Uddrag fra "Stjerneskud 5. Vejledning" by Dansklærerforeningens Forlag

Grete Wiemann Borregaard

har fokus på funktionel stavning og grammatik og lader eleverne læse, skrive og stave i sammenhæng. Elevernes glæde ved skriftsproget styrkes, og deres ordforråd udvides. I materialet møder de mange forskellige genrer og fremstillingsformer. indeholder emner som fx staveregler, ordklasser, bøjningsformer og korrektur samt tekster og skriveøvelser inden for forskellige tekstkategorier. kan købes som e-bog. Denne vejledning indeholder en teoretisk introduktion til skriveundervisningen, en side for side-vejledning til arbejdsbogen og kopiark.

St lv 5.indd 1

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

02.03.2021 12.59

Grete Wiemann Borregaard

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 1

02.03.2021 13.11

V ejledning

Af Grete Wiemann Borregaard © Dansklærerforeningens Forlag 2021 1. udgave, 1. oplag 2021 Forlagsredaktion: Anne Fægteborg Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. ISBN 978-87-7211-185-8 Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2021 dansklf.dk

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 2

02.03.2021 13.11

INDHOLD 4

Indledning

5 TEORETISK DEL

6 8 11 13 14 17 20 21

Skrivefærdighed og skriveform Stavning Ordforråd Ordklasser Tekstkategorier, fremstillingsformer og genrer Respons og korrekturlæsning Præsentation og evaluering Fælles Mål

23 SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING 72

Litteratur

73 KOPIARK

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 3

02.03.2021 13.11

INDLEDNING

Stjerneskud arbejder funktionelt med grammatik og stavning og har som overordnet mål at udvikle og styrke elevernes evne til og glæde ved at udtrykke sig i skriftsproget – på det personlige plan og i samspillet med andre. Hovedvægten i Stjerneskud ligger på den skriftlige fremstilling, men hensigten er at integrere læsning, skrivning, grammatik og stavning. Det værdifulde samspil mellem disse områder kan gå tabt eller få mindre effekt, hvis de skilles ad i undervisningen. Læsning og skriftlig fremstilling, herunder grammatik og stavning, hænger nemlig sammen og udvikler og støtter hinanden gensidigt. Ved at skrive udvikles og styrkes elevernes kendskab til bogstaverne, hvilket giver bedre forudsætninger for at læse. Gennem læsningen møder eleverne ordbilleder, tegnsætning og sætningskonstruktioner, der senere kan anvendes i skrivningen. Og ved at læse møder eleverne også forskellige genrer, som kan danne udgangspunkt for elevernes egen skrivning. Langt de fleste opgaver i arbejdsbogen lægger op til, at de skal kunne anvendes igen og igen med brug af andre ord eller nye idéoplæg. Skriveog staveopgaverne bør tages op i forskellige sammenhænge i den daglige undervisning og gerne med stigende krav til eleverne (spiralprincippet). Det faglige stof optræder fra klassetrin til klassetrin i nye sammenhænge og i mere og mere nuanceret form, så der på den måde bygges videre på de færdigheder og den viden, som eleverne efterhånden tilegner sig. I de enkelte arbejdsbøger er skriftlig fremstilling, grammatik og stavning tænkt sammen på en sådan måde, at læreren ikke behøver at anskaffe sig yderligere træningshæfter. Stjerneskud 5 består af: • E n arbejdsbog med mange skriveøvelser inden for de tre tekstkategorier og med brug af forskellige fremstillingsformer, fx beskrivende, argumenterende og instruerende. Opgaverne beskæftiger sig med forskellige genrer, bl.a. drama, ordsprog og artikler, samt med emner som fx træning af staveregler, ordklasser, bøjningsformer, sætninger, kommasætning, respons og korrektur. • E n vejledning med en teoretisk introduktion til skriveundervisningen, en side for side-vejledning til arbejdsbogen samt kopiark. • A rbejdsbogen som e-bog.

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 4

02.03.2021 13.11

TEORETISK DEL

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 5

02.03.2021 13.11

SKRIVEFÆRDIGHED OG SKRIVEFORM

At skrive er en vej til at organisere tanker og viden, men det kræver mange delfærdigheder at kunne udtrykke sig i skriftsproget. Eleven skal have sproglige færdigheder på mange niveauer, lige fra bogstavkendskab over viden om sætningsopbygning til indholdsforståelse og genrekendskab. Læsning og skrivning støtter forskellige sider af skriftsprogstilegnelsen. Begge færdigheder kræver rigeligt med undervisningstid, for man bliver kun god til at læse og skrive ved at gøre det i praksis. Men hvor meget skal de to områder fylde i undervisningen? I de senere år har der været meget fokus på læsning og på, at eleverne helst skal læse hver dag. Heri er de fleste lærere nok enige, men hvor mange sætter samme mål for skrivningen? Et godt råd er at lade skrivningen få så god plads som muligt, for elever lærer rigtig meget ved selv at producere tekster, fordi læsning og skrivning støtter hinanden. Dette underbygges også af dansk skriveforskning, der peger på, at der ikke foregår nok skrivning i skolen (Brok, Bjerregaard og Korsgaard, 2015). Også international skriveforskning fremhæver det vigtige i, at eleverne skriver meget, og giver endvidere en række anbefalinger til, hvordan elevers skrivekompetence kan fremmes gennem undervisningen (Graham m.fl., 2012): 1. Sæt tid af til, at eleverne skriver hver dag. 2. Undervis eleverne i skriveprocessen og i at skrive med mange formål. 3. Undervis eleverne, så de bliver flydende i deres håndskrivning, stavning, sætningskonstruktion, tastaturskrivning og tekstbehandling. 4. Skab engagerende skrivefællesskaber i klassen. Norsk skriveforskning peger på seks funktionelle formål ved skrivning, som eleverne bør styrkes i at kende og kunne fremstille tekster ud fra (se Brok m.fl., 2015). Formålene med at skrive kan være: 1. 2. 3. 4. 5. 6.

at skrive for at påvirke at udveksle information og holde kontakt at reflektere og selvkommunikere at lagre og organisere viden at vidensudvikle at konstruere og digte fantasiverdener eller andre virtuelle universer.

Det anbefales, at elever kommer rundt om disse seks grundlæggende skriveformål i skolen. Som lærer må man derfor reflektere over, hvorfor en skriveopgave sættes i gang, og hvordan formålet eller formålene kan blive tydelige for eleverne. Elever motiveres og engageres bedre i opgaven, når de kender formålet med skrivningen, og når de støttes i, hvordan de kan opnå dette.

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 6

02.03.2021 13.11

Tanketekster og supertekster

Når elever i 5. klasse bevæger sig mod en mere korrekt retskrivning, kan det være en stor fordel, hvis de vænnes til, at der til forskellige typer tekster er knyttet forskellige krav. Netop i denne periode stilles der rigtig mange krav, og det kan være værdifuldt og opleves som en lettelse for eleven, hvis det indimellem er legalt at slappe af i forhold til fx stavningen. Man kan fx skelne mellem tanketekster og supertekster: Skriveform

Formål med skrivningen

Skrivestil

tænkeskrivning, der fører til tanketekster

at udforske/reflektere for elevens egen skyld (processen er vigtig)

personlig/eksperimenterende

færdigskrivning, der fører til supertekster

at kommunikere med andre/præsentere det, man har lært (både proces og produkt er vigtige)

redigeret og rettet for fejl med respons undervejs Oversigten er inspireret af Dysthe, 1998.

Om man ønsker at bruge betegnelserne tanketekster og supertekster eller selv kan finde på mere velegnede, er underordnet. Det væsentlige er, at der skelnes mellem tekster, der er redigerede og rettede (supertekster), og tekster, der ikke behøver at være formelt korrekte (tanketekster). Der kan opfordres til at skrive tanketekster, hvis klassen fx skal eksperimentere med forskellige typer indledninger eller eksperimentere med sanseord. I sådanne sammenhænge har det mindre betydning, om der er glemt et punktum, om skriften er lidt sjusket, eller om ord er stavet forkert. Faktisk viser en engelsk undersøgelse, at elever, der i en længere periode fik lov til at skrive rigtig meget og uden nogen form for staveundervisning eller krav til retskrivningen, alligevel hævede deres staveniveau (O’Sullivan og Thomas, 2007). I andre tilfælde er det til gengæld vigtigt, at der stilles krav. Eleverne skal vide, at når der er tale om supertekster, skal de gøre sig umage. Det betyder ikke, at en tekst fra en 5.-klasseelev forventes at være 100 % korrekt, men den skal være så god som muligt set i relation til den pågældende elevs skriveudvikling. Når der i en supertekst stilles ekstra krav til tekstens formside, er det vigtigt, at eleverne kan se et formål hermed. De skriftlige arbejder skal derfor bruges til noget. Der skal være en modtager. Det kan være, at teksterne skal indgå i en samling med andre fortællinger, at de skal læses op for andre elever, at de skal placeres på klassens opslagstavle, udstilles på biblioteket, offentliggøres på skolens intranet eller andet.

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 7

02.03.2021 13.11

STAVNING

Det at blive god til at stave er en vigtig forudsætning for at blive god til at skrive og at bevare glæden ved det. Stavningen er ikke et mål i sig selv, men et middel til at udtrykke et budskab. Eleven kan sagtens øve stavning løsrevet fra det øvrige skriftlige arbejde, men han/ hun kan ikke skrive tekster uden at stave. Hvis en elev, der har svært ved at stave, hele tiden skal bruge energi på at udtrykke sig i korrekt retskrivning, er konsekvensen, at det begrænser overskuddet til at finde på gode idéer, få overblik over det skrevne, eksperimentere med forskellige sproglige virkemidler mv. For enkelte elever kommer den korrekte retskrivning af sig selv, men for de fleste vil en veltilrettelagt, systematisk staveundervisning være en stor støtte, og for nogle en nødvendighed. International forskning peger på, at den undervisning, der kombinerer meget læsning og skrivning med formel staveundervisning, ser ud til at have størst effekt (Graham m.fl., 2012; Graham, 2000). Suppleres der med den endnu begrænsede danske forskning, ser der ud til at være sammenhæng mellem sproglig opmærksomhed og stavefærdighed hos elever. Yderligere tyder den danske forskning på, at der er sammenhæng mellem grammatisk opmærksomhed og stavning (Juul, 2004a og 2004b). Stavning er en færdighed, der ikke tilegnes, ved at en regel overbringes mundtligt fra lærer til elev. Stavning tilegnes, ved at eleven bruger sproget aktivt i funktionelle sammenhænge. Læreren kan i sin undervisning sætte fokus på fx dobbeltkonsonanter, men hvis dette område ikke følges op i det daglige, vil undervisningen have begrænset effekt. Med opfølgning tænkes på, at eleverne i en periode opfordres til at have fokus på fx dobbeltkonsonanter, både i deres aktuelle skriftlige arbejder og i det, der læses individuelt eller fælles i klassen. På baggrund af viden om børns skriveudvikling kan staveudviklingen anskueliggøres i den viste trappe. Trappen skal dog ikke opfattes som én, man kun går opad, men som en trappe, hvor det er muligt at bevæge sig både op og ned inden for samme tidsrum. En trappe, hvor eleven i en periode kan stå stille, men hvor retningen på længere sigt vil være opad. Stjerneskud bygger på tankegangen bag denne stavetrappe, og en detaljeret gennemgang af denne kan bl.a. findes i Borregaard, 2018, side 29f.

