Uddrag fra "TV"

TV

Du skal arbejde med at undersøge, kategorisere, analysere, vurdere og perspektivere ældre og nyere tv-programmer i forhold til indhold, sprog og form.

KATJA GOTTLIEB

sætter fokus på tv-mediet, dets genrer og de programmer, du kan se på tv.

KATJA GOTTLIEB

Målet er, at du igennem arbejdet med bogen kommer bag om tv-mediet. Du skal opbygge viden om tv, som du kan anvende, når du arbejder med tv-mediet og dets genrer i dansk.

Du får også inspiration og vejledning til at bruge tv som fordybelsesområde til den mundtlige prøve. Bagerst i bogen finder du en liste med centrale begreber og henvisninger til, hvor i bogen du kan læse om begreberne.

I TV er der fokus på: • Genretræk og kategorisering af typer af tv-programmer • Afsender- og modtagerforhold • Analyse og vurdering af komposition, hensigt og virkemidler • Tv som fordybelsesområde til den mundtlige prøve TV er målrettet 7.-10. klasse.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

TV omslag.indd 1

15/03/2022 07.12

KATJA GOTTLIEB

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

TV - materie til tryk.indd 1

16/03/2022 11.45

INDHOLDSFORTEGNELSE

Goddag, her er fjernsynet! [side 4]

1

2

Tv-mediet

Fiktion på tv

[side 6]

[side 24]

Du skal kende tv-mediet og nogle af dets genrer.

Du skal undersøge de fiktive genrer på tv og analysere deres opbygning og brug af virkemidler.

3

Buksemyndig – en nyere fiktionsserie [side 32]

Du skal gå i dybden med analyse af fiktionsserier.

TV - materie til tryk.indd 2

16/03/2022 11.46

4

5

Fakta på tv

Indefra med Anders Agger – en dokumentarserie

[side 40]

[side 52]

Du skal undersøge de faktiske genrer på tv og analysere deres opbygning og brug af virkemidler.

Du skal gå i dybden med analyse af tv-dokumentarserier.

6

7

Spil på tv

Øen – et program i den ludiske genre

[side 58]

[side 66]

Du skal undersøge de ludiske genrer på tv og analysere deres opbygning og brug af virkemidler.

Du skal gå i dybden med analyse af ludiske tv-serier.

8

Tv til den mundtlige prøve [side 70]

Du skal vide, hvordan tv-genrerne kan indgå i den mundtlige prøve.

3

TV - materie til tryk.indd 3

16/03/2022 11.46

GODDAG, HER ER INTRO

KAN DU FORESTILLE DIG VERDEN FØR STREAMING? Har I et fjernsyn hjemme hos dig? Ser du tv på det?

Eller foretrækker du at streame de serier, du har lyst til at se, på din mobiltelefon eller din computer? Det er der mange, der gør i dag.

Men sådan har det ikke altid været. I mange år var der kun én dansk tv-kanal, og man kunne ikke se tv døgnet rundt. Nogle steder i landet kunne man se tys-

ke eller svenske tv-kanaler, men ellers var man nødt til at se de programmer, der blev sendt, hvis man ville se tv. Nogle gange så man haveprogrammer eller tv-køkkenet, hvor nogle kokke forklarede, hvordan man laver en tærte. Hvis man ikke gad det, kunne man læse Anders And-blade på sit værelse. Andre gange blev der sendt tv-serier, fx Matador, som du måske kender. Den så alle, så når man kom i skole næste dag, havde alle set det samme i fjernsynet.

Senere kom der flere kanaler, og det begyndte også at blive normalt med udenlandske kanaler i Danmark.

Fx MTV, der viste musikvideoer med populær musik.

Hvis der var en bestemt sang, man gerne ville høre, måtte man sidde og vente og håbe på, at netop den video blev sendt. Sådan var det også med tv-serier, der måske blev sendt et afsnit af hver søndag kl. 20.

Så måtte man vente til næste søndag, hvis man ville se, hvad der så skete i serien. Det er længe siden nu.

Goddag, her er fjernsynet!

Sådan sagde skuespillerinden Lily Broberg, da den første danske tv-udsendelse blev sendt.

4

TV - materie til tryk.indd 4

16/03/2022 11.46

FJERNSYNET! NÅR DU VIL, OG HVOR DU VIL I dag kan man streame underholdning og tv, når man har lyst. Man behøver ikke blive enige i familien om, hvad man vil se, eller om man overhovedet skal tænde for fjernsynet. Mange ser de udsendelser, de har lyst til, fra deres telefon, tablet eller computer. Tv er flyttet online, og man kan sige, at der er sket en individualisering i vores medieforbrug, fordi vi alle kan se, hvad vi vil, når vi vil, og hvor vi vil.

Samtidig er der også sket en udvikling i programtyperne. Det er blevet nemt og billigt at lave programmer, og fordi der er konkurrence om seerne, udvikler programtyperne sig hele tiden. Noget af det, der er meget af på tv i dag, er serier.

DET HER SKAL DU ARBEJDE MED I ser måske allerede tv i undervisningen en gang imellem. Måske for at lære noget om et bestemt emne; det kan være et program om en forfatter, I ser i dansktimerne, samtidig med at I læser tekster, der er skrevet af forfatteren. Eller det kan være programmer om klimaforandringer i geografi eller om dyreliv i biologi. Der er mange grunde til at se tv.

Når du arbejder med denne bog, skal du også se tv.

Men hensigten med arbejdet er, at du bliver klogere på nogle af tv-mediets genrer. Du skal arbejde med tre typer tv-programmer, der er kendetegnet ved, at de bliver sendt som serier. Du lærer om deres kendetegn, undersøger afsender- og modtagerforhold og virkemidler, og du får inspiration til, hvordan du kan analysere og vurdere programmernes form og indhold.

Det vil sige, at du ikke bare skal se tv for at blive underholdt eller for at lære mere om et emne, men at du kommer bag om tv-mediet og dets genrer. I bogen her skal du altså arbejde med både indhold og form.

OPRET EN LOG Du skal oprette en log. I loggen skal du gemme de noter, tekster og produkter, som du laver undervejs i bogen. Du kan oprette en mappe på din computer og gemme dit arbejde der. Du kan også gemme dit arbejde i en fysisk mappe. Aftal i klassen, hvor I skal oprette loggen.

GOD FORNØJELSE!

5

TV - materie til tryk.indd 5

16/03/2022 11.46

1.

TV-MEDIET

Du skal kende tv-mediet og nogle af dets genrer.

6

TV - materie til tryk.indd 6

16/03/2022 11.46

KORT FORTALT Tv står for television, der betyder fjern (tele) og syn (vision). Derfor kalder man på dansk også tv for fjernsyn. Et fjernsyn er egentlig et apparat, der kan vise billeder og lyd, men i dag behøver man ikke et fjernsyn for at se tv, fordi man kan se tv på sin telefon eller computer.

På tv kan man se forskellige typer udsendelser. Man kan se en fodboldkamp, som bliver optaget og sendt fra et stadion, eller man kan se en film, som har været vist i biografen. Men rigtig meget af det, der bliver vist, er lavet specielt til at blive vist på tv. Det kaldes tv-programmer. Der bliver sendt mange forskellige programtyper, men noget af det, der kendetegner tv-programmer, er, at de ofte optræder som serier, og at programmerne kan opdeles i tre overgenrer: fiktion, fakta og ludiske genrer.

FIKTION Fiktion på tv minder om det, du kender fra al anden fiktion. Det, der foregår på skærmen, er fiktivt. Personerne, der optræder i programmet, er skuespillere, og det univers, der skildres, er noget, en forfatter har fundet på. Du kender genren som fx en tv-serie.

HVAD SENDES ELLERS PÅ TV? I denne bog arbejder du kun med de programmer, der er lavet til tv, men der sendes også andet på tv.

Mange tv-kanaler sender livetransmissioner af fx sportskampe og musikbegivenheder. Nogle sender også reklamer mellem udsendelserne, og der kan vises film, som oprindeligt er lavet til at blive vist i biografen.

GRUPPE • Undersøg, hvilke programtyper de forskellige tv-kanaler sender.

• Vælg en tv-kanal, og undersøg programmerne i en tilfældig uge.

• Sortér programmerne i tre kategorier (fiktion, fakta og ludiske genrer) og en fjerde kasse til det, I ikke kan få til at passe i de tre kategorier.

Hvilke programtyper er der flest af?

• Hvilke forskelle er der fra tv-kanal til tv-kanal?

FAKTA Fakta på tv er kendetegnet ved, at de medvirkende i faktaudsendelser er virkelige personer, og at det, du ser på skærmen, opfattes som den virkelige verden. Du kender genren som nyhedsudsendelser og dokumentarprogrammer.

LUDISKE GENRER Ludisk betyder leg eller spil. Du kender ordet fra brætspillet Ludo, der faktisk betyder “jeg leger” eller “jeg spiller”. De ludiske genrer er som faktagenren kendetegnet ved, at de medvirkende er virkelige personer. Men i modsætning til faktaudsendelser har programmer fra den ludiske genre altid spillet som omdrejningspunkt.

Du kender genren som fx quizprogrammer eller gameshows.

7

TV - materie til tryk.indd 7

16/03/2022 11.46

LIDT HISTORIE I 1920’erne, da radio begyndte at komme på mode, tildelte den danske stat sig selv monopol på at sende radioudsendelser, og Statsradiofonien blev oprettet.

Statsradiofonien kom senere til at hedde Danmarks Radio og blev fra 1996 forkortet til DR. Der blev eksperimenteret med fjernsyn allerede sidst i 1800-tallet, men tv slog først rigtig an efter Anden Verdenskrig. Danmarks første tv-udsendelse blev sendt i 1948, men man begyndte først at sende regel-

mæssige tv-udsendelser i 1951. Der blev til at begynde med sendt tv én time om dagen, tre gange om ugen.

Men interessen for det nye medie var enorm, og med tiden blev sendetiden udvidet.

Det var staten, der stod bag dansk tv, og den havde derfor monopol på at sende både radio og tv i Danmark.

Tv-udsendelserne skulle først og fremmest oplyse seerne og lære dem noget, og målet med at lave fjernsyn var ikke at tjene penge. Fjernsynet havde med andre ord public service-forpligtelser, og pengene til at lave tv for blev skaffet gennem licens.

8

TV - materie til tryk.indd 8

16/03/2022 11.46

I 1980’erne blev statens monopol på at sende tv ophævet. Det betød, at private kunne oprette tvstationer, og at der nu måtte sendes reklamer på nogle danske tv-kanaler. Men det betød også, at der kom konkurrence om seerne, og derfor var tv-stationerne nødt til at producere eller vise programmer, som seerne gerne ville se. Det oplysende og lærerige gled i baggrunden til fordel for underholdning, og der opstod mange nye programtyper.

TV 2 sendte sin første udsendelse den 1. oktober 1988.

Med oprettelsen af TV 2 blev DR’s monopol på at sende landsdækkende tv ophævet. TV 2 fik ligesom DR public service-forpligtelser, men kanalen er delvist reklamefinansieret.

I din levetid har internettet og sociale medier som YouTube været med til endnu engang at ændre mediebilledet.

MONOPOL Monopol betyder eneret. Når nogen har monopol, betyder det, at det kun er dem, der må sælge et bestemt produkt. Historisk har det været sådan, at staten har haft monopol på nye teknologier, som er meget dyre at udbrede. Det kan være sådan noget som jernbanedrift og telefoni. Og altså også at sende tv og radio.

PUBLIC SERVICE Public service betyder direkte oversat fra engelsk offentlig tjeneste. Radio- og tv-virksomheder med public service-forpligtelser har pligt til at sende mange forskellige programmer, som ikke kun underholder, men også oplyser.

LICENS Tv-licens er en særlig afgift, som alle de, der har et fjernsyn, skal betale for at have og bruge deres fjernsyn. Licensen blev indført i Danmark i 1925, og i 2007 kom tv-licens til at hedde medie-licens. Mennesker, som snyder og ikke betaler licens, kaldes sortseere.

FÆLLES • Gå ind på DR Bonanza, og se den første danske tv-udsendelse sammen. Udsendelsen blev præsenteret af den populære danske skuespillerinde Lily Broberg.

• Hvilke genrer er repræsenteret i udsendelsen?

• Er der eksempler på fiktion, fakta og ludiske genrer?

• Er der genrer, I kender fra andre medier?

• Hvad synes I om udsendelsen?

• Hvordan tror I, det var, da man for første gang kunne se levende billeder hjemme i sin egen stue? Tænk på situationer, hvor I selv har oplevet ny teknologi for første gang.

9

TV - materie til tryk.indd 9

16/03/2022 11.46

HVAD ER TV? I dag streamer de fleste de tv-programmer, de har lyst til at se, fra forskellige udbydere, når det passer dem. Men før vi fik internet og streaming, blev tv-programmer sendt i en bestemt rækkefølge og på bestemte tidspunkter fastlagt af tv-stationen. Det kaldes flow-tv.

I dag er det ikke tv-stationerne, men dig selv, der bestemmer, hvornår du skal se hvad. Alligevel ser børn og unge i dag ikke så meget tv som tidligere. Undersøgelser viser, at danske unge i dag bruger mere tid på fx YouTube.

GRUPPE • Tal om, hvilke tv-programmer I kender.

• Vælg hver især et tv-program, I synes er godt tv, og et, I synes, er dårligt tv. Overvej, hvorfor I synes sådan. Fortæl om de to programmer til gruppen, og vis klip for hinanden.

• Tal herefter om, hvilke genrer programmerne tilhører.

• Har I valgt de samme programgenrer som henholdsvis godt og dårligt tv?

• Hvad adskiller gode og dårlige tv-programmer fra hinanden?

• Saml op i klassen.

HVORDAN SER MAN TV? Når man sidder i biografen og ser en film, så ser man på filmen i de ca. to timer, den varer. Der er mørkt, og man kan ikke lave andet end at se film og spise popcorn. Sådan er det ikke med tv. Mange mennesker laver alt muligt andet, mens de ser tv.

Måske sidder du også med din telefon, når du ser tv? Måske spiller du computer, mens der kører et tv-program? Eller chatter med dine venner? Det tages der højde for, når man producerer tv.

FÆLLES • Tal i klassen om, hvordan tv kan fastholde seernes opmærksomhed.

• Hvilke virkemidler kan tv-producenterne anvende, når de ved, at folk ofte laver alt muligt andet, mens de ser tv?

10

TV - materie til tryk.indd 10

16/03/2022 11.46

ALENE • Undersøg i løbet af to eftermiddage/aftener, hvordan der bliver set tv hjemme hos dig, og hvilke typer programmer der bliver set.

• Har I et tv, I sidder ved sammen – og hvad ser I? Eller har familiens medlemmer hver en computer, hvor I hver især ser det, I har lyst til?

• Hvad laver dine familiemedlemmer, imens de ser tv? Ser de bare tv? Eller laver de alt muligt andet på samme tid?

• Husk at notere dine egne medievaner også.

FÆLLES • Fortæl om din undersøgelse af tv-vanerne hjemme hos dig i klassen.

• Se godt på billedet af familien, der ser fjernsyn i 1957.

• Tal om billedet, og diskutér, hvordan et billede af en familie, der ser fjernsyn i dag, ville se ud.

11

TV - materie til tryk.indd 11

16/03/2022 11.46

HENVENDELSESFORMER Tv var fra begyndelsen inspireret af andre medier, som fx teateret og radioen, og mange af de programmer, der bliver sendt, minder om andre genrer.

Fx minder tv-nyheder og radionyheder om hinanden på den måde, at der er en nyhedsvært, der taler direkte til modtageren. I mange tv-programmer inden for de ludiske og de faktiske genrer kigger værten direkte ind i kameraet. Det sker ikke på samme måde i tv’s fiktive genrer. Her er sjældent nogen, der kigger direkte ind i kameraet og taler direkte til seeren. På den måde minder fiktionsgenrerne på tv mere om teater eller biograffilm.

FÆLLES • Se de første 5-6 minutter af en nyhedsudsendelse fra i går.

• Hvem er de medvirkende?

• Hvem ser ind i kameraet? Og hvem ser ikke ind i kameraet?

• Hvorfor tror I, det er sådan?

DEN DIREKTE HENVENDELSE Da Lily Broberg sagde ”Goddag, her er fjernsynet” i den første tv-udsendelse, så hun direkte ud gennem fjernsynsskærmen. Det er som regel studieværten, der har direkte blik, fx når værten byder velkommen til tv-avisen eller præsenterer det næste indslag, ligesom Dronningen har det, når hun taler til seerne hvert nytår. Det føles næsten, som om hun henvender sig direkte til dig. Derfor kaldes det også en direkte henvendelse. Det er naturligvis ikke sådan, for studieværten eller Dronningen kan ikke se dig, og måske er udsendelsen optaget på et helt andet tidspunkt. Men det direkte blik giver følelsen af intimitet, nærhed og fællesskab. Derfor kan du også tit finde den direkte henvendelse i fx reklamer, og du kender den sikkert også fra YouTube-videoer.

12

TV - materie til tryk.indd 12

16/03/2022 11.46

13

TV - materie til tryk.indd 13

16/03/2022 11.46

DEN INDIREKTE HENVENDELSE Den indirekte henvendelse dominerer i de fiktive genrer. Ligesom i en teaterforestilling bliver handlingen vist frem og altså ikke forklaret for seeren, som selv må tolke, hvad der sker. Det er, som om seeren er en usynlig tilskuer til det, der sker på skærmen. Man får et blik ind i karakterernes liv.

14

TV - materie til tryk.indd 14

16/03/2022 11.46

Nogle tv-serier leger dog med formen og låner fra de faktiske genrer. Så kan der fx optræde et interviewklip med hovedpersonerne, der sidder og ser ind i kameraet. Det er stadig skuespil, men det giver indtryk af, at det, du ser på skærmen, er virkeligt. Det kender du måske fra den amerikanske tv-serie “Modern Family”?

GRUPPE • Gå sammen i grupper på fem. Læs hele opgaven, inden I går i gang.

• Læs artiklen på side 16-17, og lav den om til et indslag i en nyhedsudsendelse på tv. I skal bruge teksten i artiklen som udgangspunkt for indslaget. Jeres indslag skal vare 2-3 minutter.

- En i gruppen skal være studievært og skal præsentere historien for seerne.

- En i gruppen skal være undervisningsminister, og en skal være det andet folketingsmedlem, der medvirker i teksten. De skal svare på journalistens spørgsmål.

- En i gruppen skal være journalisten, der stiller ministeren og folketingsmedlemmet de spørgsmål, som de skal svare på.

- En i gruppen skal optage udsendelsen på et kamera eller en mobiltelefon.

• Skriv sammen nogle spørgsmål, som journalisten kan stille de to politikere, der skal interviewes. Skriv også den tekst, studieværten skal læse op inden indslaget. Aftal, hvem der siger hvad, og hvordan de medvirkende skal henvende sig til kameraet.

• Optag indslaget, og se jeres indslag sammen i klassen.

15

TV - materie til tryk.indd 15

16/03/2022 11.46

Efter 10 år med nationale test: Elever i folkeskolen skal testes på en ny måde For langt de fleste skoler bliver det i resten af skoleåret frivilligt, om de vil bruge nationale test.

Af Anders Byskov Svendsen 21. februar 2020 De nationale test i folkeskolen skal udskiftes med et helt nyt bedømmelsessystem.

Det er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om.

Det står dog endnu ikke klart, hvordan det nye system skal fungere, og hvornår det træder i kraft. Det skal politikerne til at forhandle om nu.

Aftalen kommer i kølvandet på en evaluering fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, som viste, at testen ikke giver en reel bedømmelse af den enkelte elevs faglige niveau.

– Vi skal skabe den tryghed for forældre, at når ens børn bliver bedømt, så kan man stole på det, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Sådan skal elever testes i de kommende år Her er detaljerne i de tre trin, som elever i folkeskolen bliver testet efter de kommende år.

For skoleåret 2019/2020: Skolerne får mulighed for ikke at gennemføre de nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin. De 20 procent af skolerne, som klarede sig dårligst i dansk og matematik ved afgangseksamenerne i 9. klasse skal dog fortsat gennemføre de nationale test. Derudover gennemfører et repræsentativt udsnit af landets klasser de nationale test, så det er muligt at følge det faglige niveau på nationalt og kommunalt niveau. Skolerne vil ikke orientere forældrene om den enkelte elevs resultat, medmindre forældrene aktivt beder skolen om det.

For skoleåret 2020/2021 og frem til et nyt system er udviklet: Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører mindre forbedringer af det eksisterende testsystem. De obligatoriske nationale test – det vil sige ikke stikprøvebaseret, men heldækkende som i dag - gennemføres fra dette skoleår, og frem til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem træder i kraft. Forbedringerne skal gøre testene mere retvisende på elevniveau.

Om tre til fem år: Regeringen vil inden sommeren 2020 fremlægge et forslag til et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem, som kan være udgangspunktet for videre forhandlinger. Det nye evaluerings- og bedømmelsessystem skal skabe gennemsigtighed for forældre og elever i forhold til elevens faglige standpunkt, understøtte det pædagogiske arbejde i klasseværelserne, give et styringsmæssigt indblik i skolernes faglige formåen samt et ledelsesmæssigt indblik i lærernes undervisning.

16

TV - materie til tryk.indd 16

16/03/2022 11.46

I første omgang bliver de nationale test frivillige på langt de flest skoler.

– Eleverne skal testes på de 20 procent af skolerne, som har de ringeste faglige resultater.

For vi ved, at selv med de fejl og mangler, der er i testene, så skal vi teste dem. Hertil kommer, at vi laver et udtræk, så vi nationalt kan følge med i, hvordan det står til i den danske folkeskole, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

For de resterende 80 procent af skolerne bliver testen altså frivillig.

Ministeriet går nu i gang med at forbedre testen, og fra næste år bliver den nationale test i en forbedret version genoptaget, indtil det nye system er klar.

HVAD ER DE NATIONALE TEST?

Alle elever skal i løbet af deres skoletid tage 10 nationale test.

Testene er adaptive, hvilket betyder, at de tilpasser sig undervejs til den enkelte elev, så eleven får lettere spørgsmål, hvis de svarer forkert og modsat vil få sværere spørgsmål, hvis de svarer rigtigt.

I I I I

2., 4., 6. og 8. klasse får elever en læsetest.

3., 6. bliver eleverne testet i matematik.

7. og 8. klasse testes eleverne i fysik/kemi.

8. klasse testes eleverne i engelsk.

Testene varer 45 minutter.

Slået fast med syvtommersøm Venstres børne- og undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, glæder sig over, at aftalen sætter et nyt bedømmelsessystem på skinner.

– Vi får slået fast med syvtommersøm, at vi fremover skal have et nationalt bedømmelsessystem i folkeskolen. Det er vigtigt for at sikre fagligheden for den enkelte elev, men det er også vigtig for at sikre, at vi ikke overser nogle elever i skolen.

– Og så laver vi nogle justeringer her og nu af de nationale test. Det er der behov for, fordi evalueringen har vist, at de ikke var sikre nok, siger hun.

17

TV - materie til tryk.indd 17

16/03/2022 11.46

TO OG TO • Find eksempler på føljeton- og episodeserier, I kender fra tv. Det må gerne være udenlandske serier.

HVAD ER EN SERIE? Rigtig mange af de udsendelser, der bliver sendt på tv, er serielle. Det betyder, at vi kender formatet og ved, hvordan programmet er bygget op, når vi har set et par afsnit. Det gælder både for quiz-programmer, nyheder, fiktionsserier og dokumentarserier.

Ordet serie stammer fra latin og betyder sammenknytte. En serie er en gruppe af ensartede fænomener som fx bøger eller tv-udsendelser. De optræder i forlængelse af hinanden, og en serie udgør tilsammen en helhed. Du kender det fra “Harry Potter”serien, der består af en række bøger, hvor indholdet hænger sammen, og hvor man følger de samme personer fra bog til bog.

I nogle fiktionsserier slutter hvert afsnit med en cliffhanger, så du bliver nødt til at se næste afsnit for at se, hvad der sker. Og sådan går det afsnit for afsnit.

Du kender det måske fra en serie som “Game of Thrones”, der endda har sluttet sæsoner med en cliffhanger.

FØLJETONER OG EPISODESERIER En føljetonserie består af en række sæsoner, der

• Vælg en af dem, og skriv en kort, informerende tekst om serien, som teksten fx kunne se ud på Wikipedia. I jeres tekst skal indgå oplysninger som titel, produktionsår, instruktørnavn, manuskriptforfatter, medvirkende, sprog og spilletid. I teksten skal I desuden skrive et kort resumé og forklare, hvorfor der er tale om en episodeserie eller en føljetonserie.

• Fremlæg jeres tekster for hinanden i klassen.

igen består af en række afsnit. I føljetonserien er afsnittene ikke afsluttede, og handlingstråde fra et afsnit tages op i et senere afsnit. En føljeton er en sammenhængende fortælling, der bringes afsnit for afsnit, og man må derfor se hele serien for at finde ud af, hvordan den ender. Cliffhangeren er meget brugt i føljetoner. Det er et gammelt trick, som tidligere også blev brugt af aviser og ugeblade, der i hvert nummer bragte en uafsluttet historie, som skulle få læserne til at købe næste nummer.

En episodeserie består også af et antal sæsoner og en række afsnit. Episodeserien har et fast persongalleri, så man genkender de medvirkende fra afsnit til afsnit, men hver episode er en historie, der afsluttes.

Det gør ikke så meget, hvis man ser afsnittene i forskellig rækkefølge eller mangler et enkelt afsnit. Man kan godt følge med alligevel.

18

TV - materie til tryk.indd 18

16/03/2022 11.46

Mange serier blander de to formater. Et eksempel på dette er serien “Rejseholdet”, som havde et fast persongalleri og var afsluttede afsnit, men hvor de medvirkendes personlige fortælling udviklede sig løbende.

Du kan læse mere om “Rejseholdet” på side 28.

MATADOR “Matador” er en kendt dansk føljeton, og det er en af de mest kendte danske tv-serier nogensinde. Serien var – og er stadig – meget populær, og mange danskere har set den flere gange.

Serien består af 24 afsnit, der blev produceret fra 1978 til 1981. Serien foregår mange år tidligere og skildrer livet i en mindre dansk by før og under Anden Verdenskrig (1929-47). I seriens første afsnit ankommer den handelsrejsende Mads Andersen Skjern til den lille by Korsbæk for at sælge tøj til modebutikken Damernes Magasin. Her bliver han dårligt modtaget og ser også, hvor nedladende mange kunder bliver behandlet. Mads beslutter sig for at slå sig ned i byen, hvor han etablerer sin egen tøjbutik og med tiden bliver en rig mand. I serien følger man både de historiske begivenheder, der finder sted i tiden omkring besættelsen, og livet i de forskellige samfundsklasser.

Serien er skrevet af Lise Nørgaard og instrueret af Erik Balling.

FÆLLES • I skal se afsnit 2 af “Matador”. Afsnittet hedder “Genboen”.

• Serien er en føljetonserie, og det er nødvendigt at vide, hvad der er sket i afsnittet før for at kunne følge med. Læg derfor mærke til det resumé, der indleder afsnittet. Hvilke informationer får I? • Se afsnittet, og notér undervejs i stikordsform, hvad der sker i handlingen.

• Skriv teksten til det resumé, der skal indlede afsnit 3. Hvad skal seerne vide for at kunne følge med i afsnittet?

• Læs nogle af resuméerne op i klassen. Prøv at få oplæsningen til at lyde ’rigtigt’.

19

TV - materie til tryk.indd 19

16/03/2022 11.46

LISE NØRGAARD Lise Nørgaard (f. 1917) er journalist og forfatter, og hun har haft en stor betydning for dansk tv. Hun er manuskriptforfatter til to af de mest kendte danske tv-serier, “Huset på Christianshavn” og “Matador”.

Lise Nørgaard voksede op i en dansk provinsby under krigen og tog, da hun var ung, kampen op, for at kvinder ikke skulle gå hjemme og varte familien op. Hun stak blandt andet af hjemmefra for at deltage i en skønhedskonkurrence, ligesom en af karaktererne i “Matador”, Regitze, også gør.

20

TV - materie til tryk.indd 20

16/03/2022 11.46

ERIK BALLING Den danske instruktør og producer Erik Balling (1924-2005) satte sit tydelige præg på dansk tv og film, især op gennem 1960’erne og 70’erne.

Sammen med manuskriptforfatteren Henning Bahs skabte han “Olsen-banden”. Balling producerede alle 84 afsnit af “Huset på Christianshavn” og har selv instrueret flere af afsnittene.

Han var desuden instruktør på “Matador”.

Ballings kendetegn var det populære og folkelige og en sympati med de svage i samfundet.

Den sidste film, Erik Balling instruerede, var “Midt om natten” med sangeren Kim Larsen i en af hovedrollerne.

21

TV - materie til tryk.indd 21

16/03/2022 11.46

HUSET PÅ CHRISTIANSHAVN “Huset på Christianshavn” er en dansk tv-serie med 84 afsnit. Serien er produceret fra 1970 til 1977, men den bliver stadig genudsendt på tv.

I serien følger man livet i en opgang i Amagergade på Christianshavn i København.

Serien tog emner op, der var oppe i tiden, som fx ligestilling eller boligmangel, og behandlede dem med humor. Ligesom “Matador” er serien instrueret af blandt andre Erik Balling. Serien er et eksempel på en dansk episodeserie med gennemgående personer i en række selvstændige historier, som man kan se i vilkårlig rækkefølge.

22

TV - materie til tryk.indd 22

16/03/2022 11.46

KLOVN “Klovn” er en kendt dansk episodeserie, der har været sendt siden 2005 og også er blevet til flere spillefilm. Serien handler om standupkomikerne Casper Christensen og Frank Hvam, der gang på gang kommer ud i uheldige og pinlige situationer.

Serien er fiktion, men da de medvirkende spiller sig selv og bærer deres rigtige navne, leger serien med

forholdet mellem virkelighed og fiktion. Fx er Frank Hvam i serien gift med skuespilleren Mia Lyhne, som i serien dog ikke er skuespiller, men i stedet ejer en butik på Frederiksberg.

Serien er inspireret af amerikanske tv-komedier.

Hvert afsnit er en afsluttet episode, og når man først har lært universet at kende, kan man sagtens se afsnittene uafhængigt af hinanden.

I kan se klip fra “Klovn” på YouTube.

23

TV - materie til tryk.indd 23

16/03/2022 11.46

2.

FIKTION PÅ TV

Du skal undersøge de fiktive genrer på tv og analysere deres opbygning og brug af virkemidler.

24

TV - materie til tryk.indd 24

16/03/2022 11.46

TV

Du skal arbejde med at undersøge, kategorisere, analysere, vurdere og perspektivere ældre og nyere tv-programmer i forhold til indhold, sprog og form.

KATJA GOTTLIEB

sætter fokus på tv-mediet, dets genrer og de programmer, du kan se på tv.

KATJA GOTTLIEB

Målet er, at du igennem arbejdet med bogen kommer bag om tv-mediet. Du skal opbygge viden om tv, som du kan anvende, når du arbejder med tv-mediet og dets genrer i dansk.

Du får også inspiration og vejledning til at bruge tv som fordybelsesområde til den mundtlige prøve. Bagerst i bogen finder du en liste med centrale begreber og henvisninger til, hvor i bogen du kan læse om begreberne.

I TV er der fokus på: • Genretræk og kategorisering af typer af tv-programmer • Afsender- og modtagerforhold • Analyse og vurdering af komposition, hensigt og virkemidler • Tv som fordybelsesområde til den mundtlige prøve TV er målrettet 7.-10. klasse.

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

TV omslag.indd 1

15/03/2022 07.12