Uddrag fra "Sprogøret 3. Lærervejledning" by Dansklærerforeningens Forlag

Pernille Frost og Mia Graae

Sprogøret 3

De sproglige eksempler er samlet i 5 kapitler: DYR, FAMILIE, NAVNE, SKILTE og TID. Elevernes erkendelser kan vokse frem på baggrund af emnernes genkendelighed, og nye ord sammenlignes med et kendt ordforråd. Bogens lytte-, læse- og skriveaktiviteter udvikler elevernes sprogøre og deres forståelse for de grammatiske, pragmatiske og sproghistoriske sammenhænge, som styrer vores fælles sprog. Til Sprogøret 3 hører en lærervejledning, som tilbyder: • en gennemgang af sproglærens områder til lærerens genopfriskning • en undervisningsnær side-for-side-vejledning • ekstraopgaver til differentiering • kopisider med repeterende spil Sprogøret 3 findes også som e-Bog.

9 788772 112091

t a k e

I 3. klasse er eleverne allerede kompetente sprogbrugere, men deres viden om sproget er hverken bevidst eller formuleret. Med Sprogøret 3 løftes denne ”tavse viden” til aha-oplevelser og begrebsdannelse.

Sprogøret 3 er udviklet til elever i 3. klasse. Med Sprogøret bliver sprogundervisningen til en god oplevelse, ved at eleverne i fællesskab: • lytter til varierede eksempler på sprogbrug • deler deres undren over sproglige størrelser • taler om og undersøger forskellige sprogsituationer

g n i n e v e / d n d ben s A o k m s e / i r n r e F b e n o r g t f f isk A arl /Carl a

Kan man træne sit sprogøre? Ja, det kan man med dette materiale!

Sø

M y re f l

m k s

Odins

g i it t

dag

let falder ikke b Æ lang Hvað er klukkan? t fr æ r a t s t ammen m a t S

r u e s i d n k k e e s r n I t u s k e y s l t i l p S l i Ei blot t DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Pernille Frost og Mia Graae

Sprogøret 3 Lærervejledning

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Forord Hvad vil det sige at have sprogøre? I første omgang vil det sige, at man er nysgerrig i mødet med sprog; at man tænker over, hvorfor vi siger, som vi gør, og hvor ordene mon kommer fra? Når man lytter med sit sprogøre, så lytter man til selve sproget og de byggesten, det består af, i modsætning til når man kun lytter efter indholdet. Nogle starter i skolen med et mere veludviklet sprogøre end andre – i de fleste tilfælde fordi de er vokset op i en familie, hvor der tales om sprog. Alle har dog sprogøre, for ellers havde det ikke været muligt for dem at lære deres modersmål. Og alle kan udvikle deres sprogøre, hvis de stimuleres til at undre sig over det sprog, de møder, og hvis de får hjælp til at udvikle en større viden om vores sprog og den måde, det bruges på. I 3. klasse er eleverne allerede kompetente sprogbrugere, men deres viden om sproget er ikke bevidst og formuleret. I Sprogøret løfter vi denne ”tavse viden” til aha-oplevelser, viden og begreber. Målet med dette materiale er således ikke kun viden og færdigheder, men i høj grad også en tillid til eget sprogøre og en lyst til at bruge det, så det kan vokse sig endnu større. Sprogøret kan sætte rammen for en sprogundervisning på mellemtrinnet, som også elever med dansk som andetsprog vil have stort udbytte af.

Indledning I Sprogøret for 3. klasse arbejder eleverne med sprog gennem fem kapitler med hvert sit tema: DYR, FAMILIE, NAVNE, SKILTE og TID. Emnerne giver en forståelsesramme og en kontekst, der gør det muligt at arbejde meningsfuldt med sproglærens områder, fx grammatik. Lærervejledningen her gør det nemt at tilrettelægge og komme i gang med en vedkommende sprogundervisning, og den understøtter dermed dansklærerens vigtige arbejde med at udvikle elevernes sprog og sprogforståelse.

