Grete Wiemann Borregaard
har fokus på funktionel grammatik og lader eleverne læse, skrive og stave i sammenhæng. Elevernes glæde ved skriftsproget styrkes, og deres ordforråd udvides. I materialet møder de mange forskellige genrer og fremstillingsformer. indeholder emner som fx bøjningsformer, ordforklaringer, rodmorfemer og homonymer samt tekster og skriveøvelser inden for forskellige tekstkategorier. kan købes som e-bog. Denne vejledning indeholder en teoretisk introduktion til skrive- og læseundervisning, en side for side-vejledning til arbejdsbogen og kopiark.
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Omslag til LV 3+4.indd 2
29/09/2020 10.00
Grete Wiemann Borregaard
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 1
14/10/2020 11.20
V ejledning Af Grete Wiemann Borregaard © Dansklærerforeningens Forlag 2020 1. udgave, 1. oplag 2020 Forlagsredaktion: Anne Fægteborg Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun og Nina Hagen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. ISBN 978-87-7211-184-1 Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2020 dansklf.dk
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 2
14/10/2020 11.20
INDHOLD 4
Indledning
5 TEORETISK DEL
6 9 13 15 16 18 19 20 23 26 29 31 32
Skrivefærdighed og skriveform Stavning Vokaler Konsonanter Ordforråd Sætninger Ordklasser Fortællegrammatik Tekstkategorier, fremstillingsformer og genrer Respons og korrekturlæsning It Præsentation og evaluering Fælles Mål
33 SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING 89
Litteratur
91 KOPIARK
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 3
14/10/2020 11.20
INDLEDNING
Stjerneskud arbejder funktionelt med grammatik og stavning og har som overordnet mål at udvikle og styrke elevernes evne til og glæde ved at udtrykke sig i skriftsproget – på det personlige plan og i samspillet med andre. Hovedvægten i Stjerneskud ligger på den skriftlige fremstilling, men hensigten er at integrere læsning, skrivning, grammatik og stavning. Det værdifulde samspil mellem disse områder kan gå tabt eller få mindre effekt, hvis de skilles ad i undervisningen. Læsning og skriftlig fremstilling, herunder grammatik og stavning, hænger nemlig sammen og udvikler og støtter hinanden gensidigt, hvilket også nyere forskning underbygger (Korsgaard, Vitger og Hannibal, 2019; Frost, 2002; Björk og Liberg, 1999). Ved at skrive udvikles og styrkes elevernes kendskab til bogstaverne, hvilket giver bedre forudsætninger for at læse. Gennem læsningen møder eleverne ordbilleder, tegnsætning og sætningskonstruktioner, der senere kan anvendes i skrivningen. Og ved at læse møder eleverne også forskellige genrer, som kan danne udgangspunkt for elevernes egen skrivning. Langt de fleste opgaver i arbejdsbogen lægger op til, at de skal kunne anvendes igen og igen med brug af andre ord eller nye idéoplæg. Skriveog staveopgaverne bør tages op i forskellige sammenhænge i den daglige undervisning og gerne med stigende krav til eleverne (spiralprincippet). Det faglige stof optræder fra klassetrin til klassetrin i nye sammenhænge og i mere og mere nuanceret form, så der på den måde bygges videre på de færdigheder og den viden, som eleverne efterhånden tilegner sig. I de enkelte arbejdsbøger er skriftlig fremstilling, grammatik og stavning tænkt sammen på en sådan måde, at læreren ikke behøver at anskaffe sig yderligere træningshæfter. Stjerneskud 4 består af: • En arbejdsbog med mange skriveøvelser inden for forskellige tekstkategorier og fremstillingsformer samt emner som fx lydfølgeregler, morfemer, træning af ordforråd, ordklasser, sætninger, tegnsætning, talemåder, korrektur og respons. • En vejledning med en teoretisk introduktion til skriveundervisningen, en side for side-vejledning til arbejdsbogen samt kopiark. • Arbejdsbogen som e-bog.
4
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 4
14/10/2020 11.20
TEORETISK DEL
5
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 5
14/10/2020 11.20
SKRIVEFÆRDIGHED OG SKRIVEFORM
At skrive er en vej til at organisere tanker og viden, men det kræver mange delfærdigheder at kunne udtrykke sig i skriftsproget. Eleven skal have sproglige færdigheder på mange niveauer, lige fra bogstavkendskab over viden om sætningsopbygning til indholdsforståelse og genrekendskab. Læsning og skrivning støtter forskellige sider af skriftsprogstilegnelsen. Begge færdigheder kræver rigeligt med undervisningstid, for man bliver kun god til at læse og skrive ved at gøre det i praksis. Men hvor meget skal de to områder fylde i undervisningen? I de senere år har der været meget fokus på læsning og på, at eleverne helst skal læse hver dag. Heri er de fleste lærere nok enige, men hvor mange sætter samme mål for skrivningen? Et godt råd er at lade skrivningen få så god plads som muligt, for elever lærer rigtig meget ved selv at producere tekster, fordi læsning og skrivning støtter hinanden. Dette understøttes også af dansk skriveforskning, der peger på, at der ikke foregår nok skrivning i skolen (Brok, Bjerregaard og Korsgaard, 2015). Også international skriveforskning fremhæver det vigtige i, at eleverne skriver meget, og giver endvidere en række anbefalinger til, hvordan elevers skrivekompetence kan fremmes gennem undervisningen (Graham m.fl., 2012): 1. Sæt tid af til, at eleverne skriver hver dag. 2. Undervis eleverne i skriveprocessen og i at skrive med mange formål. 3. Undervis eleverne, så de bliver flydende i deres håndskrivning, stavning, sætningskonstruktion, tastaturskrivning og tekstbehandling. 4. Skab engagerende skrivefællesskaber i klassen. Norsk skriveforskning peger på seks funktionelle formål ved skrivning, som eleverne bør styrkes i at kende og kunne fremstille tekster ud fra (se Brok m.fl., 2015). Formålene med at skrive kan være: 1. at skrive for at påvirke 2. at udveksle information og holde kontakt 3. at reflektere og selvkommunikere 4. at lagre og organisere viden 5. at vidensudvikle 6. at konstruere og digte fantasiverdener eller andre virtuelle universer. Det anbefales, at elever kommer rundt om disse seks grundlæggende skriveformål i skolen. Som lærer må man derfor reflektere over, hvorfor en skriveopgave sættes i gang, og hvordan formålet eller formålene kan blive tydelige for eleverne. Elever motiveres og engageres bedre i opga-
6
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 6
14/10/2020 11.20
ven, når de kender formålet med skrivningen, og når de støttes i, hvordan de kan opnå dette.
Tanketekster og supertekster
Når elever i 4. klasse bevæger sig mod en mere korrekt retskrivning, kan det være en stor fordel, hvis de vænnes til, at der til forskellige typer tekster er knyttet forskellige krav. Netop i denne periode stilles der rigtig mange krav, og det kan være værdifuldt og opleves som en lettelse for eleven, hvis det indimellem er legalt at slappe af i forhold til fx stavningen. Man kan fx skelne mellem tanketekster og supertekster: Skriveform tænkeskrivning, der fører til tanketekster færdigskrivning, der fører til supertekster
Formål med skrivningen at udforske/reflektere for elevens egen skyld (processen er vigtig) at kommunikere med andre/ præsentere det, man har lært (både proces og produkt er vigtige)
Skrivestil personlig/eksperimenterende redigeret og rettet for fejl med respons undervejs
Oversigten er inspireret af Dysthe, 1998.
Om man ønsker at bruge betegnelserne tanketekster og supertekster eller selv kan finde på mere velegnede, er underordnet. Det væsentlige er, at der skelnes mellem tekster, der er redigerede og rettede (supertekster), og tekster, der ikke behøver at være formelt korrekte (tanketekster). Der kan opfordres til at skrive tanketekster, hvis klassen fx skal eksperimentere med forskellige typer indledninger eller lege med sanseord. I sådanne sammenhænge har det ikke stor betydning, om der er glemt et punktum, om skriften er lidt sjusket, eller om ord er stavet forkert. Faktisk viser en engelsk undersøgelse, at elever, der i en længere periode fik lov til at skrive rigtig meget og uden nogen form for staveundervisning eller krav til retskrivningen, alligevel hævede deres staveniveau (O’Sullivan og Thomas, 2007). I andre tilfælde er det til gengæld vigtigt, at der stilles krav. Eleverne skal vide, at når der er tale om supertekster, skal de gøre sig umage. Det betyder ikke, at en tekst fra en 4.-klasse forventes at være 100 % korrekt, men den skal være så god som muligt set i relation til den pågældende elevs skriveudvikling. Når der i en supertekst stilles ekstra krav til tekstens formside, er det vigtigt, at eleverne kan se et formål hermed. De skriftlige arbejder skal
7
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 7
14/10/2020 11.20
derfor bruges til noget. Der skal være en modtager. Det kan være, at teksterne skal indgå i en samling med andre fortællinger, at de skal med hjem for at blive læst op for forældre eller bedsteforældre, at de skal placeres på klassens opslagstavle, udstilles på biblioteket, offentliggøres på skolens intranet eller andet.
Om at låne idéer fra hinanden
Et problem, der ofte dukker op i skriveundervisningen, er, om det er o.k. at låne idéer fra hinanden. Ofte oplever man i klassen stor forargelse, hvis en elev har ”hugget” en idé. Det kan være fra en anden elev eller fx fra en bog eller en tegnefilm. I sådanne tilfælde er det vigtigt at tale med eleverne om, at det er helt i orden at låne idéer fra hinanden. Her kan det være på sin plads at fortælle, at også store forfattere låner fra hinanden, fx har H.C. Andersen i flere tilfælde hentet inspiration i andre eventyr. For svage elever kan det være en hjælp at lægge sig tæt op ad andres historier, så en jævnlig snak om, at dette er o.k., vil være en god investering.
8
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 8
14/10/2020 11.20
SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 33
14/10/2020 11.20
I side for side-vejledningen er der forslag til, hvordan arbejdsbogens opgaver kan anvendes i undervisningssituationen, og efterfølgende er der idéer til supplerende aktiviteter. Det anbefales, at alle opgaver evalueres, når eleverne er færdige med at skrive. Det kan gøres fælles i klassen, to og to eller i mindre grupper. Når der evalueres fælles i klassen, er det kun læreren og de elever, der spørges, der får lejlighed til at sige noget. Ved at gøre det to og to eller i mindre grupper får eleverne mulighed for at sætte ord på det, de har tænkt og skrevet. Det anbefales, at klassen skriver så meget som muligt, helst hver dag og gerne sammenhængende tekster. Ved siden af den daglige skrivning af korte tekster kan der indimellem afsættes en hel skrivedag, fx en ”forfatterværkstedsdag”. Det betyder ikke, at der skal skrives en hel skoledag, men at der vil være sammenhængende tid til at fordybe sig i en tekst. Nogle elever har brug for få lektioner, mens andre gerne vil skrive hele dagen. Der skal også være tid til fx at illustrere. Eleverne kan en sådan dag både skrive hver for sig og som par. Klassens projekt kan være at lave en fælles udgivelse, fx en samling af korte eventyr, monsterhistorier, fantasihistorier, fjollehistorier, lyvehistorier, dyrehistorier, digte eller lignende. I alle tilfælde er det vigtigt, at eleverne inspireres af eksemplariske tekster, som læreren læser højt for klassen. Der skal være noget at skrive om, at øse af og at spejle sig i.
Side 4-12
1
2
UTROLIGT, MEN SANDT – Lav en beskrivende tekst
Læs den første tekst (Verdens største dyr) sammen i klassen. Tal om indholdet, og spørg eleverne, om der er noget i teksten, der overrasker dem. Tal om, hvad formålet er med teksten. Skal den give en oplevelse, oplyse om noget fagligt, eller er det en brugstekst, der anvendes i kontakten mellem mennesker? Sig, at km/t er understreget, fordi eleverne skal forklare ordets betydning i opgave 2. Lad herefter eleverne to og to læse de øvrige tre tekster og tale om indholdet.
Lad eleverne to og to lave den første ordforklaring og sætning uden hjælp. Tal så i klassen om elevernes forklaringer og forslag til sætninger. Ordet gennemsnit kan være svært at forklare, så gør det evt. fælles i klassen ved først at opfordre eleverne til at komme med forslag. Lav evt. på tavlen et par regnestykker, hvor gennemsnittet regnes ud. Skriv så én eller flere forklaringer på ordet gennemsnit på tavlen, og lad eleverne to og to finde på sætninger. Elever, der har svært ved at finde på, kan bruge
34
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 34
14/10/2020 11.20
sætningerne fra side 4. Afslut med at høre de øvrige forklaringer og sætninger. Tal om, at distance er et fremmedord, og spørg eleverne, hvordan man kan vide det (bl.a. pga. stavemåden). Elever, der bliver hurtigt færdige, kan evt. opfordres til at skrive forklaringer til andre ord på side 4. Se aktiviteten Gæt et ord.
Eksempler på forklaringer og sætninger: km/t
Forklaring: km/t er en forkortelse for det antal kilometer, man kan bevæge sig på en time. En sætning med ordet: Geparden kan løbe op til 120 km/t. modgift
Forklaring: En modgift er et middel, der kan stoppe en gift. En sætning med ordet: Han blev bidt af en slange, men fik hurtigt en modgift. gennemsnit
Forklaring: Gennemsnittet er det tal, man får, hvis man lægger fx tre tal (3 + 6 + 9) sammen og så dividerer tallet med tre (18 : 3). Gennemsnittet er her 6. En sætning med ordet: Han fik et gennemsnit på 10 til eksamen. distance
Forklaring: Distance betyder afstand; et stykke vej eller en strækning af en bestemt længde. En sætning med ordet: Et maratonløb har en distance på 42,2 km.
3
Opfordr klassen til at finde fælles træk ved de fire beskrivende tekster på side 4, inden de begynder på opgave 3. Skriv forslag på tavlen. Sammenlign så med den grønne ramme på side 6. Er noget i rammen det samme som det, der står på tavlen? Er noget forskelligt herfra? Tal om teksten i rammen og om tørresnorsmodellen, og lad eleverne to og to skrive oplysningerne fra teksten Verdens største dyr ind i modellen.
Titel: Verdens største dyr Præsentation: Blåhvalen er verdens største og tungeste dyr. Den lever i alle verdenshavene, bl.a. Atlanterhavet og Stillehavet. Størrelse: Hvalen kan blive op til 33 m lang og veje op til 180 ton.
35
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 35
14/10/2020 11.20
Hastighed: Selv om den er et kæmpe dyr, kan den bevæge sig med en fart, på op til 50 km/t. Unger: En nyfødt blåhval er 6-7 m lang og vejer ca. 2500 kg. Den drikker omkring 190 l mælk i løbet af én dag. Ungen tager ca. 90 kg på om dagen i de første 7 måneder.
4
Lad eleverne to og to på skift læse teksten i tørresnorsmodellen højt, men på forskellige måder bytte om på rækkefølgen. Tal fælles i klassen om, hvad det betyder for teksten.
5
Læs den grønne ramme og faktaboksene sammen, og tal om begreberne fagord, handleudsagnsord og stillestående udsagnsord, inden eleverne to og to udfylder skemaet med så mange eksempler som muligt fra side 4. Udfyld gerne boksen om fagord sammen, og lad eleverne komme med forslag. Det kan være svært at vurdere helt entydigt, hvad der er fagord, og hvad der ikke er, så lyt til elevernes argumenter. Fx kan det diskuteres, om æg og fart er fagord. I løsningsforslaget herunder er kun de mest oplagte fagord nævnt. Find evt. sammen det første eksempel i hver af de andre bokse, og sig, at udsagnsord i nutid i nogle tilfælde også kan være stillestående udsagnsord, fx er. Differentiér evt., ved at nogle elever kan nøjes med at skrive ét eller to eksempler, mens andre skal finde alle eller et bestemt antal, fx otte. Afslut fælles i klassen med at høre alle eksempler.
Fagord: blåhvalen, dyr, verdenshavene, (fart), ungen, den sorte mamba, giftslange, maratonløber, gift, modgift, (æg), gødningsbillen, billen, larverne, pattedyr, geparden, kattefamilien, (halen) Beskrivende ord: største, tungeste, lang, kæmpe, nyfødt, farligste, hurtigt, gul-grønlig, grå, sort, (farlig), stærkeste, (hurtigste) Udsagnsord i nutid: er, lever, kan, vejer, drikker, tager, bevæger, varierer, hvæser, har, bliver, skal, dør, lægger, svarer, trækker, spiser, tilhører Stillestående udsagnsord: er, blive, kan, fået, tilhører, (ordet varierer kan diskuteres) Egennavne og tal: Atlanterhavet, Stillehavet, Afrika, Jordan, Asien, Europa; 33 m, 180 ton, 50 km/t, 6-7 m, 2500 kg, 190 l, 90 kg,
36
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 36
14/10/2020 11.20
7 måneder, 20 km/t, 20 minutter, 12-17 æg, 2,5 m, 4,5 m, 1141 gange, 6 cm, 20 g, 120 km/t, 0-100 km/t, 3 sekunder, 40-65 kg, 135 cm, 84 cm.
Begreberne i skemaet kan trænes i aktiviteterne Gå-leg med begreber og Forklar et fagord.
6
Eleverne skal nu hver for sig eller to og to skrive om et særligt dyr med teksterne på side 4 som model. Lad dem først vælge et dyr og finde oplysninger om dyret enten på nettet eller i bøger fra biblioteket. Sig, at de først skal skrive stikord i tørresnorsmodellen.
7
Lad eleverne beskrive det dyr, de har valgt, ved at bruge oplysningerne fra side 8. Sig, at de nu skal skrive i hele sætninger.
8
Når beskrivelsen er færdig, skal eleverne i makkerpar gennemgå hinandens tekster ved at bruge spørgsmålene i skemaet på side 10. Parrene vælger selv, om de vil tage ét punkt ad gangen i hinandens tekster eller færdiggøre den ene tekst, inden de begynder på den anden. Sig, at de kun skal skrive kommentarer til deres egen tekst, gerne med stikord.
9
Bed eleverne bruge kommentarerne fra opgave 8 til at ændre deres egen tekst. Tal om, hvordan de kan tjekke ord for korrekt stavning (fx vha. en digital eller analog ordbog). Hvis eleverne skal skrive den færdige tekst på computer, kan stavekontrollen her også bruges. Præcisér, hvis beskrivelsen skal være en supertekst (se side 7). Afslut med, at eleverne læser de færdige beskrivelser højt for hinanden i klassen eller i grupper. Hvis eleverne skriver teksterne ind på computer, kan de evt. opfordres til at lave en kort præsentation af deres dyr ved hjælp af PowerPoint eller Prezi.
10
Repetér begrebet egennavne, og lad eleverne finde og skrive de seks forskellige egennavne fra beskrivelserne på side 4. Måske har de allerede fundet og skrevet disse egennavne i skemaet på side 7: Atlanterhavet, Stillehavet, Afrika, Jordan, Asien, Europa.
37
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 37
14/10/2020 11.20
Bed eleverne i deres egen tekst på side 9 finde og skrive en sætning, der indeholder et egennavn, og understrege egennavnet – eller selv finde på en sætning med et egennavn. Elever, der har svært ved at finde på, kan genbruge én af sætningerne fra side 4. Tal i klassen om mulige begrundelser for, at et egennavn skal skrives med stort begyndelsesbogstav (fx at det er navnet på et land, et hav, en verdensdel eller andet). Lad så hver elev skrive en sætning og en begrundelse og efterfølgende tjekke disse med en makker. Bagefter kan disse begrundelser bruges i aktiviteten Giv en begrundelse.
11
Lad eleverne to og to udfylde skemaet. Par, der er hurtigt færdige, kan finde tilsvarende egennavne til fx B, K, S eller T. Ud over navne på personer, byer og lande kan opgaven evt. udvides til titler på sange, bøger, film mv. Se aktiviteten Gæt et egennavn.
