Projektledelse 2012-2

tema | store infrastrukturelle projekter

Med vandvejen i > permafrost ... 6 Ny Nørreport > – et projekt i fire dimensioner ... 8 Politikerne taler jo ikke > projektsprog! ... 10 Problemer i ledelsen > af store infrastrukturelle projekter ... 12 dansk projektledelse > ... 13

>ajour ... 19

Er du værdiskabende leder eller administrator?

IDA anbefaler DTU’s Executive MBA. Medlemmer får 15% rabat

Mannaz

Projektdag 15. juni 2012

Charlottehaven, Østerbro

Alle veje fører til projektledelse

Du kan se frem til en dag med inspirerende og aktuelle oplæg:

Projektledelse ligger højt på virksomhedernes prioriteringsliste. Tiden kalder derfor på dig som projektleder. Det er nemlig dig, der skaber forandring, udvikling og forretning.

Projektleder, tiden kalder på dig!

Lars-Peter Søbye, koncernchef og CEO hos COWI

Smykker og håndbold – en passion?

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Projektdag 2012 – en lærende dag i tidens ånd, hvor vores ekspertise kombineret med dit engagement vil skabe et optimalt udbytte af dagen.

Jesper Nielsen, iværksætter, stifter af AG København & Kasi Group

Læs mere om projektdagens program og tilmeld dig på www.projektdag.dk

Frederik VIII’s palæ – en historisk projektrejse

”Styr lige dit kropssprog” – om nonverbal kommunikation Henrik Rasmussen, mimer, artist og klovn

”Hvor skal du hen på den vandcykel?”

Kristian Fischer og Bent Soling, forfattere og projektledere Noah Danø Whitehorn, projektleder og sagsarkitekt, Arkitema Architects

Vil du lære projektledelse på masterniveau?

Så tag en Master i Projektledelse & Procesforbedring (MPF).

Uddannelsen starter 31. august 2012, tager 2 år på deltid og koster 26.000 kr. pr. semester. Uddannelsen foregår primært i weekender og ved netbaseret projektarbejde.

Du får viden og kunnen om: • Ledelse og styring af projektet, fra idé til forandring • Projektkommunikation med dit team, din styregruppe og din målgruppe • Motivation af teamet, sparring og konfliktløsning • Procesforbedring, så du kan tage ansvaret for lean, modenhed, excellence osv.

• Uddannelsen henvender sig til nuværende og kommende projektledere og projektmedarbejdere, i alle slags projekter.

Informationsmøder Torsdag d. 3. maj 2012 kl.16-18 Mandag d. 21 maj 2012 kl.16-18 RUC, bygn. 44, lokale 44.2.43.

Se også www.ruc.dk/mpf

Roskilde Universitet

Foto: Mads Folmer

Tilmelding er nødvendig til tinaja@ruc.dk senest 1. maj 2012.

redaktionens leder

Når projektledelse gør en forskel Lige nu sidder du med magasinet Projektledelse i hånden. Måske kender du os, eller måske faldt du bare over os på din vej gennem Ingeniøren – måske er du endda allerede på vej videre! Men vi håber, vi kan fange din opmærksomhed lidt endnu.

For vi tror, de næste 20 sider vil interessere dig. Dette temanummer af magasinet Projektledelse handler nemlig om ledelse. Ledelse af en type projekter, som vedrører os alle sammen – fordi vi alle sammen har brug for dem, og fordi vi alle sammen betaler for dem: De store offentlige bygge- og anlægsprojekter.

Forsidefoto Arbejdet med ombygningen af Nørreport er i fuld gang.

Læs artiklen på side 8

Fra metrocityring til motorveje, fra skoler til supersygehuse, koncerthuse og universiteter. Fra togsignaler til havnetunneller – Nørreport, DR Byen, Femern-forbindelsen – fortsæt selv listen! Når det offentlige bygger, er der mægtige beløb og langtræk-

kende visioner i spil såvel som kritiske røster og interessekonflikter, men resultaterne er med til at præge vores alle sammens hverdag – helt konkret.

I dette temanummer stiller vi derfor skarpt på projektledelsen i de store projekter, fordi projektlederen spiller en afgørende rolle her.

Det er projektlederen, der får de folkevalgtes idéer ført ud i livet. Det er projektlederen, der bygger bro mellem beslutninger, økonomi og de hænder, der udfører arbejdet. Og det er projektlederen, der kan betyde forskellen på succes eller skandale – og på, om der i sidste ende bliver råd til 2 km cykelsti eller en sengestue mere, hvis budgettet overholdes.

Så hvordan løfter man opgaven? Hvordan leder man et stort bygge- og anlægsprojekt – gennem minefeltet af politiske interesser, mediebevågenhed, borgernes ønsker og de

altid stramme budgetter og tidsplaner? Og hvad kan vi andre lære af dem, der gør det?

Det er bare nogle af de spørgsmål, vi har stillet en række erfarne projektledere i dette temanummer. Dansk Projektledelse, som udgiver magasinet her, følger desuden temaet op med en konference i København til sommer om værdiskabelse i offentlige byggeprojekter. Den kan du læse mere om på www.ing.dk/messer.

Vi har valgt at fokusere på offentlige byggeanlægsprojekter, fordi vi tror, der er noget at lære, og fordi vi tror, at god projektledelse gør en forskel.

Og vi håber, at artiklerne vil inspirere dig.

God fornøjelse!

Redaktionen

udgivet af Foreningen Dansk Projektledelse · 16. årgang · nr. 2, 2012 · Pris kr. 100,- · Projektledelse, ISSN nr. 1903-5403 · Oplag 84.000 eks. · Tilmeldt Dansk Oplagskontrol distribution Sekretariatet · Sættedammen 4 · DK 3400 Hillerød · Tel 4824 1488 · Fax 4824 1489 · info@danskprojektledelse.dk redaktion John Thomsen, QP Consult ApS (ansv.) · Morten Jørck, Toqqavik ApS · Finn Djurslev, nne pharmaplan · Steffen Moe, Grontmij · Hans Mikkelsen, Prodevo ApS · Ulla Blankholm, journalist · Anissi Thorndal Ghazaleh, Ghazaleh Communication · Birgitte Munk Zino, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling · Anette Zobbe, Banedanmark. annoncer Fisker & Partners ApS · Kratbjerg 212 · DK 3480 Fredensborg · Tel 48245330 · Fax 48245320 · info@fisker.dk · www.fisker.dk · layout annafalcon · tryk Dansk Avistryk

Projektledelse med effekt Sæt dig selv i stand til at gøre en forskel.

Vi tilbyder en bred vifte af muligheder

IPMA Registrering ® indebærer at forløbets mål og indhold af Implement Consulting Group er karakteriseret i forhold til den danske National Competence Baseline (NCB) og at Implement Consulting Groups angivelse af deltagernes muligheder for at udvikle kompe-

– IPMA-registreret® projektlederuddannelse – Intensiv projektledertræning – både på dansk og engelsk – PRINCE2 Foundation®

tencer er verificeret af Dansk Projektledelse.

Project Management Institue (PMI) har udpeget Implement Consulting Group som Global Registreted Education Provider.

– PRINCE2 Practitioner® Læs mere om disse og øvrige kompetenceudviklingsforløb, herunder Lean Master Class, på implementlearning.dk

PRINCE2® is a Registered Trademark of the UK Cabinet Office.The Swirl logo™ is a Trademark of the UK Cabinet Office. PRINCE2-uddannelsen gennemføres i samarbejde med SPOCE Project Management Ltd.

www.implementlearning.dk

02.2012 projektledelse

3

Projekt& Program forum Styr sikkert gennem projekterne

PRINCE2® Total Komplet forløb indeholdende både Foundation og Practitioner på kun 5 dage!

Kr. 14.800*/15.900

PRINCE2

Foundation eller Practitioner

Frit valg

Kr. 8.500*/9.400

Firmakurser • Har din virksomhed en PRINCE2-strategi?

• Har dine medarbejdere de fornødne PRINCE2-kompetencer?

Kontakt os for firmakurser med store besparelser!

Læs mere på www.popforum.com — eller ring på 45 88 12 16 *Medlemspris – kontakt os for at blive medlem PRINCE2® is a registered trade mark of the Cabinet Office

dansk projektledelse

Kompetent og værdiskabende projektledelse – vil du være med?

Dette nummer af magasinet Projektledelse udsendes ekstraordinært som tillæg til Ingeniøren. Derfor vil vi gerne præsentere Dansk Projektledelse, og fortælle lidt om foreningen.

Dansk Projektledelse er det naturlige mødested for alle i Danmark, der brænder for projektledelse. Vores forening søger at skabe værdi for: • Projektledere – såvel nystartede som erfarne • Ledere i projektorienterede virksomheder • Aktører, fx uddannelsesudbydere og konsulenter, der er med til at udvikle projektledelse Vi tror på, at vi kan medvirke til at gøre god projektledelse endnu bedre. Ét af de vigtigste virkemidler til at øge professionaliseringen af projektledelse er vores certificeringsordning af projektledere. Vi er de eneste nationale udbydere af IPMA Certificering®, som vi forvalter på vegne af IPMA International Project Management Association. Vi er også med til at fremme overblikket over

uddannelsesudbud via IPMA Registrering® af uddannelsesprogrammer inden for projektledelse.

Vi sætter løbende spot på aktuelle tendenser i projektledelse og skifter hvert halve år hovedtema. Temaerne tager udgangspunkt i, hvad der sker i branchen og hvad der kan give projektledelse et løft på nationalt plan. I dette forår er vores tema forandringsledelse og ledelse af forandringsprojekter.

I efteråret vil vi sætte fokus på værdiskabende projektledelse.

Temaet er omdrejningspunkt for de mange regionale og nationale arrangementer, der udbydes og skaber også rammen om to af de fire årlige projektmagasiner. Online har vi bl.a. en gruppe på LinkedIn, hvor debatten om projektledelse bølger livligt. For det er rigtigt vigtigt for os at være i løbende dialog med såvel medlemmer som andre, der ønsker at præge debatten om projektledelse.

Vi arbejder også for at sikre en sammenhæng mellem forskning om projektledelse og prak-

sis – og vi søger at skabe anledninger, hvor teori og praksis kan mødes.

Har du lyst til at vide mere om Dansk Projektledelse, så besøg www.danskprojektledelse.dk og find ud af, om det er noget for dig at være en del af vores forening.

Hvis du er medlem af IDA Lederforum tilbyder vi således at du resten af 2012 kan være medlem for halv pris, som er kr. 850 for enkelttilmeldte og kr. 525 for deltagere i en gruppetilmelding ud over de første fem tilmeldte. Anfør dit medlemskab af IDA Lederforum ved indmeldelsen.

Men inden da håber vi selvfølgelig, at du vil læse magasinet, som denne gang handler om ledelse af store, komplekse bygge- og anlægsprojekter.

Go’ fornøjelse med magasinet – vi glæder os til at høre fra dig!

Dansk Projektledelses bestyrelse

Progressive hjælper virksomheder og organisationer med at optimere deres projektarbejde.

• • • •

Udvælgelse af projekter Projektplanlægning og -gennemførelse Ressourcestyring Projektværktøjer Progressive A/S Århusgade 88 2100 København Ø

EF TERUDDA NNELSE KU R S U S

Kurset er relevant for dig, hvis du er projektleder “på vej”.

Tel.:+45 3525 5070 info@progressive.dk www.progressive.dk

Projektledelse Rollen som projektleder Start 13. september 2012 Syddansk Universitet i Odense

Sammen med dig og din virksomhed sikrer vi effekten af Jeres projekter: • Træning af projektledere.

• Projekt- og Programcoaching.

• Assistance til at lede Projekter og Programmer.

• Porteføljeledelse.

• Implementering af projektkultur i virksomheden.

Se mere på vores hjemmeside www.connector.dk under projektledelse, eller kontakt os direkte på +45 4494 3300

Den nyeste forskning inden for projektledelse kombineres med konkrete værktøjer og lærer dig at lede dine projekter på en professionel og fornuftig måde.

Læs mere på www.sdu.dk/sdue F O RSKN I N G SBASERET

EFTERUD D A N N E L S E

Gert Jensen

Jesper Knudsen Astrid Perregaard Søren Truelsen

02.2012 projektledelse

5

tema | store infrastrukturelle projekter Af Morten Jørck

Med vandvejen i permafrost Over 14.000 kubikmeter vand i timen fosser igennem tilløbstunnelen, når det nye vandkraftværk ved Ilulissat i Grønland i 2013 åbner ventilerne til sine turbiner for at producere strøm. Men på sin vej skal vandet passere gennem 200 meter klippe med permafrost!

Kraftstationen med de 3 turbiner under opførelse

„Derfor skal vandet løbe konstant for ikke at fryse og danne en prop, fortæller projektleder“, ingeniør Peter Steen Villumsen fra Nukissiorfiit/Grønlands Energiforsyning.

Vandkraftværket ved Ilulissat er så vidt Peter Villumsen ved det eneste vandkraftværk, som er konstrueret med vandveje i permafrossent fjeld. Derfor har Nukissiorfiit, som er bygherren på vegne af Selvstyret, også krævet indgående dokumentation fra sin totalentreprenør om, hvordan han vil gribe denne usædvanlige situation an.

Peter Villumsen var også projektleder for vandkraftværket ved Sisimiut, der ligger længere sydpå – lige ved polarcirklen. Det er samme entreprenørfirma, der nu bygger kraftværket ved Ilulissat, nemlig det islandske Istak, datterselskab af det velkendte danske entreprenørfirma Pihl & Søn.

Som projektleder trækker Peter Villumsen altså på stor erfaring, og han kender entreprenørens projektleder fra det tidligere projekt – og det er for noget godt, tilføjer han.

Bortset fra permafrosten omkring tilløbstunnellen er vandkraftværket ved Ilulissat i princippet opbygget ligesom andre vandkraftværker her i landet. Vandet tappes fra bunden af en sø, ledes igennem en tunnel til en underjordisk kraftstation, gennem turbinerne og via en afløbstunnel til havet.

Til det nuværende el-forbrug i byen er to turbiner tilstrækkeligt. Men der installeres fra starten en tredje turbine for at fremtidssikre værket, påpeger Peter Villumsen.

Projektledelsen Vandkraftværket i Ilulissat bygges i totalentreprise, dvs. at projektet er udbudt på grundlag af et dispositionsforslag, hvorefter entreprenøren selv forestår hovedprojekteringen – udover at udføre arbejdet, naturligvis.

I kontrakten er en tidsplan, som Peter Villumsen følger op på i dagligdagen og ved bygherremøder, som afholdes ca. hver anden måned i arbejdssæsonen. Byggeriet ligger stille om vinteren, hvor havet er frosset til, for så kan man ikke sejle forsyninger ind til byggepladsen.

Ilulissat – ordet betyder isfjelde på grønlandsk, og byen ligger i Diskobugten på Grønlands vestkyst tæt ved mundingen af Ilulissat Isfjord. Byen bebos af ca. 5.000 mennesker (og lige så mange slædehunde) og har fiskeri af rejer og hellefisk som hovederhverv.

6

02. 2012 projektledelse

Bygherre: Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning på vegne af Selvstyret Byggeperiode: Start 2010, kommerciel driftstart september 2013 Kontraktform: Totalentreprise Oplande for nedbør: I alt 183 kvadratkilometer Vandfyldte tunneller: Længde i alt 4.400 meter, tværsnit 16 kvadratmeter Adgangstunnel til station: Længde 320 meter, tværsnit 25 kvadratmeter Udsprængte haller: 9.000 m3 Turbiner/generatorer: 3 stk. á 7,5 MW Transmissionslinie 60 kV, 3 faser, ca. 50 kilometer fra kraftstationen til byen Kontraktsum: 568 millioner kroner Tilbagebetalingstid: 15 – 20 år med dagens oliepriser

Projektlederen gennemgår løbende de dele af hovedprojektet, som entreprenøren iht. tidsplanen fremsender til godkendelse, før de udføres. For de dele, som bygherren ikke selv har kompetencer til at gennemgå og godkende, benytter projektlederen sig af eksterne rådgivere. Der er tale om rådgivere med specialviden indenfor hydrologi, byggeog anlægsteknik, ingeniørgeologi, maskin- og elteknik og transmissionsledninger.

Projektorganisationen Projektet er internt i Nukissiorfiit organiseret iht. en ny projektledelsesmodel, som Nukissiorfiit udviklede og indførte for et års tid siden. Den ny projektledelsesmodel er inspireret af projektmodellen PRINCE 2 og projektorganisationen indeholder derfor udover projektlederen en styregruppe og en arbejdsgruppe.

Styregruppen er den øverste ansvarlige enhed for projektet. Driftschefen for Nukissiorfiit i Ilulissat – og dermed projektejer – er udpeget som formand for styregruppen.

De skal have ansvaret for værket og for at drive det, når det er færdigt. I styregruppen sidder desuden Nukissiorfiits tekniske chef

og en ekstern, meget erfaren konsulent, som bidrager med overblik og faglig viden.

Styregruppen godkender stadeopgørelser og planer for næste fase, som leveres af projektlederen. Tillige indrapporteres hver måned de væsentligste stadeoplysninger om projektet til Nukissiorfiits porteføljeledelse.

Arbejdsgruppen består af personer med relevante kompetencer fra driftsenheden i Ilulissat og fra Nukissiorfiits hovedkontor.

Gruppen bidrager med ad hoc opgaver, som tildeles af projektlederen. Endelig har projekt-

Vandforbrug: Max. 14.400 kubikmeter/ time = 4 kubikmeter pr. sekund

toqqavik (emcon-nuuk) er et grønlandsk bygherrerådgivningsfirma, som er 100 % ejet af bygherrerådgivningsfirmaet Emcon i Ordrup.

tema | store infrastrukturelle projekter Morten Jørck er direktør for toqqavik Aps, 60 år, civilingeniør (B) og HD(O). Har været projektleder på det interne udviklingsprojekt „Ny projektledelsesmodel“ hos Nukissiorfiit. mj@toqqavik.gl

5x5 konceptet for Projektledelse til forskellige typer projekter

Laser-reflektor, der anvendes før etablering af arbejdsvej foran sø 187, tæt ved Indlandsisen.

lederen en kommunikationsleder og en lille projektadministration tilknyttet.

Bygherremøder De regelmæssige bygherremøder afholdes i Ilulissat med entreprenørens projektleder og øvrige topfolk på projektet. Her følger projektlederen op på tidsplanen og drøfter de evt. problemer, der er opstået undervejs.

Foreløbig forløber byggeriet i det store og hele efter planen.

Nukissiorfiit har en tilsynsførende fast stationeret i Ilulissat i hele projektperioden og han besøger byggepladsen ude i fjeldet meget jævnligt i sæsonen. Den tilsynsførende deltager også i bygherremøderne, ligesom styregruppens formand, som bor i Ilulissat.

Logistik – og ups!

Vandkraftværket ligger meget „langt fra alting”: Der er over 2 timers sejlads med hurtigbåd fra Ilulissat til arbejdshavnen og derfra et par kilometer over land til kraftstationen.

Disse omstændigheder stiller store krav til entreprenørens logistik.

Imidlertid kender Istak sådanne forhold fra tidligere projekter, så det har ikke givet anledning til forsinkelser – dog var det ikke planlagt at miste en tankvogn, som sidste vinter forsøgte at køre over havisen fra byen

til byggepladsen. Et sted på køreturen var isen for tynd, så tankvognen gik til bunds!

Den er senere hevet op igen, så olien i tanken ikke forurener fjorden.

Referencegruppe I projektets organisering indgår en referencegruppe, som har til opgave at afgøre evt. konfliktspørgsmål mellem bygherre og entreprenør. Referencegruppen består af uafhængige personer med erfaring fra byggeri af vandkraftværker og en person, som sideløbende er voldgiftsdommer. Gruppen har endnu ikke været i funktion.

Bogen ’Projektstyring med enkle midler’ til de overskuelige projekter

Bogen ’Adræt Projektledelse’ til de dynamiske tempoprojekter

Ny udgave!

Erfaringer Peter Steen Villumsen har tre vigtige erfaringer at give videre til andre projektledere på store anlægsprojekter: Først og fremmest at bestræbe sig på at få et godt samarbejde med entreprenøren, også menneskeligt. Heri indgår, for det andet, at huske at få alt med i udbudsmaterialet, for det er ikke fremmende for den gode stemning at skulle diskutere, om forskellige småting er-med eller ikke-er-med i entreprisesummen. „Og endelig kommer man langt med sund fornuft undervejs“, slutter Peter Steen Villumsen.

[ ] Peter Steen Villumsen er 54 år, bygningsingeniør. Har været ansat i Nukissiorfiit i 7 år, hvor han har arbejdet som projektleder for værket i Sisimiut og nu projektleder for værket ved Ilulissat.

Peter Villumsen leder tillige forundersøgelser for et vandkraftværk ved Qasigiannguit, som dog endnu ikke er endeligt besluttet.

Bogen ’Grundbog i projektledelse’ - den bredt favnende bog med mange metoder og værktøjer

Læs 5x5 konceptet i 30 billeder og køb bøgerne på

www.prodevo.dk 02.2012 projektledelse

7

tema | store infrastrukturelle projekter af Gita Monshizadeh og Steffen Moe

Ny Nørreport – et projekt i fire dimensioner Planlægningen af renoveringen af Nørreport station har stillet store krav til arkitekter og ingeniører om at finde utraditionelle løsninger, så Danmarks travleste station kan holdes i drift – mens den ombygges.

Derfor anvendes de nyeste projekteringsteknikker indenfor 3D-modellering som værktøj.

Og gennem innovativ projektledelse er det ldesuden ykkedes at skabe en fjerde dimension i koordineringen af de mange fagdiscipliner, der indgår i projektet.

Nørreport under forvandling Nørreport station er anlagt i 1918, og tiden er kommet til en gentænkning af hele området. Både over og under jorden. Med Ny Nørreport projektet etableres en ny sammenhængende plads – med nye stationsbygninger og med biltrafikken samlet på den ene side. Under jorden renoverer Banedanmark tunnelkonstruktionerne, og ventilationen forbedres markant. Desuden udskiftes tunneloversidens fugtisoleringsmembran, der efter næsten 100 år er så udtjent, at fugt trænger igennem og beskadiger betonen. Også fjernbaneperronen får en opfriskning med ny belægning, nyt loft og nye infotavler.

Trafikal udfordring Trafikalt har stationen en særstatus, idet det er den eneste station i Danmark, der betjener både Metro, S-tog og fjerntog. Samtidig passerer 92 buslinjer området. Det er således landets travleste trafikknudepunkt med daglig passage af 250.000 mennesker. For at skabe tilstrækkeligt rum til at arbejde sikkert og effektivt begrænses den gennemgående biltrafik i visse perioder. Til gengæld kan busser, cyklister og fodgængere passere i hele byggeperioden, ligesom forretninger og beboere i området kan få leveret varer og post.

Minutiøs opmåling Den kendte matematiker og geodæt Carl Friedrich Gauss (1771-1835) sagde en gang: ”Er der noget du ikke forstår, så mål det op!”.

I tråd hermed blev der, som det første på Ny Nørreport projektet, foretaget en minutiøs opmåling og registrering af alt byinventar og bygninger i området.

Registreringerne er nedfældet dels på tegninger og dels i en nabodatabase, hvor der samtidig holdes styr på al kommunikation mellem projektet og de mange ejere, lejere og forretningsdrivende i området. Foruden et trafikcentrum er Nørreport også et handelscentrum, hvor der dagligt er varetransporter i stort omfang til og fra de mange forretninger og kontorer i området.

Byggeprocessen bindes sammen digitalt Projektet består af fire delprojekter med hvert sit rådgiverteam: • Betonrenovering af tunnelen.

• Etablering af nyt ventilationsanlæg.

• Etablering af nye bygninger på overfladen.

• Etablering af nyt vejanlæg.

Projekteringsprocessen og koordineringen af de mange grænseflader har som omdrejningspunkt haft en digital tegningsmodel med anvendelse af de nyeste programmer inden for opmåling og 3D (3-dimensionel computermodel).

Det har været en klar vision at arbejde de fire delprojekter sammen til en helhed for at undgå fejltagelser. Samtidig skabes synergi ved at udforme ét fælles detailprojekt som samles i ét udbudsmateriale. Derved kan alt

arbejde udføres af én og samme entreprenør.

Det har stillet store krav til koordineringen mellem de forskellige fag, som rummer helt op til 41 fagemner.

3D modellering og laserscanning løser kompleksiteten Den digitale samlede model består af 14 forskellige fagmodeller. Fagmodellerne er bl.a. fordelt inden for områderne ledningsforsyninger, brokonstruktioner, bygningskonstruktioner, vejkonstruktioner, installationer, terrænmodeller mv. Ved opmålingen af de eksisterende konstruktioner er anvendt 3D-laserscanning. Det er en opmålingsteknik baseret på laserstråler, der genererer en „punktsky“, der kan bruges til mange forskellige formål, herunder generere 3D modeller. Modellerne er genereret af forskellige faggrupper og har forskellige formater.

Kollisionskontrollen sker ved hjælp af en særlig software, der kan læse de forskellige formater og derefter sammenligne dem. Udfra sammenligningen udskriver programmet rapporter og visualiseringer af de aktuelle kollisioner. Når kollisioner er registreret, foretages de fornødne korrektioner indtil projektet ender med at blive bygbart – dvs. uden kollisioner. 3D-modelleringen har således skabt en øget robusthed i løsningerne, idet risikoen for fejl er minimeret allerede på projektstadiet.

Projektledelsen skaber den 4. dimension Med så mange parter og fagdiscipliner involveret i ét projekt var det nødvendigt at skabe et sæt regler omkring samarbejdet. Allerede tidligt i projektet sørgede projektledelsen derfor for at få etableret en fælles CAD-aftale med regler for filnavngivning, udvekslingsprocedurer, projektweb og det praktiske samarbejde mellem delprojekter, faggrupper og rådgiverteams i projektet.

IBC ProjectManagement

Kom godt fra start med dine projekter IBC ProjectManagement er brugbar læring, gode oplevelser og faglig viden.

Vores innovative tankegang inden for projektlederuddannelse har gjort os til en af Danmarks førende udbydere af kompetencegivende læring. Med en uddannelse fra IBC ProjectManagement får du styrket dine kompetencer i dit daglige arbejde med projektledelse. Med din opdaterede viden vil du forstærke dit bidrag til forandring og vækst i din virksomhed.

Vi starter løbende kurser. Fra grundlæggende projektledelse til avanceret niveau.

Læs mere på projektledelse.net eller ring på 7224 1700.

Se mere om mulighederne på www.projektledelse.net

IBC Kurser . Skamlingvejen 32 . DK-6000 Kolding . www.projektledelse.net

8

02. 2012 projektledelse

Innovation Projektledelsen skaber den 4. dimension ved at: • Anvende ny teknologi til at klare de tekniske udfordringer • Skabe fælles regler for samarbejde mellem teams • Tillade hvert team at arbejde med egne programmer • Koordinere det hele sammen i én model

>

En vigtig regel for godt arbejde er, at man anvender procedurer, man er fortrolig med og har erfaring med!

Output • 750 udbudstegninger • 500 CAD model-filer • 14 3D-fagmodeller • Robusthed i løsningerne

tema | store infrastrukturelle projekter Gita Monshizadeh er chefkonsulent hos Grontmij og arbejder som CAD- og modelkoordinator på store bygge- og anlægsprojekter. Desuden arbejder Gita Monshizadeh med procesudvikling af CAD systemer i rådgivningskoncernens anlægsdivision.

Steffen Moe er uddannet civilingeniør og chefrådgiver hos Grontmij og arbejder som projektleder på store bygge- og anlægsprojekter. Desuden arbejder Steffen Moe som innovatør og procesudvikler på strategisk niveau i rådgivningskoncernen.

Rådgiverne Grontmij fungerer som projekterende for alle ingeniørfagene både under og over jorden med Atkins og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut som underrådgivere på baneteknik og brandforhold. Desuden har Grontmij ansvaret for koordineringen på tværs af delprojekterne.

Public Arkitekter, COBE og Bartenbach Lichtlabor fungerer som et team af arkitekter og belysningsspecialister på overfladeprojektet. Rambøll står for trafikomlægningen i overfladeprojektet.

3D–modellering af tunneltværsnit og overfladen med nye bygningskonstruktioner, ventilationsbygværker og terrænoverflade.

>

Er der noget, du ikke forstår, så mål det op

En vigtig regel for godt arbejde er, at man anvender procedurer, man er fortrolig med og har erfaring med. Derfor fik de fire rådgiverteam „lov til“ at arbejde med de CAD systemer, som de normalt anvender.

Projektledelsen etablerede samtidig en koordineringsfunktion, som sørgede for, at samle modellerne i én fælles model. Den samlede model blev gemt i 3D PDF-format, som kan læses og anvendes af alle.

Herved skabtes en 4. dimension i projekteringen. Én gang om ugen foregik denne proces, og resultatet blev lagt op på den

Bygherrerne Bygherre for byrum og vejanlæg: Københavns Kommune Bygherre for stationsbygninger: DSB Bygherre for tunnelrenovering: Banedanmark Bygherre for ventilationsanlæg og modernisering af passagervendte faciliteter: Trafikstyrelsen sammen med Banedanmark Læs mere: www.nynoerreport.dk

fælles projectweb af modelkoordinatoren, så alle kunne se det færdige resultat. På den måde blev fællesmodellen et samlingspunkt for aftaler, koordinering og kommunikation mellem alle aktører i processen.

Omfanget og detaljeringen af 3Dmodelleringen blev desuden nøje afstemt efter behovet. De bygningsfysiske områder, hvor koordineringen var altafgørende, blev modelleret i en høj detaljeringsgrad, mens sekundære områder blev modelleret mindre detaljeret. Herved skabtes yderligere optimering af de ressourcer der anvendtes, idet der både blev taget hensyn til projektets udvikling og til kapaciteten af den software, der blev anvendt.

Flere gevinster for bygherrerne En yderligere gevinst ved metoden er, at den kan benyttes til at dokumentere mængderne hørende til de forskellige delprojekter, og dermed danne udgangspunkt for opdelingen

Fremtidens ledelse Kursus i 3 moduler

3 2 1

Den Levende organisation

Den Kompetente organisation

Den Holistiske organisation Større helhedstænkning

Du vil få mulighed for at afprøve metoder og redskaber til at gå i dybden med dine egne tænkemåder og adfærdsmønstre.

Den innovative projektledelse har vist sin værdi 3D modelleringen har således skabt en øget robusthed i løsningerne, så risiciene for fejl er minimeret. Samtidig har den været medvirkende til at skabe stor merværdi for projektet i form af bedre overblik over processen, bedre samarbejde omkring grænsefladerne, og i sidste ende et langt bedre ingeniørmæssigt produkt. Den innovative projektledelse har vist sin værdi og gjort det hele muligt. [ ]

Kurset hviler på et solidt teoretisk fundament som vil blive bragt i spil i små drops igennem hele forløbet.

Men hovedvægten ligger på at introducere og praktisere konkrete metoder og værktøjer, i samspil med deltagerne og deres erfaringer.

Vi vil trække dig ’ud af boksen’ i en atmosfære af refleksion

Fra roller til kompetencer Reflektion og transformation

Du vil blive udfordret på dine vante forestillinger om ledelse og organisation, og inspireret til at tænke i nye baner, med lederstøtte og coaching undervejs i processen.

af byggeregnskabet mellem de tre bygherrer: Banedanmark, Københavns Kommune og DSB. De tre bygherrer betaler hver deres andel af byggepladsaktiviteterne. Banedanmark betaler således for en del af udgravningen, mens Københavns Kommune betaler for den anden del. 3D-modellen anvendes derfor også til at dokumentere mængderne hørende til disse andele.

og læring. Kurset arbejder både med dig som individ og leder, og med din organisation som den platform fremtidens ledelse skal bygges på.

Din partner i fremtidens ledelse

Kontakt: Kristin Schage · Telefon: +45 5922 7772 · kristin@nca.as · www.norskcoachakademi.no 02.2012 projektledelse

9

tema | store infrastrukturelle projekter af Anissi Thorndahl Ghazaleh

Politikerne taler jo ikke projektsprog!

Banedanmarks Signalprogram er et ambitiøst statsligt megaprojekt, der med 18 mia. kr. i budget og 10-12 år i tidsplan skal sørge for, at Danmarks jernbane igen kommer up to date. Hvad er fordelene ved projekter af denne kaliber, og hvad skal projektlederen tage højde for? Og hvordan håndterer man egentlig sine politikere?

De fleste mennesker skænker dem måske kun en tanke, når højttalerne på en morgenkold togstation skratter ‘signalfejl’ som forklaring på en forsinkelse. De færreste lægger mærke til de ydmyge brune kasser langs togskinnernes uendelige stræk. Men hvis skinnerne er jernbanens skelet; den rygrad, der med et sirligt forgrenet net forbinder Danmarks byer – så må signalerne være nervesystemet. For uden dem kører togene ikke.

fra én strækning til den næste, og dermed undgå at begå de samme fejl igen“.

Derfor blev Signalprogrammet vedtaget af politikerne. Det er en samling af en række projekter for udskiftning af samtlige signaler og signalteknologi i hele Danmark, på både fjernbanen og S-banen, i alle tog samt kontrolcentre. Og med et budget på 18 mia. kroner og en tidsplan der strækker sig over 10-12 år, er der tale om et regulært megaprojekt.

Teknologi fra 1950‘erne

Et drømmeprojekt for leverandørerne

Signalerne gør det muligt at køre tog med tætte intervaller, uden at det går ud over sikkerheden, forklarer Morten Søndergaard, Program Direktør i Banedanmark. For når et IC3 tog med 180 km/t har en bremselængde på over en km – så nytter det ikke noget at køre efter, hvor langt frem togføreren kan se. Så har man brug for signaler. Og når signalerne er gamle – i Danmarks tilfælde relæ-anlæg fra 1950-60‘erne – så kommer der også et tidspunkt, hvor de skal skiftes.

Alle sammen. „Hidtil har man udskiftet slidte signaler med nye- men med samme gamle teknologi, bl.a. fordi der reelt set har været et monopolmarked. Det er både dyrt og besværligt, fordi der stort set ikke produceres reservedele til så gamle anlæg mere, og fordi specialisterne går på pension – og de nyuddannede ingeniører ved jo intet om gammeldags teknik“, forklarer Morten. Det er ikke holdbart i længden, fortsætter han. På et tidspunkt skal der opgraderes til moderne teknologi – som det f.eks. skete inden for teleindustrien, der udskiftede deres sidste relæanlæg i 90‘erne.