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 8

02.03.2021 13.11

SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 23

02.03.2021 13.11

I side for side-vejledningen er der forslag til, hvordan arbejdsbogens opgaver kan anvendes i undervisningssituationen, og efterfølgende er der idéer til supplerende aktiviteter. Det anbefales, at klassen skriver så meget som muligt, helst hver dag og gerne sammenhængende tekster. Sidst på mellemtrinnet er der ofte elever, der mister lysten til at skrive, og for at undgå det skal de gerne være klar over formålet med deres tekster. Samtidig er det vigtigt, at de inspireres af eksemplariske tekster, for der skal være noget at skrive om, at øse af og at spejle sig i; men også nogen at skrive til. I 5. klasse er der stor spredning, når det gælder elevernes evne til at udtrykke sig skriftligt, men de fleste har stadig brug for at forbedre retskrivningen. Den staveundervisning, der giver det bedste resultat, er den, der sker i nær tilknytning til de tekster, eleverne selv læser og skriver. Det vil være ideelt, hvis der i den daglige undervisning er tid til at tale med de enkelte elever om deres individuelle staveproblemer, og hvis enhver træning kan integreres i klassens øvrige arbejde med tekster, men sådan er virkeligheden langtfra altid. Det næstbedste er at give eleverne nogle redskaber til at klare udfordringerne. Det kan fx være grammatisk viden, staveregler, brug af stavekontrol, spørge makkere, læreren, forældre osv. og samtidig i klassen træne svære ord på forskellige måder. Elever, der spiller fodbold, skal øve dribling, aflevering, målskydning, løb osv.; alt sammen for at blive bedre til at spille kamp. På samme måde er det med at skrive. Der skal arbejdes med bl.a. retskrivning for at kunne skrive en god og spændende tekst, for hvis man hele tiden skal bruge tid på at koncentrere sig om, fx hvilke bogstaver der skal med i de enkelte ord, hæmmer det den kreative udfoldelse. Ligesom med træning på fodboldbanen går også sprogtræningen nemmere, hvis øvelserne varieres så meget som muligt. Dette er tilstræbt i denne side for side-vejledning. Det anbefales, at alle opgaver evalueres, når eleverne er færdige. Det kan gøres fælles i klassen, to og to eller i mindre grupper. Når der evalueres fælles i klassen, er det kun læreren og de elever, der spørges, der får lejlighed til at sige noget. Ved at gøre det to og to eller i mindre grupper får eleverne mulighed for at sætte ord på det, de har tænkt og skrevet.

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 24

02.03.2021 13.11

Side 4-10

SKØNHED – FØR OG NU – Lav en beskrivende tekst

Læs den første tekst (Liljefødder) sammen i klassen. Tal om indholdet, og spørg eleverne, om der er noget i teksten, der overrasker dem. Tal om formålet med teksten. Skal den give en oplevelse, oplyse om noget fagligt, eller er det en brugstekst, der anvendes i kontakten mellem mennesker? Tal om teksten i den grønne ramme, og find sammen ud af, om de nævnte fællestræk for en beskrivende tekst findes i Liljefødder. Lad herefter eleverne to og to læse de øvrige to tekster på siden. Bed dem understrege ord, de ikke kender, og finde betydningen af dem.

Lad eleverne hver for sig skrive deres mening om de tre eksempler på skønhed på side 4. Sig, at det ikke er nok at skrive, at noget er pænt eller grimt, men at de skal begrunde deres mening. Bed dem skrive i hele sætninger, og repetér, at en sætning begynder med stort bogstav og afsluttes med punktum. Afrund evt. fælles i klassen ved at undersøge, om der er forskellige holdninger til de tre skønhedsidealer. Spørg, om nogen i klassen kender andre eksempler på skønhedsidealer fra ”gamle dage” (fx at kvinder skulle snøres ind i et korset, at både kvinder og mænd gik med hvid paryk mv.). Se aktiviteten Arbejdsark med punktum.

Tal i klassen om de tre illustrationer på side 6, og spørg eleverne, hvilke andre nutidige skønhedsidealer de kender til. Sig så, at de to og to skal forestille sig, hvad individer fra en anden planet ville lægge mærke til. Bed eleverne lede på nettet efter fotos af nutidige skønhedsidealer, printe billeder ud og lime dem ind på siden. Evt. kan det begrænses til, at hver elev indsætter et enkelt foto – eller nøjes med at skrive forslag til skønhedsidealer. Hvis der er tid og let adgang til printere, kan forskellige fotos anbringes på en opslagstavle, eller eleverne kan i par eller grupper lave en fælles planche.

Lad eleverne hver for sig eller to og to skrive et brev, hvor afsenderen er individet fra en fremmed planet. Bed eleverne komme med forslag til, hvad afsenderen kan have undret sig over (fx påklædning, huse, transportmidler). Tal om begreberne afsender og modtager. Repetér også, hvordan et brev normalt er bygget op med dato, sted og modtagerens navn (Kære XX, Hej XX), og at det afsluttes med, at afsenderen skriver under (Hilsen YY, Venlig hilsen YY, Kh YY osv.).

Tal i klassen om faktaboksen og om formålet med brevene. Spørg, hvilken tekstkategori de tilhører (normalt er breve brugstekster, men her

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 25

02.03.2021 13.11

kan teksterne også opfattes som fiktion (skønlitteratur/æstetiske tekster). Diskutér evt. elevernes holdning til at skrive breve (Skriver de selv breve? Får de breve? Hvad gør de i stedet for at skrive breve? mv.).

Tal i klassen om teksten i den grønne ramme, og bed eleverne komme med eksempler fra teksterne på side 4 på sproglige træk for beskrivende tekster. Sig så, at de hver for sig eller to og to skal beskrive et skønhedsideal, som de selv vælger. Bed klassen komme med forslag til idealer, så alle elever er klædt på til opgaven. Opfordr eleverne til at finde informationer på nettet og udfylde tørresnorsmodellen med stikord. Repetér evt. tørresnorsmodellen. Lad så eleverne på baggrund af stikordene i modellen lave en sammenhængende beskrivelse, enten i kladdehæftet eller på computer, og mind dem om, at de skal prøve at bruge de sproglige træk, der er omtalt i den grønne ramme øverst på siden.

Gennemgå responsskemaet fælles i klassen, og tal fx om, hvad de enkelte spørgsmål betyder. Fx vil nogle elever måske være i tvivl om betydningen af Er præsentationen passende?. Hvis eleverne har lavet opgave 6 som par, skal de gennemgå deres fælles tekst eller gå sammen med et andet makkerpar.

Tal i klassen om faktaboksen, og lad eleverne komme med forslag til andre sammensatte ord. Skriv evt. tandlæge, løbehjul og rødkål på tavlen, inddel i rodmorfemer, og spørg, hvilke ordklasser de forskellige rødder tilhører. Repetér evt. morfembegreberne (rodmorfemer, bøjningsmorfemer, afledningsmorfemer og sammensætningsmorfemer). Repetér også reglen for sammenskrivning af sammensatte ord (Hvis der er hovedtryk (stærkt tryk) på første led og bitryk (svagere tryk) på det andet, skrives forbindelsen i ét ord, fx Jeg elsker småkager. Hvis der er lige stærkt tryk, skrives det i to ord, fx Hun bagte nogle meget små kager). Lad eleverne hver for sig eller to og to understrege alle sammensatte ord i teksterne på side 4. Differentiér evt. ved, at nogle elever nøjes med at finde sammensatte ord i blot én eller to af teksterne. Bed så eleverne vælge og skrive seks af de sammensatte ord og sætte streg mellem rodmorfemerne. Manglende sammenskrivning af sammensatte ord udgør en stor del af alle stavefejl, og derfor anbefales det at sætte fokus på dette staveproblem. Se aktiviteten Arbejdsark med sammensatte ord.

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 26

02.03.2021 13.11

Sammensatte ord fra side 4: Tekst 1: lilje-fødder, fod-sålen, lilje-fod Tekst 2: ris-mel, kamille-blomster, blege-middel, hud-blegning, hvede-mel, æsel-mælk, porcelæns-farve Tekst 3: giraf-kvinder, hals-ringene, status-symbol. Tal om ord som fx misdannet, skønhed og rigdom, men kun hvis de foreslås af eleverne. Forklar, at de kaldes afledninger og omtales på side 10.

Lad eleverne alene eller som par vælge to af de sammensatte ord og skrive en sætning, hvor ordene bruges som ikke-sammensatte (på samme måde som eksemplet). Her er mange kombinationsmuligheder, og fjollede og urealistiske sætninger bør også accepteres.

Lad eleverne i grupper på aftalt tid finde så mange sammensatte ord som muligt. Sig, at de gerne må bruge ord, der ikke er nævnt i teksterne på side 4. Afslut i klassen med at høre eksempler, og tæl, hvilken gruppe der fandt flest.

Tal i klassen om faktaboksene og begrebet afledte ord. Lad gerne eleverne komme med forslag til andre afledte ord. Bed dem så finde tre afledte ord i teksterne på side 4. Hurtige elever kan evt. opfordres til at understrege alle eksempler.

Tekst 1: rig-dom, mis-dannet, u-lovligt Tekst 2: skøn-hed, rig-dom, sær-ligt, dag-lig, hudbleg-ning, fore-taget Tekst 3: hold-ning, opspar-ing, rig-dom.

Lad eleverne i grupper i løbet af ti minutter finde så mange rigtige ord, der begynder med forstavelserne mis og u og endelserne dom og skab, som muligt. Afslut med at høre eksempler, og find ud af, hvilken gruppe der fandt flest. Se aktiviteten Arbejdsark med afledninger.

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 27

02.03.2021 13.11

Eksempler på ord: Begynder med mis: misunde, mistro, mistillid, mistanke, mislykkes Begynder med u: ulykkelig, uvillig, uvelkommen, uven, uvejr, uvant, unaturlig Ender på dom: ungdom, trolddom, sygdom, visdom Ender på skab: vildskab, venskab, troskab, klogskab.

Supplerende aktiviteter Arbejdsark med punktum Brug kopiark 1. Lad eleverne arbejde hver for sig eller to og to med arket. De skal sætte punktum i teksten, rette til stort bogstav efter punktum og til sidst skrive den rettede tekst på linjerne. Elever, der er hurtigt færdige, kan også sætte kommaer i teksten. Arbejdsark med sammensatte ord Brug kopiark 2, 3 og 4. Lad eleverne arbejde hver for sig eller to og to med arkene. De skal rette teksterne ud fra reglen om sammenskrivning af ord og afslutte med at skrive de rettede tekster på linjerne. Elever, der er hurtigt færdige med kopiark 2, kan også sætte kommaer i denne tekst. Arbejdsark med afledninger Brug kopiark 5. Lad eleverne arbejde hver for sig eller to og to med arket.

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 28

02.03.2021 13.11

Side 11-16

SMUK ELLER GRIM? – Skriv argumenterende sætninger

Tal i klassen om fotoet af Palads, og læs sammen teksten i cirklen. Spørg, om nogle elever har set bygningen eller har været i én af biografsalene. Fortæl evt., at der flere gange har været talt om, at bygningen skal rives ned for at få plads til andre projekter. Bed så eleverne hver for sig – uden at tale sammen – tage stilling til, hvad de synes om bygningen, og sætte kryds i skemaet. Sig til eleverne, at de skal følge deres første indskydelse.

Sig til eleverne, at de nu skal argumentere for det kryds, de satte på side 11. Spørg, om nogen ved, hvad det betyder at argumentere, og tal så om faktaboksen. Tal om, at når man skal argumentere, er det vigtigt, at man skriver, hvad man mener (argument), men også tilføjer en begrundelse (belæg) for ens synspunkt. Skriv evt. stikord, der kan bruges som belæg i denne sammenhæng, på tavlen. Det kan fx dreje sig om helhedsindtrykket, farverne, bygningsstilen (moderne/gammeldags), vinduerne, plakaterne, pynten på taget mv.). Skriv evt. en startsætning som hjælp til elever, der kan have svært ved at komme i gang. Fx Jeg synes, bygningen er smuk/ grim, fordi …

Lad eleverne gå i grupper og på skift læse deres argumenter højt. I stedet for at arbejde i grupper kan aktiviteten Dobbeltcirkel med argumenter anvendes. Lad så eleverne skrive den begrundelse (belæg), de synes passer bedst til deres egen mening. Måske er det den begrundelse, eleven allerede har skrevet i opgave 2, måske er han/hun blevet inspireret af andre elevers begrundelser. Tal evt. om, at man let kan skifte mening, når man hører, hvad andre har skrevet. Diskutér, om det er godt eller skidt at skifte mening.

Afslut med at lave en hurtig optælling af, hvad eleverne mener om bygningen på side 11. Har nogen mon skiftet mening?

Tal i klassen om faktaboksene på side 13. Forklar, at beskrivende ord også kan være tillægsord som smuk, grim, gyselig, spraglet, fantastisk mv. Spørg, hvad ordet mentale betyder. Skriv evt. ordene jeg mener og jeg synes på tavlen, og sig, at mentale udsagnsord siger noget om tanker, følelser og meninger, og at mentale udsagnsord ligesom stillestående er svære at vise/ dramatisere. Lad så eleverne to og to finde beskrivende ord, forbindere, forstærkere, mentale og stillestående udsagnsord i deres argumenter i opgave 2 og 3, og forbered dem på, at de måske ikke finder eksempler på alle begreber. Se aktiviteten Gå-leg med begreber fra argumenterende sætninger.

Stjerneskud LV 5_indhold_TRYK.indd 29

02.03.2021 13.11

Grete Wiemann Borregaard

St lv 5.indd 1

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

02.03.2021 12.59