Uddrag fra "Stjerneskud 6. Vejledning"

Grete Wiemann Borregaard

har fokus på funktionel stavning og grammatik og lader eleverne læse, skrive og stave i sammenhæng. Elevernes glæde ved skriftsproget styrkes, og deres ordforråd udvides. I materialet møder de mange forskellige genrer og fremstillingsformer. indeholder emner som fx bøjningsformer, ordklasser, ordforklaringer, kommasætning, låneord, sprogøvelser, replikker og norsk samt tekster og skriveøvelser inden for forskellige tekstkategorier. kan købes som e-bog.

Denne vejledning indeholder en teoretisk introduktion til skrive- og læseundervisning, en side for side-vejledning til arbejdsbogen og kopiark.

9788772111865 Stjerneskud LV 6_omslag TRYK.indd 1

6

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

20.12.2021 10.59

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 22

20.12.2021 10.40

Grete Wiemann Borregaard

6

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 1

20.12.2021 10.40

V ejledning

6

Af Grete Wiemann Borregaard © Dansklærerforeningens Forlag 2022 1. udgave, 1. oplag 2022 Forlagsredaktion: Anne Fægteborg og Andrea Koefoed Friedrichsen Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

ISBN 978-87-7211-186-5 Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark 2022 dansklf.dk

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 2

20.12.2021 10.40

INDHOLD 4

Indledning

5 TEORETISK DEL

6 8 11 13 14 17 20 21

Skrivefærdighed og skriveform Stavning Ordforråd Ordklasser Tekstkategorier, fremstillingsformer og genrer Respons og korrekturlæsning Præsentation og evaluering Fælles Mål

23 SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING 78

Litteratur

79 KOPIARK

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 3

20.12.2021 10.40

INDLEDNING

Stjerneskud arbejder funktionelt med grammatik og stavning og har som overordnet mål at udvikle og styrke elevernes evne til og glæde ved at udtrykke sig i skriftsproget – på det personlige plan og i samspillet med andre.

Hovedvægten i Stjerneskud ligger på den skriftlige fremstilling, men hensigten er at integrere læsning, skrivning, grammatik og stavning.

Det værdifulde samspil mellem disse områder kan gå tabt eller få mindre effekt, hvis de skilles ad i undervisningen. Læsning og skriftlig fremstilling, herunder grammatik og stavning, hænger nemlig sammen og udvikler og støtter hinanden gensidigt. Ved at skrive udvikles og styrkes elevernes kendskab til bogstaverne, hvilket giver bedre forudsætninger for at læse. Gennem læsningen møder eleverne ordbilleder, tegnsætning og sætningskonstruktioner, der senere kan anvendes i skrivningen. Og ved at læse møder eleverne også forskellige genrer, som kan danne udgangspunkt for elevernes egen skrivning.

Langt de fleste opgaver i arbejdsbogen lægger op til, at de skal kunne anvendes igen og igen med brug af andre ord eller nye idéoplæg. Skriveog staveopgaverne bør tages op i forskellige sammenhænge i den daglige undervisning og gerne med stigende krav til eleverne (spiralprincippet).

Det faglige stof optræder fra klassetrin til klassetrin i nye sammenhænge og i mere og mere nuanceret form, så der på den måde bygges videre på de færdigheder og den viden, som eleverne efterhånden tilegner sig.

I de enkelte arbejdsbøger er skriftlig fremstilling, grammatik og stavning tænkt sammen på en sådan måde, at læreren ikke behøver at anskaffe sig yderligere træningshæfter.

Stjerneskud 6 består af: • E n arbejdsbog med mange skriveøvelser inden for de tre tekstkategorier og med brug af forskellige fremstillingsformer, fx berettende, beskrivende, argumenterende og instruerende. Opgaverne beskæftiger sig med forskellige genrer, bl.a. myter, fabler, læserbreve, digte og anmeldelser, samt med emner som fx replikskrivning, kommasætning, respons og korrektur.

