Uddrag fra "Spot på refleksion"

Spot på refleksion

LISE STADELUND | BIRGITTE THERKILDSEN

sæt spor

LISE STADELUND | BIRGITTE THERKILDSEN

Spot på refleksion

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Kære elev

Du skal i denne bog bevæge dig rundt i forskellige tekster� Ikke som en tilfældig passager, men som en vigtig del af besætningen� En, der arbejder og engagerer sig Både alene og sammen med andre

Citatet ovenfor er af Per Schultz Jørgensen (1933-2022), professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet� Han reflekterede i et avisinterview kort før sin død over, hvad livet havde lært ham, og hvordan vi kan gribe nuet og tage vare på os selv, vores relationer og vores omgivelser�

Refleksion – hvad er det?

At reflektere betyder at give en tanke, en oplevelse, en udtalelse eller en erfaring ekstra opmærksomhed Ikke bare at lade den passere, men at give den plads og lade den bundfælde sig� Og dermed i tanker eller i en samtale undersøge, hvad den kan betyde, hvad den kan medføre, og hvad den kan udvikle sig til

TEKSTKATEGORIER

Danskfagets tekster – i alle modaliteter – inddeles i tre kategorier� I skemaet ser du en oversigt over de forskellige tekstkategorier, deres kendetegn, den grundlæggende tilgang og eksempler på typiske genrer i hver kategori�

Litteratur og andre æstetiske tekster

Fagtekster

Brugstekster

Kendetegn og hensigt

Formidler oplevelser og perspektiver på egen og andres livsverden gennem en æstetisk behandling af et emne�

Tilgang

Undersøge sammenhæng mellem form og indhold� Undersøge relationer og konflikter

Eksempler på typiske genrer i de enkelte

kategorier

Roman

Grafisk roman

Digt

Kortprosa

Novelle

Billedbog

Sang

Kunstbillede

Teaterstykke

Computerspil

Lydfortælling

Manuskript

Formidler saglig og sammenhængende information om en sag eller et emne

Formidler information, der enten påvirker, instruerer eller opfordrer til handling i konkrete kommunikationssituationer�

Undersøge kilder og baggrund� Undersøge komposition, sprog og grafisk fremstilling�

Baggrundsartikel

Dokumentarfilm

Hjemmeside

Webfeature

Blogindlæg

Biografi

Fagbog

Essay

Foredrag

Lydfortælling

Pressefoto

Reportage

Kronik

Undersøge afsenderhensigt-modtager� Vurdere hensigten�

Reklame

Kampagne

Kontrakt

Tale

Formelt brev

Avisleder

Nyhedsartikel

Reportage

Debatindlæg

Blogindlæg

Ovenfor er der samlet en række ord og begreber, der er knyttet til refleksion I arbejdet med bogens tekster og opgaver bliver dine og dine klassekammeraters refleksioner det vigtige omdrejningspunkt�

Bogen er bygget op i tre hovedkapitler, der tager afsæt i de tekstkategorier, som danskfagets tekster er inddelt i� Kapitlernes overskrifter er:

Spejl og vindue – litteratur og andre æstetiske tekster

Livsbilleder – fagtekster

Plads til alle – plads til dig – brugstekster

Bogens sidste kapitel hedder Eftertanker og handler om refleksion til prøverne�

Reflekterende tekster og reflekterende opgaver

I alle teksterne er der refleksion i spil� For en hovedperson, for en fortæller, for en kunstner, for en repræsentant for en gruppe og for en debattør� Også i opgaverne, som du sammen med dine klassekammerater skal arbejde med, er der refleksion i spil�

Du skal ikke kun reflektere over den enkelte tekst� Du skal undervejs trække tråde mellem de forskellige tekster og udsagn, du møder, mellem udfordringer og problemstillinger og til dit eget liv� Det er perspektivering�

Rigtig god arbejdslyst!

Tekstkategorien litteratur og andre æstetiske tekster indeholder tekster, der er opdigtede og fiktive�

Når du møder teksterne og undersøger dem, får du perspektiver på din egen og på andres livsverden�

I dette kapitel skal du arbejde med tre forskellige fiktive tekster:

• To ben, kortprosa, Inge Duelund Nielsen, 2015

• Tyverier, novelle, Thomas Korsgaard, 2019

• Hvad skal verden med sådan en som mig, sangtekst, Andreas Odbjerg, 2022

Undersøg tre tekster

I teksterne møder du tre jeg-fortællere, der på hver deres måde reflekterer over situationer i deres liv og de konsekvenser, forskellige valg har�

Først skal du undersøge de enkelte tekster, så du bliver fortrolig med, hvad de handler om, og hvilken situation de forskellige hovedpersoner er i�

Når du har undersøgt de tre tekster, skal trådene samles� Du skal arbejde med, hvordan de tre tekster lægger op til refleksion, og hvordan man kan perspektivere dem til hinanden�

To ben

Inge Duelund Nielsen, fra Ulige uger, 2015

Højre side har jeg fra min mor – venstre side fra min far. Alligevel er det højre ben, der er længst, det er fingrene på højre hånd, der vokser ud gennem vanten, og det er fletningen i højre side, der ikke er plads til i elastikken. Man skulle ellers tro, det var omvendt, eftersom min far har været garder og bruger nummer 44½ i sko. Jeg tror, det har noget at gøre med kosten.

