Uddrag fra "Stjerneskud 2. Vejledning (NY UDGAVE)"

Grete Wiemann Borregaard

har fokus pü funktionel grammatik og lader eleverne lÌse, skrive og stave i sammenhÌng. Elevernes glÌde ved skriftsproget og deres ordforrüd styrkes, og i materialet møder de mange forskellige genrer og teksttyper. indeholder emner som fx forvekslingskonsonanter, stumme bogstaver og sÌtninger samt skriveøvelser inden for forskellige genrer. kan købes som e-bog.

Denne vejledning indeholder en teoretisk introduktion til skrive- og lĂŚseundervisning i indskolingen, en side for side-vejledning til arbejdsbogen, supplerende aktiviteter og kopiark.

stjerneskud 2.lv omslag_TRYK.indd 1

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

05/05/2020 11.17

Grete Wiemann Borregaard

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

V ejledning Af Grete Wiemann Borregaard © Dansklærerforeningens Forlag 2020 1. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Anne Fægteborg Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun Illustrationer: s. 9, 108: elev, s. 26, 43, 117, kopiark 1, 18: Grethe Bruun, kopiark 17: Gunhild Rød Elevtekster: s. 9, 15, 27, 40, 44, 108 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

ISBN 978-87-7211-141-4 Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark dansklf.dk

INDHOLD 4

Indledning

5 TEORETISK DEL

6 12 14 17 18 20 21 22 24 27 33 34 35 39 41 42 46 49 54 56 57

Børns skriveudvikling Børneskrivning Sammenhæng mellem læsning og skrivning Skrivefærdighed og skriveform Stavning Læringsteknikker Alfabetet Store og små bogstaver Vokaler Konsonanter Stavelser (endelser) Rim Ordforråd Sætninger Ordklasser Fortællegrammatik Genrer Vejledning, respons og korrekturlæsning It Evaluering og dokumentation Fælles Mål

59 SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING 101 SUPPLERENDE AKTIVITETER 121

Litteratur

123 KOPIARK

INDLEDNING

Stjerneskud arbejder funktionelt med grammatik og stavning og har som overordnet mål at udvikle og styrke elevernes evne til og glæde ved at udtrykke sig i skriftsproget – på det personlige plan og i samspillet med andre.

Hovedvægten i Stjerneskud ligger på den skriftlige fremstilling, men hensigten er at integrere læsning, skrivning, grammatik og stavning. Det værdifulde samspil mellem disse områder kan gå tabt eller få mindre effekt, hvis de skilles ad i undervisningen. Læsning og skriftlig fremstilling, herunder grammatik og stavning, hænger nemlig sammen, udvikler og støtter hinanden gensidigt, hvilket også nyere forskning underbygger (Korsgaard, Vitger og Hannibal, 2019; Frost, 2002; Björk og Liberg, 1999). Ved at skrive udvikles og styrkes elevernes kendskab til bogstaverne, hvilket giver bedre forudsætninger for at læse. Gennem læsningen møder eleverne ordbilleder, tegnsætning og sætningskonstruktioner, der senere kan anvendes i skrivningen. Og ved at læse møder eleverne også forskellige genrer, som kan danne udgangspunkt for elevernes egen skrivning.

Langt de fleste opgaver i arbejdsbogen lægger op til, at de skal kunne anvendes igen og igen med brug af andre ord eller nye ideoplæg. Skriveog staveopgaverne bør tages op i forskellige sammenhænge i den daglige undervisning og gerne med stigende krav til eleverne (spiralprincippet).

Det faglige stof optræder fra klassetrin til klassetrin i nye sammenhænge og i mere og mere nuanceret form, så der på den måde bygges videre på de færdigheder og den viden, som eleverne efterhånden tilegner sig. I de enkelte arbejdsbøger er skriftlig fremstilling, grammatik og stavning tænkt sammen på en sådan måde, at læreren ikke behøver at anskaffe sig yderligere træningshæfter.

Stjerneskud 2 består af: • E n arbejdsbog med emner som fx forvekslingskonsonanter, stumme bogstaver og sætninger samt skriveøvelser inden for forskellige genrer.

