Autosport 5-2019 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT NR. 5 - 2019

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Bilsport på den gammeldags facon

Lars Hjorth er til en Triumph TR4A fra 1966 og lader sin søn Simon bruge Halda-triptæller, køretidstabel og stopur.

Bestil d in rejsefor sikring på

44 20 2

0 90

Ferie forude? Uanset om du vil fange årets sidste sol eller sætte hak ved endnu en storby, så dækker Trygs årsrejseforsikring. På alle rejser. Året rundt. Og med DASUs aftale med Tryg kan du få ekstra lave priser på dine forsikringer Med Trygs årsrejseforsikring kan du fx få: • Mulighed for betaling på privathospital • Erstatning for ødelagte rejsedøgn, hvis du bliver syg • Dansk alarmcentral døgnet rundt • Erstatning ved forsinket bagage Læs mere på tryg.dk/partner/dasu.

LEDER

Jamen, det er forbudt! Jamen, det er forbudt! Hvis ikke det er forbudt, så burde det være det. Det synes jeg at have hørt mange gange gennem de sidste to år. Jeg er helt enig, hvis det drejer om, at vi er på kanten med sikkerheden omkring vores arrangementer. Hvilket heldigvis meget sjældent sker. Men jeg er ikke enig, når det gælder udvikling og fremme af vores sport. Oftest føles det som om, at vi laver regler for reglernes skyld. Eller for at sige det rent ud: For at sikre os, at dem med de gode ideer ikke kommer for godt i gang. Hvad er det, der skaber udvikling i dansk motorsport? Det er sjældent toppen af organisationen, der succesfuldt skaber udvikling. Nej, udviklingen kommer oftest fra enten klubberne og deres medlemmer eller fra kommercielle partnere via promotorkontrakter. Derfor må vi i DASU, bestyrelse og sportsudvalg, have tillid til, at klubberne har viljen og evnerne til at fremme dansk motorsport. Det er vores opgave – gennem samarbejde og åbenhed – at give klubberne det bedst mulige grundlag for netop at fremme og udvikle sporten. Her må klubberne så også selv hjælpe lidt til. Det kan ikke nytte noget, at man – lige så snart en anden klub får en ide – absolut skal skyde den ned. Klubberne er også nødt til at have tillid til, at det, en anden klub prøver af, kan blive den

næste gode idé, alle vores medlemmer gerne vil deltage i. Om det er samarbejde eller konkurrence klubberne imellem, så skal denne energi bruges til at drive sporten fremad. Ikke at forhindre udvikling. Er klubberne så stærke nok til at drive udviklingen? Ja, selvfølgelig har vi klubber, der er det. Men jeg kan også godt blive lidt bekymret en gang i mellem. Vi er vel ramt af det samme, som mange andre organisationer i Foreningsdanmark? Det kan nemlig være ualmindeligt svært at finde og tiltrække frivillige. I hvert tilfælde til klubbestyrelser. Jeg diskuterer ofte dette med klubfolk, når jeg er på arrangementsbesøg, og der er helt klart en vilje til at få genstartet de klubber, der har været sat lidt på pause i en periode. Derfor har vi ved at ændre på opgaverne i DASU’s sekretariat frigjort arbejdskraft til at hjælpe med klubudvikling. Vores udviklingskonsulent er allerede i gang med at hjælpe klubber med at gennemføre medlemsundersøgelser og facilitere udarbejdelse af klubstrategier. Der bliver nok at se til hen over vinteren. Sæsonen lakker mod enden for langt de fleste af vores sportsgrene. Vejret bliver koldere og det regner mere. Det er godt at se, at vores frivillige og officials tilpasser sig og får afviklet gode motorløb, selv når vejret driller. Tak til jer. Men det er også godt at opleve de nye tiltag. Hvis du bladrer om på side 50, vil du på kalenderen se stribevis af e-sport-arrangementer i vinterhalvåret. Det er et godt eksempel på at drive vores fælles sport videre. Også tak til jer, der står bag.

Henrik Møller-Nielsen Formand

PÅ FORSIDEN:

Lars og Simon Hjorth i deres Triumph på en snoet bivej (foto: Michael Eisenberg).

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2019 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets sidste planlagte udgivelsesdato i 2019 er 13. december 2019 (#6). Ansvarshavende redaktør Bo Skovfoged Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 31 10 19 76, bos@dasu.dk Skribenter og fotografer Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 31 13 65 65. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk Morten Nørgaard (dragracing) dobbeltmorten@gmail.com Layout HJ Grafisk. hjgrafisk1@gmail.com

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

NR. 5 - AUTOSPORT

INDHOLD I FARTEN Stort og småt omkring bilsporten

10-14

KARTING Ung generation med hang til fortiden

16-17

KARTNG En lærerig dag for børn og voksne

18-19

DOPING Check din medicin og dine kosttilskud

RALLY Flerdobbelt mester vil guide næste generation videre

30-32

HISTORISK Foretrækker bilsporten på den gammeldags måde

34-35

DASU En støjmålers oplevelser og udfordringer

ASFALTBANE Fra aktiv kører til teamchef og reglementsrytter

38-39

ASFALTBANE Jagter international succes 36 år efter karriereafslutning

44-46

ASFALTBANE Når forskellen ikke kan ses med det blotte øje

48-49

DASU Hvad sker der de næste to måneder?

RALLY

6-8

Gammel kærlighed ruster ikke

FOTO: JOKUM TORD LARSEN

AUTOSPORT - NR. 5

DRAGRACING

FOTO: MORTEN NØRGAARD

Fra official til aktiv

22-23 OFFROAD

Brødrepar bag ny klasse med succes

FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP

26-27

ASFALTBANE

Kan en danskbygget racerbil være grøn?

FOTO: IB TREBBIEN

40-42

NR. 5 - AUTOSPORT

“

MORTEN ALSTRUP.

AUTOSPORT - NR. 5

JO K U M T ORD L A RSE N.

@SA RA L L Y SP ORT

“

RENT KONKURRENCEMÆSSIGT KUNNE DET VÆRE SJOVT AT KØRE I R2 OG SE, OM JEG KAN FØLGE MED. OMVENDT ER DET EKSTREMT NEMT AT KØRE EN MITSUBISHI, NÅR MAN HAR KØRT I DEN I SÅ MANGE ÅR.

”Konkurrencegenet trækker stadig i mig” D

er var sikkert mange, som tænkte, at årets Rally Kjellerup ville blive hans sidste løb. Et dramatisk crash med afrevne hjul og utallige buler satte en stopper for Steen Andersen og Henrik Dernoffs deltagelse i årets anden afdeling af AutoPlus Dansk Super Rally. Men små fire måneder senere var de klar igen til årets femte afdeling, Rally Roskilde. Hvad er det egentlig, der får Steen Andersen til at blive ved her 30 år efter, at han tog det første af sine tre Danmarksmesterskaber? ”Det spørger jeg også mig selv om,” siger den 58-årige veteran og småler. ”Specielt efter DM2. Hvorfor gider du dette her?” ”Men jeg har nogle fantastiske drenge i teamet, som bakker mig op, men så trækker konkurrencegenet stadig i mig. Ambitionen om at være først og

være bedst er nok det, der motiverer mig mest. Men sådan er det nok hele vejen igennem. Til hverdag driver jeg et værksted, men jeg sidder ofte begravet i papirer på mit kontor, men de andre på værkstedet ved, at når de spørger mig om noget, så får de også svar fra en, som godt selv kan løse opgaven.” Men selv om såvel lyst som konkurrencegen er intakt, indrømmer Steen Andersen, at han er blevet mere kritisk med hensyn til, hvilke rallyer han starter i. ”Jeg synes stadig, at det er sjovt, men det skal også være nogle gode løb,” slår han fast. ”Det er også årsagen til, at der har været sæsoner, hvor jeg stort set har holdt mig væk fra de danske rallyer. I 2017 kørte jeg en række løb med masser af fede hastighedsprøver i Holland, hvor jeg som kører

rigtig blev udfordret. Det var nogle halvlange løb, hvor man virkelig skulle holde tungen lige i munden.” ”Jeg valgte de hollandske til, for når jeg i den periode startede i danske løb, blev jeg hurtigt skuffet.” DEN GAMLE SKOLE

Med en debut i sporten i starten af firserne er det en rallykører af den gamle skole, som taler. Minderne om en 74 kilometer lang hastighedsprøve i tæt tåge i det militære øvelsesterræn i Borris står stadig klart og tydeligt. ”Rally Roskilde var et sjovt og udfordrende løb, men jeg synes, at det er mærkeligt, at vi herhjemme kører kortere og kortere løb, for der er kommet flere og flere penge mellem hænderne på danskerne,” siger Steen Andersen. ”Dengang jeg

startede, vendte man hver en mønt for at finde pengene til at komme ud at køre et rally, men man kørte alligevel lange løb. Lysten er der åbenbart ikke i dag.” Efter at have kørt importørstøttede biler fra først Mazda og siden Ford har Steen Andersen i mere end ti år siddet bag rattet af forskellige evolutionsudgaver af den firhjulstrukne Mitsubishis Lancer-model. Det skyldes en kombination af økonomi og oplevelser. ”Når jeg kommer hjem efter Rally Roskilde, hvor der er fem R5-biler og en WRC-bil til start, går der lidt Joachim von And i mig. Det er flot med de store felter, vi har nu, men det er forkert, at man skal satse mange penge for at have en konkurrencedygtig bil, og jeg er nok bare for nærig til at NR. 5 - AUTOSPORT

Figh t e r, u nde rdog og pu b l ik u msf av orit e r nog l e af de ord, man k a n h æf t e på St e e n A nde rse n – og de t gør ra l l ypu b l ik u m f ort sat .

købe mig en R5’er,” siger Steen Andersen. ”Jeg synes, at det ville være sjovere, hvis vi kørte i nogle biler, der er væsentligt billigere, for der er ikke nogen grund til, at det skal være så dyrt.” ”Da jeg kørte mange løb i Holland i 2017, var der 25 Mitsubishier og stort set ingen R5’ere. Det var sjovt, for hvis du vandt der, vidste du, at du var den bedste. Herhjemme ved du ikke, hvor du er henne.” MÅ YDE NOGET EKSTRA

I år har den såkaldte klasse 4 for tunede tohjulstrækkere med blandt andet R2-bilerne været den deltagermæssigt største klasse i de fleste danske rallyer. Mere end 20 mandskaber har

været til start. Var det ikke en overvejelse værd? ”Nja…” siger Steen Andersen og tænker længe. ”Jeg ved ikke, om jeg kunne hidse mig op til det. Økonomien i en R2 og Mitsubshien er den samme, og så er det altså sjovere at køre i Mitsubishien.” ”Rent konkurrencemæssigt kunne det være sjovt at køre i R2 og se, om jeg kan følge med. Omvendt er det ekstremt nemt at køre en Mitsubishi, når man har kørt i den i så mange år. Jeg har da overvejet det.” Sønnen Thomas er også aktiv i rallysporten. Netop i en R2-racer. Kunne senior ikke finde på at lægge hjelmen på hylden og bare være teamchef for junior?

”Det kunne jeg måske nok,” siger han, ”men jeg ville nok stadig have Mitsubishien stående og så lufte den. Jeg kunne jo her i sommer se, hvor meget jeg havde haft lyst til at køre alligevel.” ”Selvfølgelig er man med de nye Skoda R5’ere skudt lysår tilbage i feltet, og jeg må yde noget ekstra, og det kostede jo buler i DM2. Man er jo derude, hvor der en risiko for, at man kører af, og det skete så i DM2.” Flyveturen under Rally

Den lign ede noge t t il me t al pre sse n, da t e ame t s me k anik e re f ik trukket de n st æk k e de M it su b ish i v æk f ra å st e de t , me n skadern e v a r re l at iv t b e grænse de .

AUTOSPORT - NR. 5

Kjellerup virkede voldsom for tilskuerne på hastighedsprøven og senere tv-seerne. I kontrast til, hvad der skete inde i bilen. ”Bilen lettede omkring en halv meter, hang lige i luften, og så gik den pludselig til den ene side og landede på det ene forhjul,” husker Steen Andersen. ”Vi landede med fuld drev på bilen, og det var lige før, jeg fik rettet op, så vi kunne fortsætte. Det var ikke andet end 10 cm, der skulle til, men den fik fat i et træ. Det føltes ikke særlig vildt inde i bilen. Jeg kikkede i bakspejlet og håbede, at vi ikke ramte noget baglæns. Bilen var også parkeret pænt inde i siden, da vi var færdige. Jeg parkerede egentlig ikke, for jeg havde ikke styr på noget som helst. Steen, vi holder den gale vej, sagde min co-driver Henrik. Jeg tror hellere, at vi skal se at komme ud, for vi holder vist i vejen, var mit svar.” ”Jeg har haft en afkørsel med en Ford Cosworth, hvor vi trillede forlæns på en mark. Den var vildere, for den var smadret totalt. Her skulle der fire nye skærme og fire nye døre til, for tag, for- og bagklap fejlede ikke noget, og meget fra hjulophængene var intakt.” Men tanken om at stoppe? Var der den der ikke? ”Ja, det strejfede mig da lidt,” indrømmer Steen Andersen. ”Men du ved. Konkurrencegenet.”

147

RALLY

FOTO: JEPPE SCHURMANN

DET STORE TAL

var det antal forskellige co-drivere, som deltog i de fem danske afdelinger af AutoPlus Dansk Super Rally, som Kjellerup og Omegns Motorklub, Grindsted Motor Klub, Slagelse Auto Sport, ASK Hedeland og KDAK Sport Fyn arrangerede. Antallet af førstekørere var 135.

Co-driver dansk ambassadør for nyt tøjmærke

i ved det godt. Rundt omkring findes der masser af fartglade kvinder, som er aktive i bil- og motorsporten på mange forskellige måder, og de har nu fået en ny måde at vise deres passion for sporten. ”Monika Graber er en co-driver fra Østrig, som jeg har mødt gennem de mange udenlandske rallyer, jeg har deltaget i,” fortæller Jeannette Kvick. ”Monika er også grafisk designer, og hun har besluttet sig for at skabe et nyt tøjmærke,

KARTING

En dansker i VM-finalen

FOTO: PHILIPPE KALMÈS

Wheel Sisters, der skal vise, at race og rally ikke bare er forbeholdt drenge og mænd, men at vi kvinder også kan være med. Det er lige min filosofi, så derfor har jeg valgt at blive en af de godt 30 søstre, der er ambassadører for mærket.” Wheel Sisters omfatter fritidsbeklædning som T-shirts, hættetrøjer, veste og caps. Alstrup

AUTOSPORT - NR. 5

Ib Møller Jensen 1946-2019

b Møller Jensen fra Motorklubben Borup og Omegn er gået bort. Gennem 58 år i motorsporten var han en yderst flittig deltager med over 1.400 starter – med hovedvægt på bilorientering. Herved blev to hele år af hans vågne timer anvendt til at køre motorløb – eller til og fra arrangementerne. Ib Møller Jensen var kendt for sin altid positive indgangsvinkel til bilorientering. Han havde naturligt nogle konstruktive holdninger til tingenes tilstand, men formåede gennem alle årene at aflevere dem med ja-hatten på. Autosport bragte et portræt af Ib Møller Jensen i Autosport #4 / 2017. Kirketerp

lahärmä-banen i det vestlige Finland dannede i starten af september rammen om VM i karting i OK- og OK Junior-klasserne. Som den eneste dansker nåede Conrad Laursen finalen i juniorklassen, hvor han sluttede som nummer 16 blandt de 34 finalister. Den anden dansker i feltet – Jonathan Weywadt – var efter en placering som nummer 40 blandt de 113 OK Junior-kørere efter kvalifikationsheatene tæt på at gøre Conrad Laursen følge. Der var 91 startende i OK, og her manglede Sebastian Øgaard sølle to point i at komme i finalen. Han sluttede som nummer 35, mens Sebastian Gravlund blev nummer 83. Alstrup

FOTO: DIS

4X4

hovedsædet for den danske ingeniørvirksomhed DIS mødes en række af firmaets ingeniører på tværs af specialer hver onsdag aften på frivillig basis. I en række år har de arbejdet på at bygge en helt speciel racerbil. ”Vores målsætning er kort og godt at bygge en racerbil, der kan være hurtigst af alle på dels testbanen fra Top Gear-programmet, dels på Nürburgrings Nordschleife,” fortæller Benjamin Juul Abildgaard. Og de danske ingeniører har – nærmest bevidst – valgt at give sig selv en række tekniske udfordringer. Således er

slicksdæk bandlyst i projektet, for racerbilen skal køre på mønstrede gadedæk. Den oprindelige kravspecifikation for DIS1-raceren fortalte om tre sæder (så bilen også kunne anvendes til velgørenhedskørslen ved Sports Car Event), firhjulstræk og et vægteffektforhold på mindst en hestekraft pr. kilo. Ingeniørerne har valgt at gå hybridvejen. ”Hvert hjul trækkes af en elmotor fra Emrax, som har specialiseret sig i at lave elmotorer til lette fly. Bilen har en batteripakke på 936 celler, som vi i DIS

har udviklet, men får produceret af eksterne producenter, og bilen får en turboladet Hayabusamotor på 300 hk, som skal levere strømmen,” forklarer Jannik Wind Gotthardsen. ”Vi spiller ikke på samme bane som de andre sportsvogne, for vi følger ikke de faste regler.” Ingeniørgruppen har bygget en foreløbig stålrørramme, der indgår i udviklingsarbejdet, hvor man kun løst har kastet sig over opgaven med karrosseridelen. Her har man aktuelt et CFDbaseret design. Alstrup

FOTO: TIM HEARN

ASFALTBANE

et var ikke kun Donald Trump, Mette Frederiksen og Kim Kielsen, som satte Grønland på alles læber i august. Øen blev i selvsamme måned også præsenteret som vært for sit første racerløb. ”Gennem den sidste tid har jeg samarbejdet med initiativtagerne for at få verdens første offroad racerløb Extreme E-serien til Grønland, hvor det bliver den første internationale motorsportsserie, der nogensinde er afholdt i Grønland,” siger MF’er og medlem af DASU’s bestyrelse, Brigitte Klintskov Jerkel. ”Extreme E er en helt ny løbsserie, hvor eldrevne SUV’er skal konkurrere i ekstreme og ufremkommelige omgivelser rundt om i verden, hvor klimaforandringer og miljøproblemer har sat deres aftryk. Udover Grønland er områder som Himalayabjergene, Sahara, Amazonas og en af øerne i Det indiske Ocean også med.” Det grønlandske Extreme E-løb skal finde sted ved Russellgletsjeren nær Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). Det var også her, at den grønlandske naalakkersuisoq (minister) for erhverv, energi og forskning, Jess Svane, præsenterede planerne sammen med Alejandro Agag, der er idémanden bag Extreme E-løbene, ligesom han står for den verdensomspændende Formel E-serie. ”Jeg er meget glad for, at Extreme E-serien kommer til Grønland i 2021,” siger Jess Svane. ”Det understreger, at Grønland ikke blot er et flot rejsemål for naturelskere og eventyrer, men også er et sted med en lys fremtid for forretningsudvikling.” Alstrup

ASFALTBANE

FOTO: EXTREME E

Racerløb i Grønland

Vil være hurtigst på Nordschleife

Nicklas Nielsen sejrede i VM-debut

icklas Nielsen er et af de seneste danske medlemmer af feltet i FIA World Endurance Championship, og han fik en fantastisk VM-debut. Sammen med de to franskmænd Francois Perrodo og Emmanuel Collard kørte han AF Corses Ferrari 488 GTE Evo til sejr i det 4-timersløb, som indledte 2019/20-sæsonen på Silverstone.

Trioen var en omgang foran nærmeste konkurrent, Aston Martin Racing. Med sejren er Nicklas Nielsen blevet det niende medlem af en meget eksklusiv klub. Nemlig klubben af danske løbsvindere i FIA World Endurance Championship. De øvrige medlemmer af klubben er Michael Christensen

(5 GTE Pro-sejre), David Heinemeier Hansson (6 GTE Am- og 1 LMP2-sejr), Tom Kristensen (4 LMP1-sejre), Christoffer Nygaard (5 GTE Am-sejre), Kristian Poulsen (7 GTE Am-sejre), Allan Simonsen (1 GTE Am-sejr), Marco Sørensen (5 GTE Pro-sejre) og Nicki Thiim (5 GTE Am- og 5 GTE Pro-sejre). Alstrup NR. 5 - AUTOSPORT

DASU

I FARTEN

år det første FIA Motor Sport Games løber af stablen den 1.-3. november på Vallelunga-banen ved Rom, sker det med syv danske repræsentanter i fem af de seks kategorier, der alle tæller til den samlede turnering. ”Det er et spændende initiativ og et godt udstillingsvindue for deltagerne i et officielt FIA-arrangement og på tværs af så forskellige motorsportsdiscipliner, og vi håber naturligvis på flere dage med underholdning for alle pengene,” siger DASUs sportschef Bo Baltzer Nielsen ”Vi er utroligt glade for at være del af den

første udgave af FIA Motor Sport Games og håber, det vil blive en succes for vores danske atleter. Vi tror, det bliver en god mulighed for vores kørere at vise deres talent, og vi kan ikke vente med at heppe på dem,” siger DASUs formand Henrik Møller-Nielsen. I GT Cup deltagere de to tidligere Le Mans-deltagere Christina Nielsen og Jens Reno Møller i sidstnævntes Honda NSX GT3, mens Malthe Jakobsen skal forsvare de danske farver i F4 Cup. Drifting Cup-deltageren bliver Dennis Hansen i sin Nissan Silvia med mere end 900 hk, mens vinderen af den danske DASU

AUTOSPORT - NR. 5

I GTE-klassen i European Le Mans Series blev Nicklas Nielsen sammen med teamkammeraterne Alessandro Pier Guidi og Fabien Lavergne med i Luzich Racings Ferrari 488 GTE Evo mestre, mens Jens Møller i sin comebacksæson som GT-kører vandt Blancpain GT Sports Club i Reno Racings Honda NSX. Efterårets femte danske titel sikrede Lasse Sørensen med den samlede sejr i Elite 2-klassen i NASCAR Whelen Euro Series. Alstrup

Cup i Gran Turismo-spillet til PlayStation 4, Ian Andersen, er med i Digital Cup. I Karting Slalom Cup, der er en særlig kartingdisciplin indenfor FIA, deltager Jonas Jakobsen og Sarah Kronborg Madsen, der udmærkede sig, da deres klasse deltog i DASUs skoleprojekt Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet. ”Næsten alle deltagerne er godt kendte i både dansk og international motorsport, mens vi har valgt at give vinderne fra vores skoleprojekt en ekstra oplevelse på baggrund af deres indsats i skoleprojektet,” siger Mikkel Bøyesen, der er ansvarlig for DASUs skoleprojekt. Skovfoged

ASFALTBANE

de første efterårsmåneder har fem danske kørere sikret sig internationale titler. På Zandvoort lykkedes det Christian Olsen at genvinde FIA Europa Cuppen for historiske Formel 3-racere, mens Frederik Vesti allerede inden sæsonafslutningen på Monza havde sikret sig den første udgave af Formula Regional European Championship, som køres med spritnye Formel 3-racere. To danske GT-titler er det også blevet til.

FOTO: DEXWET-DF1 RACING

Fem internationale titler til danske kørere

FOTO: MORTEN ALSTRUP

Syv danske repræsentanter i FIA Motor Sport Games

SKAL DIN BIL JUSTERES Skal du have justeret din bil, ny eller gammel? Vil du have ny motorstyring monteret pĂĽ din race, sĂĽ skal du forbi KK-autoteknik - hos os spĂŚnder vi bredt og har erfaring med bĂĽde nyt og gammelt. Vi tilbyder ogsĂĽ hjĂŚlp til udvikling, hvis du har en bil der VNDO EUXJHV WLO UDFH RJ ÂżQGHV GHU LNNH HQ VW\ULQJ GHU PDWFKHU Vn XGYLNOHU YL GHQ Plug an play eller nyt helt fra bunden - vi lĂ¸ser det ! Hold dig ikke tilbage med at spĂ¸rge pĂĽ priser og ideer omkring setup af din bil. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud, og har du kĂ¸bt ny styring hos os, hjĂŚlper vi dig helt i mĂĽl med din projekt. Her er de styringer vi forhandler ...

Og her er dem, vi ogsĂĽ kan hjĂŚlpe med at justere: DTA, EFI, FARTSTRUP, VEMS, EMS, MEGASQUIRT, PECTEL, LINK, MOTEC, VIPEC, OMEX. Er din styring ikke nĂŚvnt her, sĂĽ ring - vi har sikkert set eller hĂ¸rt om den, sĂĽ vi hjĂŚlpe gerne med at fĂĽ den til at kĂ¸re godt.

Stadig landets mest erfarne ECUMaster-forhandler!

Knastvej 3, Oddense, 7860 SpĂ¸ttrup . Tlf. 20 77 69 87 www.kk-autoteknik.dk . facebook: KK Autoteknik

MRC

FOTO: MIKKEL BØYESEN

KARTING

DM-vinderne i skoleprojekt hædret

e samlede vindere i DASUs skoleprojekt Hestekræfter – motorsport på skoleskemaet har nu fået bevis på deres præstationer. Det er 8C – nu 9C – fra Skæring Skole ved Århus, der blev de samlede vindere i konkurrencen blandt de deltagende klasser på tværs af landet. Det

fik klassen og lærerne bevis på, da DASU besøgte skolen igen i oktober. Ved samme lejlighed fik de to hurtigste i kartingdelen af skoleprojektet også overrakt deres fysiske bevis på førstepræmien, deltagelse i FIA Motor Sport Games 2019 i disciplinen Karting Slalom. Her skal Sarah Kronborg

Madsen og Jonas Jakobsen op imod erfarne kartingkørere fra hele verden, dog i en særlig disciplin, hvor det gælder om at manøvre en el-gokart rundt blandt kegler. Netop dette fik de to mulighed for at træne på baner opstillet til lejligheden. Pedersen & Nielsen Automobilforretning, Hessel, KIA, Dino Kart, JI Sport, Dansk Metal og Autobranchen Danmark støtter skoleprojekt-vindernes tur til FIA Motorsport Games 2019. Skovfoged

Bornholms Motor Sport kan vinde 100.000 kroner OFFROAD

AUTOSPORT - NR. 5

”Hvis BMS vinder de 100.000 kroner, skal pengene bruges til hjælp til at bygge et klubhus,” siger klubformand Torben Kofod Larsen. ”Dét har foreningen nemlig aldrig haft, og derfor savner medlemmerne et sted, hvor man kan styrke sammenholdet i klubben, udvikle både de sportslige og sociale aktiviteter og inkludere endnu flere i foreningen.” ”BMS håber, at alle motorsports-kammerater i Danmark vil sende en stemme, når sms-afstemningen går i gang. Konkurrencen afgøres nemlig ved, at den forening, som får flest sms-stemmer, vinder.” Holm Hansen

om nævnt i forrige nummer af Autosport har MRC-udvalget uddelegeret forskellige opgaver til ad hoc-udvalg, og i starten af september kunne et af disse udvalg præsentere resultaterne af sit arbejde i form af dels en indendørsløbskalender, dels et indendørsreglement for 2019/20. ”Løbskalenderen bliver på tre løb, hvor vi får et glædeligt gensyn med Faxe og Omegns Motorklub og Midtsjællands Mini Racing Club i Brøndby som arrangører af DM-løb sammen med Brøndby Racing Club,” fortæller formand for MRC-udvalget, Steen Jeffers. FOM afvikler første afdeling 24. november 2019. Anden afdeling køres i Brøndby 26. januar 2020, mens finalen er lagt i hænderne på Midtsjællands Mini Racing Club den 1. marts 2020. Indendørssæsonen afvikles i de tre 1:10-klasser Modified, Super Stock og Stock, og der køres dels tre kvalifikationsheat – hvoraf to er tællende – og tre finaler, hvor også de to bedste resultater tællende. Alstrup

FOTO: BORNHOLMS MOTOR SPORT

ornholms Motor Sport er i år nomineret til titlen som årets Fantastiske Fællesskab på Bornholm. Den af de fem finalister, som løber af med sejren, vinder 100.000 kr. TV2 Bornholm har været i gang med at producere en kort præsentationsfilm, hvor man vil vise fællesskabet, glæden og kammeratskabet i Bornholms Motor Sport, og i løbet af november vil de fem finalisters præsentationsfilm blive vist på den lokale TV2 kanal, hvorefter en sms-afstemning går i gang. Bornholms Motor Sport har i sin ansøgning til Fantastiske Fællesskaber lagt vægt på den hjælpsomhed og det kammeratskab, der er i klubben.

Indendørssæsonen på plads

• Personbiler • Varevogne • Industrilakering • Skabslåger mv.

Tlf. 51 33 85 35 Bygaden 34 • 4370 Store Merløse www.mkautolakering.dk

298

398

NYHED

368 150

298 150

348 398

www.veterania.dk

398

” H vo rd an s y nes d u, at m otoren træ kker?” spørger An ders Ole E g e ba r t s in nev ø Jes p er , men s N iki allerede h ar kastet sig over de t f ør s t e check af m ot or e n .

LILLEBROR STOREBROR OG SÅ ONKEL ANDERS M O R TEN A LS T RUP .

AUTOSPORT - NR. 5

MORTEN ALSTRUP.

der ikke lader nogen i tvivl om, at han er hovedmanden bag familieprojektet. ”Det var jo disse karter, jeg gik og drømte om, da jeg var et lille barn, men nu er jeg blevet gammel nok til, at man kan finde karterne i laderne rundt omkring. Og så kan jeg selv bestemme over mine penge i dag. I hvert fald dem, konen ikke hører om…” Entusiasmen skyldes primært to ting. Økonomi og store tekniske frihedsgrader. ”Vi er jo vant til, at en racermotor f.eks. skal sendes til England og så kommer retur sammen med en heftig faktura. Her kan du selv renovere din motor,” siger Niki Egebart og kommer med en indrømmelse. ”Men levetiden er nu heller ikke så lang på dem. De kan faktisk kun køre halvanden time på en renovering. Stemplet kører cirka halvanden time. Plejlstangen skal måles ud efter hver tredje time. Pakdåser og lejer skifter man efter behov. Efter tyve minutter har du splittet det hele ad, og så har du et overblik over, hvad du skal, og så samler du det bare igen.” EN SPECIEL ÅND

Det v ar ege n tlig muligh eden f or at n emt at komme u d og t ræne , de r g j orde , a t Je spe r Egeb ar t for alvor f aldt f or sin storebrors f ascin ation f or de g a ml e k a rt e r.

e var aktive i kartingsporten, da de var yngre. Siden fulgte adskillige sæsoner på de danske asfaltbaner, hvor primært Formel Ford-klassen i dens forskellige aftapninger var omdrejningspunktet med flere Danmarksmesterskaber til følge. Men brødreparret Niki og Jesper Egebart er sammen med deres onkel, Anders Ole, nu tilbage i den sport, hvor de i sin tid alle slog deres folder. Men de kører ikke oldboys, men derimod klassisk karting. Eller rettere. Jesper gør, mens Niki og Anders Ole skruer. ”Det var Niki, som fik mig i

gang,” siger Jesper Egebart, der i 2017 kørte sin sidste sæson i moderne racerbiler, da han deltog i OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo. ”Jeg har altid godt kunnet tænke mig en eller anden form for gokart, hvor man bare kunne træne en gang imellem, men Niki har efterhånden fået købt et par gokarter, og så kom jeg med ind i det. Nu har vi et par mere og en masse motorer.” ”Jeg har også selv fået mig et vinterprojekt. Jeg har en kart fra 1985, jeg skal i gang med at sætte i stand. Det er lige så sjovt at finde tingene og finde ud af, hvad det er for noget, som er til

salg. Der er alle mulige grupper på Facebook. Der er mange italienere, og englænderne er gode til at hjælpe os. Jeg er næsten for ung til dette her. Det er mere Nikis generation.” BARNDOMMENS DRØMMEKART

Jesper Egebart er 26 år. Storebror Niki ni år ældre. ”Ved det klassiske løb i Grindsted stod verdensmesteren Colin Brown overfor os i ryttergården, han var en af dem, der var på forsiden af katalogerne fra gokartfabrikanterne, som jeg bladrede i, da jeg var en lille snothvalp,” siger Niki Egebart med en entusiasme,

”Før år 2000 kørte man med 100 kubik luftkølet og fri tuning. Alt var frit, og det er superfedt. Det gør bare, at vi kan prøve 20 forskellige karburatormodeller og forskellige motorer, og frit kan vælge mellem drejeventil eller Reed-ventil. Og så går de jo lige 5.000 omdrejninger mere end alle andre kartingmotorer.” ”Det er super simpelt, men derfor bliver konkurrencen også rigtig hård,” tilføjer 53-årige Anders Ole Egebart. ”Det er lidt ligesom en boksekamp. Det er bare manden, som er afgørende.” ”At køre klassisk karting giver mig først og fremmest masser af god tid sammen med min storebror,” siger Jesper Egebart, der bl.a. har to Danmarksmesterskaber på sit CV. ”Ambitionerne er lave. Vi går typisk efter en top 10-placering, men hvis ottendepladsen er indenfor rækkevidde – eller femtepladsen – så forsøger man nok lige at gøre lidt mere hele tiden, men ellers er det bare sjov og hygge.” ”Men der hersker også en speciel ånd i klassisk karting. Alle hjælper hinanden. Er der én, som ikke kan starte, så tager man lige og skruer et nyt tændrør i for ham. Man holder sig ikke bare for sig selv, og så er der også stor respekt mellem kørerne på banen. Der bliver ikke bare smækket med en dør og kørt ind i hinanden. Det gør det også sjovere.” NR. 5 - AUTOSPORT

Fl e re ga ng e t il b a g e l ag de de u nge k art k øre re b ane n t il f ods samme n me d e n a f A T K - t ræne rne .

Karttræning er også tennisbolde T

ræning handler ikke bare om køretid på en bane og at tilbagelægge så mange omgange som muligt. Det handler også om at få den rigtige vejledning, så man kan udvikle sig til at blive en bedre kører. Den vejledning har en række af de yngste medlemmer af en række DASU-klubber fået, da DASU i samarbejde med Korsør Kart Klub og Søndersø Karting Klub afviklede to ATK Camps. Det første fandt sted i midten af april på banen i Korsør, mens det i starten af august var på den fynske bane, at træningsdagen fandt sted. Uanset klasse og karttype var ATK Camp åben for alle unge kartingkørere, blot de var årgang 2005 eller yngre. Den første samling på Korsør Kartbane havde deltagelse af

AUTOSPORT - NR. 5

21 børn og deres forældre, mens tallet for samlingen på Fyns Karting Center var 25. Og de kom ikke bare fra de to arrangørklubber. Deltagerne kom fra Automobil Sports Klubben Hedeland, Djurslands Motor Klub Auto, Grindsted Kart Klub, Korsør Kart Klub, Rødby Go-Kart Klub, Sydsjællands Automobil Klub, Søndersø Karting Klub og Thy Motor Sport. De 25 børn blev fordelt på tre grupper ud fra deres karttype og dermed indirekte alder. ”Vi har forbedret en række ting i forhold til, da vi tidligere på året havde vores ATK Camp på banen i Korsør,” fortæller DASU’s uddannelsesansvarlige Kim Skovholm. ”Der havde vi også inddelt deltagerne i tre grupper efter deres alder, men vi havde så givet hver gruppe

et tal – 1, 2 eller 3 – men det glemte ungerne hurtigt. Så denne gang gav vi dem et farvet bind rød, gul eller grøn, som de satte omkring overarmen. Så vidste de hele tiden, hvilken gruppe de hørte til, ligesom de også nemt kunne se, hvor de andre medlemmer af deres gruppe var.” FORSKELLIGE ØVELSER

Netop alderen er meget vigtig ved ATK-træning. Under det Aldersrelaterede TræningsKoncept tilpasses træningen nemlig efter kørernes alder, og derfor blev deltagerne delt ind i tre grupper: Rotax Micro/Miniput, Cadett Mini/Rotax Mini samt Cadett Junior/OK Junior/Rotax Junior/DASU Junior. ATK Campen startede med let opvarmning efterfulgt af

M ORT E N A L S T R U P . M O RT E N A LS T R U P .

træning, så alle blev dus med banen, inden de forskellige tilstedeværende ATK-trænere gik i gang med forskellige øvelser. En af de første øvelser gjaldt opsætningen af karten. ”Jeg har aldrig mødt et barn, der ikke kan fortælle om, hvordan en kart opfører sig. De kan måske ikke lige sige det af dem selv, men skal eventuelt have noget hjælp med de rigtige spørgsmål. Men det kommer,” siger Jacob Nørtoft, som stod for denne øvelse. En anden øvelse var at lære ideallinjer. Over fire på hinanden følgende sving, hvor udgangen af det ene sving var betydende for indgangen til det næste, var der opsat en række kegler. Og de stod ikke kun i apex, men også i netop den yderste del af svingene, hvor

K a rt i n g k ør er ne og d er es for æ ldre skulle også sidde stille f or at læ re n og l e g ru n dl æ g gend e v ær kt øjer om men taltræ n in g.

kørerne ikke skulle ud. Og så blev der ellers kørt løs, mens instruktører i hvert sving med tegn og fagter guidede de unge kørere … når der ikke lige var en kegle, som skulle rejses. Men det var ikke kun kørsel på banen alene. ATK-trænerne præsenterede også de unge mennesker for en række øvelser i koordination og motorik, som de kan øve sig på derhjemme. Eksempelvis skulle kørerne stå to og to overfor hinanden, og den ene skulle nå at gribe de tennisbolde, som den anden slap. En anden øvelse trænede kørernes perifere syn og registrering. Her

skulle en person se lige frem mod en anden person, mens en tredje langsomt nærmede sig bagfra. Og så gjaldt det om at registrere denne person, inden vedkommende havde passeret én. VIGTIG TRÆNING

De fremmødte forældre fik også oplæg omkring kostvalg, ligesom Jacob Nørtoft og Kim Skovholm fortalte om mentaltræning, hvor specielt forælderen spilleren stor rolle. ”Man har mange opgaver som forælder i kartingsporten. Her skal man nemlig også være træner og mekaniker,” sagde

Me d t o t e nni sb ol d e fi k d e u ng e ka rt i ng køre re l ært s ig e n s im p e l t ræni ng søv e l se , d e r og så ka n b ru g e s d e rh j e mme .

Jacob Nørtoft. En af de deltagende forældre på ATK Campen på Fyns Karting Center var Thor Lindenskov, der er far til OK Juniorkøreren Villads Lindenskov. ”Vi har været med siden det startede som DSK Race Academy. Det er enormt vigtigt, at man deltager, og det er også vigtigt, at man får det, jeg kalder trailerfolket med, altså dem som ikke kører hos de store teams, men hvor det er far og søn, der er ude sammen,” siger han. ”Da man startede med disse træningssamlinger, skulle man være tilmeldt Dansk Super

Kart for at kunne deltage, men denne ATK Camp har været gratis at deltage i. Det eneste, man skulle betale for, var 125 kroner for maden pr. deltager, og så får man ellers råd og vejledning hele dagen.” ”Det er enormt dygtige instruktører, som er til stede, og som forælder er det en positiv oplevelse at høre, hvor gode børnene er til at kommunikere med ATK-træneren om det tekniske. I det hele taget synes jeg, at dialogen er blevet mere åben ved disse samlinger, hvor forældre også sparrer med andre forældres børn.”

SCAN OG TRÆN

DASU’s uddannelsesansvarlig Kim Skovholm giver i en video nogle enkle tips til træning for kartingkørerne. Scan koden og kik med.

11/10/2019 12.26

https://tiny.cc/dasu/qr/print/L

Side 1 af 1

”K om t æt t e re ind t il c u rb e n!” A T K - t r æ n e r n e t og opst il l ing i sv ing e ne , nå r de r s k ul l e t r æ n e s ide a l l inj e r. NR. 5 - AUTOSPORT

Dedikeret til dragra M O RT E N NØRGA A RD .

erner Petersen, lastbilmekanikeren fra Otterup på Fyn, er lige nu Danmarks hurtigste i klassen Extreme Street. De to første år med DASU-danmarksmesterskab blev domineret af René Holst Laustsen og hans gule Pontiac Firebird, men i år er det Gerner Petersen, der har været manden med alle førstepladserne. ”Det er egentligt lidt træls, at der ikke er mere konkurrence i klassen, for det er sjovere at køre mod nogen, som man kører lige op imod,” siger veteranen, der ikke en af dem, som råber højest i pitten. Han er en

AUTOSPORT - NR. 5

stille og rolig mand, men når han sidder bag rattet i sin sorte Chevrolet Camaro fra 1969, forsvinder det rolige. Han startede i 1992 som official, hvor han synede biler til dragraceløbene. Efter mange år som synsmand besluttede han i 2006, at nu skulle han prøve at køre. Gerner Petersen startede i street-klassen med en Chevrolet Bel Air fra 1956, som havde en big block 454motor med turbo fra en lastbil. I 2006 var det ret usædvanligt at køre med turbo i dragrace, specielt på en amerikanerbil, da de fleste inden for den verden kørte med enten lattergas eller

kompressor. Hvorfor så lige turbo? ”Jeg arbejder jo med lastbiler til daglig,” konstaterer Gerner Petersen, ”og så er det jo meget naturligt at bruge noget, man er vant til at arbejde med.” LASTBILSTURBOLADERE

Der sker næsten altid det, at når man kører racerbil, begynder man at føle, at det går for langsomt. Derfor købte Gerner i 2014 bilen som i dragracing-Danmark var kendt som Krogslund-Camaroen. Denne Camaro var en bil, som i forvejen var bygget om til dragrace og havde kørt mange

M O RT E N NØRG A A R D .

år i Sverige, inden den kom til Danmark. Bilen er blevet forbedret løbende gennem de sidste sæsoner og er nu forstærket og godkendt til at køre 7,5 sekunder på en kvart mile. Motoren i Gerner Petersens Camaro var oprindeligt indkøbt til et andet turboprojekt, men han fik lov at købe motoren, efter projektet strandede. Det er en big block baseret 565 cui (9,3 liter) fra firmaet Reher Morrison i USA. Det er den gode gamle konstruktion med centermonteret knast og stødstænger, for der er jo ingen grund til at lave om på noget,

Ge rne r P e t e rse n a ssiste r e s ve d a l l e l øb af Joh n Rot h Je n s e n , d e r e r h ans f a st e st øt t e på de t m e k a n i s k e områ de .

cing som virker. Topstykkerne er også old school Brodix 4. Indsugningsmanifolden er et modificeret tunnelram, som også er har været med siden 1960´erne. Oven på indsuget sidder det, der gør motoren speciel i dragracing-verdenen: Et indsprøjtningssystem fra MegaSquirt, som bliver fodret af tre Bosch 044-benzinpumper. Der sidder fire MSD-tændspoler til at give gnist til alt den benzin, som bliver pumpet ind i motoren godt hjulpet af to Holset HX 55-turboladere, som oprindeligt er lavet til at sidde på en Scania 114-lastbil. ”Der er ingen grund til at bruge

Bil e ns t o H ol se t H X 55 - t ur bo l a d e r e e r e ge nt l ig orig ina l re s e r ve d e l e t i l e n Sc a nia 114- l a st b il .

35.000 kr. pr. turbo i USA, når man kan købe nogle, som gør det samme til 5.000 kr. gennem mit arbejde,” siger Gerner Petersen. Motoren yder ca. 1300 hestekræfter ved 1,2 bar ladetryk, og der er vand/metanol-indsprøjtning i stedet for intercooler. Bag motoren sidder der en totrins-powerglide automatgearkasse med transbrake og stallspeed ved 5500 omdrejninger i minuttet. GIVER IKKE OP

”Ved et løb på Mantorp Park i sommer gav den første gearkasse op,” fortæller Gerner

Petersen. ”Godt hjulpet af John Roth Jensen, som følger mig til alle løb, fik vi skiftet til reservegearkassen, som desværre sagde op på næste tur.” Alle, der kører race af en eller slags, ved, at man ikke giver op, inden alle muligheder er opbrugt, så makkerparret fik bygget en fungerende gearkasse ud af resterne fra de to ødelagte og kunne køre løbet færdigt. Ved et andet løb var det bagakslen fra Chrysler, som ikke ville være med mere, så til vinter skal der laves en ny bagaksel, baseret på Ford-komponenter. Gerner er en beskeden mand og når man spørger til, hvem der laver hvad, lyder svaret på klingende fynsk: ”Vi går jo og roder lidt med det selv for det meste.” Gerner Petersen er en utroligt aktiv kører og har deltaget i 16 løb i år. Det lyder måske ikke af meget, men hvis man sammenligner med Europa-serien, er der her kun seks afdelinger.

Fynboen er ikke så kritisk med, hvor han skal køre, så han deltager både i streetrace-arrangementer og internationale løb i f.eks. Sverige. Gerner Petersens dedikation til sporten er ubeskrivelig. Da Autosport mødte Gerner Petersen til sidste DM-afdeling på Thisted Lufthavn, havde han skadet en sene i den ene arm på grund af de voldsomme rystelser fra et tyre shake under et løb tidligere på året. ”Jamen, hånden skal jo bare op på rattet, så mærker jeg det næsten ikke,” siger Gerner Petersen, inden han hopper i bilen. Næste sæson klasser han op til Pro Street-klassen, hvor konkurrencen virkelig er hård. Ved Drag Revival på Mantorp Park i år var der 161 tusindedele af et sekunds forskel mellem nummer 1 og nummer 16, så han skal virkelig spænde hjelmen, hvis han skal være med i den klasse. NR. 5 - AUTOSPORT

Sydvestjysk primusmotor Esbjerg Motor Sport så dagens lys i 1929, og blev født som Esbjerg Automobil- og Motorcykel Klub. Sydvestjyderne har haft travlt med nye projekter, hvorfor 90 års-jubilæet ikke gav anledning til festivitas, men mon ikke der bliver taget revanche om 10 år? Siden 1946 har der været kørt motorløb på Korskrobanen, og blandt primusmotorerne er familien Hoffland. Læs her om tre generationer fra familien og deres indsats i bilsporten.

Tredje generation Første generation

Charli Hoffland

om gammel Esbjergdreng kom Charli Hoffland i 1968 tilbage til fiskerbyen, som lugtede af penge ved vestlige vindretninger. Sønnen Ronni var på dette tidspunkt seks år: ”Uddannelsen som politibetjent bragte far rundt i Danmark, men nu slog han rod sammen med mig og mor Lizzi. Flere af vennerne fra ungdommen var dybt involveret i speedway, hvilket fik ham interesseret i organiseringen af Korskrobanen. Han blev således både løbsleder og dommer i DAU-regi, og gennem to valgperioder sad han i unionens banesportsudvalg. Far prøvede aldrig selv at køre

AUTOSPORT - NR. 5

motorløb – nok fordi han fik fartlysten styret i hverdagen som motorcykelbetjent!” Dommerkollegaen Aage Gøgsig dannede flere gange dommerduo med Charli Hoffland: ”Han besad et behageligt sindelag og nød derfor stor respekt,” husker den nordjyske kollega. ”Charli gik meget op i, at motorløbene blev afviklet fair og reelt. Han blev selvfølgelig drillet lidt med at være i politiet, men han løftede aldrig pegefingre.” Charli Hoffland gik bort i 2007 og nåede derfor at opleve sønnens videreførelse af familiens organisatoriske gejst.

Pauli Hoffland

eg startede med at komme på Korskrobanen i barnevogn, idet mine forældre var aktive som officials. Vi joker derfor lidt med, at mit første ord over læberne var Tyvstart,” fortæller tredje generation Hoffland. ”Som barn hang jeg ud med kammeraterne og spottede de biler, som havde de største chancer for at vinde. Jeg håbede selvfølgelig altid på, at far vandt – men det skete ikke tit!” Pauli Hoffland begyndte selv at køre folkerace tilbage i 2002 som 14-årig, og det skete i et dengang noget utraditionelt bilvalg, Morris Mascot. Senere gik han over til baghjulsskub i Opel Ascona og deltager nu i Klasse 2 med en Toyota MR2, når tiden tillader det. ”Jeg blev hjælper på banen som teenager, og i 2014 debuterede jeg som banechef,” fortæller han om det stigende ansvar. ”Jeg har været med til etableringen af den nye folkeracebane. Specielt den senere overbygning til rallycross krævede mange timer af familien og andre ildsjæle i EMSA. Forhåbentlig vokser klubben således, at bedstefars og fars ildhu ikke har været forgæves!

”

familie

ÅGE K E SE L E R K I RK E T E RP .

Anden generation

Ronni Hoffland

ennem efterhånden et halvt århundrede har Ronni Hoffland travet rundt på Korskrobanen. Faderen Charli tog ham med til løbsweekenderne og andre aktiviteter på Danmarks ældste motorbane udi bilsporten. Sydvestjyden besidder et stille og roligt gemyt og gør derfor ikke meget væsen af sig i dagligdagen. Han har derimod en yderst veludviklet tålmodighed og stædighed, hvilket har været meget nødvendigt: ”1.000 meter-banen blev etableret i 1977 og har altid været drømmen for EMS’ og EMSAs ildsjæle. Storhedstiden varede frem til slutfirserne. Desværre forduftede den organisatoriske gejst sammen med rundbanens nedlæggelse.”

Ronni havde arvet faderens organisatoriske evner og blev derfor valgt ind i klubbens hovedbestyrelse fra 1988 – midt i nedgangsperioden: ”I 1998 gjorde vi et livreddende kup med opdeling i brugerbestyrelser for speedway, motocross og bilracet. Samtidig blev jeg formand for hovedbestyrelsen frem til 2015, hvor de siamesiske tvillinger EMS og EMSA blev skilt helt ad. Samtidig blev en millionstor gæld fra 1.000 meter banen eftergivet.” ”Vi har mange gange bidt tænderne sammen for at komme videre med baneløbene. Daværende banechef, John Pedersen, fik således gennemført en miljøtilladelse til anlæg af en folkerace-bane. Dette krævede en fire meter høj støjvold,

ÅGE K E SE L E R K I RK E T E RP , A RK I V .

som han på low budget-niveau gik i gang med etableringen af. Desværre døde John, hvilket satte baneprojektet på standby i 2002.” I samme periode spirede spændende nye tanker for Korskro-baneområdet med Motorsportscenter Esbjerg: Fire kilometer lang asfaltbane, gokart, speedway og motocross. ”Planerne blev præsenteret på et pressemøde i 2005 – uden forudgående koordination med klubberne. Det var derfor en pæn stor overraskelse for os i bil-sektionen, at folkerace og rallycross overhovedet ikke var nævnt i projektet for motorsportscenteret! I sådan en situation kan man nemt blive ramt af følelsen Nu kan det også være lige meget – livet er for kort til at kæmpe videre for offroad-bilsporten på Korskroen!” EMSA indledte dog en fornuftig dialog med Esbjerg Kommune og fik rallycross

indarbejdet i 2007-udgaven: ”Efter en lang ventetid blev projektet i efteråret 2011 dømt ude af et enigt byråd. I mange år kørte vores løsningsmuligheder derfor på vågeblus. I denne periode havde jeg ekstra glæde af min kone, Anne Maries, altid positive støtte. Hun har ufortrødent accepteret min anden kærlighed.” Herefter var EMSA ramt af held i uheld, idet klubben byggede videre på miljøtilladelsen fra 2002, og samtidig havde offroad-bilsporten fået større politisk opmærksomhed hos Esbjerg Kommune: ”En ny miljøtilladelse i 2014 – for et rallycross-stadion gjorde det meget, meget sjovere at være formand for EMSA. Vi fik økonomisk støtte til en imponerende 10 meter høj støjvold, og snart bliver et multihus med dommertårn, klublokaler og publikums-faciliteter en realitet. Det har været de mange års tålmodighed værd.” NR.5 - AUTOSPORT

ÅGE KESELER KIRKETERP.

Dansk nytænkning i Å G E K ES ELER K IRK ET ERP.

verige har siden startfirserne været primus motor for crosskart. Svenskeren Erland Andersson tilskrives således æren for de første udgaver af den hidsige offroad-gokart. Hovedparten af crosskarterne bygges i Norge, Sverige og Finland, men hvor Danmark har bidraget med Benzon-, Kondrop- og Laurbjerg-karterne. Crosskart har traditionelt været afviklet i kubik-klasserne Crosskart Mini, 85, 125, 250 og 650, hvortil kommer de pænt fremstormende Crosskart Extremer. Derfor troede crosskartfolket i starten af 2018 uvilkårligt, at to sydvestsjællandske brødre var blevet

AUTOSPORT - NR. 5

uvenner med deres egne penge. Tim og Nicklas Daugberg introducerede således Crosskart 450-klassen, som foreløbig er unik for Danmark. Lillebror Nicklas forklarer omkring klassestarten: ”Vi var i halvfemserne og startnullerne med vores fætters onkel, Jørgen Kondrup, ude til mange crosskart-stævner i ind- og udland. I første omgang blev vi ikke selv aktive motorsportsudøvere, men fra 2008 prøvede vi kræfter med klubrally og efterfølgende rally. Her vandt jeg DM i 1,6 liters-klassen for Gruppe N sammen med Simon Larsen i Suzuki Swift Sport i 2010. I 2014 købte vi en Crosskart 650 til deling, men hurtigt kom vi på andre tanker

og investerede i en kart mere. Så kunne vi konkurrere mod hinanden og undgik skænderier i stil med som brødre vi dele, jeg scorer det hele! Vi kørte fire år i Crosskart 650-klassen, og i ledige stunder ved løbene filosoferede vi lidt over, hvordan man fik mulighed for at øge antallet af kørere i crosskart-sporten.” TEKNISKE BEGRÆNSNINGER

Storebror Tim supplerer omkring brainstormingen: ”Vi havde ambitioner om, at jævnbyrdigheden blev så stor som muligt i klassen. Startfeltet skulle derfor køre med identiske motorer – uden tuning. Omkring undervognen skulle justeringsmulighe-

derne begrænses til ændring af støddæmper-fjedrenes hårdhed. I stedet for en lightudgave af f.eks. Crosskart 650 stilede vi derfor mod Crosskart 450, hvor hensigten var at komme i gang med crosskart-race for et overskueligt femcifret budget.” Crosskart 450-klassen blev godkendt til dansk offroad-banerace til 2018-sæsonen, og allerede efter tre løb fik klassen sine egne heats. Nordsjællænderen, Rasmus Andersen, fik sin debut ved det femte DM-løb samme år på Ørnedalsbanen: ”Jeg har i mange år kørt rally – hovedsageligt rallysprint – uden at have økonomi til at være med helt i front. Jeg kikkede mig derfor om efter en gren af motorsporten, hvor

“

HENSIGTEN VAR AT KOMME I GANG MED CROSSKART-RACE FOR ET OVERSKUELIGT FEMCIFRET BUDGET.

“

crosskart man ikke var afhængig af hjælpere og co-drivere, og hvor der ikke skulle skrues flere aftener om ugen. Samtidig måtte løbsbudgettet ikke køre af sporet, og frem for alt skulle der være mulighed for træning. Crosskart havde jeg haft i kikkerten gennem flere år. Crosskart 650 fordrer et forholdsvis stort budget, og den manglende elstarter på Crosskart 250’eren krævede en hjælper. Projektet blev derfor lagt på ventehylden, men med lanceringen af Crosskart 450-klassen blev jeg straks fyr og flamme. Modtagelsen fra de andre kørere og specielt Daugberg-brødrene har været formidabel, idet jeg lynhurtigt fik en masse positiv hjælp. Crosskart 450 kræver samtidig

et minimum af vedligeholdelse, hvilket er positivt som familiefar og selvstændig erhvervsdrivende.” STOPPER SOM AKTIVE

Begge Daugberg-brødrene lægger styrthjelmene på hylden i 2020 for at kanalisere alle kræfter på markedsføring af den nye klasse. Nicklas Daugberg fortæller om et usædvanligt tiltag: ”Vi spekulerede lidt på, hvordan en af de unge crosskart-kørere kunne bevise, at klassen er for alle aldersgrupper. Derfor tilbød vi sydøstjyden Kevin Schneider Nielsen at køre gratis med i en lånt kart, og hvor vi støttede ham med mekaniker-ekspertise. Det gik over al forventning, idet han

vandt generelt ved den anden DM-afdeling på Nisseringen. Desuden har han hjemkørt flere heatsejre og er specielt eminent kørende på vådt underlag. Han har nu købt den lånte kart og er derfor stensikker på startlisten i 2020.” Kevin Schneider Nielsen er naturligt glad for boostet til sin unge Crosskart-karriere: ”Det har været en positiv oplevelse at skifte fra Crosskart 125, idet jeg er kommet til et startfelt, hvor jeg er konkurrencedygtig i hvert løb. Den største udfordring var skiftet fra totakts- til firetaktsmotor. Totakteren har flest kræfter ved fuld bundgas, hvorimod firetakt yder mest power ved mellemgas, og derfor skal gearskiftet

foregå ved lavere omdrejninger end i totakterne. Det krævede lidt tilvænning, men nu kører det helt fint. Skiftet til Crosskart 450 har således været en positiv oplevelse. Der er et godt sammenhold blandt teamsene, hvor vi hygger os i samme telt om aftenen og bytter løgnehistorier.” Tim Daugberg ser frem til en spændende 2020-sæson: ”Vi er specielt glade for, at vi har knækket koden til at få udefrakommende voksne kørere på startlisten. Foreløbig tyder meget på, at der indskrives 12 kørere til næste års DM-premiere. Der bliver noget at kikke på for publikum, for Crosskart 450’eren er kun et par sekunder langsommere pr. omgang end en Crosskart 650!” NR. 5 - AUTOSPORT

Check din medicin! M O R TEN A LS T R UP .

MORTEN ALSTRUP.

u læser naturligvis reglement 2 grundigt, når du opbygger din racerbil, og husker endda at spørge din klasses tekniske kontrollant, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en påtænkt modifikation ligger inden- eller udenfor reglementet. Men checker du også, om det du gør ved dig selv, er indenfor spillereglerne? Næppe, men det bør du gøre, for du kan pludselig ende i en situation, hvor du har overtrådt antidopingreglerne. ”Vi tager årligt over 1.800 dopingprøver, og sidste år var der fem sager,” siger Annemarie Haahr Kristensen. Hun er seniorkonsulent i Anti Doping Danmark, der er en selvejende institution under Kulturministeriet, som arbejder for at fremme integritet i idrætten med fokus på forebyggelse og bekæmpelse af doping og matchfixing. Man tænker ofte på doping som noget bevidst, men den eneste sag, der har været i DASU-regi, opstod, da en aktiv tog et slankemiddel for at slippe for nogle kilo. Men slankemidlet indeholdt et forbudt stof.

DEN AKTIVES ANSVAR

”Udøveren er altid ansvarlig for,

AUTOSPORT - NR. 5

hvad man har i kroppen, det kalder vi objektivt ansvar,” siger Annemarie Haahr Kristensen. ”Selv om min læge har ordineret noget medicin til mig, er det stadig mit ansvar, om jeg har det i kroppen.” ”Der er også en speciel risiko ved kosttilskud, og det skyldes, at det ikke bliver undersøgt og godkendt, sådan som medicin gør det. Kosttilskud og naturpræparater kan indeholde dopingstoffer, som står på Dopinglisten, også selvom de ikke fremgår af varedeklarationen. Der er derfor altid en risiko forbundet med at tage kosttilskud, og Anti Doping Danmark anbefaler, at de aktive sætter sig ind i, hvordan man kan reducere risikoen. Det kan man undersøge på både Team Danmarks og Anti Doping Danmarks hjemmesider.” Grundlæggende er reglerne omkring antidoping ens verden over uanset sportsgren. Men der er forskelle. ”Det er WADA (World Anti-Doping Agency, red.), som beslutter, hvilke stoffer og metoder der skal på Dopinglisten. Derudover har nogle få

idrætter valgt yderligere at forbyde andre stoffer og metoder inden for deres idræts reglement,” siger Annemarie Haahr Kristensen. ”Alkohol er eksempelvis forbudt i automobilsporten, men tilladt i andre sportsgrene. Et andet eksempel er betablokkere, der er et beroligende middel, som blokerer receptorer i hjernen, så man kan få ro på kroppen og mindske nervøsitet. Der er syv internationale forbund, som ikke tillader dette, og her er FIA et af dem, der forbyder brug af betablokkere i konkurrence.” DOWNLOAD APP

Annemarie Haahr Kristensen opfordrer til, at man slår sin medicin op i den database, Anti Doping Danmark har udarbejdet, og som dels ligger på institutionens hjemmeside www.antidoping.dk, dels kan downloades som appen Antidoping til sin mobiltelefon. ”Vi opfordrer udøvere til at downloade appen og bruge den,” siger hun. ”De præparater, som du taster ind, kan du anføre som favoritter, og så kan du let følge, om din medicin er tilladt eller ej – også når

Dopinglisten ændrer sig ved årsskiftet.” ”Udøveren er altid forpligtet til at kende til gældende regler, og vi opfordrer altid udøvere til at snakke medicin og doping med sin læge. Det gælder også, hvis man er co-driver i en rallybil. Opdager du som udøver, at du tager et præparat, der er på Dopinglisten, er det vigtigt at kontakte din læge. I nogle tilfælde kan man finde et tilladt alternativt præparat. Hvis ikke det er muligt, skal udøver søge en medicinsk dispensation hos Anti Doping Danmark eller det internationale specialforbund. Skal man have en dispensation, er der specifikke krav til bl.a. dokumentation.”

MELD DIG IND

GOD LØN OG HJÆLP TIL PRAKTIKPLADS

Brug for en praktikplads? Dansk Metal har en kæmpe berøringsflade med virksomheder og lærlinge. Meld dig ind, så hjælper vi dig på vej. Det koster 35 kr. pr. måned, når du går i skole, og 150 kr. når du er i praktik. Meld dig ind på danskmetal.dk/indmeld. VI SKAFFER DIG DEN RIGTIGE LØN Med Dansk Metal i ryggen har du en jobmæssig følgesvend, der både forhandler lønvilkår for din fagruppe og også kan hjælpe dig personligt.

VIL DU GRATIS TIL MOTORLØB? danskmetal.dk/ dasu

Få tjekket din lønseddel i Dansk Metal, så du er sikker på, at du får nok i løn, tillæg og pension. Se mere på danskmetal.dk/lontjek.

NR. 4 - AUTOSPORT

MORTEN A L ST RU P .

M ORT E N A L ST RU P , A RK I V .

Rallyveteran vil finde B

rian Madsen er et velkendt navn i dansk rallysport. Fire Danmarksmesterskaber, adskillige generalsejre og endnu flere klassesejre er det blevet til for rallykøreren, som har planer om at søsætte et projekt, der skal føre unge, danske talenter til tops i sporten. ”Jeg tænker stadig tilbage på det DASU-projekt, jeg var en del af i slutningen af 90’erne,” siger den nu 49-årige Brian Madsen. ”Jeg fik at vide Du skal skaffe dig en moderne bil i stedet for din Ford Escort Mk

AUTOSPORT - NR. 5

II. Og da jeg havde gjort det, var jeg med i projektet. Og det gav mig så meget i starten af min karriere.” Den gamle Ford Escort blev udskiftet med en Peugeot 106, og så blev der kørt. ”Vi var ikke ude at køre rally, men vi trænede. Vi kørte vel 4-5 weekender på Vandel Flyveplads. Det gav os så meget køretræning, som bare hjalp os frem. Netop det at træne og køre er så vigtigt, og det er Henrik Lundgaard det bedste eksempel på. Men i Danmark træner vi bare ikke.”

Nu har Brian Madsen sat sig for, at der skal skabes en ny generation af unge, danske rallykørere, som kan gøre sig gældende. Internationalt vel at mærke. ”Jeg har hen over sommeren arbejdet med etableringen af et projekt omkring et rallyakademi, hvor jeg sammen med en lang række partnere skaber rammerne for udviklingen af unge rallykørere,” siger han. ”Det hele skal blive til en samlet pakke, der skal gøre de unge mennesker til så komplette rallykørere som muligt, så de kan

komme videre ud i verden.” PLUG-AND-PLAY-PRINCIP

Brian Madsen har i mange år kørt Peugeot i rallysammenhæng. Men han driver også en af Danmarks største og mest succesfulde Peugeot-forhandlinger. De har givet ham et stort netværk omkring bilerne med løven på fronten. Og det netværk vil han udnytte til det nye talentprojekt. ”Jeg har hos Peugeots motorsportsafdeling reserveret fem eksemplarer af den nye Peugeot 208 R2T, som bliver frigivet i

rallytalenter sommeren 2020,” fortæller han. ”Planen er, at de skal lejes ud til unge talenter efter et plug-andplay-princip, hvor de sætter sig bag rattet af en nøgleklar rallybil, som er konkurrencedygtig i den største og vigtigste klasse for talentudvikling, nemlig R2.” ”Samtidig har jeg en forhåndsaftale med Paolo Andreucci om at tilknytte ham til projektet som coach. Paolo har vundet det italienske rallymesterskab 11 gange, og han står bag et italiensk Peugeot-talentakademi. Det er planen, at han 6-8 gange i løbet af

sæsonen kommer til Danmark for at hjælpe de unge danske kørere, men der skal også være mulighed for, at de kan komme til Italien og deltage i hans samlinger.” FLERE COACHES

Den italienske mester er ikke den eneste, Brian Madsen ønsker at tilknytte rallyakademiet. ”Vi skal skabe et komplet program, som omfatter mental træning, fysisk træning, arbejde omkring sponsorer, dels det at finde nye sponsorer, men også at vedligeholde sine eksiste-

rende. Det er en så vigtig del af topidræt i dag,” siger han. ”Vi skal lære de unge mennesker deres styrker og svagheder, og så skal vi give dem nogle værktøjer at arbejde med.” ”Hele det mentale spiller en vigtig rolle i topidræt. Jeg er i dialog med dels en coach indenfor motorsporten, dels en adfærdscoach, som i dag arbejder udenfor motorsport. Det er også vigtigt, at vi får arbejdet med den private del af den mentale træning.” Årets store sejrherre i AutoPlus Dansk Super Rally,

Kristian Poulsen, der selv i sine unge år indgik i forskellige talentudviklingsprojekter, har overfor Brian Madsen tilkendegivet, at han gerne vil bidrage til det nye projekt. ”Jeg stiller store krav til dem, der skal være med i projektet, for jeg vil sammensætte en gruppe af eksperter på hver deres områder,” siger Brian Madsen og understreger: ”Ingen kan alt, men mange kan meget.” TRADITIONSBRUD

Brian Madsens talentudNR. 5 - AUTOSPORT

D e n f l e rf ol dige it al ie nsk e r a l l y m e s t e r P aol o A ndre u c c i sk a l ind g å s o m c o a c h i t al e nt u dv ik l ingsproj e k t e t . He r s e s ha n sa mme n me d K a spe r M a d s e n .

og dåd, såfremt det ønskes.” Et andet traditionsbrud gælder udlejningen af rallybiler. ”I Danmark er vi ikke vant til at leje en rallybil, men det er nødvendigt for at skubbe dette her i gang. Men det er altså ikke anderledes end situationerne, hvor den unge kartingkører lejer sig ind hos udenlandske teams, når de skal køre internationalt,” siger Brian Madsen og understreger: ”Jeg skal ikke tjene penge på det. Det skal bare løbe rundt.” ”Tanken er, at man indgår en sæsonaftale om at leje en rallybil, og det er variabelt, om det f.eks. er otte eller 30 løb, man vil deltage i. Jeg vil arbejde ud fra en sæson ad gangen, for man kan godt bygge noget op i løbet af et år, og jeg ser ingen idé i, at man skal binde de unge mennesker i flere år.” KLARE KRAV

viklingsprojekt bryder på mange måder med vante traditioner og vanetænkning. ”Det er et privat projekt, hvor vi vil prøve at spotte unge drenge og piger i aldersgruppen 18-23 år, der virkelig vil noget med deres motorsport,” siger han. ”Det skal ikke ses som en kritik af DASU. Der er bare ikke i vores union resurser til at igangsætte denne type projekter, men jeg håber da på, at

projektet kan blive blåstemplet af DASU og måske endda af Team Danmark.” ”Danmark har ikke haft samme held med at fremelske unge talenter i rally som tilfældet har været i banesport,” fortæller DASUs sportschef, Bo Baltzer Nielsen. ”Forskellige tiltag fra DASU har været lige ved og næsten, og derfor er det fremragende nyt, at nogle af rallysportens største hjemlige

navne nu tager initiativ til et nyt og meget ambitiøst projekt indenfor talentudvikling. Når de øvrige skandinaviske lande i årevis har produceret nye verdensstjerner i rally, skyldes det ikke mindst, at de etablerede navne hjælper næste generation på vej, træner dem, inspirerer dem og åbner døre.” ”Med Brian Madsen i spidsen er jeg sikker på det lykkes, og DASU bidrager gerne med råd

Men hvem er det egentlig, Brian Madsens talentud- viklingsprojekt retter sig imod? ”Det skal være unge mennesker med en reel målsætning. De skal have et godt bagland. De skal kunne sikre økonomien, men de skal frem for alt have viljen til at gøre det,” siger han. ”Jeg boede selv hjemme hos mor og far for at få råd til mine første rallybiler. Man må ofre noget. De unge vil have det hele nu om dage. Men jeg tror, at der stadig er nogle unge mennesker, som vil bløde for at opnå deres mål.” Og hvor vil han finde kandidaterne? ”Til et Yokohama Rallysprint kan man hurtigt spotte dem, som har potentiale til at blive til noget i rallysporten. De unge, som giver gas, men måske strejfer en betonklods, fordi de er villige til at satse,” siger Brian Madsen. Han vil også kikke en anden vej. ”Der er masser af gokartkørere, som ikke har givet rallysporten en tanke som næste karrieretrin. De tænker blot på den traditionelle vej videre i banesporten, men glemmer, at de med deres mange års køreerfaring kan have en fordel i rallysporten.” Bria n M adse n f ik i sin t i d l i g e r a l l y k a r rie re k l ar b e sk e d om at ud s k i ft e s i n ga ml e Ford E sc ort me d e n m o d e r n e ra l l yb il .

AUTOSPORT - NR. 5

1959

2019

Karting • Orienteringsløb • Rally

Den 2. november 1959 blev Sydsjællands Automobil Klub grundlagt på en stiftende generalforsamling, og siden da har klubben været med til at sætte bilsporten på landkortet, ikke bare på Sydsjælland, men blandt aktive fra hele Danmark. Allerede i 1960 afviklede klub-

ben sit første Gjønge Rally – et løb, der hurtigt skulle blive et fyrtårn i dansk rallysport. I tresserne så også Operation Nordfalster dagens lys, og med bl.a. det navnkundige brugsuddelerpar Agnete og Poul Jensen i spidsen blev det et af de mest traditionsrige bilorienteringsløb,

hvor det endda fik NM-status. I 2003 startede et nyt kapitel i Sydsjællands Automobil Klubs historie, da Vordingborgs borgmester Bent Pedersen sammen med Tom Kristensen og Jonas Hansen klippede snoren over til vores nye kartingbane i Barmosen.

Nu kan Sydsjællands Automobil Klub så fejre sit 60 års jubilæum, og i denne anledning vil vi gerne indbyde nuværende og tidligere medlemmer, motorsportsvenner og forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og venner af klubben til:

Jubilæumsreception og åbent hus Søndag den 3. november kl. 13.00-17.00 Klubhuset på Mosegårdsvej 20B, 4760 Vordingborg (Gokartbanen)

Aktiv i 54 år

Orienteringsløb, økonomiløb, internationalt rally: Lars Hjorth har prøvet det hele. I dag er han en af landets bedste i historisk pålidelighedsrally, hvor han kører sammen med sin søn Simon i en Triumph TR4A fra 1966.

midten af 1960’erne var orienteringsløb med biler en stor ting i Danmark. Den 17-årige reservedelsekspedientelev Lars Hjorth Jensen var nysgerrig og meldte sig i 1965 til Automobil Sports Klubbens kursus i o-løb,

og i løbet af få år var han sammen med sin makker, den lidt ældre John Nordahl Jensen, godt på vej til en karriere i dansk rallysport. John og Lars arbejdede sammen i bilimportørfirmaet

British Motors ejet af K.W. Bruun & Co. med mærker som Hillman, Sunbeam og Humber på programmet. I fritiden kørte de orienteringsløb lørdag og manøvreprøver søndag og siden også rally i den lille Sunbeam Imp, som var populær, og deres første internationale rally var Rallye Baltic i 1968. ”Vi kom i mål i det fire dage lange rally på en tredjeplads i klassen efter at have kørt uden bagstøddæmpere de sidste 200 kilometer,” husker Lars. Det var dengang, en servicebil endnu ikke var opfundet. K.W. Bruun-koncernen mistede alle sine engelske mærker til Chrysler, men fik i stedet det ukendte japanske mærke

” S i m on er t alm and og god til at h olde tiden . For h ver 100 meter f år j e g e n m eld ing p å, om v i holder tiden ,” siger Lars Hjorth om søn n e n S i mo n.

M I C HA EL EIS ENB ERG .

MICHAEL EISEN BERG.

Lars Hjorth har væ ret aktiv i bilsporten i 54 å r. A l t så side n 1965. D e t er året f ør, den Triumph TR4A, han og sø nne n Simon de l t a g e r me d, blev produceret.

Datsun (i dag Nissan). John og Lars fik sig nu en Datsun 1600, som var modellen, der slog det japanske mærkes navn fast i Danmark, og senere skiftede de til en SSS-udgave. ”Med Datsun gik det pludseligt meget stærkere på hastighedsprøverne,” fortæller Lars Hjorth. ”Og nu kom resultaterne.” RALLYKØRER FOR TOYOTA -IMPORTØREN

I 1971 vandt John Nordahl og Lars Hjorth sølv i DM i rally i 1600-klassen for utunede biler. I finaleløbet kørte de af vejen på en sekundetape, men DM-vinderen i klassen, Henning Christensen i Toyota

Corolla, inviterede dem til at være med i Team Toyota, som blev landets største rallyteam i 1972. Teamet var solidt støttet af Toyota-importøren og OK Olie, og der var forventninger om resultater, så John og Lars måtte blandt andet besøge de militære områder Borris og Grove for at lære disse uhyggeligt hurtige prøver bedre at kende. ”Der var ofte tåget derude, så det var en fordel på de lange lige stykker, at man bare kunne holde fuld gas tre kilometer i tågen. Så vores tider blev markant bedre,” husker han. Nu var de konstant blandt de ti hurtigste hold i dansk rally ud af 125 startende, men i det

eneste år, hvor John Nordahl havde en konkurrencedygtig motor og blev Danmarksmester og landets hurtigste kører, holdt Lars pause, fordi han byggede hus. Og Toyota lukkede deres team i 1975. Efter nogle år med Datsun kørte de i 1978 på ny for Toyota-importøren i en ny Toyota Corolla 1600 med motor bygget af banekøreren Peter Hansen fra Holbæk. ”Motormæssigt kom den ikke til at fungere. Den var bygget til baneløb og var kropumulig at køre i rally med de mange omdrejninger. Så lukkede Toyota ned for rally i en del år,” konstaterer Lars Hjorth. Herefter var det tilbage til

Datsun med en Sunny 1600, men så ramte tragedien. John Nordahls død nogle måneder efter at have været udsat for en ulykke under et manøvreprøvearrangement i november 1979, hvor Lars Hjorth ikke deltog, satte mange ting i stå. John Nordahls bortgang fylder stadig meget hos hans venner her 40 år efter. ”John og jeg havde mange gode år sammen, vi kendte hinandens gode og mindre gode sider. Han var en meget hurtig kører med eminent bilkontrol, og på en god dag var han meget svær at slå,” siger Lars Hjorth. COMEBACK MED EN SEJR

Lars Hjorth startede nu cykel-

forretning i først Hornbæk og siden Frederikssund, og de næste tyve år dyrkede han motorsport på lavere blus. ”Jeg mistede nok lidt lysten til motorsport, men kørte en del økonomiløb i perioden 1980-1999, blandt andet i en af de første Mazda MX-5 i landet,” fortæller han. Men sporten trak stadig. I 2000 tog Lars Hjorth fat på at køre historisk pålidelighedsrally sammen med sin søn Simon, der i dag arbejder med økonomistyring af Nic. Christiansen Gruppens mange aktiviteter i Norden og Baltikum. ”Simon havde aldrig kørt som andenkører, men første løb, vi deltog i, var Goodyear Classic, som vi vandt generelt i en Alfa Romeo 1750 Spider. Vi kørte i klassen for nye hold og blev strafbedømt mildere og slog alle topkørerne. Det var de lidt sure over,” griner chaufføren i dag. “I de første år kørte vi i en Renault Alpine A110, og siden fik jeg en Triumph TR4A fra 1966. Jeg købte den i 2007, først var den standard, nu har den Webere, anden manifold og knastaksel og yder 128 hk. Den er lidt mere rå end MG B at se på, og det er sjovt at holde liv i den. Den er en af feltets ældste biler,” fortæller Lars. BRUGER GAMMEL TRIPTÆLLER

John Nor d ah l og Lars Hjorth i deres Datsun 1600 SS S på de n b e rømt e L a ng e l inie - h ast igh e dsp r øv e und e r Rallye Baltic 1971.

Siden introduktionen af FDM DASU Classic i 2007 har Lars og Simon været blandt de hold, der vinder flest sejre. Ud af seks årlige FDM DASU Classic-løb vinder de typisk et til to. ”Simon er ikke orienteringskører, han er talmand og god til at holde tiden. Vi har bare en gammel Halda-triptæller, en køretidstabel og et stopur, og for hver 100 meter får jeg en melding på, om vi holder tiden,” siger Lars Hjorth. ”Jeg synes, der er givet lods for alt for meget elektronisk grej, såsom kørecomputer, speedpiloter og beep-ure. Jeg kunne ønske, vi kom tilbage til det historisk korrekte grej fra gamle dage,” mener veteranen. Lars Hjorth er mangeårigt bestyrelsesmedlem i Helsingør Motor Klub og Dansk Rally Club og fungerer som official ved DM i rally. Når disse linjer læses, er han måske eller måske ikke mester i FDM-DASU Classic 2019. ”Vi er tre hold med gode chancer for at vinde finaleløbet og dermed mesterskabet, så vi må se,” slutter den altid nøgterne og realistiske Lars Hjorth. NR. 5 - AUTOSPORT

”Jeg er official” ROBERT KAAS FRA MOTOR SPORT SØNDERJYLLAND HOLDER OM IKKE ET VÅGENT ØJE, SÅ DOG ET ÅBENT ØRE MED DELTAGERNE, NÅR DER ER LØB PÅ PADBORG PARK OG RING DJURSLAND. HAN ER NEMLIG STØJMÅLER.

H v o r d a n b lev d u o f f icial? ” J e g e r op v oks et m ed s p ee dway og kartin g, men en me da r b ejd er s p ur gt e i 2004, om ikke jeg ville væ re med s o m o fficial p å P ad b or g P ark.”

H v a d b e s t å r d ine o p gaver i? ” J e g e r s t øjm åler og m åler 20 procen t af deltagern es biler i h ve r klas s e. De s kal s å h olde sig in den f or græ n sen f or de re s klas s e. K an b ilen ikk e det, f år man tre ch an cer f or a t f å b ilen ænd r et , s å d en kommer un der græ n sen . Det s k a l ske ind en før s t e løb , ellers er man diskvalif iceret. Det e r m i n hår d e d om .”

H v a d er d e t b ed s t e ve d at væ re offic ial? ” De t e r at hjælp e folk og få n oget motorsport herh j e m me. V i kan få nogle ud at køre race, f or der er ikke n o g e t m ot or s p or t i Danm ark, hvis ikke der er n ogen f ri vi l l i ge.”

H v i l k e nega t ive o p le ve lser h ar du h aft s o m o f f icia l? ” I k k e decid er et , m en en gan g imellem har n ogle kørere o ve rf us et m ig. Hvorfor skal jeg udtages til støjmåling igen? Jeg blev også sidste gang. Så må jeg f ortæ lle de m , at d e kør er i en klas se med f å deltagere, og vi skal m i n ds t ud t age t r e b iler i hver klasse. Derf or kan de blive u dt a g e t fler e gange i løb et af et år. Hvis der er seks biler i e n k las s e, s kal v i ud t age tre til kon trol”

F øl e r d u, a t d e a kt ive v æ rdsæ t t er dit a rbe j d e s o m o f f icia l? ” De t f øler jeg fakt is k. Nogle gan ge, h vor bilen s støj l i g g e r lige p å gr æns en, og man kommer med lidt råd og ve j l e d ning, r eager er d e p ositivt: Det havde jeg ikke lige tænkt over.”

H v or d a n kunne d e t b live n emmere for dig a t u d f ø r e d it a r b ejd e? ” At de t uans et b ane v ar d e t samme websted, jeg kan t ræk k e d e d elt ager lis t er , j eg bruger til mit arbejde, og h vo r j e g fik d e s t ar t num r e, jeg skal bruge. Træ kker jeg de m p å d as u.d k, er d er ingen startn umre på, men det er de r på r acer es ult .d k. Jeg bruger et par timer til f orberede l s e hv er gang, m en d et k un n e også væ re godt, h vis man på da g en b ar e kunne s t å med en tablet, taste in d med det s a mm e og s end e d et afs t ed til løbsledelsen .”

AUTOSPORT - NR. 5

M ORTE N A L S T R U P . M O RTE N A L S T R U P .

• Levering af SR1 og SR2 arbejdsleder • Levering af kørestrømssagkyndig personale • Levering af håndmand til div. opgaver • Udfærdigelse af jernbanesikkerhedsplaner, sporspærringer og kørestrømsafbrydelser • Levering af maskiner og maskinfører til jernbanen

Glasmagervej 38C • 4684 Holmegaard • Tlf. 2165 3478

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

Indendørs gokart F1 race & Le Mans Undervisning Arrangementer Cafe Mødelokaler

Odense Gokart Hal Since 1993

Go kart - or go home

Indendørs gokart

Odensegokart.dk

Har snart sølvbryllup med formelbilerne ÅGE K E SE L E R K I RKE T E R P . ÅGE K E SE L E R K I RK E T E R P , BØRGE FRE D E RI C H S E N .

Ge nne m å re ne h a r A l e x Fre de ric h se n gu ide t mang e u ng e k øre re . I å r h ar L argim A l i v ære t e n af k u nde rne i I FSP Rac ing .

ilbage i start-halvfemserne havde unge Alex Frederichsen en Commodore 128-computer stående hjemme på drengeværelset. Hverdags-hurlumhejet i far Børges

AUTOSPORT - NR.5

Statoil-tank i vestjyske Oksbøl havde dog også knægtens fulde nysgerrighed. Allerede inden teenageårene gik han til hånde på værkstedet. Kunderne nikkede anerkendende ud fra

devisen: Di ung’ minsker tår æ’ ska’ o’ å’ law’ nøj! Børge Frederichsen husker tydeligt starten på ti års motorsports-udfordringer: ”Alex var både flittig i butikken og på

værkstedet. Jeg købte en gokart med plæneklipper-motor, som han brugte ved Oksbøl SFO’s ture til Grindsted Motor Ring. Som tiårig skiftede Alex til de noget hurtigere totaktere. Han var med i toppen af kartingklasserne, og deltog også i EM- og VM-arrangementerne. Konkurrenceheldet svigtede dog ofte, men det blev til en enkelt bronzemedalje i ICA Junior.”En Formel Ford 1600 blev i 1997 hentet på Sjælland. Dette blev startskuddet til Alex’ foreløbig 22 års entusiasme for single seatere: ”Det er ikke nemt at komme ind under lakken på en formelracer, hvad angår setup og konkurrencefart. Men lærdommen fra single seater gør alting noget nemmere senere i motorsports-karrieren. Der er så mange små nuancer og detaljer, som skal mestres i en formelracer. Herudover lærer kørerne også at have noget mere respekt for hinanden under racet således, at der bl.a. ikke flettes hjul.” Alex Frederichsen har aldrig været bange for at køre på nye stier udi banesporten og var således den første teamchef, som blev medlem af DASU’s banesportsudvalg: ”Nogle gange har der manglet fornuftig kommunikation mellem teamene og BU. De fleste teamchefer har selv været aktive kørere og ønsker derfor i bund og grund at fremme banesportens ve og vel. Selv har jeg kun mødt gensidig respekt, og jeg brugte mine fire år i udvalget med en agenda om at få strømlinet og moderniseret banesportens Reglement 5 samt klasse-reglementerne. Det er jo desværre sådan med regler, at alle mener at have styr på dem, men ingen læser dem. Alle brokker sig samtidig helt vildt, hvis de ikke tager højde for deres opfattelse af reglerne.”

A l e x Fre de ric h se n v a r b l a ndt de f ørst e h e rh j e mme t il a t dyrk e b il sport e n me d e n c ompu t e r.

FOREGANGSMAND I E-SPORT

I 2007 blev simracing introduceret på dansk konkurrenceplan med Danish Race League. Initiativtager var motorsportsfotografen Anders Molin. I start-nullerne uddannede Alex Frederichsen sig til teknisk officer i Flyvevåbnet og var i 2007 udstationeret til Irak: ”Hovedparten af fritiden blev brugt til simracing. Siden Commodore-dagene havde jeg slidt flere computere og spillekonsoller op, og i 2008 blev jeg hvirvlet ind i styregruppen for DRL, som havde PC-programmet Race07 som platform. Hen over vinteren 2008/2009 lancerede vi en turnering, som mønstrede pænt over 100 aktive. Medvirkende til succesen var også, at alle tre danske motorbaner blev grafikiseret til platformen. Ring Djursland og Padborg Park blev faktisk opbygget af danske amatør-grafiknørder. Samme åbne design er ikke muligt nutildags, hvor mange flere detaljer fra hver motorbane er indbygget i spillene. Samtidig var vi nok 10 år for tidligt på færde, men vi fik formentlig sået nogle e-sport-frø.” Alex Frederichsen har været meget omkring inden for dansk asfaltbanesport: ”I 1998 blev jeg dansk og nordisk juniormester i Formel Ford 1600, og året efter nummer 4 i DM for FF1800. I år 2000 måtte vi som familieteam konstatere, at der ikke var sponsormæssig baggrund for en ny sæson. Jeg skiftede nu til pit-opgaver hos Team Witch Craft og en enkelt sæson hos Team Aarhus Racing som racing engineer. Efterføl-

gende prøvede jeg kræfter som DTC-teamchef i Connection Racing og Hartmann Honda Racing. Efter Irak-turen vendte jeg tilbage til Team Witch Craft og var bl.a. med til at ombygge Aquila-raceren fra den tunge Zetec-motor til den noget kraftigere og lettere Duratecmotor.” ARBEJDE FOR DE NYE GENERATIONER

”I 2010 genoplivede jeg vores teamnavn Frederichsen Sport & Promotion, som i tierne helhjertet har støttet op omkring Formel 4 og Formel 5,” siger

han. ”Det vil være et stort tab for dansk motorsport, såfremt single seaterne forsvinder fra asfaltbanerne. Jeg nyder at kunne støtte talentudviklingen og samarbejdet med de unge kørere. Meget tyder på et generationsskifte til 2020-sæsonen, men at startfeltet bliver på samme niveau som i 2019 eller lidt større.” Mor Vibeke afslører en lille sidehistorie omkring familieteamet på falderebet: ”Gennem alle årene har jeg haft en lille knude i maven, når Alex kørte motorløb. Det er nok en ikke helt ualmindelig mor-ting, men

samtidig accepterede jeg den gejst for race, som knægten udstrålede. Alex’ 7-årige søn Sigurd havde nok gennemskuet mig lidt, da vi kikkede forbi på Midtjysk Karting Bane. Her kunne jeg ikke lade være med at smile af hans opmuntrende bemærkning: Farmor, der kan ikke ske noget alvorligt. Der er jo en læge og en ambulance til stede på banen! Min mave får nok lidt mere kriller at arbejde med i fremtiden, for lillebror Laurits har annonceret: Når jeg fylder 5 år, så vil jeg også prøve at køre gokart...”

