Uddrag fra "Stjerneskud 1. Vejledning (NY UDGAVE)" by Dansklærerforeningens Forlag

Grete Wiemann Borregaard

har fokus pĂĽ funktionel grammatik og lader eleverne lĂŚse, skrive og stave i sammenhĂŚng. Elevernes glĂŚde ved skriftsproget og deres ordforrĂĽd styrkes, og de bliver skrivere fra fĂ¸rste dag. indeholder emner som fx vokaler og konsonanter, sammensatte ord og endelser samt skriveĂ¸velser inden for forskellige genrer. kan kĂ¸bes som e-bog. Denne vejledning indeholder en teoretisk introduktion til den fĂ¸rste skriveog lĂŚseundervisning, en side for side-vejledning til arbejdsbogen, supplerende aktiviteter og kopiark.

stjerneskud 1.lv omslag_TRYK.indd 1

DANSKLĂ&#x2020;RERFORENINGENS FORLAG

05/05/2020 09.49

Grete Wiemann Borregaard

DANSKLÃ&#x2020;RERFORENINGENS FORLAG

1 V ejledning Af Grete Wiemann Borregaard © Dansklærerforeningens Forlag 2020 1. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Anne Fægteborg Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun Illustrationer: s. 9: elev, s. 30, 51, 134, kopiark 1, 2, 14, 19: Grethe Bruun, s. 48: Rasmus Bregnhøi, kopiark 18: Gunhild Rød Elevtekster: s. 9, 17, 25, 31, 45, 48, 49 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. ISBN 978-87-7211-140-7 Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark dansklf.dk

INDHOLD 4

Indledning

5 TEORETISK DEL

6 12 15 19 20 22 23 25 28 31 37 39 40 44 46 47 52 55 62 65 66

Børns skriveudvikling Børneskrivning Sammenhæng mellem læsning og skrivning Skrivefærdighed og skriveform Stavning Læringsteknikker Alfabetet Store og små bogstaver Vokaler Konsonanter Stavelser (endelser) Rim Ordforråd Sætninger Ordklasser Fortællegrammatik Genrer Vejledning, respons og korrekturlæsning It Evaluering og dokumentation Fælles Mål

67 SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING 117 SUPPLERENDE AKTIVITETER 137

Litteratur

139 KOPIARK

INDLEDNING

Stjerneskud arbejder funktionelt med grammatik og stavning og har som overordnet mål at udvikle og styrke elevernes evne til og glæde ved at udtrykke sig i skriftsproget – på det personlige plan og i samspillet med andre. Hovedvægten i Stjerneskud ligger på den skriftlige fremstilling, men hensigten er at integrere læsning, skrivning, grammatik og stavning. Det værdifulde samspil mellem disse områder kan gå tabt eller få mindre effekt, hvis de skilles ad i undervisningen. Læsning og skriftlig fremstilling, herunder grammatik og stavning, hænger nemlig sammen, udvikler og støtter hinanden gensidigt, hvilket også nyere forskning underbygger (Korsgaard, Vitger og Hannibal, 2019; Frost, 2002; Björk og Liberg, 1999). Ved at skrive udvikles og styrkes elevernes kendskab til bogstaverne, hvilket giver bedre forudsætninger for at læse. Gennem læsningen møder eleverne ordbilleder, tegnsætning og sætningskonstruktioner, der senere kan anvendes i skrivningen. Og ved at læse møder eleverne også forskellige genrer, som kan danne udgangspunkt for elevernes egen skrivning. Langt de fleste opgaver i arbejdsbogen lægger op til, at de skal kunne anvendes igen og igen med brug af andre ord eller nye ideoplæg. Skriveog staveopgaverne bør tages op i forskellige sammenhænge i den daglige undervisning og gerne med stigende krav til eleverne (spiralprincippet). Det faglige stof optræder fra klassetrin til klassetrin i nye sammenhænge og i mere og mere nuanceret form, så der på den måde bygges videre på de færdigheder og den viden, som eleverne efterhånden tilegner sig. I de enkelte arbejdsbøger er skriftlig fremstilling, grammatik og stavning tænkt sammen på en sådan måde, at læreren ikke behøver at anskaffe sig yderligere træningshæfter. Stjerneskud 1 består af: • E n arbejdsbog med emner som fx vokaler og konsonanter, sammensatte ord og endelser samt skriveøvelser inden for forskellige genrer. • En vejledning med en teoretisk introduktion til den første skriveog læ seundervisning, en side for side-vejledning til arbejdsbogen, suppleren de aktiviteter samt kopiark. • Arbejdsbogen som e-bog. • Tæt på alfabetet. En kasse, der indeholder 29 kort med store bogstaver, 29 kort med små bogstaver, 29 kort med ord repræsenterende alfabetet, 29 kort med illustrationer af ovennævnte ord og 12 kort med rimdele. • Tæt på sætninger. En kasse med 128 ordkort (navneord, udsagnsord, tillægsord og andre småord), som lægger op til, at eleverne på forskellige måder skal lege med sætninger.