• En vejledning med en teoretisk introduktion til den første skrive- og læ­ seundervisning, en side for side-vejledning til arbejdsbogen, suppleren­ de aktiviteter samt kopiark.

• Arbejdsbogen som e-bog.

• Tæt på sætninger. En kasse med 128 ordkort (navneord, udsagnsord, tillægsord og andre småord), som lægger op til, at eleverne på forskellige måder skal lege med sætninger.

4

TEORETISK DEL

5

BØRNS SKRIVEUDVIKLING

Børn erobrer skriften på mange måder, og skrivning har en funktion i barnets liv, længe før det kan skrive. Børn lærer af at efterligne de voksne – og ikke mindst hinanden. Når et barn tegner en tegning, omsætter det sine abstrakte tanker til noget konkret – det samme sker, når barnet skriver sine tanker ned. Tegningen viser, at barnet har tilegnet sig noget af skriftens hensigt, nemlig at vi gennem tegn på papir kan fastholde det flygtige, mundtlige sprog. For at gøre dette anvender førskolebarnet det kendte symbolsprog, nemlig tegningen. Når barnet senere har lært sig skriftsprogets symboler, vil det ofte bruge en kombination af tegning og bogstaver.

Skriftsproget bygger på talesproget, og tegningen har altså en vigtig funktion som bindeled mellem tale og skrift. I den første skrivefase, hvor mange børn har svært ved at huske/læse, hvad de selv har skrevet, kan netop tegningen være med til at fastholde, hvad der er tænkt. I begynderundervisningen er man som lærer ofte utålmodig efter at få eleverne til at skrive, i stedet for at de fordyber sig i en tegning, men det er vigtigt, at de også får lov til at bruge tid på denne del, da det er en væsentlig støtte i forbindelse med det at tilegne sig skriftsprogets koder. Dette gælder især i børnehaveklassen, men for flere elever i 2. klasse kan tegningen stadig være en god igangsætter og støtte for skrivningen.

Fra ”talesprogsland” til ”skriftsprogsland”

Billedligt set skal barnet bevæge sig fra et ”talesprogsland” til et ”skriftsprogsland”. Den eneste sikre måde at komme fra det ene ”land” til det andet er ved at bruge ”broen” mellem fonem og grafem.

Skrift

Tale tekst

tekst

sætning

sætning

ord

ord

morfem stavelse fonem

6

morfem stavelse grafem

For at kunne passere denne bro må barnet have indsigt i, at talesproget kan nedbrydes i mindre dele, helt ned til fonemer. I skriftsproget bliver fonemerne ”oversat” til grafemer (bogstaver), og disse kan så bygges op igen til større og større enheder, indtil vi får en hel, skriftlig tekst.

At bevæge sig fra ”talesprogsland” til ”skriftsprogsland” betyder også, at barnet skal vænne sig til at skrive situationsuafhængigt. Når barnet bruger talesproget, er der mulighed for at pege på det, der tales om, så mimik, kropssprog og stemmeleje er en betydningsfuld del af kommunikationen. Når der skrives, falder alle disse muligheder for at forklare sig bort, og ofte er modtageren ikke til stede. Man kan meget forenklet sige, at talesproget er dialogisk og situationsafhængigt, mens skriftsproget er monologisk og situationsuafhængigt. For at lette overgangen mellem de to sprogformer kan monologen bruges som en slags hjælper.

At bruge monologer kan give træning i at mestre måske de allerstørste udfordringer, når det gælder skriftlig fremstilling: at motivere og forfølge et tema, at skabe helhed og struktur og at skabe tekstsammenhæng.

Når eleverne har tilegnet sig bogstaverne og er begyndt at læse, vil deres skriftlige produktioner et stykke tid endnu være præget af det talesprog, der er grundlag for skriftsproget. Efterhånden som de kommer godt i gang med læsningen, vil de blive bevidste om det særlige ved skriftsproget og tilegne sig dets forskellige udtryksmåder. Et eksempel kan være tegnsætningen, der i de første elevtekster er mangelfuld eller ikkeeksisterende.