Grammatik er en samlebetegnelse for morfologi og syntaks, og den udgør en væsentlig del af – men slet ikke hele – sproglæren. I Sprogøret supplerer vi den traditionelle grammatik med en semantisk, en pragmatisk, en sproghistorisk og en sprogtypologisk vinkel, som forklares overordnet i de følgende afsnit. Med disse fem sproglige perspektiver krydsbelyses emnerne i elevbogen, og de er gennem elevbogen illustreret med hvert sit symbol, som man kan se en oversigt nederst på siden.

Vejledningen falder i tre dele:

Sidst i hvert kapitel er afsnittet ”Fakta om sprog og opsamling”, hvor eleverne skal lære at læse fagtekster om sprog og reflektere over sprog i en fælles sprogsnak.

1. En introduktion til de sproglige områder, der behandles i bogen: Ord og betydning (morfologi og semantik), Sætning og sammenhæng (syntaks), Afsender og modtager, (pragmatik), Sproget før og nu (sproghistorie) samt Sprog i verden (sprogtypologi). 2. E n udførlig side for side-vejledning med baggrundsviden til læreren, forslag til lærermodellering af de enkelte opgaver og idéer til supplerende aktiviteter, der udfolder emnet endnu mere. 3. Printbare vendespil til hvert af bogens 5 områder.

Efterhånden som eleverne arbejder sig igennem materialet, vil de begynde at kunne se forskel på de sproglige områder, og efter et års arbejde forventes det, at eleverne forstår, at arbejdet med sprog kan ligge inden for de områder, Sprogøret har defineret. På den måde bliver eleverne langsomt fortrolige med et bredt blik på sproglæren. I det følgende vil hvert af de fem sproglige områder i Sprogøret blive præsenteret.

Elevbogen kan tilkøbes som tavlebog. Det vil være en fordel for brug i klassen, at eleverne kan se bogen på tavlen under instruktionen og den fælles opsamling.

Traditionel Grammatik

Sproglærens områder

Sprogørets områder

Morfologi og semantik

Ord og betydning

Syntaks

Sætning og sammenhæng

Pragmatik

Afsender og modtager

Sproghistorie

Sproget før og nu

Sprogtypologi

Sprog i verden

Fakta om sprog og opsamling

• Ordene skal indgå i en meningsfuld kontekst. •E leverne skal være aktive og arbejde med ordene på mange forskellige måder. • Ordene skal repeteres. I materialet møder eleverne ordene i en emnebaseret kontekst, hvor de optræder sammen med andre ord, som de har noget til fælles med. Fordelen ved emnet som kontekst er, at man kan samle ord, der gør det muligt at få øje på mønstre i sproget. Fx er det nemmere at få øje på, hvordan vi via afledning danner hhv. pige- og drengenavne, når man ser en lang række af navne, der er dannet på måder, der minder om hinanden.

Sætn in

Det gælder ikke mindst, at:

Ord og betydning I sproglæren står semantikken helt centralt, da det jo i sidste ende er ordenes betydning, der er omdrejningspunktet for al kommunikation. Området semantik kalder vi i materialet for ”Ord og betydning”, og vi beskæftiger os primært med betydning på netop ordniveau. Sigtet er at udvide elevernes kendskab til ord i såvel bredden som dybden. Bredden har fokus på det kvantitative: at eleverne skal lære betydningen af mange forskellige ord, mens dybden dækker det kvalitative: at eleverne skal kende det enkelte ord så godt som muligt. Når der arbejdes med ord i dybden, skal det være meget tydeligt for eleverne, at ord ikke er isolerede størrelser, men at de indgår i netværk med et væld af andre ord. Disse andre ord kan fx være over- og underbegreber, synonymer og antonymer samt de forskellige sammensætninger, ordet kan indgå i. Hvis eleverne hører et ord forklaret en enkelt gang, er chancen for, at det faktisk fæstner sig i hukommelsen, meget lille. Forskning peger på flere opmærksomhedspunkter, når der skal arbejdes med ord i undervisningen.

