Uddrag fra "Stjerneskud 0. Vejledning (NY UDGAVE)" by Dansklærerforeningens Forlag

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie MĂ¸rk Emus

har fokus pĂĽ funktionel grammatik og kombinerer bĂ¸rneskrivning, fonologisk lĂŚsning og oplĂŚsning med fokus pĂĽ lytteforstĂĽelse. viser eleverne vejen ind i den allerfĂ¸rste lĂŚsning og skrivning og lader dem skrive fra fĂ¸rste dag. indeholder trĂŚning af bogstavernes form, navn og lyd, enkle, lydlette lĂŚsetekster, skriveoplĂŚg m.m. Udgangspunktet for elevernes skrivning og inspirationen til lĂŚsning af smĂĽ, lydlette tekster er kapitelfortĂŚllingen Magi pĂĽ NyĂ¸, som findes som QR-koder i bogen. Her mĂ¸der eleverne de to bĂ¸rn Dea og Jon, som hjĂŚlper spĂĽkonen Fru SpĂĽ med at lĂŚre at lĂŚse og skrive.

kan kĂ¸bes som e-bog. Denne vejledning indeholder en teoretisk introduktion til den fĂ¸rste skrive- og lĂŚseundervisning, en side for side-vejledning til arbejdsbogen, supplerende aktiviteter og kopiark.

stjerneskud 0.lv omslag.indd 1

DANSKLĂ&#x2020;RERFORENINGENS FORLAG

06/05/2020 10.15

Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

V ejledning Af Grete Wiemann Borregaard og Dorte Sofie Mørk Emus © Dansklærerforeningens Forlag 2015 2. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Lisa Marie Henderson og Anne Fægteborg Foreningskonsulent: Hanne Beermann Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun Illustrationer: s. 9, 14, 19: elevproduktioner, s. 13: Grethe Bruun, s. 21, 71: Dorte Sofie Mørk Emus, kopiark 8-13, 22: Gunhild Rød Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2020 ISBN 978-87-7211-139-1 dansklf.dk

INDHOLD Indledning

5 TEORETISK DEL

6 8 11 18 20 23 25

Klar til at læse og skrive Børneskrivning Lydvariationer Læsning Håndskrivning Fælles Mål og Stjerneskud 0 Forældreinddragelse

27 SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING

28 32 36 41 47 50 54 57 60 63 66 70 73 76 79 81 84 87 90 92 95 97 99 101 103 104

1. Velkommen til Nyø 2. Fru Spå 3. S som i slange 4. De ni vokaler 5. S først og sidst 6. D som i Dea 7. H som i Hæs 8. R som i Ræs 9. L som i la la la 10. T som i trylle 11. N som i Nyø 12. B som i bur 13. P som i pæn 14. M som i mus 15. V som i vaffel 16. F som i fest 17. Jon er syg 18. J som i Jon 19. G som i gave 20. K som i kano 21. Kat rimer på nat 22. De sidste bogstaver (c, q, w, x og z) 23. Hvad er der i skrinet? 24. På skattejagt Farvel til Nyø Det videre forløb

105 SUPPLERENDE AKTIVITETER 106 107 113 113 114 115

Navnelege Lege med alfabetet Lege med ord Lege med stavelser Lege med sammensatte ord Lege med rim