Sporten er blevet b ra g t v ide re t il næst e gen eration . Her e r h an me d sin æl dst e søn Sigurd på Grin dste d Gok a rt Ring .

NR. 5 - AUTOSPORT

I B T REB B IEN.

IB TREBBIEN .

@AQUILARACIN GCAR S

@A Q U I L A SY NE RGY C U P

@A QU I L A RA C I NGC A RS

@A QU I L A RACI N G CA R

Er verdens grønneste racerbil produceret i Danmark?

Det er efterhånden blevet til 50 eksemplarer af den danskbyggede Aquila Synergi, og manden bag – Dan Suenson - er ikke i tvivl om, at han har skabt en racerbil med det mindst mulige klimaaftryk.

”

it postulat er, at vi har den grønneste racerbil, der findes på kloden,” lyder det fra Dan Suenson, manden bag Aquila Synergy-raceren og klassen. Og hvordan er Dan så nået frem til den konklusion? ”Jeg sidder med i World Motorsport Symposium, hvor repræsentanter for forskellige organisationer, blandt andre FIA, diskuterer emner med relation til motorsporten. I den forbindelse var der en kvindelig professor fra Tyskland, der fortalte om et studie, hun havde lavet omkring el-biler og

AUTOSPORT - NR. 5

race. Det var lidt en øjenåbner for mig. En el-bil skal jo køre rigtig mange kilometer før den er miljøneutral i forhold til en benzindrevet bil. Men er der noget en racerbil ikke gør, så er det at køre langt. De kører måske 3.000-5.000 km i deres levetid.” Tankerne begyndte at flyve hos Dan Suenson, mens foredraget fandt sted. ”Mens professoren talte om disse ting, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at vores lille racer er bygget i aluminium, som kan genanvendes,” siger han. ”Teknikken

i bilen er helt CO2-neutral, da det kommer fra en personbil, der er udtjent og klar til omsmeltning. Vi bruger bare teknikken først til at køre race med. Ydermere kører vi med katalysator, vel at mærke den originale, og så kører vi syv kilometer på en liter brændstof. Så bilen i sig selv laver næsten ikke noget CO2-aftryk.” ”Hvis vi så valgte at køre på alkohol og skiftede glasfiberkarosseriet ud med for eksempel hør og en anden lim – det findes allerede i dag – ville vi være fuldstændigt grønne.”

BYGGET TIL RACE

Aquila-raceren er dog primært bygget til at køre race. ”Jeg havde en ambition om at skabe en økonomisk overkommelig klasse for dem, der vil lære at køre en formelbil. Klassen er primært rettet mod unge, der kommer fra karting og vil gå videre til formelbiler og racing, men det har vist sig, at også ældre tiltrækkes af den gode økonomi og masser af køreglæde i bilen,” fortæller Dan Suenson. Bilen er designet til at køre race, men med fokus på pris og driftsomkostninger. NR. 5 - AUTOSPORT

M o t o re n s t am m er fr a ent en en Toyota Aygo, en Citroën C1 eller en P e u g e o t 107 – og v el at m ær ke et udtjen t eksemplar.

M e ns de så k al dt e u prig h t e r spe c ia l f re mst il l e de , k omme r b re mse s k i ve r n e f ra e n ga de b il . Og de m g iv e r D an Su e nson l iv st idsg a rant i på .

Den er en ægte formelracer, bygget op omkring et monocoquechassis i aluminium og hjulophæng med triangelarme i alle fire hjørner. og så har den fået skærme – ligesom i Formel E – for at undgå klatringer, hvis bilerne fletter hjul. En racerbil er jo bygget af mange specialdele, men også mange komponenter, der lige så godt kan komme fra en standardbil. De fleste racere kører med en motor, der stammer fra en almindelig bil. Den kan været bygget om eller tunet. Man kan så købe en ny motor for 7090.000 kroner, eller man kan vælge en brugt til 5.000 kroner. Derfor blev det tidligt i forløbet besluttet at bruge en donorbil. En bil, der har

og har overdrejet motoren. Det kan de ikke holde til. Men ellers er de enormt slidstærke.” Når dette er sket, har man fundet en erstatningsmotor hos en hugger til 2-4.000 kroner. Hvis der ikke er noget mekanisk galt med motoren, svinger effekten kun 1-2 hk. ”Vi får 93 hk ud af motorerne med vores eget spjældhus. Når bilen så vejer 410 kg, flytter den sig ret godt,” siger Dan Suenson.

afsluttet sin livscyklus og er afskrevet. UDLEJNINGSBILER GAV SVARET

Valget faldt efter grundig research og test på trillingerne Toyota Aygo, Citroën C1 og Peugeot 107. ”Hver gang jeg var i England, hvor jeg også underviser i bilbygning, lejede jeg sådan en for at finde ud af, om jeg kunne køre livet af den – og det kunne jeg ikke. Den er utrolig slidstærk. Er der vand og olie på, så kører den bare,” konstaterede Dan Suenson. ”Vi har nu kørt fem sæsoner og har bygget mere end 50 biler. I den tid har vi skiftet én gearkasse. Vi har skiftet nogle motorer, når kørerne er kommet til at sætte i forkert gear

G r u n ds t am m en i A q uila S y nergi- raceren er en mon ocoque bygget i alu miniu m – e t ma t e r iale, s om kan genan ven des.

AUTOSPORT - NR. 5

STARTPENGE STØRSTE UDGIFT

Jo flere dele man kunne bruge fra donorbilen, jo billigere blev raceren. ”Vi bruger blandt andet tandstangen, en modificeret ratstamme, gearskiftemekanismen, benzinpumpen,

benzintryksregulator, motor, gearkasse, trækaksler, hjulnav og lejer samt bremseskiver,” siger Dan Suenson. ”Og delene holder så godt, at vi – fordi vi synes det er sjovt – har besluttet at give livstidsgaranti på bremseskiverne.” ”Vi bruger rigtige racercalibre og tilsvarende bremseklodser, og de holder så godt, at vi endnu ikke, efter fem år, har skiftet en eneste bremseklods.” Rutinemæssigt skifter man olie to gange årligt på den lille enlitersmotor, som er så økonomisk, at der blot skal anvendes 25 liter benzin på en normal løbsweekend. ”Den største udgift på driftsbudgettet er startpengene til banerne,” konstaterer Dan Suenson.

E nk e l t , spart ansk , me n f re m f or a l t f u nk t ione l t . Så da n e r c h au f f ør e n s a rb e j dspl a ds i e n A q u il a Syne rg y b ygg e t op.

importør FIA startpakke fra 4 .9 9 5 ,Fås også i sort

Alle FIA hjelme fås med intercom 2 .4 9 5 ,-

Carbon hjelme f r a 6 .9 9 5 ,4 .2 9 5 ,-

F I A c o o l i n g s e t 2 .2 9 5 ,-

FIA glasfiber sæde m e d ø r e r f r a 4 .1 7 5 ,-

Spar op til 30%

Alle priser er inkl. moms

S æ d e b e s l a g K U N 3 9 5 ,-

9 9 5 ,-

2 .4 9 5 ,-

1 .9 9 5 ,FIA glasfiber sæde f r a 2 .0 9 5 ,-

8 7 0 ,-

w w w. A R P d k . c o m N i ko l a s @ A R P d k . c o m +45 41314300

Familieoverhovedet

Teamejer Kim Olsen (n ummer to f ra ven st re ) omgivet af sit team – eller f amilie. Fra ven stre er det Marc Bregn in ge, Kristof f er J uliussen , Morten D. Jen sen , Rasmus Hen riksen og Elvin N ielsen .

et var en samtale i en daginstitution, som fik Kim Olsen tilbage i bilsporten. Ikke som kører, sådan som han sidst var det selv i 1983, men først som sponsor og siden som ejer af et team, der i år er aktiv i den internationale LMP3-klasse. Kim Olsen selv var ikke med i den pågældende samtale. Det var hans kone i stedet. ”Helle var pædagog, og hun havde snakket med nogle forældre, der havde en knægt, som kørte gokart,” fortæller Kim Olsen, som dengang

AUTOSPORT - NR. 5

arbejdede på fuld tid i ejendomsmæglerbranchen. ”Gå ned til Kim og hør, om ikke I kan få penge til et par gokartmotorer, opfordrede hun dem til. For at sige det pænt, kom pengene på det tidspunkt jo i en lind strøm, og det var jo fint nok at give knægten et par gokartmotorer.” De to gokartmotorer satte en udvikling i gang. I 2003 var KEO Racing en realitet, og teamet var aktiv i Formel Renault-klassen, hvor kørere som Morten D. Jensen og Johan Jokinen sad bag rattet af teamets bil.

M O RT E N A L ST RU P .

@K E O RA C I NGT E A M

@K E O _ RA C I NG

”I 2004 og 2005 kørte Morten for teamet, og siden hev vi Johan ind til en test på Anderstorp til DASU’s store fortrydelse. Man mente, at det var umoralsk at lade en knægt på 13 eller 14 år køre på Anderstorp,” husker Kim Olsen. KØRERNE ER STADIG MED

Spoler vi et årti eller halvandet frem, er Morten D. Jensen og Johan Jokinen stadig en del af KEO Racing. Også selv om sidstnævnte efter en stærk indsats i teamets bil på Oschersleben blev håndplukket af

@K E O_ RA C I NGT E A M

Timo Rumpfkeil fra det tyske Motopark Academy-team. ”I dag er Morten en af mekanikerne, mens Johan har været driver coach, når han ikke også har siddet i bilen ved løbene,” siger Kim Olsen. ”Jeg har nogle fantastisk gode folk omkring mig. De har været i racerbranchen i rigtig, rigtig mange år, og de arbejder på virkelig højt plan. Den senest tilkomne, Kristoffer Juliussen, har arbejdet med Formel 3 for Nicolai Sylvest og Mücke Motorsport, og han kender også Elvin Nielsen, som er en del af

Hans egen karriere som racerkører stoppede, da han gik i lære som ejendomsmægler. Men Kim Olsens flamme for sporten var der stadig. Og den blev vakt til live igen, så han nu står i spidsen for et dansk LMP3-team. Og til næste år et LMP2-team.

team, der arbejder gratis. Det gør også, at man kan stille krav til, at de skal være på, når tingene sker. Det er ikke noget med, at vi kører ned på kroen fjorten dage før første løb og siger Nu skal vi ud at køre race. Hvem gør hvad? Alt er tilrettelagt.” Teamejeren lader ingen være i tvivl om, at motorsport i almindelighed og KEO Racing i særdeleshed er en holdsport. Nærmest som en stor sammenbragt familie på tværs af gener og blodtyper. ”Da jeg var ung, kørte jeg

race, men har også bokset og været konkurrenceskytte, men det var noget helt andet,” siger han. ”Det var det kun dig selv, det handlede om. Du kunne ikke bebrejde nogen andre, men her er det en holdsport.” ODSHERRED FREMFOR CATALONIEN

De løb, KEO Racing har deltaget i på dansk asfalt, har i det seneste årti været forholdsvis begrænsede. I stedet har programmet stået på udenlandske løbsserier. Alligevel vil Kim Olsen holde fast ved teamets

“

“ vores team.” Kim Olsen er – som nævnt – uddannet ejendomsmægler og ikke mekaniker. Alligevel kender han sine folk. ”Jeg siger altid, at det er topfolk, jeg har ansat i mit team. I forbindelse med alle vores løbsprogrammer – også dem før LMP3-tiden – har det været et fåtal af gange, hvor vi er udgået med en teknisk defekt,” siger han. ”De kan skrue tingene sammen, så de holder. Folk i mit team er nogen, jeg holder af.” ”Der er ikke en eneste i mit

LIVET STOPPER, HVIS IKKE DU HAR DRØMME.

aktuelle base i Odsherred. ”Jeg har prøvet at være i udlandet uden den store succes, og teamet var på et tidspunkt også flyttet til Barcelona, og så var det med udenlandske folk,” siger han. ”Men det fungerede ikke. Vi går efter, at det skal være et rent dansk team med base i Danmark.” ”Min kone Helle og jeg har boet på en gård mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland i over 30 år, og vi har i år bygget et nyt racerværksted på 120 kvadratmeter, plus kontor og en maskinhal hvor racetraileren NR. 5 - AUTOSPORT

I å r h a r KEO R acing ind s at d e n n e Ligier i Le Man s Cuppen med bl.a. Mic h ae l M a rk u sse n og Joh an Jok ine n som c h au f f øre rne .

m.m. kan stå. I Danmark går der rigtig mange dygtige folk rundt indenfor racerverden, det være sig både mekanikere, engineers og dækvaskere for nu at sige det bredt. Men uanset hvad, så findes der mange seriøse folk, som kan noget, så det har aldrig været noget problem for os at få nogle gode folk.” Sidste gang han selv sad bag rattet var i august 1983, hvor han kørte sit sidste Formel Ford-løb. ”Fjorten dage efter, at jeg holdt op med at køre, startede jeg i mæglerbranchen. Min far kunne ikke lide motorløb til

trods for, at han i al beskedenhed sagtens kunne have betalt en sæson for mig i England,” siger Kim Olsen. ”Jeg har vist stadig et tilbud liggende derhjemme fra et team, der tilbød mig 16 løb i England med lige så mange testdage for dengang 170.000 kroner (nu 380.000 kroner, red.). Den dag i dag fortryder jeg, at jeg ikke bare gik ned i banken og lånte.” SAMME UDFORDRINGER

Men selv om han nu som teamejer står i den modsatte ende af pengestrømmen, er det også en tilværelse med udfordringer. Endda omkring

det samme emne. ”Min største udfordring i dag er i bund og grund at få nogle kørere, som har nogle penge. Det lyder så banalt, men sådan er det,” siger han. I denne sæson har KEO Racing deltaget i Le Mans Cuppen, som afvikles i forbindelse med 24-timersløbet på Le Mans foruden fem afdelinger af European Le Mans Series. I Le Mans Cuppen har løbene en varighed af to timer. I European Le Mans Series er det fire timer. ”I Le Mans Cuppen er der kun to kørere til at betale, mens der i ELMS-løbene kan være tre,” forklarer Kim Olsen. ”Kan

vi som team deltage i ELMS, vil det være nemmere at finde kørere til løbene.” Kim Olsen lægger ikke skjul på, at han som teamejer har penge med på arbejde. Alligevel har han aldrig kørt en eneste meter i den røde Ligier-racer. ”Der skal være vandtætte skotter mellem min ejendomsmæglervirksomhed og teamet,” siger han. ”Som mange andre siger jeg, at livet stopper, hvis ikke du har drømme.” I efteråret er grundstenen lagt til, at den næste drøm nu går i opfyldelse. ”Vi har fået muligheden for at indsætte en Dallara P217 i LMP2-klassen i ELMS-serien, og den mulighed har vi valgt at gribe, selv om vi ikke har en eneste kører på plads,” siger Kim Olsen. ”Det er måske dem, der vil sige, at Dallaraen ikke er det mest oplagte valg, men det er et godt valg for vores team. Der er en række opdateringer på vej til bilen, og når Dallaraen er en underdog i feltet, er jeg overbevist om, at vores indsats og resultater vil skabe respekt i det øvrige felt.” ”Motorsport er i bund og grund 90 procent op ad bakke, og der er masser af dage, hvor du ikke gider mere. Men hvis du har en dag, hvor det hele bare spiller max, så kan du ride på den bølge de næste tre måneder. Det er det, der er så mærkeligt med motorsport.”

I 2020 sk a l K E O Rac ing s m e k a n i k e r e ik k e b l ot sk ru e på de nn e L MP 3 - r a c e r , me n også på de n L M P 2, s o m k o m m e r i st al d h os t e a me t .

AUTOSPORT - NR. 5

Det ternede flag

DASUs podcast om F1 og motorsport

Det ternede flag er DASUs podcast om dansk og international motorsport for fans, der vil vide mere om den fascinerende sport. Det ternede flag er henvendt til alle, der interesserer sig for bilsport. Til alle, der gerne vil høre om forskellige sportsgrene, analyser af løb, få indsigt i teknikken og ekspertkommentarer til de seneste rygter i motorsportens store verden. I studiet er DASUs sportschef Bo Baltzer Nielsen, vært Bo Skovfoged og gæster, der tager lytterne med gennem de mange spændende facetter ved motorsporten. Lige fra vores levende legender over Formel 1 og Kevin Magnussen til vores spirende talenter, teknik, træning og meget mere. Hør Det ternede flag i iTunes, Soundcloud eller hvor du hører podcasts og del vores passion!

Det ternede flag

DASUs podcast om F1 og motorsport

et omfattende udviklingsarbejde afgør slutplaceringerne i VM. De teams, der udvikler mest effektivt, overhaler i løbet af året de teams, der ikke i samme grad formår at forbedre deres biler. Haas F1 har lige siden debuten i 2016 været et af de teams, der i løbet af sæsonen falder længere og længere bagud, fordi man ikke har ressourcer til at udvikle så meget som konkurrenterne. Teamet har derfor traditionelt et stærkt forår efterfulgt af et svagere efterår. Sidste år blev det til en flot femteplads i konstruktør-VM, men med fire løb tilbage ligger Haas nu på niendepladsen. Det virker som om, udviklingen af VF19-modellen er kørt af sporet, og selvom man i løbet af sæsonen har introduceret to omfattende opgraderinger af VF19’eren (i henholdsvis Barcelona og Hockenheim), er det som regel stadig den oprindelige version fra sæson-

PE T ER NYG A A RD.

AUTOSPORT - NR. 5

premieren i Melbourne, der er hurtigst. Da sæsonen startede, var bilen lovende, og ambitionerne om et angreb på fjerdepladsen i konstruktør-VM virkede realistiske. ”Jeg har fået en god fornemmelse af bilen. Den opfører sig godt, og der er ingen kedelige overraskelser – det ser fint ud – bedre end sidste år ved samme tid,” sagde Magnussen efter sine første vintertestomgange i VF19. Med en sjetteplads i sæsonpremieren i Melbourne blev det positive indtryk understreget. Men de kommende løb afslørede, at man havde en nærmest utilregnelig racerbil. På de gode dage var den milevidt foran konkurrenterne i midterfeltet og kunne udfordre Red Bull i kampen om den sidste plads i top 3. Men på de dårlige dage var den langsommere end Williams´ traditionelle bundpropper.

GRAN D PRIX PHOTO.

@KEVIN MA GNU SSE N

ÆNDRINGERNE KAN IKKE SPOTTES

Som altid i Formel 1 vil man ikke gå i detaljer om teknikken. Konkurrenterne er altid klar til at kopiere gode ideer, og da både Barcelona- og Hockenheim-versionen blev introduceret, begrænsede informationsniveauet fra teamet sig derfor til ændret bund, vinger og barge boards. Der var altså primært tale om aerodynamiske dele, men alligevel ikke noget, man umiddelbart kunne se med det blotte øje. ”Jeg har i hvert fald svært ved at se forskel på de forskellige versioner,” siger Magnussens rådgiver Jesper Carlsen, der hele sæsonen har haft sin gang i Haas-garagen. Og vigtigere end den manglende visuelle forskel: Barcelona- og Hockenheim-versionerne løste ikke problemerne. Måske nærmest tværtimod. Bilen var med de nye updates endnu mere uforudsigelig, og

@K E V I NM A GNU SSE N

i desperation begyndte man at indsætte forskellige biler til Kevin Magnussen og Romain Grosjean. Franskmanden insisterede på at vende tilbage til den oprindelige Melbourne-version, mens danskeren fortsatte eksperimenterne med Hockenheim-versionen. Vindtunnel-data viste, at den skulle være bedre end den oprindelige version. Det var den også – men kun på de sjældne dage, hvor temperatur, asfalt og bane gik op i en højere enhed. STORE UDSVING

”Uden vi har gjort noget særligt, har bilen ændret sig fuldstændig fra i går til i dag. Det må hænge sammen med, at det er blevet meget køligere,” sagde en mystificeret Magnussen efter sine to første dage i Hockenheim-versionen under træningen til Tysklands Grand Prix. Ugen efter i Ungarn blev problemerne kun større.

@K E V I NM A GNU SSE N

”Set over en hel weekend er Melbourne-versionen lige nu den hurtigste bil. Men dét, der er frustrerende er, at den nye Hockenheim-version er rigtig, rigtig god i et mikroskopisk vindue – og der skal så lidt til for at ryge ud af det vindue. Der er virkelig nogle store udsving, og Melbourne-versionen ser ud til at være meget mere stabil,” forklarede danskeren. Romain Grosjean fortsatte i eftersommeren og efteråret med Melbourne-versionen. Magnussen, der bedre kan køre stærkt i biler, der ikke passer optimalt til hans kørestil, kørte i Hockenheim-versionen, som man forsøgte at udvikle yderligere. ”Jeg ville da gerne have prøvet Melbourne-versionen, men det handler jo ikke kun

om mig. Romain har kørt med den længe og siger, den er god, så det er klart, at jeg gerne vil prøve den. Men det handler om at komme ud af den situation, vi er i. Ved at fortsætte med den nyeste version investerer vi i fremtiden. Der er bedre at arbejde fremadrettet end at tage et skridt tilbage,” sagde Kevin Magnussen. DATA TIL 2020-SÆSONEN

”Vi har fået en masse værdifulde data ved at køre med begge versioner. Men det er svært at vurdere, om vi egentlig har lært noget. Den nye version er som sagt virkelig god, når den fungerer. Men det kan pludselig vende, og så er den virkelig dårlig. En lille ændring i vindretningen eller temperaturen kan gøre den helt umulig.” Der er blevet snakket meget

om dæk i Haas-pitten i 2019. Men problemerne med at få optimal temperatur i Pirellis 2019-dæk er kun et symptom på VF19´erens svagheder – ikke årsagen. ”Dækkene er jo det første, der stopper med at virke, hvis der er noget ved bilen, der ikke er som det skal være. Til at starte med var det derfor dækkene, vi fokuserede på, for det var jo dem, der ikke virkede, og vi vidste ikke hvorfor. Vi kunne levere nogle gode kvalifikationer, men så virkede dækkene ikke i løbene. Derfor var det dækkene, der først sprang i øjnene. Så har vi brugt lang tid på at analysere det åbenlyse spørgsmål om, hvorfor dækkene ikke virker. Og det er nogle aerodynamiske problemer, der gjorde tingene

ustabile,” forklarer danskeren. ”Vi får data fra vindtunnellen, der ikke svarer til det, vi oplever på banen. Men det er ikke vindtunnellens skyld – vi bruger Ferraris vindtunnel, og den virker jo godt nok med deres egen bil! Det er det, der sker, når bilen begynder at bevæge sig. Dækkene flekser, affjedringen arbejder, gulvet giver sig, fronten dykker og så videre. Det gør dataene svære at forstå. Vi har som feltets mindste team så bare færre mennesker til at analysere disse data – til at forstå dem – end vores konkurrenter.” ”Vi forstår problemerne bedre og bedre, men det er ikke nogen quickfix. Den endelige løsning kommer nok først med den nye bil til næste sæson.”

Djævlen

ligger i detaljen

Alle Formel 1-biler udvikles i løbet af sæsonen. De største teams regner med, at omkring 75 procent af de komponenter, der er i bilen ved sæsonstarten i Melbourne, er udskiftet, når man kommer frem til finalen i Abu Dhabi. Og ikke udskiftet på grund af almindelige slitage og service – udskiftet som i re-designet. NR. 5 - AUTOSPORT

FOTO: MICHAEL EISENBERG

19. NOVEMBER

E-sport - Virtuel (Mount Panorama) - BGK - GTS-løb

24. NOVEMBER

MRC-indendørs - Faxe - FOM - DM-løb Orienteringsløb - Hedensted - AAS - Café Rindbæk-løbet - MjT-løb

26. NOVEMBER

E-sport - Virtuel (Blue Moon) - BGK - GTS-løb

December 1. DECEMBER

Karting-indendørs - GoKarting - BGK - KM-løb

9. DECEMBER

E-sport - Virtuel (Paul Ricard) - ASKH - F1-løb

18. DECEMBER

26. oktober

E-sport - Virtuel bane - ASKH - DERC-løb

28. DECEMBER

Pålidelighedsløb - Lime - AAS - AAS Finaleløbet - FDM-løb

Orienteringsløb - Sydsjælland - SAK - Nytårsræs - OCSløb Orienteringsløb - Randers - RAS - Nytårsløbet - MjT-løb

Oplev bilsporten

2020

Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet DASU-klubbernes kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

Oktober 26. OKTOBER

Karting - Rødby Karting Ring - RGKK - Klubrevanchen - Åbent løb

27. OKTOBER

Klubrallykursus - Roskilde - ASKH Klubrally light - Svinninge - HAMO - Odsherred Bilcenter-løbet - VSM-løb

28. OKTOBER

E-sport - Virtuel (Monza) - ASKH - F1-løb

29. OKTOBER

E-sport - Virtuel (Willow Springs) - BGK - GTS-løb

31. OKTOBER

Orienteringsløb - Køge - KOA - OCS-løb

November 2. NOVEMBER

Orienteringsløb - Gørlev - HAMO - Vestsjællandsløbet SM-, ØS- og OCS-løb Klubrally - Hobro - MNJ - Herregårdsløbet - DM-løb

3. NOVEMBER

6. JANUAR

E-sport - Virtuel (Baku) - ASKH - F1-løb

8. JANUAR

E-sport - Virtuel bane - ASKH - DERC-løb

26. JANUAR Orienteringsløb - Hørning - AAS - Bræmer Auto-løbet MjT-løb Karting-indendørs - GoKarting - BGK - KM-løb

5. NOVEMBER

E-sport - Virtuel (Kyoto Driving Park) - BGK - GTS-løb

6. NOVEMBER

MRC-indendørs - Brøndby - BRC - DM-løb

29. JANUAR

E-sport - Virtuel bane - ASKH - DERC-løb

3. FEBRUAR

E-sport - Virtuel (Mexico City) - ASKH - F1-løb

19. FEBRUAR

E-sport - Virtuel bane - ASKH - DERC-løb

8. NOVEMBER

1. MARTS

Historisk - Vissenbjerg Storkro - HMS - Historisk præmiefest 2019

MRC-indendørs - Tølløse - MMRC - DM-løb

2. MARTS

10. NOVEMBER

Klubrally light - Frederikssund - VAS - Viking Cup - KMløb

E-sport - Virtuel (Spa-Francorchamps) - ASKH - F1-løb

11. NOVEMBER

E-sport - Virtuel bane - ASKH - DERC-løb

E-sport - Virtuel (Bahrain) - ASKH - F1-løb

11. MARTS 30. MARTS

12. NOVEMBER

E-sport - Virtuel (Abu Dhabi) - ASKH - F1-løb

E-sport - Virtuel (Alsace Village) - BGK - GTS-løb

1. APRIL

16. NOVEMBER

E-sport - Virtuel bane - ASKH - DERC-løb

Bilsport - Brøndby - DASU - Repræsentantskabsmøde

17. NOVEMBER

Kursus i homologeringsattest - Odense - HMS - Kursus i homologeringsattest

Karting - Vojens Karting Center - VKK - JC-løb

AUTOSPORT - NR. 5

FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP

FOTO: NIELS KIILERICH

26.-27. oktober

27. november

E-sport - Virtuel bane - ASKH - DERC-løb

Yokohama Danmark as

Hammerholmen 12 - 2650 Hvidovre - Tlf.: 36 45 00 46

www.yokohama.dk

Neopren Overtræks støvle

CRW Winter

325,-

499,-

Besøg Vores Nye WEBSHOP Gokart Regndragt www.lindebjergracing.dk 6 Punkts

499,-

Roll Cage fra

4985,-

4695,-

Sluknings anlæg 2210,-

Alle Priser er Incl Moms Husk vi servicere AIR-PRO RJ-5i Brandslukkere

4995,-

AIR PRO RF-5W

4295,-

CLUB X-1 850,-

Godkendt Sæde fra

1795,-

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Godkendt Startpakke AFFF Skum fra

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk