Sæt spor. Spot på litteraturhistorien

Page 1

gang af de litteraturhistoriske perioder fra vikingetiden og frem til 2020: •   800 -1050  Vikingetid • 1050 -1536  Middelalder • 1536 -1800  Fra reformation til oplysningstid • 1800 -1870  Romantik og romantisme • 1870 -1918  Det moderne gennembrud • 1918 -1940  Mellemkrigstid • 1940 -1965  Efterkrigstid

MICHE L S E N   S POT PÅ L ITTE RATU RHIS TO R IEN

Spot på litteraturhistorien præsenterer dig for en kort og kronologisk gennem­

• 1965 -1980  Ungdomsoprør og krise • 1980 -2000  Fra punk til cyberspace • 2000 -2020  Globalisering og medietid. Sproget i bogen er enkelt, og billedmaterialet er fyldigt. Også børnelitterære værker og forfattere er repræsenteret i bogen. Spot på litteraturhistorien er målrettet 8.-10. klasse.

Spot på litteraturhistorien J I M M I M I C H E L SE N

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

sæt spor



J I M M I M I C H ELSEN

Spot på litteraturhistorien

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG


Indhold

Forord  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �     4

800–1050  VIKINGETID   � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

5

Danerne  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Vikingetidens litteratur  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Gudedigte  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Sagaer  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

6

1050–1536  MIDDELALDER   � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

13

Samfundet i middelalderen  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Folkeviser  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Folkeeventyr  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Opdragende litteratur  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

14

1536–1800  FRA REFORMATION TIL OPLYSNINGSTID   � � � � � � � � � � � � � �

21

8    9   10

16   17   19

Et nyt verdensbillede  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �   22 Barokken  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �   24 Rokokoen  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �   26

1800–1870  ROMANTIK OG ROMANTISME   � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

29

Romantikken  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Romantismen  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Biedermeier  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Dannelsesromanen bliver til  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

30

1870–1918  DET MODERNE GENNEMBRUD   � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

39

Industrialisering  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Problemer under debat  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Naturalismen  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Impressionisme  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Det sjælelige og det folkelige gennembrud  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

40

1918–1940  MELLEMKRIGSTID   � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

51

Fra optimisme til pessimisme  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Debat og stillingtagen  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Ekspressionismen  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Surrealisme  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Pigesind og barndomshjem  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

52

35   37   38

41   43   45   48

53   54   57   59


1940–1965  EFTERKRIGSTID   � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

61

Efter 2. verdenskrig  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �   62 Indadvendt og alvorlig litteratur  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �   63

1965–1980  UNGDOMSOPRØR OG KRISE   � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

71

Hippietid og kvindebevægelse  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Psykedelisk rock og vilde eksperimenter  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Attituderelativisme  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Nyrealisme  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Arbejderlitteratur  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Kvindelitteratur  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Børnelitteraturen forandrer sig  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

72

1980–2000  FRA PUNK TIL CYBERSPACE   � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

81

Punktid  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Informationssamfundet  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Krop, krop, krop  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Postmodernismen  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Minimalisme og punktromaner  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Leg med sprog og genrer  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Børnelitteraturen bliver voksen  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

82

2000–2020  GLOBALISERING OG MEDIETID   � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

95

Globalisering  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Den globale landsby  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Nye genrer dukker op  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Fantasy  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Krimier og chick lit  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Selvbiografier og iscenesat virkelighed  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Den grimme virkelighed  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Autofiktion – litterære selfies  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Klimalitteratur  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � Køn og minoritetslitteratur  � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �

96

73   74   76   77   77   79

83   86   87   89   90   92

96   97   99 100 100 101 103 104 105


Forord En litteraturhistorie er en historie om litteraturen. Der kan fortælles mange historier om litteraturen. En litteraturhistorie kan være historien om de voksnes eller om børnenes litteratur, om den klassiske litteratur eller den nye og mindre kendte litteratur. En litteraturhistorie kan være historien om den litteratur, folk læser, eller den litteratur, folk bør læse. En litteraturhisto­ rie kan følge litteraturen tæt, eller den kan fokusere på det, der omgiver og påvirker litteraturen: samfundet og den øvrige kunst. Spot på litteraturhistorien er lidt af det hele. Men det er en kort litteratur­ historie, og den kan ikke få det hele med. Bogen begynder i vikingetiden og slutter i 2020. Den bruger ikke lige meget plads på alle perioder. Mest plads er brugt på tiden fra Det moderne gennembrud i 1870 og frem – det, vi kal­ der moderne tid.

