Stillege. Træn din personlige stemme by Dansklærerforeningens Forlag

Samtidig har bogen en antologidel med eksempler på, hvordan forfattere som Peer Hultberg, Helle Helle og Henrik Pontoppidan bruger sprogets spændvidde. I flere af skriveøvelserne og -legene skal eleverne således forholde sig analytisk til tekster og bruge etablerede forfatterstemmer som forbilleder for det produktive arbejde med deres egen skrift. I bogens sidste kapitler er der specifikt fokus på genrerne til den skriftlige prøve i dansk på STX. Her er det bogens didaktiske grundtanke, at variationsmulighederne inden for de enkelte prøvegenrer er store, og at eleverne bliver bedre skribenter af at lege med tekstens syntaks, billeddannelser, lydlige elementer og meget andet, når de skriver. Elevernes viden om de enkelte genrers træk suppleres derfor med en bevidsthed om, hvordan der kan varieres stilmæssigt inden for genrerne.

TRÆN DIN PERSONLIGE STEM M E

Bogen har en udpræget legende tilgang til skrivning: Der er metaformaskiner, nyordskonkurrencer, lyddigte og mange andre forslag til lege med sprogets elastiske muligheder. Legene ligger i forlængelse af korte forklarende afsnit om centrale sproglige virkemidler, som er med til at give tekster stilistisk særpræg.

S T I Llege

ne i gymnasiets skriveundervisningen til at udvikle deres personlige stemme og stil. Gennem kreative skriveøvelser trænes eleverne i at anvende forskellige stilistiske virkemidler og træffe bevidste sproglige valg i forhold til kommunikationssituationen.

LARS S. ARN D AL

S T I Llege Træn din personlige stemme hjælper elever-

LARS S. ARN D AL

ST I L

lege Træn din personlige stemme

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

LA R S S. A R NDA L

ST I L

lege Træn din personlige stemme

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Indhold Forord 4 Lyt til teksten 8 Kan du høre tonen? 9 Påvirk din læser 10 Fire træk, du kan overveje 11 Træn din stemme 13 Drop kreativiteten – og bliv inspireret 14 Plagiat eller originalitet? 15 Dogmer og readymades 15 Leg med skrivebenspænd 18 Ord – sproget byggesten 23 Fyld din ordkasse 24 Ordklasser og bøjningsformer 26 Synonym/antonym 29 Denotation/konnotation 31 Leg med ord 33 Mini- og maxi-sætninger 39 Klæd sætninger af og på 40 Sætningsbygning 41 Trylleri med sætninger 45 Sætninger og genrer 45 Leg med sætninger 47 Rim, rytme og klang 52 Rim og remser 53 Forskellige rimtyper 55 Rim og rytme i forskellige genrer 56 Leg med rim og rytme 60 Sprogets billeder 63 Det fantastiske billedsprog 64 Metafor-mylder 65

Overdrivelse og underdrivelse 69 Leg med metaforer 72 Kom med i forfatterværkstedet 78 H.C. Andersens værksted 80 Efterlign forfatterne 83 Leg med forfatterens tekster 85 Spræl i gymnasiegenrerne 88 Dig og opgaven 91 Hent hjælp i tekstmaterialet 92 Sæt dig selv i spil 93 Analyserende artikel 95 Leg med analyserende artikel 98 Debatterende artikel 99 Leg med debatterende artikel 101 Reflekterende artikel 103 Leg med reflekterende artikel 105 ANTOLOGI 107 Pejk Malinovski: af Den store danske drømmebog 108 Helle Helle: “Der er ikke flere sennepsmarker”, Biler og dyr 110 Peter Seeberg: “Meddelelse til de ankommende passagerer”, Om fjorten dage 114 Henrik Pontoppidan: af Isbjørnen 116 Peer Hultberg: “60”, Requiem 117 Johannes V. Jensen: “Paa Memphis Station” 118 Carsten Jensen: af Sjælen sidder i øjet 122 Klaus Rifbjerg: af Den kroniske Uskyld 123 Per Højholt: “Personen i gang”, Praksis 11. Lynskud 124 Torben Weinreich: af Forfattere i nyere dansk børnelitteratur 125 Hans Otto Jørgensen: af Horden 126 Thomas Medom: “Aarhus Kommune har klar aftale med Google, der sikrer folkeskoleelevers datasikkerhed”, Information 130 Thomas Harder: “Vegetar jublede over Burger King-nyhed: Så gik sandheden op for ham”, Nationen, ekstrabladet.dk 132 Kasper Støvring: “Pas på iPad: Børn lærer altså stadig meget bedre med en gammeldags bog end alt muligt smart teknologi”, Politiken 134 Pablo Henrik Llambias: “Tillid” 140 Bo Kampmann Walter: af “Hvad laver du lige nu? – Om unge, nye medier og jagten på identitet” 141

