Uddrag fra "Spot på gennembrud" by Dansklærerforeningens Forlag

undersøge og bearbejde forskellige tekster fra de to litteraturhistoriske perioder Det moderne gennembrud og Det folkelige gennembrud samt tekster fra din egen levetid. I bogen møder du ældre og nyere tekster og kunstværker. Du skal læse og arbejde med romanuddrag, noveller, kortprosa, lyrik og kunstbilleder. Centralt i bogens kapitler står arbejdet med perspektivering. Både den tema tiske og den litterære perspektivering er i spil i alle kapitler. Bogen indeholder seks kapitler. Hvert kapitel tager afsæt i en fælles tematisk

CHRIS T E NS E N | THE RKIL DS E N S POT PÅ G ENNEMB R UD

I Spot på gennembrud skal du fordybe dig i temaet gennembrud. Du skal

overskrift og to ældre tekster, som perspektiveres til en nyere tekst. Til gangene og vejene ind i teksterne er varierede, og igennem bogen skal du både læse, undersøge og arbejde kreativt. Kapitlernes overskrifter er: • Gang i debatten • Kampen for tilværelsen • Tidligt voksen • Forladt, fortabt eller forført • Den eneste ene I bogens sidste kapitel guides du gennem arbejdet med gennembrud til prøven. Spot på gennembrud er målrettet 8.-10. klasse.

ISBN 978-87-7211-236-7

Spot på gennembrud

9 788772

B I R TH E C H R I STE N SE N | B I R G I TTE TH E R K I L DSE N

112367

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

SPOT PÅ GENNEMBRUD_COVER_17_02.indd 1

sæt spor 09.03.2022 13.01

B I R TH E C H RISTENSEN | BIRG IT T E T HE RKILDS E N

Spot på gennembrud

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 1

10.03.2022 17.43

Indhold

Intro

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

GANG I DEBATTEN

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Drømme eller virkelighed? Djævelskab

��

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Folkets virkelighed

��

Den fattige Ane Malén STENSAMLERSKEN

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

KAMPEN FOR TILVÆRELSEN

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Christian Krohg – en af datidens aktivister

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

KAMPEN FOR TILVÆRELSEN Sving imod lyset din hat TYENDESANG

15 16

Kunst, der kan sætte gang i debatten OPHOBNING

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Gang i debatten – i dag

En nutidig samfundsdebattør

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

��

SANG OM EN WORKER

TIDLIGT VOKSEN

Forraadt – en introduktion

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

En dødsnat – en introduktion EN DØDSNAT

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Hvad kan tynge et ungt menneske i dag? HJEM ER DER

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 2

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

EN STOR DAG

FORRAADT

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

10.03.2022 17.43

FORLADT, FORTABT ELLER FORFØRT

��

Frants Henningsen – de fortabtes maler

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

FORLADT. DOG EJ AF VENNER I NØDEN

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Tyvetøs – en introduktion TYVETØS

Flere slags smerte

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

EN ANDERLEDES SMERTE

DEN ENESTE ENE

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Foran alteret – en introduktion FORAN ALTERET

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

Bo’l – en introduktion BO’L

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

��

Jeg vælger Valencia – en introduktion JEG VÆLGER VALENCIA

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

GENNEMBRUD TIL PRØVEN

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 105

Gennembrud til den mundtlige prøve Mulige fordybelsesområder Synopse – et eksempel