117

Litteraturliste

119 KOPIARK

INDLEDNING

Stjerneskud 0 kombinerer teori om børneskrivning, fonologisk læsning og oplæsning med fokus på lytteforståelse. Skrivning, læsning og oplæsning understøtter forskellige sider af skriftsprogstilegnelsen. Ved at skrive styrkes barnets kendskab til bogstaverne og deres lyde, hvilket giver bedre forudsætninger for at læse. Gennem læsning møder eleverne bogstav-/ lydforbindelser, ordbilleder, sætningskonstruktioner og tegnsætning, der kan anvendes i skrivningen. Og ved at lytte til og tale om historier møder eleverne scenarier og genrer, der kan danne udgangspunkt for deres egen skrivning og inspirere til læsning af lydlette tekster. Stjerneskud 0 er bygget op omkring en kapitelfortælling i 24 dele. I fortællingen møder eleverne børnene Dea og Jon, der bor på øen Nyø. De to børn hjælper den mystiske Fru Spå med at lære at skrive og læse. De enkelte kapitler præsenterer de forskellige bogstavers navn, lyd og form, lægger op til arbejdsbogens opgaver og giver eleverne et univers at børneskrive ud fra. I arbejdet med at børneskrive bliver eleverne opmærksomme på, at ord består af sammensatte enkeltlyde. For at understøtte elevernes kendskab til bogstavernes lyde findes der i arbejdsbogen korte læsetekster med lydrette og lydlette ord, som eleverne kan afkode ud fra det bogstavkendskab, de har på det pågældende tidspunkt. Stjerneskud 0 består af: • En arbejdsbog med træning af bogstavernes form, navn og lyd, enkle, lydlette læsetekster, skriveoplæg samt opgaver med andre relevante fokusområder for børnehaveklassen. På alle sider i arbejdsbogen er der nederst en kort vejledning til den voksne. • En vejledning med en teoretisk introduktion til den første skrive- og læseundervisning, en side for side-vejledning til arbejdsbogen, supplerende aktiviteter samt kopiark. Løbende i side for side-vejledningen findes kapitelfortællingen Magi på Nyø. En indlæst version af kapitelfortællingen kan tilgås via QR-koder i både arbejdsbog og vejledning. • A rbejdsbogen som e-bog. • T æt på alfabetet. En kasse, der indeholder 29 kort med store bogstaver, 29 kort med små bogstaver, 29 kort med ord repræsenterende alfabetet, 29 kort med illustrationer af ovennævnte ord og 12 kort med rimdele. Kortene anvendes i forbindelse med flere af de supplerende aktiviteter. I tilknytning til Stjerneskud 0 er der udarbejdet en række letlæsningsbøger inden for Magi på Nyø-universet. Bøgerne træner elevernes læsning på to niveauer og kan anvendes til elevernes læsetræning.

TEORETISK DEL

KLAR TIL AT LÆSE OG SKRIVE Børn er klar til at skrive, før de er klar til at læse. Derfor bør introduktionen til det skrevne ord hellere gå gennem skrivning end gennem læsning. Chomsky, 1979

Stjerneskud 0 lægger op til, at eleverne skal skrive sig ind i læsningen. Baggrunden herfor er, at nyere og ældre forskning peger på, at tidlig skrivning understøtter læseindlæringen (Frost, 2002; Björk og Liberg, 1999; Korsgaard, Vitger og Hannibal, 2019). Læsning og skrivning udvikler og støtter forskellige sider af skriftsprogstilegnelsen. At lære at læse er en kognitivt vanskelig proces, hvor barnet skal opdele det skrevne ord i bogstaver med tilhørende lyde og herefter samle det i et lydbillede, der bliver til et ord. Det forudsætter, at barnet kender bogstaverne og deres lyde, men også, at barnet kan holde sammen på lydene. Endelig forudsætter det, at barnet kender betydningen af det ord, det når frem til. Modsat går skriveprocessen fra det kendte til det ukendte. Udgangspunktet er ord, som barnet selv har valgt at skrive, så barnet vil kunne vende tilbage til ordet. Når barnet skriver, bruger det hele tiden ord og bogstaver, som det kender. Derfor er det lettere at skrive end at læse. At tilegne sig skriftsproget drejer sig ikke kun om at kombinere bogstav og lyd, men også om at bruge erfaringer, indlevelse og logisk tænkning, for at teksterne kan give mening. Stjerneskud 0 indeholder derfor, ved hjælp af kapitelfortællingen Magi på Nyø, et univers, der kan danne baggrund for og inspirere til barnets første skriveopgaver og til dets første møde med korte, lette læsetekster. Skriveudvikling følger en høj grad af regelmæssighed, og trækkene kan genkendes hos børn, der vokser op med forskellige modersmål, i forskellige miljøer og lande. Grundtrækkene i udviklingen beskrives ofte i stadier, underopdelt i trin, hvor forskellige strategier bestemmer trinnenes særpræg. Det betyder ikke, at et og samme barn på et givet tidspunkt kun benytter sig af én strategi. Det normale er, at børn tager flere strategier i brug på én gang, og at disse strategier går på tværs af de niveauer, der beskrives i skemaet side 7. Der vil altid være glidende overgange langs hele skalaen, og alligevel vil det være korrekt at sige, at barnets udvikling på et givet tidspunkt domineres af én bestemt skrivestrategi.

Niveau 1: Præfonetisk skrivning Dette niveau kan karakteriseres som visuelt, fordi det afspejler en slags forståelse hos barnet, for at skrift formidler et indhold via tegn. Denne skrivning reflekterer en manglende eller svag fornemmelse for, at ord består af byggesten, og at den mindste byggesten er en sproglyd. Trin A. Kruseduller og symboler uden bogstavlignende træk Trin B. Bogstaver eller grupper af bogstaver Trin C. Global skrivning (navneskrivning). Niveau 2: Fonemorienteret skrivning På dette niveau drejer det sig om en kombination af relevante dele af lydbilledet og relevante dele af skriftbilledet. Barnet viser, at det begynder at forstå, at bogstaver hører sammen med bestemte lyde, som også repræsenterer lyde i ord. Bogstaverne er ikke længere kopiering af bogstaver som billeder. De har fået en funktionel betydning for barnet, fordi de er byggesten i ord – de kan bruges ved orddannelse. Men koblingen mellem lyd og bogstav er i begyndelsen ufuldkommen (trin A). Typisk kommer konsonanterne først, mens vokalerne ”springes over”. Forlyde og slutlyde kommer før lyde inde i ordet. Trin A. Ord og sætninger med korrekt repræsentation af lyd/bogstav Trin B. Korrekt fonemorienteret skrivning Trin C. Fonetisk skrivning med begyndende brug af ortografiske mønstre. Niveau 3: Konventionel skrivning (morfofonemisk) På dette niveau skriver eleven stort set korrekt ifølge retskrivningsreglerne. Trin A. Konventionel skrivning. Hagtvet, 2004. Modellen illustrerer skriveudviklingen helt fra de første kruseduller til den korrekte retskrivning. De fleste børn, der begynder i børnehaveklasse, befinder sig et sted mellem slutningen af niveau 1 og begyndelsen af niveau 2.

BØRNESKRIVNING

Når eleven skriver, skal han/hun omsætte talesprog til skriftsprog. Er der tale om fri skrivning, er det eleven selv, der vælger ordene, så betydning og udtale kendes på forhånd. Eleven kan derfor igen og igen udtale ordene og forsøge at finde bogstaver, der passer til de lyde, der høres. Måske kender eleven endnu ikke alle bogstaverne, men ønsket om at finde det bogstav, som passer til en kendt lyd, skaber et behov, der er en vigtig forudsætning for, at der kan ske læring. De to svenske læseforskere Maj Björk og Caroline Liberg formulerer det sådan:

Når de forstår, at en lyd har brug for et bogstav, som de ikke kan, har de formuleret et problem, som kræver en løsning. Lige dér er det barnets behov, der styrer, hvad det lærer. Björk og Liberg, 1999