Ord – sprogets byggesten Ord er sprogets byggesten. Med ordene kan vi få en verden til at vokse frem i læserens hoved. I dette afsnit skal du eksperimentere og lege med nogle af ordenes byggemuligheder. Du vil støde på nogle begreber, som du måske kender fra tidligere. Begreberne er også forklaret i teksten. Substantiver – bruger vi til at sætte ord på genstande og fænomener i vores verden. Verber – bruger vi til at sætte ord på handlinger og begivenheder i vores verden. Adjektiver – bruger vi til at sætter beskrivende ord på genstande og personer. Denotation – ordenes grundbetydning, dvs. den betydning, som fremgår af en ordbog. Konnotation – ordenes medbetydning, dvs. de betydninger, som vi forbinder med ordet ud over grundbetydningen. Synonym – ord, der betyder det samme, eller næsten det samme. Antonym – ord, der betyder det modsatte, eller næsten det modsatte. En af de fantastiske egenskaber ved sproget er, at vi kan bruge det til at få ting, som vi ikke kan se i vores fysiske virkelighed, til at dukke op i vores bevidsthed. Tænk fx på, hvordan vi i noveller og romaner i løbet af de første 20-30 linjer kan danne os et billede af et rum, personerne i det og de handlinger, som personerne er i gang med. Tekstens univers vokser frem for os gennem tekstens ord. Ordene er sprogets byggesten. Ord kan vi bruge til at benævne genstande, fænomener og personer i vores verden, til at beskrive handlinger eller egenskaber eller til at sige noget om sproget selv. Når vi er gode til et sprog, kender vi til mange ord på sproget, og vi kan variere vores valg af ord efter situationen, hensigten og modtageren. De fleste af os har oplevet ikke at have ord

ORD – sprogets byggesten

nok til rådighed. Det er helt tydeligt, når vi bruger et nyt fremmedsprog. På dansk har vi den kæmpe fordel, at vi umiddelbart har et stort ordforråd. Det gør det muligt for os at skelne mellem fx en bandit, en røver, en tyveknægt, en slambert, en svindler, en humbugmager … Jo flere ord vi har til rådighed, jo mere præcist og nuanceret kan vi udtrykke os. Det er derfor en god idé at samle på ord ved fx at notere nye ord, som man støder ind i, eller – mere spontant – ved at læse mange forskellige tekster. Læs, læs, læs … er et helt grundlæggende råd til at blive bedre til at skrive.