Der er mange muligheder; her er blot nogle få eksempler: N: Nynne, Noah, Nyborg, Norge E: Ea, Erik, Esbjerg, England R: Rie, Rune, Randers, Rusland A: Anne, Aksel, Assens, Afghanistan.
12
Repetér ordklasserne navneord, udsagnsord og tillægsord (hvad sætter man foran? hvilke bøjningsformer findes?). Se evt. aktiviteten Sig et navneord, udsagnsord eller tillægsord. Skriv evt. fælles i klassen forklaringen på navneord, og lad eleverne to og to lave de øvrige opgaver. Afslut evt. med, at parret går sammen med et andet makkerpar og fortæller hinanden, hvad de har skrevet.
Man kan sætte en eller et foran (de fleste) navneord, fx en bil og et hus. To navneord fra sætningen: blåhvalen, dyr Bøjning: en blåhval, blåhvalen, flere blåhvaler, alle blåhvalerne; et dyr, dyret, flere dyr, alle dyrene. Man kan sætte at eller jeg foran et udsagnsord, fx at sove, jeg spiser Et udsagnsord fra sætningen: er Bøjning: at være, jeg er, jeg var.
38
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 38
14/10/2020 11.20
Man kan sætte at være foran et tillægsord, fx at være hjælpsom. Tillægsord fortæller, hvordan nogen eller noget er, fx en dårlig cykel. To tillægsord fra sætningen: største, tungeste Bøjning: stor, større, størst; tung, tungere, tungest.
Supplerende aktiviteter Gæt et ord Bed en elev vælge et ord fra side 4 og skrive en forklaring uden at nævne selve ordet. Han/hun sætter sig foran klassen. De andre elever skal nu gætte ordet og må stille fx ti spørgsmål, som kun må besvares med ja eller nej. Lad eleven slutte af med at skrive ordet på tavlen. Legen fortsætter, med at andre forklaringer gættes. Gå-leg med begreber Skriv ordene fagord, beskrivende ord, udsagnsord i nutid, stillestående udsagnsord, egennavne og tal på tavlen. Bed hver elev vælge et ord på side 4, der tilhører et af områderne, og skrive ordet på en lap papir. Lad dem herefter gå rundt i klassen. A møder B, og B læser A’s ord højt og siger, hvilket område det drejer sig om. A og B bytter roller og finder herefter nye partnere. Forklar et fagord Bed hver elev vælge et fagord, fx inden for fodbold, ridning, svømning, dansk, matematik, biologi, musik eller andet. Ordet skrives på en lap papir, og eleverne går rundt mellem hinanden i klassen. A siger sit fagord til B, og B skal så forsøge at forklare ordet mundtligt. A hjælper om nødvendigt. A og B bytter roller og finder herefter nye partnere. Giv en begrundelse Lad eleverne gå rundt i klassen med hver deres arbejdsbog og finde en partner. A læser sin sætning fra opgave 10 højt for B, fx Tigeren lever bl.a. i Indien. B skal nu finde og sige egennavnet i sætningen og begrunde, hvorfor ordet skal skrives med stort. A og B bytter roller og finder herefter nye partnere. Gæt et egennavn Bed en elev vælge et egennavn, som klassen skal gætte ved at stille fx maks. ti spørgsmål. Der må kun svares ja eller nej på spørgsmålene. Herefter finder en anden elev på et nyt egennavn.
39
Stjerneskud LV 4 materie til tryk.indd 39
14/10/2020 11.20
Grete Wiemann Borregaard
har fokus på funktionel grammatik og lader eleverne læse, skrive og stave i sammenhæng. Elevernes glæde ved skriftsproget styrkes, og deres ordforråd udvides. I materialet møder de mange forskellige genrer og fremstillingsformer. indeholder emner som fx bøjningsformer, ordforklaringer, rodmorfemer og homonymer samt tekster og skriveøvelser inden for forskellige tekstkategorier. kan købes som e-bog. Denne vejledning indeholder en teoretisk introduktion til skrive- og læseundervisning, en side for side-vejledning til arbejdsbogen og kopiark.
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
Stjerneskud 4 LV Omslag.indd 1
05/10/2020 11.24