Hos min mor får jeg økologiske havregryn, biodynamisk quinoa, glutenfri mælk og brød uden stråforkorter. Hos min far får jeg bare det, der er i køleskabet, så der er ikke noget at sige til, at jeg vokser mest i højre side.

For at man ikke skal lægg e mærke til min halten, har jeg skåret en sål af ligg eunderlagsskumgummi til venstre sko. Men fordi min mor er sådan en, der opdager alt, er jeg begyndt at gå på tæer. Ellers ringer hun bare til min far og siger, at jeg ikke må få lørdagsslik.

Og han ved jo ikke engang, at der findes noget, der hedder quinoa.

alene Læs teksten

• Læs kortprosateksten To ben�

• Formuler tre korte sætninger, der beskriver jeg’ets situation

par Illustration

• Illustrer en scene hos henholdsvis mor og far� Brug jeres sætninger som hjælp I kan tegne eller fremstille en fysisk eller digital collage

• Overvej, om det, jeres illustration viser, står på, mellem eller bag linjerne�

• Forbered en præsentation af jeres illustration

fælles Præsentation

• Hæng jeres illustrationer op i klassen

• Præsenter dem for hinanden, og tal om, hvad I har fremhævet, og hvor i teksten I har fundet det�

Tyverier

Thomas Korsgaard, fra Tyverier, 2019

Jeg stjæler. Rapser ting og sager. Nogen ville måske mene, at jeg søger at kompensere for et eller andet dybereligg ende, at det skyldes noget, jeg ikke har fået nok af i min barndom, kærlighed måske. Men jeg har gjort det, så længe jeg kan huske, før der overhovedet var en barndom at se tilbage på. Det første, jeg stjal, var et hårspænde i plastik fra min dagplejemors datter. Så tog jeg tre kinderægdimser i børnehaven (jeg gemte dem i min sko og bed smerten i mig). Is fra fryseren i naboens garage. En julemandssparegris til en privatfest i 9. klasse. Og i 3. g stjal jeg så 200 kroner af de penge, vi havde tjent ved at sælge vafler på Strøget til fordel for Operation Dagsværk (men da var jeg meget fattig, så det tæller ikke). Fra en venindes lejlighed har jeg stjålet en mekanisk kanin, som kan sige lyde og bevæge sig hen over et gulv. Jeg har stjålet linned og badekåber fra hoteller og service fra barer og restauranter i byer, jeg vidste, jeg alligevel aldrig ville genbesøge. Et ID-kort til Illum (det sad ikke om halsen på personen, så hurtig er jeg ikke). Glittede magasiner fra kiosker, som jeg alligevel aldrig har læst i. En lille lavendel fra en blomsterbutik (den kostede kun 19 kroner).

Det mest besværlige, jeg har stjålet, må være skilte i vejkanten med navne, der i momentet på en eller anden måde har draget mig med deres poetiske klang (Brombærvej, Jupitervej, Sportsvej).

Jeg har også stjålet rødvin fra min chefs kontor efter den årlige sommerfest. Min søsters dagbog fra sit fængselsophold (grov vold) og min fars breve fra den søn, ingen må vide noget om. En støvsuger i Føtex. Broderede duge hos en borger (jeg var vikar på et plejehjem engang). En inhalator fra en mand på Bornholmerfærgen. Fem ens fingerringe med små sten fra en veninde. Hvis det er en sygdom, jeg har, sidder den i fingrene.

Der kan gå lang tid mellem hvert tyveri. Og netop som jeg føler mig befriet for min brist, dukker et maleri af en mand med et spejlæg i hovedet, rammet ind og det hele, op på vægg en hjemme hos en bekendt. Det skriger til mig, og jeg må tage det ned af vægg en, mens han er på toilettet, lægg e det ned i min mulepose, dække det til med trøjen og sætte mig tilbage i lænestolen på præcis den samme måde som før, med akkurat det samme ansigt som før, og gøre mig klar til at genoptage den samtale, vi netop havde afbrudt.

Mine tyverier er altså ikke noget, jeg går og planlægg er nøje. For det meste, når det ikke drejer sig om pengenød, er det bare, som om tingene forfører mig. Som om de ligefrem tigg er om at komme med mig hjem og få deres egen plads i en skuffe eller på en hylde. Og de bliver jo sjældent efterlyst eller savnet (kun kaninen, dén leverede jeg tilbage, anonymt, efter 11 dage). Som regel er folk ligeglade. De har indboforsikringer og tre af hver. For dem er det intet. Er man så en tyv? Hvis folk ikke føler sig bestjålet?

Hvis jeg er en tyv, er det ikke ensbetydende med, at man ikke kan stole på mig. Jeg bærer på et hav af andre folks hemmeligheder. En mand fra Gellerupparken, som dyrker sex med mænd og vil blive slået ihjel, hvis hans familie finder ud af det. En kvinde fra Køge, der fortalte mig, at hun gerne ville skilles (vi kunne se hendes mand gennem terrassedøren, da hun sagde det). En pige, som skjuler et hashmisbrug og fire spontane aborter for sin kæreste. De fortæller det altid til mig på de ledige pladser, jeg efterlader i samtalen. Jeg laver bare øjnene, så taler de længe. Det er muligvis også tyveri.

fælles Oplæsning

Jeres lærer læser novellen op�

par Detaljer i teksten

• Notér alle jeg’ets tyverier�

• Inddel tyverierne i konkrete genstande og historier og hemmeligheder Fremstil et skema som nedenfor�

TYVERIER

Konkrete genstande

Historier og hemmeligheder

• Genlæs den korte novelle, og find fem eksempler på undskyldninger og forklaringer� Tal om, hvordan de grafisk optræder i teksten�

• Brug jeres undersøgelse af de forskellige tyverier til at beskrive jeg’et i teksten� Hvem er jeg’et, og hvordan forstår jeg’et sig selv?

• Formuler seks ord, der kendetegner jeg’et, fx »nysgerrig« og »lumsk«

fælles Kendetegn

• Skriv jeres kendetegn på en fælles planche eller på tavlen� Hvis ord optræder flere gange, skrives de lige under hinanden�

• Tal om de ord, I har valgt, og diskuter jer frem til fem ord, der bedst kendetegner jeg’et

gruppe Tal om Tyverier i grupper på tre

Find det sted i teksten, hvor fortælleren skifter fra at fortælle om tyverier af konkrete genstande til tyverier af hemmeligheder�

Tal om, og notér undervejs:

• hvad skiftet mellem de to slags tyverier fortæller om hovedpersonen

• hvordan I forstår novellens slutning

• hvad det betyder at stjæle

• om jeg-personen er en »rigtig« tyv Begrund svaret

fælles Fælles overvejelser

• Saml gruppens overvejelser fra de fire punkter�

• Diskuter det positive og det negative ved at blive involveret i andres hemmeligheder�

Hvad skal verden med sådan

en som mig?

Sangtekst, Andreas Odbjerg, udgivet august 2022

fælles Spørgsmål til mig selv

• Lyt til sangen Hvad skal verden med sådan en som mig?

• Overvej, og notér på et talekort, hvad I hver især vil svare på spørgsmålet: Hvad skal verden med sådan en som dig?

Hvad skal verden med sådan en som mig?

Verden skal …

Min plads i verden skal gerne være …

Jeg vil gerne …

»De fortæller det altid til mig på de ledige pladser, jeg efterlader i samtalen. Jeg laver bare øjnene, så taler de længe. Det er muligvis også tyveri.«

Sæt spor – Spot på refleksion

Af Lise Stadelund og Birgitte Therkildsen

© 2023 Dansklærerforeningens Forlag

1� udgave, 1� oplag 2023

Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Anne Sofie Kilian

Illustrationer: Simon Væth

Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Dorte Cappelen

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret� Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven� Det betyder f�eks� at kopiering til undervisningsbrug kun måske efter aftale med Copydan Tekst og Node

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale�

ISBN: 978-87-7211-348-7

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S

Printed in Denmark 2023

dansklf.dk

Find en kort lærervejledning til materialet her:

I Spot på refleksion bliver du udfordret i dine tanker om dig selv og verden omkring dig. At reflektere betyder at tænke, at overveje og at sætte i perspektiv.

Alle bogens tekster lægger op til refleksion – i mødet med teksten og i arbejdet med teksten.

Du skal fordybe dig i aktuelle og varierede tekster, og du skal undersøge og perspektivere teksternes indhold til både dit eget liv og din omverden. Udover at møde og bearbejde tekster, skal du alene og sammen med andre skabe forskellige produkter, der giver danskfaget liv og fylde.

Bogen er inddelt i tre kapitler ud fra tekstkategorierne. I hvert kapitel møder du tre forskellige tekster, som dels skal undersøges hver for sig, og dels skal perspektiveres til hinanden og give afsæt for refleksion.

Kapitlernes overskrifter er:

• Spejl og vindue

• Livsbilleder

• Plads til alle – plads til dig

Det sidste kapitel har overskriften Eftertanker. Her arbejder du med refleksion til prøverne i dansk.

Spot på refleksion er målrettet 8.-10. klasse.