FYLD DIN ORDKASSE Når du skriver, har du i princippet adgang til en kæmpe kasse af ord, fordi du kan trække på alle de danske ord, der eksisterer. Der er nærmest uendelige muligheder for at variere din tekst, hvis du sørger for at have masser af ord i din ordkasse. Det er tilmed sådan, at vi har lov til at opfinde nye ord, hvis der mangler et ord i sproget til at beskrive noget i vores verden – bare du er rimelig sikker på, at din modtager forstår dig. Vi kan enten opfinde et helt nyt ord, eller vi kan sætte nogle allerede eksisterede ord sammen, så der opstår ord som sladdernæb (Thomas Kingo i “Mortengaas’ Testamente”), himmelfakkel (Christian Braunmann Tullin i “Tanker om dommen”), gejsertung, sneboldtræ (Klaus Rifbjerg i Konfrontation) eller koldsnude og læderbøf (Malk de Koijn i “Vi tager fuglen på dig”). Alle os, der bruger sproget, har lov til at foreslå nye ord ved fx at bruge dem i en tekst, eller når vi taler sammen. Nogle af de nye ord glider ind i sproget og bliver brugt af så mange, at de måske endda kommer med i en officiel ordbog. Andre ord bliver kun brugt i en kort periode og forsvinder så. For få år siden fandtes der ikke et ord for det fænomen, at en hel masse mennesker pludselig begynder at kritisere personer eller virksomheder på de sociale medier. Men i dag kender vi alle til “shitstorm” – både som fænomen og som ord. Man kan fx også siden 2016 tale og skrive om ’skræmmeklovne’ og blive forstået. Gennem de seneste år har Dansk Sprognævn i samarbejde med bl.a. DR hvert år kåret årets ord i dansk. På dansklf.dk/leg1 kan I finde en liste over nye ord i dansk fra de seneste år.

STILlege

Individuelt: Kig listen over nye ord i dansk igennem for de sidste tre år. Hvil-

ke af ordene kender du allerede og bruger du? Hvilket ord er det sejeste? Hvilke ord kender du ikke? Skriv dem ned.

I par: Sammenlign jeres lister. Er der nogle af ordene, som I tror allerede er på vej ud af sproget igen? Hvilket ord kan I blive enige om er det sejeste? Hvorfor?

I klassen: Lav en liste over alle de sejeste ord. Tal sammen om argumen-

terne for og imod, at nogle ord er særligt rammende, tankevækkende eller sjove, og slut af med at kåre årets ord i jeres klasse.

Måske kendte I de fleste nye ord. Men hvem af jer ved, hvad en vindbøjtel eller en ødeland er? Eller hvad man gør, når man fjæler eller sysselsætter sig? Og hvad mon det vil sige at være langmodig eller knarvorn? Det er ikke spor underligt, hvis I ikke kender udtrykkene, for det er ord, der er på vej ud af sproget. På samme måde som vi hele tiden finder på nye ord, er der også ord, der forsvinder ud af sproget, fordi vi ikke rigtig bruger dem længere. Der er fx mange gamle danske landbrugsudtryk, som er på vej ud af sproget, fordi landbruget spiller en mindre rolle for vores kultur. For ikke så mange år siden kunne man stå op med hønsene, trække på samme hammel, have fødderne solidt plantet i den jyske muld og lignende. Nogle mener, at sproget bliver fattigere, når gamle udtryk forsvinder.

Individuelt: Kig på ordene: vindbøjtel, ødeland, fjæle og sysselsætte, og gæt (google-forbud) på, hvad de kan betyde. Du kan fx prøve at se, hvad ordet er bygget op af, eller hvilken ordklasse det tilhører.

ORD – sprogets byggesten

I par: Tal om jeres gæt på ordenes betydning, før I til sidst slår dem op på ordnet.dk.

Det er os, der bruger sproget, som er med til at finde på nye udtryk – og kassere de gamle. Her kommer nogle ord, som vi måske godt kunne have brug for i hverdagen: lupop, kildil og naldun. Prøv at slå ordene op på nettet for at finde ud af, hvad de betyder. I har sikkert ikke fundet nogen resultater, og det er ikke så mærkeligt. For ordene stammer fra Anders Lund Madsens ÆØÅ (2015) – en speciel ordbog over ting, som der sjovt nok ikke findes ord for endnu, men som vi egentlig godt kunne bruge. Så en lupop er ifølge denne ordbog: “Den lyd, børn laver med munden i et badekar”, kildil er “de mærker, et par stramme underbukser afsætter i maveskindet i løbet af en lang dag på kontoret”, og naldun er noget, der “er blevet til overs efter … et måltid …, som du opbevarer i køleskabet. På trods af at du udmærket ved, at du aldrig vil bruge det”. Alt sammen meget relevante ord, som godt kunne indgå i sproget, men som aldrig rigtig slog an.