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 107

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 108

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 112

Gennembrud og debat til den skriftlige prøve Opsamlingsskema

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 3

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 114

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 118

10.03.2022 17.43

Intro Velkommen til Spot på gennembrud. I denne bog kommer I til at møde tekster og andre udtryk, der er blevet til for mange år siden. Titlen er Spot på gennembrud, fordi det er gennembrud i litteratur og anden kunst i perioden 1870-1920, det drejer sig om. Det dækker over de to perioder Det moderne gennembrud (ca. 1870-1890) og Det folkelige gennembrud (ca. 1900-1920). Teksterne fra de to perioder skal blive aktuelle og relevante for jer, og derfor er der i alle kapitler en tråd til både en nutidig tekst og til jeres egne refleksioner over sammenhængen mellem før og nu. I bogens kapitler møder I noveller, lyrik, sange, romanuddrag, malerier og kortprosa. Undervejs vil I møde mange forskellige tilgange og veje ind i teksterne. I kommer til at læse, læse op, undersøge, arbejde kreativt, give teksterne liv på forskellig måde og se teksterne i relation til både samtiden, nutiden og jer selv. I skal også selv på banen og være med til at skrive nye tekster og producere andre udtryk med inspiration fra de tekster, I arbejder med i bogens kapitler. I hvert kapitel skal I arbejde med to ældre tekster. Herefter skal I, under overskrifterne TÆNK OVER og PERSPEKTIV, standse op og overveje tanker og budskaber i de ældre tekster og sætte dem i forhold til jeres egen tid og jeres eget liv.

Perspektivering At perspektivere betyder at placere i en større sammenhæng. Her i bogen trækker vi tråde mellem temaer, skrivestil, miljøer, personer, livssituation og samfundsforhold fra de ældre tekster og til tekster, der er skrevet i nutiden. De litterære traditioner, som kendetegner både Det moderne gennembruds og Det folkelige gennembruds tekster – at de handler om den realistiske virkelighed, lever helt naturligt videre i de tekster, der skrives i dag. Derfor er de to perioder så vigtige for mange af nutidens forfattere.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 4

10.03.2022 17.43

Sådan kan I arbejde med bogens kapitler Spot på gennembrud består af seks kapitler. Det første kapitel, som hedder Gang i debatten, giver baggrund for at læse og forstå teksterne fra de to perioder og for at trække tråde op til nutiden. Kapitel 2, 3, 4 og 5 sætter på forskellig måde vinkler på problemstillinger dengang og nu. Når I har arbejdet med kapitel 1, kan I vælge et eller flere af de næste kapitler. Kapitlernes titler er: Kampen for tilværelsen Tidligt voksen Forladt, fortabt eller forført Den eneste ene Kapitel 6, som hedder Gennembrud til prøven, handler om, hvordan I kan arbejde med Spot på gennembrud til prøverne i dansk. Her finder I en guidet tur ind i den mundtlige prøve med både overblik, fordybelsesområder og synopsearbejde. Kapitlet – og samtidig bogen – sluttes af med en skriftlig opgave, der sætter fokus på debatindlægget.

At læse svære ældre tekster Det kan være svært at læse ældre tekster, fordi sproget er anderledes end det, I kender i dag. Ofte er det en god idé at læse om forfatteren og om den konkrete tekst, før selve teksten læses. Ældre tekster skal læses langsomt, og I skal tale om svære ord og udtryk undervejs. Nogle gange er det jeres lærer, der læser teksten op som intro duktion til arbejdet, andre gange læser I i mindre grupper. Flere af teksterne indledes med en kort introduktion, som I skal læse for at komme rigtigt ind i det univers, som teksten handler om. De sværeste tekster har desuden en ordforklaring, der kan hjælpe jer godt på vej med at forstå og lære gamle ord og vendinger.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 5

10.03.2022 17.43

Notater, overblik og opsamling Mange af opgaverne i bogens kapitler lægger op til, at I noterer, hvad I har undersøgt, iagttaget og diskuteret. Der er også opgaver, hvor I skal skrive kortere eller længere tekster i relation til det indhold, I har arbejdet med. Alle jeres notater og tekster bør I gemme enten digitalt, fx i drev eller på en padlet, eller analogt i en mappe. I kan anvende det hele i forbindelse med andre forløb og ved både den skriftlige og den mundtlige prøve i dansk. Bagerst i bogen finder I et opsamlingsskema med titler på alle bogens tekster. Heri kan I notere stikord ud for de tekster, I har arbejdet med. Det kan hjælpe jer med at få overblik over både detaljer og sammenhæng i bogens indhold. God arbejdslyst!

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 6

10.03.2022 17.43

Gang i debatten SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 7

1 10.03.2022 17.43

Drømme eller virkelighed? Den 3. november 1871 stiger en ung og nyuddannet litteraturmagister op på talerstolen på Københavns Universitet og holder en forelæsning. Magisteren er Georg Brandes, og hans forelæsning er provokerende, fordi den tager afstand fra den litteratur, der har præget det seneste århundrede, og fordi Brandes forlanger, at litteratur skal sætte problemer under debat. Brandes kritiserede litteraturen fra midten af 1800-tallet for at være for pæn og eventyrlig. Den handlede ifølge ham om menneskers drømme, og den var idyllisk med trolde, feer og smukke naturbeskrivelser frem for at handle om virkeligheden. Hverdagens aktuelle livsvilkår, med fx social uretfærdighed og kvindeundertrykkelse, måtte være litteraturens omdrejningspunkt, hvis den skulle være med til at forandre verden. Disse tanker blev kernen i Det moderne gennembrud. En litterær periode, der fandt sted fra ca. 1870-1890 og fik stor betydning i eftertiden. I dag tager vi det for givet, at de noveller, romaner og andre fiktive tekster, vi læser, kan handle om virkeligheden og om menneskers livsvilkår, problemer og udfordringer, og vi forventer ikke, at det er smukt, skønt eller eventyrligt beskrevet. Det kan vi blandt andet takke Brandes og forfatterne under Det moderne gennembrud for.

Georg Brandes (1842-1927) Georg Brandes var uddannet i litteraturvidenskab og fik i 1870 en doktorgrad i fransk æstetik. Han interesserede sig for litteratur og kultur både i Danmark og i Europa. Brandes agiterede i sine skrifter og forelæsninger for frihed og frisind og for et opgør med fortidens litterære strømninger. Han talte varmt for, at litteraturen skulle handle om virkeligheden og være naturalistisk og realistisk. Han påvirkede en række af datidens forfattere og andre kunstnere, der greb hans idéer og udtrykte sig i kunst og litteratur om den fattige befolknings virkelighed. Georg Brandes blev ophavsmand til Det moderne gennembrud.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 8

10.03.2022 17.43

fælles

Idyl og virkelighed I denne opgave skal I arbejde med to tekstuddrag skrevet af henholdsvis H.C. Andersen og Henrik Pontoppidan. Lyt til jeres lærers oplæsning af de to tekstuddrag. Tal kort om, hvor og hvornår de hver især er fra.

DEN GRIMME ÆLLING

HANS OG TRINE

H.C. Andersen, 1844

Henrik Pontoppidan, 1887

Der var saa deiligt ude paa Landet; det var

Derinde i den fattige Stue, hvor Loftet i Mid

Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn,

ten hang saa lavt, at selv Mariane næppe

Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge,

kunde staa oprejst under det, sad fire Per

og der gik Storken paa sine lange, røde Been

soner bænket ved et gammelt Egebord, paa

og snakkede ægyptisk, for det Sprog havde

hvilket et Par Lerskaale med Madlevninger

han lært af sin Moder. Rundtom Ager og

og nogle skaarede Kaffekopper havde Plads.

Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe Søer; jo, der var rigtignok deiligt der

Paa Bordet stod endvidere to tynde Tællelys

ude paa Landet! Midt i Solskinnet laae der

i Flaskehalse, der kastede lange, sorte Slag

en gammel Herregaard med dybe Canaler

skygger op ad de nøgne Lervægge; og fra en

rundt om, og fra Muren og ned til Vandet

lav, næsten rødglødende Kakkelovn midt

voxte store Skræppeblade, der vare saa høie,

paa Indervæggen, ved hvilken Mariane selv

at smaa Børn kunde staae opreiste under de

stod med kulørte Baand i den fedtede Hue

største; der var ligesaa vildsomt derinde,

og passede en Kjedel, bredte en kvælende

som i den tykkeste Skov, og her laae en And

Hede sig ud over det lille Rum, hvis Luft var

paa sin Rede; hun skulde ruge sine smaae

graa af Tobaksrøg og tyk af de mætte Men

Ællinger ud, men nu var hun næsten kjed

neskers Uddunstninger.

af det, fordi det varede saa længe, og hun sjælden fik Visit; de andre Ænder holdt mere

Den ene af disse var en høj, mager, frem

af at svømme om i Canalerne, end at løbe op

med Mand paa omkring fyrretyve Aar med et

og sidde under et Skræppeblad for at snad

blegt Ansigt, et langt, brunt Skjæg og store,

dre med hende.

mørke, uhyggeligt skinnende Øjne; ved Si den af ham sad et lille, blegnæbet, ikke hel ler længer ungt Fruentimmer med blondt, krøllet Haar og ormstukne Tænder.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 9

10.03.2022 17.43

gruppe

Et sceneri Læs de to tekster højt for hinanden i gruppen – langsomt. I begge tekster møder I en beskrivelse af et sceneri. Notér undervejs i jeres læsning detaljer fra de to beskrivelser. Nu skal I vise de to teksters situation og stemning visuelt. Fordel de to teks ter mellem jer, og fremstil to collager. I skal bruge udklip og rive fysiske billeder fra magasiner og blade til jeres collager.

fælles

Præsentation Hæng jeres collager op i klassen, og præsentér dem. Perspektivér dem til det, I har læst om Georg Brandes på side 8.

Djævelskab En af de forfattere, der greb Brandes bold, var Henrik Pontoppidan. Han skrev en lang række tekster om blandt andet social uretfærdighed og følgerne af usle livsvilkår for både børn og voksne.

Henrik Pontoppidan (1857-1943) Henrik Pontoppidan voksede op i en fattig præstefamilie, hvor faren var tyrannisk, og stemningen i hjemmet var mørk og streng. Han tog første del af en ingeniøruddannelse, men blev herefter så påvirket af Georg Brandes idéer og tanker, at han begyndte at skrive noveller og romaner. Indholdet i forfatterskabet – især i de første år – kredser om klasseforskelle og vilkår for fattige folk på landet. Man mærker i mange af teks terne Pontoppidans sociale indignation – hans vrede over dårlige forhold for fattige og udstødte – og også hans foragt for den kristne kirkes dobbeltmoral. Ironi og sarkasme er sproglige virkemidler, som Henrik Pontoppidan meget ofte benyttede i sine tekster.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 10

10.03.2022 17.43

fælles

En stor dag Lyt til jeres lærers oplæsning af Henrik Pontoppidans novelle En stor dag.

EN STOR DAG Henrik Pontoppidan, 1899 I en lille Indsidderstue i Udkanten af Byen boede et midaldrende Ægtepar. Konen var rød og oppustet af Drikfældighed, Manden bleg og mager af den samme Last. Begge levede de kun for eet: Brændevin. Naar de havde sam mentigget sig saa mange Penge, at de kunde faa deres 2 Pots Flaske fyldt, 5

lukkede de sig inde i deres Stue og lagde sig i Sengen med Flasken imellem sig. Saa længe denne endnu var nogenlunde fuld, var Forholdet imellem Ægtefolkene det bedste; men efterhaanden som de nærmede sig Bunden, blev der Krig. Da sloges de i Sengen og rev hinanden i Haaret – til stor Morskab baade for deres egne og andres Børn, der stod paa Taa udenfor

Vinduet og kiggede ind. ***

En Gang under en saadan heftig Strid hændte det, at Manden foer ud af Huset med en blodig Rift paa Kinden, og siden var han ikke til at finde. Der 15

gik en hel Uge, uden at man saae eller hørte noget til ham. Da bemærkede kørende Folk, at deres Heste blev sky og veg til Siden, hver Gang de kom forbi en ubeboet Rønne, der laa ved Landevejen et Stykke fra Byen og vendte en indsunken Gavl ud mod Vejen. Huset blev under søgt, og man fandt her de halvt opløste Rester af den forsvundne Mand, der

havde hængt sig oppe paa Loftet. Han blev funden i en siddende Stilling, med Ryggen støttet mod Gavl brædderne, og ganske uden Hoved; og i denne Stilling lod man ham sidde endnu halvandet Døgn, fordi Loven bestemmer, at Liget af et Menneske, der er død uden Vidner, ikke maa bortflyttes, før Øvrigheden har besigtiget

det, … og det tog jo Tid at sende Bud til Købstaden, og endnu længere Tid for Øvrigheden at komme i Uniformen. ***

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 11

10.03.2022 17.43

Imidlertid blev Huset et Valfartssted for den lille Landsbys opskræmte Be 30

folkning, og hele Dagen var Landevejen foran det belejret af en støjende Flok af Smaahusenes Børn, der straks omringede de nyankomne for at vise dem, hvorledes man udefra kunde skimte en Del af Liget gennem Sprækkerne i de raadne Gavlbrædder. Ogsaa en fremmed Tilrejsende, der i Kroen havde hørt om Begivenheden,

kom hen paa Eftermiddagen drivende derud og stod et Øjeblik, omkreset af Børnene, og saae op mod de sørgelige Menneskelevninger. Børnene forholdt sig i Begyndelsen ganske tavse, ligesom for ikke at forstyrre ham i Nydelsen. Men da han – hurtigt fordrevet af Stanken – havde vendt sig for at gaa, sagde et af dem:

»Det er den Drengs Fa’er!« Den Fremmede drejede sig hastig omkring. »Hvad er det, du siger?« »Det er den Drengs Fa’er!« gentog Barnet og pegede henmod sin Sidemand.

Der – midt i Klyngen, der fra begge Sider trængte sig omkring ham som en Slags Æresvagt – stod en lille, bleg og forvokset Dreng paa syv-otte Aar og saae op paa den fremmede Mand med et Par skelende Øjne, der skinnede som i en Rus. ***

»Er det din Fa’er?« »Ja,« svarede han, – han stod med Hænderne i sine Bukselommer og satte selvbevidst den ene Fod frem. Den Fremmede havde løftet sine Bryn. 55

»Er det virkelig hans Fa’er?« spurgte han de andre Børn. »Ja!« svarede Æresvagten i Kor og trykkede sig endnu tættere omkring den lille hæslige Krøbling, der pludselig var bleven Dagens Helt mellem Børnene paa Grund af den ualmindelige Bevægelse, hans Faders Selvmord havde vakt.

Da den Fremmede kom tilbage til Kroen, forblev han længe tavs. Han, der om Formiddagen havde moret sig over Kromandens Fortællinger om det fordrukne Ægtepars vilde Kampe i Sengen om Flasken, fortalte sletikke, hvor han havde været. Men da han satte sig ved det Bord, der imidlertid var bleven dækket for ham, og hvor den uundgaaelige Brændevinskaraf

fel tronede midt imellem Anretningens mange Smaatallerkener med røget

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 12

10.03.2022 17.43

og saltet Kød ligesom et Domkirketaarn paa et Slagtertorv, sagde han til Krokonen: »Aa hør, go’e Kone – gør mig den Tjeneste at tage det Djævelskab der væk!«

gruppe

Nærlæsning med fokus I skal nu læse fortællingen igen – med rollefordeling i firemandsgrupper. I teksten er markeret fire afsnit, og I skal læse og arbejde med et afsnit ad gangen. I bytter roller undervejs, så I alle prøver alle fire roller. Notér i et skema som nedenfor. 1

læser tekstafsnittet højt.

2 spotter og undersøger de gamle, specielle og svære ord. Når afsnittet

er læst, noteres korte forklaringer på ordenes betydning. 3 spotter indholdet i handlingen – hvad er der sket i det afsnit, I læser?

Stikord noteres efter hvert afsnit. 4 spotter tegn på, at teksten er realistisk og noterer eksempler på pro

blemer fra virkelighedens verden.

Specielle og svære ord

Handlingen

Problemer fra virkelighedens verden

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

Afsnit 4

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 13

10.03.2022 17.43

fælles

Novellens slutning

Aa hør, go’e Kone – gør mig den Tjeneste at tage det Djævelskab der væk! Således slutter Pontoppidan sin fortælling. Diskutér i klassen, hvordan slutningen kan forstås.

H.A. Brendekilde: De gamle flytter ud, 1906 (94,5 x 130,5 cm).

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 14

10.03.2022 17.43

Folkets virkelighed Intentionerne om at sætte problemer under debat fortsatte også ind i det næste århundrede. I forlængelse af Det moderne gennembrud opstod Det folkelige gennembrud (ca. 1900-1920). Teksterne i Det folkelige gennembrud handlede ofte om landbefolkningen og især om tjenestefolk og tyende og de vilkår, de arbejdede og levede under. Mange af Det folkelige gennembruds forfattere havde selv erfaringer fra livet på landet og brugte både egne og andres oplevelser som inspiration til romaner, noveller og digte. Man kan sige, at de skrev fra folket – til folket. Temaerne var barske. Teksterne handlede om at være nedslidt, om sygdom, kamp for overlevelse og nødvendig solidaritet. Mange af teksterne havde også politiske budskaber. Undervejs i nogle af teksterne kunne man dog ane lys og optimisme. Budskabet var her, at når man stod sammen og samarbejdede, kunne vilkårene forbedres.

Jeppe Aakjær (1866-1930) Jeppe Aakjær voksede op i Jylland i et fattigt bondemiljø med mange søskende. Fra den tidlige barndom lærte han at arbejde for at overleve. Han uddannede sig i København og vendte derefter tilbage til Jylland, hvor han levede som landmand og meget aktiv forfatter og foredragsholder. Naturen og hjemstavnen har en central placering i hans forfatterskab. Hans lyrik var præget af menneskets sociale levevilkår, arbejde og naturen, mens hans noveller og romaner mere var agitatoriske – teksterne satte fokus på den fattige landbefolknings barske levevilkår, som han mente måtte ændres. Social uretfærdighed, undertrykkelse og umyndiggørelse møder man i mange af Aakjærs tekster.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 15

10.03.2022 17.43

Den fattige Ane Malén I digtet Stensamlersken af Jeppe Aakjær (1906) møder vi Ane Malén. Hun er en fattig kone, der samler sten på markerne for at tjene penge til at give sine børn mad. Bønderne skulle nemlig have markerne ryddet for sten, så de kunne så og avle afgrøder som fx korn. Ane Malén får sin betaling alt efter, hvor mange sten hun har samlet i sin bunke.

fælles

Tæt på Ane Malén Lyt til jeres lærers oplæsning af Stensamlersken. Efter hver strofe taler I om ordenes betydning og laver på tavlen en ordliste med betydningen af de ord, I ikke forstår.

STENSAMLERSKEN Jeppe Aakjær, 1906 HVI vanker du gamle Kvinde dér paa Agren agter og frem? I Foraarsmorgenens første Skjær forlod du hungrig dit Hjem. 5

Hvad sanker du op af den Riges Rug, fattige Ane Malén? Finder du noget for Disk og Dug? »Jeg finder kun Sten«.

Hun tripper afsted foruden Ro som én, der jages i Drøm, mens Duggen væder de hullede Sko og Skjørtets flossede Søm; jeg ved jo nok, hvad du tænker paa,

fattige Ane Malén: Derhjemme græder for Brød de Smaa, her sanker du Sten!