Denne måde at arbejde på har forskellige betegnelser, bl.a. børneskrivning, fonologisk skrivning eller opdagende skrivning. Caroline Liberg kalder det opdagerskrivning, når eleverne gennem skriveforsøg lærer at skrive. I Stjerneskud 0 er begrebet børneskrivning brugt gennemgående, da termen dækker elevernes skrivning i hele den periode, hvor de skriver fonologisk, mens opdagerskrivning efter vores opfattelse kun dækker den tidligste skrivning, hvor eleverne opdager forbindelse mellem lyd og bogstaver. Når en elev læser, skal han/hun sætte sig ind i noget, en anden har skrevet. Ordene skal selvfølgelig afkodes, men det kræver også, at eleven kan forstå betydningen af ord og deres sammenhæng. Måske er der brugt ord eller beskrevet situationer, som eleven ikke umiddelbart kender, hvilket kan gøre det svært at få teksten til at give mening. Når eleven skriver frit, vælger han/hun selv de ord, der skal skrives, og den sammenhæng, ordene skal indgå i. Her tages der altså udgangspunkt i elevens egen situation og ordforråd. Eleven kender betydningen, så der skal ikke ske nogen fortolkning. På dette tidlige tidspunkt i begynderundervisningen er det derfor lettere at skrive end at læse. Ikke mindst for elever med andet modersmål end dansk er det en stor fordel at kunne tage udgangspunkt i eget ordforråd. I begyndelsen af børnehaveklassen må det accepteres, at nogle elever foretrækker at tegne i stedet for at skrive, og at de bruger ”hemmelige tegn”, når de skriver, da de endnu ikke har kendskab til alle bogstaverne. I den første skrivefase vil eleverne hoppe over lyde, de endnu ikke kender bogstaverne til. Derfor kan det ofte være vanskeligt for andre at læse

SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING

På alle sider i arbejdsbogen findes nederst et Til den voksne-felt, hvor det kort forklares, hvordan opgaverne tænkes brugt i den aktuelle undervisning. I side for side-vejledningen suppleres med uddybninger og ekstra forslag, hvor det er relevant. Teksten til de enkelte kapitler af Magi på Nyø følger i tilknytning til de sider, hvor den skal læses op. Hvert opgavenummer i arbejdsbogen er placeret i en stjerne, der skal farves gul af eleverne, når opgaven er løst. På den måde får de en fornemmelse af at gøre noget færdigt. Senere vil eleverne (og deres forældre) ved at bladre arbejdsbogen igennem nemt kunne se, om noget mangler.

Side 4-7

1. VELKOMMEN TIL NYØ

Se sammen på kortet over Nyø, før kapitlet læses op. Tal med eleverne om kortet: • • • • • •

vordan kommer man til Nyø? H Hvad kan man lave på Nyø? Bor I selv på en ø? Har I besøgt en ø? Kender I navne på andre øer? Har I været på campingtur?

På begge sider af kortet er der illustrationer af de personer og dyr, som eleverne kommer til at møde i kapitelfortællingen. Under hver af disse står navnet på den pågældende (Dea, Jon, Sne, Fru Spå, Ara og Ali), så eleverne til enhver tid har mulighed for at blade tilbage i bogen og se, hvordan navnet staves. Tal om navnene: • H vad hedder personerne/dyrene? • Hvor tror I, de bor? Navnene skal læses som ordbilleder, på samme måde som mange af eleverne allerede kan genkende eget navn og evt. navne på søskende og enkelte kammerater. Læs kapitel 1 i Magi på Nyø op for eleverne, og lad dem se på kortet under oplæsningen. Velkommen til Nyø Velkommen til Nyø. Sådan står der, når man kører over broen til den lille ø, hvor børnene Dea og Jon bor. Om sommeren er der et mylder af mennesker alle vegne. De kommer for at gå på stranden, spise is på havnen og besøge den gamle ruin. Mange bor i telte eller campingvogne på den campingplads, som Dea og Jons forældre ejer.

Nyø er berømt for sine mange stjerneskud. Når vejret er klart, kan der om natten være så mange stjerneskud, at himlen ser ud som nytårsaften, når alle raketterne bliver fyret af. Mange kommer til øen for at opleve det smukke syn af stjerneskud på nattehimlen og for at ønske sig noget helt særligt. Nyø er et helt specielt sted. Når sommerferien er slut, og feriegæsterne er taget hjem, sker der ikke helt så meget på den lille ø. Dea og Jon går i skole ovre på fastlandet. De lærer at læse, skrive og regne. De har idræt, læser lektier og leger. Og når skoledagen er slut, kører de med skolebussen hjem til Nyø. Det er Dea og Jons mor, der kører skolebussen hver dag. Men om sommeren, når skolen er lukket, har hun travlt med arbejdet på campingpladsen sammen med børnenes far. Det er noget helt særligt at bo på en campingplads. Om sommeren er der masser af børn på legepladsen. Børn, der springer rundt på hoppepuden, børn, der drøner rundt på mooncars, og børn, der leger dåseskjul mellem de mange telte og campingvogne. Men nu er efteråret begyndt, og Dea og Jon har det hele for sig selv. ”Vil du med over på hoppepuden?” spørger Jon, da han har stillet sin skoletaske på sit værelse og har fundet en kiks i køkkenskabet. ”Skal vi ikke hellere cykle ned til havnen?” siger Dea. ”Måske har en af fiskerne fanget noget sjovt.” ”Den er jeg med på,” siger Jon og snupper begge cykelhjelme på vejen ud ad døren. Dea og Jon cykler over den lille bro ved åen, forbi ishuset, hvor man kan købe øens bedste is, og forbi minigolfbanen. Lidt efter kommer de forbi det hus, som Ali bor i. ”Skal vi se, om Ali er hjemme?” spørger Jon. ”Nej, for det er han ikke,” siger Dea. ”Jeg så ham nemlig på campingpladsen lige før. Han skulle hjælpe far med et eller andet.” Ali er altmuligmand, og han er altid parat til at hjælpe, hvis noget går i stykker. Han fortæller verdens mærkeligste historier, og man ved aldrig helt, om man skal tro på dem eller ej. Han siger også, at han har en tryllebog derhjemme, men den har Dea og Jon nu aldrig set. Børnene cykler videre ned til Viggos Vafler, hvor man om sommeren kan få verdens bedste vafler. ”Jeg kunne godt spise en af Viggos vafler med sukker og syltetøj lige nu,” siger Dea. ”Det kunne jeg også”, siger Jon. ”Men vi må vente til næste år, når der er åbent igen.” De cykler forbi Palles pølsevogn, men pludselig standser Jon op. Han har fået øje på noget. Ved døren ind til pølsevognen ligger der en lille, hvid hundehvalp. Det ser ud, som om den sover. Den ligger i hvert fald helt stille. ”Årh, hvor er den sød,” siger Jon og skynder sig derover. ”Den har jeg ikke set før.” Han sætter sig på knæ og klapper den meget forsigtigt. ”Pas på! Du kender den jo ikke,” siger Dea.

”Men den gør ikke noget,” siger Jon. ”Se selv. Og den hedder Sne, det står der her på halsbåndet.” Hunden slikker Jon på hånden. Den vil gerne lege, men Dea vil videre. ”Kom nu!” siger hun. ”Okay!” siger Jon og springer op på cyklen igen. De kører videre ned mod havnen, men med ét bremser Jon igen. Der ligger noget på vejen. Han samler det op. Det er et stykke papir. ”Se, hvad jeg har fundet,” råber han til Dea. Dea stopper op og trækker cyklen over til ham. ”Hvad er det?” spørger hun. Papiret er foldet to gange. Jon åbner det forsigtigt. ”Der er skrevet noget på det,” siger han. ”Der er nogle bogstaver, og så er der en tegning og nogle hemmelige tegn.” Jon giver papiret til Dea. ”Det ligner et brev,” begynder Dea. ”Der står KAFFE, og der er tegnet en slags kage ved siden af.” ”Ja, og her står der IS,” siger Jon og peger på ordet. ”Resten kan jeg ikke læse.” ”Hvem mon brevet er til?” siger Dea. ”Og hvem har skrevet det?” ”Aner det ikke,” siger Jon. Han skal lige til at sætte sig op på cyklen igen, da han hører noget. ”Der er noget, der pusler derinde,” hvisker han og peger på det lille, røde hus, hvor der for nylig er flyttet en gammel dame ind. Ali har fortalt, at hun hedder Fru Spå, og at hun har en papegøje, der hedder Ara. ”Kan du se nogen?” spørger Dea. ”Nej,” svarer Jon. ”Men det er, som om der er én, der kigger på os.” ”Måske er det én, der spionerer,” siger Dea. ”Det er ret uhyggeligt.”