Individuelt: På denne hjemmeside: dansklf.dk/leg2 foreslår en algoritme nye ord i dansk. Brugerne af hjemmesiden kan så sige ja eller nej til, om ordet mangler i dansk. Hvis man svarer nej, får man et nyt ord, hvis man svarer ja, skal man give en forklaring på ordet: Gå ind på hjemmesiden, og deltag i afstemningen om nye ord.

ORDKLASSER OG BØJNINGSFORMER Ud over ordene selv ændrer vi også nogle gange ordenes bøjningsformer. Det kan føre til lange sproglige diskussioner om, hvorvidt den ene eller den anden bøjningsform er den rigtige. Hvordan mon denne sætning ville lyde i dag: han grov et hul bag i haven? Det lyder mærkeligt at bruge formen grov som datidsform af at grave, men det var en helt normal form for 200 år siden. I dag vil vi altid skrive gravede. Men hvad så med erfare i datid? Det må være erfarede – let nok, ikke? Gælder det så også verbet at fare? Her vil mange i dag sige: Jeg farede ned til stati-

STILlege

onen. Men der er også mange, som står hårdt på, at det må hedde: Jeg for ned til stationen, og at man kun kan sige farede om grisen, der fik pattegrise. Men det sjove ved sprogets byggeklodser er, at de kan skifte funktion, alt efter hvad de bliver brugt til. Vi kan ikke sige helt præcist, hvad det enkelte ord betyder, hvis ikke vi har sammenhængen med. Prøv at kigge på linjerne herunder: • Køretøj til salg. • Bil til salg. • Bilen er til salg. • Bilen sælges af bilforhandleren. • Den grønne Volvo 245 bliver solgt af Volvo-forhandleren. • Den seje grønne herregårdsmodel blev solgt af Volvo-forhandler Muhammed. • Den hurtige grønne sportsvogn var i sin tid blevet solgt af Volvo-forhandler Muhammed, men hvor den siden havde befundet sig, kunne Anika ikke finde ud af. • Den halvgamle Volvo-forhandler, Muhammed, solgte for vistnok to år siden den rustne Volvo 245 til en mand, som han ikke kunne huske, hvad hed, og Anika havde derfor svært ved at finde ud af, hvor den havde været, indtil den pludselig dukkede op i havnebassinet i Stockholm*. Undervejs har sætningerne skiftet karakter. Den første sætning kunne stamme fra et skilt ved landevejen og på den måde være en faktisk tekst. Men ved at skrue på knapperne har vi forvandlet sætningen til et stykke fiktion. Helt specifikt har vi gjort tre ting: For det første er verberne ændret fra passiv til aktiv (fra ytringer helt uden verbum (til salg) over sætninger med verber i passiv (sælges/blev solgt) til sætninger med aktive verber (solgte). For det andet har vi skiftet abstrakte ord (køretøj) ud med konkrete ord (den rustne Volvo 245), og for det tredje er sproget blevet mere farvet gennem brug af bl.a. adjektiver (halvgamle, rustne) og adverbier (vistnok, pludselig). Ordklasserne er en slags kasser med mulige ord, man kan vælge mellem. Eller man kan beskrive dem som forskellige former for medicin, man kan tilsætte sin tekst for at få den rette virkning: Hvis man fx vil have en meget handlingstæt tekst, vil man skulle bruge relativt mange verber; skal teksten være mere stemningsfuld, kan man fx bruge lidt flere adjektiver eller adverbier.