TEORETISK DEL

BØRNS SKRIVEUDVIKLING

Børn erobrer skriften på mange måder, og skrivning har en funktion i barnets liv, længe før det kan skrive. Børn lærer af at efterligne de voksne – og ikke mindst hinanden. Når et barn tegner en tegning, omsætter det sine abstrakte tanker til noget konkret – det samme sker, når barnet skriver sine tanker ned. Tegningen viser, at barnet har tilegnet sig noget af skriftens hensigt, nemlig at vi gennem tegn på papir kan fastholde det flygtige, mundtlige sprog. For at gøre dette anvender førskolebarnet det kendte symbolsprog, nemlig tegningen. Når barnet senere har lært sig skriftsprogets symboler, vil det ofte bruge en kombination af tegning og bogstaver. Skriftsproget bygger på talesproget, og tegningen har altså en vigtig funktion som bindeled mellem tale og skrift. I den første skrivefase, hvor mange børn har svært ved at huske/læse, hvad de selv har skrevet, kan netop tegningen være med til at fastholde, hvad der er tænkt. I begynderundervisningen er man som lærer ofte utålmodig efter at få eleverne til at skrive, i stedet for at de fordyber sig i en tegning, men det er vigtigt, at de også får lov til at bruge tid på denne del, da det er en væsentlig støtte i forbindelse med det at tilegne sig skriftsprogets koder. Dette gælder især i børnehaveklassen, men for mange elever i 1. klasse kan tegningen stadig være en god igangsætter og støtte for skrivningen.

Fra ”talesprogsland” til ”skriftsprogsland”

Billedligt set skal barnet bevæge sig fra et ”talesprogsland” til et ”skriftsprogsland”. Den eneste sikre måde at komme fra det ene ”land” til det andet er ved at bruge ”broen” mellem fonem og grafem.

Skrift

Tale tekst

tekst

sætning

ord

morfem stavelse fonem

morfem stavelse grafem

For at kunne passere denne bro må barnet have indsigt i, at talesproget kan nedbrydes i mindre dele, helt ned til fonemer. I skriftsproget bliver fonemerne ”oversat” til grafemer (bogstaver), og disse kan så bygges op igen til større og større enheder, indtil vi får en hel, skriftlig tekst. At bevæge sig fra ”talesprogsland” til ”skriftsprogsland” betyder også, at barnet skal vænne sig til at skrive situationsuafhængigt. Når barnet bruger talesproget, er der mulighed for at pege på det, der tales om, så mimik, kropssprog og stemmeleje er en betydningsfuld del af kommunikationen. Når der skrives, falder alle disse muligheder for at forklare sig bort, og ofte er modtageren ikke til stede. Man kan meget forenklet sige, at talesproget er dialogisk og situationsafhængigt, mens skriftsproget er monologisk og situationsuafhængigt. For at lette overgangen mellem de to sprogformer kan monologen bruges som en slags hjælper. At bruge monologer kan give træning i at mestre måske de allerstørste udfordringer, når det gælder skriftlig fremstilling: at motivere og forfølge et tema, at skabe helhed og struktur og at skabe tekstsammenhæng. Side 134 er der forslag til, hvordan der kan arbejdes med monologen. Når eleverne har tilegnet sig bogstaverne og er begyndt at læse, vil deres skriftlige produktioner et stykke tid endnu være præget af det talesprog, der er grundlag for skriftsproget. Efterhånden som de kommer godt i gang med læsningen, vil de blive bevidste om det særlige ved skriftsproget og tilegne sig dets forskellige udtryksmåder. Et eksempel kan være tegnsætningen, der i de første elevtekster er mangelfuld eller ikkeeksisterende. Skriveudvikling bærer præg af en høj grad af regelmæssighed, og trækkene kan genkendes hos børn, der vokser op med forskellige modersmål og i forskellige miljøer og lande. Grundtrækkene i udviklingen beskrives ofte i stadier/niveauer, underopdelt i trin, hvor forskellige strategier bestemmer trinnenes særpræg. Det betyder ikke, at et og samme barn på et givet tidspunkt kun benytter sig af én strategi. Det normale er, at børn tager flere strategier i brug på én gang, og at disse strategier går på tværs af de niveauer, der beskrives herunder. Der vil altid være glidende overgange langs hele skalaen, og alligevel vil det være korrekt at sige, at barnets udvikling på et givet tidspunkt domineres af en bestemt skrivestrategi.

