Toben sad på treben og gnavede på etben. Så kom firben og snuppede etben. Så tog toben treben og kastede efter firben.
Læs ordene med stemme, og sæt ring om ord, der er nye for dig.
Brug ordene fra opgave 1. Placér dem på tegningen, hvor de hører til.
Hvilke kropsdele sammenlignes der med i disse helt almindelige ord? Streg kropsdelene under i de sammensatte ord. Skriv dem dernæst på linjerne.
Kroppen er med alle vegne.
I mange sammensatte ord sammenligner vi med krops dele, men vi er så vant til at høre dem, at vi slet ikke lægger mærke til det. Sådanne sammensatte ord kan man kalde døde metaforer.
Find de by- og stednavne, som gemmer på øre-, næse, hals- eller hoved. Sæt streg under kropsdelene.
Hvilke ord har ikke øre, næse, hals og hoved i sit navn?
Hvorfor er det lige præcis øre, næse, hals og hoved vi sammenligner med og ikke fx mave og kinder?
Viborg Skødshoved Helsingør
Halsskov
Røsnæs Næstved AsnæsDragørRoskildeSkovshoved
HjørringHirtshals
talemåde
foden indenfor
kolde fødder
fod på det hele
På lige fod
Skyde sig selv i foden
Være på fri fod
Være på god fod med nogen
Lande på fødderne
Gøre noget, der skader en selv
Have et godt forhold til nogen
Slippe godt fra en svær situation
Være ude af fængsel
Få lov til at være med
Have de samme betingelser
Fortryde
Have styr på det hele
Fordel
Hvorfor er der mon en s-lyd i så mange af ordene?
Engang brugte man kroppen som målebånd, og det kan man se i nogle af de gamle ord. Skriv ordene i rammen ud for den kropsdel, de passer til.
Skriv ordene fra det mindste til det største mål.
tomme fod alen
favn hårsbredde
håndsbredde
Hvilke ord har vi altid haft brug for? Find, og skriv dem under den rigtige ordklasse.
Nogle ord har vi arvet fra de første, der talte dansk. Dem kalder vi arveord. Det er ord fra alle ordklasser, og det er typisk ord for noget, som altid har været der.
moder løbe
blodmand lille
mobil skateboard bære sol
sur cykleskovdræbe
gammel butik
uld sten sove
glad
Én ting har alle mennesker til fælles, og det er, at man har en krop! Måske derfor har vi altid sammenlignet ting og steder med kroppen. Vi synes, at bordet har ben ligesom os, og derfor kalder vi dem for bordben. Vi synes, at saven har tænder ligesom os, og derfor kalder vi dem savtænder. Den tynde del på en flaske ligner vores hals, og derfor kalder vi den en flaske hals. Og et knappenålshoved ligner et lillebitte hoved. Hovedet er også menneskers vigtigste kropsdel, og derfor laver vi mange sammen satte ord, der starter med hoved. Fx hovedstad, hovedperson og hovedgade, hvor hoved bare betyder ”den vigtigste”. Vi sammenligner altså med kroppen for at forstå ting og steder i ver den.
Når vi bruger kroppen og kroppens dele i sam menligninger, kalder vi det for sproglige bille der eller metaforer. Faktisk er der noget særligt ved kroppens metaforer: De er nemlig døde! Tænk f.eks. på et stoleben og et nåleøje. I første omgang lagde du ikke mærke til sammenlig ningerne, fordi du er så vant til dem – de var ligesom døde – men nu har vi nok lige genopli vet dem for dig?
Man kan også bruge kroppen til at måle med. Man kan for eksempel tælle skridt for at finde ud af, hvor lang en græsplæne er. Det praktiske ved at bruge kroppen til at måle med, er, at man altid har et målebånd på sig. Fra gammel tid har man brugt fødder, ben, arme, hænder og fingre til at måle med, og derfra stammer målene en tomme, en alen, en fod, et skridt og en favn. Tomme kommer fra tommelfinger, og alen er det stykke, der går fra albue til fingerspidser. En favn er det største mål på mennesket: Det er vores ”vingefang” med udstrakte arme fra fingerspids til finger spids.