ORD – sprogets byggesten

*fra Liza Marklund: Lyckliga Gatan (2013, egen oversættelse)

Billede af Morten Søndergaards Ordapotek (2010) – et værk, der kombinerer medicin og grammatik.

Substantiver bruger vi til at sætte etiket på genstande og fænomener i vores verden. Vi bruger dem altså bl.a. til at navngive ting (som fx tøj, grøntsager, beboelser, kropsdele o.a.) Disse substantiver kan man kalde konkrete, og de betegner håndgribelige genstande. Men vi bruger også substantiver til mere uhåndgribelige fænomener som kærlighed, angst, tid. Sådanne substantiver kan man kalde abstrakte. Inden for både de konkrete og abstrakte substantiver gælder det, at nogle af dem bruges samlende om en hel gruppe af genstande eller fænomener, som fx møbler eller følelser. Denne slags substantiver kan man kalde generiske. Men tit skal vi sætte ord på en særlig genstand, fx min gamle slidte hjørnesofa, eller et særligt fænomen, fx min flyveangst. Denne slags substantiver kan man kalde specifikke. Når vi bruger substantiver, skal vi tænke over, hvilke former for substantiver vi benytter: Vi kan enten bruge meget generiske substantiver som fx køkkengrej og køretøj, eller vi kan bruge mere specifikke substantiver som fx dørslag eller Volvo 245. Hovedreglen er, at jo mere specifikke substantiver der er i en tekst, jo mere letlæselig og sanselig

STILlege

er den. Derfor er det generelt godt at tænke over at bruge specifikke substantiver. Men der er også genrer, hvor de abstrakte og generiske substantiver med god grund fylder, som fx instruktioner, filosofiske tekster eller lovgivning. Verber bruger vi primært til at sætte ord på handlinger og begivenheder (sejle, køre, løbe, slå, hente). Men da verberne er det bærende i sproget (vi kan ikke danne sætninger uden verber), bruger vi dem også til at beskrive tilstande (solen står op, mennesket tænker) eller følelser (han elsker, hun afskyr). Med verberne markerer vi også, hvornår noget er sket/sker/vil ske, og hvordan det tidslige forhold er mellem forskellige handlinger i teksten. Når vi bruger verber, skal vi bl.a. tage stilling til, om vi vil bruge dem i den aktive eller passive form. Hovedreglen er, at jo mere aktive verber vi benytter, jo mere letlæselig og sanselig bliver teksten, mens passive verber kan være med til at tage dynamikken ud af teksten. Også her gælder det dog, at der er tekster (som lovtekster og andre formelle tekster) og situationer, hvor det er helt almindeligt og bedst at bruge passive former. Adjektiver bruger vi primært til at sætte fokus på stemninger, sanselige indtryk og til at give udtryk for holdninger. Adjektiverne lægger sig til substantiverne og er med til at karakterisere det, som substantivet betegner, fx “den hårdeste Marvel-nørd” eller “et ordentligt los”. Gennem adjektiverne kan vi indirekte give udtryk for, hvordan vi ser på eller vurderer det, teksten handler om. Man kan sige, at nogle adjektiver generelt er positive som smuk, fin, elegant, mens andre er negative som fx grim, grov eller klodset. Men det afhænger også i høj grad af sammenhængen. Fx vil udtrykket “han er en sej fyr” betyde én ting på en fodboldbane og noget helt andet blandt en gruppe kannibaler.