• E n vejledning med en teoretisk introduktion til skriveundervisningen, en side for side-vejledning til arbejdsbogen samt kopiark.

• A rbejdsbogen som e-bog.

4

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 4

20.12.2021 10.40

TEORETISK DEL

5

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 5

20.12.2021 10.40

SKRIVEFÆRDIGHED OG SKRIVEFORM

At skrive er en vej til at organisere tanker og viden, men det kræver mange delfærdigheder at kunne udtrykke sig i skriftsproget. Eleven skal have sproglige færdigheder på mange niveauer, lige fra bogstavkendskab over viden om sætningsopbygning til indholdsforståelse og genrekendskab.

Læsning og skrivning støtter forskellige sider af skriftsprogstilegnelsen.

Begge færdigheder kræver rigeligt med undervisningstid, for man bliver kun god til at læse og skrive ved at gøre det i praksis. Men hvor meget skal de to områder fylde i undervisningen?

I de senere år har der været meget fokus på læsning og på, at eleverne helst skal læse hver dag. Heri er de fleste lærere nok enige, men hvor mange sætter samme mål for skrivningen? Et godt råd er at lade skrivningen få så god plads som muligt, for elever lærer rigtig meget ved selv at producere tekster, fordi læsning og skrivning støtter hinanden. Dette underbygges også af dansk skriveforskning, der peger på, at der ikke foregår nok skrivning i skolen (Brok, Bjerregaard og Korsgaard, 2015). Også international skriveforskning fremhæver det vigtige i, at eleverne skriver meget, og giver endvidere en række anbefalinger til, hvordan elevers skrivekompetence kan fremmes gennem undervisningen (Graham m.fl., 2012): 1. Sæt tid af til, at eleverne skriver hver dag.

2. Undervis eleverne i skriveprocessen og i at skrive med mange formål.

3. Undervis eleverne, så de bliver flydende i deres håndskrivning, stavning, sætningskonstruktion, tastaturskrivning og tekstbehandling.

4. Skab engagerende skrivefællesskaber i klassen.

Norsk skriveforskning peger på seks funktionelle formål ved skrivning, som eleverne bør styrkes i at kende og kunne fremstille tekster ud fra (se Brok m.fl., 2015). Formålene med at skrive kan være: 1.

2.

3.

4.

5.

6.

at skrive for at påvirke at udveksle information og holde kontakt at reflektere og selvkommunikere at lagre og organisere viden at vidensudvikle at konstruere og digte fantasiverdener eller andre virtuelle universer.

Det anbefales, at elever kommer rundt om disse seks grundlæggende skriveformål i skolen. Som lærer må man derfor reflektere over, hvorfor en skriveopgave sættes i gang, og hvordan formålet eller formålene kan blive tydelige for eleverne. Elever motiveres og engageres bedre i opgaven, når de kender formålet med skrivningen, og når de støttes i, hvordan de kan opnå dette.

6

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 6

20.12.2021 10.40

Tanketekster og supertekster

Når elever i 6. klasse bevæger sig mod en mere korrekt retskrivning, kan det være en stor fordel, hvis de vænnes til, at der til forskellige typer tekster er knyttet forskellige krav. Det kan være værdifuldt og opleves som en lettelse for eleverne, hvis det indimellem er legalt at slappe af i forhold til fx stavningen.

Man kan fx skelne mellem tanketekster og supertekster: Skriveform

Formål med skrivningen

Skrivestil

tænkeskrivning, der fører til tanketekster

at udforske/reflektere for elevens egen skyld (processen er vigtig)

personlig/eksperimenterende

færdigskrivning, der fører til supertekster

at kommunikere med andre/ præsentere det, man har lært (både proces og produkt er vigtige)

redigeret og rettet for fejl med respons undervejs Oversigten er inspireret af Dysthe, 1998.

Om man ønsker at bruge betegnelserne tanketekster og supertekster eller selv kan finde på mere velegnede, er underordnet. Det væsentlige er, at der skelnes mellem tekster, der er redigerede og rettede (supertekster), og tekster, der ikke behøver at være formelt korrekte (tanketekster).

Der kan opfordres til at skrive tanketekster, hvis klassen fx skal eksperimentere med forskellige typer indledninger eller eksperimentere med sanseord. I sådanne sammenhænge har det mindre betydning, om der er glemt et punktum, om skriften er lidt sjusket, eller om ord er stavet forkert. Faktisk viser en engelsk undersøgelse, at elever, der i en længere periode fik lov til at skrive rigtig meget og uden nogen form for staveundervisning eller krav til retskrivningen, alligevel hævede deres staveniveau (O’Sullivan og Thomas, 2007).

I andre tilfælde er det til gengæld vigtigt, at der stilles krav. Eleverne skal vide, at når der er tale om supertekster, skal de gøre sig umage.

Det betyder ikke, at en tekst fra en 6.-klasseelev forventes at være 100 % korrekt, men den skal være så god som muligt set i relation til den pågældende elevs skriveudvikling.

Når der i en supertekst stilles ekstra krav til tekstens formside, er det vigtigt, at eleverne kan se et formål hermed. De skriftlige arbejder skal derfor bruges til noget. Der skal være en modtager. Det kan være, at teksterne skal indgå i en samling med andre fortællinger, at de skal læses op for andre elever, at de skal placeres på klassens opslagstavle, udstilles på biblioteket, offentliggøres på skolens intranet eller andet.

7

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 7

20.12.2021 10.40

STAVNING

Det at blive god til at stave er en vigtig forudsætning for at blive god til at skrive og at bevare glæden ved det. Stavningen er ikke et mål i sig selv, men et middel til at udtrykke et budskab. Eleven kan sagtens øve stavning løsrevet fra det øvrige skriftlige arbejde, men han/hun kan ikke skrive tekster uden at stave. Hvis en elev, der har svært ved at stave, hele tiden skal bruge energi på at udtrykke sig i korrekt retskrivning, er konsekvensen, at det begrænser overskuddet til at finde på gode idéer, få overblik over det skrevne, eksperimentere med forskellige sproglige virkemidler mv. For enkelte elever kommer den korrekte retskrivning af sig selv, men for de fleste vil en veltilrettelagt, systematisk staveundervisning være en stor støtte, og for nogle en nødvendighed. International forskning peger på, at den undervisning, der kombinerer meget læsning og skrivning med formel staveundervisning, ser ud til at have størst effekt (Graham m.fl., 2012; Graham, 2000). Suppleres der med den endnu begrænsede danske forskning, ser der ud til at være sammenhæng mellem sproglig opmærksomhed og stavefærdighed hos elever. Yderligere tyder den danske forskning på, at der er sammenhæng mellem grammatisk opmærksomhed og stavning (Juul, 2004a og 2004b).

Stavning er en færdighed, der ikke tilegnes, ved at en regel overbringes mundtligt fra lærer til elev. Stavning tilegnes, ved at eleven bruger sproget aktivt i funktionelle sammenhænge. Læreren kan i sin undervisning sætte fokus på fx dobbeltkonsonanter, men hvis dette område ikke følges op i det daglige, vil undervisningen have begrænset effekt.

Med opfølgning tænkes på, at eleverne i en periode opfordres til at have fokus på fx dobbeltkonsonanter, både i deres aktuelle skriftlige arbejder og i det, der læses individuelt eller fælles i klassen.

På baggrund af viden om børns skriveudvikling kan staveudviklingen anskueliggøres i den viste trappe. Trappen skal dog ikke opfattes som én, man kun går opad, men som en trappe, hvor det er muligt at bevæge sig både op og ned inden for samme tidsrum. En trappe, hvor eleven i en periode kan stå stille, men hvor retningen på længere sigt vil være opad. Stjerneskud bygger på tankegangen bag denne stavetrappe, og en detaljeret gennemgang af denne kan bl.a. findes i Borregaard, 2018, side 29f.

8

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 8

20.12.2021 10.40

SIDE FOR SIDE-VEJLEDNING

23

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 23

20.12.2021 10.40

I side for side-vejledningen er der forslag til, hvordan arbejdsbogens opgaver kan anvendes i undervisningen, og efterfølgende er der idéer til supplerende aktiviteter.

Det anbefales, at klassen skriver så meget som muligt, helst hver dag og gerne sammenhængende tekster. Sidst på mellemtrinnet er der ofte elever, der mister lysten til at skrive, og for at undgå det, skal de helst være klar over formålet med deres tekster. Det er samtidigt vigtigt, at de inspireres af eksemplariske tekster, for der skal være noget at skrive om, at øse af og at spejle sig i; men også nogen at skrive til.

I 6. klasse er der stor spredning, når det gælder elevernes evne til at udtrykke sig skriftligt, men de fleste har stadig brug for at forbedre retskrivningen. Den grammatik- og staveundervisning, der giver det bedste resultat, er den, der sker i nær tilknytning til de tekster, eleverne selv læser og skriver. Det vil være ideelt, hvis der i den daglige undervisning er tid til at tale med de enkelte elever om deres individuelle staveproblemer, og hvis enhver træning kan integreres i klassens øvrige arbejde med tekster, men sådan er virkeligheden langtfra altid. Det næstbedste er at give eleverne nogle redskaber til at klare udfordringerne. Det kan fx være staveregler, brug af stavekontrol, spørge makkere, læreren, forældre osv. og samtidig i klassen træne svære ord på forskellig måde. Elever, der spiller fodbold, skal øve dribling, aflevering, målskydning, løb osv.; alt sammen for at blive bedre til at spille kamp. På samme måde er det med at skrive. Der skal arbejdes med bl.a. retskrivning for at kunne skrive en god og spændende tekst, for hvis man hele tiden skal bruge tid på at koncentrere sig om stavningen, hæmmer det den kreative udfoldelse. Ligesom med træning på fodboldbanen går også sprogtræningen nemmere, hvis øvelserne varieres så meget som muligt, og dette er tilstræbt i denne side for side-vejledning.

Det anbefales, at alle opgaver evalueres, når eleverne er færdige med at skrive. Det kan gøres fælles i klassen, to og to eller i mindre grupper.

Når der evalueres fælles i klassen, er det kun læreren og de elever, der spørges, der får lejlighed til at sige noget. Ved at gøre det to og to eller i mindre grupper får eleverne mulighed for at sætte ord på det, de har tænkt og skrevet.

24

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 24

20.12.2021 10.40

Side 4-9

1

KRIGEN I 1864 – Undersøg sproget i en berettende tekst

Spørg klassen, om nogen kender til den krig, som tekst og maleri handler om (fx via tv-serien 1864, der blev vist på DR1 i 2014). Tal evt. også om andre krige, som Danmark har været involveret i. Lad så eleverne i par på skift læse én sætning ad gangen og tale om, hvad sætningerne og de enkelte ord betyder. Studér evt. fælles i klassen et kort over Nordeuropa, og find de geografiske steder, der er nævnt i teksten.

Preussen var hertugdømme og kongerige fra 1701. Efter 1871 var det den mest magtfulde del af det tyske kejserrige. Indtil 2. verdenskrig var Preussen den største stat i Tyskland, men den blev opløst som stat af nazisterne i 1934 og endelig af de allierede ved Moskva-konferencen i 1947.

2

Opfordr evt. eleverne til i par at tale om forskellen på, hvad maleri og beretning fortæller om krigen, inden den fælles snak i klassen. På den måde får de sat ord på deres egne synspunkter, inden de hører andres.

Tal i klassen om maleriet og dets titel, Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864, der er malet i 1894 af Vilhelm Rosenstand. Sig, at en brigade er en del af en hær, og at den normalt består af tre til fem bataljoner og omfatter 3.500-5.000 soldater.

Den situation, Vilhelm Rosenstand 30 år senere forsøger at skildre, er følgende: Den 18. april kl. 4 om morgenen indleder ca. 10.000 veltrænede preussiske stormtroppesoldater angrebet på de danske stillinger, der i forreste række kun består af ca. 5.000 soldater. I løbet 5-10 minutter bliver de første danske skanser erobret af preusserne, og efter ca. en halv time er syv skanser faldet. Tilbagetog er eneste mulighed. Alligevel indleder danskernes 8. brigade et modangreb, der når helt frem til Møllehuset ved Dybbøl Mølle, inden angrebet bliver stoppet af de overtallige preussiske styrker.

Alt efter fokus for arbejdet med side 4 kan der også indgå en billedanalyse af maleriet (komposition, perspektiv, farver, lysvirkning mv.).

Tal i klassen om, hvilken kategori teksten tilhører (fagtekst), og hvad formålet er (teksten skal oplyse om noget fagligt).

3

Tal om faktaboksen, og opfordr eleverne til at foreslå fagudtryk fra forskellige fagområder, fx biologi, musik, sport mv. Lad så eleverne i par skrive ordforklaringer til de syv understregede ord i teksten på side 4.

25

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 25

20.12.2021 10.40

Ordene er herunder forklaret i relation til teksten side 4, altså i militær betydning, men flere af udtrykkene kan også forstås i overført betydning.

tropper: en gruppe soldater, der arbejder under samme leder (bruges bl.a. også inden for spejdervæsenet). forposter: en mindre gruppe soldater, der er placeret et stykke fra hovedhæren for at observere og forhindre overraskelsesangreb. fæstning: et større bygningsanlæg, der skal sikre mod militære angreb, fx en by, der er omringet af voldgrave, høje mure mv. hær: soldater, der er udrustet til at føre krig på landjorden erobrede: med militær magt at indtage eller indlemme et land eller et landområde. våbenstilstand: situation, hvor kampene indstilles, for at de krigsførende parter kan forhandle om fred. fredskonference: et forum, hvor stridende parter forhandler om fred.

4

Lyt fælles i klassen til eksempler på forklaringer. Lad eleverne tage stilling til, om der er eksempler på gode og præcise forklaringer. Tal også om, hvilke fagområder udtrykkene tilhører (krig, historie). Se aktiviteten Forklar et fagord.

5

Lad eleverne i par eller grupper finde eksempler på andre fagord. Se aktiviteten Find flest fagord.

6

Tal i klassen om, at berettende tekster om faktuelle, historiske begivenheder ofte er ens opbygget (se den grønne ramme). Sig, at ordet faktuel betyder, at noget er sket i virkeligheden. Lad så eleverne to og to inddele teksten på side 4 i indledning, begivenheder og slutning og markere afsnittene i teksten.

Titel: Krigen i 1864 Indledning: Krigen i 1864 drejede sig om, at Danmark, Preussen og Østrig var uenige om området Slesvig-Holsten.

Begivenheder: Krigen begyndte den 1. februar 1864, da østrigske og preussiske tropper med 57.000 mand gik over floden Ejderen. Efter første sammenstød trak de danske forposter sig tilbage til Danne-

26

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 26

20.12.2021 10.40

virke, som var en stor fæstning, der efter danskernes mening var nærmest umulig at indtage. Men den danske hær var i virkeligheden ikke stærk nok til at holde Dannevirke, så generalerne valgte den 5. februar at trække sig tilbage til fæstningen ved Dybbøl. Efter en hård kamp den 18. april erobrede preusserne Dybbøl, mens danskerne holdt øen Als frem til en blodig kamp den 29. juni.