4


800–1050 Vikingetid


Jellingstenene er navnet på de to runesten, der står ved Jelling Kirke. Runerne er vikingetidens skrifttegn. På den ene Jellingsten står disse berømte ord: Harald Konge bød gøre dette mindesmærke efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald som vandt hele Danmark og gjorde danerne kristne.

Danerne Tiden fra ca. 800-1050 kalder man vikingetiden. Det er i denne periode, vi­ kingerne rejser ud i verden på erobringstogter. De fleste mennesker i Norden er fredelige, men det er vikingerne ikke. De når langt omkring – faktisk helt til Amerika. Flere af de steder, vikingerne kommer til, er folk kristne. Det er vikingerne ikke, de er hedninge og dyrker Odin og Thor. Der går mere end 200 år, før vikingerne skifter Odin og Thor ud med Jesus. Da det sker, er vikingetiden så godt som slut. I år 800 er Danmark ikke et land, som vi kender det i dag. »Danmark« består af en række småstater og bliver først et nogenlunde sammenhæn­ gende land omkring år 1000. På Jellingstenene fra den sidste halvdel af 900-tallet kan man læse, at det er kongen Harald Blåtand, der samler Dan­ mark og gør danskerne – danerne – kristne. I dag ved vi, at Harald Blåtand overdrev lidt med det sidste. Danerne blev ikke kristne fra den ene dag til den anden.

6


Man taler ‘dansk tunge’ i de områder, der i dag er Dan­ mark, Norge, Sverige, Færøerne og Island. En daner er altså ikke en dansker i den nutidige forståelse. Dansk tunge tales også i dele af Amerika, Frankrig og England. Her når vikingerne nemlig frem og bosætter sig. Vikin­ gernes påvirkning kan bl.a. ses i de engelske bynavne, der ender på -burgh (borg), -by, -thorp (torp) eller -kirk (kirke).

Harald Blåtand. Kalkmaleri fra 1500-tallet, Roskilde Domkirke.

DANSK TUNGE er betegnelsen for det sprog, man taler i Norden i vikingetiden. En anden betegnelse er norrønt. I Island har skriftsproget næsten ikke forandret sig de sidste 1000 år, så i dag kan islandske elever læse gamle, norrøne skrifter, heriblandt sagaerne.

Christian Krohg: Leiv Eiriksson oppdager Amerika, 1893. Leiv Eiriksson (også kaldet Leif den Lykkelige) blev efter sigende født i Island af norske forældre. Han huskes for, at han omkring år 1000 opdagede Nordamerika – mange år før Christoffer Columbus.

7


Illustration af Ragnarok. Thor kæmper med sin hammer, Mjølner, mod Midgårdsormen og Odin mod Fenrisulven.

Vikingetidens litteratur I vikingetiden er der ikke litteratur, som vi kender det i dag. Bogtrykkerkun­ sten er ikke opfundet. Tidens ‘litteratur’ finder man på runesten, statuetter, bægre, horn og smykker. Man finder den også i skjaldekvadene. En skjald er en ung mand, der er god til at digte og synge, og et kvad er noget, der frem­ føres med rytmisk tonefald – i dag vil vi sige sang. Mange af kvadene er kom­ plicerede og stiller store krav til den, der skal fremføre dem. I vikinge­tiden lærer folk kvadene udenad, og de værdsættes i generation efter generation. Deres funktion er at hylde høvdinge, fortælle om store slag, om kampe og bedrifter. I vikingetiden spiller ære, mod og hævn en stor rolle. Det er saga­ erne også et eksempel på (se s. 10).

I den nordiske mytologi er RAGNAROK en kaostilstand, før Jorden går under. Ragnarok ender med en naturkatastrofe, Jorden bryder i brand og styrter i havet.

8


Gudedigte En del af vikingetidens litteratur handler om guderne fra den nordiske my­ tologi. Det er den såkaldte gudedigtning. Gudedigtene er myter, dvs. fortæl­ linger, der forklarer, hvordan verden er opstået og indrettet. Nogle af gude­ digtene er formet som samtaler mellem guder og jætter. Fx er gudedigtet »Lokasenna« én lang samtale mellem Loke og Freja.   Et sted i digtet er Loke blevet godt træt af at høre på Freja: Ti kun, Freja! dig kender jeg fuldt nøje, du er ikke fri for fejl; alle blandt aser og blandt alvers sønner har du til hore haft! Loke fortsætter de grove løjer, fx bliver Odin kaldt for en led troldkarl. Den hårde tone er typisk for gudedigtene; der er ingen respekt eller ærefrygt over for guderne. To­ nen i nogle af gudedigtene kan minde om vor tids rap. Det nok mest berømte gudedigt er »Vølvens spå­ dom«, som er et meget handlingsmættet digt om ver­ dens skabelse, dens undergang og genopståen. Som titlen siger, er digtet en spådom fremsat af en »vølve«, dvs. en trolddomskyndig kvinde. På nutidigt dansk lyder begyndelsen på »Vølvens spådom« sådan: Den morgen verden vågned’ af urtids intet var der hverken sand eller sø, ingen kølige bølger, jorden fandtes ikke, Ud over runer indhugger vikingerne også figurer og symboler på sten. Dette kalder man helleristninger. Denne helleristning viser Thors kamp mod Midgårdsormen.

himlen fandtes ikke, gab og gold tomhed, intet græs.

9


»VØLVENS SPÅDOM« er fortalt til guden Odin og er over 60 strofer langt. Digtet er præget af den be­ gyndende kristendom i Danmark. Man skal huske, at gudedigtene er nedskrevet i en tid, hvor det nor­ diske folk har været kristne i ca. 200-­300 år. »Vølvens spådom« er gendigtet af Suzanne Brøgger i 2002.

»Vølvens spådom« er en fortælling om verdens skabelse ud af intet. Sådan tror danerne, at verden er blevet til. Senere i digtet fortælles, hvorfor verden ender i det så­ kaldte Ragnarok. Ragnarok begynder, fordi jætterne får sneget grådighed og begær ind i gudernes verden. Helt galt går det, da Loke får den blinde Høder til at dræbe Balder med en pil. Odin, der er far til Balder og den øver­ ste af guderne, kan straks se problemet: Nu finder men­ neskene jo ud af, at guderne ikke er udødelige. Og hvis de ikke er det, hvem skal de så stole på i verden? »Vølvens spådom« ender med, at verden fødes igen. I

den ny verden lever guderne fredeligt side om side. »Vølvens spådom« er fra omkring år 1000 og giver et godt billede af vikingernes verdensopfattelse.

Sagaer De islandske sagaer handler også om vikingetiden. Saga betyder egentlig at sige eller berette, og det er det, sagaerne gør. De består derfor mest af replik­ ker og handling. Ravnkel Frøjsgodes saga begynder sådan: På kong Harald Hårfagers tid kom en mand ved navn Halfred sejlende til Island og landede ved Breddalen neden for Fljòtsdals­herred. Med sig på skibet havde han sin kone og en søn, som hed Ravnkel. Han var femten år, en lovende og dygtig mand. Det er typisk for sagaerne, at de begynder med en præsentation af en eller flere slægter. Det er også typisk, at de henviser til kendte steder og begiven­ heder. På den måde skaber sagaerne autenticitet. Sagaerne skildrer to tidsperioder: landnamstiden fra ca. 870 til 930, hvor især norske vikinger erobrer Island, og Islands storhedstid fra ca. 930 til 1030. Mange af sagaerne handler om slægter, der går imod hinanden pga. vold og drab, og sagaerne er oftest meget dramatiske. Fortællestilen er dog helt udramatisk. I dag opfattes sagaerne mere som litterære kunstværker end autentiske fortællinger. Sagaerne tager udgangspunkt i virkelige begivenheder, men

10


Ravnkel til hest. Illustration til Ravnkel Frøjsgodes saga.

Sagaerne er overleveret via de islandske håndskrifter, der er skrevet med blæk på kalveskind. Originalerne er ikke bevaret, så alle sagaer kendes kun i afskrifter fra 1200-tallet og senere.

11


Det årlige vikingetræf på Moesgaard syd for Aarhus. Her kommer »vikinger« fra hele Europa for at vise deres kunnen inden for våbenbrug, ridning, kunsthåndværk, mad m.m. Det er et af de største rollespil i Danmark.

sagaforfatterne digter videre på deres kilder. Studier af sagaerne viser, at de forskellige forfattere har ladet sig inspirere af hinanden. Nogle af de mest kendte sagaer er Ravnkel Frøjsgodes saga, Njals saga, Egils saga og Gisles saga. Disse sagaer er såkaldte slægtssagaer, men der findes også konge­ sagaer, bispesagaer og riddersagaer.

12


1050–1536 Middelalder


Kalkmaleri fra Højelse kirke på Sjælland. Her ses djævelen på vej med folk til helvede.

Samfundet i middelalderen Da kristendommen – og det vil her sige katolicismen – indføres i Dan­ mark, er der brug for præster og kirker. De første kirker bygges allerede i 1100-­tallet, og flere af dem står den dag i dag. Kirken er ikke bare et sted, hvor Guds ord forkyndes – kirken tager sig også af omsorgen for de syge og fattige. Det har kirken rigeligt råd til, for den ejer nemlig det meste af jorden i landet. I middelalderen har kirken mange penge og meget magt. Kongemagten og kirken bygger i fællesskab samfundet op. For dem, der skal styre samfundet, er det vigtigt at kunne læse og skrive. Det er kirkens folk gode til. Det er i øvrigt dem, der kommer med det latinske alfabet, der erstatter det tidligere runealfabet. Latin er sproget for de lærde i hele Europa. Det middelalderlige samfund er topstyret. Øverst er kirke- og kongemag­ ten – derefter kommer adelen, der hjælper kongen med krig og med at styre landet. I bunden er bønderne. I modsætning til i dag er det middelalderlige samfund statisk. Det betyder, at hvis KATOLICISMEN er den ene store retning inden for kristendommen. Den anden er protestantismen. I Danmark er vi katolikker frem til reformationen i 1536. Herefter bliver vi protestanter.

man er født bonde, bliver man ved med at være bonde. Det er Gud, der har fastsat det, mener man. Langt de fleste mennesker i middelalderen er an­ alfabeter. De kan hverken skrive deres navn eller læse Bibelen. Meget af det, der foregår i kirken, forstår folket heller ikke, for latin er det foretrukne sprog. For at gøre

14


Martin Luther (1483-1546) kritiserer den katolske kirke hårdt. Hans kritik danner grundlaget for reformationen og dermed for den evangelisk-lutherske tro, som er statsreligion i Danmark, Norge og Sverige den dag i dag.

kristendommen forståelig for folket, maler man skildringer af Bibelens fortællinger og forestillinger på kir­ Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. På klostre rundt om i landet sidder munke og laver historiske fremstillinger, de såkaldte krøniker. Saxo Grammaticus – som vi ikke ved ret meget om – er den mest kendte krønikeskriver i Danmark. Hans krøniker er samlet i Gesta Danorum, der skildrer den danske historie frem til 1200-tallet. Gesta Danorum er bestilt af kongen, Absalon, og skal hylde tapperhed, heltemod, troskab og nøjsomhed.

kernes vægge og lofter. Dem kan folket så sidde og kigge på under gudstjenesten. Disse malerier kaldes kalkmalerier. Mange af kalkmale­ rierne er meget dramatiske. Nogle viser dommedagsmotiver med ild og uhyggelige djævleskikkelser. Man siger, at middelalderen

slutter med reformationen i 1536. Reformationen betyder, at vi bliver pro­ testanter i Danmark og i resten af Norden. Den, der sætter reformationen i gang, er den tyske munk Martin Luther, som beskylder den katolske kirke for at være grådig og blande penge og tro sammen. Det er mange enige med ham i.