Skriveudvikling bærer præg af en høj grad af regelmæssighed, og trækkene kan genkendes hos børn, der vokser op med forskellige modersmål og i forskellige miljøer og lande. Grundtrækkene i udviklingen beskrives ofte i stadier/niveauer, underopdelt i trin, hvor forskellige strategier bestemmer trinnenes særpræg. Det betyder ikke, at et og samme barn på et givet tidspunkt kun benytter sig af én strategi. Det normale er, at børn tager flere strategier i brug på én gang, og at disse strategier går på tværs af de niveauer, der beskrives herunder. Der vil altid være glidende overgange langs hele skalaen, og alligevel vil det være korrekt at sige, at barnets udvikling på et givet tidspunkt domineres af en bestemt skrivestrategi.

7

Niveau 1: Præfonetisk skrivning Dette niveau kan karakteriseres som visuelt, fordi det afspejler en slags forståelse hos barnet, for at skrift formidler et indhold via tegn.

Denne skrivning reflekterer en manglende eller svag fornemmelse for, at ord består af byggesten, og at den mindste byggesten er en sproglyd.

Trin A. Kruseduller og symboler uden bogstavlignende træk Trin B. Bogstaver eller grupper af bogstaver Trin C. Global skrivning (navneskrivning).

Niveau 2: Fonemorienteret skrivning På dette niveau drejer det sig om en kombination af relevante dele af lydbilledet og relevante dele af skriftbilledet. Barnet viser, at det begynder at forstå, at bogstaver hører sammen med bestemte lyde, som også repræsenterer lyde i ord. Bogstaverne er ikke længere kopier af bogstaver som billeder. De har fået en funktionel betydning, fordi de er byggesten i ord – de kan bruges ved orddannelse. Men koblingen mellem lyd og bogstav er i begyndelsen ufuldkommen (trin A). Det typiske er, at konsonanter kommer først, mens vokalerne ”springes over”. Forlyde og slutlyde kommer før lyde inde i ordet.

Trin A. Ord og sætninger med korrekt repræsentation af lyd/bogstav Trin B. Korrekt fonemorienteret skrivning Trin C. Fonetisk skrivning med begyndende brug af ortografiske mønstre.

Niveau 3: Konventionel skrivning (morfofonemisk) På dette niveau skriver barnet stort set korrekt ifølge retskrivningsreglerne.

Trin A. Konventionel skrivning.

Hagtvet, 2004. Modellen illustrerer skriveudviklingen fra de første kruseduller til den korrekte retskrivning. Ikke alle disse trin er relevante i skolesammenhæng. Elever, der begynder i 2. klasse, er for de flestes vedkommende fortrolige med bogstaverne og vil oftest befinde sig på sidste del af niveau 2.

8

Tekst om en klasseudflugt, skrevet i børnehaveklassen af en pige.

Skriveudvikling og staveudvikling er kædet nøje sammen. Det er vigtigt at være bevidst om, at stavningen kun er en del af det at kunne udtrykke sig skriftligt. Stavningen er ikke et mål i sig selv, men et middel til at udtrykke et budskab. Eleven kan sagtens øve stavning løsrevet fra det øvrige skriftlige arbejde, men han/hun kan ikke skrive historier uden at stave. Eleverne bliver ikke skriftsprogsbrugere ved at formaltræne stavningen, men bl.a. ved at opleve, at skriftsproget har en personlig relevans for dem. De må altså tage skriftsproget i brug som et kommunikationsredskab i forhold til små og store projekter og opleve, at skrift både kan bruges som et udtryksmedie (skrivning) og som et medie, de kan modtage indtryk igennem (læsning).

Vejen fra kradserier til korrekt skriftsprog er lang. Der er store forskelle på, hvor hurtigt elever tilegner sig retskrivningen, og hvor let det falder.

Men for alle er der tale om en gradvis overgang fra fonologisk til ortografisk skrivning. Processen strækker sig normalt over flere år.

