Uddrag fra "Smæk metaforen". Forløbsbøgerne

Smæk

Kasper Lezuik Hansen

metaforen

FORLØB

METAFOREN 6

VI FORSTÅR METAFORISK 6

METAFORER BÅDE FREMHÆVER OG SKJULER 8 METAFORANALYSE 8

NATIONALE METAFORER – KVINDE OG LANDKORT 10

NATIONALE METAFORER 10 EN KVINDE 10 ET LANDKORT 15

FRA POESI TIL POLITIK 16

KRÆFTMETAFORER – FJENDE, AFSTAND OG UBUDEN GÆST 18 KRÆFT ER ET MÅLOMRÅDE, DER ER SVÆRT AT FORSTÅ 18

EN FJENDE 20 EN AFSTAND 21 EN UBUDEN GÆST 22

SPORTSMETAFORER – KRIG OG MASKINE 24

UDEN KRIG INGEN SPORT 24 EN KRIGER 26 EN RIDDER 27 EN ROBOT 28

ORIENTERINGS METAFORER – OPPE ER GODT, NEDE ER SKIDT 30 PRIMÆRE METAFORER, EMBODIMENT OG DISKURS 30

AKSERNES VÆRDILADNING 32

ET VÆRDILADET LANDSKAB 34 EN EKSISTENTIEL SYGESENG 35

ANTOLOGI

ADAM OEHLENSCHLÄGER: “ DET ER ET YNDIGT LAND” (1819) 40

SØREN ULRIK THOMSEN: “DANSK DIGT” (1987) 43

BEATRICE VIBE: “ MIT LAND (EN STRIBE GRØNT)” (2004) 44

MADS ESLUND: “ ER VESTERHAVET VEST NOK” (2018) 46

METTE FREDERIKSEN: “ STATSMINISTERENS NYTÅRSTALE” (01.01.2020) – UDDRAG OM GENFORENINGEN 48

METTE FREDERIKSEN: “ STATSMINISTERENS NYTÅRSTALE” (01.01.2021) – UDDRAG OM COVID-19 49

SØREN KRARUP: “HVAD ER DET AT VÆRE DANSK” (2001) – UDDRAG 50

STEEN TOFT WINTHER: “ DET ER FORKERT OG UPASSENDE AT BESKRIVE MIN FARS KRÆFTFORLØB MED KRIGSMETAFORER” ( INFORMATION 10.03.2021) 51

LITTERATUR 55 TEKSTER OG CITATER 55

FORORD

Denne bog er fuld af eksempler på og analyser af metaforer: nationale me taforer, kræftmetaforer, sportsmetaforer og orienteringsmetaforer. Bogen henvender sig til alle, der er nysgerrige på metaforen, men på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside findes undervisningsbeskrivelse, modulplaner og øvelser, som gør den egnet til et forløb om metaforer på ungdomsuddannelserne. Øvelserne på hjemmesiden og teksterne i bogen supplerer hinanden. Tilsammen skærper de øjet til at genkende metaforen og dens virkning, og samtidig træner de læseren til selv at finde på den gode metafor – til at smække metaforen

– KRIG OG MASKINE

UDEN KRIG INGEN SPORT

Jeg er begejstret for Mikkel Hansen. Han stod som en feltherre, og det er sådan med en feltherre, at hvis de har disciplinerede og villige soldater omkring sig, og Bahrain vælger at stå så offensivt, som de gjorde, så får de stryg.

Nyegaard:

15.01.2021

Sådan skrev håndboldkommentatoren Bent Nyegaard på TV2 sportens hjemmeside, efter det danske håndboldlandshold havde vundet en kamp ved VM i Egypten. Hvad vil det sige, at håndboldspilleren Mikkel Hansen stod som en feltherre med disciplinerede og villige soldater omkring sig? Når man læser Nyegaards kommentar, kunne man få det indtryk, at Mikkel Hansen beordrede sine medspillere til at gøre bestemte ting, og at de var disciplinerede og gjorde, som han sagde. Har man imidlertid set den håndboldkamp, som Nyegaard skriver om, vil man hverken have oplevet en kommanderende Mikkel Hansen eller nogle medspillere, der bare parerede ordre. Mikkel Hansen kastede bolden, afleverede og skød på mål, mens hans medspillere i det store hele gjorde det samme og virkede meget frigjorte og impulsive i deres bevægelser.

Alligevel vil de fleste, som kender spillet, kunne genkende Nyegaards beskrivelse. Metaforerne i Nyegaards tekst har feltherre som kildeområde for målområdet Mikkel Hansen, som den mest betydningsfulde spiller, og disciplinerede og villige soldater som kildeområde for målområdet Hansens holdkammerater. Og når vi genkender beskrivelsen, er det, fordi den ikke bare følger håndbolds, men de fleste boldspils overordnede kildeområde, nemlig krig

I dette kapitel undersøges to gængse metaforer for sportsudøveren, nem lig som en kriger/ridder og som en robot. Den første er den mest udbredte, fordi sport dybest set er en slags krig. Når vi bruger timer af vores liv, og det internationale samfund bruger milliarder af kroner på sport, skyldes det, at det føles som liv eller død for os. At se på sportsudøveren som en robot er samtidigt et skift i synsvinkel – det er de professionelle sportsudøvere som ser robottens styrke og regelmæssighed som et mål for deres præstationer.

EN KRIGER

At andre boldspil betjener sig af samme kildeområde som håndboldeksemplet ovenfor, kan man se, når man skal beskrive fodbold. Metaforen midtbanegeneral forstås af fodboldspillere og fodboldfans, fordi fodboldens almindelige sprog er fyldt med krigsmetaforik. Man skyder på mål, man spiller over flanker, man har et forsvar og et angreb. Også her kan man sige, at kildeområdet for fodbold er krig, den enkelte spiller er en soldat, og fodbold kampen er et slag. Men hvorfor kan man ikke bare beskrive et boldspil uden brug af metaforer?

KILDEOMRÅDE

MÅLOMRÅDE

Krig Sport

Metaforer i sport afspejler imidlertid, sat lidt på spidsen, hvorfor man over hovedet er fascineret af sport – både som udøver og som tilskuer. De mest almindelige forklaringer på, hvorfor mennesker dyrker sport lyder: Sport er sundt, sport er sjovt, sport er socialt, og sport er en direkte fortsættelse af den leg, man engagerer sig i som barn. Selvom disse forklaringer naturligvis er delvist rigtige, er de også behæftet med nogle forklaringsproble mer. Sport er sundt, men hvis man dyrker sport for sundhedens skyld, er der ingen grund til at spille fodbold. Man kan for eksempel træne langt mere effektivt ved at løbe eller cykle. At sport er sjovt, er også en sandhed med modifikationer. Der findes folk, der er direkte bange for fodbolde eller simpelthen synes, at spillet er kedeligt og derfor kun finder slutfløjtet rigtig sjovt. Leder man kun efter socialt samvær i sport, kan man også hurtigt blive skuffet. Det sociale samvær opstår som regel, efter man har dyrket sport og fået vejret igen.

Og idéen om, at sport skulle være en form for leg, afviser skribenten Henrik Wivel i sit kapitel “12 teser om 11 mænd” i bogen Hovedstød 13 mål søgende meninger om fodbold fra 1998. Wivel skriver her, at velmenende men nesker ofte skriver og taler om fodboldspillet som en leg. Spillet skal leges ind, siger de. Denne uskyldsmetafor fra miniputterne følger med til mestrene i de tunge rækker, hvor den slet ikke hører hjemme. Fodbold er ikke no gen leg og har aldrig været det. Fodbold er indøvede spilsystemer, evindelig gentagen træning og et fast mål af kalkuleret brutalitet. Hvad andet kan det være, når en scoring i den ene eller den anden ende af banen kan koste en klub et tocifret millionbeløb, og når tilsvarende et ødelagt korsbånd kan koste en investering på flere hundrede millioner? Leg, det er noget, børn finder på, når de er alene eller sammen med andre børn, og de voksne er langt væk. Det er voksne aldrig i fodbold, er Wivels pointe.

At dyrke sport er selvfølgelig både sundt, sjovt, socialt og rummer elementer af leg, men disse egenskaber bliver bare først aktuelle, når man har accepteret den grundlæggende betydningsdannelse, der finder sted i hver enkelt sportsgren, en betydningsdannelse, som sprogliggøres i sportens metaforik. Skal man spille fodbold, er man bevidst eller ubevidst nødt til at acceptere spillets krigsmetaforik, som eksempelvis forklarer, hvorfor det ikke er lige godt at vinde og tabe eller i hvert fald, hvorfor man er nødt til at gå op i spillet og acceptere, at man i det mindste symbolsk vil overvinde de andre og i spillet ikke bare kan være gode venner.

Kan man ikke bare spille sammen? Behøver man absolut at konkurre re? Med fodboldens og de fleste andre boldspils kildeområde in mente må svaret være, at man kan spille uden at forsøge at vinde, men at det så ikke længere er fodbold, man spiller. Selve formålet med spillet ligger i krigs metaforen, og hvis man ikke accepterer den, ja så holder spillet op med at fascinere, og så er der i virkeligheden ingen grund til at anstrenge sig med at løbe rundt og sparke til en bold.

Metaforerne synliggør altså betydningsdannelsen i hver enkelt sportsgren, og det kan måske også forklare, hvorfor nogle eksempelvis ikke kan lide at spille fodbold. Hvis man ikke vil påtage sig fodboldens krigsmeta forik, er det meget svært at opleve fodbold som sjovt. Det samme gælder, hvis man, hver gang man spiller, taber. Ligesom metaforanalyse kan være med til at synliggøre, hvilke betydningsdannelser der sker i den enkelte sportsgren, kan den også være med til at afsløre, hvilke betydningsdannelser der ikke giver mening i sportsgrenen. Falske metaforer kan nemlig være med til at skabe misforståelser og fejltolkninger i vores fælles opfattelse af en sportsgren. Om dygtige og elegante boldspillere er det eksempelvis blevet sagt, at de gør fodbold til ballet eller dans. Det tilfører fodbold et performativt præg, som tilskynder til, at spillerne optræder i stedet for at spille effektivt. Uerfarne spillere kan således have en tendens til at holde på bolden for at optræde frem for at spille den hurtigt videre, hvilket ikke alene er den mest effektive måde at spille på, men også den mest engagerende for hele holdet, så ballet er en uhensigtsmæssig metafor for fodbold.

EN RIDDER

Et af de områder i elitesport, der i de seneste årtier har affødt mængder af billedsprog, er landevejscykling. Kommentatoren Jørgen Leth praktiserer en kommentatorstil, der i høj grad har fornyet sportsjournalistik og har haft så stor succes, at cykelsportens sendeflade i tv er mangedoblet. Leth adskiller sig fra eksempelvis Eurosports kommentatorer ved, at han i samme billedsprog kommenterer både cykelløbet og det landskab, feltet bevæger sig igennem. Chris Froomes tredje felttog kan Leth finde på at sige om løbets

dominerende rytter, som jo så erkendes gennem metaforen cykelløbet er et felttog, og Froome er en feltherre. Samtidigt kan man som tv­seer se et roligt felt bevæge sig gennem et sommersvedent, fransk landskab med middel alderborge og kirker. Kildeområdet middelalderhær henviser således til to målområder: cykelrytterne og det landskab, de kører igennem.

Denne sammenskrivning er snedig, når man tager i betragtning, at en transmission ofte varer flere timer, og at de afgørende ryk og afslutninger kun varer få minutter. Ved at gøre landskabet til en del af målområdet sikres en intensitet i transmissionen, der rækker langt videre end de få angreb, lø bet byder på. Seeren kan både nyde landskabet og de svedende ryttere, der kæmper sig igennem det. Jørgen Leths bog Den gule trøje i de høje bjerge fra 1995 udfolder til fulde denne riddermetaforik, hvor rytterne er riddere i et felttog, og landskabet er det land, de erobrer. I begyndelsen af 90’erne var det den spanske rytter Miguel Indurain, der dominerede Tour de France, og ham giver Leth blandt andet følgende skudsmål:

I 1992 var han majestætisk på enkeltstarten til Luxembourg. Han anstrenger sig aldrig mere i bjergene end nødvendigt, og han er ridderlig over for dem, der sidder sammen med ham og har intet imod at afstå en etapesejr.

Jørgen

Og senere beskriver han Indurains hold kaldet Banesto sådan her: Vi slen trer op til Place du Vigan, hvor Banesto holder hof. Ifølge Leth er holdet altså et hof, hvor Indurain er en konge, som har ridderlige karakteregenskaber. Sådan er det, både når Indurain sidder på cyklen, og når han befinder sig i virakken omkring Touren.

EN ROBOT

Problemet med Leths metaforik er imidlertid, at omgivelserne og ikke mindst cykelsportens aktører indimellem ikke opfører sig så ridderligt, som Leths metaforer kræver. I 1996 vandt den danske rytter og senere holdejer Bjarne Riis Tour de France, men han havde svært ved at kommunikere med Leth, som forventede ridderlige svar på ridderlige spørgsmål. Leth blev spist af med midtjysk lommeuld:

Leth: Er Ulrik din trofaste væbner? Riis: Ulrik arbejder for holdet ligesom alle andre.

Jørgen Leth bruger en metaforik, som ikke er sportens egen. Skal man finde sportens egne metaforer, skal man lytte til rytternes eget sprog. Et af de kildeområder, rytterne bruger, er maskiner. De siger for eksempel om en

cykelrytter: Filippo Ganna har en stor motor”. (Kasper Asgreen i transmission fra VM i enkeltstart på TV2 september 2021). I sin erindringsbog, Smerten, glæden – erindringer fra et liv på cykel, som er én af de få sportsbiografier, der faktisk er skrevet af hovedpersonen selv, omtaler Brian Holm sine gamle holdkammerater på holdet Telekom på følgende måde:

Blandt de stjerner jeg har kendt, som der meget sjældent var vrøvl med, vil jeg frem hæve Jan Ulrik (…) og Olaf Ludwig. Begge atleter er i besiddelse af en indre ro og koncentration, som gør dem til unikke sportsfolk. De brugte ikke energi på eller lod sig distrahere af unødvendige ting. De kunne minde om robotter, når de sad på cyklen. Brian Holm: af Smerten, glæden – erindringer fra et liv på cykel, 2002

Hvor Jørgen Leth altså bruger riddermetaforik som kildeområde for cykel sportens stjerner, kalder Brian Holm de to ryttere, han beundrer mest, for robotter. Det er et ord, man jo ellers ikke i andre sammenhænge forbinder med noget positivt, men set fra rytternes synsvinkel er en maskine altså det mest optimale, man kan blive. Brian Holm beskriver senere i bogen en vellykket træningstur med holdkammeraten Erik Zabel med ordene:

Efter nogle timer blev hjernen langsomt koblet fra, og alle holdt op med at tale. Vi slog over på automatpilot, og der blev ikke længere lagt mærke til det landskab, man kører igennem. Når man er nået dertil, er det som om, man sidder i en eller anden form for trance.

Brian Holm: af Smerten, glæden – erindringer fra et liv på cykel, 2002

Kildeområdet for cykelrytteren er altså en maskine, hvor først kroppen og siden bevidstheden automatiseres. Landskabet indgår ikke som hos Leth i kildeområdet – faktisk ser man det slet ikke, hvis man er en tilstrækkelig god cykelrytter.

KILDEOMRÅDE

Maskiner og robotter

ARBEJD VIDERE

På Dansklærerforeningens Forlags hjem meside kan du finde øvelser, hvor du selv

MÅLOMRÅDE

Præstationen og sportsudøveren

skal træde i sportsjournalisternes fodspor og kaste om dig med sportsmetaforer.

Kasper Lezuik Hansen er lærer på Gefion Gym nasium i dansk og idræt. Han har været med til at skrive Begreb om dansk, Sproget arbejder og Højskolesangbogen i dansk.

Stilfigurernes ukronede dronning er metaforen. Den kan både overraske og angribe, være elegant og bombastisk – og den kan virke, helt uden at vi opdager det. Det kan være uhyggeligt svært at finde på en god metafor, der kan vise det, vi vil sige – eller skjule det, vi ikke vil sige – og samtidig er der mange områder af virkeligheden, som vi slet ikke kan erkende uden den gode metafor. Når vi skal forstå afstandene i universet, bruger vi metaforen afstands-stigen om udregningerne. Når vi skal forklare almengyldige erfaringer i form af ordsprog, får vi hjælp af metaforen og siger for eksempel, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Det er derfor afgørende at kende metaforen, så den ikke tager fusen på os, men kan blive vores fortrolige i stedet.

Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Smæk metaforen har især fokus på sprog. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på www.dlf.dk.