Autosport 3-2016 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT N r. 3 - 2 0 1 6

DA NS K A U TO M O BIL S PO R TS U NIO N

En kører for fremtiden Kevin Magnussen har etableret sig som Renaults førstekører

Bliv forsikret hos GF DASU

* Tilvalgsdækningen “farlig sport” tegnes som tillæg til ulykkesforsikirngen.

og støt ungdomsarbejdet

En ulykkesforsikring hos GF DASU dækker dig under motorløb*, og samtidig går overskuddet til unionens ungdomsarbejde. Vil du også have et godt tilbud på en ulykkesforsikring? Eller et tilbud på alle dine andre forsikringer? Så ring til os på 70 20 05 47. GF DASU · Valdemarshaab 1, 1. tv. · 4600 Køge · www.gf-dasu.dk

LEDER

Dialog er nøglen til udvikling Selv om vi ofte taler om biler, kubik og hestekræfter, er det ikke det vigtigste i bilsporten. Det vigtigste er personerne, som er med, og ikke mindst dialogen mellem dem. Dialogen mellem alle vi aktive i bilsporten, hvad enten vi er kørere, officials eller medlemmer af sportsudvalgene. Indrømmet. Selvfølgelig har vi ingen bilsport uden vores racerbiler. Men vi har slet ingen bilsport uden de mange mennesker, som er med til at skabe og udfylde rammerne om vores arrangementer. Personerne og dialogen mellem dem er nøglen til fastholdelsen og udviklingen af vores sport. Det er bl.a. derfor, at bestyrelsen afholder dialogmøder øst og vest for Storebælt med repræsentanter fra klubberne. På disse dialogmøderne fortæller klubberne om deres oplevelser fra hverdagen, men fra bestyrelsens side præsenterer vi også en række forslag. Et af dem er f.eks. et forslag om at gøre vores sanktionssystemer mere ensartede, så straffe ikke afhænger af, om forseelsen sker indenfor den ene eller anden disciplin. Groft sagt er vores holdning i bestyrelsen, at gør man noget ulovligt i rallysporten, skal man have en straf, der svarer til det, man ville få i en af de andre discipliner. Dialogmøderne giver en god diskussion mellem DASU’s bestyrelse og klubberne. Men det starter faktisk et helt andet sted. Det starter i den klub, du er medlem af.Bilsportens fremtid er dybt afhængig af din passion for og

Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer.

Bent Mikkelsen, Formand for DASU

På forsiden: Kevin Magnussen nåede ikke det ternede flag i Monacos gader, men har scoret Renaults første point i Formel 1 efter mærkets comeback. Foto: Grand Prix Photo.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union

viden om motorsport, og det ser vi i DASU’s bestyrelse som et vigtigt omdrejningspunkt. Passion og faglighed er nemlig kernen i vores motorsportskultur. For det er netop i klubberne, at sporten udøves – weekend for weekend – og her har vi alle et ansvar. Dette ansvar kan være, at vi enten melder os til som deltagere til de arrangementer, som vores klubber arrangerer. Eller vi stiller op, når vores klubber ringer til os, fordi der skal bruges frivillige. Men ansvaret stopper ikke her. Vi skal nemlig alle være med til at udvikle sporten. Og det gør vi hver især via den klub, vi er medlem af. Jeg vil opfodre dig til at kontakte sin klub og give en tilbagemelding til din bestyrelse. Har vi noget i vores regelsæt, som er uhensigtsmæssigt, eller har du en idé til, hvordan vi kan gøre tingene på en anden og nemmere måde, så kontakt din klubbestyrelse, så det kommer frem på efterårets dialogmøder. Og vi kan behandle det på repræsentantskabsmødet. Noget vedrører måske et specifikt sportsudvalg. Andet punkter i vores organisation. Men du skal ikke holde dig tilbage. Vi får kritik. Vi får ros. Men uden kommentarer får vi intet input til, hvordan vi kan gøre tingene anderledes. Du skal ikke holde dig tilbage. Du er medlem af en klub, og denne klub er med på dels dialogmøderne, dels repræsentantskabsmødet i november. Det er her, at din klubs bestyrelse kan fremsætte forslag og synspunkter til sportens struktur og udvikling. Derfor er det vigtig, at du tager en dialog med din klubbestyrelse, så netop dine synspunkter kommer frem. Dialog er nøglen til udvikling af vores sport.

Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 43 26 28 80, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg: DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk.

Skribenter og fotografer Mikael Breiding (dragracing), mbmotor@mail.dk Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@vejen-net.dk

Kristian Jørgensen (offroad), kristianpj@mail.dk

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk.

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Tryk PE Offset A/S. www.peoffset.dk.

Keld Dohm (asfaltbane), dohmconsult@outlook.dk

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Michael Eisenberg (historisk), michael@intercom.dk

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-torsdag, kl. 10-14, fredag kl. 10-12. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk. Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Bent Mikkelsen.

nr. 3 - autosport

Foto: Khahn Phi Thai

K artin g

Den nye DSK-serie er blevet sat i gang med tre løb

20-22

INDHOLD Historisk 6-10 Interview med HKH Prins Joachim

Rally 30-32 Hvor skal rallysporten bevæge sig hen?

I farten Stort og små omkring bilsporten

12-14

Rally 34-35 Motorsportsveteran kunne ikke undvære sporten

Offroad 16-17 Dagbog fra en Supercar-debut

Rally 38-40 De er ofte usynlige, men er meget vigtige

MRC 18-19 Atter internationalt løb i Danmark

Asfaltbane 40-41 Status efter første tredjedel af Formel 1-sæsonen

Karting 20-22 Et halvt år med Dansk Super Kart i nyt format

Asfaltbane 42-43 Mød en meget berejst racerkører

Historisk 24-25 Vendte tilbage efter 30 års pause

Asfaltbane 44-45 Makkerpar tog springet fra karting til formelbiler

ASFALTBANE 26-27 Vil gøre motorsport til sin levevej

Asfaltbane 46 På vej mod toppen i DTC-klassen

Rally 28-29 Store felter i års første DM-løb

Historisk 48-49 Genså sin racerbil efter 30 år

Perspektiv 30 Har vi fremtidens sport til fremtidens samfund?

DASU 50 Her kan du opleve bilsporten i den nærmeste tid

autosport - nr. 3

Foto: Allan Christiansen

Michael Sørensen kunne ikke holde sig væk fra rallysporten

34-35

Følg DASU på Insta

facebook.com/ danskautomobilsportsunion/ instagram.com/dasu_dk/ twitter.com/dasu_dk

#dkmotorsport R all y

Gør som mange andre bilsportsglade. Del din passion for bilsporten. Brug hashtagget #dkmotorsport, når du lægger dine bilsportsfotos på Instagram. Så kan andre finde det, og så kan dit foto måske også ende med at blive vist på disse sider.

A sfalt b ane

Abonner på vores nyhedsbrev og få nyheder hver uge:

Foto: Åge Keseler Kirketerp

44-45

Mikkel Höyer er en af sæsonens nye Formel Ford-kørere nr. 3 - autosport

Foto: Bo Pyskow

mrc

18-19

Ålestokbanen dannede i tre dage rammerne om stort internationalt løb

T e k st : M ort e n A l st ru p .

E n c r e m efar v et Lot us C or t ina m e d s ta r t num m er 65 er b lev et H K H P r i n s Joachim s v ar em ær ke i bi ls po r ten.

Fo t o : I b T r e b b i e n .

Racerprinsen Det står ikke altid skrevet i stjernerne, at man en dag ender som racerkører, endsige mester. Det var heller ikke tilfældet for HKH Prins Joachim, som fire gange taget DASU’s medalje som DASU-mester i 65-klassen indenfor den historiske bilsport. Det var ingen lang karriere bag rattet af en kart, som lå bag hans engagement i sporten. Men racerprinsen erkender, at når han får hjelmen på, sker der noget.

om så mange andre, der er endt med en racerlicens i baglommen, har HKH Prins Joachim også haft det. Han vidste ikke, at han skulle være aktiv i sporten, men han blev det. ”Det har ligget latent under overfladen i alle barndomsårene,” fortæller HKH Prins Joachim om interessen for bilsporten. “De var måske præget af det svenske broderskab med Ronnie Peterson og så videre, og sidenhen finnernes succes i rally. Stille og rolig i slutfirserne – hvor jeg både blevet kørekortindehaver og realist og vidste, at jeg ikke skulle være racerkører, så blev det bare almen interesse for sporten for at se, hvad der nu udviklede sig…” Og det udviklede sig. Ved første udgave af Copen-

