Uddrag fra "Spot på klimalitteratur"

tekster inden for tekstkategorierne brugstekster og litteratur og andre æstetiske tekster.

Bogen indeholder fire kapitler, der alle har temaet klima som omdrejnings­ punkt. Heri skal du bl.a.: • lære om, hvad der kendetegner klimalitteratur • overveje, om og hvordan litteratur kan medvirke til at skabe debat • undersøge, analysere og fortolke skønlitterære tekster med klimaet som tema • arbejde med, hvordan brugstekster formidler deres budskaber i klimadebatten • debattere, skrive lyrik, producere en podcast og lave en kampagne.

Spot på klimalitteratur er målrettet 8.-10. klasse.

BRAT BE RG V IF F E L DT | T RAU N-TE RKE L S E N SPOT PÅ K LIMALITTER ATUR

Spot på klimalitteratur har fokus på temabaseret tekstanalyse på tværs af

ISBN 978-87-7211-224-4

Spot på klimalitteratur

9 788772

K R I STI N E B R ATB E R G V I F F E L DT | K R I STI N E TR AUN -TE R K E L SE N

112244

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_COVER_08_11.indd 1

sæt spor 08.11.2021 07.10

K RI S TI NE BRATBERG VIF F ELDT | KRIS T INE T RAUN-T E RKE LS EN

Spot på klimalitteratur

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 1

08.11.2021 17.42

Indhold

Intro � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 4

1. KLIMALITTERATUR – KLIMAET SOM TEMA � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

5

Tjek ind � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6 Klimalitteratur � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 7 Verden sagde ja af Kaia Dahle Nyhus � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 7 Klimalitteraturen i danskfaget � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 10 Realityspillet 2052 af Lars Mæhle � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 10 Kunst og debat � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 18 Balance XXI af Rúrí � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 19 Georg Brandes og problemer under debat � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 20 »Dette er det oversvømmede digt« af Jens Blendstrup � � � � � � � � � � � � � � � � � 22 Tjek ud � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 24

2. KLIMAFIKTION OG TEMABASERET ANALYSE AF SKØNLITTERÆRE TEKSTER � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

25

Tjek ind � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 26 Tema og tekst � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 27 »Miljøsvin« af Martin Petersen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 28 Tekstens personer og deres dilemmaer � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 40 Den dag Bitte blev bæredygtig af Mette Reinhardt Jakobsen � � � � � � � � � � � � � 42 Fiskepigen af Søren Jessen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 46 Tekstens budskab og værdier � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 49 »Sort frekvens« af Theis Ørntoft � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 51 Tjek ud � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 52 No planet B af Vivian Nielsen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 53

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 2

08.11.2021 17.42

3. KLIMADEBATTEN OG TEMABASERET ANALYSE AF BRUGSTEKSTER � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

61

Tjek ind � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 62 Brugstekster – tekster med et budskab � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 64 Greta Thunbergs tale til FN’s klimatopmøde i 2018 � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 65 Brugstekstens virkemidler � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 68 Skridt for skridt mod en bæredygtig fremtid � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 70 Perspektivering � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 71 Klimaet tåler ikke mere varm luft � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 72 Vurdering � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 73 Klimatestamentet � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 74 Tjek ud � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 76

4. KLIMALITTERATUR TIL PRØVEN

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 77

Fordybelsesområde � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 78 Synopse � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 80

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 3

08.11.2021 17.42

Intro I denne bog er der fokus på klimalitteraturens mange afskygninger. Klimaet som tema går igen på tværs af de tekster, du vil møde i bogens kapitler. Du skal arbejde med, hvordan man analyserer og fortolker både skønlitterære tekster og brugstekster inden for temaet klima.

Bogen er inddelt i fire kapitler: • I kapitel 1 får du et overblik over klimalitteraturens kendetegn.

• I kapitel 2 skal du undersøge, analysere og fortolke skønlitterære tekster med klimaet som tema.

• I kapitel 3 skal du arbejde med forskellige typer af brugstekster, som formidler deres budskaber i klimadebatten.

• I kapitel 4 får du eksempler på, hvordan du til den mundtlige prøve efter 9. klasse kan anvende klimalitteratur som selvvalgt tekst.

I bogens kapitler vil du løbende støde på nøgleord, der er fremhævet med fed skrift. Det er udtryk og begreber, det er værd at gøre lidt ekstra ud af.

Måske vil I diskutere dem i klassen, eller du kan bruge dem som udgangspunkt for dine egne noter.

God læselyst!

4

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 4

08.11.2021 17.42

Klimalitteratur – klimaet som tema SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 5

1 08.11.2021 17.42

I dette kapitel vil du lære om klimaet som tema i litteratur. Du vil få kendskab til temaets kendetegn og mulighed for at blive klogere på, hvorfor og hvordan litteraturen skaber debat. Du skal også selv forfatte indspark og argumenter til klimadebatten.

Tjek ind

par

Diskutér, hvordan I forstår begrebet klima. Hvorfor fylder klimaet mere og mere i mediebilledet og i vores bevidsthed i dag?

Hvilken rolle spiller klimadebatten i jeres hverdag? Hvor får I jeres informationer om klimadebatten fra? Hvordan påvirkes I af klimadebatten?

Diskutér, hvilke klimadebatter, -indspark, -demonstrationer eller lignende der har gjort indtryk på jer i tidens løb. Hvilket medie var det? Var det en film, bog, nyhedsudsendelse, en diskussion på de sociale medier eller andet? Hvorfor tror I, at netop dette gjorde ekstra indtryk? Saml op i klassen.

fælles Hvor meget bekymrer I jer om klimaet? Lav en imaginær linje i klassen, hvor den ene ende repræsenterer Ingen bekymring, og den anden ende repræsenterer Maksimal bekymring. Fordel jer på linjen, alt efter hvor meget I bekymrer jer.

6

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 6

08.11.2021 17.42

Klimalitteratur Klimalitteratur er en bred betegnelse, der dækker mange forskellige genrer og teksttyper. Fælles for disse er, at de behandler forholdet mellem menneske og natur i spændet mellem dystopiske forestillinger om den totale udslettelse og romantiske drømme om tilbagetrækning til en idyllisk natur uden kontakt til den ødelæggende civilisation.

Klimalitteratur er kendetegnet ved, at den: 1. behandler naturens og klimaets betydning for menneskers liv 2. beskæftiger sig med menneskets syn på og forhold til naturen 3. reflekterer over, hvordan mennesket og klimaet gensidigt påvirker hinanden.

Verden sagde ja af Kaia Dahle Nyhus

Verden sagde ja er en billedbog af norske Kaia Dahle Nyhus. Bogen er en form for skabelsesberetning, der kritisk fortæller om evolutionens udvikling fra dengang til nu. Den begynder med:

Først kom verden. Og verden kaldte. Og verden sagde JA! Det var sådan alting begyndte. Så kom tiden og tiden sagde også JA. Og så begyndte tiden at løbe. Og den løb stærkt!

Du skal nu læse bogens sidste seks sider.

7

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 7

08.11.2021 17.42

Nu havde vi ømme fødder

Men vi var ikke færdige.

og tunge arme og trætte hoveder.

For nu gik det hele af sig selv.

Byerne voksede udad og udad og så opad og opad, for at der kunne være plads til alting.

Og da vi fik mere plads, ville vi have flere ting.

Flere sko og pynteting og legetøjstog og biler og plasticfigurer og dukker.

Og vi ville have to biler og tre biler.

Og der var så mange af os, og alle ville have alt.

Og så måtte vi have mange store fabrikker og så kom der røg og gas.

– Nu er det da nok, sagde vi.

– Nu er vi da færdige, sagde vi.

Så lavede vi sofaer og radio og TV, og nu rejste vi bare for sjov, og vi tog på ferie ved havet eller i fjeldene eller til sommeren.

Og så sagde vi, at det var færdigt.

– Nu er vi endelig færdige, sagde vi.

– Nej, sagde vi, for vi ville ikke være færdige, ikke endnu, ikke allerede, for vi kunne hele tiden få mere og mere og større og bedre, og så blev det varmere, og så blev det tørrere, og nogle havde for meget og ville ikke dele, og nogle havde for lidt og fik ikke nok, og så sagde vi uha!

Og så kom der masser af regn, og så stormede det og isen smeltede og dyrene flyttede, og dyrene døde, og så sagde vi også uha, for det var pæne dyr, der forsvandt, for eksempel isbjørnen, og underlige dyr, for eksempel næsehornet.

8

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 8

08.11.2021 17.42

For vi vil altid ændre os.

– Nu er vi da færdige? sagde vi,

Og verden vil kalde!

men vi var ikke færdige.

