Uddrag fra "Undergange" by Dansklærerforeningens Forlag

SUNE WEILE MIA BANG NEDERGAARD

Med atomvåbenkapløbet, klimaforandringerne og coronapandemien er apokalypsen som genre blevet særlig populær igen. I Undergange udforskes genren gennem et bredt udvalg af litteratur og medier. Tekstudvalget består både af religiøse tekster, som uddrag af Johannes’ Åbenbaring og Vølvens spådom, og tekster af forfattere som Tom Kristensen, Michael Strunge, Inger Christensen, Merete Pryds Helle, Yahya Hassan, Rakel Haslund-Gjerrild, Olga Ravn og Caspar Eric. Bogen kan bruges direkte som et forløb på ungdomsuddannelserne og rummer ud over tekstudvalget en grundig introduktion til genren, arbejdsopgaver til hver tekst og oplæg til skriftlige opgaver på både stx, hf, hhx, htx og eux.

Sune Weile er cand.mag. i dansk og historie og ansat i Børne- og Undervisningsministeriet. Han har tidligere været gymnasielærer på Sct. Knuds Gymnasium og fagkonsulent i dansk (stx/hf) og retorik. Sune Weile er medforfatter til Del din viden (2020) og Dansk – didaktisk set (2018) på Dansklærerforeningens Forlag. Mia Bang Nedergaard er cand.mag. i dansk og arbejder med kom munikation. Hun er forfatter til Krop, skam og stolthed (2018) på Dansklærerforeningens Forlag.

UNDERGANGE

OM FORFATTERNE

SUNE WEILE MIA BANG NEDERGAARD

UNDERGANGE

APOKALYPSER I LITTERATUR OG MEDIER

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Dansklærer_undergange_omslag_til tryk.indd All Pages

02.03.2021 15.13

SUNE WEILE MIA BANG NEDERGAARD

UNDERGANGE APOKALYPSER I LITTERATUR OG MEDIER

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 1

03.03.2021 13.19

Indhold

Forord til læreren (som eleven kan læse) s. 5

Introduktion: Hvad nu hvis verden går under? s. 7 Den postapokalyptiske verden – utopi eller dystopi? s. 9 Et andet sted, en anden tid s. 10 Dommedagsprofetier og Y2K s. 11 Faste fortællinger s. 13

Religiøse undergange s. 15 Mytologiske undergangsmotiver s. 16 Johannes’ Åbenbaring s. 17 Lineære og cirkulære undergangsfortællinger s. 19 Tekst 1: Vølvens spådom (uddrag) (ca. 1000) s. 22 Tekst 2: Johannes’ Åbenbaring (uddrag) (ca. 95 e.v.t.) s. 24 Tekst 3: Merete Pryds Helle: Vandpest (uddrag) (1993) s. 30 Tekst 4: H.C. Andersen: “Fugl Føniks” (1850) s. 37 Tekst 5: Michael Strunge: “Det kommende” (1978) s. 39

Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 2

03.03.2021 13.19

Krig og undergang s. 41 Et nødvendigt onde? s. 42 Dommedag s. 44 Terrorfrygt s. 46 Tekst 1: E nden er nær – din guide til verdens undergang. Afsnit 4:4. Third Ear, Politiken 13.11.17 s. 49 Tekst 2: Ernst Jünger: På marmorklipperne (uddrag) (1939) s. 50 Tekst 3: Tom Kristensen: “Landet Atlantis” (1920) s. 57 Tekst 4: Inger Christensen: Alfabet (uddrag) (1981) s. 61 Tekst 5: Poul Høi: “Og hele månen blev som blod” (2001) s. 70

Klimaapokalypsen s. 77 Økokritik og økolitteratur s. 79 Er klimaapokalypsen en ubekvem sandhed? s. 81 Klimastrejke og klimaangst s. 81 Tekst 1: Dennis Gade Kofod: Nancy (uddrag) (2015) s. 84 Tekst 2: Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Havbrevene (uddrag) (2018) s. 93 Tekst 3: Rasmus Nikolajsen: “Viktoriapark, Berlin, 10.-25. februar 2014” (2016) s. 98 Tekst 4: Ursula Andkjær Olsen: Krisehæfterne (uddrag) (2017) s. 101 Tekst 5: Yahya Hassan: “KNÆL FOR MONSUNEN” (2019) s. 105

Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 3

03.03.2021 13.19

Den store pandemi s. 107 Epidemier og pandemier s. 108 Samfundets sammenbrud s. 111 De levende døde s. 113 Tekst 1: Rakel Haslund-Gjerrild: Alle himlens fugle (uddrag) (2020) s. 115 Tekst 2: Robert Kirkman og Tony Moore: The Walking Dead 2 (uddrag) (2012) s. 119 Tekst 3: The Walking Dead: The Game (2012) s. 127 Tekst 4: “Mød en af ‘prepperne’ der vil snyde og skyde sig gennem dommedag”, Politiken, 5.12.2013 s. 128 Tekst 5: Lars Saabye Christensen: “Liten trøst” (8.4.2020) s. 129 Tekst 6: Caspar Eric: Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19 (uddrag) (2020) s. 131

Når intelligensen tager over s. 139 Når maskiner kan tænke s. 141 Hvad med bevidstheden? s. 142 Kunstig intelligens i dag s. 142 Algoritmer, etik og humaniora s. 143 Tekst 1: Kaspar Colling Nielsen: “Hvis jeg havde en førerløs bil” (2019) s. 146 Tekst 2: Philip K. Dick: “Den elektriske myre” (uddrag) (1969) s. 150 Tekst 3: Olga Ravn: De ansatte (uddrag) (2018) s. 156 Tekst 4: Yuval Noah Harari: Homo Deus (uddrag) (2017) s. 161 Tekst 5: Emil Bønnelycke: “Aarhundredet” (1918) s. 166

Stilesæt s. 170 Tekstfortegnelse s. 175 Billedfortegnelse s. 175

Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 4

03.03.2021 13.19

Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 6

03.03.2021 13.19

Forord til læreren (som eleven kan læse)

Mennesket har en evne til at overleve under selv de mest ekstreme forhold. Måske det er det, der gør, at vi i fiktionen er fascineret af at se mennesker i situationer, hvor de bliver presset til det yderste, og drages af fortællinger om undergange og sammenbrud. Det handler denne bog om. Bogen kan både bruges som et selvstændigt forløb i undervisningen, eller der kan udvælges enkelte temaer, som det er muligt at fordybe sig yderligere i. Vi anbefaler, at der altid arbejdes med det første kapitel, som introducerer enkelte begreber, som er gennemgående i bogen. Det er også en god idé at arbejde med afsnittet om de religiøse undergange, fordi det er grundlæggende for at forstå flere af de andre undergangsmotiver. De resterende afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. Undervejs i bogen er der forslag til refleksionsspørgsmål. De kan både danne udgangspunkt for diskussioner i klasserummet, eller de kan anvendes til små individuelle skriveopgaver. Samtidig er der også efter hvert kapitel en opsamling, som forsøger at sammenfatte særlige problemstillinger, som undergangen tematiserer. Der er tilknyttet en opgave, hvor eleverne skal producere et produkt, som kan opfylde læreplanens krav på stx og hf i kernestoffet om, at eleverne skal arbejde produktivt med medieudtryk i sociale sammenhænge. Til slut i bogen er der udarbejdet en række skriftlige opgaver i eksamensgenrerne på stx, hf, hhx, htx og eux. Nogle tager direkte udgangspunkt i konkrete tekster fra antologien, mens andre er mere åbne. Endelig vil vi gerne rette en tak til familie og venner, der har været med undervejs i projektet. En særlig tak til faggruppen i dansk på Sct. Knuds Gymnasium, særligt Helene Hannibal og Lars Winberg, der har tænkt med i det første forløb om undergange, og som har været til stor inspiration i dette arbejde. Også tak til Ditte Eberth Timmermann for hjælp til de skriftlige opgaver til htx og eux. Men den største tak går til Lars Granild, Helle Juhl Lassen og Louise Klinke Øhrstrøm, der har været med i processen på forskellige tidspunkter, og som har fået en idé til at blive til en færdig bog.

God fornøjelse med bogen! Sune og Mia

5 Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 5

03.03.2021 13.19

x Introduktion: Hvad nu hvis verden går under? xxx

Ragnarok, apokalypsen, jordens undergang, atomkrige, økokriser, klimaforandringer, altudslettende pandemier, teknologiens overherredømme og big data-apokalypsen. Til alle tider har mennesket bekymret sig om, hvad der kan få vores verden xxxxxxx til at ophøre med at eksistere.

Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 7

03.03.2021 13.19

TANKER OM ALTINGS endeligt knytter sig ikke blot til én bestemt æra eller

én bestemt kultur. Det er universelle tanker og en del af menneskets fortælling om sig selv, om verdens oprindelse og om verdens undergang. Og de billeder, der knytter sig til fortællingen om jordens undergang, har både skabt frygt, haft en opdragende effekt, været årsagsforklarende og tilskyndet mennesket til at ændre adfærd. Apokalypse kommer af græsk apokalypsis og betyder “afsløring” eller “åbenbaring”. Det forbindes ofte med Johannes Åbenbaring i Det Nye Testamente, hvor jorden går under og paradis oprettes. Men der findes mange forskellige apokalypser eller undergange, som vi også kalder det. I buddhismen berettes der om en verdensomspændende storm, som vil lægge alting øde. I Bibelen er det blandt andet Guds dom, der rammer mennesket og verdenen, og i den nordiske mytologi udkæmpes den sidste kamp mellem guderne og Hels hær af døde. I moderne tid har frygten for atombombens altødelæggende kraft domineret, og inden for det seneste årti er en klimabevidsthed vokset frem hos især de yngre generationer, da man langsomt er begyndt at opleve de konsekvenser, som global opvarmning har på klimaet, naturen og verdenshavene.

Efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev der foretaget flere atomprøvesprængninger i de følgende årtier. Det førte bl.a. til en frygt blandt befolkninger rundt omkring i verden for en krig, der kunne være afslutningen for menneskeheden. Billedet her viser en prøvesprængning foretaget af USA i 1946 ved Bikini Island.

8 Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 8

03.03.2021 13.19

Undergangsfortællingerne ændrer sig således i takt med, at verden ændrer sig. De forskellige måder at forstå undergangen på er variationer over det samme motiv, dvs. et bestemt mønster eller scenarie, som går igen på tværs af mange forskellige tekster. Undergangsmotiverne i de forskellige fortællinger afspejler den samtid og kultur, de er opstået i. I Johannes Åbenbaring i Det Nye Testamente beskrives tiden efter selve apokalypsen som et evigt rige for kristne, som har fulgt Guds ord. Hele fortællingen kunne altså have en opdragende effekt på læseren. I nordisk mytologi opfattedes undergangen som uundgåelig, ligesom årstidernes skiften, og ragnarok fik dermed en mere årsagsforklarende karakter, mens den nutidige klimakrises dommedagsprofetier lader til at tilskynde til adfærdsændringer – både på personligt og politisk plan. Hovedparten af undergangsfortællingerne forløber efter den samme skabelon, som kan inddeles i før-under-efter, hvor eftertiden ofte omtales som den postapokalyptiske verden.

DEN POSTAPOKALYPTISKE VERDEN – UTOPI ELLER DYSTOPI?

Mange undergangsfortællinger beretter om en verden, der ligger efter apokalypsen – også kaldet den postapokalyptiske verden. Men hvordan denne verden udfolder sig efter undergangen kan enten være utopisk eller dystopisk. Enten anskues undergangen som et nødvendigt onde, for at en forbedret og utopisk verden kan vokse frem, eller også er den nye verden et dystopisk sted, fyldt med skræmmende elementer. Ordet utopi stammer fra græsk og er et ordspil mellem betydningerne ou- topos (ikke-sted) og eu-topos (et godt sted), og utopi er dermed et urealistisk eller uopnåeligt godt sted. Et sted, der er så godt, at det rækker ud over ens fatteevne. Overordnet set har de nævnte religiøse undergangsfortællinger positive og utopiske udfald – især den kristne fortolkning af apokalypsen har et utopisk endemål. Her vil de troende mennesker finde frelse og et evigt paradis i en verden, som for mange virker som en utopi. Når undergangsfortællingen ikke følges op af løftet om en bedre verden, tegnes der i stedet et dystopisk billede af en postapokalyptisk verden. Dystopi er utopiens modsætning og betyder “dårligt sted”. Et dystopisk sted er altså den værst tænkelige af alle verdener. I store dele af litteraturen fra 1900-tallet er dys topien et fast element. Her er det ikke hele verden, der er gået under, men mere samfundene, der er brudt sammen. Og i gruset fra disse omstyrtede samfund er forskellige versioner af en dystopisk verdensorden spiret frem. Dette ses fx i fremtidsromanen Fagre nye verden (1932) af Aldous Huxley, hvor børn fremstilles på laboratorier, og alt følelsesliv er udryddet i et teknologibaseret samfund, mens der i 1984 (1949) af George Orwell beskrives et undertrykkende og totalitært regime, hvor Big Brother konstant overvåger befolkningen. Det dystopiske frem-

9 Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 9

03.03.2021 13.19

tidsbillede, som Margaret Atwood beskriver i Tjenerindens fortælling (1985), produceret som tv-serie af HBO i 2017, indeholder et ultrareligiøst, hierarkiinddelt, mandsdomineret samfund, hvor blandt andet fødedygtige kvinder holdes som avlsdyr hos magteliten.