g samme go

æ nh

betydn og i

Sætning og sammenhæng Området syntaks kalder vi i materialet for ”Sætning og sammenhæng”. Vi anlægger et bredt blik på syntaks, så det ikke blot handler om traditionel sætningsanalyse med fokus på sætningsled, men også om ordsprog og talemåder, hvor ordene får en særlig betydning via den kontekst, de indgår i. Igen udgør emnerne konteksten for arbejdet, så eleverne ikke lærer fx ordsprogene eller talemåderne et for et, men sammen med andre, som trækker på det samme betydningsfelt. I kapitel 1 om dyr muliggøres refleksioner over, hvorfor vi mon har så mange ordsprog og talemåder, der indeholder sammenligninger med dyr, og i kapitel 2 om familien kan eleverne opleve, at familiens helt centrale betydning kommer til udtryk også i vores talemåder. Et funktionelt blik på syntaks indebærer også, at man i forhold til eksempelvis verbernes tider og former ser på, hvor man bruger fx passivformer og med hvilket formål. Forståelsen af grammatik skal nuanceres, så det ikke kun handler om rigtigt og forkert, men om at vælge den mest hensigtsmæssige formulering i en konkret situation. Sproget er formet efter vores behov, og ser vi fx på verbernes tider, er det ikke bare nogle tilfældige bøjningsendelser, der sættes på nogle rodmorfemer; de er udtryk for et behov for at kunne tale om både fortid, nutid og fremtid på en nuanceret måde. Der er jo en grund til, at vi både kan sige ”han spiste kagen” og ”han har spist kagen” om en handling i fortiden, og det skal vi tale med eleverne om, så de bliver opmærksomme på, at vi med den almindelige datidsform fokuserer på processen og med førnutid fokuserer på resultatet: at kagen nu er væk.

At være aktiv i mødet med ord handler i første omgang om at være sig bevidst, om hvorvidt ordet er kendt eller ej. En opgavetype, der går igen, beder derfor eleverne om at tage stilling til, om en række ord er kendte eller nye for dem. De bliver præsenteret for mange ord, hvoraf de sandsynligvis allerede kender en del, og disse kan danne udgangspunkt for tilegnelsen af nye ord, som forbinder sig på forskellige måder til de kendte ord, fx sammensætninger og afledninger. Der arbejdes på varierede måder med både kendte og nye ord; fx skal eleverne finde overbegreber til konkreter, konkreter til overbegreber, de skal danne sammensatte ord, og de skal aflede ord. Sidst i hvert kapitel skal eleverne samle op på det, de har lært, og centralt i denne opsamling står repetitionen af de nye ord, de har arbejdet med.

Selv om pragmatikken har fokus på konkret kommunikation, kan den være svær at få øje på for eleverne. I Sprogøret lægger vi derfor blødt ud ved at kigge på forskellige logoer og få eleverne til at reflektere over, hvad afsenderen mon gerne vil have modtageren til at tænke om et konkret produkt. Vi ser også på, hvad man kommunikerer ved at anvende enten tilnavne eller kælenavne i stedet for personers rigtige navn, og hvad placeringen betyder for, hvordan vi tolker budskabet på et skilt. På senere klassetrin skal eleverne inden for pragmatikken arbejde med kropssprogets betydning og med det, vi kalder ”farvet sprog”, som også indbefatter sproglig høflighed. Eleverne skal forstå, at vi handler med sproget, og at man som afsender er nødt til at prøve at sætte sig i modtagers sted – og omvendt at man som modtager også skal prøve at forstå afsenderen og dennes intentioner. De vil i klassen opleve, at deres egen opfattelse af et udtryk ikke nødvendigvis er den samme som sidemakkerens, og at det er vigtigt at være nysgerrig i forhold til andres forståelser. At være pragmatisk bevidst handler ikke om altid at udtrykke sig i høflige vendinger eller om at tage alt, hvad andre siger, for gode varer. Det handler derimod om at kunne foretage bevidste kommunikative valg, så man får formuleret sig præcis så direkte eller indirekte, som det var ens hensigt at gøre. Pragmatisk bevidsthed indebærer desuden, at man prøver at forstå, ikke bare folk siger, men hvad de mener.

Afs e

Afsender og modtager ”Afsender og modtager” er i materialet samlebetegnelsen for sprogets pragmatiske side. Den Danske Ordbogs definition på pragmatik lyder således: ”lingvistisk disciplin der beskæftiger sig med sproget i brug og de sammenhænge hvori det bruges, herunder de faktorer og principper der regulerer kommunikationens forløb.” Man kan sige, at pragmatikken er optaget af den faktiske kommunikation mellem mennesker og af kontekstens betydning for denne kommunikation – den retter sin opmærksomhed mod, hvad vi mener, og ikke bare hvad vi siger.

get før og ro

ger ta

er og mod nd

Sproget før og nu Den sproghistoriske vinkel på sproget er i Sprogøret samlet under overskriften ”Sproget før og nu”. Her vil vi vække elevernes nysgerrighed i forhold til sprogets historiske dimension; det gælder både i forhold til at lære betydningen af ord, som man primært møder i ældre tekster, og om at få ny viden om ord, vi bruger på daglig basis. Der er mange mulige sproghistoriske vinkler, og vi prioriterer at komme omkring flere forskellige. Derfor skal eleverne i ét kapitel møde runealfabetet og erfare, at selv om bogstaverne ser anderledes ud, er der ligheder, og også dengang repræsenterede bogstaverne det talte sprogs lyde. I et andet kapitel skal de opfordres til at undre sig over, hvorfor fx månederne og ugedagene hedder, som de gør, og finde de historiske forklaringer. Eleverne skal præsenteres for et ældre ordforråd, der forsvinder ud af hverdagssproget sammen med de ting, vi ikke længere bruger. Og de skal præsenteres for gamle ord, der lever i bedste velgående. Det historiske blik på sproget skal give eleverne en bevidsthed om, at sproget er under evig forandring, og at vi til enhver tid tilpasser det til de behov, vi har. Det historiske blik handler ikke kun om fortiden, men i den grad også om nutiden og fremtiden. Enhver generation, herunder elevernes egen, er med til at sætte deres præg på dansk – sproget tilhører os allesammen, og det gælder om at kende og bruge det så bevidst som muligt.

Sprog i verden I Sprogøret anvendes overskriften ”Sprog i verden” om den sprogtypologiske vinkel. Sprogtypologi er: ”[…] en videnskabsgren, der omfatter studiet af systematiske ligheder og forskelle mellem verdens sprog.” (Den Store Danske på lex.dk). Sprogørets ambition er ikke at give et overblik over de forskellige sprogfamilier. Derimod kommer arbejdet med ligheder og forskelle til at stå helt centralt, for her kan alle deltage med udgangspunkt i netop de sproglige erfaringer, de bringer med ind i undervisningen. Eleverne skal i materialet selvfølgelig arbejde med vores nabosprog; her skal de få øjnene op for, hvor meget disse sprog ligner dansk, selv om der selvfølgelig også er væsentlige forskelle. Forskellene består bl.a. i andre måder at skrive nogle af bogstaverne på og i såkaldte ”falske venner”, der kan resultere i sjove fejltagelser. Derudover skal eleverne præsenteres for eksempler på sprog som fx kinesisk, der tilhører helt andre sprogfamilier. På trods af uendeligt mange forskelle skal eleverne erfare, at ser vi på ordet for mor, ja, så indeholder det ofte lyden ”mm”. Oven på den opdagelse er det oplagt at have en samtale om, at lyden ”mm” er en af de første, små børn kan sige. I det hele taget er den fælles undren over sprog helt central, og eleverne skal løbende opfordres til at kigge efter og formulere mulige sammenhænge.