På baggrund af viden om børns skriveudvikling kan staveudviklingen anskueliggøres i den viste trappe. Trappen skal dog ikke opfattes som en, man kun går opad, men som en trappe, hvor det er muligt at bevæge

9

sig både op og ned inden for samme tidsrum. En trappe, hvor eleven i en periode kan stå stille, men hvor retningen på længere sigt vil være opad:

5. Beherskelse 4. Morfemer 3. Lydfølgeregler 2. Lydret stavning 1. Begyndende bogstavbevidsthed/ sproglig opmærksomhed

Stavetrin 1. Begyndende bogstavbevidsthed/ sproglig opmærksomhed

Dette trin er præget af en begyndende og derfor ufuldstændig lydanalyse/-syntese. Eleven bliver klar over, at afgrænsede rækker af bogstaver svarer til ord, og begynder at nedskrive talte ord ved hjælp af indlærte bogstaver. På dette trin magter eleven ikke, eller kun delvist, at foretage en fonetisk analyse af sin egen tale. Dvs. at finde frem til de enkelte lyde i den rigtige rækkefølge, sætte de relevante bogstaver til og huske dem, så de kan skrives ned som ord. Stavningen kan også hæmmes af ikkesproglige årsager, fx på grund af kort hukommelsesspændvidde eller manglede motivation. Det er ofte svært at forstå betydningen af det, eleven skriver. Fx skrives dreng måske som drn, unger som unre og skulle som sgl.

Stavetrin 2. Lydret stavning

Eleven er på dette stavetrin blevet i stand til at foretage en nogenlunde nøjagtig analyse af sin egen tale. Nu kan relevante bogstaver kombineres med lyde, og bogstaverne kan huskes og skrives i den rigtige rækkefølge, så de danner ord. Men eleven har en en til en-opfattelse af forholdet mellem lydene i eget sprog og de bogstaver, som han/hun vælger at skrive.

På dette trin vil eleven kunne skrive lydrette ord korrekt, og det skriftlige udtryk vil stort set være forståeligt. Fx skrives hvide måske som vide, huller som håler og weekend som viken.

10

SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING

59

I Stjerneskud 2 findes der nederst på hver side et Til læreren-felt. Her omtales kort, hvordan opgaverne tænkes anvendt i den aktuelle undervisningssituation. I side for side-vejledningen uddybes disse forslag, og efterfølgende er der forslag til supplerende aktiviteter.

Det anbefales, at alle opgaver evalueres, når eleverne er færdige med at skrive. Det kan gøres fælles i klassen, to og to eller i mindre grupper. Ved at gøre det to og to eller i mindre grupper får eleverne mulighed for at sætte ord på det, de har tænkt og skrevet. Når der evalueres fælles i klassen, er det kun læreren og de elever, der spørges, der får lejlighed til at sige noget.

Det anbefales, at klassen skriver så meget som muligt, helst hver dag og gerne sammenhængende tekster. Brug evt. den foreslåede aktivitet Den hemmelige bog på side 119.

Side 4-8

1

ALFABETET

De fleste elever i 2. klasse kender alle bogstaver, men det anbefales alligevel jævnligt at repetere alfabetet, så det bliver automatiseret. Det kan bl.a. gøres ved at synge forskellige alfabetsange eller ved at tage tid på, hvor hurtigt enkelte elever, der melder sig frivilligt, kan sige alfabetet. Hav klassens rekord stående på tavlen. Alfabetet kan også øves bagfra, hvilket er betydeligt sværere, men en sjov udfordring for nogle elever.

Råbealfabetet er en sjov og anderledes måde at træne alfabetet på. Digtet kan synges på samme melodi som den ”gamle” abc-sang (der slutter med otteogtyve skal der stå), som de fleste elever kender.

Læs først digtet sammen i almindeligt stemmeleje, derefter med ”hviskestemme” og til sidst med ”råbestemme”. Tal om, hvorfor digtet hedder Råbealfabetet. Ville digtet ”råbe lige så højt”, hvis forfatteren havde skrevet det med små bogstaver i stedet for store?

Opfordr eleverne til at finde lydrette og ikkelydrette ord i digtet.

Gør brug af aktiviteten Syng med vokaler og konsonanter, hvis der i klassen stadig er usikkerhed om enkelte bogstaver. Inddrag de vokaler og konsonanter, der er udfordringer med, i aktiviteten.

Supplerende aktiviteter Syng med vokaler og konsonanter Skriv de ni vokaler på tavlen. Skriv a e i på første linje, o u y på næste linje og æ ø å på sidste linje. Lad eleverne på skift være dirigent. Diri-

60

genten vælger en konsonant, fx s, og peger efter eget valg på forskellige vokaler. Klassen skal nu synge en sang, hvor ordene består af s plus de vokaler, der efterhånden peges på. Alle kendte børnemelodier kan bruges, fx Mariehønen Evigglad, Den lille frække Frederik osv. Teksten kan fx blive til: si si si si se se se se sa sa sa sa så så så så sø sø sø sø sæ sæ sæ sæ so so sy sy su su su su Opfordr dirigenten til at dirigere langsomt, så alle kan følge med. Når sangen er sunget et par gange, skal eleverne to og to finde og skrive ”rigtige” ord blandt de ord, der er sunget. I dette tilfælde er det bl.a. so og så, men alle ord, der børneskrives, skal godkendes. Hvis en elev fx foreslår sa (sagde), skal det anerkendes. En ny dirigent vælger en anden konsonant og evt. en ny melodi.

2

Med Råbealfabetet som modeltekst skal eleverne nu to og to skrive deres eget alfabetdigt. Lav evt. en brainstorm i klassen over mulighederne for indhold, før eleverne går i gang. De kan fx lave et nyt råbealfabet, et hviskealfabet, et dyrealfabet, et madalfabet, et navnealfabet eller bare et ordalfabet, hvor ordene ikke behøver at være i ”familie”. Ved nogle af bogstaverne (fx c, q, w, x og z) kan det være svært at finde passende ord, og her kan eleverne evt. nøjes med blot at skrive bogstaverne.

Lad bagefter eleverne på skift læse deres alfabetdigte højt. Tal om, i hvilke sammenhænge man har brug for at kende alfabetets rækkefølge (fx i en ordbog eller en klasseliste). Se sammen på listen over de 120 hyppigste ord på side 78, som er ordnet alfabetisk. Hvorfor mon man ordner ordene alfabetisk?

Hvis der i klassen er elever fra andre lande, er det oplagt at tale om, at nogle lande har andre alfabeter end det, vi bruger i Danmark. Tal fx om, at bogstaverne æ, ø og å ikke findes i ret mange andre alfabeter.

Læs sammen faktaboksen øverst på side 6, og tal om, hvad en faktaboks er.

3

Øverst på siden står hele alfabetet, som eleverne kan støtte sig til, når de skal skrive ordene i de tre delopgaver i alfabetisk rækkefølge:

61

• abe, bi, cola, dun, en, fin • bue, due, flue, hue, lue, tue • si, sko, små, sol, stor, sæl.

Ordene hue, tue, flue, bue, lue og due i 2. delopgave ender på de samme to bogstaver. Tal om, at det gør ordene lette at stave, og at bogstavet e i de samme ord udtales som et øh.

Spørg eleverne, hvordan man ordner ord alfabetisk, hvis to ord har samme forbogstav, og lav evt. 3. delopgave sammen på tavlen.

Supplerende aktiviteter Træn alfabetet Lad eleverne to og to finde og skrive seks ord (gerne ord, der rimer).

Parret bytter ord med et andet par, og hvert par skriver ordene i alfabetisk rækkefølge.

4

Langtfra alle elever i begyndelsen af 2. klasse er sikre i de store og små bogstavers form. Sig til klassen, at de kan finde de store bogstaver i Råbealfabetet og de små på side 7. På kopiark 4 findes en bogstavstrimmel med både store og små bogstaver. Læs mere om store og små bogstaver på side 22-23.