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 16

10.03.2022 17.43

Det knækker af Gigt i de gamle Knær, forinden hun Skjørtet faar fyldt; 20

saa vandrer hun hen til Dyngen dér og slipper sin trælse Bylt. Tro ej, hun drømmer om Dugg og Sligt; fattige Ane Malén – hun tænker paa Davre og ej paa Digt,

hun sanker jo Sten. Mens Dagen fødes saa blank og ny, og Solen runder sin Bug, din fattige Skygge gaar som en Sky

henover den Riges Rug. Det er mig saa sært at tænke paa, fattige Ane Malén: Hvor andre samler sig Kjærv og Straa, der sanker du Sten.

par

Et portræt af Ane Malén Nærlæs digtet Stensamlersken, og notér alle oplysninger om Ane Malén. Forestil jer, at I er journalister, der er sendt ud for at portrættere en ældre kvinde, der arbejder som stensamlerske. Skriv en kort portrætartikel om Ane Malén. • Artiklen skal give informationer, så en, der ikke har læst digtet, forstår, hvordan Ane Malén ser ud, hvem hun er, og hvordan hendes liv former sig. • I artiklen skal I indsætte et foto, der kan underbygge portrættet. • I skal skrive portrætartiklen i et nutidigt sprog. • Portrætartiklen skal være på 300-350 ord, og den skal bringes i et avis tillæg, der har temaet Slid og slæb.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 17

10.03.2022 17.43

>TÆNK OVER< I har nu arbejdet med to ældre tekster om barske levevilkår for børn og voksne.

fælles

Problemer til debat? Vælg for henholdsvis En stor dag og Stensamlersken tre udtryk, der beskriver tekstens tema. Diskutér, hvordan Henrik Pontoppidan og Jeppe Aakjær har skrevet teksterne ud fra idéen om at sætte problemer under debat.

Gang i debatten – i dag I dag, altså mere end 100 år efter Det moderne gennembrud og Det folke lige gennembrud, er det ikke svært at sætte gang i debatten. I medierne – både de traditionelle og de sociale – er der dagligt mange indlæg om fx ulighed, uretfærdighed og uenighed. Alle kan i princippet komme til orde. Ikke mindst på sociale medier kan alle mennesker ytre sig om stort og småt, og man kan kommentere andres udsagn direkte. Vi er kort sagt et helt andet sted end for 100 år siden. I dag er det helt naturligt, at litteraturen handler om fx familieformer, økonomiske vilkår, livsvilkår, dyrevelfærd, klimaændringer, angst, kønsdiskrimination, seksualitet og opdragelse. Emner, der tidligere ville have vakt stor opsigt, hvis de kom frem i fx noveller og romaner. Alligevel er der også i dag tekster og andre kulturelle udtryk, der vækker opsigt og sætter ekstra gang i debatten.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 18

10.03.2022 17.43

Eksempler på dette er: • Dig og mig ved daggry, roman af Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen (2013) • Yahya Hassan, digtsamling af Yahya Hassan (2013) • Skam, norsk tv-serie af Julie Andem (2015) • Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (2020) • Bjerget vi bestiger, Amanda Gormans digtoplæsning ved præsident indsættelsen i USA (2021) • Skamstøtten, skulptur af Jens Galschiøt (1997) • Druk, film af Thomas Vinterberg (2020).

fælles

Nutidige afsæt for debat Tal om, hvilke af ovenstående eksempler I kender. Fordel eksemplerne imellem jer, og undersøg, hvilken debat de har skabt.

Kunst, der kan sætte gang i debatten Flere af nutidens danske kunstnere udtrykker med deres værker en holdning eller et synspunkt i forhold til den aktuelle samfundsdebat. En af dem er maleren Allan Otte. Han har bl.a. med maleriserien Naturligvis vist et usentimentalt og nutidigt billede af dansk landbrug. Her gør han op med 1800-tallets nationalromantiske landskab og maler i stedet fx smadrede køretøjer, industrielt landbrug, tyresæd og nedrivning af den idylliske bondegård.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 19

10.03.2022 17.43

Allan Otte (født 1978) Allan Otte er opvokset i en landbrugsfamilie nær Aars i Nordjylland. Kunst var ikke en del af hans opvækst, men i hans arbejde med billedkunst er det ikke mindst livet på landet, der spiller en afgørende rolle. Som billedkunstner er han særligt kendt for sine fotorealistiske landskabsmalerier, der skildrer nutidens modernisering af landbruget. Han gør op med 1800-tallets nationalromantiske landskab og viser i stedet et nutidigt, usentimentalt billede af livet på landet med fx døde grise, smadrede køretøjer og industriel landbrugsproduktion.

Allan Otte: Ophobning, 2010 (205 x 260 cm).

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 20

10.03.2022 17.43

gruppe

Når malerier skaber debat Tal om, og notér: • Hvad er jeres umiddelbare reaktion på maleriet Ophobning? • Hvad ser I på maleriet? • Hvordan er maleriets komposition? • Hvilke kontraster møder I i maleriet? Brug jeres noter til at formulere to udsagn, der peger på, hvordan maleriet kan skabe debat. Forestil jer, at I skal præsentere maleriet Ophobning i artikler i to forskellige medier: 1. Ældre Sagens medlemsblad, Ældre Sagen 2. Sitet Kultur for Unge: www.kulturforunge.dk Skriv en rubrik og underrubrik til hver artikel. • Fokusér på, hvordan maleriet skaber debat. • Fokusér på målgruppen. Hæng jeres rubrikker og underrubrikker op i klassen under henholdsvis Ældre Sagen og Kultur for Unge.

>PERSPEKTIV< I dette kapitel har I arbejdet med, hvordan litterære tekster og kunst kan sætte gang i debatten.

par

Gang i debatten Tal om spørgsmålene her: • Hvad har I lært om at sætte gang i debatten via litteratur eller andre æstetiske udtryk? • Er det kunstnernes opgave at sætte gang i debatten – og nytter det? Begrund jeres svar. Notér stikord fra jeres samtale.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 21

10.03.2022 17.43

alene

En tale Ungdommens Folkemøde er et arrangement, der afholdes hvert år og især sætter fokus på demokratiske værdier. Forestil dig, at du skal optræde på næste års Ungdommens Folkemøde. Du er blevet opfordret til at holde en tale om, hvorfor det er vigtigt at læse litteratur og se film, der kan provokere og sætte gang i en debat. Skriv teksten til din tale. I din tale skal du: • præsentere en roman, en film eller et andet værk • beskrive, hvordan værket har sat dine tanker i gang og givet anledning til debat • slutte af med et udsagn, der fortæller, hvilken forskel det valgte værk kan gøre. Din tekst skal være på 350-400 ord, og du skal layoute den, så du kan anvende den som talepapir.

gruppe

Hold tale Gå sammen i grupper, og hold jeres taler for hinanden. Tal om, hvorfor I har valgt de forskellige værker og om den debat, de har givet anledning til.

SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 22

10.03.2022 17.43

Kampen for tilværelsen SPOT_PAA_GENNEMBRUD_INDH_10_03_NY.indd 23

2 10.03.2022 17.43

CHRIS T E NS E N | THE RKIL DS E N S POT PÅ G ENNEMB R UD

I Spot på gennembrud skal du fordybe dig i temaet gennembrud. Du skal

ISBN 978-87-7211-236-7

Spot på gennembrud

9 788772

B I R TH E C H R I STE N SE N | B I R G I TTE TH E R K I L DSE N

112367

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

SPOT PÅ GENNEMBRUD_COVER_17_02.indd 1

sæt spor 09.03.2022 13.01