Fakta o

og og o spr p mling sa

v rog i erde Sp

Fakta om sprog og opsamling Alle kapitler afsluttes med en fagtekst og opgaver, som perspektiverer og samler op på emnet. Fagtekster om danskfaget er sjældne i materialer til dansk, men Sprogøret prioriterer at lære eleverne, at dansk er et fag, hvor man også kan læse fagtekster, fx om sprog og litteratur. Faglig læsning er naturligvis en udfordring for eleverne, og de skal derfor både læse og arbejde med forståelsen af teksterne. Det gøres ved, at de med makkeren eller i grupper læser et afsnit ad gangen. Til hvert afsnit vælger de en af de mulige illustrationer, og denne øvelse tvinger dem til at forholde sig til indholdet. Teksten skal genlæses sammen i klassen, og i den forbindelse sammenlignes elevernes løsninger. Klassen finder i fællesskab på billedtekster til illustrationerne, sådan at eleverne også får formuleret tekstens indhold i kort form. Denne form for opgave kan yderligere fastholde forståelsen af indholdet i tekst og billede, og den kan vænne dem til, hvad en billedtekst skal kunne. Perspektivering og opfølgning kan have form af en opgave eller en sprogsnak ud fra et spørgsmål, som udgør et dilemma, eller som er lidt filosofisk, så der kan argumenteres både for og både for og imod, og så det nye sprog, eleverne har tilegnet sig, kan anvendes i en meningsfuld sammenhæng. I dialog om sproget Samtalen om sproget står helt centralt i materialet. For det første handler sprog om kommunikation, og kommunikation er noget, der finder sted i dialog mellem mennesker. Eleverne skal hjælpes til at reflektere over de sproglige erfaringer, de har gjort sig, hvad de har lært, hvad dette kan bruges til, og hvordan det ligner eller er forskelligt fra andre sproglige erfaringer. Denne samtale er også en del af lærerens evalueringsgrundlag. Er alle med? Og kan de reflektere fornuftigt over den opgave, de netop har lavet? Gennem samtalen støttes eleverne i at se grammatik og sproglige termer som noget, der hjælper os med at tænke over sprog og få øje på de raffinerede systemer, vi i forvejen udnytter, når vi taler og skriver. Vi ønsker, at eleverne

skal opleve, at sprogundervisning (herunder grammatikundervisning) ikke bare er et spørgsmål om rigtigt eller forkert. Tværtimod er menneskers sprogproduktion jo oftest resultatet af konkrete valg mellem mange muligheder, der hver især kunne opleves som ”rigtigt” dansk, men hvor der måske er en slags konsensus eller norm, der foreskriver et valg. Den bevidsthed om valg og konsekvenser er det på sigt enhver sproglærers drøm, at eleverne kommer frem til, og den forestiller vi os ikke, at de kommer frem til på egen hånd. De fælles snakke i klassen og elevernes indbyrdes dialog om sproget kan netop medvirke til at udvide deres sproglige bevidsthed og forberede dem på større sproglige erkendelser. For det andet er samtalen eleverne imellem vigtig i udviklingen af tolerance over for den sproglige mangfoldighed, de møder. Eleverne skal lære at lytte til og acceptere, at andre har andre holdninger; fx om hvad der lyder høfligt i en bestemt situation. Tolerancen på det sproglige område er en dannelsesmæssig opgave, og vi tror på, at tolerancen kan udvikles, hvis man giver eleverne anledning til at reflektere sammen over det sprog, de alle har ejerskab til.