Tal om ruten, som børnene cykler i kapitlet: • H vad cykler de forbi? • Hvem bor hvor? Bed eleverne indtegne ruten og sætte kryds, hvor brevet lå. Opfordr dem herefter til på skift at finde ting på kortet, fx et får. De kan pege og over for hinanden sætte ord på og forklare, hvad de ser. På den måde får alle elever lejlighed til at være aktive og træne deres ordforråd.

Supplerende aktiviteter Gæt en ting En elev tænker på en ting fra kortet over Nyø. Det kan være et får, en traktor, en ruin eller andet. De andre elever får nu maks. tyve gæt til at finde ud af, hvad det er, eleven tænker på. Vælg en anden elev til at registrere antal gæt ved at sætte streger på tavlen. Den elev, der gætter det rigtige ord, får lov til at vælge næste ting på kortet.

Huske navne-leg Eleverne sidder i rundkreds på gulvet. Peg på en elev, der siger sit eget navn. Den næste elev (med uret) siger først sit eget navn og derefter det navn, der blev nævnt lige før. Den tredje elev siger først sit eget navn og derefter de to navne, der allerede er nævnt, osv.

Se side 106-107 for forslag til flere aktiviteter.

Denne opgave er velegnet til at give dig som underviser en fornemmelse af de enkelte elevers viden om ord og bogstaver. Lad eleverne tale to og to om, hvad der står i brevet, og herefter sætte ring om bogstaver og ord i brevet. Spørg, om de kender nogle af bogstaverne, og skriv dem på tavlen. Tal om, hvordan man kan se forskel på, hvad der er bogstaver, og hvad der ikke er.

Tal om reglerne for børneskrivning (se side 8). Tal om begreber som fx kuvert, frimærke, postkort, postkasse, postbud og posthus. Tal også om, hvornår man sender et brev, og om der er andre måder at sende beskeder på (fx sms, mail, Messenger-besked m.m.). Fortæl evt., hvordan brevet i gamle dage var den eneste måde, man kunne kommunikere skriftligt på. Tal i klassen om, hvad eleverne kan skrive i deres brev. Tal også om, at det er en god ide at skrive sit eget navn nederst i brevet, så den, der skal læse brevet, ved, hvem brevet er fra. For usikre elever er det en hjælp, hvis man lader dem begynde med at tegne. De fleste vil kunne gå i gang med en tegning, og herefter får de måske mod på at skrive bogstaver, ord eller navne. At begynde opgaveløsningen med at tegne kan også være en god ide for de elever, der allerede kan skrive ord og bogstaver. Tegneprocessen kan nemlig være med til at fastholde, hvad eleverne efterfølgende har tænkt sig at skrive. Tegningen kan også hjælpe eleverne til at huske, hvad de har skrevet, når en voksen spørger. Opfordr elever, der har svært ved at komme i gang med brevet, til at kopiere tegn, bogstaver og ord fra side 6. Rundt om skriveopgaven er en ramme. Tal om zigzagmønsteret og de andre figurers navne (cirkel, trekant og firkant). Gem gerne udfyldningen af rammen til sidst, da dette for nogle elever kan tage lang tid, og hvis de begynder med denne del, vil de måske ikke have tid og overskud til at skrive selve brevet. Ikke alle elever vil kunne nå at udfylde hele rammen, og kravene til udformning af tegnene bør ikke være for store, da en del elever stadig er motorisk usikre.