Niveau 1: Præfonetisk skrivning Dette niveau kan karakteriseres som visuelt, fordi det afspejler en slags forståelse hos barnet, for at skrift formidler et indhold via tegn. Denne skrivning reflekterer en manglende eller svag fornemmelse for, at ord består af byggesten, og at den mindste byggesten er en sproglyd. Trin A. Kruseduller og symboler uden bogstavlignende træk Trin B. Bogstaver eller grupper af bogstaver Trin C. Global skrivning (navneskrivning). Niveau 2: Fonemorienteret skrivning På dette niveau drejer det sig om en kombination af relevante dele af lydbilledet og relevante dele af skriftbilledet. Barnet viser, at det begynder at forstå, at bogstaver hører sammen med bestemte lyde, som også repræsenterer lyde i ord. Bogstaverne er ikke længere kopier af bogstaver som billeder. De har fået en funktionel betydning, fordi de er byggesten i ord – de kan bruges ved orddannelse. Men koblingen mellem lyd og bogstav er i begyndelsen ufuldkommen (trin A). Det typiske er, at konsonanter kommer først, mens vokalerne ”springes over”. Forlyde og slutlyde kommer før lyde inde i ordet. Trin A. Ord og sætninger med korrekt repræsentation af lyd/bogstav Trin B. Korrekt fonemorienteret skrivning Trin C. Fonetisk skrivning med begyndende brug af ortografiske mønstre. Niveau 3: Konventionel skrivning (morfofonemisk) På dette niveau skriver barnet stort set korrekt ifølge retskrivningsreglerne. Trin A. Konventionel skrivning. Hagtvet, 2004. Modellen illustrerer skriveudviklingen fra de første kruseduller til den korrekte retskrivning. Ikke alle disse trin er relevante i skolesammenhæng. Elever, der begynder i 1. klasse, er allerede fortrolige med alle eller de fleste af bogstaverne og vil oftest befinde sig på niveau 2.

Tekst om en klasseudflugt, skrevet i børnehaveklassen af en pige.

Skriveudvikling og staveudvikling er kædet nøje sammen. Det er vigtigt at være bevidst om, at stavningen kun er en del af det at kunne udtrykke sig skriftligt. Stavningen er ikke et mål i sig selv, men et middel til at udtrykke et budskab. Eleven kan sagtens øve stavning løsrevet fra det øvrige skriftlige arbejde, men han/hun kan ikke skrive historier uden at stave. Eleverne bliver ikke skriftsprogsbrugere ved at formaltræne stavningen, men bl.a. ved at opleve, at skriftsproget har en personlig relevans for dem. De må altså tage skriftsproget i brug som et kommunikationsredskab i forhold til små og store projekter og opleve, at skrift både kan bruges som et udtryksmedie (skrivning) og som et medie, de kan modtage indtryk igennem (læsning). Vejen fra kradserier til korrekt skriftsprog er lang. Der er store forskelle på, hvor hurtigt elever tilegner sig retskrivningen, og hvor let det falder. Men for alle er der tale om en gradvis overgang fra fonologisk til ortografisk skrivning. Processen strækker sig normalt over flere år. På baggrund af viden om børns skriveudvikling kan staveudviklingen anskueliggøres i den viste trappe. Trappen skal dog ikke opfattes som en, man kun går opad, men som en trappe, hvor det er muligt at bevæge

sig både op og ned inden for samme tidsrum. En trappe, hvor eleven i en periode kan stå stille, men hvor retningen på længere sigt vil være opad:

5. Beherskelse 4. Morfemer 3. Lydfølgeregler 2. Lydret stavning 1. Begyndende bogstavbevidsthed/ sproglig opmærksomhed

Stavetrin 1. Begyndende bogstavbevidsthed/ sproglig opmærksomhed

Dette trin er præget af en begyndende og derfor ufuldstændig lydanalyse/-syntese. Eleven bliver klar over, at afgrænsede rækker af bogstaver svarer til ord, og begynder at nedskrive talte ord ved hjælp af indlærte bogstaver. På dette trin magter eleven ikke, eller kun delvist, at foretage en fonetisk analyse af sin egen tale. Dvs. at finde frem til de enkelte lyde i den rigtige rækkefølge, sætte de relevante bogstaver til og huske dem, så de kan skrives ned som ord. Stavningen kan også hæmmes af ikkesproglige årsager, fx på grund af kort hukommelsesspændvidde eller manglede motivation. Det er ofte svært at forstå betydningen af det, eleven skriver. Fx skrives dreng måske som drn, unger som unre og skulle som sgl.