SYNONYM/ANTONYM Vi kan også finjustere den måde, hvorpå de enkelte ord indgår i vores tekster. Vi kan bl.a. kigge på synonymer og antonymer. Synonymer er ord, der betyder det samme, eller stort set det samme, fx en kop og et krus eller at sige og at fortælle. Når vi skriver tekster, er det en god idé at arbejde med forholdet mellem nogle gennemgående

ORD – sprogets byggesten

ord og begreber på den ene side og variation på den anden. Med synonymerne har vi mulighed for at give teksten mere liv og gøre den mere præcis, fordi vi ikke gentager det samme ord igen og igen. Tænk på en tekst, hvor der hele tiden står “sagde han”. Her vil det give mere liv til teksten, hvis man fx skrev: “hviskede han” eller “snøvlede han”, alt efter hvad der i øvrigt er på færde i teksten.

Individuelt: Her kommer en række formuleringer, hvor verbet ’lave’ er brugt. Men i flere af tilfældene kan man faktisk finde et synonym, som mere præcist beskriver handlingen. Din opgave er at finde et andet synonymt verbum. • Lave en aftale: indgå en aftale • Lave en fejl: … • Lave et forbud • Lave en overenskomst • Lave et forlig • Lave et indhold • Lave kunst • Lave kriminalitet • Lave lejligheder • Lave love • Lave nye ord Se løsning s. 143 Antonymer er ord, der betyder det modsatte af hinanden. Fx er kærlighed og had antonyme, ligesom at hviske og at råbe er det. Antonymerne er gode at bruge, fordi tekster ofte fungerer godt, hvis de er bygget op omkring modsætninger. Et eksempel på dette kan være en beskrivelse af romantikken i Litteraturens veje (2012, egne kursiveringer):

STILlege

“Romantikken lever i skumringen, når den daglige virkelighed fortoner sig, og en drømmeagtig skønhed indtræder. Samtidig opfatter vi en romantiker som en person, der ikke ser virkeligheden i øjnene og lever i sin egen verden. En romantiker er en drømmer eller en fantast. […] Romantikken bliver til som en reaktion på 1700-tallets rationalisme, der var udadvendt og målrettet i sit forsøg på at ændre verden politisk. Romantikken er en bevægelse, der vender blikket indad […]”

skumring/dag, drøm/ virkelighed, fantasi/ virkelighed, indadvendt/ udadvendt

DENOTATION/KONNOTATION Noget andet, vi kan bruge, når vi skriver, er ordenes denotation og konnotation. Selv om der er mange synonymer, der betyder stort set det samme, er der nogle nuanceforskelle. Man kan sige, at ord har en grundbetydning – ordets denotation. Kop og krus har stort set samme grundbetydning: En kop er en “lille skålformet eller cylindrisk beholder til at drikke af”, mens et krus er en “cylinderformet beholder, som regel med hank, fremstillet af keramik, metal el.lign. og beregnet til at drikke af.” Definitionerne er taget fra Den Danske Ordbog, for grundbetydningen er i princippet den betydning af ordet, som man kan finde i en ordbog. Men samtidig med at der er en fælles grundbetydning af de to ord, er de også en smule forskellige. Ordet kop fremkalder nogle billeder eller bibetydninger, der er en smule forskellige fra ordet krus. Det kaldes ordets medbetydning (konnotation). Fx er en kop vistnok er smule finere end et krus. Derfor kan vi i tekster vælge at bruge ord, der ret neutralt henviser til den genstand eller det fænomen, som vi betegner (fx cykel), eller vi kan bruge ord, hvor vi samtidig siger noget om genstanden, som ligger ud over grundbetydningen (denotationen), fx racer, lyn, gammel havelåge eller lig, der alle giver noget ekstra betydning (konnotation) til grundbetydningen “cykel”. Ordenes grund- og medbetydning gælder ikke kun for substantiver, men også for andre ordklasser, som fx verberne. Verberne stirre, glo, betragte, kikke, lure rummer alle grundbetydningen “at se”, men det er jo fx uhøfligt at glo på andre, mens det kan gå an at betragte dem. Tilsvarende kan man beskrive en samtale mellem to personer ret neutralt, hvis der efter hver replik står: sagde

ORD – sprogets byggesten

hun/sagde han. Men hvis man i stedet skriver, at hun snerrede og han skreg, er det allerede et skænderi, mens replikangivelserne hviskede hun/betroede han ville give en langt mere intim stemning.