15


Folkeviser En af middelalderens kendte genrer er folkevisen, som bl.a. bruges, når der er fest på herregården. Man danser til folkeviserne – ikke pardans, men kæ­ dedans og senere turdanse. Dansen sættes i gang af en trubadur (visesan­ ger), der akkompagnerer sig selv på en lut (strengeinstrument). Trubaduren synger de første linjer, derefter synger herremanden, hans kone og gæster med på omkvædet. Folkeviserne er ofte tragiske og handler typisk om kær­ lighed og hævn. Et eksempel er »Torbens datter«, der begynder med et mord, der skal hævnes: Om en søndag ad aften skured’ de deres spyd, Om en mandag ad morgen rede de så vrede ud. Mændene, der sliber deres spyd, skal hævne mordet på en slægtning. Der er tale om den såkaldte blod­ hævn, som skal sikre slægtens ære. Hævnen er rettet mod hr. Torben, der går på sin mark og pløjer. Hr. Torben får ingen mild behandling af mændene, selv om han tilbyder både sin datter og den halve gård: Så hugged’ de hr. Torben så små, Alt som løv, udi lunden lå.

Illustration til »Torbens datter«. Her møder drabsmanden Torbens datter for første gang.

16

FOLKEVISERNE skal være lette at huske for dem, der synger dem. Derfor er sproget meget enkelt, og der er ingen beskrivelser af perso­ ner og miljøer. Man taler i den for­ bindelse om ‘syrebads­teknikken’.   I et syrebad ætses alt væk. Der er også mange gentagelser i folke­ viserne – ligesom i fx popsange i dag.


Kalkmaleri fra Ørslev Kirke, der viser en dansescene.

Da hævnerne ankommer til Torbens gård, forelsker drabsmanden sig i Tor­ bens datter og fortryder gerningen. Folkevisen ender med, at datteren tager med drabsmanden, men det er helt galt: Både drabsmanden og datteren har bragt skam ved at sætte kærligheden over slægten. I den tidlige middelalder er slægten nemlig vigtigere end individet. Vi kender ikke folkeviseforfatterne. Når viserne kaldes folkeviser, skyldes det, at de blev husket af piger og karle, der sang dem for deres familie og venner. Via mundtlig overlevering kunne viserne leve videre. Folkeviserne foregår i perioden 1200-1500, men de bliver først skrevet ned i 1800-tallet.

Folkeeventyr En anden af middelalderens genrer er folkeeventyret, og også her er forfat­ terne ukendte. I modsætning til folkeviserne er folkeeventyrene opstået blandt almindelige mennesker, der har fortalt dem videre igen og igen. Fordi eventyrene går fra mund til mund, findes der flere versioner af samme eventyr.

17


Illustration til folkeeventyret »Rapunzel«.