En totaludskiftning af denne kaliber har aldrig været gennemført før – og én i branchen rystede da også på hovedet af det i starten, forklarer Morten. „Men samtidig betyder projektets volumen og det faktum, at vi har et flertal på 175 ud af 179 folketingsmedlemmer i ryggen, at vi har en rigtig gunstig udbudssituation, fordi statslige projekter med brede flertal rummer stor sikkerhed, og dermed er et drømmeprojekt for leverandørerne“.

Konkurrencen blev sikret ved, at 5-6 bydere gav tilbud, og de gik alle videre til sidste udbudsrunde. Programmets størrelse og sikkerhed betyder også, at leverandørerne sender A-holdet: „Der er eksempler på leverandører, der håndplukker medarbejdere fra andre projekter og sender dem op til os“, forklarer Morten. „Og sidst men ikke mindst betyder det rigtig gode priser – vi ligger under vores budget på alle de 4 store kontrakter.“

Ét samlet megaprojekt Det normale ville være at udskifte signalerne løbende over de næste 20 år; drypvist, efterhånden som de gamle signaler stiger af. „Men en grundigere undersøgelse i 2006 viste, at der var overvældende fordele ved at håndtere udskiftningen af samtlige 4000 signaler som ét program – med en række underprojekter“, forklarer Morten. Det er både driftsfordele som højere rettidighed, mere kapacitet, færre omkostninger og bedre passagerinformation gennem de digitale netværk – men også projektmæssigt er der stordriftsfordele, tilføjer han: „Især udbud, organisationsdrift og læringen bliver lettere at håndtere i ét samlet program frem for en masse selvstændige småprojekter – bl.a. bliver det lettere at omsætte erfaringerne 10

02. 2012 projektledelse

Kompleksiteten Men projektets volumen og vidtrækkende karakter gør det også komplekst, forklarer Morten. „En ting er den tekniske kompleksitet.

Vi udskifter teknologien fuldstændigt i signalerne langs jernbanen, i de tog, der modtager signalerne og i kontrolcentrene, der styrer dem – og det hele skal tilpasses minutiøst.

Samtidig skal den daglige drift opretholdes – rettidighed i driften er jo den altoverskyggende første-prioritet hos Banedanmark“.

Noget helt andet er det ledelsesmæssige, tilføjer han. „Især interessenthåndteringen kræver særligt fokus. Dels er der vores interne interessenter i Banedanmark, hvor knap halvdelen af vores ansatte kommer til at få en helt ny hverdag: Alle dem, der styrer tog i kontrolcentrene og vedligeholder signalerne langs banerne skal oplæres i helt andre teknologier, der kræver andre kompetencer med mindre ‘hands on’ – og nogle af dem skal tilmed flytte arbejdsplads“. Det er et

Morten Søndergaard er født i 1961 og er uddannet Civilingeniør og HD Morten er Programdirektør for Signalprogrammet. Han har været hos Banedanmark i 7 år, hovedsageligt som leder af signalprogrammet. Før det var han 10 år hos Københavns Metro og var som en del af projektledelsen med til at definere, udbyde gennemføre og idriftsætte det samlede Metro-projekt. Andre ansættelser tæller COWI, DSB og ABB.

Signalprogrammet er et af Banedanmarks store satsninger for at genskabe en velfungerende jernbane. Projektet rummer en udskiftning af alle 4000 signalanlæg på de danske baneanlæg samt teknologien i kontrolcentre og tog. Formålet er at opnå en mere rettidig og sikker togdrift.

Projektet er i sine indledende faser, hvor det handler om at beskrive og opbygge underprojekter og organisation samt få den endelige investeringsbeslutning.

Projektet er statsfinansieret, har en beløbsramme på 18-24 mia. kr. og vil løbe frem til år 2020.

tema | store infrastrukturelle projekter E f t E r u d d a n nE l S E Anissi Thorndal Ghazaleh BA i retorik og selvstændig med virksomheden Ghazaleh Communication. Studerer desuden kandidat i retorik ved Københavns Universitet.

nes penge, vi bruger af. Og det betyder, at Transportministeriet og Finansministeriet har en naturlig interesse i, hvordan vi administrerer budgetterne og kører projekterne.

Men ministerierne taler jo ikke nødvendigvis projektsprog“ pointerer Morten.

Derfor må projektet tale ministeriesprog: „Når man arbejder med offentlige megaprojekter, er det ekstremt vigtigt at kende og respektere ministeriernes deadlines, beslutninger, ønsker og politikernes behov for information“, forklarer Morten. „Og det skal være på den måde og i det sprog, som politikerne har brug for at få det. De er jo ikke projektfaglige, de lever i en helt anden verden, og den skal man have forståelse for og kunne kommunikere ind i“, forklarer Morten. „Derfor har vi f.eks. et helt sekretariat af medarbejdere, der har erfaring med ministerierne og ved, hvordan man arbejder sammen med dem“.

Offentlig eller privat

forandringsprojekt i sig selv, som også er en del af Signalprogrammet, fortsætter Morten: „Vores projekt slutter ikke med leverancen af nye signaler, men først, når det hele er taget i brug fungerer og alle gevinsterne er realisere,“ understreger han. „Læg dertil, at den anden del af brugerne slet ikke kommer fra Banedanmark. Det er operatørerne af togene, primært DSB. Vores program trækker tråde langt ind i deres organisation, for der skal både installeres nyt udstyr i togene, og togførerne skal uddannes. Det står vi for en del af, selvom det er DSBs ansatte og udstyr, og det er en anden væsentlig del af interessenthåndteringen.”

Ministeriet taler jo ikke projektsprog Men den største interessent er alligevel befolkningen, repræsenteret gennem politikerne og ministerierne. Kontakten til dem er altafgørende, forklarer Morten – og her ligger muligvis den største og vigtigste forskel fra projekter i private virksomheder, som stiller helt særlige krav til projektledelsen. „Banedanmark og dermed også Signalprogrammet er 100 % finansieret af skattekroner. Det aftvinger respekt – det er skatteborger-

Det er kompetencer, der ikke står på side to i projektledelseshåndbogen. Og det er måske den vigtigste forskel på projekter i det private og så de offentlige megaprojekter, uddyber Morten: „Der er simpelthen et ekstra lag af interessenter - et politisk lag, som har endegyldig beslutningsmagt, men ikke nødvendigvis nogen faglig indsigt i det projekt, du eksekverer“. De skal informeres, de skal give løbende ‘go’ og bevillinger, og de skal holdes ajour med business cases, udregninger samt føle sig trygge ved projektet. „De sidder jo med det endegyldige ansvar for at håndtere fælleskassen, nemlig statens midler, så det er fuldt forståeligt, at det må være sådan. Men den opgave skal du kunne håndtere og levere som projektleder i det offentlige. Du kan være nok så god en projektleder, men hvis du ikke kan håndtere det politiske lag, så har du ikke noget projekt. Så enkelt er det!”

„Skal der fortsat være en jernbane i Danmark?“ Det politiske lag stiller også nogle andre krav til kommunikationen. 18 mia. er mange penge i en tid hvor samfundet er under økonomisk pres, og udskiftning af signaler er ikke noget oplagt prestigeprojekt. Det rummer ikke et synligt, nyt resultat som f.eks. Femernforbindelsen eller en Metrocityring. „Men det er mindst lige så vigtigt, for hvis signalerne ikke virker, kører togene ikke. Og denne vinkling var også grundlaget for vores kommunikation til politikerne. Vi måtte i 2006 stille spørgsmålet: „Skal der fortsat være en jernbane i Danmark?“ for at gøre situationens alvor klart. Og at kunne kommunikere sit projekt klart, at præsentere en klar business case og at kunne formidle dets vigtighed i det sprog, politikere og ministerier taler – det er en af de allervigtigste evner, når man leder store, offentlige megaprojekter,“ afslutter Morten.

[ ]

MASTER

i

projektledelse Spids dine kompetencer Masteruddannelsen stiller skarpt på professionel ledelse af projekter, og den er relevant, hvis du har projektledelse som karrierevej. Du opnår blandt andet: ❚ Evne til at analysere komplekse projekter og projekt processer ❚ Indsigt i at lede forandringer i dynamiske omgivelser ❚ Blik for at forankre projektets proces og resultat hos interessenterne ❚ En 2-årig uddannelse på deltid, der kan strækkes over 6 år ❚ Netværk med erfarne projektledere Uddannelsen foregår i Slagelse. ❚ Studiestart d. 1. september 2012. ❚ Ansøgningsfrist d. 1. maj 2012.

Kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf. 65 50 22 60, e-mail: efteruddannelse@sdu.dk eller gå ind på ➜ www.sdu.dk/masterprojektledelse

f o r S k ni n g S b a S E r E t E f t Er u d d a n n E l S E

02.2012 projektledelse

11

tema | store infrastrukturelle projekter af Stine Piilgaard P. Nielsen

Problemer i ledelsen af store infrastrukturelle projekter IC4-togene er ét af de største nutidige danske projekter, og det har mødt flest problemer undervejs.

Stine Piilgaard P. Nielsen er kommunikationsmedarbejder hos Dansk Projektledelse.

lignende projekter for at vurdere et realistisk projektforløb.

Fremtiden Dansk Projektledelse sætter fokus på problemer ved store infrastrukturelle projekter set fra en forskers perspektiv. Denne artikel er baseret på professor Bent Flyvbjergs artikel ’From Nobel Prize to Project Management: Getting Risks Right’ samt interview.

burde, og derved garderer man sig ikke mod potentielle risici. Den politiske forklaring er, at projektledere i nogle tilfælde bevidst forsøger at øge sandsynligheden for, at netop deres projekt udvælges ved at fremlægge analyser, der præsenterer for lave udgifter og for højt udbytte.

Upræcise forudsigelser Gennemsnittet for unøjagtige forudsigelser inden for infrastrukturelle transportprojekter er på 44,7 procent. Problemet er upræcis information, der resulterer i risikofyldte projekter. Den tekniske forklaring er, at data er forældet, og at utidssvarende modeller bruges til at forudsige projektforløb. Det reelle problem er, at data er farvet, hvilket kan forklares ud fra både et psykologisk og politisk perspektiv: Psykologisk vurderes projekter ofte i et mere optimistisk lys end de

Find en kur Problemerne ved mange projekter er, at budget og tidsplaner skrider og potentielle risici ikke medregnes. Men der findes en kur: Reference class forecasting sikrer en mere præcis forudsigelse af projekters forløb og er bygget op omkring tre trin: 1) identificering af lignende tidligere projekter, 2) etablering af statistiske konklusioner baseret på data fra disse tidligere projekter og 3) sammenligning af det nuværende projekt med tidligere

I Norge skal projekter over en vis størrelse igennem en professionaliseret proces, hvor de ansatte er trænet i at planlægge projekter, skrive kontrakter, samt indkøbe og styre leverancerne i store projekter. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor det er personale uden professionel erfaring, der står for de store projekter – og det går galt. Optimisme og manglende erfaring gør, at risici undervurderes, og når budget og tidsplan skrider, mangler man midlerne til at rette op på dette. Problemerne ved projektet omkring IC4-togene er en usikker politisk kurs og manglende professionalisme fra indkøbernes side. Fremtidens ledelse af store infrastrukturelle transportprojekter må derfor professionaliseres og inddrage erfaringer fra tidligere projekter, så forudsigelser bliver mere præcise og risici kan håndteres. [ ]

IPTeams Audit & Review Er der udfordringer i din virksomheds programmer og projekter?

Med IPTeams’ model for Program- og Projektreview kan du sikre en øget kvalitet i virksomhedens programog projektudførelse.

Lad os tage en snak om mulighederne for at forbedre din bundlinje.

Interesseret?

Så kan du kontakte Adm. direktør Claus Løfberg Jørgensen på tlf. +45 2374 1911 eller clj@ipteams.dk

house of experts 12

02. 2012 projektledelse

dansk projektledelse af Ulla Oppermann Blankholm

IPMA Certificering er fundament for KMD’s projektledere For 12 år siden begyndte KMD at sætte IPMA Certificering® på dagsordnen hos virksomhedens projektledere, og i dag er omkring 350 medarbejdere certificerede i alle lag af virksomheden. Afkastet er ikke til at tage fejl af: Certificeringen er et klart konkurrenceparameter; projektlederne bliver kort sagt dygtigere, og det giver ganske enkelt flere kunder. Åh nej. Nogle af KMD’s medarbejdere vægrede sig, da de fik at vide, at de nu skulle til at certificeres. At de skulle til eksamen; at de skulle stå på mål for deres kunnen og viden. „Men de fleste er kommet tilbage med stolthed. De har pludselig fået papir på, at de mestrer noget, og det giver positiv opmærksomhed. Vi investerer i medarbejderne, og de får selv en bedre markedsværdi, fordi de kan skrive en anerkendt certificering på cv’et,” siger Beth Tranberg, der er afdelingsdirektør for Bidmanagement og Projektledelse i KMD – Danmarks største danskbaserede it-virksomhed.

Hun var med til at indføre IPMA Certificering® for 12 år siden i KMD og har derfor gennem mange år kunnet se effekten hos medarbejderne – og lige så vigtigt; hos kunderne. „Kundetilfredsheden med projektlederens indsats var sidste år på 97 procent. Dygtige projektledere, der har dokumenteret deres kompetencer med afsæt i IPMA Certificering® er et vigtigt konkurrenceparameter, ligesom vi ganske enkelt bliver dygtigere af det; fordi vi udfordrer os selv. IPMA ordningen er fundamentet for projektlederne i KMD. Det løfter hele organisationen,” siger Beth Tranberg og tilføjer, at certificeringen bevidst bliver brugt som kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder og som et redskab for ledelsen til at screene medarbejderne for, hvor de er henne rent erfaringsmæssigt – og dermed hvem, der er relevante til hvilke projekter.

Afdelingsdirektøren mener ikke, at KMD havde kunnet magte opgaven med blandt andet kommunalreformen for ganske få år tilbage, hvis ikke langt størstedelen af virksomhedens projektledere havde fået stillet krav om en IPMA Certificering® og udvikling af de kompetencer, der skal til for at blive certificeret „Vi havde 2.800 kundeprojekter kørende samtidig, og de skulle alle samme slutte på den samme dato. Det havde ikke kunnet

IPMA Certificering® Dansk Projektledelse certificerer projektledere i henhold til procedurer og indhold, som er udviklet af International Project Management Association (IPMA), og det betyder, at du som IPMA-certificeret projektleder er internationalt anerkendt. Det samlede certificerings-program omfatter fire niveauer: IPMA A: Certificeret Projektchef IPMA B: Certificeret Seniorprojektleder IPMA C: Certificeret Projektleder IPMA D: Certificeret i Projektledelse

lade sig gøre, hvis vi ikke havde haft de her dygtige folk – så havde vi ikke klaret det“, konstaterer Beth Tranberg.

Kun for aktive projektledere Omkring 350 medarbejdere har lige nu IPMA Certifikat hos KMD, og virksomheden er den største bruger af certificeringsordningen herhjemme. Beth Tranberg mener, at en af de største fordele ved IPMA’en er, at man kun kan have certificeringen, hvis man er aktiv projektleder. „Det er ikke bare noget, der ser godt ud på cv’et, for man skal recertificeres efter fem år.

Dermed ved vi, at vedkommende er en aktiv projektleder. Desuden er det en fordel, at certificeringen er international og fuldgyldig i for eksempel Europa og Kina“, siger Beth Tranberg, der glæder sig over, at der er stor opmærksomhed på projektledelse i den øverste ledelse i KMD. „Vi bruger ret mange penge på kompetenceudvikling inklusive certificeringerne, og vi har oplevet, at direktionen i KMD har sat fulde sejl på projektledelse og de vigtige projektledelsesværktøjer. De ved, at det har stor betydning for forretningen“, siger Beth Tranberg.

Hun råder andre virksomheder, der har interesse i IPMA Certificering®, til at få topledelsen med ind over for, at det overhovedet skal have en chance. „Desuden skal man tænke langsigtet.

Man skal nok ikke starte med at certificere alle, men sørge for at få erfaringen ind – og dermed afkastet, og så tage den derfra“, siger Beth Tranberg og tilføjer, at virksomheder, som det også er tilfældet med KMD, der investerer i sine medarbejdere, ikke har problemer med at rekruttere medarbejdere eller fastholde dem – hverken i gode eller dårlige tider.

Ud over IPMA ordningen opererer KMD med certificeringen Prince2, fordi de to certificeringer komplimenterer hinanden godt.

[ ]

Ulla Oppermann Blankholm er freelance journalist og indehaver af Blankholm Kommunikation.

Beth Tranberg og hendes kollegaer har pt. næsten det fulde overblik over hvilke typer projektledere, der er i KMD, på grund af IPMA-certificeringerne, og det er et vigtigt værktøj i forbindelse med alle projekter. Inden årets udgang vil ledelsen kunne se alle projektledernes IPMA-niveau. Foto: Ulla Oppermann Blankholm.

IPMA-certificeringen går kort fortalt ud på at teste projektledernes kompetencer i at lede projekter – herunder at teste projektledernes evne til at anvende viden, erfaring og adfærd på en hensigtsmæssig måde.

Ved udgangen af 2011 har op mod 5.000 projektledere deltaget i IPMACertificering® i Danmark.

Under certificeringsprocessen arbejder to erfarne assessorer sammen om at vurdere den enkelte certificeringskandidat.

Vurderingen omfatter både ledelsesadfærd, metodeanvendelse og erfaringsanvendelse. Kompetent projektledelse forudsætter, at alle tre områder er dækket – og at der er synergi mellem de tre typer af kompetencer.

Alle typer projektledere kan tage en IPMA Certificering®.

På www.danskprojektledelse.dk kan man finde udførlig information om certificeringsordningen og tidspunkter for kommende gå-hjem-møder, hvor der orienteres om ordningen.

02.2012 projektledelse

13

dansk projektledelse af Morten Fangel

Målrettet udvikling af kompetencer i projektledelse Mange virksomheder har de senere år brugt ressourcer på interne uddannelser i projektledelse eller givet deres projektledere mulighed for at deltage i åbne uddannelsestilbud. At være professionel som projektleder eller projektvirksomhed forudsætter imidlertid en stadig satsning på at opretholde eller videreudvikle kompetenceniveauet.

I foreningen Dansk Projektledelse har vi etableret en række værktøjer, der kan hjælpe til at nye uddannelsestiltag bliver målrettede og fører til et løft af den praktiserede projektledelse – og derigennem forbedret gennemførelse af projekter.

NCB, National Competence Baseline som grundlag Det fælles grundlag for de etablerede værktøjer findes i bogen Kompetencer i projektledelse, der indeholder en dansk National Competence Baseline, i det følgende betegnet NCB. Den udgør en udbygget og tilpasset udgave af den kompetencebeskrivelse, der er udgivet af IPMA, International Project Management Association. Dansk

Projektledelse repræsenterer IPMA her i landet.

Kompetencer i projektledelse beskriver en samling af elementer inden for projektledelse, der kan betegnes som de typiske krav til professionelle projektledere. Værktøjet fokuserer på kompetencer i at lede et projekt og herunder skabe og opretholde vilkår for en effektiv gennemførelse af projektet.

Som defineret her dækker udtrykket kompetencer følgende tre evner, se modellen: • At udvise en ledelsesadfærd, der passer til projektet og situationen • At anvende metoder for projektledelse baseret på viden og erfaring • At lære af projektledelse og anvende indhøstet erfaring ved ledelse af nye projekter Grundideen er, at succesfuld projektledelse bygger på integrering af ledelsesad-

færd, metodeanvendelse og erfaringsanvendelse Det illustreres på modellen ved at de tre typer af kompetencer overlapper hinanden.

Baseret på denne opfattelse af kompetencer, beskrives nedenfor værktøjer til vurdering af en projektleders evne til at lede sit projekt på en reflekterende, praktisk og personlig måde.

Selvvurdering af kompetencer Bogen og den tilhørende CD er oprindeligt udviklet som værktøj til selvvurdering af kompetencer i projektledelse – som led i deltagelse i IPMA Certificering® af projektledere. I en anden af dette magasins artikler introduceres certificeringsordningen.

Værktøjet har imidlertid vist sig også at være velegnet til selvvurdering – uanset deltagelse i IPMA Certificering®. Selvvurderingen foregår ved først at kortlægge omfang og anvendelse af erfaringer som projektleder, derpå anvendelse af metoder og til sidst udvist ledelsesadfærd. Desuden lægger værktøjet op til, at benytte en sparringspartner for at maksimere udbyttet.

ARKIL – bygger på fremtiden

ANLÆG entrepriser i alle størrelser : ASFALT produktion & udlægning : BRO & BETON broer & bygværker : FUNDERING & efterfundering : KABEL 0,4 - 400 kilovolt : MILJØTEKNIK & forureningsoprensning : RAIL jernbane & metro : VEJSERVICE drift & vedligehold : WWW.ARKIL.DK

14

02. 2012 projektledelse

dansk projektledelse Syv IPMA Registrerede® uddannelser i Danmark

Bestyrelsen Formand: Annette Justesen Bech Banedanmark aebe@bane.dk

Projektlederuddannelsen www.act2learn.dk

Uddannelse i Projektledelse www.fangel.dk

Projektlederen www.projektledelse.net

Projektlederuddannelse www.implement.dk

Projektlederuddannelse www.mannaz.dk

Projektstyring for professionelle www.brock.dk

Projektlederuddannelse www.peakconsulting.dk

Ved at foretage selvvurderingen afklares stærke og svagere kompetencer – og behov for målrettet udvikling af kompetencer. Det har vist sig, at den nuancerede vurdering i sig selv også giver et kompetenceløft fordi processen fungerer som selvlæring. Man får nyt overblik over egne kompetencer og bliver mindet om viden eller erfaring, som er gået i glemmebogen.

Dansk Projekledelse stiller et vræktøj til rådighed, der kan bruges til selvvurdering med flere projektledere ved årlige medarbejdersamtaler. Det kalder vi LetNCB. Her er omfanget af kompetencebeskrivelserne kortet ned til stikordsform, som er tilstrækkelig, hvis man tidligere har gennemført den udførlige vurdering på grundlag af hele NCB’en.

Som hjælp til rekruttering af nye projektledere har vi udviklet en variant af LetNCB. Her indlægges den ønskede kompetenceprofil for projektlederen – og siden kandidaternes selvvurderinger, som bliver sammenholdt med den ønskede profil.

360 graders feedback Senest har vi i Dansk Projektledelse udviklet et internet-baseret værktøj, som muliggør at projektlederen får feedback på udført projektledelse fra et panel på typisk fem personer.

Feedbacken omfatter både anvendelse af projektmetoder og udvisning af ledelsesadfærd. Som ved de øvrige anvendelser af NCB’en bliver feedbacken givet på en skala fra 0 til 10.

Anvendelsen af dette værktøj kan enten ske via Dansk Projektledelses website – eller ved at en virksomhed erhverver og eventuelt tilpasser værktøjet.

Når projektlederen via selvvurdering og/eller feedback har opnået nuanceret indsigt i egne kompetencer og muligheder for udvikling heraf, kan Dansk Projektledelse hjælpe projektlederen med at komme videre ved at vælge egnet litteratur eller en egnet uddannelse.

Karakterisering af litteratur På www.danskprojektledelse.dk findes umiddelbart under området kompetencer en aktuel oversigt over litteratur om projektledelse publiceret på dansk.

Desuden har vi foretaget karakterisering af indholdet i 20 udvalgte bøger. Karakteriseringen består i at angive, hvilke af NCB’ens kompetenceelementer inden for metodeanvendelse, der er dækket af den pågældende bog. Hvor en kompetence er behandlet, angives endvidere sidetal samt hvor dybtgående behandlingen er. På den måde er det nemt med udgangspunkt i en given kompetence at afklare, hvor emnet er behandlet.

På foreningens website er både litteraturoversigt og den såkaldte litteraturin-

deksering frit tilgængeligt. For medlemmer af Dansk Projektledelse er der endvidere adgang til en database med artikler fra 24 udgaver af vores magasin Projektledelse.

IPMA Registrering® af uddannelser Har projektlederen brug for et kompetenceløft via deltagelse i en uddannelse i projektledelse desuden forvalter Dansk Projektledelse her i landet en registreringsordning, som er udviklet af IPMA International Project Management Association.

IPMA Registrering® går ud på, at mål og indhold af et uddannelsesforløb karakteriseres af arrangøren i forhold til NCB’ens kompetencer inden for metodeanvendelse og ledelsesadfærd. Siden er arrangørens angivelser af deltagernes muligheder for at udvikle kompetencer verificeret af to repræsentanter for Dansk Projektledelse.

Resultatet er en ”profil” af den pågældende uddannelse, der giver et hurtigt overblik over hvilke kompetencer der er prioriteret i det pågældende uddannelsesforløb – og hvilke der er nedtonet eller slet ikke behandlet. En gennemført selvvurdering ved brug af NCB’en, kan sammenlignes med uddannelsen for at vurdere, om der er tale om ”et godt match”.

Et registreret uddannelsesforløb kan benytte det viste logo. IPMA Registrering® er ikke udtryk for at en uddannelse er særlig velegnet som forberedelse til deltagelse i IPMA Certificering®. Men da begge ordninger refererer til de samme kompetenceelementer, er registreringen en hjælp til at finde ud af, hvilken uddannelse der netop vil kunne hjælpe dig på vej mod en certificering.

Næstformand: Hanne Dorthe Sørensen SCKK hds@sckk.dk Intern revisor: Lasse Made KMD lme@kmd.dk Niels Helbo Lego System A/S lniels.helbo@lego.com Jesper Platz Helles Dong jephe@dongenergy.dk Kjeld Omø Olsen Rambøll koo@ramboll.dk Martin Kaasgaard martin@kaasgaard.dk Direktør og programledere Morten Fangel Foreningsdirektør mf@danskprojektledelse.dk Helene Harild Arrangementskoordinator hh@danskprojektledelse.dk Stine Piilgaard Porner Nielsen Sociale medier og Forskningsformidling sppn@danskprojektledelse.dk John Thomsen Redaktør af ”Projektledelse” jt@danskprojektledelse.dk Djon Andersen Projektstyringsgruppen djon@dbmail.dk Jacob Primault Porteføljeledelsesgruppen Jacob.Primault@r-m.com

I Danmark har vi foreløbigt gennemført registrering af de syv uddannelser, der er vist i faktaboksen. På www.danskprojektledelse. dk finder du profilerne for disse uddannelser – sammen med en sammenfattende karakteristik.

Fælles for uddannelserne er, at de omfatter mere end 60 timers undervisning og praktisering. Registreringsordningen omfatter også kortere kurser – dem inviterer vi til at blive IPMA Registreret® fra andet halvår 2012.

Seminarer om brug af værktøjerne I Dansk Projektledelse holder vi halvdagsseminarer med træning i at bruge NCB’en til selvvurdering og til andre formål. Næste seminar holdes den 21. maj. Vi er også åbne for at holde det pågældende seminar internt i virksomheder for en gruppe af projektledere, der skal i gang med at selvvurdere kompetencer i projektledelse. [ ]

Mikkel Lundstrøm Værktøjer til kompetencevurdering ml@unikconsult.dk Allan Krüger-Jensen IPMA Registreringen ak@danskprojektledelse.dk REGIONALGRUPPER Rita Andersen Nordjylland ria@stofanet.dk Søren Gormsen Region Midtjylland sgor@favrskov.dk Martin Kaasgaard Region Vestjylland martin@kaasgaard.dk Klaus Gorm Jensen Fyn og Sydjylland kgj@lego.dk Àrni Jacobsen Færøerne arni@smj.fo 15

dansk projektledelse

Bedre projekter i fremtiden – det handler om ledelse

Årets Projektledere 2011 Dansk Projektledelse har udnævnt tre projektledere som Årets Certificerede Projektledere for 2011. Det foregik ved foreningens årlige Projektforum, der løb af stablen i København den 29. februar 2012.

De nominerede var: Niveau B • Susanne Hviid Jönsson, VP Securities • Dan Sletten, Spar Nord Bank • Kim Menko Lorenzen, Novo Nordisk Niveau C • Charlotte Holgersen, Flügger • James McMenamin, Vestas Nacelles A/S • Lasse Friis, JN Data Niveau D • Helena Peyron, Aalborg Kommune • Kit Leerhøj Haarbo, Topdanmark • Mikael Oddershede, Viborgegnens Erhvervsråd • Lisa Sterby, Region Hovedstaden • Anders Øye, DONG Energy • Bettina Foged Sørensen, Kastrup Andersen Tre projektledere blev hædret som Årets Certificerede Projektledere 2011: • Susanne Hviid Jönsson, VP Securities blev udnævnt som Årets Certificerede Seniorprojektleder Niveau B • Lasse Friis, JN Data blev udnævnt som Årets Certificerede Projektleder Niveau C • Mikael Oddershede, Viborgegnens Erhvervsråd blev udnævnt som Årets Certificerede i Projektledelse Niveau D

Årets Projektleder er en titel, der uddeles til tre ud af de over 500 projektledere, der i 2011 har opnået IPMA Certificering®. De tre udnævnte har i særlig grad udvist kompetence i projektledelse. De har demonstreret markante evner til at anvende viden og erfaring, samt udvist en adfærd, der fremmer vellykket gennemførelse af projekter.

Morten Fangel, leder af IPMA Certificeringe® i Danmark, udtaler: „Ingen af deltagerne på Projektforum var vist i tvivl om, at de udnævnte projektledere har udvist stor kompetence i projektledelse. Jeg er glad for, at vi med IPMA Certificering® kan bidrage til at højne niveauet for projektledelse i Danmark – og hylde de mennesker, der leverer en indsats udover det sædvanlige. Vi siger tillykke til de nominerede, som alle har gjort sig positivt bemærket og til Susanne Hviid Jönsson, Lasse Friis og Mikael Oddershede med udnævnelsen!”

Udvælgelsen af Årets Projektledere foregår ved, at op til 9 kandidater nomineres på de tre certificeringsniveauer af de medvirkende assessorer. Derefter bliver disse kandidater bedømt af en komité, der har fundet, at de ovenstående tre projektledere i særlig grad udviste kompetence i projektledelse.

Komitéen bestod af: Djon Lind Andersen – Atkins, Beth Tranberg – KMD, Poul Juel – ATP, Mads Hjortkjær – Topdanmark og Kjeld Vognsen – Post Danmark.

Lasse Friis, JN Data Niveau C

af Lasse Friis, JN Data A/S Når man ser tilbage på udviklingen inden for projektledelse de sidste 10 år, er der sket meget. IPMA og dermed Dansk Projektledelse tegner for en stor del af denne udvikling.

Vi må aldrig stoppe med at uddanne projektledere og virksomheder, der bruger projektformen. Der skal være projektlederuddannelser og certificeringer som IPMA, der afklarer, om der er teoretisk kunnen og ledelsesmæssig erfaring til stede hos projektlederen.

Den forsatte påvirkning af projektledere og virksomheder i retning af, at ledelseskompetencer er en forudsætning for succesfuld projektledelse, er det første skridt i retning af bedre projektledelse.

Antallet af certificeringer viser, at det går denne vej.

Har virksomheden først erkendt behovet for ledelsesmæssig faglighed hos projektlederne, opnås et kvalitetsløft ved at projektledere placeres hensigtsmæssigt i organisationen, og at de i tæt samarbejde med linjeledelsen, arbejder ud fra den samme information og i overensstemmelse med virksomhedens overordnede strategi.

Betragter virksomhederne projektledere som ledere, vil disse i højere grad udøve lederadfærd til gavn for projektarbejdet.

Bedre projektledelse kan opnås ved, at projektledere parallelt med færdigheder i metode og værktøj, også opnår færdigheder i, hvordan man arbejder med projektets vigtigste ingrediens: Projektdeltagerne.

For yderligere kommentarer, kontakt Morten Fangel, leder af IPMA Certificering® på tlf: 48241488 [ ]

Formand for certificeringens styregruppe Beth Tromberg, KMD, overrækker prisen til Michael Oddershede, Viborgegnens Rehvervsråd, Lasse Friis, JN Data og Susanne Hviid Jönsson, VP Securities, ved årets Projektforum.

16

02. 2012 projektledelse

dansk projektledelse

Bedre projektledelse – hvad forhindrer os i at gøre det? af Mikael Oddershede Artiklen er skrevet med afsæt i mine erfaringer fra offentlige erhvervsudviklingsprojekter. Artiklens overskrift var givet på forhånd – „Et bud på hvordan projektledelse kan gøres endnu bedre“.

Overskriften rejser spørgsmålet: Hvad forhindrer os i at udføre god projektledelse?

Med en baggrund fra erhvervsudviklingsprojekter, der befinder sig i et felt med mange interessenter, vil jeg i artiklen diskutere: Hvad kendetegner offentlige erhvervsudviklings projekter? Hvad betyder disse kendetegn? Og hvordan kan vi forbedre projektledelsen?

Baggrund Offentlige erhvervsudviklingsprojekter har tre kendetegn, der giver udfordringer i forbindelse med projektledelse: 1) Projektfinansieringen skal ofte findes i forskellige puljer fra stat, region og EU. 2) Projekterne tager ofte udgangspunkt i politiske ønsker.

3) Projekterne omfatter mange aktører og interessenter.

Konsekvenser

Mikael Oddershede, Viborgegnens Erhvervsråd, Niveau D.

Hvad betyder ovenstående så for mulighederne for at udføre god projektledelse?

• Ressourcer: Da projektfinansieringen ofte først kan findes til en „driftsfase“ af projektet, underprioriteres god projektforberedelse. De ressourcer, der afsættes, bruges til at lave en god ansøgning til den aktuelle pulje.

• Puljefokus: Da forskellige offentlige puljer har specifikke formål, vil projekterne ofte blive tilpasset den specifikke pulje.

Det får ofte den betydning, at projekternes fokus flyttes fra det egentlige behov de skulle løse, og i stedet bliver en øvelse i at hente midler ud af den specifikke pulje. Der bliver fokus på midler i stedet for formål. De mange interessenter betyder ofte, at godkendelse af projektansøgninger er en langvarig proces. Der er ofte forsinkelser, og projekterne kommer bagud allerede inden, de er begyndt.

• Manglende forberedelse: Da der ikke er garanti for, at der bevilges midler, betyder de to ovenstående punkter, at fokus ikke er på egentligt god projektforberedelse. Der laves ofte kun korte projektoplæg. Grundlæggende analyser af eksempelvis interessenter, behov og risici i projekterne behandles overfladisk grundet ressourcesituationen.

• Succes er givet på forhånd: Da projekterne ofte søger midler hjem i 2-3 års perioder, er en løbende projektevaluering med udgangspunkt i det oprindelige projektformål sjældent noget, der har konsekvenser.

Bevares der laves løbende evaluering, men når projekter først er igangsat og bevilliget, føres de ofte igennem. Blandt andet fordi det er hos de samme bevillingsgivere, det næste projekt skal hentes.

Lidt populært kan det siges, at det er vigtigere, at projektet undgår fejl og fiaskoer, end at det opnår succes.

Hvordan kan vi gøre projektledelse bedre?

Der er naturligvis stor forskel på, hvordan de forskellige aktører inden for offentlig erhvervsudvikling arbejder, men jeg vil dog

tillade mig at komme med nogle generelle bud på, hvordan projektledelsen kan forbedres inden for denne projekttype. En del grundvilkår i form af ressourcer og puljefokus står ikke til at ændre, men jeg vil slå til lyd for at flere ressourcer til en egentlig projektforberedelse vil gøre vilkårene nemmere for projektlederen.

Back to Basics • Fælles projektmodel: En fælles projektmodel vil give et fælles sprog og et fælles sæt værktøjer til at håndtere projekterne med. Det vil sikre en bedre projektopstart, men også sikre, at der på tværs af organisationen er en fælles forståelse for, hvad der skal til for at udføre god projektledelse.

• Fokus på mål: Mål er vigtige af to årsager – dels for at sikre, at projektet opfylder et reelt behov og ikke bliver et projekt for projektets skyld. Dels for at sikre målene er SMARTe – et projekt uden realiserbare målepunkter bliver hurtigt til et skib uden styrmand.

• Den gode businesscase: En god businesscase behøver ikke være et omfattende dokument, men bør dog kunne fungere som en tjekliste, der bl.a. kan sikre at projektforberedelsen lever op til en række minimumskrav i forhold til eksempelvis udarbejdelse af SMARTe målsætninger og risikoanalyser. Samtidig vil den gode businesscase kunne tages op af skuffen, når et projekt bevilliges og på denne måde sikre en god projektopstart.

Hvordan kan projektledelse gøres endnu bedre af Susanne Jönsson Der er en lang række forventninger til os projektledere, og forventningerne har været stigende igennem mange år. Vi skal have metode- og værktøjskassen i orden, og den skal hele tiden følge med udviklingen og være ajour. Vi skal hele tiden udnytte og samtidig udbygge vores erfaringer, og vi skal ikke mindst udvise den rette lederadfærd i enhver sammenhæng. Og hvordan kan projektledelse så gøres endnu bedre? Det er et komplekst spørgsmål, som det er svært at svare kort og entydigt på.

Det kan godt forventes, at vi projektledere har de rette værktøjer og metoder i ’projektlederrygsækken’, og at vi er i stand til at prioritere imellem dem og turde gå nye veje afhængig af aktuelt projekt og projektgruppe. Jeg mener, at det, der virkeliggør forskellen på en god projektleder og en virkelig god projektleder er, hvordan de evner og tør at bruge sig selv både som leder og som menneske. Det er dine lederevner, som virkelig har betydning for, om et projekt

fungerer. Mit bud på, hvordan vi opnår endnu bedre projektledelse, falder derfor inden for tre ’lederkompetencer’ – der alle har med adfærd at gøre: Vær proaktiv – altid • Vær forudseende så, rammerne for projektet hele tiden er klare for alle i og omkring projektet.

• Mød udfordringer tidligt og effektivt – det giver arbejdsro.

• Planlæg projektledelsen, følg op og korrigér.

• Kort sagt: ’Ryd banen – så projektdeltagerne har arbejdsro og kan koncentrere sig om deres opgaver’.

Gå selv forrest • Udvis engagement – det smitter. Alene ved eksemplets magt bidrager vi projektledere til engagement, fokusering og fremdrift i teamet.

• Vær det gode eksempel i enhver sammenhæng – vær nærværende, anerkendende og troværdig.

• Udvis fleksibilitet – det smitter også.

• Spred godt humør – det giver arbejdsglæde.

Gør som du siger og gør det hurtigt • Vær handlekraftig ved udfordringer og ting, som ikke virker. Tag fat og udsæt ikke nødvendige tiltag. Styr forventningerne.

• Vær lydhør og involverende.

• Vær villig til at tage chancer, og vær ikke bange for at fejle.

• Udvis tillid, og du vil modtage den fra dit team.

Vedvarende fokus på ovenstående tre lederkompetencer skaber grundlag for et velfungerende team og ikke bare en projektgruppe, hvilket igen øger mulighederne for at nå projektets mål. Det er mit bud på, hvordan projektledelse kan gøres endnu bedre.

Susanne Hviid Jönsson, VP Securities Niveau B

02.2012 projektledelse

17

dansk projektledelse

Certificering IPMA Certificering Niveau B – december 2011 Annette Jensen NNE Pharmaplan A/S Bent Markussen Bang & Olufsen Bodil Møller Nykredit Charlotte Kamp Christian Amandus Mortensen Movia Dan Sletten Spar Nord Bank A/S Erik Hove Arbejdsmarkedsstyrelsen Helle Gjerlev Nielsen KMD Henrik Lyppert NNE Pharmaplan A/S Kasper Severin Jensen Innova:Dev Kim Menko Lorenzen Novo Nordisk Leif Høgh Sørensen DONG Energy Power A/S Lone Munch Thorsen Udenrigsministeriet Mads Jacobsen DONG Energy Oil & Gas A/S Maja Dencker Alka Forsikring Martin Rasborg Bang & Olufsen Mikael Voldborg Alectia Peder Larsen Tresu A/S Sune Slemming Arla Foods Thomas Sandelius BRFkredit Torben Svanberg Nielsen B-K Medical IPMA Certificering Niveau B engelsk – december 2011 Andreas Holm Nokia Danmark A/S Claus Mortensen Nokia Danmark A/S Jean-Christophe Bouteiller Nokia Danmark A/S Jonathan Barker Vestas Wind Systems A/S Michael Urup Nokia Danmark A/S William Duffy Nokia Danmark A/S IPMA Certificering Niveau C – december 2011 Søren F. Stryhn FDC IPMA Certificering Niveau C engelsk – december 2011 Anja Schnuerer Vattenfall Europe Sales Anna Julia Andruszkiewicz Vestas Blades Bas van der Woude Vattenfall Dean Wilcox Vestas Technology UK Helle Lykkegaard Vestas Wind Systems A/S Henrik Daugaard Danfoss Henrik Vollmond Nokia Danmark A/S Jens Nicolaysen Nokia Danmark A/S Jesper Bruun Jensen Nokia Danmark A/S Jolanta Wroblewska Vestas Wind System A/S s Liang Jia Nokia Danmark A/S Martin Bäuerlein Vattenfall Europe

Information Services Martin Dewhirst Vestas Wind Systems A/S Michaela Subke Vattenfall Europe

Information Services Morten Saxbøl Nokia Danmark A/S Ralf Hopf Vattenfall Europe

Information Services Rocio Paz-Villa Winnie Larsen Nokia Danmark A/S Yang Yong Qiang Nokia Danmark A/S Yanjun Jakobsen Nokia Danmark A/S

PMA Certificering Niveau D – november 2011 Anders Junker Pedersen Region Sjælland Anders Rasmussen Københavns Kommune,

Økonomiforvaltningen Anders Thorsager Eltronic Anders Øye DONG Energy Ane Yde Skaksen DR Ann Christina Buhl Thomsen Københavns Kommune,

Koncernservice Anne Marie Eriksen Københavns Kommune,

Koncernservice Anne Marie Kodal Hillerød Hospital Ayoë Malmqvist FDC Bettina Foged Sørensen Kaastrup Andersen Birte Hansen DONG Energy Bjarke Pedersen Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen Bjarne F. Christensen Eltronic Carsten J. Andersen Post Danmark Charlotte Tange Beuschau KMD Dorte Chortsen Udenrigsministeriet Dorthe Olsen Hvidovre Hospital Elizabeth Andreasen KMD Esben Lundsgaard Haubjerg Siemens Wind Power Frank Trier Mikkelsen Københavns Kommune,

Økonomiforvaltningen Gitte Holm Hvidovre Hospital Gitte Oti Kock FDC Helle Thomasen Københavns Kommune Henriette Elmer Københavns Kommune Ivan Andresen Københavns Kommune,

Økonomiforvaltningen Jan Lund Svensson KMD Jan Madsen FDC Jesper Laub Danmarks Nationalbank Jon Lindecrona FDC Jonas Henriques Udenrigsministeriet Jørgen Imer Hillerød Hospital Kasper Thimgaard Københavns Kommune,

Center for Økonomi Kenneth Majlund Bach KMD Kenneth Tedaldi Jensen DSB Klaus Østrup Mortensen NRGi Rådgivning A/S Kaare Klit Johansen Københavns Energi Lars Nilsson Post Danmark A/S Lasse Dahl Flügger A/S Leif Rasmussen Lena Aagaard SKAT Linda Hougaard Bentsen KMD Lise Kamstrup Røssel Københavns Kommune Louise Johannsen Københavns Kommune,

Teknik og Miljøforvaltningen Louise Lind Københavns Kommune,

Økonomiforvaltningen Mads Dyssel Engel Schmidt Hammer Lassen Architects Mads Graversen Københavns Kommune Malene Buus Christensen Københavns Kommune,

Koncernservice Martin Krener Københavns Borgerservice Michael Christensen KMD – Odense

Michael Paag Transel Michael Randløv Mieke Bak Rasmussen Mikkel Dickenson Monica Holm Jensen

Morten Sunesen Niels Christiansen Nina Vasehus

Per Gidionsen Frisk

Pia Grundahl Pia Langvad

Pia Marie Omø Mehr Pia Søe Jensen Poul Nielsen Signe Dueholm Sonny Aarestrup Rasmussen Susanne Terkildsen

Søren Bo Nielsen Thomas Andersen Thomas Trøst Hansen

Thor Anders Dam Torben Larsen Ulla Madsen Lange Ulrik Kastrup

Uwe Eisenhut Veda Caliskan Polat Vuong Van Huynh

Winnie Quarshie Zubair Sabir

DONG Naturgas A/S Linak A/S NRGi Rådgivning A/S Danske Bank Københavns Kommune, Center for Økonomi Bang & Olufsen FDC Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen Københavns Kommune, Koncernservice FDC Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen KMD Hvidovre Hospital KMD Region Sjælland Region Syd – Sygehus Syd Københavns Kommune, Koncernservice Danisco A/S TDC Hosting A/S Forsknings- og Innovationsstyrelsen Københavns Borgerservice Silkeborg Data Region Sjælland Københavns Kommune, Center for Økonomi Siemens Wind Power KMD Københavns Kommune, Center for Økonomi Region Hovedstaden FDC

IPMA Certificering Niveau D – Engelsk – december 2011 Anne-Marie Saul-Rotne Schmidt Hammer Lassen

Architects Annette Wey Vattenfall Europe Information

Services GmbH Hannes Dillwitz Vattenfall Europe Information

Services GmbH Jose Alberto VigoSegura Vattenfall AB Katja Lehmann Vattenfall Europe Information

Services GmbH Leonard Robert Van Kooten DONG E&P A/S Nick Fabian Hauto Vattenfall Europe Information

Services GmbH Per-Eric Hjelm Vattenfall AB Peter Fagrell Vattenfall Business Services

Nordic AB Peter Ungvári Vattenfall Europe Information

Services GmbH Piotr Wielowinski Vattenfall Business Services

Poland

Forårets arrangementer Halvdagsseminar En tidsplan der holder Tirsdag den 17. april i Kolding Halvdagsseminar Modenhedsvurdering og porteføljeledelse Onsdag den 2. maj i København Konference Managing Projects Across Boundaries Torsdag den 10. maj i København Gå-hjem-møde Ledelse af ATP’s forandringsproces mod bedre projektledelse Torsdag den 10. maj i Hillerød Netværksarrangement Inspiration til dig som er IPMA Niveau B eller Niveau C Mandag den 14. maj i København

18

02. 2012 projektledelse

Halvdagsseminar Performancestyring – forandringsledelse sat i system Tirsdag den 15. maj i København

Konference Værdiskabelse i offentlige byggeog anlægsprojekter Onsdag den 13. juni i København

Halvdagsseminar Kompetenceudvikling for projektledere Mandag den 21. maj i København

Gå-hjem-møde Den dynamiske trekant – forandringer på tværs af organisationer Torsdag den 21. juni i Hillerød

Gå-hjem-møde Projekter i Statoil raffinaderiet i Kalundborg Tirsdag den 22. maj i Kalundborg Netværksarrangement Inspiration til satsning på bedre projektledelse Onsdag den 30. maj i Roskilde Halvdagsseminar Lean og visuel ledelse af organisationens projekter Torsdag den 31. maj i Aalborg

Orientering om IPMA Certificering 24. april, Vejle Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33, 7100 Vejle 23. maj, København Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Vi planlægger løbende arrangementer, så gå ind på www.danskprojektledelse.dk og følg med.

Du kan også scanne koden her og komme direkte til vores elektroniske arrangementskalender.

ajour nummer af projektledelse er temaet >I næste Værdiskabende projektledelse Bidrag til dette tema skal være ansvarshavende redaktør John Thomsen jt@danskprojektledelse.dk i hænde senest 15. maj 2012.

Boost dine præsentationer med Whiteboard Telling Du er projektleder og skal lede det ugentlige statusmøde. Du har forberedt din PowerPoint præsentation med masser af tal, bulletpoints og grafer, der underbygger de næste skridt i projektet.

Efter præsentationen er der flere projektmedarbejdere, der tydeligvis ikke har fanget budskabet. Hvad gik galt? Præsentationen var jo perfekt?

Sagen er den, at vi mennesker ikke er bygget til at huske lister og grafer – og det er således helt naturligt, at PowerPoint i sig selv ikke får et budskab igennem, uanset, hvor flotte graferne og lister og listerne er!

Whiteboard Telling metoden er en præsentationsteknik, der indeholder værktøjer til at bygge en levende og relevant historie, som folk kan huske.

Med disse værktøjer kan man gennem storytelling og moderne kommunikation sammensætte sine budskaber med en start, indhold og afslutning på en måde, så tilhørerne går fra mødet med budskabet i erindringen og inspirationen i kroppen.

Whiteboard Telling kan læres af alle. Find mere information om kurset på www.popforum.com, via mail på info@popforum.com eller telefon til Projekt & Program Forum på 45 88 12 16.

Konsulentvirksomheden

Mentorix ApS

har indgået partneraftale med Jesper Hansen, 46 år, og som tidligere har haft eget konsulentvirksomhed.

Jesper har en solid baggrund indenfor den finansielle sektor, den offentlige sektor samt produktionssektoren, hvor han har mere end 10 års erfaring indenfor projektledelse, portofølgeledelse og programledelse. Jesper har været ansvarlig for gennemførelse af store komplekse programmer de senere år, ligesom han har undervist blandt andet hos Teknologisk Institut i.

Jesper er certificeret IPMA-B, PRINCE2®, MSP® og Scrum Master. I Mentorix skal Jesper arbejde med projekt- og programledelse, og samtidig være med til at videreudvikle produktet Virtuel Classroom Training, som er virtuel undervisning.

Vil du videre som projektleder?

Så meld dig til orienteringsmøde om vores Uddannelse i Projektledelse 1+2&2+3, som giver unikke muligheder for at du opnår et nyt kompetenceløft – og får endnu mere ud af tidligere kurser om emnet. En rød tråd i uddannelsen er det selvvurderingsværktøj, som også benyttes ved IPMA Certificering®.

Fangel Consulting as · Sættedammen 4 · 3400 Hillerød Tlf. 4826 7877 · www.fangel.dk

Værdiskabelse i offentlige bygge- og anlægsprojekter Dansk Projektledelse og Ingeniøren vil på en konference d. 13. juni 2012 i IDA se nærmere på, hvordan man kan udvikle og optimere samarbejdet mellem politikere, bygherrer og leverandører til offentlige bygge- og anlægsprojekter. Man se på, hvordan vi bedst udnytter ressourcerne og tilfører mere værdi til projekterne gennem nye samarbejdsformer, ledelse og innovation.

I de kommende år investeres store summer indenfor jernbaner, broer og veje, sygehussektoren m.fl.. Hvordan sikrer vi os, at disse investeringer forvaltes på bedst mulig måde, og hvilke værktøjer skal vi tage i anvendelse? Hvilke krav vil fremover blive stillet til politikerne som beslutningstagere, bygherrerne som forvaltere og rådgivere og entreprenører som leverandører til byggeriet?

Konferencen henvender sig til politikere, ledende medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen og den offentlige sektor, og øvrige aktører, der ønsker indblik i de nyeste tendenser og udfordringer indenfor beslutningstagen og effektivisering af offentlige byggeprojekter netop nu.

Europæisk undersøgelse stiller skarpt på kommunikationsværktøjer Brugere har vurderet et værktøj til social projektledelse. Svarene giver interessante oplysninger om demografi, generel anvendelse af it- og kommunikationsværktøjer og stigende præference for at bruge email og sociale medier frem for telefon. Undersøgelsen er foretaget blandt brugere i Skandinavien, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Holland.

Undersøgelsen viser, at 70 pct. af brugere af det sociale online samarbejdsværktøj – er mænd, og at 4 ud af 10 er over 46 år.

Hvis man tror, at telefonen fortsat er det foretrukne kommunikationsmiddel i professionel sammenhæng, viser undersøgelsens resultater en anden trend: 78 pct. af de adspurgte projektmedarbejdere siger, at de foretrækker email frem for at kommunikere telefonisk.

Desuden fortæller 4 ud af 10 -brugere, at de anvender sociale medier på deres arbejdsplads, og 4 ud af 10 anfører, at de bruger de sociale medier til at kommunikere med deres kolleger.

28 pct. siger, at de anvender iPhones, 24 pct. Android og 10 pct. iPads, mens hele 80 pct. benytter sig af laptops.

Undersøgelsens resultater demonstrerer, at sociale medier kan have en positiv indflydelse på effektiviteten. Mere end 8 ud af 10 af de adspurgte projektmedarbejdere mener, at sociale medier gør dem langt mere effektive og forbedrer deres projektsamarbejde, mens flere end 6 ud af 10 (62 pct.) direkte anfører, at de sparer mellem 1 og 5 timer om ugen på at anvende sociale medier. Yderligere oplysninger kan fås hos Marketingchef Trine Maymann, trine.maymann@projectplace.dk

grafiske identitetsprogrammer magasin + bogdesign design af logo | bomærker layout · opgaver tryksagsstyring annafalcon.dk 02.2012 projektledelse

19

Onsdag 30. maj, Kursuscenter Østerport, København Ø

Årets projektdag 2012 Få nyeste viden og værktøjer inden for professionel projektledelse Lær af de bedste fra branchen

sammensæt dit eget program

Mød nogle af Danmarks dygtigste aktiver inden for projektledelse, og få Best Practice til direkte anvendelse i din hverdag.

Er du leder, projektdirektør eller projektleder, så er denne projektdag målrettet dig!

Lad dig inspirere af repræsentanter fra bl.a. Sticks’n’Sushi, CIMIC, Danske Bank, Welltec A/S, Steria, Tryg og Dansk Projektledelse.

Årets projektdag er sammensat af tre fællesindlæg, tre spor og tre cases.

Du kan læse mere om dine valgmuligheder på: www.lederne.dk/åretsprojektdag

Begejstring smitter – tag dine kolleger med Giv dig selv, dit lederskab og dine kolleger forårets bedste vitaminindsprøjtning.

pris Medlemmer af Lederne og Dansk Projektledelse: 2.795,- kr. ekskl. moms.

Andre: 2.995,- kr. ekskl. moms.

Inklusiv forplejning Gratis parkering Tilmelder I 4 personer samtidigt, betaler I kun for 3.

sådan tilmelder du dig Tilmeld dig direkte på www.lederne.dk/åretsprojektdag For personlig rådgivning kontakt venligst: Leif Sonne Chefkonsulent Tel. 3283 3423 lso@lederne.dk Eric H. Maillet Sales Manager Tel. 2075 9421 em@peakconsulting.dk

Udviklet af::

Onsdag 30. maj, Kursuscenter Østerport, København Ø OnsOn dag sd j, Ku O 30. rsus nag center Østerport, Københa sd O 3 ajm na ma , K sg0. d 3 su . a m vn Ø scenter Øster g0 3 j,ur K 0. am rs port, Københa aj,u K uursc r Østerp vn Ø suesncte o ente rt , r Øster København port, K Ø øbenha vn

Årets 2012 År ÅnyesÅret sogneprojektdag pr e oj r t Å ek s td e r p ag t r 2012 s o Få Få nyeste viden værktøjer inden for professionel projektledelse j e t p Få k vide r s t Fny og es vær å Fte d te o nåye err a inde ne p g j fork og ktøj prof nst essi 20ektl yvid viendven one eeste rk l proj 12edelse tø je o t r in govæ de d ideonvæ n j efod rk profesa g g vrk sione l pr2oj0ek ætø 1tle rkje 2 delse d for t tørjeinr dinen iong en foprropfessa ro0 je1 ktl2edelse rofessioel p2 Ø

www.åretsprojektdag.dk www. wwårets proje w.å ktdag www. .dk ret sp w wår wet sp g.d .åroj roptda k reek jero ktje ts da g. ktd adk g.dk • Lær hvordan du professionaliserer • nel proje Lær hvordan du profession dine projekter aliserer ktledels • Lærproje dine hvord kter an du professi e • din Læ onaliserer r roj e p hvor • Tag føring, styr processen og skab modenhed ek da ter n du • di Lne professio æ • r ro Tag fø p hvo i din projektorganisation ring, nalis styr jerd proce kta ssen og s er er er kab m n

d oden hed u d • profess inrin Tag fø i din e pktorg proje g, roje sty r pr roction ionalis kanisa te essen o • i d Tag ere g ska in fø • Få værktøjer til at levere resultater i en prorin b m r odenhed jek g,tor gar nis sty aties • i d onse proc Taing • Få væ omskiftelig verden gennem projekter rktøj fø p n ogtater rorier til at le vere je ng resul kt, or skab i en ga st modenhe ni y • omsk sa r i dær Få v p tio iftelig in p rocnnem n e projekter verd ktø en ge d e rojer til ss at je le k n ve torgan re res oult Få ski om • H• ør om trends og hvilke krav der stilles ate kar i væfte isation g s b m eno d rklig ve tøje n g r rde til en a ne m t l • Fåsk til fremtidens projektledere H• ør om pro ev om jekter enhed tren er væ ds og e rev der ift hvilk e kra eltø rk su ig lta stille v ertide ter i es jer • til fre Hør omom l an mtide nnem ns pr t ge ojekt skif tre le leder nds o e e projekter n ve telig g h re r vilk verd • ravsu til de Hør fre ltar s en gee k omt te tilles mide nsds tren pr nnere ktled em pro r i en ooje g hv • til H fr ilk ør em e kr je r omtid t en ds proojektle av derk ste tilles til frem rens g de h re vi lk tidens projek e krav der st tledere illes Sammensæt dit eget program Sammensæt dit eget am progr SVælg amme tonsæ indlæg blandt: t dit eg et ogr pr am SVælg • 3 am m faglige spor og to enindlæg sæt dit blandt

eget : p ro• gr am 3 forskellige cases e spor og SVæ • lg 3 am m faglig to sælæg ro t dit bla grenind : p egndt et am

• forsk ligeellige • cases 33 fag Væ or og lg to ind læ sp g bla ndt: • for • ske 33 fa Væ llig e c gl lg ase to inig e spor og s dlæ g blan dt: • • 3 3 f fo agrs ligke e cases e llig spor og • 3 for skellig e case s

Download brochuren på www.åretsprojektdag.dk