Stavetrin 2. Lydret stavning

Eleven er på dette stavetrin blevet i stand til at foretage en nogenlunde nøjagtig analyse af sin egen tale. Nu kan relevante bogstaver kombineres med lyde, og bogstaverne kan huskes og skrives i den rigtige rækkefølge, så de danner ord. Men eleven har en en til en-opfattelse af forholdet mellem lydene i eget sprog og de bogstaver, som han/hun vælger at skrive. På dette trin vil eleven kunne skrive lydrette ord korrekt, og det skriftlige udtryk vil stort set være forståeligt. Fx skrives hvide måske som vide, huller som håler og weekend som viken.

SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING

I Stjerneskud 1 findes der nederst på hver side et Til læreren-felt. Her omtales kort, hvordan opgaverne tænkes anvendt i den aktuelle undervisningssituation. I side for side-vejledningen uddybes disse forslag, og efterfølgende er der forslag til supplerende aktiviteter. Det anbefales, at alle opgaver evalueres, når eleverne er færdige med at skrive. Det kan gøres fælles i klassen, to og to eller i mindre grupper. Ved at gøre det to og to eller i mindre grupper får eleverne mulighed for at sætte ord på det, de har tænkt og skrevet. Når der evalueres i klassen, er det kun læreren og de elever, der bliver spurgt, der får lejlighed til at sige noget.

Side 4

SKRIV OM DIG SELV

Opfordr eleverne til at gå på opdagelse på siden, så de kan finde ud af, hvad opgaven går ud på. Nogle vil kunne gætte sig til det eller læse teksterne, men alle vil få hjælp af vignetterne. Tal om, hvad man kan skrive ud for de enkelte linjer, så eleverne er klædt på, når de selv skal skrive. Der er god mulighed for differentiering. Ved Jeg hedder kan eleverne skrive deres fornavn eller fulde navn – alt efter hvad de enkelte formår. Ud for Jeg bor i kan de foruden by (medmindre de bor på landet) skrive vej/ gade, husnummer og evt. etage. Nogle elever vil måske skrive, om de bor i hus, lejlighed eller fx på en gård. Ved Jeg bor sammen med kan eleverne skrive mor, far, navne på søskende, kæledyr mv. Vær opmærksom på elever med flere bopæle, som i denne opgave måske kan føle, at de kommer i klemme. Italesæt, at de naturligvis skriver om begge bopæle – både hvad angår sted og beboere. Jeg har fødselsdag den kan være svær at udfylde for nogle elever. Sig, at de fx kan skrive tal i stedet for måneder, og skriv evt. månedernes navne på tavlen. Eleverne skriver ordene med børneskrivning. Sig til de elever, der gerne vil stave alt korrekt, at de skal skrive de bogstaver, de hører. Stil ikke krav om korrekt brug af store bogstaver, fx i navne, medmindre eleverne selv foreslår det. Det væsentligste er nemlig, at alle i klassen på den første side i arbejdsbogen får en positiv oplevelse af at kunne præstere noget skriftligt. Læs mere om børneskrivning side 12.

Opfordr eleverne til at tegne sig selv, så godt de kan. Tegn evt. en enkel skitse på tavlen, som usikre elever kan støtte sig til. Overvej, om eleverne skal have mulighed for at medbringe fotos, som de limer ind i bogen, i stedet for selv at tegne.

Side 5

SKRIV ORD, DU KENDER

Fokus i opgaven er på, at eleverne skriver så mange ord som muligt. Et stort ordforråd med kendskab til mange begreber er forudsætningen for, at eleverne på længere sigt kan skrive i et præcist og varieret sprog. Der kan på mange måder arbejdes bevidst med at udvide elevernes ordkendskab. Tal sammen i klassen om, hvilke ord I kan finde i illustrationen, og skriv gerne et par eksempler på tavlen. Lad herefter eleverne selv bestemme, hvilke ord de vil skrive på linjerne. De skriver med børneskrivning. Måske vil de også gerne skrive ord, de kender i forvejen, fx navne og lydrette ord som vuf og is. I rammen står de små bogstaver, men acceptér på dette tidlige tidspunkt i 1. klasse, hvis eleverne bruger de store bogstaver eller blander skriftformerne. Læs om store og små bogstaver side 25.