I 1800-tallet skriver man folkeeven­ tyrene ned. De to mest kendte fol­ keeventyrsamlere er de tyske brødre Jacob og Wilhelm Grimm. Mange af folkeeventyrene bliver censureret el­ ler slet ikke udgivet, fordi deres ind­ hold er i strid med tidens moral. Egentlig tilhører folkeeventyrene ikke en bestemt periode. Alle kultu­ rer fortæller eventyr, og der findes folkeeventyr, der er flere tusinde år gamle. Nogle af middelalderens fol­ keeventyr er gendigtninger af ældre folkeeventyr. Folkeeventyrene handler ofte om overgangen fra barn til voksen – om at gifte sig og stifte familie og blive en del af samfundsfællesskabet. Overgangen kræver, at man lærer sig selv at kende. De modstandere, menneskene møder i folkeeventy­ rene – fx en heks, en trold, en slange eller en ulv – er ofte symboler på psykologiske forhold. At der er tale om overnaturlige ting, skal man der­ for ikke lægge så meget i. Handlingen i folkeeventyrene er meget enkel, og der er som regel en morale til sidst. Ligesom i folke­ viserne er personerne i højere grad roller end individer, og derfor omtales de fx som bonden, prinsessen, kongen eller den unge mand. Noget særligt for folkeeventyrene er de magiske tal – fx 3, 7 og 12 – og folkeeventyret begyn­ der stort set altid med Der var engang …. Folkeeventyret kan opdeles i to undergenrer: skæmteeventyr og trylle­ eventyr. I skæmteeventyrene gøres der grin med dem, der bestemmer i samfundet, eller med folks tåbelighed. Trylleeventyrene handler om sjæ­ lelige konflikter, og her kan man møde trolde, elverpiger, drager og nisser.

18


Illustration til folkeeventyret »Hans og Grete«.

For at få overblik over et trylleeventyr, kan man spørge: Hvem er helten? Hvad vil helten opnå, og hvem er det godt for? Hvem hjælper eller modar­ bejder helten? Nogle af de mest kendte folkeeventyr er »Hans og Grete«, »Askepot« og »Rapunzel«. Flere af H.C. Andersens eventyr – de såkaldte kunsteventyr – er inspireret af og gendigtninger af folkeeventyrene.

Opdragende litteratur Middelalderen er fuld af opdragende litteratur – også for børn. Den officielt første børnebog i Danmark, Børne Speigel, er skrevet for at lære børn god kri­ sten opførsel. Bogen er kun 28 sider lang og skrevet af privatskolelærer Niels Bredal i 1568. I bogen henvender Bredal sig direkte til børnene og i rimform:

19


I middelalderen er det almindeligt at slå børn i skolen. Kalkmaleriet her viser en skolescene, hvor læreren står klar til at slå eleverne med et ris, hvis de ikke kan svare.

Tidligt om Morgenen skal du opstaa Og straks tage dine Klæder paa. Red dit Haar og vask Hænder og Mund. Og tjen siden Gud af hjertens Grund. Læs Budordene, Troen og Fader vor, Sammen med den Bøn, som herefter staar. Børne Speigel har dog også et moderne råd til foræl­ drene: Lad endelig børn lege – det er sundt for dem! Niels Bredal bruger en genre, der er kendt i tiden: spejlgenren. Genren skal forstås helt bogstaveligt. Det er en tekstform, som læseren skal spejle sig i, dvs. for­ søge at efterligne. Der blev også udgivet pige-, fyrste- og kongespejle.

Forsiden af Niels Bredals Børne Speigel. Bogen er trykt med gotiske bogstaver og uden illustrationer. Selv om den er henvendt til børn, er det nok forældrene, der har mest glæde af de mange råd.

20


1536–1800 Fra reformation til oplysningstid


gang af de litteraturhistoriske perioder fra vikingetiden og frem til 2020: •   800 -1050  Vikingetid • 1050 -1536  Middelalder • 1536 -1800  Fra reformation til oplysningstid • 1800 -1870  Romantik og romantisme • 1870 -1918  Det moderne gennembrud • 1918 -1940  Mellemkrigstid • 1940 -1965  Efterkrigstid

MICHE L S E N   S POT PÅ L ITTE RATU RHIS TO R IEN

Spot på litteraturhistorien præsenterer dig for en kort og kronologisk gennem­

• 1965 -1980  Ungdomsoprør og krise • 1980 -2000  Fra punk til cyberspace • 2000 -2020  Globalisering og medietid. Sproget i bogen er enkelt, og billedmaterialet er fyldigt. Også børnelitterære værker og forfattere er repræsenteret i bogen. Spot på litteraturhistorien er målrettet 8.-10. klasse.

Spot på litteraturhistorien J I M M I M I C H E L SE N

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

sæt spor


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.