Lad eleverne skrive teksten i opgave 4 igen nedenfor og bruge store og små bogstaver rigtigt. Mind om, at det første ord i en tekst altid skal skrives med stort begyndelsesbogstav, og at det samme gælder det første ord efter et punktum. Navne skal også begynde med stort. Efterhånden som eleverne bliver bedre læsere, bliver de i højere grad opmærksomme på skriftsprogets karakteristika, her sætning og punktum. Men det kan være svært for nogle, så forvent, at det med at sætte punktum rigtigt kan tage sin tid. Læs mere om sætninger side 39-40.

5

Lad eleverne skrive de seks ord i alfabetisk rækkefølge: • de, er, her, nej, til, var.

Ordene bruges ofte, når elever skriver tekster. Lad dem evt. to og to tjekke stavemåden, ved at den ene elev siger de seks ord højt, et ad gangen, og den anden staver. Herefter bytter de roller.

Tal om, hvad der er fælles for ordene i denne opgave (de er ikkelydrette).

62

Side 9-11

1

VOKALER

Repetér, hvad vokaler er, og at der findes vokaler i alle ord. Bed eleverne skrive de ni vokaler i rækkefølge med små bogstaver.

Brug aktiviteten Syng med vokaler og konsonanter (se side 103), hvis nogle elever stadig er usikre i vokalernes form og lyd.

2

Lad eleverne sætte prik under vokalerne og skrive ordene delt i stavelser: • fly-ve, ko-ne, ti-vo-li, ma-le-ri, stu-e, lø-ve, fi-ne, lop-pe, is-ki-osk, po-li-ti-bil.

Tal om, at antallet af stavelser i ordene svarer til antallet af vokaler. Repetér evt. reglerne for stavelsesdeling, og skriv senge, frakke, pære og ananas som eksempler på tavlen: 1. Sæt prik under vokalerne. Fortæl, at antallet af stavelser svarer til antallet af vokaler.

2. Er der et lige antal konsonanter mellem vokalerne, deles de som regel med lige mange til hver, fx i sen-ge og frak-ke.

3. Er der et ulige antal konsonanter mellem vokalerne, som fx i pære og ananas, er det ofte den sidste vokal, der får konsonanten, pæ-re og a-na-nas. Det er måske ikke umiddelbart logisk, men for at klassen kan huske reglen, kan man fx tale med dem om, at det i en familie ofte er den sidste (den yngste), der bliver forkælet og får mest. Det kan flere af eleverne sikkert genkende, og derfor kan de bruge det som en huskeregel, næste gang de skal stavelsesdele.

Supplerende aktiviteter Tipskupon Uddel kopiark 12, og spørg eleverne, om de kan forklare, hvad en tipskupon er. Bed dem skrive 1, 2 og 3 i de tomme kasser øverst på arket, og fortæl dem, at tallene svarer til antal stavelser i de ord, de om lidt skal høre. Læs så de 13 ord herunder langsomt op, og bed eleverne sætte kryds i den første rubrik (1), hvis der er én stavelse i ordet, i den mellemste (2), hvis der er to stavelser i ordet, og i sidste rubrik (3), hvis der er tre stavelser i ordet. Lav evt. første ord sammen i klassen. I stedet for at sætte kryds kan eleverne evt. skrive hele ordet i den rigtige rubrik. banan, bus, løve, politi, violin, gave, pil, æble, juletræ, bro, ananas, vampyr, lyn.

63

Grete Wiemann Borregaard

har fokus pü funktionel grammatik og lader eleverne lÌse, skrive og stave i sammenhÌng. Elevernes glÌde ved skriftsproget og deres ordforrüd styrkes, og i materialet møder de mange forskellige genrer og teksttyper. indeholder emner som fx forvekslingskonsonanter, stumme bogstaver og sÌtninger samt skriveøvelser inden for forskellige genrer. kan købes som e-bog.

Denne vejledning indeholder en teoretisk introduktion til skrive- og lĂŚseundervisning i indskolingen, en side for side-vejledning til arbejdsbogen, supplerende aktiviteter og kopiark.

stjerneskud 2.lv omslag_TRYK.indd 1

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

05/05/2020 11.17