Autosport 5-2017 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT Nr. 5 - 2 0 1 7

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Den bedste træning

Grundteknikken lærte Kevin Rossel i karting. Og bruger den stadig efter skiftet til bilklasserne. Med stor succes.

47 %

af danskerne er nervøse for at få stjålet og misbrugt deres identitet Det behøver du ikke at være, hvis du har en Tryghedspakke hos Tryg via aftalen med DASU. For så har du fri adgang til Tryg ID, som hjælper dig, hvis din identitet bliver stjålet. Tryg ID hjælper dig • ved misbrug af din profil eller billeder på sociale medier • hvis du modtager regninger for ting, du ikke har købt • hvis du får stjålet pung eller pas og er bekymret. Læs mere på tryggruppeforsikring.dk/plusfordele

Har du forsikrin ikke Tryg ge ger hos DASU e nnem ndnu ? R

in 44 20 2g 0 90

LEDER

Sikkerhed i dansk bilsport Den 16. september skete det, som man ofte

Her må det være vores opgave at arbejde for at

har frygtet. En forfærdelig ulykke, hvor to

bevare sporten bedst muligt.

unge mennesker med livet foran sig blev dræbt. Dræbt, fordi de som frivillige gav

Men uanset hvad, vil den tragiske ulykke i Randers

en hånd med for at afvikle den sport, vi alle

ikke blive lagt i glemmebogen.

elsker og holder af. Sikkerheden er noget, som DASU’s bestyrelse har Ulykken har været massivt omtalt i

stor fokus på, og de erfaringer, vi måtte få fra denne

de landsdækkende medier, og der har

ulykke, skal vi aktivt bruge fremadrettet, og besty-

været mange gisninger fremme. Mens

relsen vil også have fokus på sikkerheden efter det

jeg skriver denne leder, har vi i DASU

kommende repræsentantskabsmøde. Bestyrelsen

endnu ikke modtaget de endelige rap-

lægger op til en styrkelse af sikkerhedsindsatsen i

porter fra dels Østjyllands Politi, dels

vores union, og vi vil derfor anbefale repræsentant-

Arbejdstilsynet, og vi kan derfor ikke

skabet, at det nuværende Teknik- og Sikkerhedsud-

drage nogle endelige konklusioner.

valg fremadrettet bliver et rent Sikkerhedsudvalg

Men uanset hvad disse konklusioner

med direkte reference til bestyrelsen.

måtte blive, er det vigtigt, at vi i sporten tænker os godt og grundigt om

Når der foreligger konklusioner fra politiets og

og forsøger at gøre alt, hvad der står

arbejdstilsynets undersøgelser, vil vi fra bestyrel-

i vores magt for at gardere os mod

sens side gå i tæt dialog med vores klubber. De skal

fremtidige ulykker. Og samtidig gøre

inddrages i den videre proces og det videre arbejde,

alt for, at vi også i fremtiden kan dyrke

så vi får igangsat de rigtige tiltag og får dem forank-

vores sport.

ret i det daglige klubarbejde, når der skal arrangeres løb.

Viser konklusionerne fra myndighedernes undersøgelser og rapporter, at der

Som nævnt i indledningen har vi i skrivende stund

er ting, som skal ændres eller forbedres i

endnu ikke fået myndighedernes endelige konklu-

den måde, vi afvikler vores løb på, vil vi lægge op til en tæt, konstruktiv dialog med

sioner efter ulykken, men Østjyllands Politi har overfor DASU oplyst, at der ikke kommer noget

myndigheder og eventuelle politiske

efterspil fra deres side i forhold til køreren i den for-

beslutningstagere. Vi kan nemlig ikke

ulykkede bil. Det er vi ikke bare i DASU’s bestyrelse

negligere sandsynligheden for, at der

glade for. Det er hele dansk bilsport glad for.

kan komme et kritisk syn på bilsporten. Bent Mikkelsen Formand

På forsiden:

Kevin Rossel overraskede alt og alle ved at vinde Danmarksmesterskabet i OK-klassen. Foto: Dennis Bjerringfelt.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2017 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2017 er: 15. december (#6). Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk. Skribenter og fotografer Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk.

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Bent Mikkelsen.

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Tryk PE Offset A/S. www.peoffset.dk.

nr. 5 - autosport

Foto: Jokum Tord Larsen

R all y

18-20 Sans for detaljen

Foto: Åge Keseler Kirketerp

O f f road

16-17 Loyal mod Opel

INDHOLD Karting 6-8 Uventet mesterskab

Offroad 37 Make over for midtjysk bane

I farten Stort og småt omkring bilsporten

10-14

Historisk 38-40 Fastrenes spådom gik i opfyldelse

DASU 22-23 Sådan blev selvrisikoen reduceret

DASU 45 Nye licenspriser på vej

Hill climb Nem bilsport for alle

26-28

Karting 46-47 Livslang kærlighed til sporten

DASU 32-36 En motorsportslegende fyldte rundt

DASU 50 De kommende begivenheder

autosport - nr. 5

A s f alt b ane

Foto: Ole Vestergård Jensen

K lu b rall y

FOTO ALLAN CHRISTIANSEN

Fra tankpasser til teamejer

29-31

42-44

Klubbernes årlige dyst

Foto: Morten Alstrup

48-49

K artin g

nr 5- autosport

A s f alt b ane

Ikke længere frit udsyn

Foto: Grand Prix Photo

24-25

Sving på sving er recepten

Det er rigtig god træning

“

Siden 2015 har Kevin Rossel deltaget i OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo. Men da han skiftede til bilklasserne, slap han ikke karten helt. Den har været med til at holde ham i form. Og nu har den endelig givet ham et Danmarksmesterskab. Tekst : M orten A lstrup. Foto : Dennis B jerring f elt/Karting i billeder, Morten Alstrup.

ennem årene har mange taget skridtet fra karting til asfaltbanesporten. Det gjorde Kevin Rossel også for nogle år siden, da han op til 2015-sæsonen meldte sin ankomst i den

autosport - nr. 5

dengang nye klasse, OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo. Men han har holdt kontakten til sit sportslige ophav ved lige. ”Jeg har brugt karting lige siden,” fortæller han. ”Når man

@ke v inrossel

kører race i bil, stopper sæsonen jo i oktober og starter først i april, så det er jo næsten et halvt år med pause. I karting kørte vi jo til hen i november og startede i februar, så det er sådan set derfor, at jeg

@ke v inrossel

har brugt sporten til at holde min træning ved lige.” Men hvad er det egentlig, en træningsdag på en af landets kartingbaner giver? ”At køre nogle omgange. At

95 46

Ke vi n R o s s e l l ag de s i g p å G r i n ds te d G o k a r t B a n e i fr o n t fo r a n L a s s e Ka r l s hø j , A n dr e as F al c h o g R a s m us B us c h i O K- fe l te t.

få noget fart ind i kroppen. Grundteknikken lærer man kort og godt i gokart,” siger Kevin Rossel. ”Meget af det, jeg har lært, har jeg lært fra kartingsporten. Det er lidt lettere at komme ud at

køre gokart end bil, men gokart er noget af det sværeste, man kan køre, og der er så mange deltagere, så konkurrencen er hård. Det har altid været god træning.” Farmand Peter Rossel har selv

været aktiv i kartingsporten i 70erne og 80erne, hvor han bl.a. turnerede kloden rundt med Dinos ejer Finn Jørgensen. Ikke overraskende har han bragt sporten videre til sønnen, og selv

om nu 22-årige Kevin Rossel i de seneste tre sæsoner været en af topkørerne i OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo, har familien hele tiden anvendt kartingsporten. nr. 5 - autosport

I tre år ”Når man har en sæson med syv løb fordelt over sommerhalvåret, kan der være pauser og behov for at køre. Skal vi ikke lige tage til Grindsted eller Søndersø og hamre 100 omgange af? spørger jeg Kevin. Og så pakker vi sammen og kører afsted,” fortæller Peter Rossel. ”Vi har været med Kevins gamle kartteam på South Garda for at træne, inden sæsonen går i gang, og når vi har været dernede, har vi mødt Lewis Hamilton og Sebastian Vettel, der også har trænet. Det er

- har O K M o bi l 1 D a n i s h S up e r to ur i s m e Turbo v ær e t Ke vi n R o s s e l s ho ve dp r o g r am . Men kar ti n g s p o r te n e r l a n g t fr a g l e m t.

en hammer-god træning. Det er ti gange hårdere end at køre en bil. Efter to dage er Kevin så træt, så han ikke kan dreje servostyringen på en bil.” Men tidligere på året var der ikke tale om en tilfældig far-ogsøn-træningsdag. Her stillede Kevin Rossel nemlig til start, da Grindsted Motor Klub afviklede årets Danmarksmesterskab. Og her endte han med at vinde DIF-guldet i OK-klassen. ”Det var lidt tilfældigt, men jeg

har ikke fortrudt,” siger han. ”Jeg blev aldrig Danmarksmester i KF3 eller KF2, og nu fik jeg så denne her guldmedalje tre år efter.” Og det med, at det var tilfældigt, var ingen underdrivelse. ”Jeg havde joket lidt med det. Du kan da godt stille op til DIF-DM sagde jeg til Kevin,” fortæller hans farmand Peter. ”Tror du, jeg kan følge med? spurgte han. Ja, du kan da godt følge med.” Men så tog Kevin Rossel på ferie i Italien med kæreste og svigerfamilie. Om det var fordi, campingpladsen lå få kilometer fra den legendariske Jesolo-bane, skal være usagt, men han var i løbende kontakt med farmand derhjemme. ”Vi snakkede om det tirsdagen før løbet,” fortæller Peter Rossel. ”Jeg skal have gjort gokarten klar. Jeg skal vide det senest i morgen middag sagde jeg. Men jeg var faktisk allerede begyndt at kikke på det!” Karten havde familien Rossel nemlig. Den var købt sidste år. ”Jeg havde haft en Tony Kart, jeg havde trænet i,” siger Kevin Rossel. ”Den var vel fra 2011 eller 2012, men sidste år knækkede den i en svejsning ved det forreste nav,

S o m KF 3- o g KF 2- k ø r e r o p l e ve de ha n de t al dr i g . M e n Ke vi n R o s s e l g j o r de c o m e ba c k o g va n dt g ul d i O K- k l as s e n fo r an A n dr e as F al c h o g P e te r B i e l e fe l t.

autosport - nr. 5

så den var lige til at smide ud. Der kom så en og fortalte, at han havde en brugt Kosmic-ramme til 5.000 kr. Den skulle vi så lige have rettet, for den var pilskæv, men den kørte fint.” ”Men jeg skulle stadig forberede lidt,” siger Peter Rossel. ”Vi havde kun to sæt fælge, og så ringede jeg til Ole Haugaard fra One Engine. Vi skal leje en motor. Han lød lidt overrasket, og så fortalte jeg, at Kevin skulle ud at køre. Det er friskt sagde Ole. Jeg ringede også til Robert Schlünssen fra RS Competition for at høre, om jeg kunne få lov til at stå i et hjørne af hans telt, for vi havde ikke selv noget telt længere.” ”Min far lokkede mig,” siger Kevin Rossel. ”Han ringede flere gange. Så gør vi det, sagde jeg.” Mens Peter Rossel knoklede med at få grejet klart, dasede sønnike under Italiens sol, inden han og svigerfamilien kørte hjemad. ”Vi var hjemme fredag morgen, og så kørte jeg en række træninger fredag. Det blev vel til 4-5 træninger, for så kunne jeg ikke mere,” forklarer Kevin Rossel. Weekenden på kartingbanen i Grindsted endte med et Danmarksmesterskab i topklassen OK foran Andreas Falch og Peter Bielefelt. ”Det var en kamp hele weekenden. Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde kørt så meget, for Grindsted er hårdere end Vojens. Men det var sjovt.”

Foto: Niklas Majgaard

I FARTEN A s f alt b ane

Dobbelt dansk

i nationer indgår i FIA’s North European Zone (NEZ), som udskriver mesterskaber indenfor asfaltbane, offroad, rally og vejsport. Specielt indenfor vejsporten har Danmark gjort det godt, men den 20. august kunne der kippes med Dannebrog. Den dag blev to danskere nemlig NEZ-mestre. I hvert deres land.

Hans Jespersen

DASU DASU

fter den tragiske ulykke, hvor to officials mistede livet ved et rallysprint i Randers, har DASU oprettet Mindefonden af 16. september 2017, hvor midlerne fra indsamlingen ubeskåret går til de pårørende. Den arrangerende klub Randers Auto Sport har doneret et beløb svarende til startgebyret, og det er muligt frem til nytår at indbetale på konto 5078-1209734 i Jyske Bank eller på MobilePay via det specielle nummer 29515.

autosport - nr. 5

Foto: Morten Alstrup

n af stifterne af Kolding Automobil Club er død. Hans Jespersen var sammen med en gruppe ligesindede med til at stifte klubben i 1958 og efterfølgende få den optaget i unionen, og hans indsats var stærkt medvirkende til, at klubben blot fem år senere havde 207 medlemmer og dermed var den femtestørste klub. Det var bilorienteringssporten, som gav tilgangen, og her var Hans Jespersen selv med. Først som aktiv og senere som official, hvor han på sine ældre dage varetog tjansen med at køre åbnervogn til FDM DASU Classic-løb. Alstrup

H istorisk

Historisk bane lagt i skuffen

1934-2017

Mindefond oprettet

På Moscow Ring udenfor den russiske hovedstad kunne Christian Lundgaard samme dag med to sejre i tre løb sikre sig NEZ-titlen i Formel 4-klassen, som dermed blev hans anden internationale titel efter junioreuropamesterskabet i karting. Alstrup

På FDM Jyllandsringen lykkedes det Jonas Lynge (billedet) at køre NEZ-titlen hjem i DS3 Cuppen … og selv om han ikke havde vundet guldet, så var det alligevel blevet til en dansk triumf. Hans nærmeste – og eneste – rival efter løbene i Norge, Sverige og Danmark var nemlig landsmanden Morten Jespersen.

Autosport #2 / 2017 kunne vi fortælle om planerne om at anlægge en 2,3 kilometer lang bane med jordfarvet asfalt på Wedelslund Gods’ jorder til brug for opvisningsløb med historiske biler. Nu er baneskitsen – som Tom Kristensen medvirkede til – og de øvrige planer foreløbig lagt i skuffen. ”Ganske få uger efter et borgermøde, der var gået godt, forsvandt den politiske opbakning til projektet,” fortæller godsejer Jesper Ungstrup Nielsen til Autosport. Først var det Radikale Venstre, som trak sin støtte i byrådet i Skanderborg Kommune. Snart fulgte SF og Socialdemokratiet trop, og så var Venstre alene om at bakke op. ”Jeg trak min ansøgning, så den ikke blev

nedstemt, og jeg har valgt at lægge projektet i skuffen indtil efter kommunalvalget,” siger godsejeren. ”Der var faktisk stor folkelig opbakning for projektet, men også en mindre gruppe borgere, som bearbejdede politikerne, som blev møre op til kommunalvalget.” Projektet var kraftigt inspireret af det britiske Goodwood Revival, og Realdania havde givet tilsagn om støtte til projektet gennem sit program Fremtidens Herregård, der løber frem til sommeren 2018. ”Vores VVM-screening, godkendelse og hele trafikanalysen var 95 procent færdig. Derfor ærgrer det mig, at politikerne ikke tog sig den nødvendige tid til, at det lå færdigt og der kunne tages en beslutning,” siger Jesper Ungstrup Nielsen. Alstrup

Netværksgruppe lanceret ASU har lanceret en netværksgruppe med navnet Racing for Denmark, der skal hjælpe unge talenter på vej i international bilsport. ”Dansk bilsport producerer det ene store talent efter det andet”, siger DASU’s sportschef og talentansvarlig, Bo Baltzer Nielsen. ”DASU støtter, i tæt samarbejde med Team Danmark, disse unge talenter mest mulig, og med Racing for Denmark er målet at kunne yde de bedste af disse større finansiel støtte i de meget vigtige år, hvor

talenterne skifter fra karting til juniorformelklasser.” Der har allerede vist sig god interesse for initiativet, hvor de første midler går til at understøtte en række talenters testkørsler forud for egentlige kontrakter i 2018. Medlemmer af Racing for Denmark inviteres til netværksmøder arrangeret af DASU. Første møde var et eksklusivt besøg på Red Bulls Formel 1-fabrik arrangeret i samarbejde med Rapido Travel, der sammen med Dansk Metal støtter talentudviklingsarbejdet. Alstrup

Tip os

utosport er nu i snart to år udkommet i sin nuværende udformning, hvor de tidligere løbsreferater er blevet erstattet af f.eks. portrætter

Dansker mester

og baggrundshistorier omkring sporten. Hen over sommeren blev klubmedlemmer via den e-mail-adresse, de havde registreret i DASU’s system, inviteret til at være med i en brugerundersøgelse. Næsten 500 medlemmer gav deres besyv med. Ni procent af respondenterne fandt, at der var sket en forringelse af Autosport. To tredjedele – 67,2 % – mente, at der var tale om en forbedring, mens en lille fjerdedel – 23,7 % – ikke oplevede nogen forandring. ”Det er godt at få en så klar tilbage-

ere end 20 DASU-medlemmer har i år deltaget i de langdistanceløb, som den hollandske Creventic-organisation har stået bag. Fra en start med et 24-timers løb i Dubai har det udviklet sig til en FIA-anerkendt løbsserie, som i år også har omfattet løb på Mugello, Red Bull Ring, Paul Ricard, Imola og Portimao. Efter sidste løb på den portugisiske racerbane blev Kim Holmgaard kåret som

melding fra læserne om, at de synes godt om den ændrede redaktionelle linje,” siger Autosports redaktør, Morten Alstrup. ”Men det er også rart, at så mange klubmedlemmer har givet os kommentarer. Kommentarer, som vi nu vil bruge til at gøre bladet endnu bedre.” Redaktøren håber, at klubmedlemmerne fremadrettet også vil fortsætte med at tippe redaktionen med ideer til emner og artikler til bladet. Det kan være et nyt tiltag i en klub, en arbejdsom official eller en kører, der skiller sig ud fra mængden, som andre bør læse om. Du behøver ikke skrive artiklen. Blot du tipper redaktionen på autosport@dasu. dk eller 20 20 74 22. Hansen

DASU

samlet vinder af dels TCR-klassen, dels Touring Car-kategorien, og i den Peugeot 308, han bl.a. delte med Michael Carlsen, havde han tillige scoret så mange point, at han indtog en delt tredjeplads blandt alle kørere i 24H Series. Her blev makkeren Michael Carlsen nummer 12, men tog en tredjeplads i Touring Car-kategorien. Trioen Henrik Sørensen/Jan Engelbrecht/ Jacob Kristensen blev samlet vinder i A2-kategorien. Alstrup

A s f alt b ane

Foto: Petr Fryba

nr. 5 - autosport

FOTO: NIELS KIILERICH

Danskere til VM K artin g

re gæve danske kartkørere havde taget turen over vandet til PF International i England for at deltage i årets VM. Carl-Anton Gerner var ene om at forsvare de danske farver i OK, men han nåede desværre ikke til finalen i den tætte kamp. Malthe Jacobsen (billedet), der havde kørt et træningsløb på banen og gjort det godt, skulle sammen med Frederik Kikkenborg prøve at køre sig til finalen i OK Junior. Efter en rimelig tidtagning skulle de indledende heat gennemføres bedst muligt, og det lykkedes begge at slippe gennem nåleøjet – Frederik 23 og Malthe som 28 – så de var begge klar til kamp. Frederik Kikkenborg udgik desværre i starten, mens den danske mester Malthe Jacobsen var kommet et stykke frem, da han blev ramt af en anden kører og faldt lidt tilbage. Det endte med en placering som 22 i det hårde felt. Kiilerich

S treetra c e

En million til motorsporten?

a den socialdemokratiske gruppe i Haderslev Byråd i slutningen af september fremlagde sit udspil til kommunens kommende budget, havde man afsat en million kroner i 2018 og 2019 til

udviklingen af motorsporten i Vojens. ”Der ligger et kæmpestort potentiale i motorsport, og mange penge, men kommunens kulturkonsulenter kan ikke løfte opgaven alene, for det kræver

1924-2017

DASU

a Hans Christian Nielsen i midten af september døde i en alder af 93 år, var det en af dansk bilsports store organisationsfolk, som gik bort. H. C. – som han var kendt som – ydede gennem årtier en stor indsats for den danske bilsport og var med til at gøre DASU til den organisation, den er i dag. Han var en af tusinder, der i halvtredserne kastede sig over bilsporten, da færdselsloven i 1955 blev liberaliseret, og det atter var tilladt at dyrke bilsport på offentlige veje. Først var det bilorienteringsløb, H. C. Nielsen kørte i Køge og Omegns Automobilklub, og siden rallyer, der dengang var at betragte som en overbygning på autosport - nr. 5

bilorienteringssporten, inden den blev en selvstændig disciplin. Han gik ind i det organisatoriske arbejde med krum hals i sin klub, hvor han blev formand. Også naboklubberne havde bemærket den energiske købmand. Han blev i 1973 valgt som præsident (daværende formand) for Dansk Automobilsports Union, og den post bestred han i en tiårig periode. Han kom til på det vel nok værst tænkelige tidspunkt, nemlig da den første energikrise ramte Danmark og medførte bilfrie søndage, men det var under H. C. Nielsens ledelse, at al organiseret bilsport blev samlet i én union. Ved sin tiltrædelse var der tre unioner. Den landsdækkende DAU og de to regionale Jysk Motor Orienteringsunion og Fyns Motor Orienterings Union, men i 1982/83 blev de samlet og blev til

nogle kompetencer indenfor motorsport,” siger Henrik Rønnow fra partiet til JydskeVestkysten. Beløbet i budgettet skal øremærkes til ansættelse af en sagkyndig person, der skal

DASU. Samtidig var H. C. Nielsen også stærkt medvirkende til at sætte gang i den udvikling, der forvandlede organisationen fra blot at dække hobbyfolk til at omfatte seriøse idrætsudøvere, hvilket kort efter førte til DASU’s optagelse i Danmarks Idrætsforbund. I 1983 trådte H. C. Nielsen tilbage som præsident, men da han ti år tidligere var blevet valgt, foregik det i et kampvalg mod Steen Borup-Nielsen. Lidt pudsigt for tilbage i 1965 havde de dannet makkerpar i det polske Raid Polski. Det var netop bag jerntæppet, at H. C. Nielsen kørte mange løb i tresserne og halvfjerdserne. Som ung havde han været med i modstandsbevægelsen, og frygten for en ny invasion gjorde det naturligt for ham at kombinere sine løb i Polen, DDR og Sovjetunionen med opgaver for Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor han fungerede som spion. Oftest var det et andet KOA-medlem, Kurt Dose, der var med i bilen, og undervejs blev der fotograferet og gjort observationer til stor gavn for NATO. Således var

arbejde med motorsporten. Kommunen huser i dag både gokart- og speedway-bane, mens streetrace på Flyvestation Skrydstrup også indgår i planerne. Alstrup

FOTO: FAMILIEN ENEVOLDS ARKIV

H. C. Nielsen

parret de første vesterlændinge, der kunne rapportere om russiske SS20-missiler opstillet i Østtyskland og opbygning af shelters samme sted til at skjule kampfly. Udover at være æresmedlem i Køge og Omegns Automobilklub blev H. C. Nielsen også hædret for sin organisatoriske indsats med Prins Jacques Mindepokal og DASU’s Hæderstegn i guld. Alstrup

år har dragracing-udvalget for første gang udskrevet mesterskaber indenfor streetrace, og efter løb i Kalundborg, på Padborg Park og flyvepladserne i Skive, Thisted og nordtyske Husum har man kunnet kåre de første fire mestre. I amerikanerbilsklassen (klasse 4) var det Michael Palmund, der i sin sorte Chevrolet Monte Carlo SS (billedet) tog sejren, mens Brian Pedersen vandt klasse 3 for de firhjulstrukne biler.

Bent Olsen sikrede sig med to sejre i Kalundborg titlen i klasse 2 for kørere med trykladede tohjulstrækkere, mens René Fredslund – der har en fortid som DTC-mekaniker for den nuværende Classic Race Aarhus-chef Mike Legarth – sejrede i klasse 1, hvor der køres med tohjulstrækkere uden trykladning. Alstrup

nr. 5 - autosport

S treetra c e

Foto: Jokum Tord Larsen

De første mestre i streetrace

Kamp til det sidste

autosport - nr. 5

K artin g

FOTO: NIELS KIILERICH

er var kamp til det sidste, da sidste afdeling af Danish Rotax Max Challenge blev afgjort på Midtjysk Karting Bane. De sidste brikker faldt faktisk først på plads i finalen. Der er stor prestige i at vinde serien, da det giver adgang til Rotax VM-finalen, der afvikles i Portugal først i november. Danmark kan i år sende hele ni kørere afsted til Portugal og er dermed det land i verden, der sender tredjeflest kørere afsted. De dygtige kørere er: Mikkel Gaarde Pedersen (Micro), Rasmus Vendelbo (Mini), Mads Riis (Junior), Lasse Andreasen (Senior), Mads R. Thomsen, Christian Sørensen, Marc Dueholm (DD2), Jan Andreasen og Michael Bærensen (DD2 Master). Kiilerich

Motorsport tæt på de fysiske grænser

T e kst o g f oto: Å g e K eseler Kirketerp.

@jorgens enmotorsport

ilbage i 1996 blev Allan Jørgensen fra Vesløs i det vestlige Han Herred lokket med til folkerace af sin storebror Jan. Det skete med en lille lumsk bagtanke om, at lillebror nok kunne skrue lidt i raceren, når det eventuelt brændte lidt på med mekaniske småskavanker under løbene. I 1997 begyndte lillebror selv at køre folkerace: ”Som mekaniker – og tilskuer på sidelinjen – har man altid en lille følelse af, at det går lidt for langsomt ude på banen. Uvilkårligt tænker man Jeg kan køre rigtig meget hurtigere og banke alle konkurrenterne sønder og sammen. Piben får dog hurtigt en anden lyd, når man kommer bag rattet med snublekysen ned over hovedet, og selv prøver at køre et folkerace-heat!” Nordjyden har altid bygget sine folkeracere selv – med storebror Jan som trofast hjælpemekaniker: ”Vi har gået og hygget os med at afstrippe bilernes kabiner for al unødvendigt og brandfarligt tingeltangel, indbygge sikkerhedsbur samt etablere spær. De fleste folkeracere kører jo med 100 procent spær for at undgå hjulspin fra et ubelastet trækkende hjul. Rent praktisk etableres spærret ved at sammensvejse nogle tandhjul i differentialet.” Allan Jørgensen kom hurtigt i gang med at køre DM i folkerace og blev naturligt en fast bestanddel af DM-feltet fra Motorsport Nordjylland, som trofast har hjulpet hinanden med at få racerne klar til næste heat. Hanboen fik til tider også god brug for hjælpende mekaniker-hænder til hurtige reparationer. Allerede i folkerace-årene

autosport - nr. 5

blev materiellet brugt til den yderste grænse. Allan Jørgensen er derfor uofficiel nordjysk mester i adskillelse af gearkasser, og han har også overvredet en god portion trækaksler: ”Heldigvis bevirker spærret, at man kan køre videre med manglende træk på det ene af forhjulene.” Gennem alle 20 år i offroad-banesporten har lillebror sværget til forhjulstræk og Opel: ”Jeg debuterede i folkerace med en baghjulsskubbet Opel Ascona B, men den havnede oppe i dækvolden på allerførste omgang! Jeg byttede den derfor til en Opel Kadett D hos Jan, og herefter kørte jeg forhjulstræk med Kadett D, Kadett E samt lidt Astra.” Aldrig strategisk Strategisk kørsel har aldrig været en spidskompetence hos Allan Jørgensen, som derimod altid har fightet ud fra mottoet vind-eller-forsvind. ”Mit kører-temperament bevirkede nok, at jeg aldrig scorede medaljer ved DM i folkerace. Jeg har vundet to fjerdepladser sammenlagt, men manglede lige de sidste placeringspoints til podie-opstigning.” Meget tydede på, at nordjyden måske var godt på vej til at knække medalje-koden, men efter 2008-sæsonen tog nordjyden den endelige beslutning omkring skifte til rallycross. ”I 2008 fik jeg solgt seks folkeracere ved auktionerne efter syv DM-afdelinger, og jeg har aldrig selv lagt et auktionsbud,” fortæller han. ”Jeg fik aldrig mulighed for at bortluge de børnesygdomme og skavanker, som uvilkårligt opstår ved

biler godt inde i skrot-alderen, som får en sidste ungdom i folkerace. Storebror Jan havde samme år begyndt snusningen til rallycross, hvilket gjorde skiftet endnu mere smertefrit.” Midtjyden Kenneth Brian Sørensen husker tilbage til Allan Jørgensens folkerace-periode: ”Der var altid lidt vildskab over ham, og han var overalt på banen – både i idealsporet og nogle gange udenfor. Det var altid meget spændende og sjovt at køre i mod ham. Det var derfor meget øv, at han forlod folkerace som kører. Allan var altid imødekommende og hjælpsom. Selv om man var hans værste konkurrent, så var der altid hjælp at hente, hvis der var problemer med mekanikken!” Trofastheden til det tyske bilmærke fortsatte, da rookien startede i Super 2000 med en Opel Corsa B. ”Skiftet til rallycross gav mig ny konkurrencegejst,” siger han. ”Det var en fornøjelse at have mulighed for forbedringer af racerens opsætning fra motorløb til motorløb. Allerede i debutsæsonen scorede jeg derfor DM-bronze.” Ærkerivalen Jesper Christensen fra Vendsyssel fortæller om sin mangeårige ven og konkurrent i folkerace og rallycross: ”Vi har nok kørt 100 heats mod hinanden. Tilfældene med sure miner kan fingertælles på en skovhuggers højre hånd, selv om vi naturligvis har givet hinanden kamp til målstregen. Frem for alt bliver vi hurtigt gode venner igen. Allan er yderst vellidt i Super 2000-klassen og dansk rallycross generelt, hvor han altid er villig til at give en hjælpende mekaniker-hånd eller støtte med en nødvendig

A l l a n J ørge nse n gå r sj æl de nt på k om p r o m i s . F orsv inde r de t e ne f orh j u l , f ort sæt t e r ha n . S å l æng e de t v are r.

reservedel. Kan man holde konkurrencetempo med ham, er det ikke helt skidt, og vi har været yderst jævnbyrdige gennem de sidste fire år i DM-serien.” Bygger tv-biler Motorsport Nordjyllands event-koordinator Kaj Storgaard supplerer: ”Allan har været med som event-hjælper helt fra starten af Zulu Djævleræs i 2007 og opbygget racere til programmet hver gang. Han er aldrig bleg for at bruge sin afspadsering eller ferie på tv-optagelser eller events, så vi er dækket ind med hjælpende hænder. Hele Jørgensen Motorsport stod for stunt-bilerne til det nye program 5. gear på Kanal 5. Det var lidt af en udfordring, idet der skulle laves ekstra beskyttelse.” Apropos Zulu Djævleræs drillede tv-folkene ham godmodigt. I ivrige situationer blev de thyske kommentarer undertekstet til rigsdansk… Den kompromisløse fighterånd er siden blevet finpudset i rallycross. Jørgensen Motorsport skiftede til Opel Corsa C i 2015 og havde samtidig investeret i nogle hundedyre racer-bremser. ”Tidligt i semifinalen rykkede jeg boltene over på venstre forhjul. Traditionen tro tænkte jeg slet ikke økonomisk, men kørte videre på bremseskiven, som blev slebet noget vind og skæv – specielt på asfalten! Jeg skulle jo i blandt de tre første for at nå i finalen, men nåede alligevel ikke over målstregen på tre hjul.” I rallycross har Allan Jørgensen altid scoret DM-slutplaceringer i top fire, og i 2012 skulle

“

I 200 8 fik seks jeg s olgt folk erac aukt e re ve io d syv D nerne ef ter M-af delin ger.

konkurrenceheldet yderligere udforskes i NEZ-mesterskabet: ”Et crash i Letland blev nok min største motorsports-skuffelse. Det kostede mig en del points, så jeg vinkede farvel til NEZ-guldet, men blev dog vicemester 2012 i NEZ 2000-klassen.” I 2017 fik Opel Corsa C’eren monteret pladespærre, så der kunne varieres lidt på trækprocenterne under racet: ”Jeg fightede for at vinde en kvali-heatrunde generelt i NEZ-finalen i Nysum. Dette resulterede i en sandkasse-tur og en knækket trækaksel. Lidt uventet virkede pladespærret kun i bakgear, hvorfor jeg trillede baglæns en kvart baneomgang frem til målflaget...” Allan Jørgensen har fået offroad-banesporten helt ind under huden og har derfor også fremtidsplaner for 2018-sæsonen: ”Jeg påregner at fortsætte i Super 2000 og forhåbentlig med endnu flere forbedringer på raceren. Et klasseskifte kan også komme på tale, men nu må vi se…” Gennem de sidste år er Jørgensen Motorsport blevet udvidet med crosskart, og nu bliver der også skruet på karterne for Camilla Skriver og Lasse Storgaard. Herudover har Allan Jørgensen flyttet teltpælene til Rold og kan dermed næsten spytte til Nysumbanen. Emigrationen til Himmerland har samtidig resulteret i bonusbørn med ægteviven Bettina Rieks Jørgensen: ”Den ældste er Camilla, som holder meget godt på i crosskart 85 cm3. Den mellemste – Christoffer – interesserer sig i øjeblikket mest for filmbilerne fra Cars, men mon ikke han får mulighed for crosskart på et tidspunkt?”

T il t rods f or at A l l a n J ørge nse n se l v g e n n e m t ide n h ar b ygg e t ma ng e of f roa d- b il e r o p , ha r h a n a l t id h af t h j æl p f ra f amil ie n, nå r d e r s k ul l e sk ru e s v e d l øb e ne .

nr. 5 - autosport

T e kst: M orten A lstrup. Foto : Jokum T ord Larsen.

autosport - nr. 5

Doktor Jensen Han ødelagde sin første, dyrtkøbte motor, da han havde sin første start i Sjællandsmesterskabet i klubrally. Siden da har Claus Jensen bygget mange rallymotorer, der har vundet utallige mesterskaber.

“

Det er sjovest at lave motorer. Det er ikke sjovt at skære med vinkelsliber og svejse.

nr. 5 - autosport

“

N år ti de n e r ti l de t, de l ta g e r C l a us Je n s e n se l v i e t r a l l y s p r i n t i s i n O p e l Ka de tt. ” Je g e r b l e v e t f o r l an g s o m , ” s i g e r ha n , s e l v o m ha n i 2014 v a nd t I M K’ s r a l l y s p r i n t i H o r s e n s .

laus Jensen er hans borgerlige navn. I rallykredse går han under øgenavnet Doktor Jensen. ”Det var vist Rasmus Sørensen, som gav mig det, og det har så hængt ved,” siger vestsjællænderen, som i godt et årti har været den tekniske troldmand bag mange af de Suzuki Swifter, man har kunnet opleve vinde på hastighedsprøverne til DM-rallyer og rallysprints. ”Jeg kom i lære et sted, hvor en svend kørte service for Jørn Knudsen, og da han lige havde fået en Talbot Samba, som skulle bygges op til rally, kom jeg med på holdet. Det var vildt spændende for en ung mand, selv om jeg nok mest gik til hånde,” husker han. Men som så mange andre ville han prøve selv. ”Mit allerførste rigtige løb var et løb til Sjællandsmesterskabet i klubrally i Roskilde. Jeg havde lige købt en helt ny motor til min Escort, men allerede på prøve 2 jog den et ben ud af siden,” fortæller Claus Jensen. ”Der var lidt skideballe, da man kom hjem med den meddelelse efter at have brugt 10.000 kroner på den. Det

syntes min far ikke var sjovt. Er du så færdig med det pjat? Njah, jeg er nok desværre kun lige begyndt, måtte jeg indrømme.” I vennekredsen vidste flere noget om Escort-motorer, og de bistod ham med genopbygningen. Men det gjaldt ikke bare om at købe nye stumper. ”Du skal ikke give penge for noget, du selv kan lave. Så må du selv i gang,” siger Claus Jensen. Siden da er der blevet bygget mange motorer – og mange rallybiler – på værkstedet i Gørlev, hvor Claus Jensen og C.J. Rally Teknik huserer. Det er ikke langt fra Sorø, hvor rallykøreren Anders Lysen bor, og da Suzukis engagement i dansk bilsport for alvor tog fart i løbet af nullerne, fandt de to hurtigt sammen, og det førte til et langt og frugtbart samarbejde. Unik motor

Først var det 1.600 cm3-motorer, men så fik man ideen om at udvikle en to-liters motor til Suzuki Swift-modellen efter gruppe DK-reglementet. ”Det projekt er det, jeg er mest stolt af,” siger Claus Jensen. ”Vi

stod med en motor, som ingen andre i verden havde arbejdet med før. Anders troede på det, bakkede mig op og solgte ideen til Suzuki. Det er nok det største at få nogenlunde frie hænder, for der var plads til virkelig at lave noget udvikling på det.” Men det var en udfordring. Den motor, makkerparret havde udset sig, var totalt ukendt i Europa. Den lå i en bil, der kun blev markedsført i Asien, og derfor fandtes den ikke i det danske reservedelskatalog. ”Vi kunne ikke engang købe en motor, så jeg måtte skrive hver enkel del ned og bestille dem hjem. Af de ting, vi bestilte, brugte vi blokken og topstykket. Resten er hjemmesløjd,” siger Claus Jensen. Men hvordan bygger man så sådan en rallymotor op helt fra grunden? ”Jeg samarbejdede med Jørgen Madsen, og vi havde i fællesskab nogle ideer omkring, hvordan en optimal rallymotor skulle opbygges. Vi kunne bekræfte hinanden, og så gik vi i gang med at få fremstillet ting som stempler og ventiler.” Men det var ikke kun motoren, der skulle bygges op fra grunden. Det skulle karosseriet også. ”Men det er nu sjovest at lave motorer. Det er ikke sjovt at skære med vinkelsliber og svejse.” Erfaring på rygraden

De mange år med opbygning af motorer har givet masser af erfaring, som nu sidder på rygraden. ”Alle grundregler og mål har

Jø r g e n M a ds e n ( tv. ) o g C l a us Je n s e n ha r da n n e t p a r l ø b o m k r i n g udvi k l i n g e n af de n un i k k e to - l i te r s S uz uk i - m o to r i r a l l y tr i m .

autosport - nr. 5

man i hovedet,” fortæller Claus Jensen. ”Hvis du har nogle knastaksler på så og så mange grader, skal du have en motor med det og det kompressionsforhold. Skal du have en motor, der er effektstærk ved mange omdrejninger, er det noget andet, du gør. Der er ikke to motorer, der er ens.” Det tog trekvart år at få den første motor klar. Og det endda i en nødversion. ”Vi havde ikke regnet med, at det ville tage ti måneder at få fremstillet en krumtapaksel.” Men rallymotoren kom op at køre, og siden har Kenneth Madsen med flere forskellige co-drivere scoret DM-guld på stribe. Så når man vel det tidspunkt, hvor man føler, at det ikke kan blive bedre? ”Njah,” tøver Claus Jensen. ”Jeg tror aldrig, at man føler, at det er helt perfekt. Hvis man får en idé, så skal den prøves af.” Motoren i Suzuki-raceren, du kan se på de forrige billeder, er bygget op efter det nationale gruppe DK-reglement. ”I gruppe DK er der ikke de samme restriktioner som i klasser som R2 og R3, hvor fabrikkerne har lavet motorerne,” forklarer Claus Jensen. ”Jeg har serviceret mange R2-motorer, og mange gange bliver man dybt overrasket over. Er der ikke puttet mere i end dette her?” ”Det virker lidt som samlebåndsarbejde. Da jeg skilte den første R2-motor ad, målte jeg alt op. De tager 21.000 euro for den, men det kan laves for under 10.000 euro.” Gennem årene med Suzukimotorerne har Claus Jensen kørt løb med den Opel Kadett E, han byggede ved årtusindeskiftet og kørte DM-rallyer med. Men det virker ikke som om, at han får luftet den meget mere i fremtiden. Med et ny treårigt projekt med Suzuki Motorsport ved han godt, at det meste af tiden kommer til at foregå ved prøvebænken fremfor bag rattet af bilen. ”Nu har jeg kun Kadetten for sjovt. Jeg skal ikke ud at lege med drengene. Jeg er blevet for langsom,” indrømmer han. Men også den bil bærer præg af hans store passion for at eksperimentere. ”Jeg har prøvet mange forskellige ting på den. Dengang Kadetterne kørte som gruppe A-biler, var det 220 heste, de kunne yde. Nu giver den 270. Der er sket meget udvikling der også.”

Ans Vognmandsforretning Blåbærvej 6 • 8643 Ans By

Tlf. 86 87 00 39

v/Teil Hansen

Nykøbingvej 26 • 4200 Slagelse Tlf. 58 26 72 18 • teil@hansen.mail.dk

Køb & Salg samt transporter af biler

Ellegårdvej 11 • 6400 Sønderborg Tlf. 20 22 76 70 • 21374660 • hwww.byensbilpleje.com

T e kst: Morten A lstrup. Foto : K enneth R ønholm , A rne Pagh.

@minirall ysyd

Historien om en skraldespand N

år man diskuterer højlydt, kan der godt ryge en finke af fadet. Når man dyrker bilsport på afspærrede veje, kan der også godt ryge noget i farten.

autosport - nr. 5

Da Grindsted Motor Klub tidligere på året afviklede det 25. løb i den populære Mini Rally Syd-turnering – Sydjysk Rally – skete det også. ”Vi havde stort set ingen skader,

men en enkelt skade lignede noget, der nemt kunne stikke af som en forsikringsskade,” fortæller løbsleder Arne Pagh. ”En skraldespand blev ramt af en deltager, og det

skur, den stod i, væltede. Det lignede en skade til 6-10.000 kroner.” Jamen, tager vi den ikke bare over forsikringen? Et naturligt spørgsmål, for selvfølgelig er alle arrangementer på DASU’s kalender dækket af vores såkaldte arrangøransvarsforsikring, der bl.a. indeholder en regresforsikring for vejsport og rally, som overtager ansvarsskader uden regres mod skadevolderen. Forsikringen dækker skade på tredjepersons liv og ejendom, men i særlig grad skader på de faciliteter,

E f t e r at e n l andmand h av de f å e t sk u re t på h øj k a nt , sørge de r a l l y k ø r e r e n J e spe r Bist e d me d l idt v ærk t øj f or, at sk u re t v ar så g odt som n y t .

Mere forsikring A u t osport h a r t idl ige re b e h a ndl e t f orsik ring sspørgsmå l . F in d d e g a m l e nu mre af b l a de t og b l iv k l oge re på , h v or du – e nt e n som de l t a g e r e l l e r k l u b l e de r – st å r, h v is de t sk u l l e gå g a l t . #4- 2016, #5- 2016, #6- 2016, #1- 2017,

side side side side

40: 34: 32- 33: 37:

L ov pl igt ig a rb e j dssk a de f orsik ring f or m e k a n i k e r e . K l u b b e rne s b ru g a f l å nt og l e j e t ma t e r i e l . D A SU ’ s u l yk k e sf orsik ring f or ak t iv e . D A SU ’ s st il st andsf orsik ring f or ra c e rb i l e r o g g ok art s.

”For det første vil vi gerne, at kørerne giver den gas uden at tænke for meget over økonomien, ellers udvikler vi dem ikke til at køre på grænsen. For det andet kan man som arrangør forudse og dermed imødegå mange skader med lidt omtanke i planlægningen af en rallyprøve, så det er helt rimeligt at arrangøren også har en risiko.” vi har fået stillet til rådighed for afholdelse af konkurrencer. Omtanke i planlægningen Netop forsikringer udgør en af de største udgiftsposter på unionens budget, og derfor gik DASU’s forsikringsgruppe for nogle år siden i forhandling med unionens forsikringsselskab med det formål at bringe omkostningerne ned. Mod til gengæld indførslen af en selvrisiko. ”Nu er det sådan, at forsikringen betaler skaden og opkræver 6.000 kroner i selvrisiko,” fortæller

Holger Møller-Nielsen fra DASU’s forsikringsgruppe. ”DASU’s kasse betaler den ene halvdel af selvrisikoen, mens den anden halvdel i udgangspunktet skal betales af den kører, som har forvoldt skaden.” De klubber, som står bag Mini Rally Syd-turneringen, har dog valgt at splitte selvrisikoens sidste 3.000 kroner ligeligt mellem arrangørklubben og køreren. ”Der er to årsager til dette,” siger Niels Erik Jørgensen fra KDAK Sport Fyn, som er en af klubberne bag Mini Rally Syd-turneringen.

Ingen forsikringssag Og så er vi tilbage ved den skraldespand med tilhørende træskur og postkasse, der blev vædret under Sydjysk Rally, som du kan se her på siden. For den endte med ikke at blive en forsikringssag. ”Vi fandt en lokal landmand, som havde en frontlæsser. Han fik skuret tilbage på soklen. Desværre var der skade på tag og træværk, så der var brug for en handymand,” fortæller Arne Pagh, som ringede til rallykører Jesper Bisted. Det var ikke ham, som havde ramt skuret under løbet, men han dukkede alligevel op. ”Lidt trylleri med

hammer og skruemaskine, så var skuret lige så fint som dagen før løbet.” Men skraldespanden stod ikke til at redde, så en ny skulle bestilles hos kommunen, hvilket ikke var et problem. ”Hvordan betaler vi den? spurgte jeg. Den kommer på borgerens næste ejendomsskat, lød svaret,” fortæller Arne Pagh. ”Det var jo noget skidt, for klubben ville gerne betale den, men efter en lille intern undersøgelse, fik jeg lov til det. Hvilket CVR-nummer har du, for ellers kan du ikke købe en skraldespand? lød spørgsmålet. Sådan et har vi desværre ikke...” Arne Pagh vidste dog, at Jesper Bisted havde et CVR-nummer. ”Vil du købe en skraldespand for os? spurgte jeg ham. Selvfølgelig svarede han, så nu er han blevet ejer af en skraldespand, som vi i klubben har betalt, og som lodsejeren nu bruger. Og vi er sluppet for at belaste vores forsikringssystem i DASU.”

nr. 5 - autosport

allo l halo Hallo til halo

T e kst : P e t e r Ny gaard. Foto: Grand P ri x P hoto .

Sikkerhedsbøjlen halo skaber debat blandt F1-kørerne.

ormel 1-bilerne er blevet sikrere og sikrere gennem de seneste 25 år. Efter San Marinos Grand Prix 1994, hvor Ayrton Senna og Roland Ratzenberger omkom med 24 timers mellemrum, blev sikkerheden opprioriteret, og siden er der kun sket én dødsulykke i Formel 1. Under Japans Grand Prix 2014 blev safety car´en sendt ud på den regnvåde bane. Mange kørere forsøgte at vinde tid ved at slutte op bag den så hurtigt som muligt, og Jules Bianchi mistede herredømmet over sin Marussia. Den blev presset ind under et stort redningskøretøj, der var ved at fjerne en anden bil fra banen. Bianchi pådrog sig alvorlige skader i hovedet, og lå i koma i næsten 10 måneder, inden han døde i sommeren 2015. Bianchis ulykke satte fart i debatten om sikkerheden omkring

autosport - nr. 5

det åbne cockpit i formel-biler. Mange af de personskader, der er forekommet i de store formel-klasser de seneste år, har til dels skyldtes det åbne cockpit. Henry Surtees (i den daværende Formel 2) og Justin Wilson (IndyCar) blev dræbt, fordi blev de ramt af henholdsvis et hjul og en front fra en anden bil. Felipe Massa pådrog sig alvorlige skader i ansigtet, da han blev ramt af en fjeder fra en anden bil under træningen til Ungarns Grand Prix 2009. Det internationale bilsportsforbund har i flere år undersøgt, hvordan man kan øge sikkerheden omkring cockpittet i Formel 1. Der er eksperimenteret med både en slags forrude (se boks) og den såkaldte halo-sikkerhedsbøjle (opkaldt efter den lysende ring, man kan opleve omkring himmellegemer). Man har nu bestemt, at halo indføres fra den kommende

sæson, og det har skabt voldsom debat blandt Formel 1-kørerne. En vejledende afstemning op til denne sæson afslørede, at omkring halvdelen af kørerne faktisk var imod halo!

Forhindre ulykker Fernando Alonso, der er en af de mest erfarne kørere i feltet, er ikke i tvivl: ”Sikkerhed må have førsteprioritet. FIA´s undersøgelser har vist, at halo kunne have forhindret mange af de dødsulykker, vi har oplevet i de sidste 10-15 år,” siger han. Spanieren bakkes op af Sebastian Vettel: ”Det vil tage tid at vænne sig til halo. Men det vigtigste er, at det vil beskytte cockpittet, hvis et eller andet går rigtig galt. Det kan godt være, det ikke længere ligner en Formel 1-bil, men tingene ændrer sig. Hvis Justin Wilson havde kørt

med halo, havde det nok reddet hans liv. Selvfølgelig kan man ikke skrue tiden tilbage, men hvis halo kan hjælpe fremover, vil det være dumt ikke at bruge det.” Netop haloens indflydelse på bilernes udseende er et vigtigt punkt i debatten. ”Haloen er ikke køn,” siger Nico Hülkenberg, der ikke er udpræget fan. ”Den vil hjælpe i meget ekstreme ulykker - i ét crash ud af en million. De kabler, der forbinder hjulene med chassiset, bliver bedre og bedre og reducerer risikoen for, at et hjul flyver gennem luften. Men det er FIA, der laver reglerne, og så er den ikke længere.” De unge er imod Mens de fleste ældre kørere er for halo, er der mange i den unge generation, der er imod. Max Verstappen siger: ”Jeg bryder mig ikke om halo,

V e d sidst e å rs me xic a nsk e G ra nd P rix h av de K e v in M a g nu sse n l e j l i g he d t i l a t prøv e de n nye h al o, og h an v ar ik k e b e g e j st re t . I 2018 må h an l æ r e a t l e ve me d de t nye sik k e rh e dst il t ag på sin H aa s- ra c e r.

“

“ men i sidste ende må vi rette os efter FIA. Men jeg forstår ikke rigtig, hvorfor vi har brug for halo: Den virtuelle safety car sørger for, at vi ikke kører for hurtigt, når der er gult flag, og kablerne sørger for, at der ikke flyver hjul af bilerne,” siger han med henvisning til Jules Bianchis dødsulykke. I alle tilfælde havde halo ikke gjort nogen forskel i Bianchis ulykke. Den var så voldsom, at en sikkerhedsbøjle omkring cockpittet ikke havde reddet den unge franskmand. Og så er der Kevin Magnussen, der måske er den mest udtalte modstander af halo i hele Formel 1-feltet. ”Ja - jeg er imod halo. Det er ikke sådan Formel 1 skal være,” siger den danske Haas-kører. ”Der må være andre og bedre måder at forbedre sikkerheden på. Og jeg er ikke enig i, at sikkerhed altid skal

Det er ligesom at have en kasket trukket for langt ned over panden. Man kan godt se hvor man går, men den er alligevel irriterende.

Forrude opgivet Sideløbende med udviklingen af halo arbejdede FIA også med en alternativ løsning – en forrude af plexiglas. Flere teams har afprøvet forruden, der til sidst blev opgivet til fordel for haloen. ”Jeg brød mig ikke om forruden – først og fremmest fordi den hæmmede udsynet,” siger Sebastian Vettel, der senest kørte med den alternative løsning under træningen til det britiske Grand Prix.

have førsteprioritet: Jeg synes, der er en grænse, hvor det bliver så sikkert, at det ikke længere er spændende. Risikoen er en del af grunden til, at Formel 1 er populær.” ”Jeg synes, Formel 1 er sikkert nok som det er. Man kan altid øge sikkerheden – hvis vi alle sammen holdt os under 80 km/t, ville

sikkerheden være optimal – men det ville også være uhyre kedeligt. Dét er problemet: Hvis man gør det mere sikkert, gør man det også mere kedeligt.” I slutningen af sidste sæson, da han kørte for Renault, fik han mulighed for at teste halo-bøjlen. ”Jeg var ikke glad for at køre med den – jeg synes, at den hæmmer

udsynet”, siger han. ”Det er ligesom at have en kasket trukket for langt ned over panden. Man kan godt se hvor man går, men den er alligevel irriterende.” Selvom der er blandede følelser blandt kørerne, har FIA valgt at skære igennem, og fra næste sæson skal alle Formel 1-biler være udstyret med halo. nr. 5 - autosport

T ekst og f oto: Morten Alstrup.

Hverdagsbilen. Sommerbilen. Ungdomsbilen. Stort set alt og alle kan være med, når der rundt omkring i Danmark kaldes til historisk hill climb. Der er kun ganske få betingelser, man skal opfylde for at kunne deltage. Køretøjet skal være fra 1990 eller tidligere. Og så skal man være indstillet på om nødvendigt at skulle geare ned undervejs i kampen for at nå målet…

ill climb – eller bare bakkeløb – er en af de ældste bilsportsformer, der findes. For dengang i

autosport - nr. 5

trediverne, hvor det var småt med hestekræfter i motorerne, var det en sejr i sig selv at kunne forcere en bakke. Uden at måtte

stoppe. Disciplinen blev genoplivet i slutningen af 90erne, da det første Munkebjerg Hill

Climb blev kørt, og selv om Danmark er et af de fladeste bilsportslande, er der kommet flere løb til i andre dele af landet. Og antallet af deltagere er også gået i vejret. Ligesom de strækninger, der skal tilbagelægges. Historisk hill climb er nemlig muligt at køre uden de helt store forudsætninger, for med 12 klasser er der en klasse for enhver veteran. Ikke-modificerede GT- og standardvogne er inddelt i klasse 1-4 alene ud fra deres årgang. De modificerede kører i klasse 5-7, men inddeles

ud fra motorstørrelser, mens de fem resterende klasser afvikles efter dels vægt/effekt-forhold dels et split mellem modificeret og ikke-modificeret. Kurt Johansen er en af de fire hill climb-kørere, Autosport har sat stævne. Selv om hans Saab 96 GT850 med sine 53 år er den ældste i flokken, var den i flere år hans og familiens daglige transportmiddel. Lidt knejteagtigt

”Da jeg købte den i 1996, havde jeg ingen anden bil, så det var

min hverdagsbil. Dengang kørte jeg rundt i min fars Wartburg, indtil den døde,” husker HMS-medlemmet, der meget naturligt bærer kælenavnet To-takt Kurt. ”Det er en ren dansk bil fra ny med de originale sorte plader, som den første ejer – en cykelhandler i Egtved – kørte med. Da han så døde, købte jeg bilen af sønnen, og så var det bare med at få den omregistreret, synet og ejerskiftet, så jeg kunne beholde pladerne.” I de første år stod den lyseblå

svensker på gaden, inden den blev bevilliget en garageplads og skiftede status til træfbil om sommeren. ”Men jeg kørte nogle pålidelighedsløb med den og monterede ure og triptæller, indtil jeg stod og manglede en co-driver,” fortæller Kurt Johansen. Han havde oplevet Munkebjerg Hill Climb som tilskuer og efter et kort kursus var han selv klar til at deltage. ”Det at få lov til at køre … det er lidt knejteagtigt. Det er jo bare at fyre den af. Konkurren-

cen opgav jeg ret hurtigt, for jeg kunne ikke gøre mig gældende. Først gang, jeg kørte i Spørring, kørte jeg fra to Fiat 127. Det var sjovt.” Kurt Johansen er ikke ene om at bruge sin veteran til andet end hill climb. Det gør Per Hjort Jensen også. ”På et tidspunkt genoptog jeg orienteringskørslen fra gamle dage og spurgte så Steen Laursen, om man kunne bruge sådan en Pagode (Mercedes 230 SL, red.) til hill climb? Ja, selvfølgelig. Du kan da godt være nr. 5 - autosport

Ole Karlsen - 56 år Fiat 128 Rallye 1974

Kurt Johansen - 62 år Saab 96 GT 850 1964

med, svarede han. Det er jeg så. Men heller ikke mere.” At Per Hjort Jensen ikke er bange for at bruge sin bil, vidner en ridse og teksten Stendige Sydfyn 2009 med tusch på højre forskærm om. ”Bilen bliver brugt til race, men den bliver også brugt til meget andet,” siger han. ”Man kan godt se, at folk kikker noget på os, når vi er ude at køre en sommertur, men det er så deres problem, hvis de ikke mener, at lillemor må være med ved siden af...” ”Så kører jeg også historisk pålidelighedsløb, og det er bl.a. blevet til tre stykker i Norge om vinteren. Der kommer så dæk med pigge på, og det er sjovt, for nordmændene er ikke bange for at bruge en skovvej og lade os køre 62 km/t i snit...” Jagten på stumper

En udfordring, som Per Hjort Jensen har haft, har dog været at finde stumper til motoren, da hans bil er en af de første udgaver af 230 SL-modellen. Stempler fandt han på nettet i Australien, men turde ikke binde an på dem. ”Så fandt jeg en gut i Viborg, der kunne lave dem,” fortæller han. ”En stang jern kom i en CNC-fræser, og så kunne vi ellers bestemme, hvor den øverste stempelring skulle være. Den skal være som en original, bad jeg om. Og så fik jeg seks nye stempler.”

Per Hjort JENSEN - 66 år Mercedes 230 SL 1966

autosport - nr. 5

Netop det med at finde originale dele kan godt være en udfordring, for i modsætning til f.eks. historisk banesport, hvor eksempelvis BMW 2002- og Ford Escort-modeller er i overtal, hersker der stor mangfoldighed i hill climb. Mange gange af nostalgiske grunde. ”Det var jo sådan en bil, jeg havde, da jeg fik kørekort,” fortæller Ole Karlsen om sin Fiat 128 Rallye. ”Da jeg havde haft kørekort i otte dage, var jeg ude at køre manøvreprøver og specialprøver og begyndte også at køre orienteringsløb i sådan en, men så tog rusten den…” ”For ti år siden så jeg en annonce om to, der var til salg i Odense. De var ikke totalt rådnet op, og så brugte jeg et halvt år på at finde karrosseridele og andet, og da jeg havde de fleste stumper, gik jeg i gang. Og så lavede jeg den på et halvt års tid.” Ole Karlsen lægger ikke skjul på, hvorfor det lige blev hill climb-disciplinen, han kastede sig over, da han valgte at genoptage bilsporten. ”Jeg er lidt af en enspænder. Her er det mig selv, der kører og bestemmer, og jeg gør, hvad jeg vil. At jeg har frie hænder til at gøre det, jeg vil,” siger han. ”Der er selvfølgelig lidt megen ventetid ved hill climb. Vi kører

de der 5-6 minutter, men du når altså at få adrenalinen op, og du får lov til at bruge en gammel bil til noget. Det er egentlig det, jeg synes, der er bedst. Vi får bilerne brugt!” ”Jeg er ikke bange for at bruge bilen, for hvis der sker noget, skal det bare laves,” tilføjer Kurt Johansen. ”Inden løbene tænker man Nu skal du køre ordentligt, for du skal helst kunne køre hjem i bilen, men så snart man er færdig, tænker man Du kunne da godt have kørt stærkere i det sving. Men det er bedre at komme helt igennem end ikke at komme igennem.” Afsted alene

Lise Steffensen er den yngste af de fire hill climb-kørere, Autosport har sat stævne. Det med hurtige biler havde ført hende til en track day hos Peugeot Club Jylland, og så var hun en dag også tilskuer til Munkebjerg Hill Climb. ”Det så sjovt og spændende ud,” fortæller hun. ”Det var overkommeligt. Man kunne tage afsted alene, og der skulle ikke være et stort setup. Og så erhvervede jeg mig faktisk hurtigt en Ford Escort Mk II til det.” Siden blev det i en Peugeot

205, at Lise Steffensen kørte mange hill climbs, men på det seneste er det også blevet til en række starter i den center-motoriserede Toyota MR2. ”Jeg havde haft kik på MR2’en, men syntes, at den virkede lidt under-powered i forhold til Peugeoten, men da jeg så var ude at prøve sådan en bil, måtte jeg bare konstatere, at den kører godt,” siger Lise Steffensen om den bil, hun i starten af august stillede til start med i Munkebjerg Hill Climb. Og som hun en måned senere deltog med i Youngtimer-klassen på Ring Djursland! ”Youngtimer-tanken havde luret et stykke tid, og da jeg har en rimelig hård baneundervogn på bilen, kunne det være sjovt at prøve køre med den i Youngtimer Division 3 og finde ud af, hvor der skulle opgraderes. Den skal faktisk også kunne holde til det, så det bliver nok næste år, jeg kører det.” Men dropper hun så hill climb helt? ”Nej, da,” kommer det resolut. ”Det er så hyggeligt, så jeg bliver nok ved med at dukke op. Jeg har en Peugeot 205 GTI, der er sat helt perfekt op til hill climb, så det er nok den, jeg vender tilbage til.”

Lise Steffensen - 37 år Toyota MR2 1985

“

“ T e kst o g f oto: A LLA N C HRISTIAN SEN .

Der er mange ting, der skal huskes og laves

@loms.dk

Som en god flaske vin JYSK/FYNSK Fejde har det som en flaske vin. Begge bliver de bedre med årene, dog med en markant forskel. Konceptet bag JYSK/FYNSK Fejde har nemlig ændret sig med årene, og arrangementet er fulgt med tidens trend i motorsportens regi.

ilorienteringsløb var grundlaget, da den første fejde så dagens lys i 1968. Dengang var det klubber fra de to regionale unioner – Jysk Motor Orienteringsunion og Fyns Motor Orienterings Union – som tog initiativet til arrangementet. Først i 1977 – da den tiende udgave blev kørt – kunne medlemmer af det daværende Dansk Automobilsports Union del-

tage. Og det var vel at mærke kun medlemmer af de jyske og fynske klubber, for det var først i 1986, at medlemmerne af de sjællandske DASU-klubber kunne være med! Inden da var der sket en anden forandring. I 1984 blev der for første gang kørt manøvreprøver ved Fejden. Det var Claus Kammersgaard/Peder Hansen og Bertel Kristensen/

Keld Nielsen, som vandt de to klasser indenfor forgængerdisciplinen til det nuværende klubrally. Ti år senere stod Ikast og omegns Motor Klub som arrangør for den Jysk/Fynske Fejde, og med Nørlundbanen liggende i sin baghave udvidede man programmet til også at omfatte folkerace. Såvel bilorienteringsløb som folkerace forsvandt fra fejdeweekenden, og i 2005 blev Jysk /Fynsk Fejde til et veritabelt jysk/fynsk mesterskab for hold i klubrally. Her i 2017 kører fejden stadig i højeste gear og er populær blandt deltagerne. Du kører for din klub Kendere og gengangere ved det godt, men hvordan foregår Fejden? Der er to muligheder. Man kan møde op til løbet på løbsdagen – lørdag – og så køre det nr. 5 - autosport

D en s p or t slige d el af Jysk/Fyn sk F ejd e er nat ur lig v is d e f orskellige kl ub r ally p r øv er .

L O M S ha vde p y n te t o p m e d 50 k i l o m e te r s - s k i l t e i fe s ts al e n ude n at vi de , a t m an a r r an g e r e de d e n 50. udg a ve af F e j de n .

50 50 Den ene d el af organ isation en i Jysk/Fynsk Fejd e s t å r for alt det praktiske som at afv ikle klub r ally prøverne.

som et helt almindeligt klubrally. Eller man kan stemple ind fredag og få det hele med. Normalt har Jysk/Fynsk Fejde base i og omkring et fritids- eller idrætscenter, så her kan man campere. Det gøres ofte i klublejre, og her hygger man sig så fredag aften, konverserer og spiser. Der er fokus på det sociale. Lørdag starter løbet, og det foregår i store træk som et almindeligt klubrally, dog kan man godt mærke det sociale kapitel her også. Martin Lambæk Hansen: ”Det må være lidt som at være professionel fodboldspiller, hvor du normalt spiller for en klub og dit eget ego. På landsholdet spiller du for dit land, og i vores tilfælde kører du for din klub. Det føles helt specielt.” Når man er færdig med et klubrally, plejer man at køre hjem igen. Det gør de færreste ved

autosport - nr.5

Jysk/Fynsk Fejde. Der hygges med historier fra løbet, og optakten til festen starter her, inden det gælder fællesspisningen med efterfølgende hædring af mandskaber og klubber. Normalt er der 150 mennesker i salen på den matrikel, hvor hele fejden foregår, og der går ikke mange timer, inden den resterende del af festen hører under det, der normalt bortcensureres! Søndag formiddag nydes med rundstykker og kaffe i klublejrene i telte og campingvogne, og derefter hjemover, så bundsocialt og hyggeligt. Uventet jubilæumsudgave I år var det Lemvig og Omegns Motor Sport, der stod for at afvikle Fejden, og klubmedlemmerne havde pyntet festsalen op med noget, der mest

af alt lignede skilte fra hastighedsbegrænsninger. ”Vi havde et medlem i klubben, der var blevet 50 år, hvor vi havde brugt dem, og så valgte vi at genbruge dem. Lidt i sjov og fordi det jo har lidt med hastighed at gøre,” fortæller løbsleder Herluf Bjerg. Han og klubmedlemmerne hang guirlanderne op uden at vide, at de faktisk stod for at arrangere den 50. udgave af Jysk Fynsk Fejde. ”Havde vi vidst det, skulle vi have brugt det noget mere i vores markedsføring.” Jubilæumsudgaven var ikke den første udgave af Jysk Fynsk Fejde, som Lemvig og Omegns Motor Sport har stået bag.

”Det, som LOMS har gjort med at afholde fejden to gange inden for et par år, er faktisk ret smart, da der er meget planlægning og logistik i sådan en fejde. Så det er altså lidt nemmere anden gang, for så ligger det hele lidt på rygraden og er frisk i hukommelsen,” siger Martin Lambæk Hansen fra Vejen og Omegns Motorklub, som også tidligere har arrangeret løbet. ”Der er faktisk to udvalg i sådan et løb – et som laver løbet, og et som laver festen. Der er

rigtig meget, som skal planlægges og udføres. Det er ikke bare lige. Man er godt brugt som arrangør efter sådan en omgang, men samtidig også en kæmpe oplevelse at være en del af!” Klubånden Grundlaget for deltagelsen i fejden er klubånden. Her bliver man rystet sammen og får snakket mange ting igennem, både internt i ens egen klub, men også klubberne imellem. Jysk/Fynsk

En vigtig del af Jysk/Fynsk Fejde er teltlejren, hvor deltagern e overnatter før og ef ter konkurren cen .

F o r p l e j n i n g e n udg ø r e n v i gt i g d e l af Jy s k /F y n s k F e j de .

Fejde er som en slags generalforsamling for klubrallyfolket fra Jylland og Fyn. Tager man udgangspunkt i årets fejde i Vejrum imellem Holstebro og Struer, indeholdt det løb mange af de ingredienser i opskriften, der får Jysk/Fynsk Fejde til at blive en succes. Stedet, hvor fejden afholdes, skal kunne rumme det. Der skal være parkeringspladser og plads til det hele. Der skal være nogle gode prøver og ikke mindst god mad til rimelige penge. Provianteringen skal passe til husholdningsbudgettet. ”Vi har været fire i løbsledelsen, men der er mange involverede i sådan et løb,” fortæller løbsleder Herluf Bjerg. ”Der er mange ting, der skal huskes og laves. Huskelisten er lang til sådan et løb. Det er jo et arrangement med både husly, mad, løb og fest, så mange ting skal kordineres, planlægges og vigtigst af alt, så skal det hele køre gnidningsfrit, og her er erfaringerne fra for to år siden en god ting at have i bagagen.” 2017-udgaven levede op til alt det, som er beskrevet ovenfor. Som al anden bilsport skal det opleves live, inhaleres og mærkes på ens egen krop, og muligheden for deltagelse ved Jysk /Fynsk Fejde er faktisk bred. Du kan være med som kører, co-driver, official eller bare være en del af din klubs deltagelse og nyde løbet set fra sidelinjen, Jysk/Fynsk Fejde er en tradition i det jyske/ fynske, en tradition som er fulgt med tidens trend, og som der snakkes om året rundt, både på de sociale medier, men vigtigst af alt når man mødes til de forskellige motorsportsarrangementer. Motorløb skal nydes både visuelt og lydmæssigt, og ikke mindst socialt. Det gælder i den grad for Jysk/Fynske Fejde.

nr. 5 - autosport

T ekst: M ichael Eisenberg. Foto: M ich ael Eis enberg, Morten Alstrup, Kurt WILLEMS, A RK I V .

autosport - nr. 5

En legende ved de 80 F

Ole Ingemann har levet og oplevet et fantastisk liv med motorsport. Autosport bringer nogle nedslag.

orleden fyldte en af Danmarks dygtigste motortunere gennem tiderne, Ole Ingemann, 80 år. Motortuner er vel den etikette, de fleste vil sætte på ham, men i en bredere forstand er Ole en livskunstner, der ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Og Ole har gjort mange af de muligheder, ingen andre kunne se, til succeser. Oles interesse for alt, der har med biler, motorcykler, teknik og motorsport at gøre, blev vakt, da han som 10-årig i 1947 begyndte at overvære jordbaneløb på den daværende bane i Gladsaxe. Her mødte han motorcykelkøreren Orla Knudsen, sit første store idol. Herefter var knægten ikke i tvivl om, hvad han skulle bruge sit liv til. Ole Ingemann havde speciel interesse i det tekniske, han har aldrig ønsket selv at køre. Det var svært at få læreplads, men han fik dog lærekontrakt med en Ford-forhandler. Engelsk havde Ole aldrig lært i skolen, men han læste det engelske tidsskrift Motorsport og lærte selv sproget på den måde. Cykelsport interesserede ham også, men han mente ikke selv at kunne drive det langt nok som cykelrytter. I stedet indrettede han i slutningen af 50’erne specialværksted for biler på Østerbro i København. Og specialet var motorer. Ole arbejdede efter princippet: Først grundig dataindsamling. Så analyse. Derpå diagnose. Og til slut en kur. Hvis flere mekanikere og læger arbej-

dede på den måde, ville flere biler og mennesker have det bedre. Et par nedslag fra 70’erne: Ingen kunne få motoren i rallykøreren John Nordahls Toyota Corolla 1600 Coupé til at fungere. Ole gik den igennem, lagde den drilske Piper-knastaksel i, timede det hele, og motoren, som alle havde opgivet, kørte tilfredsstillende. I gruppe 1 var BMW 2002tii med 130 hk bilen, alle ville have. Ved at veje samtlige bevægelige komponenter på elektronvægt hos importøren samlede han en 143-hestes motor til rallykøreren Erik Berth og en tilsvarende med 152 hk til banekøreren Sven Engstrøm, timet forskelligt grundet de to discipliners krav. Det gav to Danmarksmesterskaber til BMW. Ole Ingemann var også en af de ganske få, der nogensinde fik en BMW 2002 turbo til at holde til motorsport. Det gav et DM i rally til Erik Berth i 1976 og vakte opmærksomhed i München.

Fra servicemedarbejder til bilimportør Som så mange andre, der stod bøjet over en motor hele dagen, fik Ole dårlig ryg og måtte give sig til noget nyt. Aage Olesen, der drev Alfa Romeo-forhandlingen Car Centre på Amager, anbefalede ham som servicemedarbejder hos importøren. ”På nul komma nul var han servicechef,” husker Aage. Nissan overtog importen af Alfa Romeo, og Ole Ingemann fulgte med til det danske firmadomicil i Kvistgaard, hvor han arbejdede med begge mærker, bl.a. den nye mikrobil Micra. En bil, Ole Ingemann husker som håbløst overgearet. Pressen rejste tvivl om dens forbrugstal på 21 km/l, men Ole, som kendte rallykøreren Ole Gulerod Nielsen fik en idé. Han indsatte tre Micraer i et økonomirally, og bilen med Ole Gulerod ved rattet vandt løbet med et gennemsnit på over 22 km/l, hvad der dengang var unikt. Micra blev herefter ac-

cepteret af kunderne og pressen. Nissan fik dog aldrig held med at drive Alfa Romeo i Danmark, og efter nogle år som filial af Sverigesimportøren blev et selvstændigt dansk importselskab oprettet med Ole som direktør i lejede lokaler i Frihavnen. Med en ganske lille stab og hjælp fra Aage Olesen, som blandt andet fremstillede biler til typegodkendelse, drev Ole Ingemann det lille selskab og fik atter mærket slået fast som værd at købe blandt bilkendere. Sammen med Aage Olesen lavede han et kæmpe PR-stunt, da de med Bilen, Motor & Sports Flemming Haslund og Peter Aaboe i 1988 tog tre Alfa Romeo 75 med forskellige motorer på en langtur til Nürburgring. Turen på tysk Autobahn og på den berømte racerbane gav ubetalelig PR for mærket. Aage Olesen tog en Alfa Romeo 33 på kørekursus på Jyllands-Ringen og testede den. Ud fra resultaterne indsatte Ole Ingemann i 1988

T o pm ød e i his t or is k m ot orsport 2008: Fra ven stre f orman d f or DASU ’ s e l i t e sp or t s ud v alg C .C . Han sen , ordf øren de f or Sven ska Bilsportf örbu nde t K . G . S child t , for m and for Historisk Udvalg Ole In geman n , præ siden t f or F I A H is t or ic M ot or S p or t Commission Joh n Hugh es, tidligere HU- m e dl e m O l e Mar cus s en s am t r acerkører og medlem af FIA Historic Motor Sport C o m mis s ion Hans K ongelige Højh ed Prin s Joach im.

nr. 5 - autosport

Er ik B er t h og Aage Win th er N ielsen blev Dan marksmest re i r ally i 1973 i e n 143- h estes BMW 2002tii præ pareret til Gr up p e 1 af Ole In geman n .

O l e Ingem anns m ot or s portsi n t er es s e s t ar t ed e m ed de t o hjuled e. Hans id ol v a r O r l a K nud s en, d er s es her s o m nr . 3 fr a v ens t r e med M or ian Hans en s om nr. 4 i en s peed way m at ch p å Øs terbro S t ad ion 1952.

en bil til Bjarne Kragelund, som vandt Goodyear Eagle Cup. I 1991 overtog Fiat selv importen af Alfa Romeo, som man ejede, og ikke uventet var der ikke plads til en entreprenørtype som Ole Ingemann. I stedet begyndte en anden spændende periode i hans liv. Tæt på DTM-projekt Erhvervsmanden Søren Fjordbach fik importen af Maserati under navnet High Class Automobiles og ansatte Ole som direktør. Mærket

autosport - nr. 5

var på det tidspunkt usælgeligt i Danmark, men bilerne blev nu prissat aggressivt, og gennem en årrække solgte man omkring 25 biler om året, primært 430-serien – en lille BMW-lignende bil med seks cylindre. I 1992 introducerede Maserati en lille sportsvogn, Barchetta, som først blev bygget i 13 eksemplarer i en racerudgave. Den blev præsenteret på Monza, Ole og Søren var nede at se den, og Søren husker, de syntes, den var fantastisk. Ole opbyggede på det tidspunkt et venskab med Alessandro de Tomaso, som ejede aktiemajoriteten i Maserati. Da Barchetta-serien skulle starte i 1992, henvendte Ole og Søren sig til John Nielsen, Danmarks dengang bedste racerkører og nylig

Le Mans-vinder. En bil blev indkøbt, John sagde ok til at køre, Bent Hosbond blev chefmekaniker, og Ole Ingemann var teamchef for det nye High Class Racing. ”Det var en stor succes. Vi vandt serien suverænt, og det var ikke mindst John Nielsens fortjeneste. Teamet vandt en Shamal V8 i præmie det ene år og en Ghibli året efter,” husker Søren Fjordbach. “Ole er min gode ven med en enorm viden om motorsport og desuden en kender af Italien,” siger John Nielsen og tilføjer: “Vores samarbejde i Italien med Maserati var en fantastisk fornøjelse.” I takt med succesen kom Ole Ingemann endnu tættere på de Tomaso, som desværre fik et slagtilfælde i 1993, mens Ole var på vej til møde med ham om at indsætte en Shamal i Deutsche Tourenwagen Meisterschaft. Ole skulle have udviklet bilen med John Nielsen som kører. Målet for år 1 var ikke at vinde, men at sætte hurtigste omgangstid. Nu faldt det hele til jorden. Fiat overtog styringen af Maserati, og til gengæld for at miste kontrakten om Shamal fik Ole Ingemann og Søren Fjordbach gode priser på Maserati 430. Ole Ingemann og Søren Fjordbach var også tæt på at få et projekt i stand med Alessandro de Tomaso om at indsætte en Maserati Guara som GT1-racerbil, men ligesom DTM-projektet måtte det opgives, da de Tomaso blev syg. Parret fik i stedet to Barchetta-racerbiler som erstatning for det skrinlagte

GT1-projekt. Ole Ingemann fik en afdeling af Barchetta-serien til Jyllands-Ringen, hvor flere danskere deltog. High Class Racing indsatte også en ung Jason Watt i en Maserati Ghibli i den europæiske Ghibli Cup i et løb i Frankrig, og her kørte han så spektakulært, at han blev udtaget til test hos Alfa Corse. Her var Jason bedst af tyve kørere, og med Oles hjælp fik han en lukrativ kontakt om at køre en Alfa Romeo 155 TI i DTM i hele 1996-sæsonen sammen med blandt andet de to tidligere Formel 1-kørere Gabrielle Tarquini og Stefano Modena. Arbejde med talenter “Ole har et ægte racerhjerte,” mener Jason Watt, der er taknemmelig over at have fået hjælp af Ole til sit første betalte racersæde. Efter fem begivenhedsrige år fik samarbejdet med Maserati imidlertid en ende. I 1997 overtog Ferrari, også ejet af Fiat, mærket og overdrog importen til Damgaard Nielsen. ”Tiden med Maserati var en livsoplevelse for mig,” husker Ole. ”At samarbejde med de Tomaso var meget givende.” I stedet etablerede High Class Racing samarbejde med Renault i Skandinavien, og Ole Ingemann blev teamchef for et Renault Spider-team, der kørte opvarmningsløb ved Formel 1-løb med bl.a. Jacob Sund og Tommy Rustad. Nordmanden, som står meget højt hos Ole, vandt serien. Senere var teamet med i DTC, hvor man

JUBILÆUMSRECEPTION 6

Klubben fejrer sin 60 års-dag på FDM Jyllandsringen, hvor vi vil være vært med lidt godt til ganen og halsen. Vi krydrer dagen med foredrag af to af klubbens medlemmer og udstiller biler fra alle vores sportsgrene i klubben. 12.00 Reception starter. 13.00 Foredrag ved Johannes Graversen. 15.00 Foredrag ved John Nielsen. 17.00 AAS siger tak for en spændende dag.

FDM JYLLANDSRINGEN 4. NOVEMBER 12.00-17.00

B ag r at t et af en A lfa Romeo 33 in dsat af Ole In geman n van dt B jar ne K r agelund i 1988 Goodyear Eagle Cuppen – den klasse , s om i d ag er Yokohama 1600 Challen ge.

bl.a. indsatte Kris Nissen i en VW Beetle og i 2000 og 2001 drev man McDonald’s Nissan Racing. I nullerne begyndte to ud af Søren Fjordbachs tre sønner at køre baneløb. Anders hang ved i en grad, så han i dag er indplaceret topatlet hos Team Danmark. Allerede som femårig knyttede han et venskab med den over 50 år ældre Ole Ingemann, og han husker, hvordan han fik uvurderlig støtte fra Ole lige fra starten af sin karriere. Anders startede i en Peugeot 106, kom videre med cup-biler og deltog tre år i DTC med Ole som teamrådgiver, inden han for alvor kom til udlandet, hvor han i dag kører en Dallara P217-racer i LMP2-klassen i European Le Mans Series, hvor han var nier i mesterskabet før finalen. ”Jeg skylder Ole alt. Det er hans arbejde, der gør, at jeg er professionel racerkører i dag, og jeg tænker på ham hver gang, jeg sætter mig i en ny racerbil,” siger Anders Fjordbach. ”Oles principper, hans måde at regne tingene ud på, de slår Dallaras fulde ingeniørpakke, når de ruller den ud. Oles huskeregler om teknik eller om det psykologiske,

det er der ingen, der til nu har gjort halvt så godt.” At de nære følelser er gengældt, lægger Ole Ingemann ikke skjul på: ”Anders betyder noget særligt for mig.” Organisatorisk arbejde I en periode, der strakte sig over 10 år, var Ole Ingemann medlem af Historisk Udvalg, de sidste fem som formand for udvalget. Det var en periode, hvor den historiske motorsport voksede eksplosivt i Danmark, og Ole fik brug for sin store retfærdighedssans, når der skulle skabes konsensus mellem kørere, klubber og DASU om vejen frem. I 2004 oversatte Historisk Udvalg selv FIA Appendix K til dansk, og den historiske motorsport i Danmark fik dermed et helt fast, internationalt regelsæt. Det betyder bl.a., at en ægte historisk racer- eller rallybil ikke kun har Danmark, men hele verden som marked, når den skal sælges. Ole rejste desuden land og rige rundt og lavede helt ulønnet historiske vognbøger. Sammen med en specialgruppe nedsat af Historisk Udvalg var han i 2007 også med til

at starte FDM DASU Classic-serien, hvor alle bilentusiaster kan køre historisk slow-rally. Ole Ingemann har en livsindsigt udover det sædvanlige, og det forstår man, når han udlægger de årlige finanslovsforhandlinger eller Maria Callas’ fornemmelse for Carmen lige så klart og logisk, som det seneste Formel 1-løb. Han ser altid tingene på tværs, som da han adspurgt om sin mening om Lewis Hamiltons forsøg på i finaleløbet i F1 2016 at bakke Nico Rosberg

ind i forfølgergruppen tørt svarede: “Hamilton ville have skuffet sine fans, hvis han ikke havde forsøgt.” I takt med, at Oles helbred i de seneste år er blevet mere udfordret, har han måttet skrue ned for aktiviteterne, men telefonen gløder stadig, når Ole og Anders Fjordbach vurderer seneste weekends løb og lægger strategi for det næste. Selve årsdagen har Ole Ingemann således fejret tilbagetrukket med sin trofaste hustru Elise Hansen og deres nærmeste.

M ange d ans ke t op kørere har gen n em åren e samarbejdet m ed Ole Ingem ann. Her er det en un g Tom K r is t ens en, d er m odtager in struktion er f ra ham.

Åre ne me d M a se rat i u dgj orde t oppu nk t e t i Ol e I ng e ma nns k arrie re .

L uc as B . S taun , n o r s k e R o b i n Gr a na o g an dr e c r o s s k ar t- k ø r e re f i k i s e p te m be r l e j l i g he d ti l a t p r ø v e de t n y e fo r m a t. D e r e r ta nk e r o m a t g i ve r a l l y c r o s s - k ø r e r ne l o v t i l a t p r ø ve ban e n ti l n æs te år .

T E K S T , FOT O OG ILLUS T R ATION : Åge Keseler Kirketerp.

Nørlundbanens superkrumme agurk I

tigt i gang, for der skulle flyttes rundt på rigtig meget jord. Et forsigtigt gæt er, at vi nok har haft fat i 4.000 tons, før den nye banekasse var klar til opfyldning med kridt, ler og jord. Desværre bød foråret 2017 på megen regn, hvilket gjorde arbejdet yderst tungt og lettere umuligt. Men ved fælles indsats samt godt klubkammeratskab blev vi næsten færdige og klar til sæsonstarten.” Som en lettere selvvalgt stressfaktor havde IMK takket ja til at arrangere DM-premieren 2017 i folkerace: ”DM-løbskabalen skulle jo gå op,” siger Mike S. Sørensen. ”Vi klarede derfor motorløbet med masser af vedligeholdelse, som blev fulgt op af en pæn portion undskyldninger for de mange huller og ujævnheder på det nye baneafsnit.” Enkelte kørere konstaterede tørt, at baneudvidelsen vist aldrig blev god nok at køre på. IMK’erne gav derfor hinanden håndslag på, at nu skulle der knokles videre frem til DMsemifinalen i crosskart på Nørlundbanen: ”Vi havde fire måneder til at få rettet banen op og etablere ekstra dræning. Ved fælles klubindsats lykkedes det, selv om det stadig væk regnede. Vi var opmærksomme på, at det nye baneafsnit skulle have fred og ro til sætte sig, selv om vi har afholdt en del træningsaftener på banen.” Nørlundbanen version 2.0 er ideel til crosskart: ”Publikum har flot overblik over hele banen, hvor kørerne ved DM-semifinalen kvitterede med masser af action, underholdning og fedt race. Vi har flyttet joker-sporet tilbage til hjørnet lige inden målstregen. Dette giver et ekstra adrenalin-pust, når køreren venter til allersidste omgang med at gå i jokeren. De

Nørlund Banen

nd rlu en Nø kk ba

Mål

efteråret 1982 blev folkerace introduceret i Danmark med et opvisningsløb med svenske kørere på Ørnedalsbanen i Vendsyssel. Dette bevirkede en markant milepæl i dansk motorsport – og specielt for offroad-banesporten. Tre nye folkerace-baner blev bygget i Jylland, og heraf så Nørlundbanen – lidt syd for Ikast – dagens lys i 1989. På 11 hektar fik Ikast og omegns Motor Klub etableret en 700 meter lang rundbane i perfekte omgivelser. De omliggende skovarealer og læhegn støjsuger mange eventuelle lydproblemer væk, og midtjyderne har derfor et godt forhold til naboerne, som ikke mærker meget til motorsports-aktiviteterne. I 2007 fik IMK et nyt tilbud på motorsports-paletten, idet en tredjedel af parkeringsarealet blev omdannet til et offroad-stadion for Model Racing Cars (MRC). Efterhånden blev der etableret to bane-arealer (jordbane og kunstgræs) med faciliteter som kørertårn og skrueværksted. IMK’s baneudvalg havde over en længere periode gået og grublet lidt over, hvordan folkeracebanen kunne udbygges med flere udfordringer. Mike S. Sørensen fra IMK fortæller om projektet: ”Samtidig havde vi med i planerne, at den nye rundbane også gav lækkerier til crosskart-kørerne. Vi tegnede og diskuterede meget, og efterhånden blev slutløsningen at etablere en snirkel eller blindtarm, som fra øst går rundt i inderkredsen og ud igen.” Den nye superkrumme agurk blev vedtaget på klubbens generalforsamling i januar 2017, og herefter trak midtjyderne i arbejdstøjet med tilhørende langskaftede gummistøvler: ”Vi gik hur-

hurtigste crosskart-klasser har samtidig fået en ekstra langside til at opbygge momentum for overhalinger. Lidt uventet viste svinget efter den nye Nørlund-bakke også at give mulighed for placeringsforskydninger.” Mange har givet hænder med til make-overen af motorbanen. Det var derfor en stolt Mike S. Sørensen, som efter DM-semifinalen på klubbens vegne konstaterede: ”Kørerne og publikum var ellevilde og begejstrede for det nye banelayout. Med den store tilfredshed fra crosskart-kørerne blev vi opfordret til at ansøge om en NEZ-afdeling i crosskart 2018, hvilket vi senere har gjort. Renoveringen af Nørlundbanen har styrket kammeratskabet og sammenholdet i IMK. Derfor håber vi, at den nye gejst også resulterer i medlemsfremgang. I 2018 har vi også planer om at lave et træningsløb for rallycross.”

Start

Asfalt Banelayout - CK 85 cm

Jokerspor Langside 2 - CK 125 cm3, CK 250 cm3 & CK 650 cm3 Afkortning - CK Mini

nr. 5 - autosport

H e n n i n g F r i bo r g s k ul l e a f p r ø v e e l l e r o p s l i de 38 m ak k e r e , i nd e n h u st r u e n E l s e fi k l o v ti l a t k ø r e l ø b me d h a m. D e t s k e te , da han v a l gt e a t o p gi v e k o r tbo r de t ti l f o r d e l f o r r a t t e t i FD M D A S U C l a ssi c .

Vejsport med smil på læberne T ekst: Å ge Keseler Kirketerp. Foto: Å ge Keseler Kirketerp, Hennin g Friborgs arki v

autosport - nr. 5

@fdmdasuclassic

Da Henning Friborg i 1967 blev konfirmeret, spåede hanS fastre, at han en dag ville deltage i Rallye Monte-Carlo. Profetien holdt stik, selv om der skulle gå mere end 30 år. Her 50 år senere er midtjyden nået op på 727 motorløb. Og tallet stiger stadigt.

nhver jyde med respekt for sig selv har tilegnet sig et kælenavn. Således også haltende Kræn Opogned, lavstammede Kræn Langtfrahimmel og Kræn Smed. Sidstnævnte ernærede sig som jernjonglør udi landsbyen Frederiksdal nordvest for Silkeborg og var godt tilfreds med, at familien Friborg voksede til de fire knægte Holger, Hans, Herluf og Henning. Firkløverets benjamin Henning fik sit kælenavn ind sammen med modermælken. En god hvalpe-foderstand bevirkede tilnavnet Basse. Smedjen i Frederiksdal blev i tresserne og halvfjerdserne et mekka for motorsportens udøvere. Basse husker tilbage: ”Over utallige fyraftens-forfriskninger blev der byttet småløgne og anekdoter om vejsportens forskellige discipliner. Vi smedeknægte havde jo øjnene på stilke og ørerne vippet helt ud, og labbede historierne i os som kattekillinger midt i en stor skål piskefløde. Ud over smedeklanen var der vel omkring 15 mandskaber i Frederiksdal og omegn, som kørte bilorientering på dette tidspunkt...” Kræn Smed kørte utallige o-løb på motorcykel samt senere i bil. Det skete bl.a. sammen med sin ældste søn Holger og nevøen Thormod som kortlæsere, og han scorede mange topresultater. Bilorienterings-interessen blev også podet ind i de andre tre knægte: ”Vi unger var med på bagsædet til et søndagsløb i Nørre Snede. Her kørte far bilen i grøften, hvilket jeg ikke var helt tryg ved! Som en lille trøst fik jeg derfor lov til at foretage den næste stempling i kontrolkortet…” Som 12-årig fik junior tjansen som kortlæser for faderen i et lokalt træningsløb, og pavestolt erfarede han dommen: ”Knægten kan jo godt følge med på kortet!”

Året efter blev de sidste to smedeknægte Herluf og Basse indsluset i vejsportens indre mysterier. Basse deltog sammen med faderens smedelærling i et instruktionsløb med 40 nye og urutinerede mandskaber. Efter en uventet 36. plads til rookierne blev der ved næste fyraftens-seance tegnet og fortalt med kridtstreger og staldtips på smedje-gulvet… Byttede bil under løbet Gennem sine 52 år i vejsporten har Henning Friborgs dirigering fra højresædet naturligvis også resulteret i botanikture: ”I 1967 kørte jeg Asani-løbet i Viborg sammen med Anton Hønholt, og i et vinkelsving røg vi lige ud og hen over en brændestabel. Vi vidste, at Far og storebror Hans var lige efter os, men der var ikke meget klanhjælp at hente der. De havde også travlt, og Far rullede vinduet ned og konstaterede tørt: Når bilen kan køre over trækævlerne på vej ind, kan den nok også gøre det på vej ud! Vi blev alligevel nummer 2 ud af 20 i begynder-klassen.” Da han blev konfirmeret, spåede fastrene i en festsang Som Monte Carlo-kører vi tror, han egner sig! Spådommen skulle senere gå fuldt i

opfyldelse… De første motorsports-år for Basse var præget af, at pengene var små og at smedjens lærlinge blev lokket til at køre for ham samt storebror Herluf. Midtjyden har dog altid gjort en dyd ud af, at det aldrig skulle være kedeligt at køre motorløb. I kombination med et veludviklet fighter-instinkt er gråzonerne i reglementet blevet udforsket: ”Jeg har lavet mange sjove ting - men aldrig svindlet! Jeg havde altid opfattet Nytårsløbet i Aarhus Motor Klub Auto som et uhøjtideligt arrangement. I 1979 gik vores bil i stykker under løbet, og vores efterfølgende ulovlige bilbytte kunne nogle af konkurrenterne derfor ikke se det sjove i. Resultat: udelukkelse!” Henning Friborg har en imponerende hukommelse og kan stort set huske sjove detaljer fra alle de 727 (!) motorløb, han har deltaget i: ”På et tidspunkt var helbredet ved at udgå på respittiden. Heldigvis fik den medicinale løbsledelse styr på sagerne og fik respitten udvidet. I genoptrænings-perioden fik jeg mange finurlige timer brugt til at samle mine utallige resultater og oplevelser i en database samt råskitse til en lille mindebog.”

DM i første forsøg Lidt under halvdelen (ca. 311) af motorsports-oplevelserne er sket i samarbejde med Hilmar Johs. Andersen. 1977 blev den første fulde sæson for makkerskabet, hvilket foregik i rally med en Datsun 100A. Slutresultatet blev DM-guld i gruppe 1 0-1000 cm3. Året efter startede det nordiske mesterskab i bilorientering, som virkelig gik dem i konkurrenceblodet. Ved det allerførste NM-løb i Finland var danskerne i front for konkurrencen, da kølervandet valgte at fordampe fra motoren. Hilmar var sædvanen tro optimist: ”Intet problem! Vi er vel i de 1000 søers land…” og fandt lidt senere en ussel bæk, hvor træskoene kom på overarbejde som vandbærere. Hilmar og Basse snakkede gennem 15 år med omkring NM-medaljer og endelig i 1993 blev slutresultatet NM-bronze. I 1992 skete der en familieforøgelse i Muddi – en Volvo Amazon 123 GT fra 1967. Basse husker tilbage til samme år, hvor han var tidskontrol i 4. Int. Sachs Rallye Baltic: ”Disse fartmaskiner kom som de eneste så tidligt frem til mig, at de kunne nå en morfar-lur inden den efterfølgende hastighedsprøve. Siden da har jeg altid haft den som min drømmebil.” Motorsports-interessen blev vendt mod de klassiske vejsports-rallyer, som efterhånden havde vokset sig store ude i Europa. Oldtimer-debuten foregik i 1994 med det legendariske 41. Int. Historic Tulpenrally, som byggede videre på hollændernes stolte ambitioner omkring et stort europæisk arrangement – i kategori med Rallye Monte-Carlo. Lidt tankevækkende for lavlændingene har de spektakulære afsnit af rallyet altid været henlagt til Frankrig og Bel-

Hilm ar Johs . A nd ersen er den chauf f ør, Henning Fr ib or g har kørt f lest løb med. De s t ar t ed e i 1977, hv or de van dt DM i rally i før s t e for s øg i en D atsun 100A.

nr. 5 - autosport

Det holland s ke Tulpen rally h ar Hen n in g Friborg kørt s y v gange s ammen med sin gamle makker Hilmar Johs . A nd er s en .

gien – i Ardenner-bjergene. Efter førstedagen lå danskerne på en delt førsteplads, hvilket de selv – og arrangørerne – var noget overraskede over. Basse husker tilbage: ”På startstregen af den afgørende bjerg-natetape på 81 km i Ardennerne forsvandt lyset i kabinen, hvilket kostede 3-4 minutters forsinkelse. Dette bevirkede en panikagtig optakt, som yderligere kostede et par tidssugende fejlkørsler. Elastikkerne blev holdt stramme helt frem til målstregen og generalsejren var derfor i hus. Vi var nu solgt fuldstændigt til klassiske vejsports-rallyer og har siden hen kørt Tulpenrallyet seks gange med resultater inden for top 12.” Internationalt løb I 1998 skulle konfirmationsspådommen realiseres: ”Lanceringen af Rallye Monte-Carlo Historique var faktisk en britisk opfindelse, som blev afviklet ni gange, før monegaskerne endegyldigt satte sig på arrangementet, og de selv havde smugtrænet i to år. Vi deltog selv i det allersidste britiske Monte-motorløb.” Efter kortlæsnings-etaper med pæn sværhedsgrad og hastighed var danskerne avanceret frem til nummer 6 ud af de 180 startende. Endnu en rookie-generalsejr var i støbeskeen. ”I nattens mulm og mørke missede vi et forvarsel om ujævn vej. Masser af reservedele i

bagagerummet gjorde bilen noget gumpetung, og efter et par luftture blev bagtøjet rykket fra hinanden på nogle smeltevands-riller. Lige ud i bjergene gik det herefter nogenlunde, men inden de utallige sving droslede vi ned til 20 km/t for ikke at ødelægge bilen helt. Slutresultatet blev en 84. plads.” Hilmar og Basse blev samtidig smittet af den uhelbredelige Monte-bacille og prøvede yderligere kræfter med tre udgaver af bjerg-rallyet. De har også deltaget i mange norske løb: ”Vi snakkede grundigt om, at Danmark også skulle på oldtimer-landkortet. Vi var efterhånden blevet venner med mange udenlandske mandskaber, og et godt oldboys-netværk er hovedbetingelsen for at tiltrække deltagere i denne løbskategori. Int. Historic Rally Denmark så nu dagens lys, som vi lavede i samarbejde med den rutinerede kortjonglør Anders Fisker. Arrangementet bød på to dags-etaper på hver ca. 350 km, som bragte deltagerne rundt til mange finurlige naturoplevelser i Jylland. Vi brugte mange kræfter på at få deltagerantallet til at vokse og krydrede derfor løbet med besøg på motorbaner og rallyprøver. Kundegrundlaget er desværre ikke til stede for flerdages-løb i Danmark, hvorfor ottende og sidste løb blev kørt i 2005. Men i al beskedenhed såede vi vel frøene til løbsserien

FDM DASU Classic?” Den næstsidste makker Lidt tankevækkende findes der uhyre få eksempler på, at ægtefæller – varigt – danner makkerpar udi vejsporten. Tolerancetærsklen over for fejlkørsler eller sløve kortlæsere er næsten ikkeeksisterende i et parforhold. Bilorientering burde derfor være en fast ingrediens i TV-datingprogrammer! Først som nr. 39 ud af 40 forskellige makkere – og i løb nr. 493 – fik ægteviven Else mulighed for at skifte weekend-enkejobbet ud med kortlæser-tjansen: ”I FDM DASU Classic hoppede jeg over i ratvrider-siden. Hun viste stort talent og overblik i at dirigere os på den rette vej på det rette tidspunkt, hvilket er alfa og omega i historisk pålidelighedsrally. Det undrer mig derfor lidt, at ingen af vores døtre har fanget interessen for vejspor-

tens udfordringer, for der burde være basis for en super co-driver!” Ægteparret tog titlen i FDM DASU Classic allerede i premiereåret 2008 og gentog præstationen i 2015. Fru Else konstaterer: ”Han er flink til at lade mig selv løse vejfindings-problemerne, men jeg kan jo altid bede om hjælpende assistance. Basse kender jo næsten hver eneste stump grus- og asfaltvej nord for Kielerkanalen!” I bilorientering sidder Else derimod i venstresædet, idet Basse har svoret at ville knække vejfindings-nødderne anno 2017: ”Gennem de sidste 52 år har udfordringerne i rutebogen naturligt skiftet karakter. Dette har baggrund i sløjfning af utallige mark- veje samt den teknologiske udvikling på det grafiske område. Jeg laver dog lidt for mange fejlkørsler, men det skal blive bedre i fremtiden…!”

E t t ypisk st il st u die af H e nning F rib org. H ov e de t dyb t b øj e t ne d ov e r k ort b orde t . H e r v e d e t a f H A M K ’ s l e ge ndarisk e V e st e rh av sl øb .

autosport - nr. 5

Nick Martens Rugaard Lystrupvej 19 • 3550 Slangerup Døgn telefon: (+45) 20 23 31 77 www.nicksauto.dk Lyngbakkevej 6 • 8643 Ans By • Tlf. 86 65 87 44 • www.unika.dk

acer h j din r

Fabriksvej 24 • 8544 Mørke www.graabaekracecars.com Tlf. 28 44 54 20 Find os på facebook

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

Manden med T ekst: Å g e K eseler Kirketerp. Foto: Ole Vest ergård Jens en, Åge Keseler Kirketerp .

DM Jyllandsringen blev indviet i 1966, og lige fra allerførste race er benzintanken på motorbanen blevet serviceret af Mogensen-familien. Første tankpasser var far Børge, som trofast leverede brændstof til racerne gennem 20 sæsoner. Begge sønner Ole og Lars skulle dog ikke presses meget til at komme med ud på motorbanen i Resenbro. Lillebror Lars fik således allerede motorsportslyden ind i ørerne – og benzinen i blodet – da han som spæd i 1968 blev passet i barnevognen mellem ekspeditionerne. I 1974 blev Jyllandsringen solgt til FDM, og banesports-aktiviteterne blev videreført af promotoren John Lundberg: ”Johns kone Bente overtog samtidig en af kioskerne på motorbanen, og min første Resenbro-tjans foregik i

autosport - nr. 5

genbrugsbranchen! Jeg samlede tomme flasker ind, og for to posefulde fik jeg en iskage af Bente. I første omgang fik jeg ikke lov til at ekspedere ved benzintanken, men blev dog overladt opgaven, da jeg var omkring 11 år,” husker Lars Mogensen. Lars Mogensen glædede sig naturligt til løbsweekenderne på FDM Jyllandsringen og fattede efterhånden også interesse for begivenhederne inde på rundbanen: ”Jeg havde Leif Petersen og Jørgen Poulsen som mine kører-idoler og drømte naturligvis om selv at køre asfaltbaneløb. Vi havde imidlertid ikke så mange penge i min

ungdom, og herudover havde far Børge allerede involveret sig i hestesporten. Jeg blev derfor hestegal i stedet for racerkører. Senere hen blev udstilling af sanktbernhardshunde på topplan

også en del af fritidsinteresserne, hvor vi scorede en verdensvinder-hund i 1994.”

den gyldne tankpistol Jobbet som tankpasser på FDM Jyllandsringen er gået i arv i en bestemt familie, og det er nok det mest usædvanlige startsted for en karriere, der har nået sit foreløbige højdepunkt som chef for et tre-bils-team i DTC-klassen.

Udlevede sin drøm Børge Mogensen fik mere og mere travlt på sit arbejde og ville derfor gerne aflastes for de fem forlængede weekender med servicestationen. I 1986 overtog storebror Ole derfor opgaven, men i 1997 vendte Lars Mogensen tilbage som permanent brænd-

stofsælger på FDM Jyllandsringen. I år 2000 startede midtjyden et nyt erhvervs-projekt, hvor han ved siden af sit daglige arbejde begyndte genopretning af alu- og magnesium-fælge: ”Jeg havde åbenbart ramt en fornuftig niche i autobranchen, for i 2004 fik jeg mulighed for at arbejde fuldtids med mit firma, LM Opretning. Her genskaber vi skadede fælge med vores eget selv-udviklede anlæg. En skilsmisse i 2007 bevirkede samtidig, at jeg tidsmæssigt fik mulighed for at udleve min motorsports-drøm.”

Lidt uventet blev de første racing-erfaringer indhøstet i karting, hvor Lars Mogensen begyndte i oldboys-kategorien for Rotax Max Senior: ”Jeg konstaterede nøgternt, at de bedste racerkørere alle havde haft en oplæringstid i karting. Race i muldvarpehøjde giver en et fornemt indblik omkring grundprincipperne i at køre baneløb. Det ville derfor være tosset at hoppe direkte i en racerbil eller single seater,” indrømmer han. ”Jeg fortrød da heller ikke beslutningen, idet jeg fik afkodet meget omkring ideallinjer, overhalinger, dæktryk og gearing. Som udlært maskinarbejder var det også sjovt at skrue på karten før, under og efter arrangementerne.” Allerede i rookie-året 2008 scorede midtjyden sit første mesterskab med en suveræn sejr

H a n s far s tar te de m e d a t b e st y r e tan k e n p å FD M Jy l l an ds ri nge n. S å v a r de t s to r e br o r O l e , de r g j o r d e d e t , i nd e n L a r s M o g e n s e n s e l v fi k t j a nse n.

i Rotax Nordic Championship på Faurholt-banen ved Ikast: ”I 2010 kom der lidt flere hestekræfter i karten ved skiftet til Rotax Max DD2 Master. Dette betød nye udfordringer samt endnu et frontresultat. I al beskedenhed blev jeg nordisk vicemester lige i slipstrømmen på Jan Faurschou!” I 2011 blev der skiftet til Legend Car-løbsserien: ”Jeg snakkede lidt med Jørgen Weinrich ved et motorsports-event på FDM Jyllandsringen, og han fik mig lokket over i den spændende løbsklasse. Legend Car er en sindssyg sjov racerbil, som virkelig kræver kørerens fulde opmærksomhed. Grundet den korte akselafstand kan den være noget af en snurretop. Der er ikke de store muligheder for ændring af setuppet. Bl.a. har raceren ikke krængningsstabilisator, og omkring undervognen er der fire hårdheder i fjedrene at vælge i mellem, og justering af støddæmperne var ikke muligt.” nr. 5 - autosport

Lars Moge n s e n havde s e l v to s æs o n e r bag r a tte t af en racer i MA SC O T D an i s h T hun de r s p o r t C ham p i o n ship, in den han val g te a t k o n c e n tr e r e s i g o m j o bbe t som teamc he f.

Efterhånden fik Lars Mogensen afkodet Legend Car-racerens finurligheder og kom mere og mere ind under motorhjelmen på den. Dette resulterede i perioden 2012-2014 i bronze, sølv og til sidst guld i oldboys-mesterskabet: ”Jeg oplevede et godt kammeratskab og sammenhold i OK Mobil 1 Legend Car-serien mellem alle kørerne, og jeg hyggede mig gevaldigt gennem de fire sæsoner.” Mange opgaver Fra sidelinjen har midtjyden fulgt DTC-serien. Under genforhandling af benzintank-kontrakten i vinteren 2015 drillede Jesper Carlsen: ”Kunne det ikke blive sjovt, hvis du skiftede til DTCserien? Du har jo gode forbindelser inden for autobranchen, hvilket giver et godt grundlag for sponsorer. AD Racing har gennem flere år været involveret i langdistanceløb, men ønsker nu også at satse på DTC.” Slutresultatet blev et tre-bils-

team med kørerne Kasper H. Jensen, Henrik Ziegler og Lars Mogensen: ”Jeg var primus motor bag DTC-teamets start og derfor kraftigt involveret i logistikken og driften sammen med AD Racing og John Nielsen. Allerstørste oplevelse var dog selv at sidde bag rattet i DTC-raceren. Den er sindssyg svær at køre, for den sparker virkelig rumpet!” Efter premiere-året blev teamet splittet op i to: ”AD Racing meldte ud, at de satsede på to unge kørere, hvilket ikke var spidskompetencen hos hverken mig eller Henrik Ziegler. Derfor valgte jeg at foretage en vellykket knopskydning, som resulterede i mit eget team, LM Racing.” Som nybagt racingteam-eneejer blev 2016 dog noget af en øjenåbner: ”Jeg måtte erkende, at det er yderst psykisk krævende både at være konkurrencedeltager samt holde styr på detaljerne i

teamet. Herudover skulle 200-300 sponsorgæster også have en god motorsports-oplevelse. Derfor besluttede jeg mig for i 2017 at vinke farvel til racerrattet i DTC og være fuldtidschef hen over løbsweekenden.” I 2017 var Frederik Schandorff kører i LM Racing sammen med Andreas Jochimsen samt Nicholai Eberhard. Djurslændingen har oplevet et positivt samarbejde: ”Lars tænker lidt ud af racerboblen for sine kørere og er god til at skabe kontakt til potentielle sponsorer og samarbejdspartnere,” siger den unge kører. ”Tonen i racingteamet er rå og hjertelig, idet der bliver snakket direkte om tingene – uden filter. Lars går meget op i, at stemningen er god, så alle får en fornuftig løbsweekend. Han er opmærksom på at tage problemer og gnidninger i opløbet og prioriterer at snakke med alle i crewet.” Afstresning fra jobbet Det rykker naturligvis lidt i Lars Mogensen selv at køre motorløb. Derfor var muligheden for at køre med i 12 Hours Spa-Francorchamps 2017 en kærkommen lejlighed til at få støvet snublekysen af: ”Jeg deltog i A2-klassen med en Renault Clio III sammen T i l 2017- s æs o n e n va l g te L a r s M o g e n s e n a t be s ætte s i n e tr e D T C - bi l e r m e d un g e k ø r e r e , ha n k un n e ha ve vær e t fa r ti l . H e r e r ha n fa n g e t i p i tl a n e m e l l e m N i c ho l a i E be r ha r d o g A n dr e a s Jo c hi m s e n .

autosport - nr. 5

med Søren Jønsson og Henrik Sørensen. Jeg havde ikke tidligere kørt baneløb i en standardvogn, og den 7 kilometer lange bane er jo en super-oplevelse. Vi sluttede på en fornuftig andenplads i klassen, og derfor er en deltagelse i Dubai 24 timers-løbet til januar 2018 nu blevet aftalt.” LM Racing er i fuld gang med forberedelserne til 2018-sæsonen: ”Det har været en forunderlig rejse i DTC-mesterskabet. Jeg er mere end fuldtidsbeskæftiget med LM Opretning, hvorfor jeg bruger racingteamet som en slags afstresning. Jeg så jo, hvordan DTC-lokomotivet mistede pusten i 2011. Derfor skal man også yde en organisatorisk indsats, såfremt man har evnerne og mulighederne for det. Jeg trives derfor godt med at skabe grundlaget for, at mine kørere kan deltage i DTC-gamet. Samtidig betød knopskydningen i 2016, at jeg hurtigt kunne begynde på en helt frisk team-organisation ud fra 2015-erfaringerne. Der er mange kontraktbolde i luften for LM Racing til i 2018, som tegner til at blive til noget virkelig stort for os.” Mogensen-klanen fortsætter med at bemande tanken nogle år endnu, men arvefølgen bliver formentlig brudt: ”Min datter Cecillie kan godt lide at kikke på fra sidelinjen til race, men har ikke benzin i blodet,” siger Lars Mogensen. ”Hendes livsinteresse peger mere mod kokke-verdenen, så måske bliver hun på et tidspunkt catering-leverandør til FDM Jyllandsringen?”

F O T O : NI EL S KI I L ER I CH.

Enklere priser på licenser S kal man ud at dyrke bilsport, skal man have en licens. En licens giver ikke blot ret til at deltage i de arrangementer, DASU’s medlemsklubber afvikler, men gør også, at man er omfattet af DASU’s forsikringer. Fra klubside er der gennem de senere år fremkommet et stærkt ønske om at forenkle vores sport, så det bliver nemmere at forklare nye aktive, hvilket medlemskab og hvilken licens, man skal vælge. For to år siden blev en helt ny medlemsstruktur derfor vedtaget, hvor de daværende ni typer af medlemskaber blev forenklet til blot tre kategorier: aktivt medlem, aktivt ungdomsmedlem samt almindeligt medlem. Dertil fortsatte prøvemedlemskabet. DASU’s bestyrelse har nu taget næste skridt omkring priserne på licenserne. Selve licensstrukturen ligger i sportsudvalgene, der bl.a. bestemmer licenskravene til de forskellige typer discipliner, men bestyrelsen fastlægger priserne, og her har Bestyrelsen præsenteret et oplæg til forenkling af priserne på dialogmødet i september. Det er efterfølgende justeret efter de tilbagemeldinger, der blev givet. Ideen er, at man går fra 20 forskellige priser til blot fem. For at gøre det meget nemmere for aktive og klubber. Forslaget omfatter følgende fem priser på licens: Grundlicens:

0 kr.

Ungdomslicens, MRC, track day, mekanikerlicens, international vejsport:

200 kr.

National karting seniorlicens:

700 kr.

National seniorlicens:

900 kr.

International licens:

2.000 kr.

”Forslaget vil samtidig betyde, at alle nationale licenser vil få mulighed for start til nationale løb i udlandet,” fortæller generalsekretær Ture Hansen. ”Det har tidligere kostet 300 kr., men med vores nuværende forsikring har vi ikke

Licen s t y p er

B a n e sp ort U n gdom U n gdom m ed s t a r t t i lla d e ls e t i l n a t i o n a le lø b i u d la n d e t Li c e n s Li c e n s m e d s t a r t t i lla d e ls e t i l n a t i o n a le lø b i u d la n d e t

F o r sl a g

2017- pr i s

Pr i s

F o rs k e l

175 475 850 1. 150

200 200 900 900

+2 5 -275 +5 0 -250

D ra gra c i n g A 4 - e l l e r B 4- li ce n s A 3 - e l l e r B 3- li ce n s

300 850

200 900

-100 +5 0

K a rti n g U n gdom - g r u n d li ce n s U n gdom - j u n i o r li ce n s Li c e n s - gru n d li ce n s Li c e n s - se ni o r li ce n s

0 250 0 575

0 200 0 700

0 -50 0 +1 2 5

MRC MRC-licens ERFA-licens

200 650

200 900

0 +2 5 0

Rally G run dl i c e n s R2-licens R1-licens R 1 - l i c e n s m e d s t a r t t i lla d e ls e t i l n a t i o n a le lø b i u d la n d e t C1-licens C 1 - l i c e n s m ed s t a r t t i lla d e ls e t i l n a t i o n a le lø b i u d la n d e t

V e j sp ort G run dl i c e n s Li c e n s m e d s t a r t t i lla d e ls e t i l n a t i o n a le lø b i u d la n d e t

I n t e rn a ti on a le li ce n s e r På t v æ rs a f k a t e g o r i e r

særskilt betaling for deltagelse i nationale løb i udlandet, hvorfor der ikke er grund til at modtage betaling for denne. Samme ydelse, samme forsikring, samme pris. Uanset disciplin. Det har været tankegangen.” ”Generelt set vil dette forslag med det nuværende antal licenser stort set balancere økonomisk,” siger bestyrelsesmedlem Karsten Lemche.

0 700 950 1. 250 900 1. 200

0 900 900 900 900 900

0 +2 0 0 -50 -350 0 -300

0 300

0 200

0 -100

F o r s k e lli g t

2. 000

Fo rs kel l ig t

”Fordi priserne harmoniseres, vil det betyde, at især kartingkørere med seniorlicens skal betale mere end tidligere, og derfor vil vi her foreslå en gradvis stigning over tre år, hvor vi i første år starter med 700 kr., men tanken er, at licensprisen skal harmoniseres med de øvrige nationale licenser. Man skal også bemærke, at licenspriserne ikke er blevet justeret de senere år.” nr. 5 - autosport

Gammel kærlighed ruster ikke Det kan godt være, at rammen på den gamle Pentella-kart havde nogle rustpletter og de bageste bremseskiver var ræverøde, men de 11 personer, som tog opstilling rundt om den, var det synlige bevis på, at gammel kærlighed aldrig ruster. I hvert fald ikke i motorsporten. Den første flamme fører til et livsvarigt forhold.

T e kst o g f oto: M ort en A lstrup.

idligere på året markerede Korsør Kart Klub, at det var 50 år siden, at klubbens bane var blevet indviet. Det blev fejret med et jubilæumsarrangement, hvor såvel ungdoms- som seniorkørerne racede i hver deres timelange Mini Le Mans, mens nogle af fortidens kørere og ikke mindst deres gamle karter viste, at sportens fortid stadig kunne underholde. Men de var ikke de ældste indslag på kartingbanen nær den nu nedlagte færgehavn. De var at finde i ryttergården. Flemming Nielsen havde medtaget det eksemplar af trofæet Det Gyldne Stempel, som han i sin tid vandt ved banens årlige storløb. Blankpoleret og funklende. I diametral modsætning til den gamle svenskbyggede kart, som var opstillet udenfor klubhuset, men som mange alligevel bare måtte kikke nærmere på. ”Min mand kørte med den ved det allerførste løb på banen, og jeg

autosport - nr. 5

har flere gange været ved at smide den ud,” siger Lene Jørgensen. Nu om dage er hun aktiv på arrangørsiden indenfor rallysporten, men i tresserne var hun selv aktiv i kartingsporten. ”Det er en Pentella-ramme, men jeg var i tvivl, om motoren var en Saetta- eller en BM. Men jeg vidste, at en af de gamle gutter nok skulle fortælle mig, hvad det var. Og der gik ikke lang tid efter ankomsten til banen, at jeg fik at vide, at det var en BM-motor.” For der var mange personer, som på den ene eller anden måde havde været med til åbningsløbet i 1967, der også var til stede 50 år senere, da Sven Lautrup Memorial blev kørt. Det lykkedes hurtigt fotografen at få samlet 11 af disse personer omkring den gamle kart. Men der gik lang tid, inden forsamlingen kunne kaldes til orden, så billedet ovenfor kunne tages. For der var så mange minder fra fortiden, der skulle genopfriskes. Og alle havde mere eller mindre

bevaret kontakten til sporten trods de mange mellemliggende år. En af dem var Inge Lautrup, der sidste år blev enke, da hendes mand Sven gik bort. ”Det var Svens idé at bygge banen, han var her altid. Han lavede regnskabet, var pressemand, og jeg var her som regel også altid, selv om jeg havde mit arbejde. Jeg delte præmier ud i 30-40 år,” siger hun. Og da jubilæumsdagen var omme, var det også meget passende hende, der uddelte præmierne for løbet. ”Jeg kørte som den første på banen,” husker Steen Krogslund Jensen. ”Der var ikke asfalt på endnu, kun stabilt grus, men jeg kørte i en ældre gokart, som ikke var min egen.”

”Da vi byggede banen, var der et fantastisk sammenhold. Uffe Yring-Nielsens far var en igangsætter ligesom Sven og havde maskinerne til arbejdet. Han var en rigtig mester, så hvis vi sad for længe og fik en cola, blev vi sparket i gang igen. Enten skulle vi harve eller lave plankeværk og jordvolde. Banen har betydet alt for mig, og det er derfor, at jeg stadig har tilknytning til motorsport.” Uffe Yring-Nielsen var også med til Åbningsløbet i sin tid, men var egentlig ikke gammel nok til at deltage. ”Til Åbningsløbet var jeg kun 15 år, og vi var 3-4 gutter, som var i samme situation, så derfor havde klubben arrangeret et specielt løb for os, hvor vi havde vores helt

eget løb,” fortæller han. ”Jeg husker faktisk ikke resultatet, men til et af de første løb snurrede jeg rundt. Så tog man karten og slog den i gang igen, men da jeg gjorde det, strøg karten bare afsted. I gamle dage kunne gaskablet godt sætte sig i klemme under karburatorens stilleskrue, og var man ikke opmærksom på det, når man slog den i gang, var den strøget...” Aase Juul var også med, da Vestsjællands Go-Kart Bane, som den hed dengang, blev indviet. ”Jeg var i dommertårnet, som var en gammel bus, og det fungerede! Der var en lille rude øverst, og når vi skulle have nogle papirer ud og ind, skulle vi rulle dem sammen,” fortæller Aase Juul, som fungerede som omgangstæller

sammen med sin mand. ”Ligesom lægerne havde vi nærmest sådan nogle stetoskoper, som jeg talte i, og så sad min mand og skulle skrive, hver gang der kørte en gokart forbi. Somme tider var det noget bøvl, når der var nogle, som var bagud og var en omgang efter. Så skulle man sige Minus en omgang. Men vi lærte det.” En person, som ikke nåede med på gruppebilledet, var Leif Saron Pedersen. Og det var ikke fordi han ikke var til stede, men fordi han var travlt optaget. Med at køre tidtagning som han gjorde 50 år tidligere, mens flere af hans jævnaldrende sniksnakkede omkring Pentellakarten. Nej, gammel kærlighed ruster ikke.

D e v a r me d i Å b ni ng sl øb e t i 1967 og v e d S v e n L a u t ru p Me m o r ia l 5 0 å r se ne re . F ra v e nst re e r d e t R u d i L a rse n ( d e ng a ng d e l t a g e r i l ø b e t , nu a kt i v i Y okoh a ma 1600 Ch a l l e ng e ) , W e rne r W ou nl u nd ( d e n g a n g d e l t a g e r i l øb e t , ov e rv e j e r nu e t come b a ck i D a ni sh E nd u ra n c e C h a m pi onsh i p) , L e ne J ørg e nse n ( d e ng a ng h j æl pe r for st ore b ror P e t e r J uul , nu l e d e nd e offi ci a l i D M- l øb i ra l l y ) , R a nd i Ca rl se n ( d e ng a ng de l t a g e r i l øb e t , føl g e r nu sport e n t æt og se r a l mot orsport i T V ) , J oh n H a n s e n ( d e ng a ng d e l t a g e r i l øb e t , føl g e r nu sport e n v i a si n kl u b ASKH o g va r for ny l i g t i l ra ce i Ma ca o) , A nd re a s A nd e rse n ( d e ng a ng me k a n ik e r f o r U ffe Y ri ng - N i e l se n, føl g e r nu si t b a rne b a rn på K orsør- b a ne n ) , U f f e Y ri ng - N i e l se n ( d e ng a ng e n a f d e y ng st e d e l t a g e re i l øb e t , de l t a g e r n u i h i st ori sk b a ne ra ce i 1971- kl a sse n) , Ing e L a u t ru p ( d e ng a ng t r o f a s t st øt t e for si n ma nd , d e r v a r i ni t i a t i v t a g e r t i l b a ne n, nu præ m ie p ig e v e d S v e n L a u t ru p Me mori a l ) , P e t e r J u u l ( d e ng a ng d e l t a g e r i l ø b e t , nu offi ci a l i K orsør K a rt i ng K l u b og l e d e r a f g oka rt skol e n) , A a s e J uul ( d e ng a ng omg a ng st æl l e r i d omme rt å rne t , nu e ne st e F orme l 1 - f a n p å F a nø, me d l e m i ASK H og se r a l mot orsport på T V ) , S t e e n K ro g s l un d J e nse n ( d e ng a ng d e l t a g e r i l øb e t , som v a r h a ns først e , nu m e dl e m a f DASU ’ s d i sci pl i næru d v a l g ) .

nr. 5 - autosport

T e kst o g f oto: M orten A lstrup.

et er en råkold efterårs-onsdag. Lokaliteten er Nordfyn. Børn i forskellige aldre suser rundt på asfalten. Og kæmper for at finde vejgreb i de mange sving. For det er ikke kun væden fra oven, der gør det svært for den seneste generation af racerkørere. Årstidens blæst har også sørget for, at bladene ikke blot er at finde på træerne i banens vestlige ende, men også på gokart-banen. Medlemmerne af Søndersø Karting Klub bryster sig af at råde over Danmarks svar på en af de mest ikoniske racerbaner af dem alle, Monaco. Denne dag umuliggør vejret udsynet til Lillebælt og det påståede havblik. Men der skal ikke tilbagelægges mange meter til fods på den 733 meter lange gokartbane, før fakta-checket om de mange sving er klaret. ”Det er en gokartbane, dette her. Du sidder ikke bare og kører ligeud,” lyder det fra Peter Hansen, der er medlem af bestyrelsen i Søndersø Karting Klub. ”Som jeg plejer at sige det, lærer du at dreje, og du lærer at

autosport - nr. 5

køre gokart.” ”Hvis du kan køre på banen her i Søndersø – og for den sags skyld på banen i København – så kan du køre over det hele.” Mestre på stribe Resultaterne har gennem tiden talt deres tydelige sprog. Henrik Larsen og Michael Carlsen var nogle af de første. Her racede de rundt i slutningen af halvfjerdserne og starten af firserne, inden de fortsatte med at tage titler i henholdsvis formelbiler og standardvogne. Siden blev også Allan Simonsen og Nicolaj MøllerMadsen skolet her og skabte grundlaget for deres internationale succes. Og succesen er fortsat. ”Vi stoppede med at tælle antal mestre for 4-5 år siden,” siger formand Merete Frederiksen. Ikke med en selvsikker tone, mens vi sidder her i klubhuset. Mere fordi hun har opgivet at tælle… ”Da vi stoppede med at tælle, havde vi 13 Danmarksmestre på 13 år, og jeg er sikker på, at vi har haft en

mester i klubben stort set hvert år efter...” ”Lad os tage et eksempel med KZ-klassen. Mange KZkørere gider ikke at køre her, fordi man skal dreje hele tiden. Men det er altså vores kørere, som står på podiet…!” Søndersø Karting Klub har en overvægt af aktive i sin medlemsskare. ”Vi har 143 medlemmer, hvoraf de 81 er aktive kørere,” forklarer Merete Frederiksen. ”Resten er officials eller mekanikere, for vi gør meget ud af, at hjælperne skal have en mekanikerlicens for at komme indenfor den røde streg.” Aktive forældre Merete Frederiksen fremhæver sin bestyrelse, der bl.a. tæller forældre til klubbens yngste medlemmer. ”Medlemmerne af bestyrelsen er arbejdsomme på den ene eller anden måde. Og på det sociale område. Det betyder også meget.” ”Jon Svendsen er et godt eksempel,” tilføjer Peter Hansen. ”Han kører 80 kilometer herop til Nordfyn fra Tåsinge og tilbage

igen, og han er med hver gang! Selv om han er ny her.” Og det er pænt tit, at der sker noget på banen i Søndersø. Såvel hver lørdag som hver onsdag i sommerhalvåret køres der træninger. Og nogle gange foregår det lidt anderledes. ”Mange gange er der kørere fra Grindststed-klubben til vores træningsløb, og her kom Michael Schröter (se Autosport #1 / 2016) og en række af kørerne med et forslag om, at de skulle bytte rundt på deres mekanikere. Så det ikke var deres mor eller far, men en anden voksen, der skruede for dem,” fortæller Merete Frederiksen. Men på den første lørdag i de fleste sommermåneder er det ikke bare træning, men også løb, der køres. Og dem er der noget traditionelt ved. De er nemlig med præmier. ”Det er ikke nogen, som klubben skaffer,” forklarer formanden. ”Det er forældrene til kørerne, der sørger for at skaffe dem.” Og netop det med præmier

Lille bane

Store resultater Rigtigt ind i sving og rigtigt ud af sving. Det er mantraet på Søndersø Karting Bane, hvor rigtig mange mestre er startet i sporten. Og har forfinet deres evner.

efter et løb, ligger ikke fjernt i Søndersø Karting Klub. ”Vi havde vores præmieløb i gamle dage,” fortæller Peter Hansen. ”Men det døde, da der kom alle de klasser, som er i dag.” ”Dengang kunne der godt være 90-100 kørere på sådan en søndag i oktober, for alle kom lige forbi for at bruge de sidste dæk, de havde liggende. Og alle fik en præmie med hjem. Der kunne være flødekarameller i den ene pose og noget større i den anden. Det fungerede fint.” Søndersø Karting Klub var vært for sidste års finale i Dansk Super Kart (som desværre regnede væk), men ellers har man på det seneste i samarbejde med Als Go-Kart Klub og Grindsted Go-Kart Klub afviklet den såkaldte Jydecup. ”Vi tror på, at vi med Jydecuppen atter kan skabe grundlaget for et jysk/fynsk mesterskab,” siger Peter Hansen. ”Det er for bredden, og til sådan et mesterskab kan man komme ud at køre, modne sig og blive klar til at køre noget mere som DSK og DM.”

Drej! Med kun en lan gside og sv ing på sv ing e r Sønde rsø K art ing Ba ne e n rac e rb ane , de r l ære r de n u ng e gen eration af styre og bre mse .

Lørdage og on sdage træ n e r me dl e mme rne af b å de Sønde rsø K a rt ing K l u b og a ndre k l u b b e r på ban en . Og læ rer af h in an d e n. nr. 5 - autosport

Oplev bilsporten

Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

Foto: Morten Alstrup

4.-5. november 2017

Rally - Ans - KOM - Rally Denmark - DM-rally

28. oktober 2017

Karting - Korsør Kart Bane - KKK Klubrally - Mørke RAS - Djurs Rally

5. november 2017

Karting - GoKarting, Brøndby - BGK - Lukket løb

28.-29. oktober 2017

11. november 2017

Karting - Vojens Karting Center - VKK - Åbent løb Offroad - Bjæverskov - SOS - MRC

Orientering - Struer - SOMS - Midnight Run - Pålidelighedsløb

29. oktober 2017

18. november 2017

Klubrally - Svinninge - HAMO - Odsherred Bilcenter-løbet - SM- og VSM-løb

DASU - Horsens - Repræsentantskabsmøde

November

25. november 2017

4. november 2017

26. november 2017

Orientering - København - SMKG - O-Sport Cup-løb

Foto: Åge Keseler Kirketerp

Oktober

28. december 2017

DASU - Korsør - Workshop for karttrænere

MRC - Skanderborg Race Track - SKBRC - Indendørs-DM

Orientering - Vordingborg - SAK - Juleræset 17 - O-Sport Cup-løb

Foto: Morten Alstrup

December 3. december 2017

Karting - GoKarting, Brøndby - BGK - Lukket løb

28. december 2017

Orientering - Randers - RAS - Nytårsløbet - DJF-løb

Januar 28. januar 2018

MRC - Aalborg - ARC - Indendørs-DM

Februar 18. februar 2018

MRC - Pilegården - BRC - Indendørs-DM

Marts 11. november 2017

Klubrally - Hobro - MNJ - Herregårdsløbet

18. marts 2018

MRC - Tølløse - MMRC - Indendørs-DM

25. marts 2018

MRC - Faxe - FOM - Indendørs-DM

autosport - nr. 5

Kør vinteren sikkert i møde med YOKOHAMA

VINTERDÆK

Japanske kvalitetsdæk siden 1917

facebook.com/YokohamaDanmark

V903 www.yokohama.dk

V905

WY01

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

1967-2017

Lindebjerg

car parts

11-11-2017 - kl 10:00-17:00

Jubilæums tilbud på dagen og lagersalg

Se Vort Store Udvalg på www.lindebjergracing.dk Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

center

racing

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Åbent hus i Anledningen af 50 Års Jubilæum