3 minute read
Kom tilbage til livet og sporten
En genfødt vejfinder-duo
Alt kan ske i et motorløb. Som erfaren mekaniker var det dog en usædvanlig defekt, som pressede sydvestjyden Teddy Simonsen til at udgå i et pålidelighedsrally tilbage i foråret. For inden havde han gennemført en imponerende fight for at komme tilbage til livet og motorsporten.
Advertisement
Motorsport har altid ulmet hos fa- milien Simonsen i Janderup vest for Varde, selv om Teddy Simonsen igennem en del år satte sin egen deltagelse på vågeblus, da rallybilen blev solgt og den første søn ud af tre meldte sin ankomst.
Til årets sæsonpremiere – Dansk Historisk Motor Clubs Winter Classic – knækkede speederkablet nogle få hundrede meter efter start, hvilket naturligt ærgrede ham grænseløst: ”Som mekaniker har jeg sat en stor ære i, at alt skal fungere optimalt i vores gule Opel Rekord fra 1974. Derfor var det noget af en lang næse at få, da speederkablet knækkede. Det er jo ikke en gang noget, som man skifter præventivt i en almindelig bil, men så fik vi også denne erfa- ring på motorsports-CV'et!”
Senior var naturligvis nysgerrig, da hans mellemste søn Lars begyndte at køre pålidelighedsrally i 2012 sammen med kammeraten Benny Dammark. En gang var Lars forhindret, hvorved en tjans som chauffør for Benny gentændte vejfinder- gnisten, da Teddy Simonsen oprindelig var observatør i bil-
Karsten og Teddy Simonsen er tilbage i deres 48 år gamle Opel Rekord.
ÅGE KESELER KIRKETERP.
ÅGE KESELER KIRKETERP.
orientering: ”Jeg blev begejstret over stemningen omkring klassikerne, og så mødte jeg nogle af dem, som jeg selv har konkurrereret med i rally! Jeg fik derfor overtalt min ældste søn, Karsten, til at være chauffør, og samtidig fandt vi Opelen på Sjælland.”
PÅ VEJ MOD TOPPEN
Karsten Simonsen var helt med på at køre pålidelighedsrally lige som sin lillebror Lars: ”Motorsports-ilden var allerede vakt til live hos mig, for jeg har været med ni gange som tilskuer til Le Mans. Efterhånden har jeg og fatter kørt små hundrede løb sammen. For øjeblikket driller arbejdstiderne dog lidt, idet jeg har 14-dages- vagter på Thyra-gasfeltet i Nordsøen, men så får han afprøvet nogle andre chauffører. En helikopter koster over 100 kilo i timen at leje, så jeg har droppet ideen om at blive fløjet frem og tilbage…”
Far Teddy supplerer: ”Vi har haft mange fælles familieture til DASU Classic-løbene. Lars og Benny havde jo smugtrænet i et år, da vi debuterede i 2013. Vi havde derfor lidt svært ved at tilkæmpe os håneretten, og slutresultatet blev 1-5 i vores disfavør. Senere hen er det blevet noget mere jævnbyrdigt!”
Gennem flere år har sydvestjyderne skrevet situationsrapporter fra løbene til nyhedsbrevene for løbsserien.
I 2018 og 2019 scorede Karsten og Teddy Simonsen sølv i den mellemskrappeste klasse, Sport. Meget tydede derfor på, at sydvestjyderne snart ville blive mestre i Sport og dermed rykke op i Expert. Men her kom sygdom inkl. covid-19 på tværs: ”Jeg havde en tumor i maven på størrelse med en håndbold. Den var udelukkende mulig at fjerne med stråler og kemo. Samtidig blev jeg syg af covid-19 både før og efter nedsmeltningen af tumoren. Jeg fik vendt mange motorsportstanker gennem sygdomsforløbet, men var fuldt fokuseret på et comeback. Jeg følte mig næsten genfødt, da lægerne erklærede mig kræftfri!”
FLERDAGESLØB ER MÅLET
Karsten Simonsen er stolt af sin fars livsmod: ”Han er bare en sej sydvestjyde, og det går virkelig flot fremad med genoptræningen. Han er nu kommet så langt, at han selv må køre bil. Samtidig vil vi gerne sig en stor tak til vores kammerater i Sonax DASU Classic, som har støttet os utroligt gennem de sidste to svære år.”
Søn/far-parret har naturligt mistet noget af konkurrence- skarpheden, og senior konstaterer: ”I øjeblikket kommer vi i gennemsnit et sekund for sent til tidskontrollerne, og samtidig har vi for stor spredning på tiderne. Så scorer man absolut ikke frontresultater! Vi er dog i fuld gang med at genfinde kørerytmen. Jeg er lidt højre/ venstre-døv (!), men alligevel har vi yderst få fejlkørsler. Karsten er flink til at følge med den indtegnede rutestreg og korrigere, inden det resulterer i sving til den forkerte side.”
Karsten Simonsen har en lille drøm efter den hårde sygdoms- periode. ”Jeg håber på, at min far får det så godt, at han kan få fornøjelse af at køre et flerdages klassiker-løb. Det vil være konge at få den oplevelse, og hvis det så kunne realiseres sammen med et par andre danske mandskaber.”