Landet langt borte
Illustreret af Peter Bay Alexandersen
GRETE WIEMANN BORREGAARD
Landet langt borte
Illustreret af Peter Bay Alexandersen
Den skøre nabo
Liva og Walter er tvillinger. De er lige flyttet til byen. Nu bor de på Nyvej 15. Deres hus er det sidste på vejen. Lige op til skoven.
De er på vej hjem fra skole.
”Jeg er megatræt,” siger Liva. ”Sidste time var så lang.”
”Ja.” Walter gaber. ”Jeg savner min iPad.”
”Jeg savner en kop te,” siger Liva.
De går forbi huset lige ved siden af deres eget.
Walter får øje på én inde i haven.
”Se,” hvisker han. ”Vores nabo er kommet hjem.”
Det er første gang, de ser nogen derinde. Huset har været tomt, siden de flyttede ind.
En aften listede Walter og Liva ind i haven. En masse fugle fløj op. Men ellers var alt stille. Græsset var højt og fyldt med vilde blomster. Der var flest mælkebøtter. De prøvede at kigge ind gennem vinduerne. Men de var for støvede. Op ad huset stod en rusten cykel. Begge dæk var flade. Bag huset stod et skur. Eller resterne af det.
Det var nemlig lige ved at falde sammen. Ud mod skoven lå en jordhule. Liva rykkede i døren ind til hulen.
Men den var låst. Pludselig løb en mus forbi dem. Walter skreg højt. Liva sparkede ud efter den. Så havde de fået nok. De løb hjem i deres egen have.
Mor og far havde flere gange været sure over naboens hus. De sagde, at der boede en gammel mand. Han hed Åge. Mere vidste de ikke. Far var mest sur over, at der så rodet ud.
”Hækken trænger til at blive klippet. Græsset vokser vildt.” Det havde far sagt mange gange. ”Der breder sig ukrudt ind til os.”
”Jeg er mere bange for rotter,” havde mor sukket.
”Med alt det rod. Rotter elsker den slags kaos.”
Far og mor var utilfredse med Åges hus. Deres eget så fint ud. Det var hvidt og nymalet. Taget var sort med tegl, der skinnede. Græsset blev slået mindst en gang
om ugen. Mor vandede blomster hver aften. Alt var i orden.
Liva og Walter standser foran huset. De kan se manden gennem et hul i hækken. Hans hår er gråt. Skægget stritter.
”Han ligner en yeti.” Liva fniser stille. Hun er vild med den slags mystiske væsener.
Walter griner og nikker. Så går de videre hen mod deres eget hus.
”Halløj,” lyder det bag dem. Den gamle mand kommer ud fra haven.
”Hej.” Liva vender sig. Walter vinker bare og går videre. Liva griber fat i ham. Hun får ham til at standse.
”Har du været på ferie?” spørger Liva.
”Nemlig,” siger den gamle. ”Jeg har været på en lang rejse.” Han klør sig i håret. Det stritter til alle sider.
”Men hvad hedder I?”
”Liva og Walter,” siger Liva.
”Og jeg hedder Åge.” Han rækker hånden frem for at hilse på dem. ”Bor I der?” Han peger på deres hus.
De nikker og hilser på ham. Hans hånd er ru og snavset. Han er sort på næsen. Skjorten står åben. Der mangler nogle knapper. Der er huller i hans bukser.
”Jeg har lige gravet kartofler op.” Han børster jord af
sine fingre. ”Min have er fyldt med ukrudt. Kun kartoflerne har overlevet. Jeg har jo også været væk længe. Musene har ædt mine æbler. Altså dem, der lå i min jordhule. Ja, sådan én har jeg omme i haven.”
”Hvor har du været?” spørger Walter.
”I et land langt borte.” Åge tørrer hænderne af i sine bukser.
”Jamen det er jo sommer,” siger Liva. ”Hvorfor rejser du væk, når vejret er varmt her?”
”Åh,” siger Åge. ”Det kan du have ret i. Jeg er vist ikke helt normal. Men jeg elsker at rejse. Det er lige meget, om det er varmt eller koldt. Bare der sker noget.”
Liva nikker. ”Skete der så noget?” spørger hun.
”Ja, mon ikke,” siger Åge. ”Jeg var ude at sejle. Men så kom der en orkan. Bølgerne var 11 meter høje. Skibet måtte ligge stille i flere dage. Men det er en lang historie.”
Walter trækker i Liva. Han vil hjem.
”Det må vi høre mere om en anden dag,” siger Liva.
”Ja, det må I vel.” Åge lyder lidt skuffet. ”Kom og besøg mig. Jeg er næsten altid hjemme. Ja, når jeg altså ikke er ude at rejse.”
Liva og Walter låser sig ind i deres eget hus.
”Han virker lidt skør.” Walter sætter sin taske i entréen.
”På en måde.” Liva smider sine sko i entreen.
”Mor bliver sur,” siger Walter. ”Du skal sætte skoene på hylden. Det ved du godt.”
Liva rækker tunge ad ham. Så flytter hun skoene.
”Han så da rar ud, ham Åge,” siger hun. ”Vi kan da godt besøge ham. Måske i morgen? Vi skal jo ikke noget.”
Walter rynker panden. Så går han ind i stuen uden at svare.
Livas og Walters hus ligner ikke Åges. Husene er meget forskellige. Beskriv de to huse. Brug ord fra kapitel 1. Hvilket af de to huse ville du selv helst bo i? Fortæl hvorfor.
Nyvej er et egennavn. Find og skriv tre andre egennavne fra kapitlet. Find selv på 10 andre egennavne. Det kan fx være navne på personer, lande og byer. Husk at begynde med stort bogstav. Du kan bagefter sortere ordene i alfabetisk rækkefølge.
Landet langt borte
Af Grete Wiemann Borregaard
© 2025 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2025
Forlagsredaktion: Erica Price Terp
Illustrationer: Peter Bay Alexandersen Grafisk tilrettelæggelse: Nina Hagen Grafisk Design
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
For at mindske transport og CO2-aftryk mest muligt, er bogen trykt i Danmark ved hjælp af 100 % grøn strøm. Papiret er fremstillet i Sverige og opfylder FSC og Svanemærket om bæredygtigt skovbrug, energioptimering samt lavt CO2aftryk.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2025
ISBN 978-87-7211-497-2
dansklf.dk
Landet langt borte handler om Liva og Walter.
De er lige flyttet ind på Nyvej. Her bliver de gode venner med deres nabo, Åge. Hos Åge er der masser af tid. Tid til at lege.
Tid til at bygge hønsehus. Tid til at spise pandekager. Og tid til at høre Åge fortælle. Om ånder, nisser, drager og riskorn af guld.
Sikker overgang til mellemtrinnet
Bogen er en læsebog i 20 kapitler, der kan bruges som selvstændig læsetræning, som fælles læsebog eller til differentieret læseundervisning i overgangen mellem indskoling og mellemtrin. Sproget er enkelt og læsevenligt bygget op med korte sætninger og mange gentagelser. Hvert kapitel rundes af med et oplæg til elevernes egen skrivning samt et forslag til en sproglig opgave, der har til hensigt at understøtte elevernes sproglige udvikling på vej ind på mellemtrinnet. Opgaverne kan løses individuelt eller i makkerpar og besvares i kladdehæftet.