Vi måler stadig sejlbådes længde i fod, vi taler om vanddybde i favne, og de fleste tomme stokke har centimeter på den ene side og tom mer på den anden side. Vi bruger stadig ordet tommetyk, fx om is på søen, der er tyk nok til at gå på, og vi bruger også at favne om det, man kan klare. I 1907 holdt vi op med at bruge de gamle mål, og siden da har vi målt i centimeter, meter og kilometer – det kalder vi det metriske system. Men I USA og England har de beholdt det gamle system, for de måler stadig i fødder (”feet”) og tommer (”inches”).
Når man rejser til lande, hvor man ikke forstår det sprog, som de taler, så bliver man opmærk som på, hvor meget man faktisk kan kommu nikere med kropssprog. Vi kan smile, nikke, ryste på hovedet, pege, angive hvor mange vi vil have af noget med fingrene, vinke og meget mere. Kropssprog er nærmest et verdenssprog, når man tænker på, hvor forskellige de talte sprog er.
På skrift forsvinder kropssproget, for når man læser et brev eller en artikel i avisen, så kan man ikke se på forfatterens ansigt og krop samtidig. Men når vi sms’er på telefonen, kan vi tilføje emojis – humøransigter – som netop viser, hvordan vores humør er.
Når mennesker kan se hinanden, mens de taler sammen, så betyder kropssproget mindst lige så meget som det, der siges. Næste gang en fra klassen skal fremlægge, så kan du tænke på, at selvom du ikke taler, så viser du med dit kropssprog, hvad du tænker. Og hvis du selv skal fremlægge, så vil du nok helst have at dine kammerater har et venligt kropssprog, ikke?
Vandret:
Hornplade på
Luft fra maven
Forrest på halsen
På begge sider af munden
Hængsel mellem fod
Falske tænder
Ved siden af panden
Gammelt kropsmål
Humøransigt
11. Over øjnene
12. Gammelt kropsmål
13. Øverst i munden
Doktor
Bagsiden af benet
Spiselyd
Krop uden arme og ben
Dem du ser med
Tale lavt og utydeligt
Beskytter hjernen
Gammelt kropsmål
Toppen af hovedet
Halslyd
Nederste del af ryg gen
Person som taler uden at bevæge munden
Pattedyr lægger ikke ...
Buler på en knyttet hånd
Buen under din fod
13. Luftstrøm fra kroppen på 150 km/t
Kan man træne sit sprogøre?
Ja, det kan man med dette materiale!
Sprogøret 4 er udviklet til elever i 4. klasse. Med Sprogøret bliver sprogundervisningen til en god oplevelse, ved at elever ne i fællesskab:
• lytter til varierede eksempler på sprogbrug
• deler deres undren over sproglige størrelser
• taler om og undersøger forskellige sprogsituationer
I 4. klasse er eleverne allerede kompetente sprogbrugere, men deres viden om sproget er hverken bevidst eller formuleret. Med Sprogøret 4 løftes denne ”tavse viden” til aha-oplevelser og begreber.
De sproglige eksempler er samlet i 5 kapitler: KROPPEN, SPORT OG SPIL, FARVER, MAD OG DRIKKE og VIND OG VEJR. Elever nes sproglige erkendelser kan vokse frem på baggrund af emnernes genkendelighed, så den nye viden kan forbinde sig med det, eleverne allerede er fortrolige med. Bogens lytte-, læse- og skriveaktiviteter udvikler elevernes sprogøre og deres forståelse for de grammatiske, pragmatiske og sproghistoriske sammenhænge i vores fælles sprog.
Til Sprogøret 4 hører en lærervejledning, som tilbyder:
• en gennemgang af sproglærens områder til lærerens genopfriskning
• en undervisningsnær side-for-side-vejledning
• ekstraopgaver til differentiering
• kopisider med repeterende aktiviteter
Sprogøret 4 findes også som e-bog.