Uddrag fra "Stemmer i 70'erne"

Stemmer i 70’erne

Stemmer i 70’erne præsenterer seks af periodens forfattere: Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup, Dorrit Willumsen og Vita Andersen og fremhæver træk som er blevet vigtige igen i dag, bl.a. queer-positioner, økokritik og en performativ tilgang til forfatterrollen. De anvendte teorier introduceres i bogens indledningsafsnit i forlængelse af en karakteristik af perioden.

Arbejdet med teksterne er tilrettelagt så eleverne både oplever, sanser og arbejder kreativt, ligesom de anvender teori i det analytiske arbejde, får indblik i samtidens reception og opdager hvordan 70’er-litteraturen har sat aftryk på nutidens litteratur og kultur.

Stemmer i 70’erne

Klimabekymring, aktivisme, politisk bevidsthed, feminisme, flydende køn, selvfremstilling. Disse nøgleord fra vores tid kunne også være et signalement af litteraturen i 1970’erne. Derfor er det heller ikke underligt at unge kunstnere har genopdaget og revitaliseret flere af datidens litterære bidrag, og at forskningen er begyndt at beskæftige sig med 70’er-litteraturens tematiske opmærksomhedspunkter og æstetiske former. Når man ser på 70’erlitteraturen med moderne briller, viser den sig at være både saftig, levende og vedkommende for de unge.

KAREN WAGNER ANNE SÆHL & BIRGITTE DARGER

Stemmer i 70’erne

Stemmer i 70’erne henvender sig til alle på de gymnasiale uddannelser.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Stemmer i 70’erne

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

INDHOLD

Forord

07

Kulturhistorisk signalement Lighedstræk mellem 1970’erne og 2010’erne 1970’ernes værdidiskussioner om det gode liv, kunst og kultur

10 12 14

Teksternes modtagelse og nye måder at læse dem på Da bøgerne udkom Kønnet til genforhandling Økokritik 70’ernes tematikker genopstået i nyeste tids litteratur

19 19 21 23 25

Tove Ditlevsen – en verdensstjerne fra Vesterbro “Selvportræt 1” “Skilsmisse 4” Gift Arbejd med teksterne af Tove Ditlevsen

26 33 34 35 40

Inger Christensen kalder Jorden “I maj skal syrenerne blomstre, de skal!”

“Det regner Solen skinner Det sneer” “Et samfund kan være så stenet” “kærligheden findes” Liste med k-ord “katastroferne findes” Arbejd med teksterne af Inger Christensen

44 51 52 52 53 54 55 56

Suzanne Brøgger – kønnets alvor og skuespil “Voldtægt” Arbejd med teksten af Suzanne Brøgger

62 67 74

Kirsten Thorup – realisme, forbrugskultur og flydende køn Baby Arbejd med teksten af Kirsten Thorup

78 84 90

Dorrit Willumsen – villavejenes valkyrier “Natmad og eftertanke” “En brist” Arbejd med teksterne af Dorrit Willumsen

94 100 103 106

Vita Andersen – telegrammer fra desperationen “Jeg er forelsket i dig” “Soltoppen” “Hun ser godt ud” Arbejd med teksterne af Vita Andersen

112 120 124 125 128

Sagt om Citatmosaik – anmeldelser i aviser Hvad sagde toneangivende smagsdommere om perioden?

Sagen om “Voldtægt”

132 132 136 138

Oplæg til skriftlige opgaver – artikler om bogens temaer

144

Undersøgende tolkningsmodel

148

Appendiks Tekstfortegnelse Omtale Citatfortegnelse Litteraturliste Forfatterfotos Billedvæg Øvrige billeder Tak til

152 153 154 155 158 158 158 159

FORORD

Hvorfor en udgivelse om 1970’ernes litteratur?

“Mensesårti”, “kvindelitteratur”, “knækprosa”, “betonrealisme”, “arbejderlitteratur”, “slagsange à la Trille og Røde Mor”, “klynkestil”, “fiduspoesi”. 1970’erne har litterært været et udskældt årti hvor det ikke har skortet på smædebetegnelser. Litteraturkritikere og anmeldere har betragtet dele af den 1970’er-litteratur der havde mange læsere, som en 1-1-afspejling af private anliggender. Op igennem 1980’erne og 1990’erne så man en akademisk og finkulturel skepsis over for 1970’ernes politiske udtryksformer, der bl.a. havde fokus på klassekamp, ligestilling, kønsroller og atomkraft. Det har betydet at tekster fra tiden er spinkelt repræsenteret i udgivelser til gymnasieskolen, og at forskningen i perioden ligeledes har været underprioriteret.

Men til gengæld betragter yngre danske forfattere i dag flere af 1970’er-forfatterne som store inspirationskilder og litterære darlings. Selvsamme 1970’er-forfattere bliver i disse år genstandsfelt for ny forskning der peger på at værkerne har et langt mere avanceret formsprog end man tidligere har tillagt dem. En forfatter som Tove Ditlevsen opnåede i 2021 international anerkendelse. Sangeren og performancekunstneren Jeanett Albecks musikalske forestilling om Suzanne Brøgger spillede for fulde huse i København både forår og efterår 2021. Vita Andersens kunst blev omtalt som betydningsfuld i tilbageblikket efter hendes død i 2021. Det er vores klare fornemmelse at dette sker fordi der simpelthen er lighedspunkter mellem 1970’erne og tiden 50 år efter. Det er derfor denne bogs intention at kaste et nyt blik på 1970’er-litteraturen gennem nyere læsningers briller.

Bogens opbygning og anvendelse Vi har valgt seks forfattere som vi mener på hver sin vis er repræsentative for årtiet, og hvis værker vækker genklang i nutiden: Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup, Dorrit Willumsen og Vita Andersen. Til at udvælge tekster blandt de seks forfatteres mange udgivelser har vi fået hjælp fra Anne Mari Borchert, Elisabeth Møller Jensen, Elisabeth Friis, Marie Silkeberg og Signe Løntoft.

I bogen har hver forfatter et kapitel med en kort præsentation, udvalgte tekster fra deres forfatterskaber samt didaktiske øvelser. Som perspektiv har vi samlet citater fra anmeldelser og omtaler. Til slut sammenfattes bogens temaer i en række skriftlige opgaver med fokus på formidlende artikelskrivning.

Forord

7

Samlet vil udgivelsen kunne bruges i dansk i de gymnasiale uddannelser. I begyndelsen af uddannelsen vil de tematiske indgange, teksterne og nogle af øvelserne være appellerende.

De korte præsentationer og teoretiske indgange understøtter et fortsat arbejde med en litterær periode og tematiske forløb hvor det sproglige, det litterære og det mediemæssige perspektiv integreres. Der er også inspiration at hente til flerfaglige samarbejder og større projektarbejder og fx DHO, SSO og SRP, ligesom det er oplagt at bruge tekstforslagene til at gå videre og læse hele værket.

Undersøgende tolkningsmodel som didaktisk greb Øvelserne i bogen er inspireret af et stort, treårigt forskningsprojekt, “Kvalitet i Dansk og Matematik”, om bl.a. undersøgelsesorienteret litteraturdidaktik. I den forbindelse har forskerteamet udviklet en undersøgende tolkningsmodel med syv undersøgelsesstrategier beregnet til folkeskolens ældste klasser. Sidenhen er modellen også blevet modificeret og målrettet til gymnasieelever (Dansknoter #1, Dansklærerforeningen 2020), og det er den som bogens didaktiske arbejde lægger sig op ad.

Idéen er at skabe langsomhed i tekstlæsningen og mobilisere elevernes æstetiske oplevelse og udfoldelse. Det sker gennem inddragelse af elevernes forforståelse og ved at igangsætte deres aktive og dialogiske reaktion på teksten som vej til forståelse, fortolkning og mestringsoplevelse. Teksten er i centrum for undersøgelserne som både indhold og form. Til alle tekster er også forslag til både historisk kontekstualisering og mere aktualiserende tematiseringer og remedieringer. Øvelserne inddrager receptionen og andre forfattere og deres tekster (billeder, noveller, romaner, film) til sammenligninger. Som en del af fortolkningsarbejdet foreslås eleverne undervejs at opstille en fortolkningshypotese, altså et bud på hvad der er vigtige udsagn og temaer i teksten. Vi anvender modellen på alle bogens litterære tekster, men listen af øvelser er ikke tænkt som en kogebog. Vi opfordrer til at man plukker, samler og finder på sine egne øvelser efter konteksten. Både tekster og didaktiske øvelser er afprøvet i vores undervisning i gymnasiet.

Fremkaldervæsker for bogens læsninger Bogen tilbyder som supplement nyere litteraturteori som fremkaldervæske for læsninger af periodens litteratur. Det gælder især de tekster der tematiserer køn og miljøkatastrofe.

Bogens indledning rummer derfor afsnit der præsenterer performance-/queerteori og økokritik. I indledningen er også tematiske indgange til læsninger af periodens tekster – temaer som synes at dukke op i disse år, og som unge engagerer sig i. Man kan naturligvis læse præsentationerne og arbejde med opgaverne i den rækkefølge man synes, men vores øvelser er tilrettelagt så eleverne går til værket uhildet; så de oplever, sanser, afprøver, og så de undervejs i dette arbejde læser forfatterpræsentationen og ser om den

8

Stemmer i 70’erne

kan supplere deres tekstarbejde med nye pointer. På samme måde tænkes indledningen i brug.

For at kunne genlæse periodens litterære stemmer har vi søgt inspiration fra nyere læsninger af litteraturen. Vi har til hver forfatter konsulteret forskere der i disse år beskæftiger sig med forfatterne, teksterne og perioden, og nogle af forskerne har bidraget til tekstudvalget. Vi læner os tæt op ad følgende forskeres analytiske pointer. For Suzanne Brøggers og Kirsten Thorups vedkommende Louise Zeuthens performative greb. Hvad angår queerlæsning af Kirsten Thorup, står vi i gæld til Mons Bissenbakker Frederiksen. I forbindelse med Inger Christensen har vi konsulteret Henning Fjørtofts økokritiske læsninger og Isak Winkel Holms læsninger af det katastrofale samt læsninger ved Tue Andersen Nexø. For Vita Andersens vedkommende trækker vi på Anne-Marie Mais politiske læsning gennem den franske teoretiker Jacques Rancière og Elisabeth Friis’ tilsvarende politiske læsning af det reproduktive hos Vita Andersen. Hvad angår Dorrit Willumsen, abonnerer vi på Marina Allemanos læsning og bl.a. hendes brug af Susan Sontags begreb camp for at indfange Dorrit Willumsens særlige skrivestil. Og endelig anvender vi Anne Mari Borcherts kandidatspeciale til at anskue Tove Ditlevsens tekster som vidnesbyrd om den kvindelige kunstners udsathed og kamp for anerkendelse gennem skriften.

Vi takker de mange som har støttet denne udgivelse gennem gode samtaler, korrektioner og idéer. Perioden 1970’erne vækker mange forslag, alle har haft en mening om hvad der burde være med, og nogle ville måske have valgt helt anderledes. Vi glæder os til at de næste skriver om 1970’erne med nogle helt andre valg af temaer, læsninger og forfattere.

Vi løfter med denne udgivelse et hjørne af tæppet.

Anne Sæhl, Birgitte Darger & Karen Wagner

Forord

9

Stemmer i 70’erne

Stemmer i 70’erne præsenterer seks af periodens forfattere: Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup, Dorrit Willumsen og Vita Andersen og fremhæver træk som er blevet vigtige igen i dag, bl.a. queer-positioner, økokritik og en performativ tilgang til forfatterrollen. De anvendte teorier introduceres i bogens indledningsafsnit i forlængelse af en karakteristik af perioden.

Arbejdet med teksterne er tilrettelagt så eleverne både oplever, sanser og arbejder kreativt, ligesom de anvender teori i det analytiske arbejde, får indblik i samtidens reception og opdager hvordan 70’er-litteraturen har sat aftryk på nutidens litteratur og kultur.

Stemmer i 70’erne

Klimabekymring, aktivisme, politisk bevidsthed, feminisme, flydende køn, selvfremstilling. Disse nøgleord fra vores tid kunne også være et signalement af litteraturen i 1970’erne. Derfor er det heller ikke underligt at unge kunstnere har genopdaget og revitaliseret flere af datidens litterære bidrag, og at forskningen er begyndt at beskæftige sig med 70’er-litteraturens tematiske opmærksomhedspunkter og æstetiske former. Når man ser på 70’erlitteraturen med moderne briller, viser den sig at være både saftig, levende og vedkommende for de unge.

KAREN WAGNER ANNE SÆHL & BIRGITTE DARGER

Stemmer i 70’erne

Stemmer i 70’erne henvender sig til alle på de gymnasiale uddannelser.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG