Mit Røde Kors bladet 2022 #2 by Røde Kors

MIT RØDE KORS

NUMMER 2/2022

Søren baner vej for integration

Fra Kyiv til København: Altid til Stede!

Udgiver: Røde Kors Blegdamsvej 27 Postboks 2600 2100 København Ø Tlf.: 35 25 92 00 info@rodekors.dk www.rødekors.dk Redaktion: Klaus Nørskov (ansv.) Anne Skovgaard (red.) Julie Bergstrand-Christensen Rasmus de Boer Maja-Cæcilie Glavind Gertrud Baun Nikolaj Kristian Carlsen Helle Bjerre Østergaard (design og layout)

I mine snart fem år som præsident for Røde Kors har jeg ikke oplevet så dramatiske begivenheder, som i de seneste måneder. Der er krig i Europa og myndighederne forventer, at 100.000 mennesker – måske flere – vil søge beskyttelse i Danmark, mens våbnene taler i Ukraine.

Forsidefoto: Peter Sørensen

Jeg har til gengæld flere gange i min tid i som vicepræsident og præsident oplevet, hvordan vi som hjælpeorganisation og bevægelse er i stand til at håndtere store samfundskriser. Det så jeg, både da flygtninge gik på motorvejene i 2015, og da Covid-19 ramte os i 2020. Dét oplever jeg også i den grad i disse måneder, og det gør mig stolt af at være en del af Røde Kors-bevægelsen.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Det er fantastisk at se, hvordan alle bidrager med afsæt i hvert deres område. Vores genbrugsbutikker har kastet sig ind i at hjælpe de mange flygtninge med tøj – mange har kun det med, som de går og står i. Vores integrationsfrivillige står parat til at hjælpe med at finde sig til rette i det danske samfund. Vores asylfrivillige arbejder langt udover, hvad man kan forlange, og frivillige på vores tryghedscentre slider og slæber for at tage godt imod de mange flygtninge, for bare at nævne nogle områder.

Oplag: 30.000 ISSN-nummer (offline): 2246-686X ISSN-nummer (online): 2246-6878 Mit Røde Kors udkommer fire gange om året og sendes til alle frivillige i Røde Kors. Artikler fra bladet kan frit gengives med angivelse af kilde. Meninger fremsat i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Røde Kors’ holdning. Redaktionen for dette nummer, inkl. info vedr. situationen i Ukraine, er afsluttet 22. april 2022. Meddelelser vedrørende adresseændringer bedes rettet til forenings- og medlemsservice: anbar@rodekors.dk

Røde Kors er den organisation som myndigheder og skiftende regeringer kan henvende sig til, når det virkelig brænder på, og vi er den organisation, som mange danskere henvender sig til, når de gerne vil engagere sig i at hjælpe, hvis kriser rammer os. Den rolle skal vi hele tiden udvikle, og vi har et virkelig godt udgangspunkt i vores stærke lokale struktur. ’Altid til stede’ er som bekendt vores løfte. Og det løfte kan vi kun give i kraft af vores fintmaskede lokale struktur. Det er jer frivillige – i København som i Kyiv, i Odense som i Odessa – som gør det muligt at være ’til stede’. For uanset hvor og hvornår en krise måtte ramme, så er der en Røde Korsfrivillig inden for rækkevidde. Det er en enorm styrke for en humanitær organisation, og noget vi i disse måneder ser meget klart afspejlet i praksis. I gør det fantastisk. Tak for jer!

Har du ikke adgang til mitrødekors.dk, send en mail til: frivillighotline@rodekors.dk Næste nummer af Mit Røde Kors udkommer september 2022.

Sven Bak-Jensen, præsident

TEMA

Flygtninge står ofte meget alene, når de ankommer til Danmark. Et stort netværk af frivillige spiller en afgørende forskel for, at de kan etablere nye sociale kontakter og skabe sig en ny hverdag i det lokalsamfund, de er ankommet til.

4 Altid til stede Ukrainske Mariia tager imod landsmænd i Tryghedszonen

16 Snapshot Et år med mere genbrugt og mindre nyindkøbt

6 Tema Frivillige baner vej for integration af flygtninge

18 Portræt Fodboldanfører Erik Sviatchenko stod bag rekord-indsamling

14 Internationalt fokus Røde Kors i fælles aktion for at hjælpe i Ukraine

20 Aktiviteter

Kurser den 3. september i Hjallerup og den 17. september i Frivillighuset

Kursus: Rekruttering af frivillige i Røde Kors Få redskaber og inspiration til at finde de rette frivillige. Med baggrund i Røde Kors’ rekrutteringsværktøj ’5 skridt til målrettet rekruttering’ laver du en plan for at rekruttere lige de frivillige, du søger. Så kan du sætte i gang, når du kommer hjem. Læs mere og tilmeld dig på mitrødekors.dk/kursusoversigt

ALTID TIL STEDE

“Jeg kunne ikke bare se nyhederne uden at gøre noget” Mariia Dubrova, som selv er fra Ukraine, modtager flygtede ukrainere i Tryghedszonen på Hovedbanegården. Det har sat mange følelser i gang. –Af Nikolaj Kristian Karlsen –

I Tryghedszonen står en lille gut og peger på en bamse og ler. Bamsen læner sig op ad væggen, hvor der også hænger børnetegninger. Overfor ligger en mand på en feltseng og hviler sig. Det er netop det, flere tusinde flygtninge har brugt lokalerne til de seneste måneder. Fået ro og tryghed, tanket op med juice og kaffe og fået svar på deres spørgsmål. Een af de frivillige, der står parat med hjælp, er 31-årige Mariia Dubrova: “Jeg kunne ikke sidde og ikke gøre noget og se på nyhederne og være ked af det. Derfor er jeg her. Vi hjælper med praktiske ting, veksler penge eller hæver kontanter, og tager

dem med til de tog, de skal med. Viser vej, hjælper med tasker og poser, alt efter hvad de har brug for.” Mariia er designer og har boet i Danmark i ca. otte år. Og hendes egen ukrainske baggrund har gjort det både hårdere og lettere at kapere mødet med de mange skæbner: “Det er både fysisk og psykisk hårdt at høre folks beretninger. Jeg kan ofte ikke sove, når jeg har haft en vagt og har hørt alle deres historier og set billeder fra deres telefoner, hvordan deres huse ser ud. Det er, som jeg tænker, det er mine forældres hus. Jeg tænker, hvordan bliver det for dem?” siger Mariia.

Omvendt er det et plus, at hun kan møde sine landsmænd på deres eget sprog: “Flygtningene fra Ukraine vil gerne tale deres sprog, og de fleste af de frivillige taler ikke ukrainsk eller russisk. Så dem der kommer venter hellere i kø på én, der taler ukrainsk, end at kunne tale med én, der taler engelsk. Jeg tror, de forstår mig bedre.” Mariia er én af flere hundrede frivillige, som blandt andet via hjælpenetværket Røde Kors Parat har bidraget til, at Tryghedszonen har kunnet holde døgnåbent: “Jeg er glad for at kunne hjælpe. Dem, der kommer her, er meget positive for vores hjælp.”

Mariann taler med 25 mennesker om ugen – Af Nikolaj Kristian Carlsen –

Mariann Sønderskov Ladefoged Petersen fra Nordborg på Als har fået månedens buket for sin store indsats i SnakSammen. Hun taler med ca. 25 mennesker om ugen. Da Mariann åbner døren, er det hendes to hunde der tager mod med glade hop på stedet og en godmodig gøen. “Jeg har været aktiv i SnakSammen siden juli 2020. Jeg fik hurtigt en at tale med, og det gav blod på tanden. Jeg snakker med alle mulige,” siger Mariann.

Kender du og så en, der ligesom M ariann fortjener en bu ket? Indstil dit fors lag på mitrødekors.d k

SnakSammen er en digital platform, hvor frivillige snakker med mennesker, der har brug for det. Den frivillige er med til at skabe glæde og pusterum i en hverdag, der måske er lidt trist og ensom. Hvis personen i den anden ende har svært ved at begynde samtalen, går Mariann i gang og begynder at spørge. “Så kører det som regel derfra. Jeg talte med en som havde været nedtrykt, men nu var kommet op igen. Hun havde fået tilbudt et fleksjob som mentor.” Hun nyder at hjælpe, og hun oplever at få gode samtaler med folk, som er ensomme, og som ellers ikke ville have talt med nogen den dag.

RINGE 100-års jubilæum for to frivillige Mor og søn har tilsammen fejret 100-års jubilæum som frivillige i Røde Kors Midtfyn. Inge er førstehjælpsinstruktør, samaritleder og næstformand, og sønnen Michael er samarit og har været medlem af samaritudvalget og foreningens bestyrelse. Hun har været frivillig i 60 år og han i 40.

GLOSTRUP Ny café åbnet for flygtninge Røde Kors Glostrup har åbnet en café for flygtninge fra Ukraine. Ninels søn, Daniel fik øje på en tøjkanin, som mindede ham om den han måtte efterlade i Ukraine. De frivillige sørgede for, at han kunne tage kaninen med til hans nye hjem.

ALLERØD Irina fra Ukraine hjælper på asylcentret På Asylcenter Sandholm bor Irina, og hun er god til at holde sig beskæftiget. Som uddannet børnepsykolog hjælper hun de andre familier på centret, og hun maler for at glemme krigen.

TEMA XXXXXXXX

Ljudmilla Honcar, der er flygtet fra Ukraine med to sønner, har med glæde taget imod cafetilbuddet.

Caféen er med til at åbne døren til Hvidovre Sociale caféer er et velafprøvet integrationstiltag, og flere afdelinger har de seneste måneder åbnet caféer ved ukrainernes ankomst. Også i Hvidovre, hvor aktivitetsleder Søren Naundrup Jensen er med til at udvikle caféen. – Af Anne Skovgaard. Foto Peter Sørensen –

Bløde sofagrupper, et computer-område og et legehjørne, fyldt med alt fra dukkehuse til bolde, afslører ikke, at rummet for kort tid siden var et lagerrum. Nu er bygningen i Filmbyen i Hvidovre, med kommunens hjælp, forvandlet til en hyggelig café. Flere gange om ugen summer det af

snak fra frivillige og ukrainere. “Der bliver grinet og snakket meget og vi kan mærke, at de, der har været her flere gange, begynder at føle sig hjemme. De laver selv kaffe og sætter service i opvaskemaskinen, fortæller Søren Naundrup Jensen, som er aktivitetsleder for caféen.

Ljudmilla Honcar er sammen med sine to sønner på 10 og 15 år flygtet fra det østlige Ukraine til Danmark og bor nu på det nærliggende vandrerhjem. Familien kommer hyppigt i caféen, hvor de blandt andet spiller kort, og drengene bruger de opstillede computere, fortæller hun.

TEMA FRIVILLIGE BANER VEJ FOR INTEGRATION

“Det er meget rart at komme her og møde folk fra Hvidovre. Her er hyggeligt, og så er der mere plads end i vores bolig på vandrerhjemmet, siger hun.”

Løbende udvikling Det er ikke tilfældigt, at caféen var det første tiltag, Røde Kors var med til at stable på benene, da godt 40 ukrainere nærmest fra dag til dag flyttede til kommunen. Det fortæller Birgitte Kæstel, som er formand for Hvidovre-afdelingen. “Vi ved fra tidligere integrationsindsatser, at noget af det vigtigste for nyankomne flygtninge er hurtigst muligt at kunne danne sociale netværk, både blandt dem selv og i det lokalsamfund, de er landet i. Det kan en café hjælpe med til, og her har vi haft et rigtig godt og hurtigt samarbejde med kommunen om at få den etableret,” siger Birgitte Kæstel. To gange om ugen er der frivillige i caféen, som besøges af mellem fem og 25 ukrainere hver gang. Efter et stort rykind i starten oplevede man nogle gange et dyk, som man har analyseret på ved hjælp af frivillige tolke, fortæller Søren Naundrup Jensen. “Vi fik blandt andet at vide, at nogle af ukrainerne ikke rigtig vidste, hvad de skulle bruge caféen til. Omvendt var vores tanke, at vi i startfasen først måtte finde ud af, hvad DE ønskede af os. Der har vist sig at være stor forskel på, hvor de er rent mentalt, alt efter hvilke krigsoplevelser de kommer fra. Mens det for nogle er fint og nok at slappe af over en kop kaffe og en snak, har andre brug for konkrete aktiviteter, både for børn og voksne. Så det udvikler vi løbende på og bliver klogere fra gang til gang.” Derfor har man taget en app i brug, som pt. benyttes af henved en tredjedel af ukrainerne. Via appen fortæller man på russisk løbende om aktiviteter i caféen og anden relevant info fra lokalområdet.

Døren står altid åben De frivillige har blandt andet stået for et velbesøgt påskearrangement med maling af æg, ligesom man har sat gang i en strikkegruppe og har afholdt en maleworkshop. Lokalerne er åbne alle hverdage, også når de Røde Kors-frivillige ikke er der. “Det er jo tanken fra kommunens side, at det skal være ukrainernes eget sted, hvor de kan mødes eller lave aftaler med folk fra lokalområdet. Vi er der på sidelinjen og hjælper til at få skabt nogle muligheder,” siger Søren Naundrup Jensen. Han giver som eksempel, at en ukrainsk kvinde meget gerne ville ride, og at han derfor tog kontakt til den lokale rideskole for at høre om mulighederne. I første omgang var alt optaget, men hurtigt efter kom en tilbagemelding om, at rideskolen ville stille heste og ridebane gratis til rådighed to gange for en gruppe ukrainere. “På samme måde har den lokale fodboldklub hurtigt inviteret en gruppe drenge og mødre ind til træning og noget, de kalder fodbold-fitness. Der er generelt en stor velvilje i lokalsamfundet, og den er vi med til at kanalisere videre som integrationsfrivillige,” siger Søren Naundrup Jensen.

formelt koble danske og ukrainske familier sammen skulle opstå senere,” siger Birgitte Kæstel. Hun er glad for, at 35 Hvidovre-borgere meldte sig gennem hjælpenetværket Røde Kors Parat til at støtte op om integrationsindsatsen for ukrainerne. Gruppen er nu opdelt i tolke, Venner Viser Vej-ressourcer og de café-frivillige, som Søren Naundrup Jensen er koordinator for. Han er selv en af de nye integrations-frivillige. “Det var de her meget voldsomme indslag på TV om angrebene, som vækkede noget i mig. Jeg tænkte – hvad kan JEG gøre. Så kom jeg i kontakt med Røde Kors, og så gik det stærkt derfra.” For ham gør det ikke nogen forskel som frivillig, hvor længe ukrainerne kommer til at blive. “Situationen er formentlig ikke den samme som med for eksempel syrerne. Men uanset hvad, så skal ukrainerne jo i gang med en hverdag her; de voksne søger job, børnene skal i skole og så videre. De skal integreres, og det vil jeg rigtig gerne bidrage til. Så måske er lektiehjælp i caféen noget af det næste, vi skal satse på at tilbyde?” slutter Søren.

Venner Viser Vej på stand-by Ved krainernes ankomst stod Hvidovreafdelingen i en temmelig hvilende tilstand i forhold til integrationsindsatser. Gennem Venner Viser Vej-projektet var der de foregående år etableret en del entil-en-kontakter til primært syriske familier, men de forbindelser passede stort set sig selv, fortæller formand Birgitte Kæstel: “Venner Viser Vej har ikke været det første, vi har satset på at udbygge i forhold til ukrainerne, da mange håber på, at de snart kan rejse hjem igen. Omvendt har vi værdifulde erfaringer fra frivilligindsatsen omkring syrerne, som vi kan trække på, hvis behovet for at opskalere og mere

Lokalafdelinger har fået nye frivillige gennem Røde Kors Parat I forbindelse med modtagelsen af flygtninge fra Ukraine har mange danskere meldt sig som frivillige i Røde Kors Parat. Når en lokalafdeling har brug for nye integrationsfrivillige, kan vi derfor kontakte parathjælperne i det specifikke lokalområde og høre, om de vil hjælpe. Det er der mange, som siger ja til – og dermed kan det altså være en effektiv måde at rekruttere på. Kontakt os via mitrødekors.dk/parat

TEMA FRIVILLIGE BANER VEJ FOR INTEGRATION

“Jeg vil gerne lære nogle danskere at kende” Roman Vernigora fra Ukraine håber, frivillige kan hjælpe ham med at lære om dansk mentalitet og det danske sprog. – Af Julie Bergstrand-Christensen . Foto Peter Sørensen –

Roman Vernigora er ved at ordne støt-

Roman Vernigora, 17 år. Kom fra Ukraine til Danmark i marts 2022.

tebenet på en cykel. Han har meldt sig som frivillig i cykelværkstedet på Modtagecenter Sandholm, nu hvor han alligevel bor her. “Jeg kan godt lide at hjælpe med cyklerne. Det hjælper mig, så jeg ikke er så stresset,” forklarer han på russisk. Egentlig taler Roman også et glimrende engelsk, men han er tryggest ved at formulere sig gennem den ukrainsk-russiske tolk, som er til stede i dag. Hjemme i Ukraine plejede Roman at tage på eventyr med sin cykel. Selv mener han, at han har tilbagelagt mere end 1.000 kilometer. Men han har aldrig forladt landet. Ikke før nu. Inden flugten boede 17-årige Roman i Kharkiv i det nordøstlige Ukraine tæt på den russiske grænse. En millionby, hvor han læste til bygningsarkitekt på teknisk skole, arbejdede og hang ud med sine venner. Så kom krigen, og efter fem dage flygtede Roman med sin mor. Først med tog til Polen, hvor de overnattede i en flygtningelejr. Derfra videre med en bus til Danmark. “Vi har ingen familie i Europa, så vi valgte Danmark, fordi det er langt væk fra Rusland.” Den første uge i Danmark var svær, fordi Roman og hans mor hele tiden talte om situationen i Ukraine. Anden uge blev det bedre, men tankerne kredser stadig om hjemlandet. “Jeg bekymrer mig meget om mine venner og familie, som stadig er i Kharkiv. Min far, min bedstemor og min onkel. Der bliver bombet hele tiden,” fortæller Roman.

Da vi møder Roman, har han har været i Danmark i to uger og han ved endnu ikke, hvor i landet han kommer til at bo, når han har fået asyl. Det bedste ville være, hvis det blev i nærheden af en større by, så han kunne komme til at læse igen.

Vil prøve at fortsætte det liv, jeg levede Lige nu er det vigtigste dog, at her er stille og roligt. Både Roman og hans mor føler, at de er sikre her i Danmark, men det er svært for ham at tænke for langt ud i fremtiden. “Jeg vil gerne se Østersøen og gå rundt på stranden. Jeg har aldrig været ved havet. Hvis krigen i Ukraine fortsætter i lang tid, så vil jeg gerne læse videre i Danmark og arbejde, prøve at fortsætte det liv, jeg levede,” forklarer han let tøvende. Da Roman og hans mor kom til Sandholm manglede de tøj, hvilket hurtigt blev løst. Han kan godt fornemme, at mange danskere er ivrige for at hjælpe, og han har også hørt en smule om forskellige frivilligtilbud. Det er dog en udfordring at pege på, hvad de helt konkrete behov bliver på længere sigt. “Jeg ved ikke, hvilken hjælp jeg får brug for. Først vil jeg nok gerne lære nogle danskere at kende, så jeg kan lære om den danske mentalitet. Det er jo første gang, at jeg er i Europa. Og så tror jeg også, at det er vigtigt at lære det danske sprog.” Roman retter på plastikhandskerne, vender den færdige cykel og overrækker den til en yngre ukrainsk dreng med et smil.

“Frank og Gurli er blevet vores familie” En venskabsfamilie gennem Venner Viser Vej har haft stor betydning for, hvordan Amrin Hannan og hendes familie er faldet til i Danmark. – Af Rasmus de Boer. Foto Michael Drost-Hansen –

Amrin Hannan var til eksamen på Aleppo Universitet, da hun kunne høre bomberne falde i byen. Hun var gravid og ventede sit andet barn, og derfor var beslutningen om at flygte fra Syrien pludselig ikke svær at tage. “Jeg ville ikke have, at mit barn blev født i et land med krig,” fortæller hun. Amrin kom til Danmark med sin mand og barn i 2014, og de første par år i Danmark var præget af ensomhed. “Vi boede pludselig i et nyt land i nye omgivelser, og jeg havde ikke kontakt til nogen danskere. Og så savnede jeg min familie i Syrien meget.” Selvom det var svært at falde til, kastede Amrin sig ud i opgaven med at prøve at falde til. Hun startede på sprogkursus for at lære dansk, og da hun havde bestået danskprøven, gik hun i gang med et forberedelseskursus for flygtninge, så hun kunne fortsætte sin uddannelse i Danmark. Ved siden af kurser og danskundervisning meldte Amrin sig som frivillig i en af Røde Kors’ genbrugsbutikker. Det kom der noget godt ud af. “Det har hjulpet meget med mit sprog. Det gør, at jeg ikke længere er for genert til at tale dansk til andre mennesker og at mit sprog bliver bedre og bedre. Det handler om at få brugt sproget.”

En venskabsfamilie fik stor betydning Sprog-træning var ikke det eneste, genbrugsbutikken havde at tilbyde. For en dag kom en kunde ind i butikken og foreslog,

at Amrin kunne få kontakt til en venskabsfamilie gennem Venner Viser Vej, og at det mere konkret kunne være Frank og hans kone Gurli. Amrin takkede ja, og det er en kontakt, der har båret stor frugt: “De hjælper, hvis vi har brug for noget hjælp med kommunen. Hvis der nogen ting, jeg skal læse, som jeg ikke forstår, så hjælper Frank, og han retter også, hvis jeg skal skrive noget. Da jeg var gravid, ringede Gurli tit til mig og spurgte, hvordan det gik, og om jeg havde brug for hjælp.” Frank og Gurli har været venskabsfamilie for Amrins familie lige siden, og båndet mellem dem er kun blevet stærkere med årene: “Frank og Gurli er blevet vores familie, og vi har alle glæde af dem, både min mand og mine børn. Jeg har også fået venner i genbrugsbutikken og i min skole, efter mit danske er blevet bedre.” I dag har Amrin boet i Danmark i otte år og har lige født sit tredje barn. Når hun ikke er på barsel, læser hun til tandklinikassistent i Herning, og for en måneds tid siden købte familien også hus, hvor der er plads til den voksende flok. Amrin har tilmed overskud til at hjælpe andre flygtningemødre. Under corona-pandemien

hjalp hun bl.a. mødre med at bruge skoleintrasystemet Aula, så de nemmere kunne kommunikere med børnenes lærere.

Amrin Hannan, 34 år. Kom fra Syrien til Danmark i 2014.

TEMA FRIVILLIGE BANER VEJ FOR INTEGRATION

“I madlavningsklubben taler vi kun dansk” For otte år siden kom Alexander Hayle Kahsay til Danmark fra Eritrea. I dag drøfter han politik på dansk med de frivillige i madlavningsklubben. – Af Rasmus de Boer. Foto Michael Drost-Hansen –

Hver anden onsdag mødes Alexander

Alexander Hayle Kahsay, 33 år. Kom fra Eritrea til Danmark i 2014.

Hayle Kahsay og tre andre eritreiske flygtninge med tre frivillige i Tønder og laver mad. Opskrifterne er danske, eritreiske eller noget helt tredje. Men madlavningsklubben, som frivillige fra Røde Kors står for, handler faktisk slet ikke om mad. “Vores fokus er sproget. Det primære fokus er, at vi skal tale dansk – og det er meget forbudt at tale tigrinya,” fortæller Alexander og griner. Tigrinya er det mest talte sprog i Eritrea. For otte år siden flygtede han fra landet, som i høj grad er præget af tvungen værnepligt og risiko for forfølgelse, hvis man siger fra. Da Alexander kom til Danmark, var det usikkert, om han kunne blive i landet, men i dag har han fået permanent opholdstilladelse. For ham har madlavningsklubben været én af de essentielle aktiviteter, der har bidraget til hans integration. “Man lærer noget på sprogskolen, men når man så kommer hjem, taler man tigrinya igen. Hvis man arbejder på fabrik, som tre af mine venner gør, så taler man ikke så meget med sine kolleger. Men når vi mødes i madlavningsklubben, så har vi næsten tre timer, hvor vi kun taler dansk.” Og selvom man skulle tro, at det at skulle identificere ingredienser på et andet sprog var svært nok i forvejen, handler samtalerne sjældent om madlavningen. “De frivillige er jurister og advokater. Derfor taler vi meget om politik, lovgivning og generelt meget forskellige

ting. Det er meget spændende. Vi rejser verden rundt i løbet af tre timer!”

Røde Kors-frivillige var med fra starten Madlavningsklubben er ikke den eneste aktivitet, som Alexander har deltaget i. Allerede på det nu nedlukkede modtagecenter i Auderød, som tog imod ham i 2014, blev han tilbudt frivilligt arbejde i en af Røde Kors’ genbrugsbutikker. Da han senere flyttede videre til et opholdscenter i Ranum, gjorde Røde Kors-frivillige også en forskel: “Hvis der var håndbold- eller fodboldkampe i nærheden, inviterede de frivillige os ind for at se dem. Det var så vigtigt, at der var nogen, der gad snakke med en.” Da Alexander fik sin midlertidige opholdstilladelse, flyttede han til Tønder kommune, hvor han blandt andet blev sat i kontakt med Lis, der var aktivitetsleder for integration i Røde Kors’ Tønder-afdeling. “Lis hjalp med mange ting. Hun hjalp med at læse og lave lektier, og så hjalp hun mig med at tale dansk – det var det vigtigste. Jeg taler faktisk stadig med hende den dag i dag. Mine børn kalder hende deres bedstemor.” Alexander bor stadigvæk i Tønder med sin kone og to børn, og familien har ikke har planer om at flytte. Han er faldet godt til i Danmark, og det er ikke mindst Røde Kors’ frivilliges fortjeneste, siger han. “De har betydet meget. At ankomme til Danmark var lidt ligesom at komme til et hus uden at have nøglen. Uden den kan man ikke komme ind. De frivillige var nøglen til min integration.”

“De frivillige gør mig stærkere” Zarmina Mangal klarer dagligdagen for sig og sine tre børn med god støtte fra frivillige. Men vejen dertil har været bumpet. – Af Julie Bergstrand-Christensen. Foto Peter Sørensen –

Livet har slået nogle kolbøtter for Zarmina

bakken’,” råber hun og ler. ”Jeg har heller ikke ondt i kroppen som før, for nu bevæger jeg mig mere. Og har tabt 13 kilo.” Men det er ikke kun praktiske ting, Zarmina får støtte til. På femårs-dagen for hendes mands død kom hun i caféen og var ked af det. Hun og børnene savnede deres mand og far. “De kunne se det på mig, så Anny og jeg satte os og talte. Og hun kom hjem til mig bagefter. Det hjælper så meget, når de taler med mig og mine børn. Så falder vi til ro.” Talebans fremmarch i Afghanistan får også Zarmina til at frygte for sin familie. Det er svært, fordi hun ikke kan gøre noget for dem. Men en snak med de frivillige får hende til at føle sig stærkere igen, fortæller hun. Støtten fra de frivillige er i høj grad med til, at Zarmina i dag klarer alt selv og har fået job i en børnehave. “Det var et andet liv før. Da min mand Jeg kan altid ringe blev dårlig, måtte min nabo ringe til Hun er særligt tilknyttet to af Kvindecaféens ambulancen, og jeg forstod ikke, hvad frivillige, Anny og Solveig, som hun taler sygeplejersken sagde. Nu ringer jeg selv til med flere gange om ugen. De kommer også både læge og børnehave, hvis jeg har brug på besøg. for det.” “Jeg kan altid ringe til Anny. Hun er dygtig På sit forståelige dansk giver hun tre råd til at forklare ting til mine børn og mig på en til frivillige, der møder folk som hende. stille og rolig måde.” “Det er vigtigt at være tålmodig og forDet kan være vigtige e-mails eller beklare stille og roligt. Overblik er også godt skeder i e-boks eller Aula. Men de frivillige – at nogle ser dine udfordringer og hjælper i Kvindecaféen har også haft til opgave at med fx lektier eller cykling. Og så er det tøjle Zarminas fartglæde. virkelig vigtigt med bestemte og stædige “De har lært mig at cykle. Men jeg vil frivillige, der hjælper én med at holde gerne lære hurtigt, så nogle gange råber de: fast,” slutter Zarmina. ’Stoooop Zarmina, ikke så hurtigt ned ad Mangal. Hendes mand flygtede, og hun blev senere familiesammenført med ham og stiftede familie. Senere mistede hun sin mand og far til de tre små børn, som hun derefter stod alene tilbage med. Det er 13 år siden, Zarmina forlod Afghanistan. Livet i Danmark var ensomt. Hun talte ikke dansk og kendte ingen, men hun fik hurtigt travlt med at passe børnene, og fik også nogle få venner. I november 2016 døde hendes mand efter længere tids sygdom. Zarmina var dybt afhængig af hjælp, og en veninde sendte hende i retning af Kvindecaféen i Røde Kors Furesø. Det blev hendes faste holdepunkt. Og er det endnu. “Torsdag træner jeg med en frivillig – vi læser, skriver og laver lektier fra mit sprogkursus. Om søndagen er børnene med, så de frivillige kan se på deres lektier, fortæller Zarmina.”

Zarmina Mangal, 42 år. Kom fra Afghanistan til Danmark i 2008

TEMA FRIVILLIGE BANER VEJ FOR INTEGRATION

INTEGRATIONSARBEJDET er et vindue til verdens katastrofer Røde Kors’ arbejde med flygtninge og migranter i Danmark ændrer sig konstant. Det afspejler krige og konflikter ude i verden, og samtidig skal indsatsen løbende tilpasses politiske ændringer. – Af Julie Bergstrand-Christensen –

Flygtningekrisen var skelsættende

Mange danskere så forfærdede til, da der udbrød krig i Ukraine. Og samtidig begyndte spørgsmålene at melde sig hos Røde Kors’ integrationsfrivillige. Kommer der flygtninge til Danmark? Hvornår kommer de? Hvordan tager vi bedst muligt imod dem? På landskontoret fik fagkonsulenterne på flygtningeområdet travlt med at koordinere med myndigheder, lokalafdelinger og samarbejdspartnere. “Det er et godt eksempel på, at vores arbejde med integration i Danmark hænger direkte sammen med de katastrofer og krige, der udspiller sig i verden. Vi så det med Syrien, med evakueringen fra Afghanistan og med Ukraine. Man kan sige, at vi kommer ind i billedet ganske kort efter katastrofen, når folk skal finde fodfæste i et helt nyt land.” Sådan forklarer Niels Svankjær Christiansen, som er leder af migrations – og flygtningesektionen hos Røde Kors.

Integrationsaktiviteterne opstod hos Røde Kors’ lokalafdelinger gennem 1990’erne. Aktiviteter som udflugter, sociale caféer og sprogtræning blomstrede frem. Men det var flygtningekrisen i 2015, der blev skelsættende for integrationsarbejdet. “Der fik vi virkelig vind under sejlene. Det udløste et bredt folkeligt engagement i flygtningeområdet, at der gik flygtninge på motorvejene. På ganske kort tid fordoblede vi antallet af integrationsindsatser, både i forhold til aktiviteter og frivillige,” forklarer Niels Svankjær Christiansen. Antallet af aktiviteter var begyndt at stige støt i årene 2013-14, fordi flere uledsagede børn kom til Danmark end tidligere. Stigningen tog for alvor fart, da Røde Kors under flygtningekrisen opskalerede en populær og veldokumenteret aktivitet, nemlig tilbuddet om at blive matchet med en frivillig. “Venner Viser Vej” blev navnet på det nationale tilbud, og i tæt samarbejde med DRC Dansk Flygtningehjælp lovede Røde Kors en frivillig ven til alle flygtninge, der ville have det. “Flygtningekrisen betød, at vi for alvor styrkede vores nuværende lokale samarbejde med DRC Dansk Flygtningehjælp. Og

6.700

deltog i vores integrationsindsatser I 2021

det var også her, at det offentlige virkelig fik blik for de ressourcer og den værdi, der ligger i at have civilsamfundet med i modtagelsen af flygtninge. Det betød et langt stærkere samarbejde med kommunerne, som vi stadig har i dag,” siger Niels Svankjær Christiansen.

Lokalafdelingerne er “first responders” Antallet og bredden af aktiviteter på integrationsområdet er fortsat højt. Det samme gælder samarbejdet med kommuner og lokale partnere. Afsættet er altid de lokale behov, som hænger sammen med den gældende lovgivning på området – et område, der er udsat for mange politiske ændringer. “Mange af de ændringer, der sker på flygtningeområdet, giver et direkte behov hos de flygtninge, vi møder i aktiviteterne. Da man ønskede, at flere flygtninge skulle rejse hjem, når de ikke længere havde et behov for beskyttelse i Danmark, var der rigtig mange, som henvendte sig for at få hjælp. Det betød, at vi i dag har et langt stærkere fokus på vejledning,” fortæller Niels Svankjær Christiansen. Beskæftigelse er også noget, som fylder meget i integrationsaktiviteterne i dag. Både direkte i form af støtte til jobsøgning,

1.958 var frivillige i den frivillige integrationsindsats I 2021

men også indirekte gennem sprogtræning og vejledning i forhold til rettigheder, muligheder og pligter på arbejdsmarkedet. “Man kan jo sige, at lokalafdelingerne er Røde Kors i Danmarks “first responders” i forhold til lokale behov og handlemuligheder. Integrationsindsatsen, som vi kender den i dag, er vokset ud af aktiviteter, der er skabt i afdelingerne. Det er caféer og venskabsfamilier gode eksempler på,” siger Niels Svankjær Christiansen.

Et komplekst område Med krigen i Ukraine åbnes mange steder nye aktiviteter for at imødekomme behovene fra det stigende antal flygtninge – men samtidig skal afdelingerne rumme flygtninge fra for eksempel Afghanistan, Syrien og Eritrea, der allerede var en del af aktiviteterne. “Det er i forvejen et komplekst område, og nu har vi på under et år set to særlove for bestemte grupper af flygtninge fra Ukraine og Afghanistan. Vi må forvente, at det ikke bliver nemmere og mere over skueligt fremadrettet, og derfor er det utroligt vigtigt, at vi bliver ved med at gå klogt ind i, hvad vores rolle er. Altså, hvordan hjælper vi bedst, og skal vi eventuelt gøre det sammen med andre,” fortæller Niels Svankjær Christiansen. Effekten af den frivillige rolle er efterhånden veldokumenteret, men på grund af den konstante forandring på området kræver det også en vis fleksibilitet og robusthed. “Det er klart, at integrationsarbejdet kan være hårdt og kræver stor rummelighed. Men det giver også en mulighed for at lære noget om en del af verden, som man måske ellers ikke har adgang til, møde nogle spændende mennesker og yde en helt uvurderlig støtte,” slutter Niels Svankjær Christiansen.

lokalafdelinger havde integrationsaktiviteter I 2021

EN VIFTE AF AKTIVITETER GUIDER FLYGTNINGE IND I SAMFUNDET

FÆLLESSKAB Ferielejre, sociale caféer, kvindegrupper og aktiviteter for børn er med til at understøtte og udvikle gode fællesskaber i lokalsamfundet.

STØTTE TIL JOB OG UDDANNELSE Frivillige hjælper med afklaring af uddannelses- og jobmuligheder, sparring på ansøgninger, støtte til at fastholde job og forstå kulturen på en dansk arbejdsplads osv.

SPROGTRÆNING

HVERDAGSMESTRING

Lektiecaféer og forskellige sprogtræningstilbud styrker børn og voksnes danskkundskaber, hvilket kan bane vejen for uddannelse og job. Hjælpen tilbydes i fysiske caféer og via det online tilbud Sprogland.

En række tilbud og frivillig støtte bakker om at skabe en hverdag i Danmark. For eksempel cykeltræning eller hjælp til at forstå samarbejdet med skolen.

NETVÆRK

VEJLEDNING

Gennem ’Venner Viser Vej’ tilbydes en frivillig ven eller venskabsfamilie, som skaber netværk og giver individuel hjælp og støtte – lige fra sprogtræning til snak om skolehjem-samarbejde eller hjælp til jobsøgning.

Frivillige vejleder om rettigheder, pligter og muligheder og sørger for at henvise til professionel rådgivning, hvis nødvendigt – det kan for eksempel være i forbindelse med beskæftigelse, familiesammenføring eller opholdstilladelse.

KONTAKT MED SAVNEDE FAMILIEMEDLEMMER

PARAT HJÆLPELINJE

Røde Kors’ Eftersøgningstjeneste arbejder for at genetablere kontakt mellem familiemedlemmer, som er blevet adskilt på grund af krige og katastrofer. Eftersøgningen sker gennem et internationalt netværk.

Gennem den telefoniske hjælpelinje kan flygtninge få hjælp til akutte praktiske opgaver, samt få overblik over Røde Kors’ lokale aktiviteter. Henvendelser besvares på flere sprog.

INTERNATIONALT FOKUS

POLSK RØDE KORS Modtager og hjælper mennesker på flugt.

HELE RØDE KORS I AKTION FOR UKRAINE

Da krigen i Ukraine bryder ud, står Røde Kors overfor en historisk stor opgave med at få nødhjælp frem til mange millioner mennesker. Hele Røde Kors-bevægelsen på tværs af lande og selskaber samarbejder for at hjælpe ofrene i krigen.

SLOVAKISK RØDE KORS Modtager og hjælper mennesker på flugt.

Røde Kors i Danmarks tilstedeværelse i Ukraine I 2014 indgik Røde Kors i Danmark et partnerskab med Ukrainsk Røde Kors, og arbejder i den nuværende krise tæt sammen om at få nødhjælp frem. Da Røde Kors i Danmark allerede var til stede i Ukraine ved krigens udbrud, blev Røde Kors i Danmark den ledende aktør for en ud af tre forsyningslinjer. Røde Kors i Danmark har delegater indenfor katastrofekoordinering, logistik og psykisk førstehjælp i Ukraine. De psykosociale supportdelegater underviser frivillige i psykisk førstehjælp, så de kan give støtte til ramte medborgere samt tage vare på deres eget psykiske helbred.

SÅDAN KOMMER NØDHJÆLPEN FREM I FORSYNINGS LINJERNE

1. BEHOVET AFDÆKKES Ukrainsk Røde Kors melder nødhjælpsbehov til lagrene. På den måde får man at vide, hvad der er brug for og hvor.

UNGARSK RØDE KORS Modtager og hjælper mennesker på flugt.

NØDHJÆLP Røde kors-selskaber fra hele verden sender donationer og nødhjælp.

2. NØDHJÆLPEN FREMSKAFFES Lagrene modtager dels nødhjælp fra Røde Kors-selskaber i hele verden, og køber dels ind globalt. Nødhjælpen består bl.a. af mad, tæpper, sovesæt, hygiejnepakker, simkort, medicin og lægeudstyr.

RUSSISK RØDE KORS Modtager og hjælper mennesker på flugt.

IFRC (Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber) samarbejder med ICRC og nationale selskaber ved katastrofer og konflikter. IFRC er ledende aktør for to forsyningslinjer.

KYIV UKRAINSK RØDE KORS Frivillige i 210 lokale Røde Kors-afdelinger deler nødhjælp ud og yder krisehjælp til befolkningen.

RØDE KORS I DANMARK Er ledende aktør for en forsyningslinje.

MOLDOVA RØDE KORS Modtager og hjælper mennesker på flugt.

RUMÆNSK RØDE KORS Modtager og hjælper mennesker på flugt.

ICRC (Den Internationale Røde Kors Komité) beskytter og yder livsreddende lægehjælp til ofre for væbnede konflikter. Har unikt mandat til bl.a. at forhandle passage med krigens parter, så ofre kan evakueres og nødhjælp nå frem.

3. NØDHJÆLPEN ANKOMMER

4. NØDHJÆLPEN DISTRIBUERES

5. FRIVILLIGE DELER NØDHJÆLPEN UD

Nødhjælpen ankommer til centrallagre i enten Rumænien, Slovakiet eller Polen. Her bliver den pakket og klargjort og sendes over grænsen til lagrene i Ukraine.

Nødhjælpen lastes og fragtes ud i landet af lokale lastbiler, toge og Røde Kors’ lastbiler.

Nødhjælpen ankommer til lokalafdelingerne samt lokale myndigheder, hvor frivillige deler den ud til den krigsramte befolkning. Hele forsyningslinjen er afhængig af, at der er sikker passage for transporten af nødhjælp.

SNAPSHOT

ET ÅR

I GENBRUGETS TEGN Køb mindre nyt og mere brugt til gavn for både pengepungen, klimaet og hjælpearbejdet. Det er visionen bag kampagnen “Et år med genbrug” hvor en række danskere tager udfordringen op med at købe genbrug gennem året – det være sig tøj, møbler eller køkkenudstyr.

Deltagerne bestemmer selv, hvor meget de vil købe genbrugt, og på Røde Kors Genbrugs kanaler på Instagram og Facebook kan man løbende følge deres egne billeder, erfaringer og gode køb. Her er fire af deltagerne i genbrugsfund:

Anja Aarestrup, Slagelse “Jeg elsker at finde gode genbrugsfund. Jeg mener, at vi skal væk fra en "brug og smid væk" kultur og lære at bruge ting længere, reparere osv., som man gjorde i gamle dage.”

Elizabeth Høirup Jørgensen, Frederiksberg “Jeg elsker at være kreativ og kan godt bruge mange timer ved symaskinen og på andre krea-projekter. Derfor søger jeg typisk mod krea- og tekstilafdelingen først. Og bagefter går jeg videre mod tøjstativerne.”

Louise Weiss, Herlev “Jeg går op i miljøet og ved, hvor stor en belastning tøjindustrien er. Det har jeg gjort som en mission for mig selv at prøve at bekæmpe, selvom mit bidrag er lille i det store billede. ”

Maria Oltherbech, Tjørring “Jeg har det meste af mit liv levet med genbrug både tøj og i mit hjem. Jeg er meget kreativ med genbrug, og igennem mine mange besøg i genbrugsbutikker finder jeg de fleste ting, som indgår i kreative projekter.”

Anders: Danskernes foretrukne nødhjælpsorganisation Halvdelen af de penge danske borgere og

Sæt fokus på krigens regler Med virtual reality (VR)-oplevelsen ‘Sense of War’ kan din afdeling sætte fokus på krigens regler. Sense of War er optaget i 2021 i det krigshærgede østlige Ukraine, hvor der siden 2014 har været væbnet konflikt. Sense of War er en kort, 360 graders film på ca. 6 minutter, hvor man møder en række ukrainere i forskellige aldre og livssituationer. De har det til fælles, at de bor tæt på frontlinjen i konflikten, i den ukrainske østlige Donbass-region. I VR ser og hører man deres rørende fortællinger om, hvordan konflikten har påvirket deres liv, og lærer derigennem om krigens regler – den internationale humanitære folkeret. Med VR-udstyret følger scenografiske elementer som roll-ups, gulvtæppe og nogle murbroklignende kasser til at sidde på. Det er med til at give en følelse af, at man virkelig er til stede der, hvor handlingen udspiller sig. Hvis du vil booke virtual reality-oplevelsen, så skriv til: senseofwar@rodekors.dk

virksomheder har givet til ofrene for krigen i Ukraine, har de givet til Røde Kors. Det er en stor tillidserklæring, og vi er både stolte og ydmyge. Vi har fået de mange penge, fordi danskerne har tillid til, at vi kan omsætte dem til konkret hjælp til mennesker i nød. Efter to besøg i Ukraine i løbet af krigens første to måneder kan jeg med stor tilfredshed melde, at det kan vi. Hver dag flyder nødhjælpen gennem vores lagre i det sydvestlige Ukraine. Derfra bringer lastbiler og tog den ud til de fjerneste afkroge af landet. Vores dygtige nødhjælpseksperter håndterer enorme mængder af varer. I samarbejde med Ukrainsk Røde Kors identificerer de behov og sender nødhjælp derhen, hvor der er brug for den. Der bliver brug for hjælp i Ukraine meget længe. Vi har lagt et budget, som siger, at vi i løbet af de kommende 18 måneder skal bruge over 600 millioner kroner. Og vi får brug for mere end det. Netop i kraft af vores mangeårige samarbejde med Ukrainsk Røde Kors og deres tilstedeværelse overalt i landet har vi hurtigt kunne sætte nødhjælpsarbejdet på skinner. Røde Kors’ lokale struktur har endnu engang bevist sin styrke, når det virkelig brænder på. Anders Ladekarl er generalsekretær i Røde Kors

PORTRÆT ERIK SVIATCHENKO

JEG FØLTE EN NATURLIG PLIGT TIL AT HJÆLPE Med Ukraine i blodet og en halvbror, som bor der, måtte fodboldanfører Erik Sviatchenko gøre noget. I en hektisk fodboldhverdag skulle han lige finde sin egen måde. Han havde dog ikke forventet at slå en rekord. – Af Gertrud Baun. Foto Jasper Carlberg –

Det var ikke en mulighed for Erik Sviatchenko at se passivt til, da der udbrød krig i Ukraine. Alene i hans efternavn er to indlysende grunde til at hjælpe ofrene for krigen. Den første er, at han som anfører for FC Midtjylland har gjort det til et kendt fodboldnavn og derfor har en stemme. Den anden er, at både han og navnet har stærke rødder i Ukraine. Begge Eriks forældre er derfra og hans halvbror bor der. “Med min personlige relation til Ukraine og et solidt netværk følte jeg en naturlig pligt til at hjælpe. Jeg skulle bare finde ud af hvordan.” Eriks travle fodboldliv gjorde det hverken muligt at hente flygtninge eller melde sig som frivillig. Så opstod ideen om en indsamling, og en ven anbefalede ham at kontakte Røde Kors.

Rørende støtte “Her fik jeg hjælp til at oprette en digital indsamling og skrev på Instagram, at jeg håbede at indsamle 50.000 kroner. Mit hold og jeg gav 10.000 kr. I løbet af få timer var målet nået, og så eksploderede det bare.” Eriks indsamling blev delt af Niklas Landin og andre kendte sportsfolk og indsamlede på få uger mere end en million kroner. “Det er fantastisk. Man får meget hjælp for de penge, og jeg er så rørt over alle dem, der har støttet. For eksempel skrev en dreng: ’Jeg er 10 år. Vi går ikke ind for krig. Jeg giver 10 kroner’. Det går altså direkte i et far-hjerte.”

Kom med én kuffert Hans forældre og en tre år ældre bror kom til Danmark i 1990 efter murens fald. Kyiv og Odense blev venskabsbyer, og hans far, som er kunstner og arkitekt, skulle arrangere en udstilling i Odense. Bagefter blev de inviteret til at bo og undervise på flere højskoler og endte med at blive i Viborg, hvor Erik og hans tvillingsøster blev født i 1991. “Jeg har altid haft følelsen af, at mit hjem var lidt anderledes. Vi talte russisk, for det gjorde man i Ukraine i Sovjettiden, hvor

mine forældre voksede op. Men i denne tid, hvor vi hører så meget om ukrainernes moral og heltemod, genkender jeg meget stærkt de ukrainske værdier i mine forældre. Den mentalitet har de givet videre til os børn – ikke at give op. De kom med en kuffert og skabte et helt nyt liv.”

Drømmen er brast Erik, hans kone og to børn skulle have været med farmor og farfar til Ukraine for at se de steder, de voksede op. “Jeg har hørt om Ukraine hele mit liv og glædet mig til at se det. Mine forældre har været tilbage nogle gange de senere år, men jeg kunne ikke på grund af fodbold. Nu er drømmen brast. Min farfar var professor i arkitektur og skabte et monument til parken i Kharkiv. Er det mon bombet nu? Er der overhovedet noget tilbage at se?” Det værste, synes Erik, er at tænke på sin halvbror og alle de andre mennesker, krigen rammer. “Min bror sad i en kælder under bombardementer af Kyiv, men er heldigvis med hjælp fra en af mine tidligere fodboldkammerater nået sikkert til det vestlige Ukraine. Det giver lidt ro.” Erik er meget rørt over al den hjælp, der er strømmet imod Ukraine. Han genkender den medmenneskelighed, hans forældre har fortalt, at de blev mødt med for 30 år siden. “Det er meget overvældende. Én henter 25 mennesker i en bus, en anden deler tøj ud i jeres butikker og en tredje giver 10 kroner. Når vi er så mange, der gør noget, vokser det. Hvert et bidrag er med til at hjælpe.” • Erik Sviatchenko, 30 år og fra Viborg. • Anfører på fodboldholdet FC Midtjylland. • Gift med Anne. De har William på seks år og Clara på tre år. • Har samlet godt 1 million kroner ind til ofre for krigen i Ukraine • Indsamlingen er den største egenindsamling til katastrofe indsatser i Røde Kors i Danmark nogensinde.

“ I denne tid, hvor vi hører så meget om ukrainernes moral og heltemod, genkender jeg meget stærkt de ukrainske værdier i mine forældre. Den mentalitet har de givet videre til os børn – ikke at give op.”

AKTIVITETER FOTO: RØDE KORS BELARUS

En mor med tre børn modtager nørkletøj i Belarus

NØRKLERNE Rapport fra Belarus I 2021 havde vi flere forsendelser til Belarus. Det har været uhyre vanskeligt at uddele tøjet derovre pga. corona-situationen. Det er nu lykkedes – bl.a. ved at invitere familier ind i små grupper for at hente tøjet selv. Røde Kors i Belarus har sendt en fin rapport med gode billeder. Rapporten oversættes og udgives på www.mitrødekors.dk.

Gopler til Hvidovre To afdelinger i Hovedstaden har indgået aftale med Hvidovre Hospital om levering af hæklede gopler til patienter på psykiatrisk afdeling. Goplerne er gode til konfuse patienter, da de giver tryghed og ro. Et rigtigt godt eksempel på lokalt samarbejde til en sårbar målgruppe. Vi anbefaler alle at spørge i eget lokalområde efter lignende samarbejder.

Bamser til flygtninge fra Hvidovre Vores meget populære bamser til børn af indsatte giver nu også glæde hos flygtninge fra Ukraine. Det er i skrivende stund mest familier, som kommer hertil, og børnene er utroligt glade for en strikket bamseven. De bliver udleveret ved grænseovergangene og i Røde Kors’ tryghedscentre, hvortil mange flygtninge ankommer.

Bamser og tæpper sendes ud Ud over uddelinger af bamser i Danmark, er der sendt 2.500 bamser direkte til Rumænien nær grænsen til Ukraine. Med i forsendelsen var også 1.500 nørkletæpper, som med garanti vil lune og sprede glæde i tryghedszonen, som Røde Kors har oprettet til flygtninge i grænseområdet. Lav gerne flere bamser og tæpper, de er efterspurgte.

Tøj til Belarus Vi leverer stadig tøj til Belarus (Hviderus-

land), fordi vi er Røde Kors og arbejder ud fra syv principper, hvor særligt medmenneskelighed, upartiskhed og neutralitet bør fremhæves. Vi støtter lokalbefolkningen, og det er Røde Kors i Belarus, som efterspørger hjælpen – både til egen sårbar befolkning og til flygtninge fra Ukraine nær grænsen.

GENBRUG Kæmpe indsats i butikkerne Foråret har, som I ved, ikke været helt som vi kender det i butikkerne. Tøjuddeling til nytilkomne flygtninge blev pludselig en kæmpe opgave for butikkerne, som I alle har løftet med stort gåpåmod. Endnu en gang viser de frivillige i butikkerne, at I kan omstille jer hurtigt og træde til, når der er allermest brug for det. Læs mere om butikkernes indsats her: mitrødekors.dk/aktiviteter/genbrug/Ukraine

AKTIVITETER

Et år med genbrug

Nødhjælperne når en milepæl

Sidste år startede vi “Et år med genbrug” på Instagram, hvor 11 deltagere skulle købe genbrug i et helt år. Det var stor en succes, så det gør vi igen i år – nu også på Facebook. De udvalgte deltagere er mellem 2060 år, og deres fælles interesse er genbrug og upcyckling. Følg med på Facebook og Instagram, når deltagerne i løbet af året deler deres oplevelser, deres gode genbrugsfund og udfordringer ved ikke at have købe nyt i et helt år.

Vores faste bidragydere, også kaldet Nødhjælpere, nåede i marts en stor milepæl, da antallet af Nødhjælpere rundede 50.000. Det er en fordobling af antallet på fem år, og er sket gennem en målrettet indsats for at øge rekrutteringen af nye støtter og minimere frafaldet blandt eksisterende støtter. 50.000 faste støtter svarer til cirka 60 millioner. kr. om året.

Ledernetværksmøder Butikslederne har været til butiksledernetværksmøder i løbet af april og maj. Det var tiltrængt at mødes igen, og der var masser at tale om – ikke mindst i lyset af det hektiske forår med tøjuddeling til flygtninge – udover de i øvrigt travle forårsmåneder. Snakken gik, erfaringer blev udvekslet og nye aftaler blev lavet på tværs.

Fælles kasseapparater Hovedbestyrelsen har besluttet, at alle butikker skal have et Flexpos-kasseapparat. Langt de fleste butikker har allerede systemet, men for at sikre mere gennemsigtighed, og for at landskontoret kan understøtte den enkelte butik bedre og opsamle data fra salget i butikkerne, er der brug for, at alle butikker benytter det samme system. Har jeres butik ikke Flexpos, kan I få det ved at kontakte iAdvice på telefon: 3115 4400.

“Alle vores børn” i juni Fra den 7. juni og ugen frem kan man igen i år følge med på Go’ morgen Danmark, når vi sammen med TV 2 sætter fokus på ensomhed blandt børn, unge og familier i Danmark i forbindelse med “Alle vores børn”–samarbejdet. I løbet af ugen er der gæster i studiet, der belyser emnet – enten som ekspert eller via personlige historier.

KOMMUNIKATION Stor formidlingsindsats om krig og krigens regler På grund af den ulykkelige situation i Ukraine sætter Røde Kors Skoletjeneste ekstra turbo på formidlingen af krig, krigens regler og Røde Kors’ særlige rolle i krig. Blandt andet udvides det populære

e-learningsmateriale Krig & Medmenneskelighed til grundskolens øvrige klassetrin. Der udvikles desuden et helt nyt undervisningsmateriale til de gymnasiale ungdomsuddannelser. I kommende skoleår sender vi desuden – i samarbejde med Teatergrad – teaterstykket ’Krig i Børnehøjde’ på turné til landets skoler.

FAMILIECAMPS Familiecamp styrker forældrekompetencerne Midtvejsevalueringen af familiecamp er landet, og den viser imponerende flotte resultater. Forældre og børn får et stort udbytte af at deltage, skriver Social Respons, som har evalueret familiecamp siden 2019. På familiecamps deltager familier, der i forvejen er en del af Røde Kors’ sociale aktiviteter i fem dages højskolelignende ophold med fokus på liv, leg og læring. Evalueringen konkluderer, at familiecamps er med til at styrke forældrekompetencen blandt familierne. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at forældrene føler sig bedre i stand til at forstå deres børns måder at reagere på, og de er blevet bedre til at fortælle deres børn, hvad de

INDSAMLING Unik opbakning til Ukraine

Familiecamp i Svendborg sommeren 2021

FOTO: PETER SØRENSEN

Den økonomiske opbakning til Ukraine har slået alle rekorder i nyere tid i forbindelse med en katastrofe. De samlede bidrag er på over 550 millioner kroner, og støtten spænder vidt. Både blandt private, virksomheder og fonde bliver der bakket op og taget initiativer. Gymnasier og efterskoler samler ind, og lokalt er mange afdelinger involveret i flotte indsamlingsinitiativer. Mange tak for det store engagement.

AKTIVITETER

FOTO: ANNE PRYTZ SCHALDEMOSE

Frivillige gør startpakker klar i Center Sandholm

betyder for dem. Evalueringen konkluderer også, at familiecamps er med til at skabe øget handlekraft blandt familierne, som nu i langt højere grad tror på, at de kan ændre på ting i hverdagen. Derudover er familiecamps med til at styrke netværket, så forældrene kan spejle sig i hinanden på campen og holde kontakten med hinanden efterfølgende. Læs evalueringen her: mitrødekors.dk/nyheder/evalueringviser-familiecamp-styrker-sammenholdeti-familien

i forhold til deres økonomiske situation. Desuden viser rapporten med tydelighed, at kvinderne har brug for mere og bedre hjælp. Mere end halvdelen af af kvinderne oplever, at de ikke har det fornødne netværk til at forlade en voldelig relation, ligesom knap seks ud af 10 af kvinderne ikke har overblik over hvilke hjælpemuligheder der er, og derfor har svært ved at tage skridtet og forlade den voldelige partner.

QNET

Røde Kors sender rekordmange familier på ferielejr i 2022

Ny rapport om barrierer for at forlade en voldelig partner Usikkerhed om bolig og økonomi udgør en stor barriere for, at kvinder tager skridtet og forlader en voldelig partner. Det viser en undersøgelse blandt 862 kvinder i en voldelig relation, som Als Research har foretaget for Røde Kors. Undersøgelsen har stillet skarpt på hvilke barrierer, kvinderne oplever for at opsøge hjælp og komme videre i livet efter endt forhold. De væsentligste konklusioner fra rapporten er, at hele 57 % af kvinderne oplever, at deres boligsituation har udgjort en barriere, mens 49 % svarer det samme

INTEGRATION

Hele 1.012 børn og deres forældre skal på ferielejr med Røde Kors i sommerferien. Det er det højeste antal deltagere nogensinde på Røde Kors’ ferielejre. Familierne deltager i år på 20 forskellige ferielejre rundt omkring i det danske sommerland, og ca. 100 frivillige står klar til at give familierne en ferieoplevelse for livet.

FÆLLESSKABER Fokus på trivsel og civilsamfund i almene boligforeninger For at sætte fokus på trivslen i den almene boligsektor, har vi indgået et sam-

arbejde med både KAB og Boligselskabet Sjælland. Mål og håb er, at civilsamfundet i endnu højere grad kan komme i spil i de almene boligforeninger og støtte udsatte beboere – og måske også engagere de mere ressourcestærke i frivilligt arbejde. For beboere betyder det, at de løbende vil blive gjort opmærksom på vores mange gode indsatser i indeværende år. Der bliver husstandsomdelt et hæfte til beboerne i KAB, hvor der er fokus på indsatserne SnakSammen, PARAT – samt de andre gode tilbud, der findes i Røde Kors Hovedstaden. Samarbejdet har særligt fokus på afdelinger, der hører under en boligsocialhelhedsplan. Det kan f.eks. være afdelinger, hvor der er høj arbejdsløshed blandt beboerne eller som skiller sig ud på tryghedsundersøgelser. Der vil også blive en løbende dialog med boligsociale viceværter, driftspersonale og ledelsen i de boligorganisationer som skal være med til at sikre, at budskabet når ud til beboerne.

FØRSTEHJÆLP Unge får mod til at handle Modtilathandle.dk er Røde Kors Skoletjenestes nye, digitale undervisningstilbud om førstehjælp. Undervisningsmaterialet gør unge i stand til at handle, når der sker ulykker og vil motivere dem til at lære førstehjælp. Materialet består af tre interaktive film, hvor brugeren med eget tastatur er med til at yde livreddende førstehjælp. Den danske filminstruktør Emil Dam Seidel, der bl.a. har været med til at instruere “Druk” står bag filmene, hvor unge oplever livstruende ulykker: en trafikulykke, et hjertestop og lukkede luftveje. Modtilathandle. dk anvender filmiske greb og interaktive elementer fra spiluniverser, så ældre målgrupper helt sikkert også vil blive grebet af det. Prøv selv. På modtilathandle.dk er der link til Røde Kors-afdelinger, som udbyder førstehjælpskurser til arbejdspladser, så fx lærerne kan komme på kursus og link til nærmeste afdelinger, hvor skoler kan finde

OPLEVELSER DER SKABER FÆLLESSKAB Hjælp med at booke oplevelser til de sidste deltagere i vores sociale aktiviteter. I booker via mitrodekors.dk hvor I kan se de tilgængelige oplevelser. Turene er inddelt i voksen- og familieture, og der er oplevelser i forskellige kategorier for alle aldersgrupper.

en førstehjælpsinstruktør. Undervisningsmaterialet er gratis og støttet af en række fonde.

ASYL Klar parat startpakker! En stor gruppe frivillige fra Røde Kors Parat har sagt ja tak til at udføre praktiske opgaver på Center Sandholm, og deres indsats er virkelig værdsat. Flere hold af frivillige har deltaget i at pakke startpakker til de mange flygtninge fra Ukraine. En helt uvurderlig hjælp i den første hektiske tid, hvor vi i en periode tog imod 250 mennesker på bare ét døgn. Startpakken består af dyne, pude, linned, håndklæde, tallerkener, krus, bestik samt hygiejnepakker, og på de travle dage er det lykkedes at gøre 200 pakker klar på fire timer. Og der har været god stemning – blandt andet da Mariann Laursen og Helena Bjerre her på billedet tog en tørn. “Vi tænkte egentlig bare, at noget skulle gøres, og vi har både tid og mulighed for det. Vi var faktisk rigtig glade for at blive ringet op,” siger de og sætter endnu en pakket rød pose op i bunken med alle de andre – klar til at blive delt ud til de næste flygtninge, der kommer efter en brat flugt fra Ukraine.

Guide til flygtningeforældre – nu på ukrainsk

ter i alderen 0-65 år. Det er nemlig muligt at komme på oplevelsestur i nærmiljøet, Tusindvis af børn fra Ukraine er ankomhvor der er fokus på sjove stunder, socialt met til Danmark de sidste måneder, langt samvær og at skabe nye, gode minder samde fleste med deres mødre efter en barsk men. tid og en brat flugt. Børn kan have mange Turene er inddelt i henholdsvis voksenmåder at reagere på, og det er ofte vanske- og familieture, og der er oplevelser i mange ligt at håndtere for forældre, der selv kan forskellige kategorier og for alle aldersvære overvældet og chokeret over alt det, grupper. Jeres deltagere kan dykke ned i der er sket. kunsten og kulturens verden, besøge en Derfor har Røde Kors – med støtte fra zoologisk have, komme på naturoplevelser i Egmont Fonden – netop fået oversat en det fri – og hvis der skal fart over feltet kan guide til ukrainsk, sådan at de nyankomne en tur i en forlystelsespark måske være en forældre kan få hjælp og vejledning på de- mulighed. res eget sprog. Med guiden får de og andre Midlerne til disse oplevelsesture kommer voksne nem og hurtig adgang til gode råd fra Socialstyrelsen, der har tildelt Røde Kors om børnenes reaktioner på dramatiske 12 millioner kroner til at give oplevelser livsbegivenheder som krig og flugt. til sårbare grupper i denne aldersgruppe Guiden er udarbejdet af nogle af Europas og samtidig give oplevelsesindustrien en bedste børnepsykologer. Den er udkommet økonomisk saltvandsindsprøjtning ovenpå på nu tolv sprog, og den er testet og sagt corona-pandemien. god for af en gruppe af både flygtningeforRøde Kors kan derfor tilbyde ikke mindre ældre og fagpersonale på landets asylcen- end 400 oplevelsesture til deltagerne i tre. Find guiden her: www.rødekors.dk/ vores sociale aktiviteter. Turene er inddelt vores-arbejde/roede-kors-asyl/eksperteri henholdsvis familie- og voksenture, hvor og-viden-i-asyl/foraeldreguiden indholdet er tilpasset, så der er oplevelser for enhver alder og lyst.

SOCIALE AKTIVITETER Gode oplevelser i vente Der er en begivenhedsrig sommer i vente for deltagerne i Røde Kors’ sociale aktivite-

Overførsel fra kontonummer

Hver en krone tæller. Tusind tak! 250 kr. 535 kr. 1.310 kr.

GIRO INDBETALING

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

En måneds mad til en familie på flugt Medicin og lægehjælp til otte børn To førstehjælpskits til til krigs- og konfliktzoner

Din støtte er ikke øremærket, men hjælper der, hvor behovet er størst.

Indbetaler

Kroner

Øre

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

KVITTERING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

REG: 4183 KONTO: 731 3233

RØDE KORS Blegdamsvej 27 2100 København Ø 35 259 200

Underskrift ved overførsel fra egen konto

PostNords kvittering

Betalingsdato

Gebyr for indbetaling betales kontant Kroner

Dag

Måned

eller

År

Betales nu

Sæt X 04-22 – PNS 485-029182

Øre

Vi tager forbehold for, at vi modtager betalingen.

FOTO: MENG DINGBO XINHUA/XINHUA/RITZAU SCANPIX

DE HAR MISTET ALT I KRIGEN Børn på flugt har brug for

dig i dag!

SÅDAN KAN DU HJÆLPE:

Brug girokortet

Betal på MobilePay nr. 592010

Eller sms MRK til 1290 (150 kr.)

MAGASINPOST SMP ID. NR.: 46152

Mit Røde Kors bladet 2022 #2

Articles inside

Tema

Portræt

Snapshot

Aktiviteter

Altid til stede

Internationalt fokus