Tjek på bådens hastighed igennem velkendt leg
Sejlernen skal nå fra den ene side af rektanglet til den anden, uden af de bliver fanget af fangeren. Træneren vælger før legens start 1-2 fangere alt efter antallet af sejlere. En sejler er fanget, når ulven får kastet en bold/drikkedunk over i sejlerens båd.
Når en sejler er fanget, bliver denne til en fanger. Sejlerne må først begynde at sejle, når træneren råber: "alle mine sejlere kom hjem”.
Sejlerne svarer så: "Det tør vi ikke" ; "Kom alligevel”. Nu sejler sejlerne over på den anden side, mens fangerne forsøger at fange dem. Træneren sejler over på den modsatte side, og legen starter forfra – nu med flere fangere (såfremt at fangeren har fanget en sejler).
Legen forsætter indtil der ikke er flere sejlere eller bolde til fangerne
Lav et rektangel af 4 mærker. Du skal bruge enten nogle bolde eller nogle bløde drikkedunke til ulvene. Måske har I et havnebassin, så I ikke behøver mærker.
Formål
Skabe bevidsthed omkring fri vind, og hvornår en båd sejler hurtigst gennem leg.
At sejlerne har det sjovt gennem leg. At komme ud af vindøjet.
På skippermødet
Før øvelsen forklares reglerne. Undgå at forklare hensigten med øvelsen under det første skippermøde.
Efter dagens sejlads, kan I tale om, hvor sejlerne oplevede, det var bedst at placere sig.
Materialer
Mærker .
Variation
Firkanten kan gøres større/længere. Udvælg en eller flere sejlere som ulv.
Aktivitetsbane - kan laves uden mærker
Sejlerne sejler fra mærke til mærke og gennemfører aktiviteterne. Trænerne kan hjælpe med at huske sejlerne på, hvilken aktivitet, der er på hvilket mærke, samt at hjælpe sejlerne, hvis der skal sejles kryds fra et mærke til et andet. Aktiviteterne tilpasses og varieres ift. sejlernes færdighedsniveau (begynder, øvet, erfaren).
På skippermødet instrueres sejlerne i, hvordan banen gennemsejles, og hvor mange mærker banen består af. Læg banen ud på jorden, og vis hvordan banen omsejles med en båd. Derefter bliver aktiviteterne forklaret. Det er vigtigt, at alle sejlerne forstår hver enkelt aktivitet.
Aktiviteterne kan også vises på et lamineret papir og hænges fast i mærket. Brug gerne billeder og så lidt tekst som muligt.
Øvelsen består af mindst 3 mærker, men gerne flere. Hvert mærke udgør en aktivitet, hvor sejleren fx træner balance, manøvrer eller en udstyrsquiz. Find selv på aktiviteten.
Formål
At sejleren øver forskellige færdigheder i jollen afhængigt af aktiviteterne. Det kan fx være balance, manøvrer eller viden og anvendelse af udstyr.
At vænne sejlerne til at sejle, og have det sjovt i jollen ude på vandet.
Variation
Aktiviteterne kan skiftes, eller der kan sejles modsatte vej.
Hvis det er en mulighed kan en af aktiviteterne også være på land.
Differentiering
Aktiviteterne kan justeres alt efter niveau. Der kan laves forskellige ruter alt efter niveau og vejr.
Kryds for begyndere – kan laves uden mærker
Instruktøren følger sejlerne og giver gode råd til at følge zigzag banen. Man kan med fordel sende sejlerne afsted med en smule afstand, så der er mere plads til at styre båden. Instruktøren bør have fokus på, at sejleren ser fremad og styrer imellem mærkerne, som angiver zigzag banen. Det er ofte lettere for nye sejlere at se noget konkret end at høre skud / træk i roret.
Når sejlerne følger zigzag banen, vil de ubevidst korrigere for styre imellem mærker, og derved lære at krydse.
Skippermødet: Læg banen på jorden, hvor der er en båd til at gennemsejle banen. Det forklares kort, hvordan man skal holde sig mellem mærkerne. Det er vigtigt at vise, hvordan båden sejler zigzag banen igennem samt hvad der sker med sejlet uden for banen (blafre).
Der lægges en zigzag bane, hvor nye sejlere får en tydelig/visuel bane de skal følge, svarende til at man kører på en vej, hvor der er hvide striber, som markerer, hvor man skal køre hen.
Formål
At nybegyndere øver sig i at sejle kryds. At nybegyndere tydeligt kan følge banen, uden at instruktøren behøver at guide konstant.
Variation
Bredden af zigzag banen kan ændres afhængig af sejlernes niveau (jo smallere jo sværere). Længden af zigzag banen.
Materialer
Mærker – det er ikke nødvendig med mærker, hvis I har en erfaren sejler, der kan sejle foran. Tape til at sætte på jollekanten, så sejleren ved, hvor sejlet skal være.
Har I en erfaren sejler, der kan være kan sejle foran, det kan være med til udvikle den erfrende sejler, som kan være formidle til de nye sejlere.
Flaskeposter og gåder
SEJLER 1
SEJLER 2
Når gåden er læst, har besætningen mulighed for at tale sammen/løse gåden, inden de sejler hen til det næste mærker med en flaskepost. Når alle mærker/flaskeposter er besøgt, kan du med fordel udskifte sedlerne med nye små gåder/opgaver og gentage øvelsen.
Forberedelse Skriv små (sejl)gåder på sedlerne, put dem i flaskerne og bind dem i bøjerne. Sejlerne skal sejle hen til de forskellige poster i forskellige kurser/retninger.
På vandet udlægger du fx 3 mærker. I hvert mærke binder du en flaskepost. Bådene skal sejle rundt til de forskellige flaskeposter, få dem samlet op og læse sedlen, lægge sedlen tilbage i flasken og sejle væk.
Formål Bådhåndtering og kommunikation. Kan laves af de fleste aldersgrupper og niveauer.
Variation Hvis du ældre sejlere, kan sejlerne være med til at skrive små quiz spørgsmål.
Materialer Snor, små sedler, plasticflasker, skriveredskab, mærker og ankerliner.
GULDKORN TIL DIG SOM TRÆNER
Aktivitetsbanen er fantastisk, hvis du har sejlere der er på forskellige niveauer, så kan de sejle i de retninger, som de kan og de kan blive udfordret og prøve at lykkedes med at sejle kryds.
Kryds for begyndere er god, hvis du har sejlere på dit hold som allerede kan sejle.
Sæt sejlerne sammen to og to. De kan sagtens skiftes til at sejle forrest. Det kan også være at det giver mening at den erfarende sejler hopper ned i jollen til den nye sejlere.
God træning.