20
FOTO: LESLIE OTTO GREBST
AKTIVITETER
NØRKLERNE Bamser på familiecamp Hvert år holder Røde Kors camps for familier og børn. Som noget nyt blev der i år uddelt strikkede bamser fra nørklerne, og de vakte stor jubel. Normalt uddeles de til børn af indsatte og i Q-net. Læs hele historien her: mitrødekors.dk/nyheder/noerklebamser-paa-familiecamp. Der er allerede bestilt bamser til næste camp i efteråret.
En mærkelig tid 2020 bliver et år, vi aldrig glemmer. Meget er anderledes, og vi har vænnet os til nye måder at være sammen på. Vi sender stadig ikke tøj ud i verden, og fremtiden er uvis. Men fællesskaberne lever i bedste velgående. Mange grupper er nu i gang igen med håndsprit og afstand mm. Dejligt, at I mødes – og godt, at I fortsat passer på hinanden.
Lokale temadage aflyst Alle forårets lokale temadage blev aflyst på grund af corona. Flere af møderne er flyttet til efteråret, og enkelte møder er flyttet til foråret 2021. Ingen kan spå om fremtiden, men det bliver dejligt, når vi kan mødes på tværs af afdelingerne igen. Årsmødet for nørkleledere er planlagt til november. Følg med på mitrødekors.dk for nærmere info.
Vi laver bæredygtige indkøbsnet Vi opfordrer alle til at lave indkøbsnet, der kan sælges i Røde Kors-butikkerne. Både for at udnytte tøj og tekstiler, der ikke kan sælges på anden vis og få mulighed for at være kreative – men også for at vænne kunderne til at bruge mindre plastik. Vi går mod en mere klimavenlig fremtid, og her kan vi igen være på forkant.
Følg med på mitrødekors.dk I disse tider er det vigtigt at kunne kom-
munikere hurtigt, da forandringer ofte sker fra dag til dag. Vi bruger mitrødekors.dk som vores primære kanal til kommunikation. Hjælp hinanden med at komme på Mit Røde Kors eller få en i afdelingen til at printe artiklerne ud. Alle opskrifter findes også der. Vi anbefaler at følge med der.
GENBRUG Mangfoldige frivillige Til vores netop afholdte årsmøde var et af de store temaer mangfoldighed i frivilligskaren. Det er ingen hemmelighed, at vores kernefrivillige er kvinder på 65+. Og dem er vi virkelig glade for! Men både for at afspejle vores kunder bredere og for blive mindre sårbare (som fx da alle butikkerne måtte lukke ned i marts), har vi brug for frivillige i flere aldre og med forskel-