke der udbydes som heldagskurser, og hvilke der udbydes som halvdagskurser.

TILMELDING OG PRIS

Tilmeldingsfristen er den 1. november 2023. Tilmeldingen foregår ved, at faggruppen fra en skole bestiller et kursus.

Der gælder forskellige betingelser for de to slags kurser:

Heldagskursus (6 timer)

Kræver minimum 12 betalende deltagere.

Der betales kr. 1.000,- pr. deltager, dog med et maksimum på kr. 25.000,-.

Maks. antal deltagere: 50.

Halvdagskursus (3 timer)

Kræver minimum 7 betalende deltagere.

Der betales kr. 650,- pr. deltager, dog er der et maksimum på kr. 12.000,-.

Maks. antal deltagere: 50.

Alle priser er ekskl. moms. Udgifter til forplejning af oplægsholderne dækkes af skolen.

KURSER PÅ SKOLER OG PÅ TVÆRS AF SKOLER

Kravene for minimum- og maksimumpriser forsøger at tilgodese såvel små som store faggrupper. Skolen kan evt. rekvirere et kursus sammen med en eller flere andre skoler. Hvis to eller flere skoler går sammen om et kursus, skal skolen, der afholder kurset, tilmelde sig, og det vil ligeledes være denne skole, der modtager den samlede afregning fra Dansklærerforeningens Hus for samtlige deltagere.

Tilmelding er bindende og skal godkendes af skolens rektor. Afmelding kan ske vederlagsfrit indtil den 1. december 2023.

KURSUSANSVARLIG

I forbindelse med kurset er der brug for en kursusansvarlig på stedet, som sørger for tilmeldingen og er behjælpelig med den praktiske afvikling af kurset. Kontaktpersonen aflønnes ikke af Dansklærerforeningen.

HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?

Skolens kursusansvarlige kontakter den/de ønskede oplægsholdere og finder en dato, der kan passe begge parter. Kontaktoplysninger på oplægsholderne er angivet i forlængelse af de respektive kursusbeskrivelser.

Hvis man ønsker at tilmelde sig et heldagskursus, der involverer flere oplægsholdere, skal man skrive en fælles besked til dem. Oplægsholderne fortæller selv Dansklærerforeningen, hvilke aftaler de har indgået.

Primo december 2023 vil den kursusansvarlige modtage en mail fra Dansklærerforeningen med tilmeldingslink, hvor kurset oprettes elektronisk i Dansklærerforeningens tilmeldingssystem med henblik på den senere

fakturering. Det er her vigtigt, at det er den kursusansvarlige, der indtaster tilmeldingen og dermed er ordreansvarlig. På tilmeldingslinket skal man vælge kursusnavn/nummer, og om man ønsker et heldagskursus eller halvdagskursus. Her skal der bruges korrekte betalingsoplysninger og EAN. Fakturaen vil blive sendt elektronisk.

Hvis man tilmelder sig flere heldagskurser eller kombinerer halvdagskurser, der ikke indgår i det samme heldagskursus, skal man tilmelde sig disse enkeltvist på tilmeldingslinket.

Den enkelte skole kan frit aftale med oplægsholderne, hvem der optræder henholdsvis om formiddagen og om eftermiddagen.

HAR DU PROBLEMER ELLER SPØRGSMÅL?

Skulle du mod forventning ikke modtage svar fra en oplægsholder, eller har du spørgsmål til kursernes indhold, kan du henvende dig til kursusleder for de skolebaserede kurser: Birgitte Rye Lund på ry@sg.dk dansklf.dk/skolebaseredekurser

KURSUS 1 (HALVDAGSKURSUS)

AFFEKTTEORI OG OPLEVEL -

SESORIENTERET LITTERATURDIDAKTIK

Litteraturens evne til at vække følelser i os er én af de væsentligste årsager til, at vi læser. Alligevel er der i undervisningssammenhænge ikke tradition for at tale om følelser i forhold til litteratur.

Kurset anlægger to vinkler på det affektive: I første del arbejder vi med følelserne som litterær metode, dvs. som en måde at læse tekster på. Målet er at udvikle en følelses- og oplevelsesorienteret litteraturdidaktik. I anden del fokuserer vi på følelser som litterært tema og dykker ned i et udvalg af tekster fra den danske litteraturhistorie.

Jeg bidrager med teoretisk baggrund, didaktiske refleksioner og praksisnære eksempler, men I får også tid til at udvikle jeres egne opgavedesigns. Derudover får I en litterær oplevelse med hjem.

Oplægsholder:

Helle Juhl Lassen, Lektor i dansk- og mediefag ved Roskilde Gymnasium.

Kontakt: rghj@roskilde-gym.dk

KURSUS 2 (HALVDAGSKURSUS)

BÆREDYGTIGHEDSDIDAKTIK

I DANSK

Vi taler om klimaforandringer og bæredygtighed som aldrig før, og også i danskfaget er der en øget optagethed af disse både lokale og globale udfordringer. Men hvordan ‘gør’ vi bæredygtighed i praksis i dansk? Kan faget åbne for øget håb og handlekompetence frem for klimaangst og resignation? Og hvordan kan faget bidrage til et udvidet (bæredygtighedsdidaktisk) dannelsesideal, hvor besindighed og livsvenlighed er nye nøgleord, og hvor mennesket ikke nødvendigvis er den højeste kontekst?

Kurset introducerer til de nyeste teorier og modeller inden for bæredygtighedsdidaktik, ligesom også empiriske undersøgelser og praksisnære undervisningserfaringer inddrages gennem en blanding af oplæg, workshops med konkrete didaktiske tilgange og mulighed for erfaringsudveksling.

Oplægsholdere: Christina Reeder Ryborg Jørgensen, Lektor EUC Sjælland, HTX og EUX Køge. Kontakt: chrj@eucsj.dk

Ditte Eberth Timmermann, Lektor ved Teknisk Gymnasium Skanderborg. Kontakt: det@aarhustech.dk

KURSUS 3 (HALVDAGSKURSUS)

OPPE OG NEDE – PÅ SOCIAL SIGHTSEEING I VELFÆRDSDANMARK

Begrebet “klasse” har i en årrække levet en skyggetilværelse i sociologiens terminologiske skrotbunke. Men klasseperspektivet lever fortsat i den offentlige debat, i populærkulturen og i skønlitteraturen. Oppe og nede –på social sightseeing i Velfærdsdanmark undersøger det gamle begreb i nyere tekster inden for litteratur, sprog og medier.

På kurset vil vi sætte bogens klasseteoretiske afsnit i forbindelse med tekster og analysetilgange. Vi vil arbejde i workshops om et udvalgt tema - “Ghettoens stemmer”, “Ny hjemstavn”, ”Ingenmandsland” eller “Provins-noir”. Vi kommer ind på aktuelle forfattere som fx Glenn Bech, Kristian Bang Foss og Peder Frederik Jensen og beskæftiger os med kunstnere, debattører og mediepersoner som fx Geeti Amiri, Tessa og Babak Vakili.

Oplægsholdere:

Dorthe Hedegaard Mikkelsen, Lektor ved Aarhus Gymnasium, Viby og Teknisk Gymnasium Skanderborg.

Kontakt: dhm@aarhustech.dk

Anita Nell Bech Albertsen, Lektor i dansk litteratur ved Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation, Syddansk Universitet.

Kontakt: nell@sdu.dk

Ditte Eberth Timmermann, Lektor ved Teknisk Gymnasium Skanderborg.

Kontakt: det@aarhustech.dk

KURSUS 4 (HALVDAGSKURSUS) KORTFILM I DANSK

Halvdagskurset tager udgangspunkt i udgivelsen SHORTS – Kortfilm i undervisningen (Systime 2023). Vi introducerer en ny teoretisk-analytiske tilgang til kortfilmsformatet –og snuser en anelse til det praktisk-kreative.

Vi kommer omkring selve kortfilmsformatet og dets karakteristika og typer med inddragelse af gode, nye eksempler, herunder Anders Walters Oscar-nominerede Ivalu (2022).

Vi giver også bud på, hvordan kortfilm kan bruges i tematiske forløb på tværs af danskfagets tre perspektiver.

Oplægsholdere:

Mette Wolfhagen, Lektor i dansk og mediefag ved Sct. Knuds Gymnasium. Kontakt: mette.wolfhagen@gmail.com

Dorte Granild, Lektor i dansk og mediefag ved Aarhus Statsgymnasium.

Kontakt: dortesg@gmail.com

KURSUS 5 (HALV- OG HELDAGSKURSUS) IDRÆTSLITTERATUR

Dette kursus udbydes både som halv- og heldagskursus. Købes heldagskurset, får man både kursus A og B:

A: Identitet i spil - Idrætslitteratur

Idrætslitteratur kan de fleste elever spejle sig i og tale med om. Den tilbyder nemlig både et rum for refleksion over oplevelser og udvikling af identitet. Kurset tager udgangspunkt i bogen Idrætslitteratur – Atlet, supporter, helt og giver inspiration til et nyt forløb med både historiske og tematiske læsninger samt ideer til nye elevopgaver. Vi inddrager mange forskellige genrer og nyere forfattere som Victor Boy Lindholm og Maria Gerhardt såvel som forfatter som Victoria Benedictsson og Johannes V. Jensen.

B: Sport og medier

Vi undersøger, hvordan det sportslige mediebillede har ændret karakter med fremkomsten af de digitale medier, især hvad angår omfanget, kommercialiseringen og æstetiseringen af tv-sport. Kurset genopliver også sportsfotoet i samarbejde med billedkunst og idræt. Endelig arbejder vi med diskursanalyse i den kritiske og undersøgende journalistik. Vi fokuserer hele vejen på elevopgaver, undervisningsrettede analysemodeller samt SRP-idéer.

Oplægsholder:

Preben Kærsgaard Philipson, Lektor i dansk og idræt ved Espergærde Gymnasium og HF. Kontakt: pb@eg-gym.dk

KURSUS 6 (HALVDAGSKURSUS) KRITISK TÆNKNING

Har du gennemført en tilpas mængde forløb om argumentation, hvor Toulmin har redet dig og dine elever som en træt og stivbenet mare, så er her et godt supplement til din undervisning. Kurset indeholder en præsentation af de mest gængse tankefælder, faldgruber og fejl, vi laver, når vi forsøger at finde ud af, hvad der er op og ned i en sag. Stoffet spænder fra psykologiske begreber som bias og kognitiv dissonans og til mere argumentationsfokuseret stof, såsom logiske fejlslutninger eller argumenter med en fejlagtig præmis. Stoffet kan kombineres med sprog- eller medieforløb, alt efter lærerens og elevernes interesser. Kurset leverer således en ny og forandret tilgang til stoffet og giver inspiration til et nyt forløb med nye tekster. Vi vil også diskutere, hvordan kritisk tænkning kan bruges til eksamen og i projekt- og tværfagligt samarbejde.

Oplægsholder: Mads Haahr Andersen, Cand.mag. i dansk & religionsvidenskab og gymnasielektor på HF & VUC Nordsjælland.

Kontakt: MHA@vucns.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.