Og verden vil sige JA!

For det bliver aldrig helt færdigt.

par Diskutér, hvordan I oplever, at bogen fremstiller menneskets forhold til naturen.

Hvordan forstår I titlen Verden sagde ja? Hvilket syn på naturen og Jorden udtrykker den?

Hvordan vil I beskrive illustrationerne? Hvilke farver er dominerende, og hvordan er stemningen? Passer illustrationerne til teksten?

Hvordan tolker I slutningen? For vi vil altid ændre os. Og verden vil kalde!

Og verden vil sige JA! Hvordan skal fortællingen fortsætte? Lav jeres eget bud på de to sider, der kunne komme lige efter slutningen. Hvad skal der stå på siderne? Hvordan skal illu­strationerne se ud? Er mennesket blevet klogere i forhold til klimaet, eller fortsætter vi med samme kurs?

9

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 9

08.11.2021 17.42

Klimalitteraturen i danskfaget Når man arbejder med klimalitteratur i danskfaget, handler det i høj grad om at finde ind til, hvilke budskaber den enkelte tekst indeholder om forholdet mellem mennesker, klima og natur. Herfra kan teksterne danne udgangspunkt for perspektiveringer til andre typer af klimalitterære tekster samt skabe fundament for de nødvendige refleksioner over klimadebatten. I litteraturen har man mulighed for at prøve kræfter med forskellige synspunkter og holdninger og på den måde blive mere nuanceret i egne overvejelser.

Mange af de skønlitterære værker, der kan kaldes klimalitteratur, omhandler en fremtid, hvor menneskets forhold til naturen er sat på spidsen. Klimafiktionen leger med læserens følelser og tør fortælle om barske naturfænomener i en situation, hvor klimaet tager magten.

Realityspillet 2052 af Lars Mæhle

Vi er i år 2052, og verden er markant anderledes end i dag. Roland er 17 år, bor i Oslo og er klimavagt, hvilket betyder, at han kæmper for klimaet. Norge har forbudt klimademonstrationer, så Roland lever et liv på kanten af loven. I stedet for smartphones foregår al netsøgning via teknologi installeret i kroppen. Hvert år afholdes et realityspil, som streames verden over. Det mægtige kinesiske firma Wu Lo Production står bag. Deltagerne er fem unge mennesker fra hver sin verdensdel, Europa, Amerika, Afrika, Australien og Asien.

Deltagernes opgave er at finde på løsninger på klimaproblemer, og den bedste deltager vinder en stor pengepræmie. Roland har ikke frivilligt valgt at deltage, men er nu som spillets joker på vej til øen Bouvet Island, hvor det hele skal foregå.

alene Læs uddraget af den norske roman Realityspillet 2052.

10

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 10

08.11.2021 17.42

15 »Du skal ikke tage dig af Mr. IQ.« Manuelas stemme var mørk og varm. Sorte krøller omkransede hendes ansigt, og smilet virkede ægte. Roland stirrede stumt tilbage. »Vi får nok brug for ham på et tidspunkt,« hviskede hun videre. »Især hvis vi skulle få fysiske prøver på øen. Indtil da må vi bære over med ham.« Roland hørte Samuel Briggs hoste i baggrunden. »Hvor er vi?« spurgte Roland og satte sig op i et ryk. Strategen fra Mali kiggede mildt på ham. »Ombord på Wu Los private isbryder, Challenge, på vej til Bouvet Island.

Hele verden, også os selv, har nu fulgt din historie i liveudsendelserne: Efter optøjerne i Oslo blev du bedøvet, og nu har du sovet længe. Meget længe.

Du blev fløjet ned til Cape Town i sidste øjeblik. Vi troede faktisk, at vi blev nødt til at klare os uden en joker. Men Challenge er en af de nyeste superflyvebåde, og den har en vild topfart. Vi er der til tiden.« Roland stivnede.

Demonstrationen i Oslo! Hvad var der sket?

