CLARA RAPHAEL TOLV BREVE
TIL VÆRKS
DANSKLÆRERFORENINGS FORLAG
DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB
MATHILDE FIBIGER
CLARA RAPHAEL TOLV BREVE
DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG
DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB
TIL VÆRKS
Mathilde Fibiger
CLARA RAPHAEL
TOLV BREVE
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh og Eva Lundby Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen Grafisk Design Tekstudgivelse og noter ved Sophie Dyrekær Gudsøe, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, på baggrund af Lise Busk-Jensens udgave i serien Danske Klassikere fra 1994
Introduktion til tid og værk Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
ISBN 978-87-7211-449-1
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S. Printed in Denmark 2024
www.dansklf.dk
Forord
Clara Raphael. Tolv Breve er en udgivelse i serien Til Værks fra Dansklærerforeningens Forlag og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Hensigten er at genudgive klassikere, der fortjener ny opmærksomhed i danskfaget, og som kan læses med gymnasieelever. Vores ønske er at vække nysgerrigheden over for værker, der er blevet glemt, har samlet støv for længe eller har fået fornyet aktualitet. Kriteriet er, at de rummer stærke kvaliteter som tekster, og at de både kan spejle og udfordre samtidens læsere.
Serien er blevet til som følge af en folketingshøring om danskfagets litteraturkanon i marts 2022, hvor der blev talt for en mere fleksibel kanonliste, som kan give anledning til en åben samtale om den gode litteratur. I den samtale skal der blandt andet flere kvindestemmer ind, så mangfoldigheden, bredden og kvaliteten sikres. Til Værks er ikke et bud på en ny kanon, men værker, der taler for sig selv med deres egne kunstneriske kvaliteter. Serien kan således bidrage til samtalen om litteraturens flerstemmighed. Vi har valgt Tolv Breve, fordi
Mathilde Fibiger var en fornyer både med sin romankunst og den samfundsmæssige virkning, den skabte i ligestillingsdebatten.
Bogen kan både læses af egen nysgerrighed og interesse, og den kan også læses som værk i danskundervisningen. �Åndeligt snørliv eller frihed for menneskeslægten?� giver en introduktion til Tolv Breve og forfatterskabets litteraturhistoriske betydning. Derefter følger værket, der genudgives med noter rettet mod unge, og på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside ligger en forløbsbeskrivelse under bogens ekstramateriale.
Vi bliver aldrig færdige med at læse klassikerne, og de lever netop, fordi vi læser dem og taler med hinanden om dem. God læselyst!
Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann
CLARA RAPHAEL
TOLV BREVE
UDGIVNE AF
JOHAN LUDVIG HEIBERG
Ortografisk note
Teksten er gengivet efter Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs udgave i serien Danske Klassikere med tekstudgivelse, efterskrift og kommentarer ved Lise Busk-Jensen fra 1994, der er baseret på originalteksten fra 1851 med få rettelser (se nedenfor). Originalens brug af antikva og spatieret tekst som fremhævelse gengives her med kursiv.
Da romanen er skrevet længe før retskrivningsreformen i 1948, skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav, aa er endnu ikke erstattet af å, og modalverberne (mådesudsagnsordene) skrives i datid kunde, skulde, vilde (i stedet for den moderne form: kunne, skulle, ville) og optræder side om side med infinitivformerne: kunne, skulle, ville. Ligeledes optræder verbernes flertalsformer (ere, sadde, grebe). Konstruktioner af typen: kunde jeg blevet, hvor man på moderne dansk ville sige kunne jeg være blevet, er ikke kommenteret.
Herudover forekommer en række hyppige afvigelser fra nutidens retskrivningsnorm, som ikke kommenteres: Contrast, Claveer, Contoir, confirmeret, Caricatur, Act, Publicum (kontrast, klaver, kontor, konfirmeret, karikatur, akt, publikum), fælleds, tilfælleds, Dands (fælles, tilfælles, dans), gjøre, kjender, skjenkede (gøre, kender, skænkede), opvoxet, voxen, forvexle, forhexet, vexlende, Hexenes, strax (opvokset, voksen, forveksle, forhekset, vekslende, heksenes, straks), qvindelige, qviddrede (kvindelige, kvidrede), Seier, Villie, Tøveir (sejr, vilje, tøvejr), taus, forbauset (tavs, forbavset), feigt (fejt), humeur (humør), jevn (jævn), Psalmer (salmer). Originalens tegnsætning er bibeholdt.
Kommentarapparatet bringer oplysninger om ord, vendinger og forhold, der ikke skønnes kendt af læsere i dag. Der kommenteres ved første forekomst, én gang pr. brev. Kommentarerne er baseret på kommentarapparatet fra Lise Busk-Jensens ovennævnte udgave i serien Danske Klassikere og for nogens vedkommende gengivet ordret. En række ordforklaringer er hentet i Den Danske Ordbog
Rettelser mod originalen:
30,9 Himmelske. For < Himmelske, For 31,10 abstract, < abstraet,
33,9 ikke været < ikke være
44,1 f.n. Fernis < Firnis
47,1 Heibergs Helvede < Heibergs, Helvede 77,7 vi have seiret!« < »vi have seiret!«
91,2 nu < uu
102,5 f.n. »»Hvem er den unge Dame?« < »»Hvem er den unge Dame?««
103,12 gjorde < jorde
104,12 Corfits Ulfeldt < Corfits Ulfeld
109,8 sagde hun, < sagde hun
128,1 »Havde < »»Havde
128,3 Løfte.« < Løfte.««
Udgiveren1 til Læserne
Jo mere jeg paaskjønner2 at være Den, i hvis Lod det er faldet3 at indføre disse Blade4 i Læseverdenen, desto mere kunde jeg ønske at gjøre det paa en saadan Maade, at jeg i Sandhed blev medvirkende til den Anerkjendelse, som de synes mig at fortjene, men som de ogsaa – det haaber jeg – baade kan og vil finde uden Medhjelp5. Thi6 dersom jeg vilde gjøre et Forsøg paa hvad man kalder at stille Læseren paa det rette Standpunkt7, maatte jeg gaae ind paa de i Skriftet fremsatte Ideer, deels understøttende disse, hvor de ere i Strid med gængse8 Fordomme, deels indskrænkende deres Gyldighed, hvor de synes mig selv at sætte sig fast i en Crisis9, der endnu ikke kan være det sidste Resultat. Men derved vilde jeg komme til at røbe altfor Meget af Indholdet, og betage10 Læseren den Nydelse, selv og paa første Haand at gjøre disse eller lignende Opdagelser. Og dog er der Adskilligt, hvorom det vil være gavnligt, ja nødvendigt at underrette Læseren, inden han gjør Bekjendtskab med Skriftet. Den Vanskelighed, som her er at overvinde, er at faae sagt, hvad der skal siges, uden at foregribe Bogen i Det, som er dens egen ubestridelige Rettighed: selv at frembringe sit Indtryk.
1 Udgiveren: I slutningen af oktober 1850 sendte 19-årige Mathilde Fibiger sit manuskript til den indflydelsesrige forfatter og kulturpersonlighed Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) og anmodede ham om at stå for udgivelsen. Heibergs reaktion på romanen var overvældende positiv, og han havde forsynet romanen med et forord, da den udkom kort før jul 1850 (med årstallet 1851 på titelbladet). Samtidig blev han betaget af Mathilde Fibiger; de to skrev flittigt breve til hinanden, indtil Heibergs kone Johanne Luise Heiberg (1812-1890) greb ind og stort set afbrød forbindelsen.
2 paaskjønner: værdsætter.
3 i hvis Lod det er faldet: som det er blevet forundt.
4 Blade: bogsider.
5 uden Medhjelp: uden hjælp fra andre.
6 Thi: for.
7 stille Læseren paa det rette Standpunkt: give læseren den ønskede opfattelse og holdning.
8 gængse: almindelig udbredt, gældende.
9 Crisis: vanskelighed.
10 betage: fratage.
Hvad jeg allerførst maa begynde med, og ligesom stille i Spidsen for mine Meddelelser, er, at Skriftet er forfattet af en ganske ung, omtrent tyveaarig Pige, og at Læseren her modtager det, ganske som det er kommet fra hendes Haand, uden at jeg har forandret en Tøddel11 deri. Naar jeg betragter denne Meddelelse som den første og vigtigste for den Læser, som vil have den rette Nydelse af Bogen og bedømme den rigtigt, da er det ikke – hvad man i første Øieblik kunde troe –for at lade Forfatterindens Ungdom tjene til Undskyldning for Bogens mulige Mangler; tvertimod, det er, for at ikke den stærkt udprægede Characteer12, med sin store udadvendte Energie og sin ligesaa store indadvendte Resignation13, i Forbindelse med den ualmindelige Modenhed i Fremstillingen, Foredraget14, Stilen, skal bringe Læseren paa den vildledende, for Opfattelsen baade af Total-Indtrykket og af Enkelthederne mindre gunstige15 Tanke, at Forfatterinden er en bedaget16 Dame, der har et mangeaarigt Livs Erfaringer og Betragtninger at øse af. Thi visselig giver det et heelt forskjelligt Syn paa Sagen, om det Forsæt at flye fra Verden til Gud17 yttrer sig hos et ældre Fruentimmer18, der maaskee vender Verden Ryggen, fordi den har svigtet hendes Forhaabninger, eller om den, ligesom ved en primitiv19 Inspiration af det Guddommelige, aabenbarer sig hos en ung Pige, der, staaende i den ungdommelige Skjønheds første Blomstring, gjør Afkald paa20 en Verden, som hun har saa Meget at vente af21, at det kunde være undskyldeligt, om hun ventede Alt. Det er en saadan Personlighed, som Forfatterinden har villet skildre i Clara Raphael, men det er tydeligt,
11 en Tøddel: meget lidt. Her: det mindste.
12 Characteer: personlighed.
13 indadvendt(e) Resignation: afkald på verdslig eller materiel lykke.
14 Foredraget: den kunstneriske fremstilling.
15 gunstige: gavnlige.
16 bedaget: ældre.
17 flye fra Verden til Gud: trække sig tilbage fra denne verden til et liv hos Gud.
18 Fruentimmer: kvinde.
19 Primitiv: simpel.
20 gjør Afkald paa: frasiger sig.
21 vente af: forvente af.
at hun i de digtede Breve fra Clara har ladet sin egen Anskuelse22 komme tilorde. Iøvrigt seer jeg, at jeg ved disse faa Ord allerede kan have bibragt Læseren23 en altfor eensidig Forestilling om den Clara, som han bedre vil lære at kjende af hende selv end af mig. Hendes Resignation er nemlig ikke klosterlig, ikke den catholske, men den protestantiske. Hendes Flugt fra Verden til Gud er ikke en Negation24 af Verden, men et luttrende Bad25 i de guddommelige Kilder, hvorfra hun vil vende tilbage til Verden, til dens Kamp og dens Møie26, og ved Deeltagelse i disse luttre den selv. I hele denne Anskuelse er der Noget, som minder om Jomfruen af Orleans27, en Figur, som derfor heller ikke bliver uden
Indflydelse paa Clara. Men ligesom hiin sublime28 Skikkelse væsenligen har en catholsk, en nonneagtig Side, saa er der hos den ægte protestantiske, ingenlunde klosterlige Clara dog et Slags Gjenskin29 heraf, der fornemmelig30 yttrer sig i Slutningen af Bogen.
I den Brevvexling, som har fundet Sted mellem Forfatterinden og mig, have vi, foruden flere andre Punkter i Skriftet, gjentagende debatteret især dette, uden dog at kunne blive enige. Jeg forestillede hende31, at det qvindelige Ideal ikke i Almindelighed kunde bestemmes som Jomfruen af Orleans, der havde en ganske speciel Mission, og derfor kun svarede til en enkelt Side af Idealet. Jeg erindrede om, at det høieste qvindelige Ideal, som Christenheden32 kjender, vel er fremstilt som Jomfru, men i Eenhed med at være Moder, en Eenhed, som, uafhængig af alle dogmatiske33 Forklaringer, udtrykker, at Idealet indbefatter
22 Anskuelse: mening.
23 have bibragt Læseren: have givet læseren.
24 Negation: benægtelse, ophævelse.
25 luttrende Bad: rensende, forædlende bad.
26 Møie: besvær, anstrengelse.
27 Jomfruen af Orleans: Jeanne d’Arc (1412-1431), fransk nationalheltinde og kristen martyr.
28 hiin sublime: den ophøjede.
29 Gjenskin: genskær.
30 fornemmelig: først og fremmest.
31 forestillede hende: gjorde hende opmærksom på.
32 Christenheden: den kristne verden.
33 dogmatiske: som strengt fastholder bestemte læresætninger (dogmer).
Mathilde Fibigers (1830-1872) roman Clara Raphael. Tolv Breve udløste en heftig debat om kvindens status og temmelig begrænsede muligheder i samfundet, der blev en forløber for den senere kvinderettighedskamp. Som kunstværk er romanen både filosofisk, litterært fornyende og forud for sin tid. Endelig er den i høj grad stadig aktuel den dag i dag i en verden, hvor kvinders rettigheder og lighed mellem kønnene ikke nødvendigvis kan tages for givet.
Denne udgave af Clara Raphael. Tolv Breve er gengivet med et udførligt kommentarapparat og en introduktion til værket, dets samtid og tematikker med henblik på at kunne læses af elever på ungdomsuddannelserne. På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside findes desuden forslag til, hvordan romanen kan bruges i undervisningen. Bogen er en del af serien Til værks, der er et samarbejde mellem Dansklærerforeningen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.