Windsurf Inspirationshæfte by Dansk Sejlunion

inspirationshĂŚfte

til windsurf instruktĂ¸rer

Indhold Brug af ”Inspirationshæfte til windsurf instruktører”

De bedste fremgangsmåder i undervisningen

Instruktørens eller trænerens rolle 4 Sejlerens indlæringsevne 5 Læringsstile 6 Tryghed og frygt 7 Frygt 7 Tryghed og zonen for den nærmeste udvikling 8 Effektive træningstips 10 Teamwork i instruktørgruppen 11 Fælles sprog i træningen 12 Udstyret og udstyrets komponenter 12 Vindretninger 13 Sejlretninger 14 Vigeregler 15 Fastfwd-formlen 16 Træningsplanlægning 17 Sejladshjulet 17 5 trin til succes 18 At overskue gruppen af sejlere 19 Sikkerhed 20

Specifikke træningsøvelser

Diplomsejlerskolen 22 Præsentation af øvelser 22 Svømning 23 Mærkerundinger på halvvindsbane 25 Bomninger på 8-talsbane 26 Fangeleg 28 Surfslange (slalom- og opkryds) 31 Layline øvelse: ”Op og ned – 2 vendinger” 32 Stafet med vending 33 Kapsejlads med opkryds 34 Benævnelse af udstyr 36 Forhindringssvømmebane 37 Kongens efterfølger 38 Knob og stik 39 Trapezintro 40 Strandstart 41 Simulator/test af fysik 42

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Brug af ”Inspirationshæfte til windsurf instruktører” Dansk Sejlunions ”Inspirationshæfte til windsurf instruktører” er en påmindelse om undervisningen på Dansk Sejlunions windsurfing instruktøruddannelser. Inspirationshæftet består af to dele, der kan læses i sammenhæng, men del 1 og 2 fungerer ligeledes hver for sig. Den første del omhandler instruktørens eller trænerens rolle, teamwork i instruktørgruppen samt pædagogiske og konkrete værktøjer til instruktøren og træneren med henblik på at opnå et fælles sprog, fælles mål og kontinuitet i klubbens windsurf tilbud. Den anden del består af specifikke træningsøvelser, som matcher Dansk Sejlunions Diplomsejlerskoles ”Windsurf Diplom 1, 2 & 3”. Inspirationshæftet er både en konkret manual og samtidig et opslagshæfte, der kan bruges på træningsaftner såvel som i langsigtet træningsplanlægning. Husk at du som instruktør kan få det optimale udbytte af inspirationshæftet, hvis du orienterer dig i Dansk Sejlunions øvrige udgivelser, som du finder på www.sejlsport. dk/ungdom. God fornøjelse med instruktion i klubben!

Dansk Sejlunion

De bedste fremgangsmåder i undervisningen Instruktørens eller trænerens rolle Et ordsprog siger, at ”man lærer af sine fejl”. Man lærer helt sikkert af sine fejl. Men mange fejl kan undgås. En af de allervigtigste forudsætninger for en sejlers succesfulde indlæring er, at sejleren oplever fremgang og ikke konstant bliver rettet på de ting, der ikke går så godt! Den dygtige instruktør eller træner ’griber’ sin elev præcis på det sted, hvor udfordringen enten er misforstået eller bliver for stor og dermed kan ende med at blive til en negativ oplevelse. Hvis en øvelse eller en manøvre igen og igen går galt og giver modgang, er det ret sikkert, at bekendtskabet med windsurfing blev en kortvarig affære. Nøglen til den enkelte sejlers succesfulde indlæring beror bl.a. på den dygtige instruktørs eller træners skærpede opmærksom på den individuelle sejlers evne til at lære. For nogle instruktører er dét at være opmærksom på sine elevers individuelle behov det mest naturlige i verden, mens andre instruktører skal gøre sig mere umage for at opfange den enkelte elevs signaler. Instruktion eller træning? Uagtet hvilken sportsgren, man underviser i, er det nødvendigt at minde sig selv om det ansvar, man har taget på sig som instruktør eller træner.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

En instruktørs rolle er at instruere, forevise og med sin større erfaring og forstand på sporten at lære sejlerne nye færdigheder. For det meste foregår det bedst ved at forklare og demonstrere øvelser og færdigheder for sejlerne. Inden for instruktion i windsurfing kan mange ting demonstreres allerbedst på land, for her er der fred og ro for forstyrrende elementer som fx bølger, osv. Det betyder, at man kan styrke sejleren i de ting, der bliver gjort rigtigt. At være træner indebærer et skift i retning af at hjælpe sejlerne med at udvikle de færdigheder, de allerede har lært på vandet. Det kan omfatte mere observation, feedback og overhøring for at sikre sig sejlernes forståelse af færdighederne. Dansk Sejlunions windsurf instruktørkurser modsvarer niveauet på windsurf diplomerne: - Windsurfing Instruktør 1: ”Windsurf Diplom 1-2”. - Windsurfing Instruktør 2: ”Windsurf Diplom 2-3”. Som instruktør på niveau af diplomet ”Windsurf 3” er der et skift i retning af at blive træner i ”avanceret windsurfing”.

Sejlerens indlæringsevne At forstå information Alle mennesker lærer forskelligt. Vi opfanger oplysninger gennem vores sanser: • • • •

Visuelt – øjne Auditivt – ører Læsning – læsning og skrivning Kinæstetisk – røre, føle og bevægelse

Visuel præference Sejleren forholder sig ofte bedst til skriftlig information, billeder og observationer. Typisk vil sejleren drage fordel af seancer, hvor han eller hun kan observere færdigheder hos andre sejlere (og evt. tage noter). Sejleren vil ofte reagere positivt på demonstrationer på land og på vandet, samt på visuelle hjælpemidler som fx video.

Tips Tips til instruktøren i grundlæggende og videregående windsurfing eller træneren i avanceret windsurfing: • Vær god til at forevise. • Du skal udvikle din verbale og non-verbale kommunikation. • Du skal sikre dig at give en konstruktiv feedback under instruktion eller træning. • Giv sejlerne ens eller passende opmærksomhed. • Sørg for at lytte til sejlerne – og ikke blot tale til dem! • Hav en forståelse for individuelle indlæringsevner.

Auditiv præference Sejleren forholder sig ofte godt til det talte ord. Sejleren kan lide at høre klare verbale forklaringer af færdigheder både på land og på vandet. Læsning som præference Sejleren vil foretrække at se på relevante publikationer som fx Dansk Sejlunions udgivelser af windsurfing bøger. Publikationer hvor yderligere oplysninger og begreber er forklaret detaljeret vil støtte indlæringen. Kinæstetisk præference Sejleren lærer godt gennem bevægelse og lærer færdigheder godt ved imitation og praksis. Under træningen er det bevægelsesmønstret og oplevelsen, der fremmer færdigheden. I windsurfing vil læring gennem bevægelsesmønster og oplevelse altid være til stede i en større eller mindre grad.

Dansk Sejlunion

Læringsstile En instruktør eller træner bør være opmærksom på, at indlæringsevner er vidt forskellige, og instruktøren eller træneren skal derfor være i stand til at tilpasse sin instruktion til den enkelte sejlers behov. Ved at tilpasse undervisningen vil man kunne skabe et læringsmiljø med noget for enhver smag. Nedenstående beskriver forskellige læringsstile. Der er ikke noget klart skel mellem læringsstilene, og mange mennesker kan ’lære bedst’ i mere end én stil, afhængigt af hvad indlæringen drejer sig om. Aktive sejlere – ”jeg vil prøve alt mindst en gang” Aktive sejlere er entusiastiske og involverer sig fuldt ud i nye oplevelser. Aktive sejlere har en tendens til at handle først, overveje konsekvenserne bagefter og løse problemer ved brainstorming og afprøvning. Aktive sejlere kommer let til at kede sig, og vil generelt ikke bryde sig om aktiviteter der kræver, at de indtager en passiv rolle. Reflekterende sejlere – ”Jeg vil gerne have tid til at tænke over dette " Reflekterende sejlere kan lide at tænke over tingene og at se tingene fra forskellige vinkler, før der drages konklusioner. De lytter til andre, før de giver udtryk for deres egne synspunkter, holder sig ofte tilbage, observerer, lærer ved at lytte og deler

idéer med andre. Reflekterende sejlere foretrækker måske et langsommere tempo og bryder sig generelt ikke om at handle uden at have tid til omtanke. Teoretiske sejlere – ”Hvordan kan dette passe?" Teoretiske sejlere lærer færdigheder ved at forstå teorien bag dem, tænker problemstillinger igennem, logisk og trin for trin. Teoretiske sejlere kan lide analyse og detaljer, og de stiller ofte en masse spørgsmål. Teoretiske sejlere lærer bedst ved aktiviteter, der giver dem tid til at sammenholde deres observationer med en teoretisk viden. Teoretiske sejlere foretrækker at have bøger, modeller og diagrammer at læse i og at forholde sig til. Pragmatiske sejlere – ”hvordan kan jeg anvende dette i praksis?” Pragmatiske sejlere er af den overbevisning, at ”hvis det virker, er det godt”. Pragmatiske sejlere vil gerne afprøve nye ideer for at se, om de virker i praksis. Pragmatiske sejlere handler hurtigt og tillidsfuldt på nye idéer, der tiltaler dem. Selvom pragmatiske sejlere godt kan lide gode demonstrationer, bliver de utålmodige med lange forklaringer og diskussioner. Pragmatiske sejlere lærer bedst gennem praktiske sessioner, som giver dem mulighed for selv at teste tingene.

Tips til at styrke læring • Sæt altid nye færdigheder ind i en sammenhæng. Forståelse er lettere, hvis du ser det store billede. • Den gennemsnitlige sejler kan ikke forholde sig til mere end 3-4 informationer af gangen. Fyld ikke for mange informationer på. • Folk husker begyndelsen og slutningen og går ofte glip af midten. Hold derfor demonstrationer og forklaringer korte og strukturerede. • Anvend flere metoder til at undervise i vigtige færdigheder. På den måde tager man højde for sejlernes vifte af læringsstile. (instruktion, forevisning, forklar, vis video, visualisering, læsning osv.) • Vær sikker på, at nye færdigheder bliver forevist og udbygget gennem praksis og forstærkning. • Hav fokus på, hvad sejlerne skal gøre – frem for hvad de ikke skal gøre!

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Tryghed og frygt

Frygt

Frygt for det ukendte

Frygt er en af de største barrierer, som en god instruktør kan hjælpere sejlere med at overvinde. Både børn og voksne har normalt tre primære frygte, når de forsøger noget for første gang.

Benyt ’lege’ til at fjerne frygten for det ukendte, som fx kan være mørkt vand. Hold sejleren fuldt informeret om begrundelse, detaljer, risici mv. Frygtelementet omkring områder, hvor man ikke kan bunde, er normalt for de fleste, der er uprøvede inden for vandsport. En god instruktør kan hurtigt vænne eleven til at være fortrolig og rolig ift. vandelementet.

Frygt for fiasko Vær bevidst om elevens fermskridt. Tilskynd til at afprøve ting, selvom det betyder, at eleven vil komme til at lave fejl. Lad eleven kende resultatet, hvis du laver vurderinger af vedkommende.

Frygt for ikke at passe socialt i rammerne Præsentér den nye elev med det samme. Bryd isen tidligt og tilskynd gruppen til at arbejde sammen og lære hinanden at kende. Benyt ’lege’, som gør træningen uformel, og får sejlerne til at slappe af.

Dansk Sejlunion

Tryghed og zonen for den nærmeste udvikling Instruktøren eller træneren bør altid være opmærksom på, om eleven er tryg i forhold til udfordringen. Alle mennesker har forskellige tryghedszoner i forhold til læring. Man har en tryg zone, hvor man befinder sig godt, fordi man mestrer niveauet i de øvelser, man foretager. Omvendt har man en utryg stresszone, hvis man bliver stillet over for alt for store udfordringer. Mellem den trygge zone og stresszonen er der en flowzone og en zone for den nærmeste udvikling. Det er instruktørens eller trænerens opgave at føre eleven ind flowzonen, og med periodiske mellemrum ind i zonen for den nærmeste udvikling. Det er ikke optimalt for en elev at være i zonen for den nærmeste udvikling konstant, da zonen rummer elementer af stress og frustration over ikke at opnå det ønskede mål. Nedenfor viser den grønne streg en træning i flowzonen med både udfordringer og tryghed.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Det vigtigste er, at træneren er opmærksom på ikke at lede eleven ind i stresszonen. Stresszonen er et område, hvor udfordringerne er langt over udøverens niveau, og i denne zone vil eleven få for mange dårlige oplevelser og i værste tilfælde også præstationsangst. Det er væsentligt at overveje træning og alder nøje. En for tidlig specialisering viser sig at være anledning til et frafald i sejlsporten. Inden for windsurfing kommer man aldersmæssigt ofte lidt senere ind i sporten i forhold til jollesejlads. Men vejledende er det Dansk Sejlunions råd at forholde sig til nedenstående model.

Dansk Sejlunion

Effektive træningstips Kiss “Keep it short and simple” (gør det kort og enkelt). Med fokuserede øvelser og specifikke mål for træningen opnås nye færdigheder bedst hos en gruppe sejlere. Undgå at ’skyde over målet’ ved at presse for meget ind i en øvelse, da det forlænger instruktionstiden, og forvirrer sejlerne eller fjerner gruppens fokus. Øvelsesplaner Beskriv formålet med øvelsen, herunder variationer og progressioner. Forberedelse vil resultere i en meget mere præcis undervisning, og derved er man allerede halvvejs mod en god øvelse. Indlæringsmål Test sejlerne sidst på dagen for at evaluere, hvorvidt dine øvelsesplaner er blevet forvandlet til effektiv læring. Det er meget mere nyttigt end blot at give dig selv karakterer for, hvor god du var til gennemføre undervisningen. Abstrakt træning Prøv at undgå at falde i fælden med at gennemføre øvelser med uklare eller irrelevante mål. Sejlere lægger altid flere kræfter i indøvelse, hvis de kan forholde teknikken til personlig erfaring eller bestemte scenarier. Tid til læring Når du introducerer nye færdigheder, skal du sørge for, at hver enkelt sejler har tilstrækkelig tid til at indøve teknikker. Du kan med fordel opfordre til ’tænkepauser’ mellem gentagelser, så de kan vurdere deres egne fremskridt. Indlæringsformer Mennesker lærer på forskellige måder, så du skal være forberedt på at tilpasse din undervisningsstil til de individuelle sejlere. At stille spørgsmål vil ikke blot hjælpe med til at bedømme sejlernes fremskridt, men vil også fremme deres forståelse for øvelsen ved at tale om den. Forbedringer Prøv at inkludere dette i din øvelse, og arbejd hen imod et element af at få eleven ind i zonen for den nærmeste udvikling. Pres inden for rimelighedens grænser er en fortræffelig måde til at fremme tilpasning, både fysisk og for så vidt hvad angår motoriske færdigheder. Udfordringspresset giver et flow i træningen, men det er vigtigt ikke at overdrive eller pace.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Teamwork i instruktørgruppen Et velfungerende team er kendetegnet ved: • At der er fælles accepterede målsætninger (både kortsigtede og langsigtede), som alle har været med til at definere. • At der er udarbejdet en konkret handlingsplan for, hvordan målene skal nås. • At der er et fælles accepteret norm- og værdisæt, som alle har været med til at definere. • At medlemmerne efterlever norm- og værdisæt, fx fremmødedisciplin og social opbakning. • At der sker en løbende evaluering og justering af tidligere handlingsplaner, handlinger og beslutninger. • At alle teamets ressourcer udnyttes, og at alle har en følelse af, at de bidrager med noget. • At mange i teamet kommer med løsningsmuligheder. • At der er en veldefineret rollefordeling, som er accepteret af alle på teamet. • At teamet kan tåle nederlag, tilbageskridt og modgang, uden det ødelægger teamet og teamstrukturen. • At teammedlemmerne opfatter hinanden som medspillere og samarbejdspartnere. • At der er et både opgavemæssigt og socialt sammenhold.

Dansk Sejlunion

Fælles sprog i træningen Udstyret og udstyrets komponenter Det er essentielt, at instruktør og elev er enige om benævnelsen af udstyrets komponenter. Derfor råder Dansk Sejlunion til, at nye elever bliver bekendt med gennemgangen af udstyr under anvendelse af bogen ”Grundlæggende Windsurfing”. Det er instruktørens ansvar, at klubudstyret er i en forsvarlig stand. Og som instruktør er det vigtigt, at du får lært dine elever at gennemgå udstyret, inden man tager på vandet. Langt de fleste uheld på vand er relateret til udstyr eller overmod. Desuden er det vigtigt, at du som instruktør løbende forklarer om udstyrets trimning og rigning, så eleven kontinuerligt får en større viden om mulighederne for trim af udstyret. Det kan være elementer som mastefodens placering og bommens højde, der traditionelt volder begyndere mange unødige problemer.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Vindretninger Man kan ikke tage for givet, at en ny elev har forståelse for, hvilke retninger man kan sejle i forhold til vindretningen. Faktisk kan man ikke tage for givet, at en elev har en forståelse for, hvordan man kan se, hvor vinden kommer fra. • Flag er en af de mest tydelige indikatorer – de flagrer i den retning, vinden blæser. • Vinden i ansigtet, når man er ude på vandet, er også en god indikator, især hvis man ikke kan se flag inde på stranden.

• Krusninger på vandet bevæger sig normalt i den retning, vinden blæser, og viser på den måde vindretningen. På grundlæggende niveau er det en god idé at bruge de danske termer som pålandsvind, fralandsvind og vinden på tværs. Det forekommer logisk, og der er ikke grund til en sproglig forvirring. Efterhånden som eleven bliver mere ’inkarneret’ surfer, er det ofte man anvender de engelske termer ”onshore” (pålandsvind), ”sideshore” (vinden på tværs), ”offshore” (fralandsvind), ”cross onshore” (skrå pålandsvind) og ”cross offshore” (skrå fralandsvind).

Dansk Sejlunion

Sejlretninger På en windsurfer kan man ikke gå nær den samme højde som i fx en jolle. I en zone på ca. 45 grader til vinden, kan man ikke få den fornødne styrfart, som en windsurfer på grundlæggende/videregående niveau har brug for. Det er i denne zone langt de fleste frustrationer i forhold til fremdriften opstår.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Vigeregler Det er vigtigt, at eleven bliver bekendt med sejlsportens begreber og vigeregler. Ved henvendelse til Dansk Sejlunion kan man rekvirere klistermĂŚrker med Fastfwd-formlen, der ligger i sĂŚt med farver til styrbord og bagbord halser.

ST Y

RB O RD

BA G

B O RD

Dansk Sejlunion

Fastfwd-formlen

Modvægt

Sådan bruges Fastfwd-formlen

Det bliver ofte sagt, at windsurfing handler om balance. Og alle, der har prøvet at miste balancen og falde af brættet, vil sikkert være enige i dette. Men faktisk handler det i en højere grad om evnen til konstant at kunne skabe MODVÆGT til riggen og afbalancere udstyret kræfter og bevægelse. MODVÆGT udgør rammen for windsurfing og henviser til elementet af at holde afstand til riggen ved at strække den forreste arm og altid modsvare riggens træk og position med kroppen. MODVÆGT er relevant på alle niveauer inden for windsurfing – fx holder man også afstand til riggen, når man laver ”backwind” eller ”clew first” manøvrer.

Fastfwd-formlen er en model med faste sproglige og tekniske termer til instruktion i windsurfing. Fastfwd-formlen har fem grundelementer, der hver især – og i samspil – har et meget specifikt formål. Instruktøren kan lægge et stærkt fokus på et specielt element, men de hænger faktisk sammen og understøtter sejlerens handlinger og bestræbelser på et surfbræt. Modellen starter altid med UDSYN og fungerer i en kontinuerlig cirkel, der giver instruktøren mulighed for påmindelse og vejledning. Vel at mærke påmindelse og vejledning til både udøver og instruktøren! Instruktøren vil se, hvordan hele modellen danner grundlag for stort set alt, hvad man gør på alle brætter – opstart, styring, tidlig planing, brug af trapez, fodstropper, kontrol af fart og stort set alle manøvrer fra grundlæggende til avanceret niveau. Udsyn UDSYN sørger for, at man holder kursen. Det er afgørende for en god stil, manøvrer og kropsposition, at man ser i den retning, man vil. At det burde være indlysende ændrer dog ikke på, at mange – primært begyndere – ikke er opmærksomme på vigtigheden af aspektet ved udsynet.

ST Y

RB O RD

Trimning Det enkle princip for brættets TRIM er ligesom fundamentet på et hus, nemlig fladt og stabilt. Som instruktør skal man være opmærksom på, at elevens placering på brættet, elevens POSITION og elevens evne til at modsvare udstyrets kraft hænger sammen med princippet om at trimme brættet fladt på vandet. For at kunne trimme brættet fladt er det essentielt at riggens placering, bommens højde og sejlets størrelse samt trim af riggen er korrekt.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Kraft KRAFT opnås med en enkel handling, der består i af at trække bommen ind, tilbage og ned. Det er let at se vigtigheden af at trække sejlet ind for at generere hastighed, men det er også vigtigt samtidigt at trække bommen ned og lægge pres gennem mastefoden, hvilket hjælper på trimningen af brættet. Desuden stabiliserer kraftoverførslen riggen og kroppen. Det er en integreret del af opstart, tidlig planing, brug af trapez, at komme i fodstropper og at bevare kontrollen i fart.

Postition Elementerne UDSYN, TRIM, MODVÆGT og KRAFT hjælper med at holde kursen. TRIM holder brættet fladt nede. MODVÆGT udstikker rammerne for mange af vores handlinger, og KRAFT repræsenterer den specifikke handling, det er at trække bommen ind, tilbage og ned. POSITION forstærker og sammenfatter resten af formlen samtidig med, at den har betydelig indvirkning på teknikkens effektivitet. Det er vigtigt, at man ikke sejler opretstående og i en fastlåst stilling. Windsurfing er en dynamisk sport, som kræver en målrettet indsats med evne til at tilpasse sig vindændringer, vandforhold og udstyr. Windsurfing bør ikke være et spørgsmål om overkroppens styrke eller brug af armene. Nøglen til kontrol af riggen og brættet ligger i, hvordan man bruger, målretter og dirigerer specifikke kræfter med overkrop, hofter, ben og fødder.

Træningsplanlægning Sejladshjulet

CS UE CSC

CKE RSI TKE RRI TI U ER MI

e rels Stør gde e n e ØVELS tørr tlsur LSæ ØVELSENS runkgde ærker Ltæ S ELEME ENS m NTER ntuakl tur TELEMENTER eknisk tr A S eleme Tekniske mærker l Taktisk e elementer ta n n A te e elementer Taktiske lemen r Fysiske e te eelementer lemen r Fysiske S ociale/p te Sociale/psykiske sykis r Re ele mente ke elementer r PReå gler På gblued O ROop pbguav r /for R Ko Koonl lglear d/feor bud nk lekrur ver rb ren ud ur re ce nc r er

Ø ve l Øv Øv sen els els s e fØove Ønsens fok rlølseve fo m us b n l e kuåsl fo Øv/pr ssm rlø elso nåsl b/p ecne ro s ce s

Bø Vindsty lger rke VindreBølger tning Vindstyrke Vindretning

Antal A Grnup talper Me Grudppelle er r mo M edds - ejle ellerre mods ejlere

EVJA RNV DA N DIN VE VINV DJR V

Som man ser i sejladshjulet, er det altid vigtigt at overveje elevens niveau og kompetence i forhold til øvelsens indhold. Og desuden er det vigtigt at planlægge i forhold til ”Zonen for den nærmeste udvikling” og ”Flow” i træningen.

NEN BEAN BAN

Sejladshjulet er en god huskemodel, idet den minder instruktøren om en række af de parametre, som altid er relevante i forhold til at planlægge et træningsforløb. Det være sig både træningsforløb på træningsaftner, men også i forhold til en længerevarende træningsplanlægning efter ”Windsurf Diplomerne”.

SEJLSEERJLE ER E

SE LG N E I T EG IN TB

LRS

Dansk Sejlunion

5 trin til succes 1. Introducér træningsøvelsen på land Når det er første gang, du bruger en træningsøvelse, er det vigtigt præcist at forklare ’reglerne’, opsætningen og målet med øvelsen, inden sejlerne sætter til søs. Et skippermøde, hvor øvelsen gennemgås, vil bidrage til at undgå misforståelser, vil sikre hurtige overgange mellem træningsøvelser og minimere forvirring. Forsøg at involvere gruppen i skippermødet ved at inddrage dine personlige erfaringer i formålet med og målet for øvelsen, således at relevansen bliver fuldt forståelig. 2. Gennemgå øvelsen enten på land eller til vands Prøv at illustrere, hvordan øvelsen bedst gennemføres. Du kan med fordel vise videooptagelser af den veludførte træningsøvelse, eller anvende landbaserede træningsøvelser for at dele en ny færdighed op i mindre dele. Kinæstetiske (fysiske) indlæringsmetoder er ofte mere effektive ved indlæring af en ny teknik og kan fremme succesraten for øvelsen til vands. 3. Udførelse af træningsøvelsen Vær forstående, når du gennemfører en træningsøvelse for første gang, da det sjældent går som planlagt. Begynd med øvelsen i dens enkleste form, således at gruppen har større chance for succes ved gennemførelse af øvelsen. Hvis øvelsen foregår som banesejlads, kan du øge sværhedsgraden, efterhånden som flere sejlere har forstået regler og manøvrer. 4. Tilbagemelding under sejladsen Som træner skal dit mål være at minimere dårlige vaner og indøve gode teknikker. Ideelt vil du være i stand til at genkende dårlige vaner og komme med forslag til, hvordan man bedst retter fejlen, mens sejlerne er på vandet. Undgå at bearbejde for mange fejl på én gang. Fokusér først på at understøtte teknikker, og arbejd derefter på at finjustere individuelle færdigheder, efterhånden som sejlerne bliver dygtigere til øvelsen. 5. Afrunding og tilpasning For de fleste sejlere finder den meste effektive læring sted ude på vandet. Men det er i forbindelse med afrundingen på træningsseancen, at både træneren og sejlerne kan opsummere dagens aktiviteter, det man har lært og de indbyrdes forskelle i gruppen. Anvend videooptagelser og sejlernes egne erfaringer til at fremhæve de positive oplevelser, der kan opsummeres, når øvelsen er slut, eller opleves igen på et senere tidspunkt. Et sidste værktøj er at opfordre sejlerne til at tilegne sig teknikker, der er indøvet til andre situationer eller at skræddersy en færdighed til deres egen personlige stil.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

At overskue gruppen af sejlere Ventetidsøvelser At holde gruppen samlet er særligt vigtigt, når det drejer sig om juniorsejlere og nybegyndere, hvor gruppen hurtigt kan blive adskilt. For at undgå dette bør du altid have en bestemt ventetidsøvelse og en bane eller afgrænset område, hvor sejlerne kan søge hen, i tilfælde af at du er nødt til at tilse en enkelt sejler eller fx at ændre på en bane. Gruppens størrelse Vindhastighed, temperatur og gruppens størrelse har en direkte indflydelse på antallet af vellykkede øvelser, du kan gennemføre pr. forløb. Større grupper eller grupper med mere forskelligartet baggrund påvirker også antallet af øvelser. Derfor er det optimalt, hvis man i klubben har et passende antal instruktører pr. sejlere, så man hurtigt kan kommunikere med alle. Antallet af sejlere pr. instruktør er varierende efter niveau, og en tommelfingerregel siger max 6 sejlere pr. instruktør på begynderniveau (tilsvarende ”Windsurf Diplom 1”) og 8-10 på videregående niveau (tilsvarende ”Windsurf Diplom 2”). Når sejlere har nået et avanceret niveau og er selvhjulpne i også hård vind, har man i en højere grad mulighed for store hold, hvor trænerens rolle i en højere grad er at hæve sværhedsgraden i øvelsen.

God praksis Væn sejlerne til at nærme sig trænerbåden ved afslutningen af hver øvelse. Det vil give dig mulighed for at formidle træningstips og informere dem om den næste aktivitet. Det holder også sammen på gruppen, og dermed forhindrer det, at du er nødt til at sejle af sted for at hente individuelle sejlere – medmindre det faktisk er nødvendigt. Kommunikation Vent til, at sejlerne ligger side om side ved trænerbåden, inden du giver instruktioner. Brug en fløjte til at få sejlernes opmærksomhed, og placér dig selv i vindsiden, så din stemme bliver båret med vinden. Brug fornavne Anbring gaffatape med sejlernes navne på redningsvestene, så du kan huske deres navne. Sørg for at få øjenkontakt og anvend et tydeligt, entusiastisk kropssprog. Brug overtræksveste Brug overtræksveste i synlige farver (fx gul, rød, orange). Overtræksveste til sport kan købes i sæt med forskellige farver. Dette kan lette instruktørens opgave med at holde styr på holdets deltagere.

Dansk Sejlunion

Sikkerhed Sikkerheden under træning i en klub foregår under instruktørens ansvar for eleven! Derfor er det også instruktørens ansvar, at alle sikkerhedsregler er overholdt. Enhver klub eller instruktørgruppe bør have formuleret en klar sikkerhedspolitik og -procedurer i forbindelse med uheld. På www.sejlsport.dk findes der forslag til klubbens sikkerhedspolitik. • Alle elever skal bære vest og passende påklædning til temperaturen. • Desuden skal alle elever naturligvis kunne svømme. Det er også instruktørens ansvar, at træningen foregår under betingelser, som er afstemt med vejret og vejrudsigten. Som instruktør skal man derfor altid være ajour med vejrudsigten, der kan ses på www.dmi.dk og http://ifm.frv.dk. Særligt ved sejlads i fralandsvind skal man altid have en båd parat eller optimalt en båd i vandet.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

VIGTIGT! I Danmark er det altid for koldt til at træne i windsurfing uden dragt. Som instruktør er det dit ansvar, at eleven har passende påklædning og altid bærer en vest!

Det er klubbens ansvar, at alle elever bliver gjort bekendte med sikkerhed for windsurfere. Ved søsportens sikkerhedsråd kan man rekvirere pjecen ”Værd at vide om sikkerhed for windsurfere”.

om at vide re Værd f r u ds e for win d e h r ke

sik

PERS

ONLIG

SIKKE

RHED

WWW

.SOE

ØS TIL S

SPO

R T. D

Dansk Sejlunion

Specifikke træningsøvelser Diplomsejlerskolen

Præsentation af øvelser

I diplomserien til windsurfere findes 3 diplomer:

Øvelsens navn – standardnavne hjælper trænere med at være konsekvente, hvilket igen bevirker, at man undgår forvirring, når nye grupper undervises, eller når der arbejdes med andre trænere.

- Windsurfer 1: grundlæggende windsurfi ng - Windsurfer 2: videregående windsurfi ng - Windsurfer 3: avanceret windsurfi ng Som tommelfingerregel er det realistisk for en 12-14 årig sejler, der kommer for første gang i windsurfingklubben, at han eller hun opnår færdigheder svarende til hele windsurfing diplomserien i løbet af ca. tre sæsoner. Igen er det naturligvis individuelt, hvor hurtigt den enkelte sejler kan indlære færdighederne, og gennem målrettet træning kan progressionen gå hurtigere end ovenstående. De to første diplomer i serien indeholder de grundlæggende færdigheder for en windsurfer, mens diplom 3 er en forfinelse af de grundlæggende færdigheder. Færdighederne på de to første diplomer egner sig således rigtig godt til traditionel klubtræning, mens færdighederne på diplom 3 i en højere grad lægger op til at klubtræningen suppleres med selvtræning.

Niveau - gruppens anbefalede færdighedsniveau til en øvelse ud fra windsurf diplomer. Bemærk: Nogle øvelser vil passe til flere forskellige færdighedsniveauer, afhængigt af hvilke variationer, der anvendes. Det er i en høj grad op til instruktøren at spotte den enkelte elevs niveau i forhold til ”Zonen for den nærmeste udvikling”. Antal sejlere – Vurdering af antal sejlere ud fra øvelsens formål. Udstyr – Specificerer fx mærker og ekstra træningsressourcer, som er nødvendige til øvelsen. Beskrivelse – Forklarer ’reglerne’ for øvelsen, og om den skal være konkurrence- eller kompetencebaseret. Formål – Forklarer målsætningen med øvelsen, de færdigheder der tilstræbes, og hvorfor disse er relevante. Opsætning – Beskriver hvordan en øvelse skal gennemføres, giver råd til at udlægge en evt. bane og ekstra kommentarer om den bedste fremgangsmåde for trænere. Variationer – Idéer til, hvordan man bedst tilpasser en øvelse til forskellige færdighedsniveauer og gruppestørrelser eller til, hvordan man tilføjer et progressionselement eller en afveksling. Træningstips – Teknikker til at finde den bedste fremgangmåde og trænerfokuseret instruktion til at få mest muligt ud af øvelsen. Her gives også en vejledning til, hvordan der gives tilbagemeldinger på øvelsen.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Svømning Niveau: Vandtilvænning / Windsurf Diplom 1-3. Antal sejlere: 4-10. Udstyr: 2 skolebrætter, 2 sæt svømmebriller, 1 køkkenrulle (eller passende fyld til svømmebrillerne). Kajak eller surfbræt til instruktøren. Beskrivelse: Opdel holdet i to grupper med lige mange i hver. Instruktøren sejler ud i båd eller kajak med køkkenrulle og svømmebriller. Grupperne padler og svømmer ud, så ingen kan bunde, og placerer sig med 10 meter afstand. Instruktøren giver hver gruppe et sæt svømmebriller, der er fyldt ud med køkkenrulle. Én person fra hvert hold svømmer først nogle gange frem og tilbage. Derefter får den enkelte elev svømmebrillerne på og skal nu finde vej over til den anden gruppe. Holdet man skal svømme hen mod må gerne hjælpe med tilråb og guidning.

eleven forståelsen for, at man ikke sejler umiddelbart før mørkets frembrud. Formålet er også at skærpe elevens sanser i forhold til fx at mærke vinden i ansigtet, at lytte til omgivelserne, at føle evt. afdrift osv. VIGTIGT: Alle elever får at vide, at de til hver en tid kan tage svømmebrillerne af, og at instruktøren er lige ved siden af dem. Ingen – selv ikke den mindst erfarne – må få en dårlig oplevelse. Derfor skal instruktøren være i umiddelbar nærhed af ’blindsvømmerne’. Alle bærer naturligvis svømmevest, selvom øvelsen kan minde om badning.

Formål: Først og fremmest at eleven bliver fortrolig med at svømme i vand, hvor man ikke kan bunde. Dernæst at give

Husk som instruktør: Alle folk der vil i gang med at windsurf skal gøres fortrolige med vand på en ny måde. Faktisk gælder det også for folk, der har sejlet på anden vis. At windsurfe er på nogle måder anderledes end at sejle i fx en jolle. Det er med 100 % garanti, at man ender i vandet rigtig mange gange i modsætning til fx jollesejlads, hvor man måske kun kæntrer en gang imellem. I windsurfing skal man blive fortrolig med at ende i vandet – også hvor man ikke kan bunde. Og det gælder lige fra det grundlæggende niveau og afhængigt af den enkelte elevs temperament faktisk langt op i niveau. Uanset niveau eller alder er vandtilvænningsøvelser en let og nødvendig adgang til tryg windsurfing.

Dansk Sejlunion

Træningstips: Sørg for, at sejlerne både stagvender og bommer. Kikser sejleren en vending er det ikke afgørende, at mærket rundes. Der skal holdes fokus på, at øvelsen er udfordrende, men ikke for udfordrende. Brug Fastfwd-formlen til fejlretning, herunder fodskifte, bevægelse af rig, position, belastning af kanter etc. Brug evt. videofejlretning. Kald sejlerne hen til trænerbåden og fejlret løbende i øvelsen. Derfor skal trænerbåden ligge tæt på det fælles midterste mærke.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Mærkerundinger på halvvindsbane Niveau: Windsurf Diplom 2 & 3.

ceelementer. Sejleren bliver vant til at vende om faste punkter. På en målrettet måde bliver sejleren opmærksom på bevægelse og balance i vendinger og får skærpet opmærksomheden på, hvor stor kurven i en vending er. Dette er en fordel på alle niveauer i windsurfing.

Antal sejlere: 2-20. Udstyr: 3 mærker, 1 instruktørbåd eller -kajak.

Opsætning: Læg en halvvindsbane med tre mærker. Det midterste mærke er fælles mærke for to halvvindsbaner. Instruktøren holder sig oppe mod vinden for det midterste mærke og laver fejlretning af sejlerne (gerne for anker). Det er en oplagt mulighed for videofejlretning.

Beskrivelse: Sejlerne deles op i to hold af ligelig størrelse (2-10 sejlere på hvert hold). Afhængigt af niveau skal sejlerne introduceres for teorien i bomninger og stagvendinger på land. På vandet får de den praktiske indføring i manøvrerne. Da der ligger et fælles mærke i midten af de to halvvindsbaner, er der mulighed for at man – alt efter sejlernes niveau – øver vigepligter. På den ene bane øver man mærkerundinger med udgang tæt på mærkets luvside, mens man på den anden bane øver mærkerundinger med udgang tæt på mærkets læside.

Variation: Holdene bytter plads. Banens længde varieres efter antallet af sejlere og niveau. Det er absolut en fordel at holde banen i en længde, så der øves mange vendinger.

Formål: Øvelsen går ud på at lære, hvordan man runder mærker optimalt, uden at øvelsen har nogle former for konkurren-

VIND

Mærke

Dansk Sejlunion

Bomninger på 8-talsbane Niveau: Windsurf Diplom 2 & 3. Variationer: Ved at flytte det ene mærke og gøre banen lidt skæv i forhold til halvvind, kan sejlerne udfordres i at holde højde. Herved kan sejleren få en fornemmelse af grænsen for sin egen kunnen og udstyrets begrænsning.

Antal sejlere: 2-20. Udstyr: 2 mærker, 1 instruktørbåd eller -kajak. Beskrivelse: Sejlads på 8-talsbane er en meget anvendt form for sejlads. Den holder sejlerne samlet og giver øvelse i bomninger. Øvelsen indeholder elementer som vigepligt, teknik, at holde højde, at bomme og at måle sig på sejlerne foran og bagved. Formål: Formålet er – afhængigt af niveau – at lære at bomme eller at lære timing i bomninger og at holde højde til mærkerne.

8-talsbanen er desuden oplagt som uformel kapsejlads på klubaftner eller klubmesterskaber. Lav en kapsejlads med 3 minutters startprocedure. 3 minutter før start – Rødt flag og fløjt. 1 minut før start – Gult flag og fløjt. Start – Grønt flag og fløjt. Variation: Hvem kommer først med tre rundinger af det første mærke? Variation: Hvem kommer flest omgange rundt på 15. minutter?

Opsætning: Læg en halvvindsbane i passende længde efter niveau. Sørg for at lave en banelængde, så der både øves mange vendinger, men samtidig at sejlerne har oplevelsen af ’fri’ sejlads.

VIND

Hvem har `fordel´ på startlinjen, hvis man sejler kapsejlads?

Hvem skal vige?

Mærke

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Mærke

Træningstips: Hvis sejlerne ikke har problemer med at holde højde og er vante til at plane og sejle i trapez, kan instruktøren med god fordel lægge trænerbåden for anker ved det ene mærke og fokusere på bomningerne. Har man mere end én instruktør på vandet, kan den ene sejle med og give råd og vejledning. Tag video fra trænerbåden og brug det til fejlretning ud fra Fastfwd-formlen.

Dansk Sejlunion

Fangeleg Niveau: Windsurf Diplom 1 - 3. Antal både: 4-20. Udstyr: 1-4 mærker (afhængigt af evt. punkter på land), 1 instruktørbåd eller -kajak, 1 rulle afspærringsstrimmel. Beskrivelse: Gennem alle sejlernes ender af bommen – på nær én sejlers – trækkes der 5 meter afspærringsstrimmel, så der lægger sig ca. 2 meter strimmel efter hvert bræt. Den sejler, der kom på vandet som ’sidste mand’ er den eneste, der ikke har strimmel i bommen. Den sidst ankomne sejler starter med at fange en anden sejler ved at tage afspærringsstrimlen og trække den gennem sin egen bom. Alt er tilladt – man må svømme efter en anden sejler osv. Herefter er rollerne byttet. Øvelsen fortsætter, så længe det er sjovt.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Formål: At lære sejlerne at have overblik, styre windsurferen i alle retninger og at have det sjovt sammen! På en fri måde lærer sejlerne at orientere sig hurtigt inden for et afmærket område. Der sejles ikke efter vigeregler, men bræt og rig må ikke ramme andre sejlere! Opsætning: Der lægges et firkantet sejladsområde parallelt/ vinkelret på vindretningen. Sejladsområdet skal ligge sådan, at sejlerne er tæt på hinanden. 2 af mærkerne kan fint være punkter på land, ligesom instruktørbåd/kajak kan udgøre et mærke. Variationer: Det afmærkede område skal være af en størrelse, så sejlerne hele tiden er relativt tæt på hinanden.

VIND Instruktøren holder øje med, at alle holder sig inden for det afmærkede område. Instruktørens båd eller kajak kan fint udgøre det ene af mærkerne. Mærke

Mærke

Hvis to af mærkerne udgøres af punkter på land, kan øvelsen laves med ned til én bøje med anker og line.

Dansk Sejlunion

VIND

Alle steder på banen vil der opstå situationer, hvor vigepligterne er aktuelle. Mærke

Mærke

Ved mærkerne gælder det om at vinde så meget højde som muligt.

Mærke

Det er en god idé at starte sejladsen i den ende af banen, der er længst væk fra vinden. Nogle surfere kan drive væk fra sejladsområdet, hvis de blev udfordret for meget på deres færdigheder i at gå højde.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Surfslange (slalom- og opkryds) Niveau: Windsurf Diplom 2 & 3.

vinkelret på banen med vinden i en afstand, der svarer til ca. ¼ af halvvindsbanens længde.

Antal sejlere: 1-10. Udstyr: 4 mærker, 1 instruktørbåd. Beskrivelse: Øvelsens hovedelementer er teknik, vigepligter og taktik. Øvelsen forudsætter et vist niveau, da udfordringen med at krydse op mod vinden ellers bliver for stor. Sejlerne skal håndtere (men ikke nødvendigvis mestre) bomninger og stagvendinger. Formål: At sejleren optimerer sine færdigheder på kryds og slør. At sejleren optimerer sin teknik i stagvendinger og bomninger. At sejleren lærer simple vigepligter: bagbord/styrbord, luv/læ og overhalende fartøj. Sejladsen kan evt. arrangeres som en enkel kapsejlads med startprocedure. Opsætning: Udlæg en halvvindsbane i en passende længde til sejlernes niveau. Fra det ene af mærkerne på halvvindsbanen lægges der et mærke vinkelret på banen op mod vinden i en afstand, der svarer til ca. ¼ af halvvindsbanens længde. Fra det andet mærke på halvvindsbanen lægges der et mærke

Variationer: Mærkerne tættest ved og længst fra vinden kan varieres efter sejlernes niveau, således at der stilles større eller mindre krav til evnerne i at gå højde. Det giver en betydelig variation, om instruktøren vælger at sejlerne skal stagvende eller bomme i banens yderpunkter. Instruktøren kan vælge enten at starte sejladsen med opkryds eller også at starte med sejlads på slør. Banen kan arrangeres som en kapsejlads med måltagning efter én omgang. Instruktøren skal være opmærksom på, at banen ikke skal være for spids eller dyb (særligt ved planende sejlads). Sejlere, der ikke kan holde tilstrækkelig højde, kan med god fornøjelse sejle på halvvindsbanen (evt. sammen med sejlere på lavere niveau). Lav en kapsejlads med 3 minutters startprocedure. 3 minutter før start – Rødt flag og fløjt. 1 minut før start – Gult flag og fløjt. Start – Grønt flag og fløjt.

Træningstips: Hold fokus på teknik og timing i vendingerne. I alle vendinger gælder det om at holde så meget højde som muligt. Sejleren skal komme tæt ud af mærkernes læside i bomninger, hvilket ofte er en stor udfordring. I stagvendingerne skal sejleren vinde så meget højde som muligt. Hvis sejleren ikke gør sig umage med vendingerne, kan det være svært at holde det næste mærke oppe.

Dansk Sejlunion

Layline øvelse: ”Op og ned – 2 vendinger” Niveau: Windsurf Diplom 2 & 3. Antal sejlere: 2-10 sejlere.

udstyr/freeride/formula/freestyle/ osv.) Efter hver omgang skal sejlerne lægge til ved trænerbåden og fortælle om deres oplevelse, så de får en feedback.

Udstyr: 2 mærker, 1 instruktørbåd.

Formål: At bedømme laylines.

Beskrivelse: Øvelsen drejer sig om sejlerens vurdering af at komme hurtigst fra det ene sted til det andet, uden at sejle for langt. Den første udfordring for sejlerne er at placere sig på et fornuftigt sted mellem trænerbåd og startmærke. På land gennemgås en fornuftig placering. Derefter er udfordringen at finde layline (det punkt, hvor man kan holde højde til at runde topmærket oppe mod vinden).

Opsætning: Beslut dig for, hvor startlinjen skal være og læg et mærke i bagbord side af banen. Læg derefter et topmærke i en afstand, der ud fra vejrforholdene passer med en omsejlingstid på ca. 15 minutter. Topmærket skal ligge vinkelret i forhold til midten af startlinjen. Sejl tilbage derefter tilbage og læg trænerbåden for anker, så den udgør startlinjens mærke nummer to.

I øvelsen må sejlerne kun vende én gang på opkryds og én gang på slør. Derved udfordres sejlerne til at finde det bedste kompromis mellem brættets fart og den distance, der skal sejles. Øvelsen kan udføres på alle typer af udstyr, men for at det er en succes, skal sejlernes udstyr være relativt ens (enten skole-

Lav en kapsejlads med 3 minutters startprocedure. 3 minutter før start – Rødt flag og fløjt. 1 minut før start – Gult flag og fløjt. Start – Grønt flag og fløjt. VIND

Træningstips: Sæt sejlerne ind i ’matematikken’ om brættets hastighed i forhold til den korteste vej rundt på banen.

Variationer: Lad sejlerne øve sig med start på både styrbord og bagbord halse.

”for pokker altså! Jeg vendte jo alt for sent”!

Mærke

”OK − det kan godt være, at jeg skal sejle kortere vej, men jeg har ingen fart i brættet. Sikken et balance cirkus!”.

Mærke

”Halløj folkens! Husk at I skal komme hen til trænerbåden efter hver omgang!”.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Stafet med vending Niveau: Windsurf Diplom 1 & 2. Antal sejlere: 6-20. Udstyr: 2 mærker, 2 sæt surfudstyr. Beskrivelse: Vinden skal være på langs med stranden til denne øvelse. Del sejlerne op i to hold med lige antal. Læg to bøjer, som holdene skal runde. Formål: En sjov øvelse med leg, teknik og teamwork som element.

Træningstips: Sørg for, at banen ikke er for lang. Sejladsen skal være dynamisk og hurtig, så ventetiden ikke er for lang. Når sejlerne er blevet fortrolige med banen, kan man sejle iført svømmebriller med køkkenrulle. Med-sejlere på holdet vejleder og råber, i hvilken retning, der skal sejles.

Opsætning: En bøje sejles eller padles ud, så den ligger vinkelret på stranden. Variationer: Man kan vælge at udføre øvelsen med enten bomninger eller stagvendinger om bøjen.

VIND Mærke

Mærke

Dansk Sejlunion

Kapsejlads med opkryds Niveau: Windsurf Diplom 2 & 3.

Formål: At udbrede kapsejlads på klubniveau som en aktivitet for sejlere med lyst til at sejle konkurrence.

Antal sejlere: 1-20. Opsætning: Læg en ”op-ned bane”. Udstyr: 2 mærker, 1 instruktørbåd. Beskrivelse: Øvelsen handler om taktiske og tekniske elementer i kapsejlads. Sejlerne trænes i layline, mærkerundinger, vigeregler og gode starter med overvejelse om, hvor på banen det er fornuftigt at placere sig. Øvelsen kan udvides til teoretisk niveau, hvor man gennemgår faktorer som strøm og vindfordele på banen. Brug de simple regler for kapsejlads: luv/læ, bagbord/styrbord, overhalende fartøj. Topmærket skal rundes om bagbord.

Variationer: Banen kan sejles både som træning eller som regulær kapsejlads med starter og måltagning. Læg startlinjen med fordel til startende sejlere på bagbord halse. Herved får man mere action på startlinjen. Lad en instruktør sejle med på surfudstyr og være sejladsvejleder. Sejl banen enten én eller to omgange. Sejler man to omgange, skal sejlerne runde mærket (og ikke trænerbåden) på startlinjen.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

VIND Mærke

Mærke

Træningstips: Lad sejlerne evaluere hinanden. Hvad lagde den enkelte sejler mærke til, og hvorfor gik det godt eller skidt? Sørg for at forklare banen tydeligt for nye og uerfarne sejlere. Lav en banelængde, så sejladsen tager ca. 20 minutter.

Dansk Sejlunion

Benævnelse af udstyr Niveau: Windsurf Diplom 1. Antal sejlere: 1 sejler af gangen. Udstyr: Et komplet sæt surfudstyr eller en planche eller whiteboard med tegning af et komplet sæt surfudstyr. Beskrivelse: Sejleren skal kunne benævne surfudstyrets komponenter. Sejlerens viden om surfudstyret testes som evalueringsværktøj for instruktørens undervisning eller som krav for at komme til et forløb i videregående windsurfing (Windsurf Diplom 2). Testen tages som afslutning på et teoriforløb eller et forløb i grundlæggende windsurfing (Windsurf Diplom 1).

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Træningstips: Sørg for ikke at lave testen på dage, hvor vejret er godt til at windsurfe. Lav hellere testen som afslutning en aften efter sejlads eller i de kolde måneder.

Forhindringssvømmebane Niveau: Vandtilvænning, Windsurf Diplom 1-3. Antal sejlere: 4-20. Udstyr: Brætter, bomme, brætter med rig, knæklys, ankre/ dunke med sand. Evt. kajak. Beskrivelse: Lav et kort bane med mange udfordringer. Sejlerne svømmer én af gangen. Banen kan fx bestå af, at sejlerne skal: - - - - - - -

Kravle over et bræt Under et bræt Ned igennem en bom (eller hullahop-ring) Op igennem en bom (eller hullahop-ring) Dykke ned på bunden og hente en sten eller et knæklys Transportere et anker med undervejs Dykke under et sejl

Instruktøren guider sejleren undervejs fra kajak eller et surfbræt uden rig. Formål: At gøre sejlerne fortrolige med svømning under alle tænkelige forhold. Herunder at skulle dykke under bræt og rig. Variationer: Del sejlerne op i to hold af ens størrelse og med spredt aldersfordeling og færdigheder. Lad sejlerne svømme banen som en stafet. Tag tid på, hvilket hold der kom hurtigst rundt.

Træningstips: Lav øvelsen på helt vindstille dage eller som afslutning på en træningsaften. Motivér sejlerne bedst muligt. Lav øvelsen på et baneområde, hvor alle kan bunde. Det giver ekstra motivation og tryghed i forhold til at svømme under rig og board.

Dansk Sejlunion

Kongens efterfølger Niveau: Windsurf Diplom 1-3. Antal sejlere: 1-6 sejlere pr. instruktør Udstyr: Fløjte. Beskrivelse: Øvelsen foregår i ikke planende vindforhold og begynder med instruktøren som ”kongen”. På en række efter instruktøren skal sejlerne lave den samme manøvre som instruktøren. Når en deltager falder i vandet, fløjter ”kongen”, og alle skal stå stille på brættet og vente til at alle er klar igen. Når alle er klar, sætter man i gang igen. Når man har sejlet fem minutter bytter man plads, så sejleren bag instruktøren bliver ”konge”. Den forhenværende ”konge” sejler ned bagerst i feltet eller venter til feltet har passeret. Formål: At sejlerne på en sjov måde bliver udfordret til at lave manøvrer, de ikke var forberedt på. At lege!

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Træningstips: Sørg for at sejlernes niveau er rimelig ens, så alle parter har det morsomt! Har man et hold med stor spredning i niveau, skal instruktøren på forhånd fortælle, hvad den sværeste manøvre er – med udgangspunkt i at føre sejlerne med de mindste færdigheder ind i zonen for den nærmeste udvikling. Der skal være væsentligt flere succesoplevelser end fiaskoer for alle deltagere!

Variationer: Lav øvelsen ud fra sejlernes niveau. Kun fantasien sætter grænser fra grundlæggende til avanceret niveau. På videregående til avanceret niveau kan manøvrer fx være: ”bomning”; ”stagvending” ”rigrotationer”; ”sejlads clew-first”; ”clew-first into back-wind”; backwind stagvending”; ”sejl og krop 360”; osv.

Knob og stik Niveau: Windsurf Diplom 1 & 2.

Formål: At lære eleven de mest gængse knob og stik, som anvendes i windsurfing.

Antal sejlere: 2-20 Udstyr: Tovværk og skitser af knob.

Opsætning: Øvelsen laves på land på dage med dårligt vejr eller om vinteren som teoriundervisning.

Beskrivelse: Der trænes på at lave de mest grundlæggende knob og stik: råbåndsknob, pælestik, dobbelthalvstik, 8-talsknob.

Dansk Sejlunion

Trapezintro Niveau: Windsurf Diplom 2.

Udstyr: Rig med trapezliner, skolebræt.

Træningstips: Fortæl sejlerne, at øvelsen også er en tillidsøvelse. Slipper den ene person, falder den anden måske baglæns med riggen over sig.

Beskrivelse: Indstil trapezlinerne, så de sidder det rigtige sted på bommen. Dvs. ikke helt fremme mod bomfronten! Væn sejlerne til at læne sig godt tilbage ved først at lade dem holde en bom mellem sig. Når sejlerne er fortrolige med at læne sig tilbage, hægtes der i trapezen på hver sin side af en rig.

Laver man øvelsen på vandet i vindstille forhold, er det vigtigt, at instruktøren tydeligt forklarer, hvordan man bevarer roen, hvis man er hægtet i trapezen og kommer til at ligge under sejlet.

Antal sejlere: 2

Variationer: Lav øvelsen, så sejlerne står på et bræt på land. Skal man gøre det til ekstra leg, kan man lave øvelsen på vandet i vindstille forhold. Når det går godt med at læne sig

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

tilbage i trapezen, skal sejlerne prøve at slippe bommen og læne sig helt ud i trapezen

Strandstart Niveau: Windsurf Diplom 2 & 3. Antal sejlere: 1. Udstyr: Almindeligt skoleudstyr. Beskrivelse: Stå et stykke tid med sejleren og vis, hvordan man altid kan få udstyret op til strandstart uden besvær. Vis forskellige situationer. Smid derefter sejlet, så det er besværligt at få rundt. Sejleren må ikke trække riggen rundt ved hjælp af ophalerlinen. Lav øvelsen ti gange med forskellige besværlige positioner.

Lær sejleren den rigtige position til strandstart. Altså hvor højt man skal føre riggen op og væk fra vinden, når man skal strandstarte. Formål: At lære sejleren hvordan man manøvrerer sejl og bræt rundt i forhold til vinden på den lettest mulige måde og uden at bruge særligt mange kræfter. Derved lærer sejleren at forstå udstyrets samspil med vinden, når man står eller ligger i vandet.

Træningstips: I lettere vind kan man vise sejleren, hvor kontant afregning, der er, hvis man prøver at modarbejde vindens kræfter.

Lær sejleren, hvordan man flipper sejlet ved at føre masten gennem vindøjet, og hvordan man ved at trække og skubbe i bommen kan få brættet til at dreje uden selv at flytte sig.

VIND

Styre i vindens retning Tving mastetoppen til at ’vippe’ mod luv og frem ved at skubbe fremad med den forreste hånd og trække ind og skubbe op med den bagerste hånd. Dette vil få brættet til at dreje i vindretningen og øge trækket i sejlet.

VIND

Styre mod vinden Tving mastetoppen mod læ og tilbage mod hækken ved at trække ind med den forreste hånd og skubbe ud med den bagerste hånd. Dette vil få brættet til at dreje op mod vinden og reducere trækket i sejlet.

Dansk Sejlunion

Simulator/test af fysik Niveau: Vandtilvænning, Windsurf diplom 1 & 2. Antal sejlere: 1 af gangen. Udstyr: Simulator/bræt uden finne, rig. Beskrivelse: Lav simulering på land ved at trække riggen op fra brættet. Riggen skal være lidt større end det sejl, instruktøren vælger til eleven på vandet de første gange. Formål: Formålet med øvelsen er at gennemgå de helt grundlæggende færdigheder som fx at trække riggen op. Når sejlet skal være lidt større, end den optimale sejlstørrelse på vandet, er det for at få kendskab til sejlerens fysik og kondition. Instruktøren skal lægge vægt på de pædagogiske metoder i instruktion. Vis, forklar og lav øvelserne langsomt. Har man at gøre med børn, skal instruktøren sikre sig, at barnet er mentalt klar til at lære at windsurfe, og således at fysik og kondition sikkerhedsmæssigt er forsvarligt.

Inspirationshæfte til windsurf instruktører

Træningstips: Instruktøren skal lægge vægt på pædagogik og forevisning. Vær tydelig i udmeldinger, så sejleren ikke er i tvivl. Sørg for at få feedback. Vær god til at komme rundt om alle instruktionsmetoder. Ved ’test’ af børn er det vigtigt, at instruktøren sikrer sig, at barnet er mentalt indstillet og klar til at windsurfe.

Variationer: Simulatorøvelser på land kan anvendes på mange niveauer af windsurfing. Vis hvordan brættet drejer, når man fører riggen frem og tilbage. Simulatorøvelser kan fx også være rigrotationer, øvelse i at stå backwind, trapez mm.

Dansk Sejlunion