Supplerende aktiviteter Dagens ord Indfør i en periode dagens ord. Eleverne får på skift til opgave hjemme at tænke over og vælge et ord, som de finder interessant. Giv evt. den elev, der den følgende dag skal have ansvaret for dagens ord, en lille ”ordkasse” med hjem, fx en fint udskåret trækasse eller en papæske, pyntet med klistermærker. I kassen er der tomme ordkort til at skrive på og evt. en kort instruktion til forældrene. Vælg evt. det første ord, så eleverne forstår, hvad opgaven går ud på, og vær åben for, at de kan møde op med mange forskellige ord, fx tyggegummikonge, splattergun mv. Det er eleverne, der vælger, men det er også dem, der skal begrunde deres valg. Når eleven skal præsentere sit ord, skriver han/hun det på tavlen, og så skal klassen på forskellige måder ”tømme ordet for betydning”. Det kan både dreje sig om forklaringer og om at associere ud fra ordet.

Se side 126 for forslag til flere aktiviteter, der træner ordforråd.

Side 6-7

ALFABETET

Syng først en abc-sang sammen, som klassen kender. Vær opmærksom på, at w ikke synges i alle abc-sange, og tal om, at w primært bruges i ord og navne, vi låner fra engelsk. Måske er der navne i klassen, der begynder med W? Lad eleverne to og to på skift sætte navn på illustrationerne og lytte sig frem til de enkelte ords begyndelsesbogstaver. Vær opmærksom på, at ormen kan opfattes som en regnorm, et wc som et toilet, og at der måske er elever, der ikke kender fx en pingvin eller en zebra. På linjen ud for illustrationen skriver eleverne det store og det lille bogstav. For nogle elever kan det være en stor udfordring at skulle skrive både det store og det lille bogstav, så acceptér, hvis kun en af formerne vælges.

Supplerende aktiviteter Skriv bogstaver på ryggen Lad eleverne arbejde sammen to og to. A vælger et bogstav fra side 6 og skriver det med stort på ryggen af B. B skal så gætte bogstavet og evt. sige et ord, der begynder med bogstavet. Lad herefter A og B bytte roller. CL-leg med alfabetet Bed eleverne vælge et bogstav hver og skrive det på en lap papir. Fordel evt. bogstaverne, så flere kommer i spil. Lad eleverne gå rundt i klassen. A stiller sig over for B, der siger A’s bogstav højt og herefter et ord, der begynder med bogstavet. A og B bytter herefter roller og finder nye partnere. Afslut aktiviteten med, at eleverne danner små ord ved at finde sammen to og to med bogstaver, der passer sammen. Skriv evt. ordene på tavlen.

Se side 118-120 for forslag til flere aktiviteter, der træner alfabetet.

Repetér vokalerne, og skriv dem evt. på tavlen, inden eleverne går i gang med at farve. Tal om, at vokalerne hedder det samme som deres lyd, og at man kan synge på vokallydene. Vokalerne farves røde.

Spørg eleverne, hvad man kalder resten af bogstaverne. Tal om, at de hedder konsonanter, og at de farves blå.

Supplerende aktiviteter Syng med vokaler og konsonanter Skriv de ni vokaler på tavlen. Skriv a e i på første linje, o u y på næste linje og æ ø å på sidste linje. Lad eleverne på skift være dirigent. Dirigenten vælger en konsonant, fx s, og peger efter eget valg på forskellige vokaler. Klassen skal nu synge en sang, hvor ordene består af s plus de vokaler, der efterhånden peges på. Alle kendte børnemelodier kan bruges, fx Mariehønen Evigglad, Den lille frække Frederik osv. Teksten kan fx blive til: si si si si se se se se sa sa sa sa så så så så sø sø sø sø sæ sæ sæ sæ so so sy sy su su su su Opfordr dirigenten til at dirigere langsomt, så alle kan følge med. Når sangen er sunget et par gange, skal eleverne to og to finde og skrive ”rigtige” ord blandt de ord, der er sunget. I dette tilfælde er det bl.a. so og så, men alle ord, der børneskrives, skal godkendes. Hvis en elev fx foreslår sa (sagde), skal det anerkendes. En ny dirigent vælger en anden konsonant og evt. en ny melodi.

Grete Wiemann Borregaard

stjerneskud 1.lv omslag_TRYK.indd 1

DANSKLĂ&#x2020;RERFORENINGENS FORLAG

05/05/2020 09.50