Der faldt en mørk skygge over ansigtet foran ham. »Dit land er på randen til borgerkrig, Roland. Flere hundrede oprørere blev dræbt i demonstrationerne i fredags. Folket i Norge vil styrte regeringen og Olietriangelen. Der var titusindvis af mennesker i gaden i går også, og de giver ikke op.« Roland rejste sig, men i samme øjeblik måtte han fjedre i knæene og sprede benene for ikke at miste balancen på bølgerne. Han mærkede et fnys stige op fra sin egen hals, en slags refleks og et ekko fra alle samtalerne med John. »Men … jeg bliver jo nødt til at være sammen med Stefi … min familie … ikke her, i det her Bouvet-crap!« De alvorlige, brune øjne kiggede roligt på ham. »Tror du, vi har et valg?« »Hvad mener du?« Igen brød Samuel Briggs ind i samtalen. »Du er stadig ikke myndig, mester. Din far underskrev gladeligt papirerne.« »Min far?« Kæmpen smilede bare.

Roland søgte støtte i Manuelas blik. Hun nikkede kort tilbage. »Mon ikke du havde gjort det samme, hvis du var ham,« sagde hun.

11

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 11

08.11.2021 17.42

En kold vrede slog sin klo i Roland. Hans egen far! Han havde solgt sin sjæl og sin egen søn ud fra et håb om at vinde penge. Et strejf af vemod strøg derefter igennem ham. Hans familie var virkelig på dybt vand økonomisk. Der var en mikroskopisk chance for, at Roland ville vinde Realityspillet 2052. »Du må heller ikke glemme, at vi er her for et godt formål,« sagde Manuela. »Vi er her, for at Wu Lo og en masse andre kan tjene en masse penge.

Fem unge kan umuligt komme på noget, forskere ikke allerede har fundet ud af for at redde kloden,« fnøs Roland.

Manuela fortsatte roligt: »Men forskernes resultater og viden når ikke frem til politikerne. Tror du ikke, at netop et realityprogram af denne kaliber kan forene engagementet i klimaet i verden, både blandt almindelige mennesker og politikerne? Er du ikke glad for, at en af verdens mægtigste tør tænke nyt og utraditionelt?« »Han tænker kun på penge og selvpromovering,« svarede Roland selv­­­sikkert.

Manuela lagde armene over kors. »Jeg tror faktisk, at Wu Lo vil redde planeten. På sin egen måde. Han har også børn og børnebørn.« Ordene lå og ulmede i Roland.

Det værste var, at han følte sig ramt. Men det ville han for alt i verden ikke indrømme. Alligevel måtte han erkende over for sig selv, at den her spektakulære realityserie ville sætte klimakrisen på dagsordenen, og han kunne kæmpe for det, som han også kæmpede for som klimavagt. »Selvfølgelig vil jeg kæmpe for at redde vores planet! Det var jo derfor, jeg var med til demonstrationen. Men tror du virkelig, det her er vejen frem?« Manuela hævede det ene øjenbryn. »Du ved jo lige så vel som jeg, at realityserien har en politisk bagside, at det er en kommentar til klimaforbuddet i Vesten. Så ja, det er temmelig oplagt, at Wu Lo Productions vil sende et signal – og stikke lidt til de vestlige politikere, men …« »Godt!« afbrød Roland hende. »Men tror du, fem unge kan forene verden i en fælles satsning for klimaet? At vi kan finde løsninger på klimakrisen, som ingen forskere har kunnet finde frem til før os? Og at vi så dermed kan ændre måden, hele verden tænker og handler på?« Manuela rullede med øjnene.

12

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 12

08.11.2021 17.42

»O.k., selvom vi er symbolske brikker, så er nogle af os faktisk eksperter på området. Kathrina, hun har specialiseret sig i miljøet gennem hele sin uddannelse.« Roland rynkede panden. »Kan du virkelig ikke se Wu Los økonomiske motiv? At han vil tjene penge på det her stunt … Tænk bare på, hvor meget han tjener på reklamer under liveudsendelserne.« Blikket foran ham blev en anelse smallere. Da Manuela endelig svarede, var det, som om hun talte til et utålmodigt barn. »Jeg tror som sagt også, at Wu Lo har politiske motiver med at lave Realityspillet 2052. Og selvfølgelig også økonomiske. Tænk også på, at det hele sker gennem den eneste kanal, som i dag forener alle lande og verdensdele, nemlig Nettet. Den her konkurrence er en unik mulighed for rent faktisk at udrette noget, at gøre noget for at forhindre den kommende klimakatastrofe.« »Arh. Du er bare ude efter pengene ligesom alle andre.« Roland lagde armene over kors.