Slutning: Den 20. juli blev der aftalt våbenstilstand, og ved en fredskonference i Wien den 30. oktober 1864 måtte den danske konge afgive Slesvig, Holsten og Lauenborg. Derved flyttede det danske riges grænse helt op til Kongeåen.

Tal i klassen om, at teksten om krigen i 1864 er nemmere at overskue og forstå, når den er inddelt. Diskutér, om den nu er nemmere at huske.

7

Lad så eleverne i par finde og skrive nøgleord (se faktaboksen) i skemaet, og forbered dem på, at der kan være forskel på, hvilke nøgleord de enkelte vælger at tage med. Bed dem evt. på skift genfortælle teksten ud fra deres nøgleord. Diskutér, om nogle af nøgleordene var for kortfattede (dvs. manglede sammenhængen) til efterfølgende at kunne bruges til at huske teksten. Tal også om, hvornår man ellers kan have bruge for at finde nøgleord.

Opfordr evt. eleverne til at komme med bud på, hvorfor en beretning er nemmere at huske end en instruktion. Se aktiviteten Fortæl en indkøbsliste.

Forslag til nøgleord: Indledning: Danmark, Preussen og Østrig, uenige om Slesvig-Holsten Begivenheder: 1. februar 1864, østrigske og preussiske tropper, 57.000 mand, Ejderen, første sammenstød, danske forposter tilbage til Dannevirke, stor fæstning, dansk hær tilbagetrækning 5. februar til Dybbøl, preusserne erobrer Dybbøl 18. april, danskerne mister Als 29. juni Slutning: 20. juli våbenstilstand, fred i Wien 30. oktober, danskerne mister Slesvig, Holsten og Lauenborg, grænse ved Kongeåen.

27

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 27

20.12.2021 10.40

8

Tal i klassen om fælles træk i sproget i berettende tekster (den grønne ramme), og opfordr eleverne til mundtligt at komme med flere eksempler på forbindere, beskrivende ord, handleudsagnsord (datid) og ord om tid og sted. Tal evt. om, hvilke ordklasser ord fra de forskellige begreber tilhører. Lad så eleverne to og to undersøge sproget i teksten side 4 og udfylde skemaet med alle eksempler. Differentiér evt. ved at lade nogle elever nøjes med at finde færre eksempler, fx to af hver slags.

Forbindere, der kæder handlingen sammen: da, efter, som, der, Men, så, Efter, mens, og, derved Beskrivende ord: uenige, første, stor, umulig, i virkeligheden, stærk, hård, blodig, helt Handleudsagnsord i datid: drejede, begyndte, gik, trak, erobrede, holdt, flyttede Ord om tid og sted: 1864, Danmark, Preussen, Østrig, Slesvig-Holsten, 1. februar 1864, Ejderen, Dannevirke, Dybbøl, 5. februar, 18. april, Als, 29. juni, 20. juli, Wien, 30. oktober 1864, Wien, Slesvig, Holsten, Lauenborg, Kongeåen.

9

Tal i klassen om egennavne, og opfordr eleverne til at komme med flere eksempler på navne på personer, kæledyr, byer, veje, huse, seværdigheder mv. Lad eleverne skrive, hvilke ordklasser Danmark, dansker og dansk tilhører (egennavn, navneord, tillægsord). Bed dem evt. sammen med en makker finde og skrive de forskellige egennavne, der findes i teksten på side 4.

Danmark, Preussen, Østrig, Slesvig-Holsten, Ejderen, Dannevirke, Dybbøl, Als, Wien, Slesvig, Holsten, Lauenborg, Kongeåen.

10

Lad eleverne udfylde skemaet og efterfølgende tjekke ordene med en makker.

Land

Nationalitet

Sprog

Frankrig

franskmand

fransk

Japan

japaner

japansk

England

englænder

engelsk

Sverige

svensker

svensk

28

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 28

20.12.2021 10.40

11

Gennemgå fælles i klassen reglerne for, hvornår ord skal skrives med stort forbogstav. Opfordr eleverne til at komme med eksempler inden for de forskellige områder. Skriv gerne eksempler på tavlen.

De, Dem og Deres bruges i høflig tiltale, ofte til ældre mennesker, men mange elever vil aldrig bruge disse former. Til gengæld bruger de tit I, der skrives med stort i tiltale til flere personer. Dette personlige stedord skrives tit fejlagtigt med lille forbogstav, så det anbefales at gøre ekstra opmærksom på dette hyppige staveproblem.

Højtider og fester som jul, fastelavn, påske og pinse skrives med lille begyndelsesbogstav. Det gælder også grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften og ramadan. Der skrives dog Kristi himmelfartsdag. Forkortelser som fx wc/WC og sms/SMS kan valgfrit skrives med enten små eller store bogstaver.

Lad så eleverne hver for sig eller to og to skrive en sætning, hvor de bruger to af reglerne, og efterfølgende begrunde. Afslut i grupper eller fælles i klassen. Se aktiviteterne Giv en begrundelse, Sig en sætning med et egennavn og Konkurrence om at finde flest egennavne.

Supplerende aktiviteter Forklar et fagord Bed hver elev vælge et fagord, fx inden for fodbold, ridning, svømning, dansk, matematik, biologi, musik eller andet. Ordet skrives på en lap papir, og eleverne går rundt mellem hinanden i klassen.

A siger sit fagord til B, og B skal så forsøge at forklare ordet og komme med forslag til, hvilken faggruppe ordet tilhører. A hjælper om nødvendigt. A og B bytter roller og finder herefter nye partnere.

Find flest fagord Lav en konkurrence om at finde flest fagord. Skriv fx musik, matematik, fodbold og ridning på tavlen. Lad så eleverne i par eller grupper på aftalt tid (fx 5 minutter) finde så mange fagord som muligt inden for de fire forskellige grupper.

Fortæl en indkøbsliste Lad eleverne to og to lave en fælles indkøbsliste på fx 15 ord og på skift tjekke, hvor mange ord de kan huske. Bed dem så sammen skrive/fortælle en kort historie, hvor de binder de 15 ord sammen, og tjek til sidst, hvor mange ord de nu kan huske.

29

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 29

20.12.2021 10.40

KOPIARK

79

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 79

20.12.2021 10.40

KOPIARK

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

Stjerneskud LV 6_indhold.indd 80

Konkurrence om at finde flest egennavne Find udsagnsled og grundled Find ledsætninger Arbejdsark med udsagnsord Træn regler for nutids-r Arbejdsark med tillægsord Arbejdsark 1 med personlige stedord Arbejdsark 2 med personlige stedord Arbejdsark 1 med afledningsendelser Arbejdsark med forstavelser Arbejdsark 2 med afledningsendelser Arbejdsark med sammensatte ord Arbejdsark om vokalforvekslinger med y Arbejdsark om vokalforvekslinger med o Arbejdsark om konsonantforvekslinger med g Arbejdsark om konsonantforvekslinger med v

20.12.2021 10.40

Grete Wiemann Borregaard

har fokus på funktionel stavning og grammatik og lader eleverne læse, skrive og stave i sammenhæng. Elevernes glæde ved skriftsproget styrkes, og deres ordforråd udvides. I materialet møder de mange forskellige genrer og fremstillingsformer. indeholder emner som fx bøjningsformer, ordklasser, ordforklaringer, kommasætning, låneord, sprogøvelser, replikker og norsk samt tekster og skriveøvelser inden for forskellige tekstkategorier. kan købes som e-bog.

Denne vejledning indeholder en teoretisk introduktion til skrive- og læseundervisning, en side for side-vejledning til arbejdsbogen og kopiark.

9788772111865 Stjerneskud LV 6_omslag TRYK.indd 1

6

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

20.12.2021 10.59