I Helle Helles novelle “Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark” fra samlingen Biler og dyr (2000) er et ægtepar på vej i sommerhus. Manden har dagen før afrejsen inviteret sin mor til at komme og besøge dem, og det fremgår indirekte, at konen ikke synes, det er en god idé. Derfor er stemningen mellem dem ikke så god, da de kører af sted. Det er kvinden, der kører bilen, og hun har ikke haft kørekort længe. Manden synes ikke, at hun er god til at køre, og han lider også af køresyge. Nærlæs ægteparrets samtale om raps og sennepsmarker s. 110, l. 25-s. 111, l. 19. Bemærk: Helle skriver ikke noget direkte om, hvordan tonen er, når manden eller konen siger noget. Hun skriver enten konsekvent “siger hun/siger han” eller markerer blot replikskifte med tankestreg.

Individuelt: Du skal ud fra den stemning, du fornemmer i uddraget, skifte

replikangivelsen “siger” ud med synonymer som fx snerre, vrænger, hvisker, så du forsyner hver replik med en angivelse af måden, den bliver sagt på.

I par: Sammenlign jeres replikangivelser, og bliv enige om det mest

rammende. Forbered en lille dramatisering af stykket til klassen, hvor I spiller hhv. manden og konen i bilen.

I klassen: Se tre-fire dramatiseringer, og drøft, hvad brugen af synonymer betyder for jeres forståelse af teksten.

Der er en tendens til, at nogle ordklasser dominerer i nogle genrer, fx er der ofte verber i imperativ i instruerende tekster, mens argumenterende tekster vil have lidt flere adjektiver og fortællende tekster relativt mange verber. Det er dog kun en meget generel tendens.

STILlege

Man kan også eksperimentere med brugen af ordklasser, så det bliver en bestemt stil. Peter Seeberg leger fx i “Meddelelser til de ankommende passagerer” med at skrive en historie, hvor der næsten kun er neutrale substantiver og verber.

Individuelt: Læs Seebergs korte tekst (s. 114), og tænk over, hvilken stem-

ning der opstår gennem teksten. Lav på den baggrund et forslag til, hvordan den første besked til de ventende passagerer lyder næste morgen på stationen. Du skal ramme stilen i meddelelserne ved at begrænse brugen af adjektiver og ved at bruge mange imperativiske verber.

I klassen: Lad læreren læse teksten op, og lyt så til de forskellige forslag til beskeden næste morgen. Lav en afstemning i klassen om, hvilken der er bedst, og drøft, hvorfor den er god.

LEG MED ORD

TAG MED UD OG SPIS Vores sprog har masser af udtryk for steder og ting, vi bruger i vores hverdag, fx spisesteder, som kan være alt fra en Michelin-restaurant til en snask. Det skal I lege med nu.

I par: I skal sammen lave en liste over ord for spisesteder. Det går ud

på at lave den længst mulige liste, så I skal have så mange ord med som muligt. I må bruge alle ord for spisesteder, I kender – de behøver ikke at stå i ordbogen (dog må I ikke bruge egennavne som McDonald’s eller Strandkiosken).

ORD – sprogets byggesten

ST I L

lege Træn din personlige stemme

Af Lars Stubbe Arndal © Dansklærerforeningens Forlag 2020 1. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Helle Juhl Lassen Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann Forsideillustration: Line Høj Høstrup Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2020 ISBN 978-87-7211-156-8 dansklf.dk

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

TRÆN DIN PERSONLIGE STEM M E

S T I Llege

LARS S. ARN D AL

S T I Llege Træn din personlige stemme hjælper elever-

LARS S. ARN D AL

ST I L

lege Træn din personlige stemme

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG