Uddrag fra "Uden lineal". Fra serien Min historie

OTTO DICKMEISS

TIL

RAAHAUGE

Mit første hjem

Kroppen husker

Flyve på ferie

Der er noget, vi skal snakke om 13

Vi skal flytte – igen og igen og igen 15

Weekendfar 18

Dyrene 22

Byggerier 25

Billederne

Mig og min storebror

Stammen

Skolen

Klovn

Søndagsskole og salmer

En god lærer

Voksen tegner

Den 26. august 1969 er en særlig dag. Den dag blev der født en dreng på Riget i København. Og den dreng var mig. Efter et par dage kommer jeg med min mor hjem til vores hus i Breelte Skov ved Hørsholm.

Min mor har sagt sit job i banken op, for da hun fik min storebror Adam, havde hun barselsorlov i kun 14 dage. Og hun kan ikke holde ud at tænke på, at hun igen skal væk fra sin nyfødte så hurtigt.

Men det varer ikke længe, så må hun arbejde igen. Min far, der er tømrer, er begyndt at læse på universitetet. Han vil være lærer i kristendom og historie. Mens han læser, tjener han ingen penge. Det må min mor så gøre, så vi kan få mad og betale husleje.

Min far skal have ro til at læse, så han kan ikke passe børn. Derfor må min storebror og jeg blive passet af min mormor. Hun bor i det store hus lige over for os, kun med en gårdsplads imellem. Så det er let at komme over til hende.

Min mor og far og storebror og jeg bor der, indtil jeg er 2½ år gammel. Så er min far færdig med at studere, og nu flytter vi til Jylland. Alt det husker jeg vist ikke meget af, og så alligevel. Hvert år elsker jeg at komme tilbage til min mormor og morfar på ferie, og så husker jeg med alle de sanser, der er uden ord.

Jeg kan bestemt ikke lide at gå i skole. Jeg prøver at gøre mig lille. Så lille, at læreren ikke opdager mig. Og jeg prøver at være artig og flittig. Jeg vil helst ikke sige noget i klassen, og værst er det, hvis jeg skal læse højt for hele klassen. De andre driller mig ikke, men alligevel gør det helt ondt.

Som barn stammede tegneren Otto Dickmeiss så meget, at han ind imellem næsten ikke kunne få ordene frem, og skole var bestemt ikke noget for ham. Til gengæld fandt han glæde i sine store interesser, som var at bygge modelfly, passe sine kæledyr og så at tegne. I erindringsbogen Uden lineal tager Otto Dickmeiss os med tilbage til sin opvækst i en tid og i en familie, hvor der var plads til at se et barn, som det er. I dag kan vi andre glæde os over hans mange, smukke tegninger, som allerede har sat sit præg på vor tids børnelitteratur. Otto Dickmeiss’ historie er fortalt til Jens Raahauge.

Serien MIN HISTORIE er erindringer skrevet for børn og unge.