Refleksionsspørgsmål Overvej i par eller i grupper: • Hvilke undergangsfortællinger fra fx bøger eller film kan I komme i tanke om? • Hvilke af fortællingerne kan karakteriseres som henholdsvis dystopiske og utopiske?

ET ANDET STED, EN ANDEN TID

Når undergangsfortællinger som regel er utopiske eller dystopiske, betyder det samtidig, at de ofte foregår i verdener, vi ikke helt kender. Ofte er det steder, hvor vi kan genkende dele fra vores egen verden, men hvor det har udviklet sig på måder, som vi ikke havde forestillet os. Det kan være de menneskelignende androider hos Olga Ravn i De Ansatte (2018), som befinder sig ombord på et rumskib. Rumskibet kommer til at føles som et klaustrofobisk rum, fordi vi ved, at dem, der er ombord, ikke kan slippe væk. Det dystopiske ligger derfor også i selve beskrivelsen af dér, hvor undergangsfortællingen foregår, og ikke kun den måde handlingen udspiller sig på. Andre gange foregår undergangsfortællinger i en postapokalyptisk verden, som skaber et andet rum for personerne. Det gælder fx hos Cormac McCarthy i romanen Vejen (2006), som udspiller sig i et nærmest udslettet USA, hvor en far og hans søn strejfer gennem ødemarken og prøver på at overleve. Her bliver den verden, de to befinder sig i, et rum for deres sidste tid sammen, mens verden går under. På den måde skaber omstændighederne i undergangsfortællingerne ofte et rum, som personerne bevæger sig i. Den verden, de er endt i, sætter på den måde meget tydelige grænser for deres udfoldelse og har ofte stor betydning for undergangsmotivet.

10 Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 10

03.03.2021 13.19

DOMMEDAGSPROFETIER OG Y2K

I Johannes’ Åbenbaring, som er en del af Det Nye Testamente, berettes der om tusindårsriget, som er en forestilling om en lykkelig og bekymringsfri tid, hvor Satan vil være fængslet, mens Messias og de troende kristne vil herske over jorden i 1000 år. Når de 1000 år ophører, vil dommedag indtræffe, og levende og døde vil enten blive straffet eller få tilkendt et evigt liv. I det amerikanske nyhedsmagasin Time kunne man i 2002 læse, at 59 procent af den amerikanske befolkning på daværende tidspunkt troede på, at de profetier, som man finder i Johannes’ Åbenbaring, ville komme til at ske. Ud fra den kristne myte om tusindårsriget er bevægelsen millenarisme opstået, hvis tilhængere fuldt og fast tror på, at vi lever i de sidste tider, og at apokalypsen er nært forestående. Millenarismen er mest udbredt i USA og Latinamerika, og mens bevægelsen i USA har udviklet sig til dommedagssekter, som afventer Kristi genkomst ud fra forskellige tidsangivelser udregnet ud fra vestlig målestok, er tallet 1000 ikke vigtig for bevægelsen i Latinamerika. Efter den europæiske kolonisering af Amerika opstod der hos det oprindelige amerikanske folk millenaristiske bevægelser omkring såkaldte profeter, som for-

Det nye Jerusalem. Vægtæppet er fra 1300-tallet og inspireret af apokalypsen fra Johannes' Åbenbaring i Bibelen.

11 Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 11

03.03.2021 13.19

udså den vestlige civilisations undergang og genoprejsningen af den oprindelige etniske kultur. En af bevægelserne var blandt andet cargokulten, som forkyndte forfædrenes genkomst, de hvides fordrivelse og et tusindårsrige med overflod af materielle goder og rigdom. I USA, hvor den vestlige tidsregning er bestemt ud fra Kristi fødsel, blomstrede der i slutningen af 1900-tallet en lang række dommedagskulte op, som forventede, at årtusindeskiftet (år 2000) ville bebude Kristi genkomst og efterfølgende dommedag og verdens undergang. Lederen af People’s Temple, Jim Jones, proklamerede, at verden ville gå under i 1995, mens kulten Heaven’s Gate udpegede 1997 som året, hvor aliens ville udslette al jordisk liv. Det var ikke kun religiøse grupper, som frygtede verdens undergang ved årtusindeskiftet. Verden over begyndte folk at frygte Y2K-problemet (også kaldet år 2000-problemet), der var en computermæssig designfejl, som betød, at diverse computerprogrammer ikke kunne håndtere datoændringen fra 1999 til 2000. I kølvandet på dette problem opstod frygten for, at alle computerstyrede funktioner ville bryde sammen, så man ville miste kontrollen over alt fra atomvåben til kemifabrikker, hvilket potentielt kunne udløse atomare katastrofer og forureningskatastrofer. Frygten for en miljøkatastrofe resulterede i, at visse folk hamstrede mad og barrikaderede sig under jorden for at kunne overleve apokalypsen.

Refleksionsspørgsmål Overvej i par eller i grupper: • Hvorfor tror I, at mennesket er så optaget af forskellige undergangsfortællinger? • Diskuter, hvordan menneskets frygt for forskellige undergangsfortællinger har ændret sig i løbet af de seneste årtier.

At årtusindeskiftet lå som en bevidsthed om slutningen på en æra, med mulige dommedagslignende elementer, kan også spores i musikeren Princes hit fra 1982, 1999, hvori det blandt andet lyder: “… when I woke up this mornin’ / Coulda sworn it was judgment day / The sky was all purple / there were people runnin’ everywhere / Tryin’ to run from the destruction / You know I didn’t even care / ‘Cause they say / two thousand zero zero party over / oops out of time / So tonight I’m gonna party like it’s nineteen ninety-nine”. Frygten for at årtusindeskiftet ville betyde, at festen var slut, at alt liv på jorden ville forsvinde, var altså til stede selv i popmusikken i 80’erne. Men 1. januar 2000 vågnede verden op og kunne konstatere, at intet havde forandret sig.

12 Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 12

03.03.2021 13.19

FASTE FORTÆLLINGER

Når vi ser på de mange forskellige undergangsfortællinger, som er blevet fortalt op gennem menneskets historie, så er det tydeligt, at der i hvert fald er to grundlæggende kompositioner, som går igen. Den ene er cirkulær og forsøger at forklare undergangen som en gentagende begivenhed, der giver plads til nyt liv. Det ses ofte i religiøse undergangsfortællinger, hvor en verdens sammenbrud fører til en ny verden, der på et tidspunkt også vil gå under. På den måde fortsætter verdens gang som en vekselvirkning mellem kosmos-kaos-kosmos. Det kommer vi mere ind på i kapitlet om religiøse undergange. Men vi kan også genfinde denne cirkulære komposition i mere moderne versioner. Hvad kommer fx efter zombie apokalypsen i The Walking Dead? Som læsere forventer vi, at alt bliver godt igen på et tidspunkt. Men der er en overhængende risiko for, at et nyt udbrud vil finde sted, og så begynder det hele forfra. Den anden komposition er mere lineær. Her venter der ikke umiddelbart et nyt kosmos efter kaos. Eller der er i hvert fald tale om et andet kosmos. Igen ser vi det i de religiøse undergangsfortællinger fx i Bibelen, hvor tusindårsriget venter på de troende. Men det er en ny og anderledes verden – hvor der bl.a. ikke er plads til alle. Det forventes ikke, at den verden på et tidspunkt går under, for den rækker ind i evigheden. På samme måde som med den cirkulære ser vi også denne komposition gentaget i moderne undergangsfortællinger. Det er i hvert fald relevant at spørge om, hvilken verden der mon venter i Rakel Haslund-Gjerrilds roman Alle himlens fugle. Der er ikke meget, der tyder på, at der bliver mulighed for at genfinde et kosmos. Her forbliver det måske bare kaos, og der er ikke mange lyspunkter at spejde efter. På den måde kan vi i mange forskellige fortællinger genfinde mere eller mindre faste kompositioner, der går igen på tværs af tid. Det er ikke altid, at en fortælling vil passe lige ind i den ene eller anden, men det giver som regel mening at gøre sig overvejelser om kompositionen, fordi det hænger tæt sammen med det undergangsmotiv, der er omdrejningspunktet. Det vil vi komme meget mere ind på i de næste kapitler.

13 Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 13

03.03.2021 13.19

Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 14

03.03.2021 13.19

UNDERGANGE Apokalypser i litteratur og medier Af Sune Weile og Mia Bang Nedergaard © Dansklærerforeningens Forlag 2021 1. udgave, 1. oplag 2021 Forlagsredaktion: Lars Granild, Helle Juhl Lassen og Louise Klinke Øhrstrøm Grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen, Studio 8 Rettighedssøgning: Mette Kuhlmann Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har ind gået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. ISBN nr: 978-87-7211-128-5 Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printed in Denmark

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

Dansklærer_undergange_sider_til tryk.indd 176

03.03.2021 13.20

SUNE WEILE MIA BANG NEDERGAARD

UNDERGANGE

OM FORFATTERNE

SUNE WEILE MIA BANG NEDERGAARD

UNDERGANGE

APOKALYPSER I LITTERATUR OG MEDIER

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Dansklærer_undergange_omslag_til tryk.indd All Pages

02.03.2021 15.13