Manuela studerede ham indtrængende i nogle få sekunder. Så blev det sammenbidte i hendes ansigt langsomt afløst af noget mildere. »Måske, men hvis du ikke vil gribe muligheden og i det mindste forsøge at gøre noget, hvad er du så værd?« Hun trak samvittighedskortet endnu en gang. Roland kunne heller ikke denne gang komme med noget godt svar. Ordene ramte ham direkte i solar plexus. Han slap et ufrivilligt suk og fortsatte med lav stemme: »Okay. Men jeg aner ikke noget om det her. Hvad skal vi lave ude på den ø?« Manuelas ansigt klarede op i et lille smil. »Så det er altså det, det hele handler om? Dit eget lave selvværd? At du er bange for ikke at slå til?« Roland orkede ikke at kigge hende i øjnene. »Ingen af os aner noget særligt om missionen,« fortsatte hun. »Men vi skulle få en briefing, før vi går i land.« »Men hvorfor er jeg udvalgt som Jokeren?« En stemme fra baggrunden blandede sig. »Come on, Manuela. This is great reality tv.« Manuela sendte australieren, Greg Marshall, et irriteret blik, inden hun igen vendte sig mod Roland:

13

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 13

08.11.2021 17.42

»Jeg aner ikke, hvorfor vi er udvalgt. Men du må ikke glemme, at hvert ord, du siger, bliver overført live til en milliard modtagere lige præcis i dette øjeblik. Også den her samtale.« »Great! Great! « hviskede Greg Marshall.

Roland havde endnu et spørgsmål på tungen, men nu opdagede han en lille pige, der stod skjult bag ryggen på den store Samuel Briggs. Det måtte være Kathrina Qog, pigen fra Filippinerne, som skulle være så ufattelig intelligent. I dette øjeblik lignede hun nu mest af alt et skræmt barn.

Manuela fangede retningen på Rolands blik, lænede sig frem mod ham og hviskede. »Du skal ikke lade dig snyde af hendes udstråling. Hun er skarpere end en spydspids. Vi må ikke lade hende tage styringen. Så er vi uden chancer for at vinde.« Roland sukkede. Der var det igen. Pengene. De styrede alt, lige meget hvor gode intentioner der var bag realityserien. Og det værste var, at pengepræmien, som glimtede i det fjerne, også var begyndt at påvirke ham. »Hvad vinder man?« »Vi skulle få det at vide senere, men det skulle efter sigende være en enorm gevinst.« Med alle de penge kunne Roland faktisk sikre fremtiden for sin familie og ikke mindst give sin lillebror en uddannelse, som den arbejdsløse far ellers aldrig ville kunne give ham.

Hvis han altså vandt, og hvis han i det hele taget kom ud af det med livet i behold. Mon Wu Lo Productions overhovedet udbetalte præmien? Han beholdt sikkert det hele selv.

Han kunne ikke overskue at tænke mere på det. I det samme hørte de noget, der knitrede, og et hologram kom frem fra en projektor lidt længere fremme.

Det gibbede i ham, da han så sig selv. […]

18 Wu Lo fortsatte: »I har nu fået uddelt reglerne for Realityspillet 2052. Hvis I bliver i tvivl om noget undervejs. Men jeg vil alligevel gerne have, at vi gennemgår de vigtigste punkter i fællesskab, også for seernes skyld.«

14

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_INDH_08_11.indd 14

08.11.2021 17.42

tekster inden for tekstkategorierne brugstekster og litteratur og andre æstetiske tekster.

Bogen indeholder fire kapitler, der alle har temaet klima som omdrejnings­ punkt. Heri skal du bl.a.: • lære om, hvad der kendetegner klimalitteratur • overveje, om og hvordan litteratur kan medvirke til at skabe debat • undersøge, analysere og fortolke skønlitterære tekster med klimaet som tema • arbejde med, hvordan brugstekster formidler deres budskaber i klimadebatten • debattere, skrive lyrik, producere en podcast og lave en kampagne.

Spot på klimalitteratur er målrettet 8.-10. klasse.

BRAT BE RG V IF F E L DT | T RAU N-TE RKE L S E N SPOT PÅ K LIMALITTER ATUR

Spot på klimalitteratur har fokus på temabaseret tekstanalyse på tværs af

ISBN 978-87-7211-224-4

Spot på klimalitteratur

9 788772

K R I STI N E B R ATB E R G V I F F E L DT | K R I STI N E TR AUN -TE R K E L SE N

112244

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

SPOT_PAA_KLIMALITTERATUR_COVER_08_11.indd 1

sæt spor 08.11.2021 07.10