Grammatiske begreber i brug Sprogøret er ikke en traditionel grammatik med fokus på at lære de basale grammatiske begreber og hele det grammatiske system. Gennem de fem emner, som materialet er organiseret i, optræder grammatiske begreber, hvor det giver emnemæssig mening, og hvor begreberne kan bruges til at tale om sproget med. Der er således ikke et kapitel om eksempelvis bøjning af navneord (substantiver), men opgaver inden for de forskellige kapitler, hvor netop bøjning af navneord kan føre frem til en sproglig erkendelse. Det er blandt andet tilfældet med bøjning af familieord som mor og far, hvor flertalsformerne mødre og fædre stadig har reminiscenser af de ældre former moder og fader. Her får eleverne altså forklaringen på, hvor d’et i flertalsformerne stammer fra.

Sprogøret anvender primært de danske betegnelser, da materialet prioriterer en forståelse af begrebernes betydning. Selv om langt fra alle danske betegnelser umiddelbart siger moderne børn noget, er der for flertallet af dem en eller flere genkendelige rødder, som det er oplagt at knytte an til. I det hele taget er det vigtigt så vidt muligt at tage udgangspunkt i de sproglige erfaringer, som eleverne bringer med sig ind i undervisningen – og i de erfaringer, de får via de konkrete opgaver i Sprogøret. Derfor er det også væsentligt, at der sættes god tid af til den fælles refleksion, vi lægger op til som afslutning på de konkrete opgaver. Grammatisk udenadslære har ringe overførselsværdi, så det er vigtigt, at eleverne bliver støttet i at koble grammatiske iagttagelser og tilhørende begreber med deres eksisterende sproglige erfaringer. I skemaet herunder ses, hvilke begreber eleverne bliver præsenteret for og får lejlighed til at lære gennem de fem kapitler. I alle kapitler arbejdes med ordforråd og betydning, men i (skemaet) skemaet er det markeret, hvornår begreberne første gang præsenteres i materialet.

Tidsforbrug Det er tanken, at der skal afsættes en lektion om ugen til Sprogøret, og da hvert af de fem emner rummer aktiviteter svarende til ca. seks lektioner, vil det således tage seks uger at komme gennem et kapitel. Fordelt over et år rummer Sprogøret 30 lektioners arbejde med et sprogligt fokus. I lærervejledningen er der desuden ekstraopgaver og idéer til, hvordan indholdet kan udfoldes yderligere, fx med forskellige skriveopgaver. Tidsforbruges for de enkelte kapitler kan dermed variere. Rækkefølgen af emner er ikke tilfældig, da bogen starter med forholdsvis konkrete fænomener som eksempelvis DYR og FAMILIE, mens de mere abstrakte emner som fx TID kommer senere. Da vi i side for side-vejledningen tager højde for, om eleverne møder et grammatisk fænomen for første gang, eller om det allerede er kendt stof, vil vi anbefale, at man tager kapitlerne i kronologisk rækkefølge.

KAPITEL

BEGREBER SOM ELEVERNE PRÆSENTERES FOR

1. DYR

Talemåder, sammensatte ord, overbegreber, symboler, lydefterlignende ord

2. FAMILIE

Sproglig høflighed, bøjning af navneord, runer

3. NAVNE

Afledning, kælenavne, forkortelser, tilnavne, øgenavne

4. SKILTE

Passiv, afsender, modtager, placering

5. TID

Fortid, nutid og fremtid, ords historie

Pernille Frost og Mia Graae

Sprogøret 3

9 788772 112091

t a k e

g n i n e v e / d n d ben s A o k m s e / i r n r e F b e n o r g t f f isk A arl /Carl a

Kan man træne sit sprogøre? Ja, det kan man med dette materiale!

Sø

M y re f l

m k s

Odins

g i it t

dag

let falder ikke b Æ lang Hvað er klukkan? t fr æ r a t s t ammen m a t S

r u e s i d n k k e e s r n I t u s k e y s l t i l p S l i Ei blot t DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG