Autosport 3-2019 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT NR. 3 - 2019

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Michael Christensen verdensmester Et år efter sin historiske Le Mans-sejr kunne Porsche-køreren høste en ny triumf med verdensmesterskabet for GT-kørere

Bestil d in rejsefor sikring på

70 33 2

5 25

Sommerferie forude? Vælg en rejseforsikring, der passer godt på dig – uanset, hvordan du rejser. Og med DASU’s aftale med Tryg kan du få ekstra lave priser på dine forsikringer. Med Trygs årsrejseforsikring kan du fx få: • erstatning ved forsinket bagage • mulighed for betaling på privathospital • erstatning for ødelagte rejsedøgn, hvis du bliver syg • dansk alarmcentral døgnet rundt. Læs mere på tryg.dk/partner/dasu

LEDER

Vi skal tage miljødebatten seriøst I sidste nummer af Autosport fortalte jeg, at DIF havde nomineret DASU til årets specialforbund. Vi vandt desværre ikke. Ærgerligt, men jeg er glad for, at en del af de andre specialforbund fortalte mig, at vi i DASU har gang i nogle gode projekter, og at de stemte på os. Det bør vi selvfølgelig tage som et skulderklap og som udtryk for, at vi udvikler os i den rigtige retning, og at vi roligt kan fortsætte. Der har lige været folketingsvalg i Danmark. Mange af valgtemaerne var de samme som tidligere, nyt er det dog, at miljø lå højt på listen. Det betyder selvfølgelig, at vi må tage spørgsmålet omkring miljø endnu mere seriøst end tidligere. Bestyrelsen har besluttet, at DASU skal miljøcertificeres i såvel FIA- som i DIF-regi. Vi er simpelthen nødt til at følge udviklingen i samfundet og forberede os på de interessante ændringer, der kommer til at ske i vores sport fremover. Et godt eksempel på udviklingen ses hos FIA, der netop har besluttet, at WRC-bilerne i fremtiden skal udstyres med et hybridsystem med det formål, at rallybilerne kan køre på ren strøm, når de kører i byerne, og så udnytte systemet til et powerboost på specialprøverne. I forbindelse med DASU’s seneste bestyrelsesmøde havde vi inviteret sportsudvalgsformændene til en snak omkring status på de kommissorier, vi har aftalt i fællesskab. Alle de aftalte udviklingspunkter er relateret til vores tre strategispor i unionen (lettere at være medlem, tiltrække nye og fastholde eksisterende medlemmer). Mange

punkter er gennemført, andre er lige kickstartet, og så er der nogle punkter, som trænger til fokus hen over sommeren og efteråret. Jeg synes, at vi har fundet en god måde at samarbejde om udviklingen af unionen. Der er selvfølgelig stadig meget at gøre, men vi flytter os fremad. Hvis vi sportsligt skal flytte os yderligere i den rigtige retning, skal vi blive bedre til at samarbejde, både internt hele vejen gennem organisationen, men også med dem, der p.t. står udenfor unionen. Jeg har tidligere skrevet om en streetrace-liga, hvor vi er gået sammen med eksterne partnere om at lave en DM-løbsserie. Sammen med MRC-udvalget er vi i gang med at se på, hvordan vi kan løfte MRC-sporten. Ved at tænke nyt, give lidt slip på styringen og så ved at invitere andre organisationer til samarbejde. I begge tilfælde forsøger vi at tænke udvikling i stedet for regulering. Vi kan ikke tvinge folk til at dyrke motorsport i DASU-regi, men vi kan gøre det spændende og sikre, at vores tilbud passer bedst muligt ind i nutidens og fremtidens samfund. Vi er rutinerede i at afvikle motorløb. Rutine er godt, men kan også blive en sovepude, hvis vi ikke passer på. Sikkerheden i vores sport er det absolut vigtigste for vores deltagere, frivillige og publikum. Vi – deltagere og frivillige – er nødt til at hjælpe hinanden med at sikre vores høje standard omkring sikkerhed. Det betyder også, at vi hjælper dem, der ubetænksomt i et kort øjeblik slækker på sikkerheden. Vi skal holde øje med hinanden og passe på hinanden. Glemmer vi for hurtigt? I alle tilfælde vil jeg endnu engang gerne bede jer om at huske, at vi opfører os pænt i DASU. Vi taler til hinanden i en god tone – også på Facebook – for hvis vi ikke kan finde ud af det, finder vores frivillige og deltagere noget andet at lave. Og det gavner ingen. Og slet ikke den sport, vi alle elsker. God sommer! Henrik Møller-Nielsen Formand

PÅ FORSIDEN:

Efter en sæson, der varede 14 måneder og omfattede to Le Mans-løb, vandt Michael Christensen og hans franske makker Kevin Estre FIA World Endurance GT Drivers’ Championship (foto: Morten Alstrup).

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2019 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2019 er 30. august 2019 (#4), 25. oktober 2019 (#5) og 13. december 2019 (#6).

Annoncesalg DASU Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk

Ansvarshavende redaktør Bo Skovfoged Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk.

Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@vejen-net.dk

Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Skribenter og fotografer

Michael Eisenberg (historisk), michael@intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 31 13 65 65. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk Morten Nørgaard (dragracing) dobbeltmorten@gmail.com Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

NR. 3 - AUTOSPORT

INDHOLD RALLY 6-8 Hastigheden er måske lav, men konkurrencen er høj

KARTING 28-29 Træningen skal tilpasses kørernes alder og modenhed

I FARTEN Stort og småt omkring bilsporten

9-11

RALLY 40-41 Han arrangerer rally for de aktive

ASFALTBANE 12-14 Tæt på en Le Mans-debutant

RALLY 42 Mød en rund fødselar i rallysporten

ASFALTBANE 16-18 Vi søger forklaringen på Haas’ og Magnussens problemer

DASU 44-46 Motorsport handler ikke om at vinde pokaler, men om at blive dygtig

HISTORISK 20-21 Fra folkerace over rallycross til historisk race

RALLY 47 Hun er sekretariatets ansigt udadtil i Mini Rally Syd

KARTING 26-27 Når motorsporten giver masser af oplevelser med sine børn

OFFROAD 48-49 Stordriftsfordelene forsvandt, da herren i huset skiftede disciplin

De er begge født i Bosnien, men mødte først hinanden for to år siden

22-24

ASFALTBANE FOTO: MORTEN ALSTRUP

AUTOSPORT - NR. 3

MRC

Ny klasse tiltrækker nye og gamle kørere

FOTO: MORTEN ALSTRUP

30-32 BILORIENTERING

FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP

HISTORISK

De er begge bidt af et kort, men her er rollerne fordelt

34-35

36-37

Mød Europas hurtigste Opel-kører

FOTO: MORTEN NIELSEN

38-39

Når naboklubben ikke er konkurrent, men samarbejdspartner

DRAGRACING NR. 3 - AUTOSPORT

Mindre hastighed

STØRRE KONKURRENCE

At det ikke altid er den hurtigste klasse og de mest effektfulde biler, som hitter, kan folkene i den nye Adam Cup Danmark skrive under på. Selv om produktionen af bilmodellen stoppede i foråret, har mange danske rallykørere valgt at skifte til den. For der er nu ikke noget sjovere end reel konkurrence.

middelbart efter, at Opel Adam blev lanceret i 2012, kom den kompakte model til at spille en central rolle i mærkets motorsportssatsning. Først kom der en national cup-model med 140 hestekræfter, som efter sin introduktion i tysk rallysport bredte sig til andre lande, inden en noget heftigere version bygget op efter det internationale R2-reglement med 190 hestekræfter så dagens lys. I foråret løb den sidste Opel Adam af samlebåndet. Den havde med tiden vist sig for dyr at producere. Alligevel kan man i år opleve det største antal Opel Adam-biler i dansk rallysport. Og flertallet af dem udgøres af Cup-modellen. Forklaringen er lanceringen af en Adam Cup Danmark i privat regi. ”Sidste år kørte min søn Sebastian i den tyske ADAC Cup med Adam-bilerne, og der så jeg, hvor godt disse biler passede ind i de danske rallyforhold, dels ud fra økonomien, dels ud fra drift og vedligehold,” fortæller Lars Brix Magnussen. ”Jeg syntes, at det var en god idé at tage dem til Danmark, og så prøvede jeg det i 2018. Jeg snakkede med nogen, som var interesserede, og så købte de nogle biler. Midt på sæsonen sidste år var der fire biler i Danmark. Så gik snakken, og så gik jeg i gang med at arbejde på at skabe cuppen. Det lykkedes så i december, og jeg snakkede med DASU og alle løbsledere. Så var det grundlæggende på plads.” EN TIENDEDEL AF FELTET

Siden er Adam Cup Danmark vokset. Da Rally Kjellerup i maj blev afviklet som anden afdeling af Auto-G Dansk Super Rally, var ni af de 86 biler på deltagerlisten Opel Adam Cup-biler. Otte startede, men feltet

AUTOSPORT - NR. 3

kan godt blive større. ”Der er lige nu 11 biler i Danmark. Rallyshoppen har én stående, og så ejer Lars Krabbe også én. De to biler skal vi også have ud at køre,” siger Lars Brix Magnussen. Han er promotor for cuppen. ”Jeg brænder for det, og det betyder selvfølgelig også noget, at Sebastian kører i klassen. Vi har lavet et selskab, hvor vi kører alt igennem,” fortæller han. ”Der er et deltagergebyr på 6.000 kroner, og så går de 500 kroner til vores videoaftale, og så går nogle af pengene tilbage til kørerne på forskellig vis.” ”Vi har fundet nogle sponsorer, som giver nogle forskellige gaver. Herfølge Klejnsmedie laver vores trofæer. Flex1One giver nogle wheel trolleys til hvert eneste løb, og de har også et gavekort, når sæsonen er ovre. MadCroc udsætter forskellige varer, og så giver Le Creuset Skandinavien nogle gryder, pander og potter. Dem trækker vi lod om blandt dem, som ikke slutter som nummer 1, 2 eller 3. Derudover har dem, som kører på Michelin-dæk, mulighed for at vinde et dæk ved lodtrækning.” TALENTET ER AFGØRENDE

En af de kørere, som i år har valgt at skifte til Adam Cup Danmark, er Nicolai Baltzer Jensen. Han er meget klar i spyttet, når man spørger ham til årsagen til sit valg af klassen. ”Det er en spændende cup, og den er fed konkurrencemæssigt. Og så er det på lige fod,” siger han. ”Det er ikke noget med, hvem der har den største pengepung. Det er talentet, der er afgørende, og det synes jeg er langt mere spændende end alt det andet, jeg har prøvet.”

Og Nicolai Baltzer Jensen har prøvet en del. ”Jeg har jo kørt Ascona, Kadett, 106 Kit Car, Subaru, Mitsubishi, microbil, jamen … næsten alt muligt, men rent konkurrencemæssigt er dette her det bedste,” siger han. ”Så er der mange, som godt kan sige, at de hellere vil have en 350 hestes baghjulstrukket BMW, men konkurrencemæssigt

M ORT EN A LS T RUP.

JOKUM TORD LARSEN , MORTE N A L ST RU P .

@A D A M C U P D E NM A RK

H a n h a r kør t S ub ar u Im p r ez a, Mitsubishi Lan cer og Peugeot 106. Men al drig f ør h a r Nic ol a i Ba l t ze r Je nse n v ære t m e d i e n klas s e, d er s om A d am Cup Dan mark byder på så tæ t kon kurre nc e .

synes jeg, at dette her er det fedeste. Bestemt. For der er ni biler, som alle sammen kan vinde. Det har du ikke i nogen anden klasse i Danmark.” Michael Broberg er en anden kører, som tidligere har prøvet at køre en firhjulstrukket N4-bil og forskellige R2-biler. ”Jeg er skiftet til klassen, fordi jeg har fået familie og børn. Så har jeg ikke helt

den samme tid til at skrue i en 100 procent potent racerbil. Så er dette her nemmere. Der er en bedre økonomi, og så har jeg det sjovt her sammen med de otte andre,” lyder hans forklaring. ”Vi har det vanvittigt sjovt, og i klassen ligger vi så meget tættere på hinanden i Rally Kjellerup end vi gjorde ved Cimbern Rally. Nu begynder folk at kende bilerne, så

der er hård kamp i toppen.” Tallene fra Rallyresults nye beregningssystem taler deres tydelige sprog. De bedste tider i de syv hastighedsprøver i det midtjyske løb blev fordelt mellem Klaus Damm Kristiansen/Christian Mink, Sebastian Magnussen/Mette Jensen og Michael Broberg/Frits Grove Nielsen. På sidste hastighedsprøve var det blot en tiendedel NR. 3 - AUTOSPORT

sekund, som adskilte de to bedste, og ved mål – efter godt tre kvarters kørsel – var de fire første biler i Adam Cup Danmark blot adskilt af godt et halvt minut. GOD BESLUTNING

For Michael Ted McBride markerer Adam Cup Danmark et comeback til en mærkeklasse. Han har tidligere kørt i Opel Corsa OPC Cuppen, men efter en 2018-sæson, hvor han og Martin Jørgensen kørte i en potent Suzuki Swift Maxi 2000, var det en god beslutning at skifte til en bil med færre hestekræfter. ”En rallybil skal ikke blot passe til rallykøreren, men også til det samarbejde, som foregår mellem rallykører og co-driver,” siger Michael Ted McBride. ”Jeg synes, at Maxien var for farlig. Den var for hurtig i forhold til vores samarbejde. Jeg traf beslutningen efter at have set nogle onboard-optagelser, for jeg har jo også en familie at komme hjem til.” ”Vores samarbejde gik bedre i Corsaen end i Maxien, og det kan næsten kun være, fordi det gik så meget hurtigere i Maxien. Martin og jeg snakkede om det, og vi blev bare enige om at træde et par skridt baglæns og se, om det kunne blive bedre.” Salget af Suzuki Swift Maxien kan dog godt ærgre ham. ”Maxien er den fedeste bil, jeg har haft indtil nu. Den kører og styrer helt vanvittigt,” siger Michael Ted McBride. ”Det går ikke stærkt i Adamen, og det er en bil, hvor man skal op og stå på bremsen i forhold til en Suzuki, men det er stadig sjovt.” ”Det var hyggeligt at køre Corsa Cuppen, og jeg oplever noget af det samme her. Jeg kan godt lide sammenholdet, hvor man kan grine ad og hjælpe hinanden, og hvor det så bare gælder ude på prøverne.” SER LYST PÅ FREMTIDEN

Men som nævnt stoppede produktionen af Opel Adam i foråret. ”Det kunne man kalde problematisk,” siger Lars Brix Magnussen, ”men det, der er fænomenalt ved bilen, er, at det er en bil, som er bygget op med nogle motorsportsdele og med nogle gode dele. Motoren er

”Jeg h ar f å e t f a mil ie og b ørn, og så h a r j e g ik k e h e l t den samme t id t il at sk ru e i e n 100 proc e nt pot e nt racerbil,” sige r M ic h a e l Brob e rg .

bygget af Spiess, som siger, at den kan køre 10.000 prøvekilometer. Det er rigtig, rigtig mange kilometer. Gearkasserne kører 1.000 prøvekilometer, inden de skal renoveres. Der er store bremser på dem. Der er sekventiel gearkasse og en god undervogn fra Rieger. Den er låst fast i et bestemt setup fra Holzer-fabrikken, som har bygget bilerne, og det gør, at bilerne er helt exceptionelle og kører rigtig, rigtig godt.” ”Produktionsstoppet er måske problematisk, men Opel vil alligevel ikke være med på noget som helst i Danmark, så for os er det faktisk fuldstændigt ligegyldigt.” Og der er stadig gode muligheder for, at klassen deltagermæssigt kan vokse yder-

Ada m C u p-b iler ne kør er m ed i klasse 4, som domin eres af R2- bilern e, så de rf or e r de r s e par at e t ingp r æm ier til cuppen s kørere.

AUTOSPORT - NR. 3

ligere herhjemme. ”Der er stadig biler til salg i Europa,” fortæller Lars Brix Magnussen. ”Klassen er lidt død i Tyskland, fordi der kun er seks biler i cuppen, men der kører en cup i Frankrig og en i Tyrkiet, og efterhånden som bilerne kommer til salg, bliver det interessant for os.” ”Men det, der også er godt, er, at bilerne er R2 National-homologerede, så du kan tune den, hvis vi skulle vælge at sige, at det skal være tilladt. Lige nu er det rigtig sjovt, fordi det hele er ens, og det vil vi gerne bibeholde. Men bilen er til at bygge videre på.”

”D e t gå r ik k e st ærk t i A da me n i f orh ol d t il min Su zu k i Sw if t M axi 2 0 0 0 , m e n d e t e r st a dig sj ov t , ” sig e r M ic h a e l T e d M c Bride .

ASFALTBANE

I FARTEN

FOTO: GRUPPE C GMBH

Dansk triumf i tysk løbsserie i Østrig

”Weekenden i Østrig har ikke bare betydet meget for mig, men også for BMW og specielt mit nye team. Det er et par år siden, at BMW sidst har vundet i ADAC GT Masters, men det er første gang, at Molitor Racing Systems har vundet med BMW i ADAC GT Masters. Jeg er glad for at kunne give noget tilbage efter den tillid, de har vist mig ved at tage mig ind i teamet så kort før sæsonstart.” Alstrup

E-sport på efterskole

ronsø Efterskole har igennem flere år haft en gokartlinje (se Autosport #1 / 2016), hvor niende- og tiendeklasses elever kan kombinere deres skolegang med deres idræt. Nu går skolen også ind i e-sporten. Med start fra det

nye skoleår introducer Tronsø Efterskole også en e-sport-linje, hvor der tilbydes fysisk træning, mental coaching, konditionstræning samt undervisning i kost og ernæring. Alstrup

E-SPORT

fter flere sæsoner bag rattet af en Mercedes i den tyske ADAC GT Masters-serie har Nicolai Sylvest kunnet starte 2019 i en helt anden bil og for et for ham ukendt team. Men allerede i tredje løbsrunde i serien på Red Bull Ring i Østrig gav det pote, da han sammen med Jens Klingmann kørte Molitor Racing Systems BMW M6 til sejr. ”Det er min største sejr til dato,” siger Nicolai Sylvest.

HISTORISK

90 startende til Classic Day

FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP

øndag den 14. april blev der afviklet Classic Day elleve steder i landet, hvor indehavere af ældre, klassiske køretøjer fik mulighed for at finde ud af, om historisk pålidelighedsløb kunne falde i deres smag. ”Klubberne havde 88 hold ude at køre på dagen, men hertil kom to hold, som ikake kunne på dagen, og derfor stillede de dagen før op ved første afdeling af FDM DASU Classic på Fyn, hvor de fik det hele lige på og hårdt,” fortæller Ulrik Hejl fra Vejsportsudvalget. ”Det var startstedet hos Stelvio i Måløv med Dansk Rally Club som arrangør, der

samlede flest hold, nemlig 16 biler, mens Aarhus Automobil Sport havde 12.” Alle deltagende hold – 90 chauffører og 90 kortlæsere – fik et tremåneders prøvemedlemskab af en af de arrangerende klubber. ”Derefter skal det så vise sig, hvor mange som tegner egentligt medlemskab med licens og det hele. Der var dog ved FDM DASU Classic-løbet i Slagelse hele fem begynder-hold til start, og der plejer kun at være et enkelt,” siger Ulrik Hejl. Alstrup NR. 3 - AUTOSPORT

Khahn Phi Thai D 1958-2019

FOTO: BO SKOVFOGED

KARTING FOTO: MORTEN ALSTRUP

AUTOSPORT - NR. 3

evne til at få alle, han mødte, til at føle sig som noget helt specielt. Han havde en formidabel evne til at se styrkerne hos den enkelte – også de styrker man ikke selv så – og få det bedste frem i både børn og voksne. Alle børnene i klubben havde følelsen af at lige præcis jeg betyder noget helt særligt for Khanh. Og det gjorde de! Alle havde de en særlig betydning hos ham og han glædede sig altid over at møde børnene på banerne, når deres øjne strålede af glæde over at være godt i gang med noget, de elsker. Altid havde han gaver, slikposer, opmuntrende ord og godt humør med til dem, uagtet om der var tale om et klubløb i Brøndby eller et mesterskabsløb i Thy. Det siger meget om Khanh Phi Thai, at en stor del af børnene selv havde ønsket at møde op i køredragt til hans bisættelse og salutere for ham med deres hjelme ved kisten. For dem er Dr. K. uerstattelig. Den klubånd, Khanh Phi Thai også stod for at holde i hævd, lever videre sammen med mindet om ham. Der kan ikke siges nok pæne ord om ham, og alle, der oplevede ham, oplevede et kraftværk, der virkede til aldrig at blive ramt af træthed eller opgivenhed. Khanh Phi Thai arbejdede altid efter mottoet Things you can do today you should do, because tomorrow it may be too late. Desværre kom tomorrow for hurtigt for Khanh Phi Thai, og han vil altid forblive savnet både i BGK og hos sin søn og familie, som nu har mistet en far, en bror og en onkel. Khanh Phi Thai vil aldrig kunne erstattes. En ildsjæl som ham oplever man sjældent, men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at holde mindet om ham i live og fortsætte det utrolige arbejde, han har startet. Æret være hans minde. Tanja Saugmann

Gå til MRC

DET STORE TAL

Autosport #2 / 2019 bragte vi en artikel om bl.a. det at gå til karting, men det er ikke den eneste disciplin, hvor man har mulighed for at prøve sporten i lånt udstyr, inden man selv investerer i grej. Det er nu også muligt i MRC-sporten. ”I Odense R/C Minirace har vi valgt at investere i to 1:10 offroad-racere, og dem stiller vi så til rådighed for interesserede,” fortæller klubformand Ulrich Rasmussen. ”Vi oplever mange gange, at forældre kommer med deres børn og kikker, men de ved ikke, hvad de skal investere i. På denne her måde kan de få lov til at prøve sporten af og finde ud af, om det er noget for dem, inden de går ud og køber udstyr.” Alstrup

var det antal startende, som feltet i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen talte ved klassens første heat ved Juniløbet på FDM Jyllandsringen. Mens oldboys-køreren Jacob Ommen holdt på pole position midt på langsiden lige ud for banens nybyggede dommertårn, måtte Mikael Petersen nærmest spejde efter de fem røde startlamper fra sin startposition midt i banens opløbskurve.

MRC

en 5. maj 2019 afgik den mangeårige formand for Børnenes Gokart Klub, Khanh Phi Thai, desværre pludseligt ved døden. Det var en frygtelig besked, både for klubben og for gokartsporten i Danmark generelt. Khahn Phi Thai kom ind i klubben i 2010, og to år senere stillede han op – og blev valgt – som formand, da han så et stort og uudnyttet potentiale i at have en gokartklub, hvor konceptet var et ganske andet end det, man kendte i forvejen. Klubben havde på daværende tidspunkt ikke ret mange medlemmer, men Khanh Phi Thai insisterede på, at klubben skulle beskrive sin mission og vision for fremtiden, så alle vidste, hvor man skulle hen, og hvilke værdier, der skulle kendetegne klubben. Da han døde, havde klubben vist en tocifret procentstigning i medlemsantallet fem år i træk, og i hans formandstid voksede medlemstallet fra 25 til 261. Det var det første af mange projekter gennem årene, der viste, at Khanh Phi Thai måske nok havde store planer – nogle gange så store, at alle vi andre sagde det er umuligt det dér – men han fik det til at lykkes. Han sigtede efter stjernerne og havnede altid langt ude i galaksen, hvor ingen havde været før. Khanh Phi Thai var et af de mest initiativrige, stortænkende og engagerede mennesker, og han arbejdede ikke kun for at gøre BGK bedre, men for at gøre gokartsporten i Danmark bedre – især for børnene, som var hans hjerteblod. Mange af hans projekter startede måske nok i det små, men som altid med ham, så skulle man ikke tie stille, hvis man havde en god ide. Mange af hans initiativer lever nu videre, ikke kun hos BGK, men også hos mange andre klubber rundt omkring i Danmark. En ting, der især var kendetegnende for Khanh Phi Thai, var hans

ASFALTBANE

FOTO: PORSCHE

FOTO: MORTEN DAM

RALLY

Reservedele til profferne

imon Larsen er på farten 150 dage om året for at holde topkørere som Neuville, Mikkelsen og Sordo kørende i årets WRC-opgør. Fra notebiler hos M-Sport i fjor er han nu hos Hyundai Motorsport som ansvarlig for levering af reservedele til fabrikkens rallyteam, mens gassen brænder i de 14 WRC-runder. Og hans favoritrunde er så afgjort den italienske på Sardinien.

Stolt verdensmester

Derfor var det en ekstra tilfredsstillelse, da Dani Sordo vandt og Andreas Mikkelsen tog tredjepladsen. Efterfølgende er der tid til lidt ferie, før turen går tilbage til hovedkvarteret i Tyskland og genopfyldning af de tre store lastbiler med tonsvis af stumper, der skal være til rådighed, når trioen Neuville, Mikkelsen og Sordo giver den gas i deres Hyundai i20 WRC-biler. Dam

ammen med Kevin Estre kom Michael Christensen til årets 24-timersløb på Le Mans med en solid føring. Så solid, at parret blot skulle slutte i top 8 blandt VM-holdene for at vinde verdensmesterskabet. I stedet blev det en nervepirrende afgørelse. ”Vi var helt nede i kulkælderen, da vi havde mistet føringen i løbet grundet en defekt udstødning. Det er en fejl, vi aldrig har set før hos Porsche, så det er ikke noget, vi kunne have forhindret. Så det var virkelig lange 11 timer, der var tilbage, hvor vi bare skulle få bilen

til målstregen Fra at have en reel mulighed for at vinde løbet, blev det til et job, der bare skulle udføres,” siger Michael Christensen. Sammen med Kevin Estre og Laurens Vanthoor kom han i mål. ”Det er svært at sætte ord på. Når man kigger på listen over de kørere, der deltager i GTE Pro-klassen, kan man godt være stolt over at kunne kalde sig verdensmester. Når man er verdens bedste til noget, så har man gjort et eller andet rigtigt”. Alstrup

Racerskoler 2019

Racerskole / banelicens 2019 15./16. august FDM Jyllandsringen

Se mere på: www.racerskoler.dk

Aut. Sparco forhandler Allingskovgårdsvej 2, Grauballe • 8600 Silkeborg • Telefon 20 21 99 96 • Mail: info@seagaard.com

Derudover har vi naturligvis alt i SPARCO udstyr. Se mere på: www.racingudstyr.dk NR. 3 - AUTOSPORT

”Jeg er tilfreds med min indsats” Michelle Gatting var den ene af årets tre danske Le Mans-debutanter og den, der var mest fokus på. Ikke bare fra dansk side, men også internationalt.

M O R T EN A LS T RUP . @M S G A T T ING

MORTEN ALSTRUP, JJ MEDIA. @MICHELLE_GATTIN G

rets 24-timersløb på Le Mans havde tre danske debutanter. Mens Anders Fjordbach og Dennis Andersen efter flere sæsoner i European Le Mans Series langt hen ad vejen kunne koncentrere sig om indsatsen med deres danskejede team High Class Racing, var der masser og konstant fokus på Michelle Gatting. Dels var hun den anden danske kvinde i løbet efter Christina Nielsen, dels indgik hun i et team, der med støtte fra FIA Women in Motorsport skulle sætte global fokus på kvinder i sporten. ”Le Mans startede faktisk allerede lørdagen før selve løbet, og man bruger mange timer på ikke at lave noget, for når jeg er på en racerbane, så vil jeg gerne bare køre racerbil og ikke så meget andet,” siger hun om sin uge i det franske. ”Men der er mange opgaver som at være sammen med fans og lave vores presseting. Vi har Hublot som sponsor, og vi skulle lave rigtig mange ting for dem og med dem, som f.eks. fotooptagelser, da vi fik et ur, og vi havde en hel

AUTOSPORT - NR. 3

@ M I C H E L L E GA T T I NG

tidsplan med opgaver. Man har masser af ting at lave, men man bliver lidt rastløs, fordi man bare gerne vil køre.” Årets løb var ikke det første møde, hun havde med klassikeren. For to år siden var hun i Frankrig som tilskuer, så menneskemængden kom ikke bag på hende. Det gjorde noget andet. ”Den største overraskelse var, hvor svært det var at køre i mørke,” siger den 25-årige racerpige. ”Man har selvfølgelig hørt om det fra de andre, men jeg kunne efter førstedagen godt mærke, at det var noget, som krævede træning.” BEKYMRINGER

Michelle Gatting kører i år European Le Mans Series for det schweiziske Kessel Racing, hvor hun er sat sammen med Rahel Frey og Manuela Gostner. Mens Rahel Frey bl.a. har to DTM-sæsoner bag sig, begrænsede Manuela Gostners erfaring sig primært til Ferrari Challenge-løb. Dette forhold havde stor betydning for den strategi, teamet lagde inden

løbet. Men det gav også bekymringer. For Michelle Gatting og hele teamet. ”Det er planlagt, at Rahel og jeg hver skal køre ni timer, mens Manuela kun skal køre de seks timer, som er minimumskravet. Hun er bronzekører, og hun er den kører, vi har mest fokus på i vores forberedelser,” fortalte Michelle Gatting inden de sidste tidtagninger torsdag aften. ”Hun er den kører, som er mest bagud med tiderne, og hvis vi ikke får

noget mere fart i Manuela, er det lige meget, hvad Rahel og jeg gør, for så kan vi ikke nå at indhente det.” Et frustrerende udgangspunkt, når man har vinderinstinkt, men også en realitet i 24-timersløbet på Le Mans og de andre store, internationale sportsvognsløb. Her er deltagerne indplaceret i kategorierne platin, guld, sølv og bronze alt efter deres erfaring og hurtighed, og i GTE Am-klassen er det et krav, at

M ichelle G at tin g var stolt over at hav e s it nav n på Kessel Racin gs skilt, m en ogs å b ek ymret f or et af de to and r e nav ne.

H u n h av de drømt om, at h u n sk u l l e h a v e l ov t il a t st art e i b il e n, me n da de n ære t il f a l dt Rah e l Fr e y , som t idl ige re h a v de de l t ag e t i 24- t ime rsl øb e t , v ar de t f ørst v e d 19- t ide n, at M ic h e l l e Gat t ing k om i b il e n.

mindst én af de tre kørere skal være en bronzekører. ”For manges teams vedkommende er det dem, som betaler gildet for de professionelle kørere, så vi kan ikke leve uden bronzekørere, selv om Manuela ligesom vi to andre ikke betaler for at køre dette løb,” forklarer Michelle Gatting. ”Manuela har kun kørt race i fem år og er ikke startet i gokart som Rahel og mig. Hun vil altid være godt to sekunder langsommere, og hun vil nok

aldrig finde dem, så vi skal gøre vores bedste for, at hun kommer tættere og tættere på os. For os er det vigtigt, at vi giver hende så meget selvtillid som muligt.” VÆNNE SIG TIL PROTOTYPERNE

Gennem hele løbet var det også tydeligt, at Manuela Gostner var langsomst i trioen. ”Men hun lavede ikke rigtigt nogen fejl, og det var sådan set det vigtigste,” konstaterede

danskeren bagefter. ”Men vi skulle hente meget af det, Manuela tabte, og vi var overraskede over nogle bronzekørere, som kørte så meget hurtigere end hende.” Udover den førnævnte nattekørsel skulle Michelle Gatting også vænne sig til det felt, hun befandt sig i, når hun var på banen. ”Man skal vænne sig til prototyperne,” siger hun. ”Vi kører selvfølgelig sammen med LMP3- og LMP2-bilerne

i ELMS-serien, men ikke de hurtigste LMP1-biler, så man skal vænne sig til, at man lige pludselig er den langsomste bil på banen, og at der også er en masse hurtigere racere, der skal køre forbi os, og hvor vi ikke må miste for meget tid på det. Det har vi heldigvis lært lidt af i ELMS.” ”Det er dejligt, at der ikke er LMP3-biler (den langsomste prototype-kategori, red.) på Le Mans, for de er ikke meget hurtigere end vi er i GT-bilerne, så det kan godt skabe noget bøvl. Nu har vi så LMP1-bilerne, som er de mest ekstreme biler, men det er så også de mest professionelle kørere, som sidder i dem, og det kan du også godt mærke, for ude på banen flyver de lige forbi én.” BEVISTE SINE EVNER

Som en del af satsningen omkring FIA Women in Motorsport har der været kritiske røster fremme om, at Michelle Gattings deltagelse i årets 24-timersløb ene og alene skyldtes hendes køn og ikke hendes evner. NR. 3 - AUTOSPORT

På scenen i de danske lejre ”Der bliver ikke stillet tvivl ved mine emner overhovedet,” slog hun fast inden løbsstarten. ”Jeg har nogle ting, jeg skal bevise, for jeg er jo ikke et stort navn i udlandet. Der er ikke så mange, der kender mig, men jeg føler, at jeg beviste mine evner, hver gang jeg kørte. Rahel er 33, så hun har ikke 20 år mere i sin karriere. Hun har jo toppet med DTM, og Manuella bliver aldrig professionel racerkører.

redag skal kørerne for en gangs skyld ikke i bilerne. Til gengæld skal de så meget andet, og der har i mange år været en tradition for, at de danske Le Mans-kørere tager på turné rundt til de danske lejre, hvor de møder de danske fans. Det gjorde Michelle Gatting også, og

Jeg er den, der skal vise, at der er noget potentiale i mig, som teamet kan bygge på, fordi jeg er en ung kører og er meget målrettet omkring, hvad jeg gerne vil.” Hun fik lov til at køre bilen i den sidste time og være med til at sikre en generel 41. plads og en tiendeplads i GTE Am-klassen. Over målstregen blev der arrangeret foto-finish med Kessel Racings søsterbil.

oplevelsen hos K-Rejser var helt speciel. Hun begyndte at græde på scenen. ”Dette her har jeg kæmpet for i rigtig mange år. Nu stod jeg der endelig, og når folk så tager så godt imod én, går der tøs i den. Det var et højdepunkt, og det er noget, jeg aldrig glemmer.“

”Det var ikke resultatet, jeg jublede over,” siger Michelle Gatting, ”men det blev lidt emotionelt, for Claudio, som kørte den anden bil over målstregen, er en stor grund til, at jeg har kunnet være med.” ”Men jeg er tilfreds med min indsats, og jeg føler, at jeg ikke har kunnet gøre så meget mere. Jeg har bevist overfor teamet, at jeg har været den hurtigste i

træning, tidtagninger og under hele løbet. Det har været meget vigtigt for mig, for selv om det i sidste ende handler om en teampræstation, handler det for mig også om at vise overfor teamet, hvad jeg kan. Forhåbentlig kan det føre til et sæde på Le Mans næste år, og forhåbentlig er der lidt flere i paddocken, som kender mig nu.”

Kørerparaden i Le Mans’ centrum

ftenen før løbsstart præsenteres alle holdene i en parade i åbne veteranbiler på en rute i byens centrum omgivet af fans. ”Det var en kæmpeoplevelse at mærke, hvordan folk tog imod os. De gik fuldstændig amok og jeg prøvede at stå ud af bilen og komme så meget ud til de danske fans som muligt. Vi mødte en kæmpe gruppe danske fans, og det var helt overvældende. Rahel og Manuela sagde også, at de blev helt rørt over at se, hvordan folk var overfor specielt mig. Kunne man opleve det hver dag, kunne man gå rundt med stor selvtillid konstant.”

AUTOSPORT - NR. 3

Magnussens rutsjebane

i orden – balancen og så videre føles OK. Så det kan kun være dækkene, der giver ballade,” fortsatte han. I Azerbajian havde Kevin Magnussen og Haas årets hidtil svageste weekend. Danskeren var for første gang ikke med i Q3, og i løbet fik han sin tredje, trættende 13.-plads i træk. HAAS-BALLADE I SPANIEN

Dæk-problemer har kostet mange point for Kevin Magnussen og Haas-teamet i Formel 1.

or Kevin Magnussen og Haas-teamet har Formel 1-sæsonen 2019 indtil nu været en rutsjebanetur: masser af op- og nedture. Og ofte en vis kildren i maven, fordi man ikke vidste, hvad der kom efter den næste bakke. Det startede så godt i sæsonpremieren i Australien, hvor danskeren kvalificerede sig på syvendepladsen og kørte en solid sjetteplads hjem i løbet. Vinter-testerne og Australiens Grand Prix understregede, at Haas VF19 er en af de hurtigste biler i 2019-feltet. Men primært på en enkelt, aggressiv kvalifikationsomgang. ”Vi var faktisk ikke særligt hurtige i løbet i Melbourne,” indrømmer Kevin Magnussen.

Den manglende fart over distancen skyldes, at Haaskørerne har svært ved at få deres dæk op på den optimale arbejdstemperatur. At problemet ikke var så åbenlyst i Australien, hang sammen med de ganske høje luft- og banetemperaturer, og at dæk-udbuddet bestod af de tre midterste af Pirellis i alt fem 2019-compounds, der er nemmere at få op i temperatur (se side 18). Men problemerne blev pinligt tydelige i de følgende løb. Bahrains Grand Prix blev afviklet efter mørkets frembrud, og dæk-udvalget på den ru asfalt på Sakhir-banen var Pirellis tre hårdeste compounds. Resultat: Magnussens fornemme sjetteplads på

gridden blev forvandlet til en frustrerende 13.-plads i mål. I de kølige temperaturer i Kina var billedet det samme. Selvom dækkene var en grad blødere, rutsjede han igen ned på en slutplacering som nummer 13. ”Bilen er jo ikke dårlig – vi har haft begge biler i Q3 i alle tre løb. Det er frustrerende, at vi ikke kan omsætte vores kvalifikationer til god fart i løbene. Jeg forstår det ikke, men der er noget, der ikke fungerer, og det er noget, vi skal have styr på,” sagde Kevin Magnussen efter løbet i Shanghai. ”Men det kan kun være et dæk-problem. Bilen er hurtig på en enkelt omgang, og det viser, at downforce og set-up er

Europapremieren i Spanien gav en tiltrængt pause for dækproblemerne. Med sine mange hurtige og langstrakte sving sender Circuit de Barcelona-Catalunya masser af energi og dermed varme ind i dækkene, og det udnyttede Kevin Magnussen til at score en stærk syvendeplads. Undervejs lavede han en på samme tid flot og fræk overhaling af teamkammerat Romain Grosjean, der ikke just øgede harmonien mellem de to Haas-kørere. Episoden blev effektivt dysset ned af teamchef Gïnther Steiner, men den forbedrede ikke udsigterne for, at Haaskørerne nogensinde kommer på julekort med hinanden. ”Der var ingen teamordre, og jeg ville gøre det samme igen. Og nu er sagen fuldstændig lukket,” er alt, hvad hovedpersonen vil sige om balladen i Barcelona. I Monte Carlo leverede Kevin Magnussen en af sine flotteste

De r har v ær et fler e ned t ure en d opture f or Kevin M a gnus s en og Haas -t eamet i årets f ørste tredjedel a f s æ s onen.

PE T E R NYG A A RD.

AUTOSPORT - NR. 3

GRAN D PRIX PHOTO.

@KEVIN MA GNU SSE N

@K E V I NM A GNU SSE N

”Jo, nu sk a l j e g f ork l are .” Ve d d e t spansk e Gra nd P rix må tt e H.K.H. K ronprins Fre de rik l æg g e ø r e t i l Ke vi n M a g nu sse ns f ork l a ring o m d e n a k t ue l l e sit u at ion.

ASFALT-TEMPERATUR, BANE-LAYOUT OG TOPFART ER AFGØRENDE

Formel 1-omgange nogensinde, da han satte sjettebedste tid under kvalifikationen. En gridstraf til Pierre Gasly betød, at han blev rykket en plads frem, men den lovende udgangsposition blev ikke vekslet til VMpoint. En tidlig safety car-periode sendte de seks første i pit, og da Magnussen kom tilbage på banen, lå han bag et langsomt tog, der kunne køre meget længere på deres dæk, end selv Pirelli havde forudset. Det betød alt sammen, at

han vekslede en af sine bedste startplaceringer nogensinde til en 12.-plads i mål (der med en tidsstraf senere blev ændret til en officiel 14.-plads). Efter løbet var først og fremmest danske F1-fans uhyre kritiske overfor Haas´ strategi for Magnussen, men danskeren siger: ”Set i bagklogskabens klare lys er det nemt at sige, hvad vi skulle have gjort, men teamet tog i situationen den rigtige beslutning. Og så gik alt bare imod os – sådan er sporten

nogle gange...” På Circuit Gilles Villeneuve i Canada, der efter Baku og Monte Carlo var den tredje atypiske F1-bane af fire mulige, crashede Kevin Magnussen voldsomt under kvalifikationen og måtte starte fra pitten. Med hensyn til dæk lagde man nye data i vidensbanken, men den specielle bane i Montreal kunne ikke give nogen entydige svar, og det var en dybt frustreret Magnussen, der kom i mål på 17.-pladsen.

Hele foråret har Haas-ingeniørerne arbejdet på at forstå dækkene bedre. Mange teams har haft problemer med Pirellis 2019-dæk, men ingen så voldsomme som Kevin Magnussens team. ”Det virker som om, det er asfalt-temperaturen og banens layout, der er afgørende. Det er noget, vi undersøger, og det går den rigtige vej, men vi har endnu ikke fundet den endelige løsning,” siger han. Pirelli understreger, at ingen andre teams har problemer i samme grad som Haas. På en pressekonference i Montreal op til Canadas Grand Prix jokede dækfabrikantens Formel 1-chef Mario Isola: ”Det er 28 grader udenfor – og alligevel møder Günther (Steiner, red.) op i vindjakke. Måske har han bare et generelt problem med at tilpasse sig temperaturen?” Ud over bane-temperaturer og layout tyder meget på, at problemet også hænger sammen med downforce. Jo højere downforce, man justerer

NR. 3 - AUTOSPORT

P ire l l is øv e rst e c h e f , Ma r i o I s o l a ( t . h . ) , gj orde v e d pre sse m ø d e t i C ana da g rin me d Gü nt e r S t e i n e r s e v ne r t il a t t il passe sig t e m p e r a t u re n.

Magnussens op- og nedture AUSTRALIEN:

Startposition: 7 Slutplacering: 6 Placering – hurtigste omgang: 9 Placering – topfart i løb: 20 Placering i VM: 6

BAHRAIN:

Startposition: 6 Slutplacering: 13 Placering – hurtigste omgang: 13 Placering – topfart i løb: 18 Placering i VM: 7

bilen til, des nemmere er det at få dækkene op i temperatur. Men højere downforce betyder alt andet lige større vindmodstand, og det påvirker topfarten negativt. Et kik på topfartsmålingerne

i sæsonens første syv løb afslører, at Magnussen i sine bedste løb – Australien og Spanien – har været blandt de langsomste i topfart. Og at han i sine to dårlige løb – Kina og Azerbaijan – har været blandt de hurtigste. Det er data, der understreger den rutsjebanetur Formel 1-sæsonen 2019 indtil nu har været for Kevin Magnussen og co. Og det er data, der understreger, hvor svært Haas har haft ved at veksle de stærke grid-placeringer i kvalifikationen til VM-point i løbene. ”Jeg ved ikke, hvordan vi finder en løsning,” siger Haaschef Günther Steiner. ”Vi knokler løs, og selvfølgelig lærer vi mere og mere, efterhånden som vi bruger dækkene. Men om vi forstår dem? Det vil jeg ikke sige…” Kevin Magnussen siger det endnu mere klart: ”Det er i løbene, man får point, så det er dem, vi skal fokusere på.”

Dæk-udvalget indtil sommerferien

KINA:

Startposition: 9 Slutplacering: 13 Placering – hurtigste omgang: 10 Placering – topfart i løb: 2 Placering i VM: 8

AZERBAIJAN:

Startposition: 12 Slutplacering: 13 Placering – hurtigste omgang: 14 Placering – topfart i løb: 7 Placering i VM: 10

SPANIEN:

Startposition: 8 Slutplacering: 7 Placering – hurtigste omgang: 9 Placering – topfart i løb: 12 Placering i VM: 7

MONACO: Startposition: 5 Slutplacering: 14 (inkl. tidsstraf) Placering – hurtigste omgang: 17 Placering – topfart i løb: 15 Placering i VM: 8 CANADA:

Startposition: 20 (fra pitten) Slutplacering: 17 Placering – hurtigste omgang: 19 Placering – topfart i løb: 10 Placering i VM: 9

AUTOSPORT - NR. 3

C1 C2 C3 C4 C5 Hårdeste Blødeste Australien C2 C3 C4 Bahrain C1 C2 C3 Kina C2 C3 C4 Azerbaijan C2 C3 C4 Spanien C1 C2 C3 Monaco C3 C4 C5 Canada C3 C4 C5 Frankrig C2 C3 C4 Østrig C2 C3 C4 England C1 C2 C3 Tyskland C2 C3 C4 Ungarn C2 C3 C4

TRACKDAYKLUBBEN Det handler ikke om HVAD du kører... Det handler om HVORDAN!

• Danmarks største trackday-arrangør Hankook Ventus Z207 Regn dæk

Hankook F200 Slick

Ventus Z209 Rally / Asfalt

Ventus Z210 Rally / Wet

E mærket DM re 3 Bane korder og et ssen Kla 71 i et rk ma på første år

• De bedste instruktører • ALLE kan være med • Både for biler med og uden nummerplader - også banebiler • Åbne events for alle, samt skræddersyede kundeevents • Stor fokus på sikkerhed

Ventus Z205 Rally / E-mærket

• Forsikringsdækning

Vi føre det fulde program BM Sport • Thorsvej 6 • 4100 Ringsted Hankook-competition.dk Tlf. 53 80 10 93 Find os på facebook

Damgaard er en moderne maskinfabrik Vi har specialiseret os i at fremstille emner, komponenter og komplette løsninger, hvori indgår pladedele.

Læs mere og tilmeld dig på:

www.trackdayklubben.dk

Damgaard A/S Birkegårdsvej 26 DK-8361 Hasselager Tlf. +45 86 28 28 00 E-mail: cd@jbd.dk www.jbd.dk

Å G E K ES ELER K IRK ET ERP .

ÅGE KESELER KIRKETERP

Har du med NSU’en bøwl? Så kør ind til Benny i Løvel! Be nny K rist e nse n e l sk e r a t s k r ue i sin h ist orisk e NSU i 71-k l a s s e n . O g na t u rl ig v is k øre ra c e i d e n .

Kristensen holdt grundigt i skak af motocross-bacillen. Ellers var midtjyden måske blevet hvirvlet ind i konkurrencen med datidens koryfæer i den firehjulede banesport på løst og fast underlag. Samtidig havde midtjyden nok ikke fanget gnisten til de senere spektakulære NSU-dækaftryk i folkerace, rallycross og historisk banesport. ”I 1984 havde jeg pauset nogle års fra motorsporten,” oplyser Benny Kristensen. ”Dog lurede jeg lidt på, hvorfor min daværende nabo, John Lykke Gregersen, pludselig kørte rundt med en lettere udtjent automobil med indlagt varme (sikkerhedsbur) på traileren. Han fik mig lokket med til motorløb på Fangelbanen, og så blev jeg virkelig vild i varmen for selv at få bygget en folkeracer. Det kunne absolut kun gå for langsomt.” FRA FOLKERACE TIL RALLYCROSS

en hedengangne tyske bilfabrik NSU Motorenwerke producerede gennem årene mange bilmodeller, som hjemkørte endnu flere sejrspokaler og topresultater –

AUTOSPORT - NR. 3

både på de danske asfaltbaner og i jordbaneløb. Et spektakulært eventyr i tresserne med videreudvikling af wankelmotoren tog beklageligvis livet af den lille

bilfabrik. Produktionen af de luftkølede, hækmotoriserede firetakter-biler sluttede definitivt i 1973. I sluttresserne og halvfjerdserne blev Løvelboen Benny

Som udlært automekaniker med eget værksted byggede Benny Kristensen selv sin første folkeracer: ”Det var en baghjulstrukket VW 311 med en Mercedes-motor, men denne racer blev jeg aldrig helt dus med. Så gik det lidt bedre, da jeg efter et par år skiftede til NSU 1000. Her nåede jeg at slide fem eksemplarer op, men scorede samtidig to DM-titler (1994 og 1996), inden skiftet til rallycross i sluthalvfemserne.” Den tvungne auktion er en grundlæggende del af folkeracesportens DNA: ”Mere eller mindre regnede jeg jo med, at NSU 1000’eren undgik at blive solgt på auktion. Det var jo lidt svært at skaffe reservedele. Tre gange svipsede strategien, men i alle tre tilfælde fik jeg tilbagekøbt raceren...” Et svagt mekanik-punkt var trækakslerne: ”De var lidt for

HISTORISK RACE ET TILFÆLDE

I 2000 fik Benny Kristensen

øjnene op for en ny gren af asfaltbanesporten: ”Jeg var mekaniker ved Tom Kristensens deltagelse i en NSU ved CHGP på Holmen. I skrue-pauserne kikkede jeg mig lidt omkring, og tænkte ved mig selv De kører da ikke motorløb i disse fine oldtimer-racere? Men det gjorde de sørme – og så i fuldfart! Samtidig blev jeg motiveret for selv at prøve det, og naturligvis i NSU…” Tom K’s racer blev hjemkøbt fra Norge, og midtjyden fik fat i en tidligere autocrosser fra Tyskland: ”Karosseriet var noget rynket og skævt fra sin tidligere racerkarriere, og levede derfor ikke helt op til finish-standarden i historisk motorsport. Den utraditionelle løsning stod dog lige ude i garagen, idet min historiske gadebil (NSU 1200 TT) mistede sine nummerplader samt det meste af indmaden i kabinen. Som en lille trøst fik den derimod en tunet 1.298 cm3-motor under dens kække bagsmæk.” Benny Kristensen hygger sig ved de historiske asfaltbaneløb: ”Vi er et trofast firkløver, Steen Laursen alias Oldefar i Fiat 600, Søren Deutch i Sunbeam Imp, Lars Laursen i Hilmann Imp samt mig selv. Vi nyder det virkelig, når vi er afsted sammen.”

“

svage til motorsportsbrug. Men i sluthalvfemserne spottede jeg, at Ford Sierra var en formidabel aksel-donor, og så var problemet løst.” Benny Kristensen har altid kørt fair, men aggressivt: ”På løst underlag præsterer NSU-raceren nogle gode starter, og mange gange kom jeg derfor først gennem sving 1. Det var jo uhyre svært at lave hjulspind med de trækkende hjul placeret lige under hækmotoren. Herefter fulgte en intens fight for at holde føringen frem til målflaget. Jeg var dog godt hjulpet af, at den var nem at få til at præstere kontrolleret firehjulsdrift gennem svingene.” Benny Kristensen skiftede til rallycross for at få nye NSU-udfordringer: ”Motoren på en liter var selvfølgelig ikke optimalt i den tunede 1,6 liters-klasse. Jeg kompenserede dog stadigvæk med de hurtige starter og den lave kampvægt hos både bil og kører.” Løvelboen måtte dog konstatere, at leverings-stabiliteten af reservedele for NSU 1000’erne efterhånden blev et problem. Dette betød rallycross-skiftet til Opel Manta.

DE KØRER DA IKKE MOTORLØB I DISSE FINE OLDTIMER-RACERE?

Løvelboen har brugt vinteren til en renovering og nylakering af NSU-raceren: ”Historisk baneløb er fair race og derfor ikke en kontaktsport. Småbuler

“

E t ind us t r ikv ar t er . M a sser af af spæ rrin ger. Og et f ast kon cept, de r e r de t samme l øb s d ag eft er løb s d ag. Det er med til at gøre Yokoh ama- meste rsk ab e t popu l ært s om her hos M ichael Koldsø, der er f an get un der et tidligere ar ra ng e me nt . ” V i e r e t t r ofas t fir kløv er i d e n lille 71- klasse, og vi n yder det virkelig, nå r v i e r a f st e d sa mme n, ” sige r Be nny K rist e nse n.

kan dog ikke altid undgås, når vi kører race i fuldfart. Nuseren er nu igen klar til flere motorløb, som jeg glæder mig til at deltage i.”

I f ol k e rac e nå e de Be nny K rist e nse n at sl ide f e m NSU ’ e r op, og t re a f d e m må t t e h an v ink e f arv e l t il i de ob l ig a t orisk e a u k t ione r og k øb e t il b a g e ve d e f t e rf øl g e nde l øb . NR. 3 - AUTOSPORT

M OR T EN A LS TRUP.

MORTEN ALSTRUP.

De h a r h us er et i d ans k b ils p ort i man ge år, men det var f ørst f or to år side n, a t Y o k o h am a 1600 C hallenge-køreren Mirza Lović mødt OK Mobil 1 Leg e nd C a r C u p- k ø r e r en M ir z a A hm et agić.

Mirza & Mirza D

a de danske asfaltbaner sluttede 2018-sæsonen, var de topgruppen i deres klasser. Mirza Ahmetagić blev treer i OK Mobil 1 Legend Car Cup, mens kun en rulletur i finalen forhindrede Mirza Lović i at gøre ham kunsten efter i Yokohama 1600 Challenge. Men hvornår mødte de to bosniere egentlig hinanden? “Jeg opdagede vist Mirza Lović først,” fortæller Mirza Ahmetagić. ”Han havde kørt

AUTOSPORT - NR. 3

Formel Ford, men holdt pause. Jeg kørte trackday og var begyndt at køre lidt Syver Race, og så søgte jeg nogle gange mit navn på motorsporten.dk for at læse nogle artikler, og så var der en, som havde det samme fornavn.” ”Det var underligt, for jeg havde ikke mødt ham på banen.” Mirza Lović, der dengang kørte streetrace, havde en tilsvarende aha-oplevelse.

“Til gaderacene begyndte folk at sige til mig Har du været ude at køre Legend Car? Jeg svarede nej. Jamen, du blev da nummer to eller tre på Padborg Park? Nej, det gjorde jeg ikke,” siger Mirza Lović. ”Så begyndte jeg at læse om det på nettet og fandt ud af, at der var en anden Mirza, som hed Ahmetagić til efternavn. Så var jeg ude at se lidt, og så mødte vi hinanden på banen. Første gang vi mødte hinanden, var i 2017 på Ring Djursland.”

SVÆR START I SPORTEN

De er født i samme land. Dengang Jugoslavien, nu Bosnien. De er jævnaldrende. Mirza Ahmetagić bliver 32 år i slutningen af juli. 73 dage senere når Mirza Lović samme alder. Borgerkrigen på Balkan ændrede deres liv. “Jeg kom til Danmark i 1993, men da min familie og jeg kom hertil som flygtninge og ikke havde ressourcerne til det, blev jeg først introduceret

“

DET ER TYPISK SOM BOSNIER, AT JO MERE, ANDRE STRESSER MIG, DES MERE VIL JEG BEVISE, AT MAN GIDER DETTE HER OG VIL FORSØGE AT BEVISE, AT JEG ER EN AF DEM.

“

De kendte ikke til hinanden, selv om de er jævnaldrende, har samme fornavn og kommer fra det samme land. Men i Danmark – og ikke mindst på racerbanerne – har de slået rod og skabt grundlaget for deres nye tilværelse. til motorsport som voksen,” fortæller Mirza Ahmetagić. ”Først som 18-19-årig begyndte jeg at kørte trackday. Jeg har altid været bagefter i forhold til de unge talenter, der har kørt gokart fra de var helt små, så jeg er endnu mere stolt over, at jeg kan blande mig i toppen af Legend Car Cuppen.” Mirza Lović kom tidligere i gang med at dyrke bilsporten. Men det var ikke uden udfordringer.

”Min far købte en motocrosscykel i 1995, men da vi boede i lejren i Middelbart, hvor jeg ikke måtte køre på den, byttede vi den til en gokart,” siger Mirza Lović. ”Min far var meget interesseret i motorsport, og da der var en bane i Søndersø, begyndte jeg at køre der.” Siden fulgte et skift til bilsporten med først Formel Ford og Advan Cup. ”Jeg kørte mod Nicki Thiim, Kevin Magnussen og de andre,

men der var bare ikke råd til det,” siger Mirza Lović, som endte med at tage en pause fra sporten. Men at talentet for begges vedkommende har været i orden, viste 2018-sæsonen til fulde. Her kæmpede de begge med om medaljerne i deres respektive klasser – en kamp, de har forsat i 2019. EN KAMP I KAMPEN

Men de har også oplevet en

kamp for at komme ind i sporten. Og blive i den. ”Til at starte med anede jeg jo ikke, hvordan jeg skulle komme i gang,” fortæller Mirza Ahmetagić. ”Mine forældre havde ikke ressourcer eller viden om den. Jeg havde bare lysten, men det er jo overhovedet ikke nok, når det gælder motorsport.” Det var kammerater i omgangskredsen, der fik ført ham ind i sporten. ”Hvis jeg ikke havde haft NR. 3 - AUTOSPORT

A ller ed e i b ar nd omsåren e kom Mirza Lović in d i bilsporten . Side n k æmpe de han m od Nicki T hiim og Kevin Magn ussen , og n u er h an en a f t opk øre rne i Yokoham a 1600 C hallen ge.

dem, var jeg ikke startet,” siger han. ”For hvor skulle man starte? Hvor skulle man begynde? Det var rigtig heldigt. Jeg har altid haft danske venner og arbejder på en dansk arbejdsplads og føler mig lige så dansk, som jeg føler mig bosnisk. Men du vil jo være udfordret på nogle områder i forhold til etniske danskere. Især i motorsport.” Mirza Lović kom ind i sporten som lille dreng. “Det var altid svært sprogligt, men jeg lærte det hurtigt. Vi boede i Middelfart-lejren til at starte med, og min far var hård. Min bror og jeg skulle lære dansk. Hurtigst muligt,” siger Mirza Lović med en snert af fynsk accent. ”Derfor var vi ikke blandt dem, som flyttede

til Vollsmose. Vi flyttede for os selv, for vi ville gerne integrere os.” Valget havde også en pris for ham og familien. ”Jo mere vi beviste, at vi ville integrere os, des mere blev vi tilsidesat af både bosniere og danskere, så vi stod midt i mellem. Selv med vores danske pas,” siger Mirza Lović. ”Derfor er det fedt med motorsporten. Her elsker vi at komme for en ting: at køre race. At hygge. At slappe af, for vi har meget stress i hverdagen.” ”Det, der er fedt ved motorsport er, at når hjelmen kommer på hovedet og visiret klapper ned, er vi bare ens. Alle sammen,” tilføjer Mirza Ahmetagić. ”Det eneste, der tæller,

er resultatet ude på banen. Du skal ikke fortælle din historie. Du skal bare vise, at du kan køre race.” DEN DANSKE FOLKESJÆL

Men de to gange Mirza oplever også den danske folkesjæl tæt på. ”Når vi blander os i toppen, som vi to nu gør på hver vores måde, kommer der snak i krogene. Og vores biler bliver også tjekket i hoved og røv,” siger Mirza Lović. ”Men hver gang er bilerne blevet godkendt.” ”Der bliver søgt efter en undskyldning for at pille andre ned,” afbryder Mirza Ahmetagić. ”Det kunne være en anden, som er god, og så vil man sige Han har fået mange

S i ds t e å r end t e han p å t r ed je pladsen i OK Mobil 1 Legen d Car Cuppen, og ne t op de t me d rørra mme b il e r t i l t a l e r Mir z a A hm et agić. B anekarrieren begyn dte n emlig i Syver Race C u p.

AUTOSPORT - NR. 3

penge. Eller Han har en far, der har kørt motorsport. Der er også nogen, som er imod Kevin Magnussen. Han har det for nemt. Han har penge i ryggen og han har en far, der har kørt Formel 1. Jeg tror bare, at folk søger en grund til at pege fingre ad dem, der kører fra dem...” Selv om de – på trods af deres mange aktive år i sporten – først mødte hinanden for to år siden, virker Mirza Ahmetagić og Mirza Lović nærmest som barndomsvenner. I hvert fald, da Autosport mødte dem til interviewaftalen. ”Vi har aldrig spurgt hinanden Hvorfra i Bosnien kommer du?” siger Mirza Ahmetagić. ”Men vi har alligevel et bånd og en fælles baggrund, der gør det nemt at forstå hinanden. Uden at vi behøver at tale om det.” Begge var de små, da borgerkrigen i det daværende Jugoslavien brød ud, og deres familier blev nødt til at flygte. Dengang var Mirza Ahmetagić seks år. Mirza Lović var syv-oget-halvt år. ”Vi har aldrig snakket om det. Mirza behøver ikke at fortælle noget om det til mig eller omvendt, for vi ved begge, hvor hårdt det var.” Selv om de nu begge er danske statsborgere og hver især har sat sig for at tage titlerne i OK Mobil 1 Legend Car Cup og Yokohama 1600 Challenge, så fornægter deres herkomst sig ikke. ”Det er typisk som bosnier, at jo mere, andre stresser mig, des mere vil jeg bevise, at man gider dette her og vil forsøge at bevise, at jeg er en af dem,” siger Mirza Lović.

Det ternede flag

DASUs podcast om F1 og motorsport

Foto: Haas F1 Team

Det ternede flag er DASUs podcast om F1 og dansk motorsport for fans, der vil vide mere om den fascinerende sport. Vi dykker ned i weekendens Formel 1 Grand Prix og giver lytterne perspektiver, de ellers ikke får fra de andre kanaler. Det ternede flag er henvendt til alle, der interesserer sig for bilsport og gerne vil vide mere. Til alle dem, der gerne vil høre dybdegående analyser af løbene, få indsigt i teknikken og ekspertkommentarer til de seneste rygter. I studiet er DASUs sportschef Bo Baltzer Nielsen, vært Bo Skovfoged og gæster, der tager lytterne med gennem de mange spændende facetter ved motorsporten. Først og fremmest når det gælder Formel 1 og Kevin Magnussen, men også med et drys af spirende talenter, teknik, træning og meget mere. Hør Det ternede flag i iTunes, Soundcloud eller hvor du hører podcasts og del vores passion!

• Personbiler • Varevogne • Industrilakering • Skabslåger mv.

Tlf. 51 33 85 35 Bygaden 34 • 4370 Store Merløse www.mkautolakering.dk

Det ternede flag

DASUs podcast om F1 og motorsport

Når storebror vil, så vil lillesøster også M O R TEN A LS T RUP .

MORTEN ALSTRUP.

e eneste hestekræfter, der hidtil har huseret i stor stil hos familien Pejs Ørnbøll, har været moderen Annes rideheste. Først sidste år kom hestekræfter med fire hjul ind i familiens hverdag, men så gik det også stærkt. Egentlig var det meningen, at det blot var 12-årige Kristoffer, som skulle snuse til sporten,

AUTOSPORT - NR. 3

men da han sad i den kart, han skulle prøve, ville hans 9-årige lillesøster Signe også. ”Kristoffer kom en dag og fortalte, at han gerne ville være Formel 1-kører. Men han sagde, at han også godt vidste, at hvis man vil være det, skal man starte i gokart,” fortæller farmand Søren Ørnbøll. Han har i mange år været selvstændig automekaniker, kørt 4X4 i

Dansk Offroad Sport, men har ikke selv før været aktiv i kartingsporten. ”Jeg kender en synsmand, som er involveret i karting. Ham kontaktede jeg, og han tog os med til Løvelbanen, hvor vi kunne prøve en gokart.” Familien drog sidste sommer fra hjemmet i Bælum til banen nord for Viborg. ”Det var egentlig kun Kristoffer, som skulle prøve

det, for Signe synes først, at det var sjovt, da vi stod i Løvel. Så ville kun også prøve. Hendes mor har ellers 25 heste, men det har ikke fanget hendes interesse,” fortæller Søren Ørnbøll. ”Det er meget sjovere dette her, for her sidder vi mere sikkert,” siger Signe Pejs Ørnbøll. ”Nu kører jeg også gokart ved siden af, at jeg dyrker parkour, hvor jeg springer fra væg til væg.”

En glad f arman d Søren sammen med s i n e to bø r n S i g n e P e j s Ø r n bø l l o g Kr i s to ffe r P e j s Ø r n bø l l .

Sig n e P e j s Ø r n bø l l var e g e n tl i g bl o t m e d p å e n k i k k e r , da stor e br o r Kr i s to ffe r s k ul l e p r ø ve e n k ar t p å L ø ve l ba n e n . Og s å vi l l e hun o g s å g e r n e s e l v.

KVALITETSTID

Nu råder familien Pejs Ørnbøll så over to karter. Signe kører i Rotax Micro, mens Kristoffer kører Rotax Mini. ”Vi har haft to Dino-karter, og så har vi her i foråret haft en Kubica-kart på prøve,” siger Søren Ørnbøll, som skruer på livet løs. ”Det er lidt stressende at have to børn, som kører, specielt når de kører i to klasser, hvor de næsten skal starte samtidig.”

”Vi har skullet lære det hele fra bunden, men heldigvis mødte vi hurtigt Rune og Allan, som har været flinke til at dele ud af deres erfaring. Vi har virkelig nasset på dem, så vi har kunnet lære de grundlæggende ting omkring opsætningen af en kart.” Familiens yngste blev meldt ind i Viborg Motor Klub, og det er på klubbens

bane i Løvel, at der trænes. ”Det er en god bane, for den er til at overskue, og så har den en række teknisk svære sving,” siger Søren Ørnbøll. Det er glade og gode oplevelser, hele familien får, når den er afsted til løbene, men også når der skal skrues hjemme i værkstedet. ”Det sjove er det at køre, og så møder jeg også nogle nye venner,” siger Signe Pejs Ørnbøll. Kristoffer Pejs

Ørnbøll tilslutter sig: ”Jeg har også mødt nye venner, og så er det sjovt, at det er så intenst at køre karting.” Søren Ørnbøll: ”Jeg får oceaner af kvalitetstid sammen med børnene, og når vi er ude til løbene, sover vi sammen i kassevognen. Det er timer, som man virkelig værdsætter.” NR. 3 - AUTOSPORT

M O R T EN A LS T RUP .

BO SKOVFOGED.

Fritidsklub bruger ATK-principperne i hverdagen Kartingsportens Aldersrelaterede TræningsKoncept anvendes andre steder end i Dansk Automobil Sports Unions medlemsklubber.

n lang række frivillige i de danske kartingklubber har gennem tiden gennemgået DASU’s uddannelse til kartingtræner og dermed fået et indgående kendskab til den såkaldte ATK-træningsform. En af dem, som har været igennem dette kursus, er Karsten Jerichau fra Automobil Sports Klubben Hedeland, men det er ikke kun i sin DASU-klub, at han drager fordel af principperne i det Aldersrelaterede TræningsKoncept. Det gør han også i sit arbejde som pædagog i den selvejende fritidsklub Klub Viadukten i Roskilde.

AUTOSPORT - NR. 3

”I de 20 år, jeg har arbejdet med de unge mennesker og trænet dem, har jeg haft megen pædagogik med i mine træningsmetoder,” fortæller han. ”Mit mål er ikke at skabe en ny Kevin Magnussen eller sætte alt ind på at gøre en dreng eller en pige til en ny verdensmester, men at træne børnene på det niveau, hvor de nu engang befinder sig. Det gælder om at gøre det individuelt, så de får gode oplevelser.” ”Det er vel fem år siden, at jeg tog ATK-uddannelsen, og den er et godt redskab at have og støtte sig op ad. At give børnene en forklaring på, at man gør,

som man gør. Det er ikke uvant for mig at bruge Aldersrelateret TræningsKoncept. Det er en langt bedre måde at nå de unge mennesker på, end at presse dem til, at de skal ud at vinde væddeløb.” TARZAN-PÆDAGOGIK

Karsten Jerichau har selv været i samme situation som de poder, han i dag arbejder med i forbindelse med sit arbejde. ”Da jeg selv kørte gokart, blev jeg præsenteret for det,” husker han. ”Det var knapt så pædagogisk dengang, men den måde, som Otto Jensen (daværende

leder for Klub Viadukten, red.) trænede os på, var ud fra de principper, man finder i ATK-konceptet. Resultaterne var lige meget, bare man synes, at man havde gjort det så godt man kunne. Når ungerne kommer ind, og man kan se smilet bag visiret, er det bare fedt. Det er meget bedre end man pacer dem, så de kommer ind fra banen med tårerne løbende ned ad kinderne.” ATK-konceptet gør op med tanken om, at den samme træningsform passer til alle. Træningen skal i stedet tilpasses kartingkørerens alder, ikke bare fysisk, men også modenhed og

Børne ne i K l u b V ia du k t e n b l iv e r t ræne t e f t e r princ ippe r n e i d e t A l de rsb e t inge de T ræningsK onc e pt , som de D A SU - u dda n n e d e k a r t t ræne re også anv e nde r.

K a r s t e n Jer ichau b lev for fem år siden uddan n et karttræ n er i DAS U - r e gi, og d a han ogs å er pæ dagog, ved h an , h vor vigtigt det er a t h o l de ne t ingene i b ør nehøj de.

Før sæsonst art f ik K arst e n Je ric h au l e j l igh e d t il a t l a v e e n f orå rssa ml ing på Rosk il de Ra c ing C e nt e r f or me dl e mme rne af de n f rit idsk l u b , h v or h a n a rb e j de r.

parathed. ”Eksempelvis har jeg en gokartkører, som er nystartet. Jeg havde trænet lidt med ham i efteråret, men da vi kom til foråret, var hans største problem, at han ikke havde modet til at køre 100 km/t på langsiden på banen i Roskilde,” fortæller Karsten Jerichau. ”En konkret øvelse var, at jeg placerede mig på langsiden og viste, hvor han slap speederen, mens vi også kikkede på laptimeren. Så brugte jeg lidt Tarzan-pædagogik. Han skulle brøle, når han kørte forbi mig, og på den måde fik han mod til at holde speederen i bund noget

ind i deres data. Det giver bedre mening for dem, når jeg siger Går du to tiendedele langsommere ind i svinget, kommer du tre tiendedele hurtigere ud af det, når vi samtidig kombinerer det med at kikke på data.” Klub Viadukten råder over sin egen lille gokartbane på et areal på 30 gange 65 meter, men for andet år i træk fik man atter at træne på Roskilde Racing Center. ”Med hjælp fra banens direktør, Preben Damm Christiansen fik vi mulighed for at overtage et par træningsdage fra med ASK Hedeland, så vi kunne få lov til at larme lidt. Så var det

længere tid. Vi fik udviklet hans selvtillid til, at han nu har været ude at køre alle forårets løb. Det har været en rigtig, rigtig god oplevelse for ham. Sådan en dreng ville ikke have turdet køre gokart, hvis han stod alene med sin kart og sin far ude på banen. Det var vigtigt at komme ned og træne på hans niveau og så rykke ved ganske få ting ad gangen.” BRUGER DATA AKTIVT

”I den anden ende af skalaen har du nogle ældre og mere erfarne kørere, hvor man som pædagog kan gå i dybden med teknologien. Jeg lærer dem f.eks. at sætte sig

udelukkende os, som trænede på banen,” fortæller Karsten Jerichau. ”Det var den indledende øvelse i forhold til sæsonstart og sammenhold i teamet med nye kørere. Det er lidt som en ruske-sammen-tur, og en opstart på sæsonen, hvor vi checker, at alt grejet er i orden. Det er meget godt at lave sådan en funktionstest, og så var det nemmere for mig at kunne træne dem mere individuelt, end når vi er ude til løb, hvor man bliver lidt mere stresset.”

NR. 3 - AUTOSPORT

En skaleret succes

M O R T EN A LS T RUP .

MORTEN ALSTRUP.

ejserens nye klæder er der mange gange blevet råbt ad nye tiltag i bilsporten, som allerede på papiret har virket til at være tvivlsomme. Men MRC-sportens nyeste klasse indenfor on-road-disciplinen er der ikke blevet peget fingre ad. Snarere tværtimod. I stedet er den blevet efterfulgt af mange opretstående tommeltotter. Og der vil komme flere, for mange af de aktive i den nye GTE8klasse føler sig overbevist om, at deltagerantallet vil fortsætte med at stige.

AUTOSPORT - NR. 3

”Jeg tror, at GTE8-klassen forener det bedste fra to verdener,” siger Søren Jeppesen fra Odense R/C Minirace. Og med to verdener tænker han på 1:10- og 1:5-klasserne. Selv har han tidligere kørt 1:5, men var med, da årets første DM-afdeling for den nye 1:8-klasse blev kørt på asfaltbanen i Odenses sydlige industrikvarter. ”Nogle af kørerne i den nye GTE8-klasse har tidligere kørt 1:5 large scale for flere år tilbage, men efter at de har været væk fra sporten, er de kommet tilbage,

for GTE8-klassen lugter lidt af det samme, men samtidig er den nem at køre med, fordi det er en el-klasse. Samtidig er bilerne i GTE8-klassen også anderledes end dem i f.eks. 1:10-klassen.” En anden kører, som har taget skiftet fra 1:5 large scale til den nye klasse, er David Hansen fra Hillerød RC Racing. ”Jeg skiftede i vinters, for jeg skulle prøve noget nyt,” siger han. ”Jeg har været i udlandet og kørt mange løb der, og jeg har prøvet alt det dyre, og så er det sjovt at vende tilbage til det, man er startet med.”

NEM KLASSE AT GÅ TIL

Det, som mange af de aktive roser den nye klasse for, er, at den er nem at gå til. Såvel økonomisk som teknisk. ”Det går stærkt, og så gælder det bare om at lade strøm på batterierne, montere dem i bilen, placere den ude på banen og så gå op i kørertårnet og trykke på controlleren,” siger David Hansen. Mere tilgivende er også en betegnelse, som de aktive hæfter på GTE8-bilerne. ”Minimumsvægten i 1:10 ligger omkring 1.330 gram, men

Sidste år blev de første prøveløb kørt herhjemme for den nye GTE8-klasse. Siden er det gået stærkt. Den nye klasse har ramt plet i markedet for MRC-sportens on-road-aktiviteter. Både herhjemme og i udlandet.

Der var deltagere i alle al de rsk l a sse r og me d v idt f orsk e l l ig t erf arin gsn iveau, da kamp e n om å re t s D M i GT E 8- k l a sse n b l e v in dledt på Oden se R/C M inirac e s a sf a l t b ane .

her ligger vægtgrænsen på godt 3,6 kilo, men de fleste biler vejer fra fire kilo og opefter, og fordi de er så tunge, flyver de ikke, hvis man rammer hinanden,” siger Søren Jeppesen. Det er ikke kun størrelsesmæssigt, at GTE8-bilerne placerer sig mellem 1:5- og 1:10-klasserne. Det gør de også prismæssigt. ”Klassen er dyrere end 1:10, men billigere end 1:5,” fortæller Søren Jeppesen, ”og ja, ligesom i al anden sport er der jo forskellige budgetniveauer.” ”Man kan købe ready-to-run-

biler fra 3.500 kroner og opefter, og så skal der batteri og en lader til. Man kan nemt komme ud at køre for 5.000 kroner, men man kan altid bruge mere end det.” Men selv om størstedelen af klassens kørere kommer fra andre MRC-klasser, er det begrænset, hvad man kan genbruge af grej. ”Sender og modtager kan du genbruge fra andre klasser, men eksempelvis vil en servo fra 1:10-klassen ikke kunne holde til at blive brugt i GTE8-klassen,” tilføjer Ulrich Rasmussen fra

Odense R/C Minirace. Medvirkende til at holde omkostningsniveauet nede i den nye klasse er også de mange producenter, som leverer udstyret. Da Autosport kikkede forbi under træningen forud for DM-premieren i Odense, var det grej fra fem forskellige producenter, de aktive anvendte. Og på verdensplan er antallet nok det tidobbelte. GAMLE ER VENDT TILBAGE

Når der kommer nye klasser indenfor en bestemt disciplinen

i bilsporten, medfører de som regel et nulsumsspil for disciplinen. Altså at tilgangen til en ny klasse sker på bekostning af deltagelsen i andre klasser, så det samlede antal aktive i sidste ende er uændret. Men sådan har det ikke været med GTE8-klassen. ”Vi har ikke mistet folk med introduktionen af denne her klasse. Der er snarere kommet folk til sporten,” siger Chris Nielsen fra Skanderborg RC. ”Vi har dels fået folk tilbage i sporten, som har været væk, og her er jeg enig i de forklaringer, David NR. 3 - AUTOSPORT

“

giver, men det er også lykkedes at lokke nogle 1:8 offroad-folk med på bølgen. Ved DM-løbet i maj var både Nuna Silva fra Tønder-klubben og medlem af MRC-udvalget Christian Munk med på deltagerlisten.” Selv havde Chris Nielsen faktisk lidt betænkeligheder ved den nye klasse. ”Jeg skulle lige bruge et år på at se det hele an, men jeg kunne hurtigt se, at det foregik på de rigtige præmisser, hvor man får kørt, og hvor man ikke skal skrue

så meget.” David Hansen er overbevist om, at introduktionen af GTE8-klassen er et godt og rigtigt initiativ for MRC-sporten i Danmark. ”Det gik galt for 5-6 år siden, hvor mange stoppede i sporten, fordi de enten ikke havde råd til det eller også fordi de mistede motivationen,” siger han. ”Jeg tror, at vi har været mange, som var forgabte i teknikken og endte med at købe dyrt grej i den store stil.” ”Jeg er medlem i Hillerød og kører på banen der. Det er blevet

B iler ne i G T E8-klas s en er meget robuste, og der sker s j æld ent s t or e s kad er ved kollision er.

AUTOSPORT - NR. 3

“

DET GÆLDER BARE OM AT LADE STRØM PÅ BATTERIERNE, MONTERE DEM I BILEN, PLACERE DEN UDE PÅ BANEN OG SÅ GÅ OP I KØRERTÅRNET OG TRYKKE PÅ CONTROLLEREN.

D a v id H a nse n h ar k ørt me g e t int e rna t ional t , me n e r f al d e t fo r GT E 8- k l asse n.

rigtigt fint ved klubaftnerne, hvor vi er mellem 10 og 15, som kører i klassen, og hvor vi samtidig også griller. Det er nemt, og så er det hyggeligt, og hyggen har jeg savnet ude til de internationale løb. Feltet i GTE8-klassen kommer sikkert også til at vokse, når nogle af de kendte kørere vælger at køre i klassen. Når vi når afslutningen på 2019, er feltet i GTE8-klassen måske ikke fordoblet, men så dog nok 50 procent større. Og når man som ved Odense-klubbens løb har en løbsleder og dommer, der som Jesper Ridder Rasmussen lægger et stort arbejde i løbene, er det en fornøjelse at være med.”

Det er ikke kun i Danmark, at den nye GTE8-klasse har vist sig som en succes. ”Vi er naturligvis rigtig glade for, at vi sidste år tog initiativ til at introducere klassen herhjemme,” siger Steen Jeffers, som er formand for MRC-udvalget. ”Den interesse, som vi oplevede sidste år, og den tilgang, vi har oplevet i år, viser, at det var en god beslutning, som er faldet i god jord blandt vores aktive, som har taget klassen til sig.” ”Men også internationalt er GTE8-klassen kommet godt på vej. Der er enkelte lande i udlandet, hvor den ikke har fået fodfæste, men i mange af de andre lande vokser den også, og det er også godt for sporten.”

JE Laser producerer dele til Aquila Racing

Stenhuggervej 9 • 6710 Esbjerg V Mobil: 21 60 73 07 • laser@jelaser.dk • www.jelaser.dk

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

• Levering af SR1 og SR2 arbejdsleder • Levering af kørestrømssagkyndig personale • Levering af håndmand til div. opgaver • Udfærdigelse af jernbanesikkerhedsplaner, sporspærringer og kørestrømsafbrydelser • Levering af maskiner og maskinfører til jernbanen

Glasmagervej 38C • 4684 Holmegaard • Tlf. 2165 3478

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

ÅG E K ES ELER K IRK ET ERP .

ÅGE KESELER KIRKETERP.

Klassiske biler skal luftes B r em s er ne p å d en Triumph Spitf ire, som Erik Bach Søren s e n st art e de me d at b ru ge , k u nne ik k e h e l t mat c h e hans kør es t il p å sekun detapern e, så siden 2002 har h an sidde t b ag rat t e t af e n V ol k sw ag e n Sc iroc c o GT I .

ordsjællænderen Erik Bach Sørensen har sat sine dækaftryk i mange vejsports-arrangementer lige siden 1966. Man skal derfor sejle til øer som f.eks. Samsø eller Læsø for at være stensikker på at finde kilometer-pæle, som den rutinerede kortlæser ikke er suset forbi under et motorløb. ”Jeg har altid haft tilknytning til Sports Motor Klubben København (senere Gladsaxe), og dette har bevirket luftning af bilsports-licensen i mange sammenhænge,” siger han. ”Frem til 2009 var jeg kortlæser i bilorientering, hvor jeg undervejs blev dansk og sjællandsk mester

AUTOSPORT - NR. 3

i A-klassen (2006) sammen med Torben Sørensen. Desuden var jeg nogle år co-driver i rally bl.a. for Rodeo Thorvald, og gennem 11 år dyrkede jeg manøvre- og specialprøver i en Morris Mini som chauffør.” Erik Bach Sørensen har altid været bidt af landkort samt udfordringerne med at finde vej enten i bil, på motorcykel eller til fods: ”Jeg blev i 1967 introduceret til motorcykelpålidelighedsløb, og jeg nåede næsten at score sølvbryllup med oplevelserne i fri luft med tohjulet vejfinding uden co-driver.” Sideløbende med bilorientering fik Erik Bach Sørensen fra

1996 mulighed for at lufte sin dengang 30 år gamle Triumph Spitfire. Det foregik sammen med sønnen Kim i historisk pålidelighedsrally: ”Det faldt helt naturligt, at jeg skulle være kortlæser og lade Den Gamle være ratkusk i hans egen bil,” siger junior. ”Det har vi så gjort lige siden, og som i megen tomandsvejsport er det jo altid en lille ekstra fordel med to kortlæsere.” UFORUDSIGELIG RUTE

Ruterne i FDM DASU Classic-løbene er på omkring 200 kilometers længde. Far Erik forklarer om forberedelserne: ”Deltagerne får mulighed for at

studere og highlighte vejforløbet i rutebogen – lige inden start – og samtidig nyde en kop kaffe og et rundstykke. Man får herved en ustresset og fornuftig optakt til løbet. Samtidig får man godt overblik over dagens rute-udfordringer på de små sogneveje.” Kim har efterhånden fået rute-psykologien ind under huden: ”Det allersjoveste i regularity er den altid uforudsigelige rute. Man forbereder sig gennem rute-opstregningen, og umiddelbart tegner vejvalget måske til at blive for nemt og være af moderat sværhedsgrad. Så er realiteterne ofte anderledes, når man kommer ud i terrænet. Det

Så v e l f ar som søn k ik k e r me d, nå r ru t e b og e ns anv isning e r sk al ov e rf øre s t il k ort e t .

er desuden sjovt med nogle lidt usædvanlige udfordringer under løbene.” I 2002 skiftede Erik Bach Sørensen til en VW Scirocco GTI fra 1977: ”I regularity-løbene er der indlagt såkaldte sekundetaper, hvor deltagerne skal ramme en given hastighed over en længere strækning. Her er hovedudfordringen at bibeholde farten gennem svingene, men min kørestil var åbenbart ikke helt venner med min Spitfires bremser, som havde tendens til at blive varme. Problemet blev løst på Sciroccoen med ventilerede skiver.” Far og søn har præsteret god

succes i FDM DASU Classic-serien. Foreløbig har nordsjællænderne scoret fire gange guld, to gange sølv og en enkelt bronze siden løbsseriens start i 2008. STORT FOKUS PÅ DET SOCIALE

Om oplevelserne og udfordringerne som kortlæser forklarer Kim: ”Et løb strækker sig typisk over 5-6 timer – plus de indlagte pauser. Det sværeste er at holde sig fuldt oppe på dupperne. De fleste Classic-løb veksler i intensiteten fra etape til etape. Dette bevirker, at man kan komme ud for nogle ruteafsnit, hvor man lulles lidt ind i at slække på opmærksomheden. Det kan

man bare ikke! For resultatet er ofte, man glipper en detalje eller to, som så ender med at koste dyrebare strafsekunder…” ”Vi trives med regularity-arrangementerne og har kørt alle danske løb lige siden 1996 – naturligvis lige bortset fra de løb, som vi selv har været primus motorer for! Sammenholdet mellem konkurrenterne er særdeles godt, for der er både plads til humor og seriøsitet. Der er stort fokus på det sociale, men selvfølgelig også respekt for konkurrencen og det sportslige. Alle kan have en god eller en dårlig dag i løbet af sæsonen, og i det tætte felt bliver man nødt til at kunne bære

både en sejr og et nederlag med – nogenlunde – samme humør. Konkurrencen strammer ofte til hen imod slutningen af sæsonen. Sjældent har mesterskabet været afgjort inden sidste løb, men det synes vi er en stor kvalitet i sig selv.” Erik Bach Sørensen har altid været fascineret af rutefinding på landkort. Siden 1977 har han været en flittig orienteringsløber: ”Det er skønt at få den dovne sved til at fordampe under åben himmel. Fodorientering er god energi til både krop og hoved, og nogle gange får jeg også lokket Kim med ud på o-banerne.” NR. 3 - AUTOSPORT

Bil-o-musketererne krydser deres produktive klinger N

abohjælp forbindes ofte med forebyggelse af indbrudskriminalitet i et villakvarter. Men inden for vejsporten trives nabohjælpen også fornemt, idet de organisatoriske vitaminer samles i bilorienteringens favør – på tværs af klubtilhørsforhold. Ved forårets nordeuropæiske bil-o-weekend i NEZ-regi var primus motorer fra fire sjællandske klubber således i sving på Stevns. Stevnsboen Erik Bo Molnit havde indledningsvis et lille problem med årstallet 2019, idet hjemmechefen Kirsten kun havde givet ham tilladelse til at

AUTOSPORT - NR. 3

komponere mesterskabsløb i lige år: ”Jeg gik derfor noget ved siden af mig selv, inden jeg lod bomben sprænge over for konen. Hun slog heldigvis en stor latter op og sagde med et glimt i øjet Jeg har for længst luret dig! Selv efter mere end 50 år i bilorientering brænder jeg stadig utrætteligt for at udfordre mine motorsports-kammerater med spændende ruter.” I 1967 blev han indfanget af kortlæserens univers i Stevns

ÅGE KESELER KIRKE T E RP .

ÅGE K E SE L E R K I RK E T E RP .

BENT HANSEN, ERIK BO MOLNIT OG VAGN OLSEN HJÆLPER HINANDEN AKTIVT PÅ TVÆRS AF KLUBSKEL, NÅR DER SKAL KOMPONERES BILORIENTERING PÅ SJÆLLAND.

Motorklub, og hurtigt kom Erik Bo Molnit også i gang med udfordringerne med at producere en rutebog og hjemhente lodsejer-tilladelser: ”Det er lige så sjovt at lave løb som selv at deltage i et bil-o-arrangement. Fotokopiering var næsten ikke opfun-

det endnu. Kortudsnittene blev derfor klippet ud af de originale landkort og klistret ind i master-rutebogen. Herefter blev rute-siderne mangfoldiggjort på en spritduplikator. Dette fik man dejligt berusende blå fingre af.” INGEN COMPUTERNØRD

Bilorientering har hele tiden været på forkanten med den rivende udvikling inden for den grafiske branche. For som rutelægger og

løbsleder er man i princippet grafisk designer – på amatørbasis. ”Det var et stort fremskridt, da offsettryk og fotokopiering blev muligt for fornuftige penge. Det bevirkede et bedre grundlag for at justere kortudsnittene, når de ikke længere skulle klippes ud af de originale landkort fra Geodætisk Institut.” Som uddannet slagter er Erik Bo Molnit en veltalende handelsmand. Gud og hvermand kender ham på Stevns, og samtidig har hans smittende humør og menneskekendskab reddet mange gode lodsejertilladelser i hus for Stevns Motorklub: ”Jeg er imidlertid ikke nogen nørd på en computer. Derfor er jeg aldrig kommet i gang med det ellers fremragende tegneprogram, som Bent Hansen fra MBO har udviklet til fabrikation af rutebøger til bilorientering. I stedet for at rende skrigende bort valgte jeg derimod at samarbejde med erfarne kortlæsere, som har styr på scanning, tegning og finteudtænkning.” Erik Bo Molnit sender derfor gode tanker til de tidligere samarbejdspartnere Bjarne Kristensen (Køge og Omegns Automobilklub), Rudy Andersen (Sydsjællands Automobil Klub) samt Leif Klejs Jensen (Automobil Sports Klubben Hedeland). Stevnsboen har senest tilrettelagt flere mesterskabsløb med flot støtte fra Motorklubben for Borup og Omegn, hvor Vagn Olsen nu er cheftegner for ruterne: ”Erik ser altid muligheder frem for begrænsninger. Derfor starter forberedelserne altid i god tid således, at der er råderum for hjemsøgning af de lidt mere usædvanlige lodsejertilladelser som skove, godser og kalkbrud. Efter responsen fra disse indledende sonderinger zoomer vi sammen ind på et relevant løbsområde, som kan resultere i et værdigt

mesterskabsløb. Herefter går Erik i gang med indhentning af de øvrige lodsejertilladelser i området. Samtidig foranstalter jeg relevant kortmateriale indscannet, så jeg så småt kan starte fintuning af kortudsnittene til rutebogen, efterhånden som Erik tilbagemelder go / no-go fra terrænet.” BEDRE LØB

Supporten til ruteudformningen gør, at Erik Bo Molnit kan lægge ekstra kræfter i terrænudnyttelsen: ”Det er virkelig hyggeligt at køre rundt og tale med folk for at få lov til at benytte deres private vej. Jeg besøger ca. 100 personer, og det kan være tidskrævende. Nogle steder på landet skal man lytte tålmodigt på en gennemgang af livshistorien, men så er der næsten også statsgaranti for et ja til tilladelsen! Det er virkelig sjovt, når man får succes med at finde veje og smuthuller, som deltagerne overser. Jeg kan specielt huske et løb fra 1976, hvor kun fem deltagere ud af 100 kørte på en listig vej bag nogle nøddebuske.” Efterhånden tegner der sig et fornuftigt skelet på ruterne, og nu går Vagn Olsen i aktion: ”Vi kører en rundtur i løbsområdet, så jeg ved selvsyn kan spotte mulighederne i terræn-udnyttelsen. Her har Erik som oftest nogle gode ideer til rutelægningen, som jeg kan arbejde videre med. I udformningen af rutebogen får jeg desuden god hjælp af Bent Hansen og John Bach Andersen, som konstruktivt byder ind med tilrettelæggelse af etaper.” Erik Bo Molnit konstaterer afsluttende: ”Jeg er glad for samarbejdet, hvor jeg kan bruge krudtet på at være praktisk gris, og MBO’erne strikker ruterne sammen på computerne. Forhåbentlig nikker de ja til 2021-udgaven, hvor jeg allerede har et spændende løbsområde i tankerne!” NR. 3 - AUTOSPORT

M O RT EN NØR G A A R D. M O RT EN NIELS EN, M OR TEN N ØRGAARD.

Opel med lyn og torden O pri n de l ig b r uge K r is t ian S øgaard sin Opel Ascon a B som gadebil, men side n e r de n b l e v e t omb ygg e t t il at v ære e n re n drag rac e r.

Selv om det er mange år siden, at Opel Ascona B-modellen udgik af produktion, kan den stadig bruges til motorsport. Og vel at mærke til meget andet end historisk rally eller FDM DASU Classic-løb.

ristian Søgaard fra Hanstholm gik en utraditionel vej, da han valgte bil til dragracing. Godt nok er det er model fra General Motors, men her slutter ligheden også med de amerikanske biler, du hidtil har kunnet læse om i Autosport. Han kører i noget så eksotisk som en Opel Ascona B – modellen, der var enhver ung mands drøm, da undertegnede fik kørekort i 1989. Jens Ole Kristiansen domi-

AUTOSPORT - NR. 3

nerede med sin Opel Ascona 400 i rally. Unge mænd købte sig fattige i solvisir og wolfrace-fælge. Der blev syet leopardindtræk og lavet terninger til bakspejlet. Kristian Søgaard var ikke med den gang, men faldt alligevel for Opel Ascona B-modellen. ”Jeg startede min bilkarriere i en Fiat 127, men der var ikke meget fart over den italienske minibil,” fortæller han. ”En bekendt havde hørt, at jeg var

interesseret i en Opel Ascona B og bankede en dag på døren for at høre, om jeg eventuelt var interesseret i at købe den, han havde til salg.” Den første Ascona blev tunet på traditionel vis med Weber-karburatorer og bananmanifold med en effekt på 150-160 hestekræfter til følge. Den første Ascona blev solgt, og det eksemplar, du kan se på siderne her, blev indkøbt. I første omgang som en hurtig

gadebil, men gennem årerne har den udviklet sig til en ren racerbil. ”I 2003 ville jeg prøve kræfter med DHB,” siger Kristian Søgaard. ”Jeg købte en motor af West Speed. Det var en turbomotor med omkring 300 hestekræfter. Jeg havde egentligt regnet med, at vi både skulle køre 402 meter og slalom-bane, men præcis i 2003 lavede arrangørerne det om, så at man kun konkurrerede på 402 meter-banen. Det var nu fint med mig. Jeg er alligevel bedst til at køre lige ud.” Ti år og 5-6 motorblokke senere vandt Kristian Søgaard sin klasse ved DHB 2013. Motoreffekten var nået op på 445 hes-

Rullef eltet sige r 600 h e st e k ræf t e r, nå r b a g h j u l e ne f å r l ov t il at snu rre .

Det er vist ing e n u nde rdriv e l se at sige , at K rist ian Søg å rds drag rac e r sk il l e r sig u d f ra mængd e n .

tekræfter, men da han insisterer på at køre med Opel-motor i sin Opel Ascona B, gik udviklingen ikke så stærkt. I 2014 fik den sorte Opel nyt topstykke og effekten endte på 600 hestekræfter. Topstykket kom fra en 24 ventils sekscylindret motor, selvfølgelig også fra Opel, og men det blev kortet op, så det det passede på den fircylindrede blok. Dykker vi ned i det tekniske, så kommer her opskriften på, hvordan man får en Opel Ascona B fra 1978 til at accelererer fra 0 til 232,5 km/t på 9,478 sekunder. Motorblokken er en 2,2 liters Opel-motor. Det førnævnte topstykke er portet og har 40,5-46,7 millimeter

ventiler, mekaniske løftere og en 300 graders knast. Gearkassen er en femtrins sekventiel G-force-gearkasse. Bagtøjet er et ni tommers Moser, som grundlæggende er et Fordbagtøj, men det snakker vi ikke så højt om. Gearingen er 4,11:1, og der sidder 33 splines aksler i aluklumpen. Det hele er hængt op i et firelink ophæng. For at spare vægt er alle ruderne udskiftet med lexanruder. Der er en hydraulisk håndbremse, som gør det nemmere at kom i stage. Foran sidder der smalle fælge med såkaldte frontrunner-dæk og bagpå sidder der 26x10x15 slicks specialfremstillet til dragracing. For at få hold på bilen

sidder der Wilwood-skivebremser foran og Opel Calibra-skiver bag på. Og skulle de svigte, har Kristian Søgaard også en bremseskærm til at tage noget af farten, men den er først et krav, når slutfarten når over 240 km/t, så den er endnu ikke afprøvet. ”Og så er der også soltag i den,” påpeger han med et stort grin. ”Det er et levn fra, da den stadig måtte bruges på gaden, men dejligt, hvis man holder længe i oplining.” Kristian Søgaard har sammen med sin kone Maybritt og sønnerne Oliver og Oscar været meget rundt omkring med den hurtige Opel. Rejserne foregår i en Volvo B10M fra

1989. Den gamle bus har bragt det lille racerteam både til Holland og Sverige flere gange. ”Og jeg skylder min familie en stor tak for den tålmodighed, de har vist mig gennem årene,” siger Kristian Søgaard, som stiller op under navnet Thunder Racing. Og det er man ikke i tvivl om, hvis man har set ham og den sorte Opel på banen. Det giver nemlig nogle gevaldige brag fra bilen, når den starter. Lige nu ligger Kristian Søgaard nummer 1 på Dragracelist Europa for Opel-modeller med Opel-motor og baghjulstræk. ”Og det satser jeg på at blive ved med,” slår han fast. NR. 3 - AUTOSPORT

Å G E K ES ELER K IRK ET ERP. ÅG E K ES ELER K IRK ET ERP.

Rally-praktikeren fra Himmerland B j a r n e S ør ens en i s nak m ed Tim Svan h olt på servicepladsen un der Ecot e c k Ral l y H imme rl a nd.

obroknægten Bjarne Sørensen har gennem utallige år været fuldblods-arbejdsnarkoman og et organisatorisk fyrtårn inden for dansk rally. Som selvstændig automekaniker har nordjyden aldrig hyldet 8-8-8-timemodellen, men mange dage justeret den til den alternative 17-0-7-model. Derfor slapper Bjarne Sørensen af ved at lave små og store rally-arrangementer. Man får yderst sjældent nej, når han bliver spurgt om en hjælpende motorsports-hånd eller flere. ”Jeg trives godt med denne livsstil og har derfor lidt svært ved at trappe ned, selv om jeg rent aldersteknisk er nyud-

AUTOSPORT - NR. 3

nævnt folkepensionist. Som automekaniker bliver man aldrig træt af udfordringerne med at løse tekniske problemer. Tilbagemeldingen fra glade kunder, som kan komme videre på landevejen, er med til at holde fuldt ladetryk på arbejdsglæden,” siger han. En læreplads som automekaniker hos Hobro-firmaet Leif Jensen & Søn udstak pejlemærkerne for det næste halve århundrede: ”En svend på værkstedet manglede i 1971 en kortlæser til bilorientering, så jeg hoppede ind i højresædet. Vi kørte da også nogle manøvreog specialprøver. Samtidig blev jeg opmærksom på, at chefens datter Lis hyggede sig med at

køre gokart i Løvel og Mou. Det skulle jeg da også prøve og fik min egen kart. Et par år kørte vi derfor land og rige rundt til karting, men eventyret sluttede desværre lidt brat efter en episode med heftig hjulfletning.” Ind imellem blev der også flettet fingre med Lis, som derfor senere blev Bjarnes ægteviv. Svigerfars autoværksted blev overtaget i 1983 og skiftede samtidig navn til B.S. Auto. RALLY I SNEVEJR

”I 1982 var det store Int. Monroe Rally ved at falde fra hinanden, da de planlagte hastighedsprøver viste sig at være luftkasteller. Her hjalp vi i Jydsk Automobil Sport med

at finde erstatningsprøver samt stå for løbsafviklingen. I de følgende år blev vi involveret mere og mere i støtten til danske og udenlandske rallyer,” fortæller Bjarne Sørensen. JAS blev i 1999 sammenlagt med to andre motorklubber til Motorsport Nordjylland. Nordjyderne blev efterhånden motiveret til selv at arrangere DM-rallyer, men samtidig præsterede JAS’erne næsten overnaturlige vejr-evner. Fire gange ud af fem mulige i streg ramte de den eneste weekend i hele vinterhalvåret, hvor der faldt sne over Himmerland. Debutrallyet i 1992 blev således stoppet midtvejs, da hastigheds-

B j a rn e S ør ens en har s elv v æret aktiv i n de n f o r kar t ing og d e d av æren de ma n ø vr e - og s p ecialp r øv er .

prøverne sneede fuldstændig til. Varemærket gennem alle motorsportsårene har været keep it simple. Derfor oplever Bjarne Sørensen lige så stor glæde og udfordringer i at tilrettelægge et klubrally-arrangement såvel som et stort DM-rally: ”Mit varemærke er samtidig en stor del af mit engagement i det daglige rally-trummerum. Jeg lægger meget vægt på at give deltagerne en god oplevelse på det sportslige område med masser af udfordringer på hastighedsprøverne.” Himmerlændingen er praktiker med stort P, og er derfor ikke detaljens mester: ”Jeg har altid hyldet princippet, at rally-official skal have rum og mulighed for at tænke selv og ikke blive styret af en hel masse ting, som er nedskrevet på papir.”

halvtredserne! Her lærte man at være stædig og kikke fremad, og derfor bevarede jeg gnisten til at komponere DM-rallyer. Samtidig har jeg fået god hjælp til den skriftlige dokumentation af mine rally-klubkammerater.” Rally Himmerland været nordjydens hjertebarn: ”Det kan ind imellem være øretævernes holdeplads at være løbsleder for et stort motorløb, fordi mange personer uvilkårligt har en mening fra oplevelser under arrange-

mentet. Men som oftest viser det sig, at utilfredsheden er begrundet i manglende viden om de bagvedliggende detaljer og beslutningsgrundlaget.” MNJ’eren har dog fundet en god medicin mod det danske småbrokkeri. Bjarne Sørensen udtænker allerede de første strøtanker omkring det næste rally-løb, før champagnen er tørret op efter præmieuddelingen. Der kikkes altid konstruktivt fremad i stedet for at hvile på laurbærrene eller ærgre sig

over smådetaljer, som svipsede under motorløbet. Det er formentlig ikke sidste gang, at MNJ indbyder til Rally Himmerland med Bjarne Sørensen ved styrepinden. I 1994 fik himmerlændingen et velfortjent DASU-skulderklap med tildelingen af Annelise Schønwandts Mindepokal. Her hædres rally-ildsjæle, som udfører et bemærkelsesværdigt arbejde på det organisatoriske område inden for rallysporten.

Ved halvf emsern es Ral l y H imme rl a nd var der n æ rmest gara nt i f or sne v e j r, n år Bjarn e Søren sen var l øb sl e de r.

FIK FRATAGET SIN LICENS

Dette princip har gennem tiderne bevirket nogle sværdslag på det organisatoriske område og kulminerede ved, at Bjarne Sørensen i 1998 fik tre måneders frakendelse af officiallicensen som rally-løbsleder, mens klubben blev idømt en femcifret bøde. Himmerlændingen husker tilbage: ”JAS ankede naturligvis afgørelsen. En vigtig konklusion heraf blev, at et sportsudvalg i DASU kun kan idømme bøder, såfremt dette fremgår af Unionens reglement 1. Licensfrakendelsen blev stadfæstet.” ”Mange andre var nok rendt skrigende bort efter denne svada, men jeg er jysk barn af NR. 3 - AUTOSPORT

Posten skal ud MORTEN ALSTRU P .

an er nærmest blevet en institution indenfor dansk rallysport. Der er stort set ikke det løb, hvad enten der er tale om rally eller klubrally, hvor han ikke er til stede. Vi taler om Allan Christiansen, der den 22. juni rundede 50 år. Det borgerlige navn er der ikke mange, som bruger. Siger man derimod Allan Post eller bare Posten, ved alle i rallymiljøet, hvem vi taler om. Men han har også været med længe. Først som aktiv og nu som skrivende og fotograferende blandt andet på disse sider og på facebooksiden DASU Rally. ”Det var min bror, som fik mig ind i det. Han havde en kammerat i Vejen og Omegns Motorklub. Jeg var vel ni år, da vi var ude for at se det første rally. Min bror bærer en stor del af skylden for, at jeg er med, for ham sad jeg ved siden af til manøvreprøver, fra jeg var 14 år,” husker Allan Christiansen. Men han har også selv siddet bag rattet af en rallybil. ”Det gjorde jeg fra 1990 til 1994. Der havde jeg en Fiat 128, som Benny Pedersen bagefter købte af mig, og som jeg siden har købt tilbage. Den er stort set køreklar, så den skal bare gås igennem, for min bror og jeg skal også ud at køre historisk, når jeg får noget tid.”

18 42

AUTOSPORT -- NR. NR. 3 3 AUTOSPORT

JOK U M T ORD L A RSE N.

Det er 4-5 år siden, at Allan Christiansen sidst har været aktiv. ”Men det interesserer mig ikke mere. Jeg gider ikke engang. Det har jeg helt mistet lysten til,” siger han. Men lysten til sporten er ikke forsvundet. Den kommer i stedet til udtryk med computer og kamera. Og her har han været aktiv i endnu længere tid. ”Da jeg startede med at sidde ved siden af, kunne jeg skrive en beretning til klubbladet på 11 sider på en skrivemaskine fra et rally, når jeg havde været ude for at se det,” siger Allan Christiansen. ”Blandt andet fra Toyota Vinter Rally i 1988. Der har jeg en beretning på 14 sider i klubbladet, hvor jeg har skrevet om hver prøve og næsten hver eneste deltager. Det tog så lidt af med årene, men så begyndte jeg at skrive i Dansk Rally Forenings blad, Rallynyt, fordi Preben Jepsen spurgte, om jeg kunne skrive noget. Og siden fik jeg så en henvendelse fra Autosport…” ”Man kan godt sammenligne det lidt

med at køre rally. Når man har skrevet en god artikel, kan man godt blive lidt høj, når du har fået det hele til at vende rigtigt. Jeg kan stå inde under bruseren og komme i tanke om vendinger. Det er lige så stort et nørderi som at køre et rally.” Man må sige, at Allan Christiansen lever og ånder for rallysporten, men det er ikke så meget selve konkurrencen, der fanger ham længere. ”Det er stemningen, jeg godt kan lide,” siger han. ”Både i ryttergården og blandt kørerne. Det synes jeg er blevet bedre med årene. Der er nogen, som siger, at rally var bedre i gamle dage, men det er jeg ikke enig med dem om. Stemningen er bedre, og der er mere åbenhed. Det er en stor familie.” Den kødelige familie ser han derimod ikke så meget til. ”Når jeg har fri, prøver jeg at besøge nogen af dem, som ikke har med rally at gøre, så min hjerne kan komme over i et andet mode. Men jeg må nok indrømme, at rally optager en stor del af min fritid. Min nabo siger overrasket Er du hjemme? Fordi jeg aldrig er hjemme. Ligesom dem, der skruer i rallybil Har du ikke engang tid til det? Nej, for det tager lige så lang tid.” For Posten skal ud. Og snakke og hygge.

Ans Vognmandsforretning Blåbærvej 6 • 8643 Ans By

Tlf. 86 87 00 39

• Personbiler • Varevogne • Industrilakering • Skabslåger mv.

Kom og prøv Tlf. 51 33 85 35

E-sport

Bygaden 34 • 4370 Store Merløse www.mkautolakering.dk

CHGP . 3.-4. august

Bygmestervej 6 • 9560 Hadsund vaerksted@soeholmautoservice.dk www.soeholmautoservice.dk Tlf. 98 57 30 22 Vores autoværksted klarer alle dine bilproblemer med en kvalitetsautoservice på biler af alle mærker

Motorsport

på en anden måde

Motorsport kan bruges til andet end at være hurtigst og vinde den største pokal. Sporten kan også være et værktøj, som kan give unge studerende værdifuld erfaring til en erhvervskarriere.

ndrømmet. Jeg vidste det ikke, men i de seneste godt 15 år er der blevet bygget otte racerbiler i den sydlige del af Aalborg. Og syv af dem er blevet skrottet igen. For det drejer sig om en hel speciel type racerbiler, hvor det at køre race med dem, ikke er det primære. Vi taler om Formula Student-biler. ”Når vi er ude til en konkurrence, er det mere tale om en ingeniørkonkurrence end et

AUTOSPORT - NR. 3

traditionelt racerløb,” siger Christoffer Danst. Han har en bachelor som maskiningeniør, er i gang med sin kandidat indenfor forretningsinnovation, og han er en af de godt 25 studerende, som er med på Aalborg Universitets Formula Student-hold. ”Konkurrencerne er todelte. Der er de dynamiske events og de statiske events, hvor vi til de statiske events bliver evalueret på vores ingeniørmæssige egenska-

ber,” fortæller Emil Hjermitslev, som læser til maskiningeniør. ”Man skal også lave en forretningsplan om at sælge biler, og så indgår engineering design også i konkurrencen. Her bliver vi udspurgt af nogle eksperter omkring de ingeniørmæssige overvejelser, der ligger bag de beslutninger, vi har taget omkring opbygningen af bilen. Hvis vi kan svare godt nok på det, er der gode point, og hvis ikke, får vi ikke så mange point.” Det skal ikke være nogen hemmelighed, at forfatteren til denne artikel ikke bare var uvidende om den nordjyske racerbilsproducent. Han har også i mange år undret sig over, hvorfor biler til Formula Student-klassen skal være så grimme, som de er. Og den fordom præsenterede han

som noget af det første, da han mødte de to studerende. HØJ GRAD AF EGENPRODUKTION

”Reglerne siger helt klart, hvor stor akselafstanden skal være, og så må man ellers forsøge at pakke det hele så godt sammen som muligt,” forklarer Christoffer Danst. ”Chassiset i sig selv kan man med reglementet ikke udforme så meget anderledes end vores bil, og ja, så bliver det bare ikke særlig kønt.” ”Bilens bodywork har vi selv lavet i en ovn, hvor vi med baggrund i en skumform har lavet en glasfiberform i negativ form, og ud fra den har vi lavet det endelige kulfiberkarrosseri.” Der er dele på racerbilen, som de studerende ikke selv har

C h rist of f e r D a nst ( i b il e n ) o g E m i l H j e rmit sl e v e r t o a f de g o d t 2 5 st u de re nde på A a l b org U n i ve r s i t e t , de r e r inv ol v e re t i de t l o k a l e F o r m ul a St u de nt - proj e k t .

M O RT E N A L ST RU P . M O RT E N A L ST RU P . @A A U RA C I NG @A A U - RA C I NG @A A U _ RA C I NG

fremstillet. Det gælder eksempelvis motor og gearkasse, som kommer fra en Honda CBR 600, dæk og andre specialdele. ”Så meget som muligt prøver vi at lave selv, men med de begrænsede ressourcer, vi har til projektet, må vi også nogen gange tage os til takke med det, vi kan få,” fortsætter Christoffer Danst. Hjulophængene er eksempelvis bygget op helt fra grunden. ”Dobbelte A-arme er bare det bedste, man næsten kan få, og det er rimelig nemt at fremstille selv. Vi kører så med pull-rod- i stedet for push-rod-affjedring, som der er mange andre, der har. Det er individuelle årsager, som ligger bag sådanne valg, og her har vi haft det designmål, at vi skulle have vægten fra støddæmperne så lavt placeret som

muligt, og derfor valgte vi denne løsning.” Økonomien spiller – som i al anden bilsport – også en rolle for bilens udformning. Aalborg Universitet støtter årligt projektet med 50.000 kroner og stiller værksted og maskiner til rådighed, mens de studerende typisk finder det tredobbelte beløb hos eksterne sponsorer. DE STUDERENDES PROJEKT

Og så tilbage til indledningen omkring de otte producerede racerbiler og skrotningen af de syv. Der er en mening med galskaben. Nytilkomne studerende skal lære det samme som de medstuderende, der har været med i flere år. ”Som udgangspunkt siger reglerne i Formula Student, at

vi ikke må genbruge chassiserne over flere år. Der skal et nyt strukturelt chassis til, eller der skal foretages så væsentlige strukturelle ændringer på det eksisterende, at det ud fra tegninger kan defineres som et nyt chassis,” siger Christoffer Danst. ”Vi ville gerne bygge en ny bil hvert år, men vi er også pragmatiske og siger, at hvis vi skal nå at have stabilitet i det, vi laver i projektet, må vi holde os til en to-års-cyklus. Vi laver nye koncepter hvert andet år, og så finpudser vi og håber at få noget, som kører mere stabilt,” forklarer Jørgen Kepler. Hans officielle titel er Faculty Adviser, og han er bindeleddet mellem Aalborg Universitet og de studerende. ”Jeg ser mit virke som, at jeg skal blande mig mindst muligt.

Fordi det er de studerendes projekt, og fordi de lærer meget mere af det, når de selv får lov til at tage beslutningerne. Dér, hvor jeg hugger en hæl i jorden, er hvor jeg ser et eller andet, der sikkerhedsmæssigt er tosset. Det er heldigvis meget, meget sjældent. Der er et relativt godt regelsæt til, hvordan sådan en bil skal laves.” Udover hos Aalborg Universitet bliver der herhjemme også arbejdet med Formula Student-projekter på Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og VIA University College i Horsens. Men uddannelsesinstitutionerne griber arbejdet meget forskelligt an. I Aalborg foregår det i fritiden. ”Vi kæmper mod hold, der kan tage et semester på fuld tid og få NR. 3 - AUTOSPORT

Formu l a St u de nt - proj e k t e t f ore gå r i de st u de re nde s f rit id, me n A a l b org U niv e rsit e t st il l e r l ok a l e r, v ærk t øj e r og mask ine r t il rå dig h e d f oru de n e t mindre k ont ant b e l øb . Øv rig e midl e r sk af f e r de st u de re nde v ia sponsore r.

ECTS-point (måleenhed for uddannelseselementer, red.) for det, og det er lidt svært at konkurrere med sådan nogen, når man selv kæmper med tiden her. Men vi hygger os,” siger Christoffer Danst. ”Vi prøver at lægge Formula Student-projektet over i de ordinære studieprojekter,” siger Jørgen Kepler. ”Det giver muligheden for at komme lidt længere med tingene, så der er lidt mere koncentreret tid at arbejde på det. Kan vi finde et semester og en studieretning, hvor det kan passe ind, så kan vi udbyde det som projekt, som de studerende kan arbejde med.” SAMARBEJDE MED DASU

De aalborgensiske biler har været rundt i Europa. I år deltager man i en konkurrence på Red Bull Ring i Østrig, og tidligere har man været i aktion på Hockenheim, Assen TT og Silverstone. ”Det sjove er helt klart at køre i bilen,” siger Emil Hjermitslev. ”Vi skal alle sammen køre i den, og så bliver nogen udvalgt til at køre i den til konkurrencer.” Men der skal også trænes og testes, og her kommer Dansk Automobil Sports Union ind i billedet. ”Vi har i DASU nogle gode forsikringsordninger, og mod

en beskeden årlig betaling er de testarrangementer, som Aalborg Universitet og Syddansk Universitet afholder på kartingbaner eller køretekniske anlæg, dækket af unionens forsikring,” fortæller generalsekretær Ture Hansen. ”Vi er i dialog med projektdeltagerne fra tre af uddannelsesstederne, hvor vi taler om, hvordan vi kan få et mere formelt samarbejde på andre områder. Det kunne eksempelvis være at involvere de respektive Formula Student-projekter i DASU’s eksisterende skoleprojekt (Hestekræfter på skoleskemaet, red.), hvor repræsentanter fra universiteterne kunne komme til et event på en gokartbane, fremvise deres bil og fortælle

Dækkene er fr a Hoos ier , støddæ mpern e f ra Öh lin s, m e n her ud ov er er s t or t set alt an det – på n æ r motor o g g ear kas s e – s kab t af de studeren de selv.

AUTOSPORT - NR. 3

om projektet og mulighederne i universitetsregi. Derudover har vi også drøftet mulighederne for, at vi i DASU kunne trække på Formula Student-deltagernes faglige viden i forhold til beregninger og vurdering af tekniske og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Det kunne være i form af konkrete spørgsmål eller større projektopgaver til universiteternes projektbanker.” For Emil Hjermitslev og Christoffer Danst er der ingen tvivl om, at de ser deltagelsen i Formula Student-projektet som meget værdifuld for deres senere erhvervskarriere, selv om de ikke ligefrem regner med at få job indenfor bilsportens verden. ”Hvis der er nogen, som vil

have én ind, så vil man da ikke klage, men det har ikke været mit direkte mål,” siger Christoffer Danst. ”Kulfiberarbejde er ret spændende, og jeg har også nogle tanker i gang med et speciale indenfor det.” ”Jeg drømmer heller ikke om et job indenfor motorsport,” tilføjer Emil Hjermitslev, ”men der er jo mange elementer, man laver ved sådan en bil, som kan perspektiveres til andre ting. Det giver nogen egenskaber, man kan bruge i andre virksomheder.” ”Men vores forrige holdkaptajn tog til England, blev race engineer og arbejder nu for McLaren i deres GT-afdeling. Så hvis man vil, kan man,” slår Christoffer Danst fast.

”Jeg er official”

M ORT E N A L ST R U P . JO K U M T ORD L A R S E N .

NÅR DER ER LØB I MINI RALLY SYD-TURNERINGEN, ER DET VIVI BYRNEL FRA GRINDSTED MOTOR KLUB, SOM VARETAGER SEKRETARIATSFUNKTIONEN.

H v or d a n b le v d u o f f icial? ” I 1 9 8 4 b lev jeg ud d annet løbsleder til min irally. Der h a vde jeg s elv kør t i t i år , og så var jeg med i f orskellige l ø b, o g d a A r ne (P agh, r ed .) og jeg f lyttede sammen , var de t n o k m ed én løb s led er i h uset, og det blev så h am.”

H v a d kr æve r d et ? ” V i h a r et r igt ig fint s y s t em, n år an meldelsern e kommer i n d. S å gæld er d et t e om at f å lavet en deltagerliste og e n s t a r t lis t e, og s å hav e forberedt de tin g, vi skal checke ve d s t ar t b or d et . Det kr æv er ikke det h elt store.”

H v a d b e s t å r d ine o p ga ver i? ” På dagen s kal v i hav e folk sen dt af sted og f å de oplysn i n g e r , v i s kal b r uge. Det e r desvæ rre sådan , at h vis de én g a n g har ud fy ld t m angelfuldt i DASU’s system, kan vi ikke r e t t e op p å d et . Hv er enes te gan g skal vi h ave udf yldt de t i n g på p ap ir , s å ogs å b er egn in gen har de rigtige oplysn i n g e r . A nd enkør er en kan også væ re n y. Bagef ter skal vi u dl e ve r e v ognb ogen, og er n ogen udgået, skal vi måske h a ve ud fy ld t for s ikr ings p apirer.”

H v a d e r d et b e d s t e ved at væ re offic ial? ” M a n sp ar er p enge p å ikke selv at væ re aktiv. Det er de j l i g t at m ød e alle d em , man ken der. Vi bruger meget t i d på d et , m en d et er fed t , n år det lykkes, og f olk er g l a de og har en god d ag.”

H v i l k e nega t ive o p le ve l ser h ar du h aft s om o f f icia l? ” J e g s ynes ikke, at jeg har h af t n ogen , men n år deltagern e k o mm e r i m ål, og d er er s ket n oget f or dem, som kan køre de m h e lt op , kan m an god t f å en skideballe. Men det tager j e g ba r e s om d et er .”

F ø l e r d u, a t d e a kt ive v æ rdsæ t t er dit a r be j de s o m o f f icia l? ” J a , de er p ænt op m ær ks omme på, at hvis vi ikke gør det, vi s k a l , er d er ikke noget løb.”

H v or d a n kunne d e t b live n emmere for dig a t u d f ø r e d it a r b ejd e? ” E f t e r h ånd en har v i fået udviklet n ogle EDB- systemer, de r g ø r d et nem t . F or m ange år siden n år vi samlede r u t e bøger , gik v i r und t om et bord og samlede alle disse s i de r . Nu kom m er d e jo s amlet f ra trykkeren . Der er stadig n o g e t m anuelt ar b ejd e, m e n jeg tror ikke, at der er så m e g e t m er e, d er kan op t imeres.” NR. 3 - AUTOSPORT

Å G E K ES ELER K IRK ET ERP. ÅG E K ES ELER K IRK ET ERP.

L o n e o g L ar s Niels en m ed hv e r de r e s s por t s r ekv is it . Eft er Lars N i e l s e n s s kift e t il cr os s kar t x t re me e r s t or d r ift s for d elene på væ rk s t e d et r øget fløjt en.

Offroad-bilbyggeren holder en superhurtig pause

”

ka’ kyer lig’ så towle I wil – mæn I ska’ dælme hows a snublkys o hued” formanede far Niels Nielsen sine fire sønner med et glimt i øjet. På gården i Hammer ved Tørring fik sønnerne inklusive Henrik og Lars næsten ubegrænsede muligheder for at boltre sig i markrace på både motocrosser og i bil. Lars Nielsen husker tilbage: ”Jeg fik min allerførste motocrosser som syvårig, men vi måtte fjerne sædet for at jeg

AUTOSPORT - NR. 3

kunne nå pedalerne! Jeg fik således tidligt interesse for mekanik og kom senere i lære som smed.” Interessen for offroadbanesport spirede så småt, idet Lars – og ægteviven Lone – flere gange var ude at kikke på storebror Henriks udfoldelser i autocross: ”I 1999 fik jeg debut i folkerace, og dette bevirkede fem spændende sæsoner med intens race samt opbygning af mange folkerace-biler. En enkelt vinter byggede vi ni på

værkstedet i Tørring. Jeg har ikke tal på de opbyggede racere, som jeg har skruet i, men det ligger vel mellem 40 og 50.” Lone Nielsen har også masser af offroad-benzin i blodet: ”Jeg har aldrig følt mig som en motorsports-enke. Jeg observerede jo hurtigt, at Lars stortrivedes med skrueriet, og jeg var naturligvis altid med ude og heppe ved motorløbene. Og i 2007 tog Lars virkelig fusen på mig, da jeg fik en folkeracer til Klasse 2 i julegave.”

EN STOR JULEGAVE MERE

I mellemtiden var Lars Nielsen skiftet til rallycross: ”2008 blev et hektisk motorsportsår for os, for folkerace og rallycross afvikles normalt ikke ved det samme arrangement. Næsten hver eneste weekend fra april til september var vi derfor afsted til offroad-race. I 2008 fik Lone derfor en rallycross-bil – en Peugeot 306 GTI – i julegave.” ”I folkerace mistede jeg lidt for mange racere i auktionerne. Derfor skiftede jeg i 2005 til

rallycross. Bacillen med at fremtrylle en offroad-racer ud af en gadebil var dog fuldt intakt. Til eget brug har jeg haft Toyota Corolla, Nissan Sunny, Nissan Micra, tre Peugeot 206’er og Peugeot 306 GTI.” Racerne er blevet bygget med henblik på en hel sæson uden tekniske problemer eller udfordringer: ”Jeg har med vilje valgt holdbarhed frem for hestekræfter, hvad angår tuning af motorerne. Mit grundprincip som kører har altid været, at offroad-race skal foregå på et overkommeligt budget. Samtidig har jeg altid hyldet princippet, at man ikke skal køre motorløb for lånte penge. Derfor har vi også haft friheden til at skippe sæson-slutspurten, såfremt årets løbsbudget var brugt op.”

Lone Nielsen kørte tre sæsoner i rallycross: ”Lars havde ingen problemer med at holde begge racere kampklare. Samtidig fik han øjnene op for, at der var nogle økonomiske fordele ved at holde sig til samme bilmærke, fordi det blev noget billigere i reservedele. Jeg tabte desværre selv motivationen efter et voldsomt uheld på Ring Djursland og tog derfor en pause fra offroad-baneløb som aktiv bag rattet.” SUCCESFULDT COMEBACK

Til daglig er Lone Nielsen sekretær i en fysioterapeut-klinik: ”De andre synes, at det er sejt med mit motorløb, men har ellers ikke interesse for motorsport. Situationen vender måske, når jeg får mulighed for en firma-rystesammentur på

en karting-bane. Jeg skal dog smugtræne lidt først, for det ville være lidt surt at blive kørt agterud af sine arbejdskolleger!” ”Op gennem tierne kørte jeg enkelte folkeraceløb, og efterhånden fik jeg bearbejdet oplevelserne med uheldet. I 2017 vendte jeg derfor tilbage til DM-serien i Ladies Cup. Slutresultatet blev bronze, som jeg i 2018 forbedrede til DMguld.” Motorsportsfestivalen 2018 på Ørnedalsbanen blev en ny milepæl i motorsporten for Lars Nielsen: ”Jeg fik mulighed for at køre en hel løbsweekend i crosskart xtreme, og så var jeg totalt solgt til hurtigt race i muldvarpehøjde. Mine rallycross-biler blev derfor solgt, hvorefter jeg investerede i en fabriksny Semog-racer fra Por-

tugal. For første gang overhovedet skulle jeg ikke selv opbygge konkurrence-materiellet, men kunne blot fylde brændstof på og dreje startnøglen. Ved kraftige skrue-abstinenser trisser jeg derfor over til konens folkeracer og giver den en overhaling” ”Jeg må konstatere, at skiftet til crosskart burde være foregået noget før. Xtreme byder på virkelig intenst motorløb. Man får virkelig et adrenalin-kick, når hestekræfterne bliver sluppet løs på startstregen, og man stryger af sted – næsten som skudt ud af en raket! Jeg kan kun anbefale oplevelsen til andre kørere i rally og rallycross, for det er virkelig en fed oplevelse at køre race med baghjulstræk…” NR. 3 - AUTOSPORT

FOTO: MORTEN ALSTRUP

27. juli

Karting - Thy Karting Center - TMS - KCN-løb

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet DASU-klubbernes kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

Juni

20. JULI

29. JUNI

25.-27. JULI

Rallysprint - Gammelrand - KOMO - KOMO Rallysprint

Offroad - Skærbæk - MSS Karting - Korsør Gokartbane - KKK - Åbent løb Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - Åbent løb Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK - Historisk Rally - Esbjerg - GMK - Sydjysk Rally - DM-løb Streetrace - Kalundborg - DRDK - DM-løb

Offroad - Ørnedalsbanen - FSAS - Motorsportsfestival DM-løb

August

29.-30. JUNI

Offroad - Korskrobanen - EMSA - DM-løb MRC-offroad - Bjæverskov - SOS - DM-løb Dragracing - Thisted Lufthavn - DCD - Thisted Open 2 - DM-løb Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - Åbent løb Klubrally - Hjørring - HAK - Hosbond Klubrally - JFM-løb

Juli

Asfalt - Bellahøj Park - ASKH - Copenhagen Historic Grand Prix - Moderne/historisk

3. AUGUST

Offroad - Lundsgårdsbanen - BMS - BM-løb Klubrally - Mors - MMS - Jysk Fynsk Fejde - JFM-løb Klubrally - Frederikssund - VAS - SM-løb

3.-4. AUGUST

6.-7. JULI

Drifting - Sturup Raceway (S) - MSS

7.-13. JULI

AUTOSPORT - NR. 3

Karting - Rødby Karting Ring - RGKK - SM-løb Karting - Korsør Gokartbane - KKK - DRMC-løb MRC-offroad - Skive - RCCS - DM-løb

18. AUGUST

Orienteringsløb - Nordvestsjælland - HAMO - SM-løb

19. AUGUST

Orienteringsløb - Bjerringbro - BOAS - August-løbet MjT-løb

23.-24. AUGUST

Offroad - Ørnedalsbanen - FSAS - DM-løb Asfalt - Padborg Park - MSS - Night Race - Moderne/ historisk

24. AUGUST

Offroad - Lundsgårdsbanen - BMS - BM-løb Hill climb - Silkeborg - HMS - Silkeborg Classic Sprint KM-løb Klubrallykursus - Silkeborg - HMS Orienteringsløb - Thisted - TMS - TMC-løbet - DM- og JFM-løb

24.-25. AUGUST

MRC-el - Ålestokbanen - NMRC - DM-løb Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - DM- og DSK-løb Rallysprint - Avedøre Holme - BMC - YM-løb

9.-11. AUGUST

29. AUGUST

Klubrallykursus - Aabenraa - MSS – Torsdagsrally

Offroad - Skærbæk - MSS Karting - Løvelbanen - VMKA - KCN-løb Hill climb / klubrallykursus - Vejle - HMS - Munkebjerg Sprint - KM-løb Rallysprint - Randers - RAS - YM-løb Klubrally light - Gislinge - HAMO - Gislinge-løbet - VSMløb

FOTO: MICHAEL EISENBERG

Rallysprint - Fårvang - KOM - Rallyshow

17.-18. AUGUST

10. AUGUST

FOTO: ALLAN CHRISTIANSEN

9. august

Offroad - Løvelbanen - VMKA - DM-løb Klubrally light - Stevns - SM - Kalkprøver Pålidelighedsløb - Lemvig - LOMS - FDM DASU Classic Lemvig - FDM-løb

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - Rotax Nordisk Mesterskab Streetrace - Thisted Lufthavn - DCD - Thisted Open 3 Offroad - Nysumbanen - MNJ - DM-løb

Karting - Klippan (S) - ASKH - Træningslejr

2.-4. AUGUST

17. AUGUST

10.-11. AUGUST

MRC-brændstof - Hillerød - HRCR - DM-løb Dragracing - Thisted Lufthavn - DCD - Thisted Open 2 & 3 - DM-løb Karting - Fyns Karting Center - SKK - DSK Academy Klubrallykursus - Holeby - NFMS Karting-indendørs - GoKarting - BGK - KM-løb

15. AUGUST

Klubrallykursus - Årslev - KDAK/F - Torsdagsrally Klubrallykursus - Randers - RAS

11. august

Hill climb - Vejle - HMS - Munkebjerg Hill Climb - KM-løb

Yokohama BluEarth AE-50 og ES32 er godkendt til brug i Klubrally klasse 1, 3 og 5 www.yokohama.dk

- for en bĂŚredygtig verden Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk

K3 Rib Protector

Track KG-3

895,-

335,-

Gamma KB-4

675,NYHED

Godkendt

Brandhæmmende bildragt

R506

STARTPAKKEfra Alle Priser er Incl Moms

4695,-

2395,-

Ildsluknings anlæg AFFF

RollCage

2595,Snap Off Ratnav

1390,-

AIR PRO RJ-5i

4995,-

AIR PRO RF-5W

Husk vi servicere Brandslukkere

Leverandør til Motorsporten siden 1967

CLUB X-1 850,-

4295,-

Godkendt Sæde fra

1695,-

Alle Priser er Incl Moms