D e t e r g e nnem t id en b lev et t i l kø r e tu r e i m ange s p ænd end e bi le r . H e r er am er ikans k b y gget I M S A- pr ot ot y p e.

autosport - nr. 3

hagen Classic Car Cup for 20 år siden var han æresgæst og fik lov til – trods manglende licens – at svinge det ternede flag på Christianborg Slotsplads. Nogle år senere tog det fart. Han blev ved løbets tredje udgave præsenteret

for en Lotus Cortina. ”Har man sagt A, så har man også sagt B, og så må jeg tilstå, at jeg har været fanget på krogen lige siden,” indrømmer HKH Prins Joachim. Konkurrence – og hensyn

Siden er der blevet kørt race i den cremefarvede Lotus Cortina. Fire gange har HKH Prins Joachim vundet DASU-mesterskabet i 1965-klassen, men det er også sket flere gange, at bilen ikke er kommet helskindet i mål. ”Det hænger sammen med, at når først styrthjelmen er kommet ned over ørerne, og man også har smagt sejrens sødme og ved, hvad både bilen kan og hvad man selv kan i forhold til konkurrenterne, så bliver man mere competitive, men man bliver også mere sejrsivrig,” indrømmer HKH Prins Joachim. ”Den Cortina skal være iblandt sine sammenlignelige biler, og der skal den ligge oppe foran, og

G e n n e m hele s in r acer kar r ier e har H K H P r i n s Joachim haft Oscar Davids e n (m e d r y g g en t il) og M ar t in Berner s o m te a mkam m er at er . Og d e hygger s i g me d sp or t en.

med mig ved rattet er jeg også blevet vant til, at jeg skal ligge og køre en podieplads hjem. End of story. Hvis ikke jeg gør det, så har jeg ikke kørt optimalt.” Men trods ambitionerne holder Cortina-køreren stadig fast ved de hensyn, som vises til eksempelvis en ny kører i rækkerne. ”Hvis vi ser, at der er en ny kører i feltet, siger vi Hej og dav og tager bestik af situationen. Har køreren under tidtagningen trukket ind, fortæller vi vedkommende, at det var sødt af dig at give plads, men det var faktisk din ideallinje,” siger HKH Prins Joachim. ”Så giver man et lille hint. På den måde hjælper man dem ind.” Motorsports-Danmark kender racerprinsen bag rattet af sin cremefarvede Lotus Cortina. Men han har rent faktisk prøvet at sidde bag rattet af meget andet. En DTC-BMW til langdistanceløb på Padborg Park. En Renault Clio II i Clio Cuppen. En IMSA-Jaguar til opvisning. En Volpini Formel Junior i Monacos historiske Grand Prix og en Chevron B24 F5000 ved Classic Race Aarhus. ”Den sidste bil var simpelthen så ekstrem. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,” indrømmer chaufføren.

hensyn, og fordi ingen andre tager hensyn, så er det at have kørt på en racerbane, have prøvet sine færdigheder og ens kræfter op imod hinanden, ja, det er bare den bedste lærebog overhovedet.” At bruge erfaringerne fra motorsporten, ser HKH Prins Joachim som vigtige for de kom-

mende bilister. ”Giv de få tusinde kroner det koster at leje sig ind på et dagskursus. Enten i lånt bil, lejet bil eller egen bil.” understreger han. ”Man får respekt for en bil. Man får i den grad pillet sig ned af sin piedestal og får fundet ud af, hvor god man i virkeligheden

ikke var. Og så går man meget, meget klogere derfra. Det er de bedste lærepenge, man kan bruge.”

Råd til næste generation

Når motorsporten i et par årtier har fyldt meget – selv som fritidsbeskæftigelse – smitter det også af på næste generation. Det gælder også racerprinsens tre sønner. ”De er vokset op med, at jeg har kørt, og de synes også, at det er sjovt at være med på banen,” siger HKH Prins Joachim. ”Jeg har sagt til dem, at hvis vi skal prøve kræfter med det en dag, skal vi kikke på en begynderklasse, og eller også skal vi leje os til en eftermiddag på en bane. Det er sjovt, og det er lærerigt.” ”Den ældste nærmer sig sit 17. år og dermed også tanken om et kørekort. Han skal ud i den trafik, som er den ondeste racerbane i hele verden, fordi man ikke må race, og fordi man skal tage

L e M a n s v ar b lot d et t r ed je løb, r a c e r pr i ns en op lev ed e liv e. Det var i 2 0 0 0 . T re å r sener e v ar han med ti l pr æ s ent at ionen s am m en med r a c e r ko n gen, T om Kr is t ensen. nr. 3 - autosport

H K H P r i n s Joachim gå r ikke af vejen for at løfte pegefin geren, når der s k al vær n e s o m de n hi s to r i s k e bi l s p o r t.

Arbejder for det levende museum

“

autosport - nr. 3

regelsæt, som enten risikerer at løbe ud i sandet eller ikke være tidssvarende. Det er vigtigt, at vi holder fast i de normer, der er sat, for at sporten har en gang på jord, og at det ikke bare bliver et markrace.” Den aktuelle FIA Historic Motorsport Commission består af mere end 30 repræsentanter fra lige så mange lande. Størstedelen er fra Europa og andre områder, hvor motorsporten har haft en lang tradition. Og hvor den historiske del af sporten har været

“

dover at sidde bag rattet af sin Lotus Cortina har HKH Prins Joachim også taget aktiv del i den organisatoriske del af sporten. Igennem en række år har han således indgået i FIA’s kommission for den historiske motorsport. ”FIA’s historiske motorsportskommission har til opgave at holde en finger på pulsen med sporten og alle dens facetter,” fortæller HKH Prins Joachim. ”Vi arbejder med at regulere, fastholde og modificere de gamle

Det er vigtigt, at vi holder fast i de normer, der er sat, for at sporten har en gang på jord, og at det ikke bare bliver et markrace.

naturlig. ”Nu begynder nye lande at komme med, og alle FIA’s medlemslande skal have mulighed for at være med, og jo større den historiske interesse i de pågældende lande er, jo mere naturligt er det, at de også får en repræsentant med ind,” siger Lotus Cortina-køreren. Markrace af værste skuffe

FIA’s historiske motorsportskommission består af udvalg og underkommissioner, der har med

alle grene af den del af sporten at gøre. Hvad enten det er rally, banesport eller hillclimb. ”En gang imellem får vi selvfølgelig på puklen for, at vi er for stive. Så er vi ditten, så er vi datten. Det er klart, at dette får man at vide, når man er regulerende organ. Men uden styring ville det være markrace af værste skuffe, og det kan vi ikke tolerere, når det handler om det historiske,” siger HKH Prins Joachim og løfter pegefingeren. ”Det historiske skal forblive

nr. 3 - autosport

1990 e r s k i l l e l i n j e n , n år de t g æl de r udvi k l i n g e n a f de n hi s to r i s k e b i l sp o r t . S e l v o m de r k un e r få år m e l l e m di s s e F o r d E s c o r t R S T ur bo o g N i ssa n Su nny G T I - R - m o de l l e r , e r de r s to r e fo r s k e l l i g e i udfo r dr i n g e r n e m e d a t r e gu l e r e d e to g r up p e N - bi l e r i de n hi s to r i s k e bi l s p o r t.

et segment af motorsporten, der er et levende museum, men som også er gentlemens’ – og gentlegirls’ – legeplads, og så selvfølgelig i sidste ende – og altid øverst over det hele – er sikkert.” Racerprinsen ser de originale homologeringsattester som et vigtigt omdrejningspunkt for den historiske bilsport. ”De skal overholdes, for ellers har det ingen gang på jord. Og så er der dem, der er blevet så competitive, at de begynder at

gradbøje homologeringsattesterne … det er noget af det, der skal tages fat på,” slår den firdobbelte DASU-mester fast. ”Det kan somme tider være svært at få alle til at danse i samme takt, men der kan min ros øjeblikkelig gå til DASU.” ”Per capita og per antal medlemmer er den historiske del og dermed DASU i meget, meget høj kurs i FIA’s historiske kommission, for der er orden i sagerne, og der er forståelse for, hvilket sprog vi taler. Der er andre lande,

Ellegårdvej 11 • 6400 Sønderborg Tlf. 20 22 76 70 • 21374660 • hwww.byensbilpleje.com

autosport - nr. 3

hvor tingene bare får lov til at flyde på en anderledes måde.” Klar skillelinje

Men selv om man i den historiske bilsport pr. definition arbejder med fortiden, kommer fremtiden også tættere på. I form af nyere og mere moderne racerbiler. ”Det har vi allerede truffet konsekvensen af. Faktisk allerede sidste år, hvor vi trak en streg i sandet – en streg, som hed 1990,” siger HKH Prins Joachim.

”Vi vil ikke længere, for der er den tekniske udvikling gået så stærkt, at man bare indenfor en enkelt racersæson har oplevet måske tre generationer af samme racerteknologi.” ”Årgangene fra 1986 til 1990 er allerede meget svære at have med at gøre, fordi der kommer så meget elektronik ind i bilerne med tænding og ikke mindst tvangsfødning, at det er fuldkommen umuligt at regulere.”

Danmarks nye Motorsportskanal Kun kr.

pr. måned. Kun kr. 39,50 pr. måned. eller få 2 mdr gratis ved kun kr. 395,- for et helt år. Ingen binding! Mere end 400 programmer om året! 8 nye programmer hver fredag! Under 1 kr. pr program! Arkiv materiale mere end 30 år tilbage i tiden!

Se . Hvad du vil! . Hvor du vil! . Når du vil!

RACE MEDIA RACE-NETTV.dk

Råbånd Onboard Rallysprint/Shows FDM Sport Tractor Pulling Scandinavian Raceday Rallycross Folkerace Historisk DTC Danish Thundersport Championship Special Saloon Car Legend Car Cup DEC Danish Endurance Championship Yokohama Super Cup DST Danish Super Tourisme Tom K Formel Ford Drifting Dragrace DS3 Cup MC Fraklip

Foto: Philippe Kalmès

K artin g

I FARTEN

Godt begyndt Hvert år udtager de forskellige lande kørere til at deltage i CIK-FIA serien, kaldet Academy, hvor kørerne deltager med samme udstyr og under faste regler. Mads E.

D ra g ra c in g

hurtigste tid. Han røg lidt ned i kvalheatene, men kom stærkt tilbage i præfinalen og sluttede med en flot andenplads i finalen. Kiilerich

dels 68 af de 172 sigtelser, der var nævnt, vedrørte fartoverskridelser på den sydog sønderjyske motorvej, der er en af landets store trafikårer, dels at nogle af de største hastighedsoverskridelser vedrørte motorcyklister, som efter hendes opfattelse kun udgjorde en brøkdel af gæsterne til DHB 2016.

Et par dage efter lød det fra Knud Reinholdt, leder af færdselsafdelingen ved Sydog Sønderjyllands Politi: ”Vi siger ikke, at dem, der har fået bøder, har været til DHB. Det kan jeg ikke sige noget om, for det har jeg jo ikke belæg for.” Alstrup

MSS ikke enige med Politiet

autosport - nr. 3

Foto: Morten Alstrup

Motor Sport Sønderjylland var langt fra enige med Syd- og Sønderjyllands Politi, da etaten mandag efter arrangementet DHB 2016 på Padborg Park udsendte en pressemeddelelse med overskriften ”172 sigtelser på tre dage i forbindelse med Danmarks hurtigste bil.” Dette fik klubbens formand til at tage til genmæle. ”Jeg må sige, at jeg er målløs, at man kan udsende sådan en pressemeddelelse ud fra politiets side,” sagde Karin Niebuhr i en pressemeddelelse fra klubben. ”Der er 160 trafikanter, som er blevet sigtet for 172 overtrædelser af færdselsloven. Det er naturligvis ikke godt, men hvor er dokumentationen for, at disse 160 trafikanter har været tilskuere eller deltagere ved Danmarks Hurtigste Bil?” Karin Niebuhr undrede sig også over, at

Hansen har i år fået æren af at repræsentere de danske farver, og det startede rigtig godt ved sæsonstarten i Frankrig på Essaybanen. Ud af de 50 kørere satte han næst-

Watt og Lundgaard i topform Foto: Philippe Kalmès

K artin g

Så er det første løb i EM-serien kørt med vores forsvarende junior-Europamester, Christian Lundgaard, i OK, og Noah Watt og Lucas Sommerlund i OK Junior. Noah Watt (billedet) slap bedst fra opgaven. Startede som firer efter tidtagningen, men var så i front det meste af tiden og kronede værket med en start-til-mål sejr i finalen. Lucas Sommerlund havde det lidt sværere, startede langt nede, men fik sig kæmpet i finalen og sluttede som 26’er. Christian Lundgaard gjorde det også flot. Han skulle lige vænne sig til sit nye team, Ricciardo, opkaldt efter Formel 1-køreren, men arbejdede sig stille og roligt op i feltet, og da man nåede til finalen, var Europamesteren klar og krydsede målstregen lige efter Karol Basz. Kiilerich

Foto: Niels Killerich

K artin g

Også god Rotax-start K artin g

Andetsteds i Autosport fortæller vi om Dansk Super Kart, men også Dansk Rotax Challenge er kommet godt i gang, for vinderne kan her kvalificere sig til adgang til verdensfinalen i Sarno i Italien.

Marius Kristensen er rimelig suveræn i Rotax Micro, som har mistet en del kørere i år, da mange er rykket op til Rotax Mini, som er blevet pænt stor. Her har Julie Friis vist tænder i de tre første afdelinger og fører mesterskabet. I Rotax Junior ligner sæsonen en kamp mellem Mathias Lund og Mikkel Thygesen, men Martin Harritz og Valdemar Eriksen vil også blande sig i striden, ligesom Emma Weinreich sikkert vil komme stærkt tilbage. Rotax Super Senior virker meget åben med kamp mellem Dennis Ladefoged, Michael Sponholtz, Lasse Andersen og Nicklas Manager, mens Marc Dueholm fører efter de tre første afdelinger i DD2. Og i DD2 Master fristes man til at sige, at Jan Andreasen som sædvanlig er i toppen. Kiilerich

nr. 3 - autosport

Foto: Neobuggy.net

For Pelle Culmsee vil den første weekend i juni blive husket. I den weekend lykkedes det ham nemlig at sikre sig den nordiske juniortitel i MRC 1:8 IC Offroad-klassen. Det skete på den svenske bane i Botkyrka. ”Det var en hård weekend, og jeg har aldrig kørt på en bane med så stort vejgreb, så det

autosport - nr. 2

var lidt vanskeligt for mig,” siger Pelle Culmsee. ”Jeg nåede frem til semifinalerne, hvor en støddæmper gik i stykker, men stadig havde jeg gjort nok for at kunne kalde mig nordisk juniormester.” Alstrup

Foto: Team Staudt

O ffroad

MRC

Nordisk juniortitel

Esben Staudt 1969-2016

En ildsjæl har forladt den danske off-roadsport. I maj tabte Esben Staudt sin lange kamp mod kræften, og dermed mistede banesporten et varmt og hjælpsomt menneske. Esben Staudt begyndte som mange andre indenfor folkerace og tog senere springet til rallycross. CV’et vidner ikke om personlige titler og mesterskaber, men sønnen Rune havde talentet og farten, og ham bakkede Esben Staudt op om. Først i offroad og så på asfaltbanerne. Her blev der knyttet mange venskaber, og Esben Staudt blev kendt som en person, der altid var klar til at hjælpe andre. Alstrup

Dagbog - fra en Supercar-debut 24.

april 11.00 Tre uger forud for løbet var Ulrik Linnemann i Frankrig for at testkøre Pailler Competitions Peugeot 208. Testen gik fornuftigt, så danskeren kunne næsten ikke vente på at skulle køre løb. 10. maj 10.45 Team Linnemanns bus sætter snuden mod Belgien, dog med et stop i Holland hos Zoomer. Det er motorbyggeren, som leverer kraftkilden til Ulrik Linnemanns Super 1600-racer. 12. maj 14.45 Selv om det først er lørdag, der køres løb på banen, bruges torsdagen til at gå banen rundt. Ideallinjerne er ikke de samme i en Supercar som i en Super 1600-bil. 13. maj 9.00 Endelig fredag og teknisk kontrol kan gennemføres. ”Det er godt nok specielt bare at komme og vise hjelm og tøj og slet ikke skulle tænke på bilen,” siger Ulrik Lannemann.

autosport - nr. 3

13. maj 16.00 Lodtrækning til første heatrunde. Der er nogle skrappe modstandere, som bliver trukket. ”Det bliver vist et hård heat,” sukker danskeren.

14. maj 9.45 Pailler Competitions kan ikke finde fejlen og beslutter sig for at koble anti-lag-systemet fra, så Ulrik Linnemann kan komme tilbage på banen.

13. maj 17.00 Der er førermøde. Alle får at vide, at de skal køre pænt. Bagefter er der tid til at slappe af og se frem mod lørdagens race.

14. maj 10.30 Danskeren slutter træningen med at sætte niendehurtigste tid. Selv om forholdene ikke er optimale, har han et smil på læben. ”Den sparker sgu’ røv, når man fyrer den af.”

14. maj 7.30 Morgenmaden er spist med teamet og der holdes et kort møde med Pailler Motorsport. 14. maj 8.30 To timers fri træning starter på banen. 14. maj 8.47 Ulrik Linnemann sætter en god tid for første gang i en Supercar. Men kommer ind i pitten og melder til teamet, at der er noget galt med anti-lag-systemet.

14. maj 10.35 Pailler Competitions mekanikere kaster sig over bilen. 14. maj 11.45 Problemet med anti-lag-systemet er fundet og den sorte og hvide bil bliver gjort klar til første heat. 14. maj 12.27 Ulrik Linnemann kører frem til start.

Tekst : K ri st ian Pa p e Jø rge nse n.

Fot o : Joh nny L o i x .

Fa c e boo k . c om /u l ri k . l i nne m a nn

For første gang nogensinde fik en dansker et sæde i SuperCar i rallycross. Autosport fulgte Ulrik Linnemann tæt hen over debutweekenden på banen i belgiske Mettet, hvor tredje afdeling af FIA World Rallycross Championship og første afdeling af EM-serien fandt sted. Og det kom der denne dagbog ud af.

14. maj 12.30 Ready-to-start kommer frem på lystavlen, og da starten gives fri, skyder Ulrik Linnemann frem. 14. maj 12.31 Der lyder et ordentligt brag og fire biler brager sammen. Ulrik Linnemann kommer i en sandwich, og hans bliver trykket så meget, at den flyver op i luften og lander hårdt ned på en konkurrents bil. 14. maj 12.51 Bilen kommer tilbage på et fejeblad med ødelagt trækaksel og smadret fælg. ”Det er pisseirriterende,” sukker Ulrik Linnemann. ”Jeg havde starten, og så kommer de bragende fra alle sider!” 14. maj 13.02 Pailler Motorsports folk kaster sig over bilen. 14. maj 14.10 Bilen er klar og Ulrik Linnemann sætter sig i den.

14. maj 14.25 Ulrik Linnemann holder klar på yderbanen til næste heat. Starten går, men han kan ikke følge med. ”Det virker ikke som om, at jeg har noget træk på forhjulene,” lyder det fra køreren, som godt ved, at der ikke er råd til at udgå, og han kæmper sig gennem heatet med baghjulstræk, selv om 600 turboheste ikke er nemme at styre. 14. maj 16.25 Pailler Competitions konstaterer, at man ikke har fået udbedret skaden tilstrækkeligt efter første heat. ”Vi må glemme lørdagen og så skal den have max attack i søndag,” siger Ulrik Linnemann. ”Vi har før stået dårligt efter dag et og kommet igen.” 14. maj 16.52 Ulrik Linnemann tager en briefing med folkene fra Pailler Competition. ”Det er altså vigtigt, at alt spiller søndag, så I skal få bilen tjekket godt efter og få styr på anti-lagsystemet som kun virker en halv omgang i ny og næ.”

15. maj 8.30 Bilerne bliver sendt afsted til to opvarmningsomgange. Den sort/hvide Peugeot 208 med startnummer 72 er en af dem. 15. maj 8.36 Ulrik Linnemann vender tilbage til pitten. ”Anti-lag-systemer virker stadig ikke, og hvis ikke Pailler styr på det inden tredje heatrunde 3, er det slut for denne gang,” lyder det fra chaufføren. 15. maj 9.42 Pailler Competition mekanikere smider værktøjet og erkender, at man ikke kan finde fejlen på bilen. 15. maj 9.52 Ulrik Linnemann sætter sig for sig selv og prøver at komme sig over skuffelsen. Smider køredragten og skifter til civilt tøj. 15. maj 10.34 ”Det var ikke lige vores weekend,” siger danskeren. ”Meget kan man sige, men de kan ikke ødelægge vores humør. Nu vil vi op og se noget race.” Resten af søndagen blev derfor tilbragt på publikumsarealerne. nr. 3 - autosport

T e k s t : F r ederik Kok h olm .

Foto: Bo Pyskow.

Europaeliten kom til Næstved NÆSTVED MODEL RACING Club og Midtsjællands Mini Racing Club havde stor succes med det første GP-løb, der er blevet kørt på dansk grund i 1:5-klassen.

D e r v ar d y b koncent r at ion h o s d elt ag er ne fr a ind - og u d la n d, d a d er før st skulle køres 2 0 mi n ut t er i d e ind led ende run der o g 3 0 m inut t er i finalen. Som endte m e d a t b liv e afb r ud t .

t MRC-sporten ikke kun er en sport for drenge og mænd med deres legetøjsbiler, men en seriøs sport, der stiller store krav til deltagerne såvel fysisk som mentalt og teknisk, fik man et tydeligt bevis på, da Næstved Model Racing Club i samarbejde med Midtsjællands Mini Racing Club afviklede et internationalt løb for large scale-biler i størrelse 1:5. Og det var ikke et hvilket som helst løb, der blev afviklet. Det var en afdeling af den internationale EFRA-organisations GP-serie. ”Der køres fire Grand Prixer hen over sommeren, og at få det til Danmark for første gang var en kæmpe sejr for os,” siger Bo Pyskow, som var race director. ”Planlægningen af sådant et løb er stor, og det involverede opgaver med alt lige fra at sammensætte løbsledelsen til indsamling af skrald. Begge klubber gik til opgaverne med krum hals, og løste alle udfordringer efterhånden som de opstod.”

autosport - nr. 3

60 deltagere

Med sin status som EFRA Grand Prix var der stor international deltagelse. Der kom flere europæiske teams anført af de to italienske hold MecaTech og Genius som de største. ”De første kørere indfandt sig allerede onsdag aften,” siger Bo Pyskow. ”Der var 60 tilmeldte til løbet, og allerede torsdag var der 43 biler på banen.” Da de første MRC-biler kom på banen, stod det snart klart, at NMRC og MMRC havde en udfordring. Grebet på banen var meget varieret, og bilerne havde svært ved at komme ordentligt rundt på banen. ”Vi tog en hurtig beslutning og fik mixet noget sukkervand til at sprøjte på banen, og så blev der hurtigt kørt greb i banen. Endda så meget at det skulle vise sig senere at blive et problem for benzinforbruget,” siger Bo Pyskow. Efter træningerne fulgte kvalifikationsheat, kvartfinaler og semifinaler. Alle over 20 minutter

forud for den afgørende finale, som strakte sig over 30 minutter. ”Tankning er ikke tilladt, men reparationer er tilladt, men tager naturligvis tid, og med omgangstider på 18 sekunder på den 320 meter lange bane skal man ikke være ude i lang tid, før man er kørt bagud,” siger Bo Pyskow, der oplevede en god stemning ved arrangementet. ”I et internationalt løb med de bedste kørere i verden er det bare utroligt intenst, så finalerne havde en speciel atmosfære over sig. Alle var klar, bilerne var justeret ind og dækkene var varmet op.” Fire danskere i finalen

Kampen for at komme i finalen var hård. Patrick Folman måtte

således i varmen opleve, at brændstoffet løb ud af overtryksslangerne, så han løb tør og ikke kom i finalen. Her kom David Hansen, Daniel Bjerg, Michael Ivø og Martin Lissau til gengæld gennem nåleøjet. Men det var ikke kun deltagerne, som blev mødt med udfordringer. Det gjorde løbsledelsen også. ”Efter cirka 14 kørte minutter gik løbsprogrammet ned,” fortæller Bo Pyskow.. ”Under normale omstændigheder er dette ikke noget problem, for man stopper bare løbet og genoptager det med den resterende tid. Men her var alle data væk. Efter et møde med teamcheferne besluttede vi os for at starte finalen helt

“

N æs tv e d M od el Racing C lub s 320 meter lan ge ban e dan n ede rammen o m de t fø r s te G r a n d P r i x- l ø b i E F R A - r e g i p å da n s k g r un d.

forfra.” Da de 30 minutter var gået, krydsede Martin Lissau målstregen som toer mellem Markus Feldman og Bernard-Alain Arnaldi. Trods den lidt specielle afslutning er Bo Pyskow meget tilfreds med det danske EFRA-løb. ”Dette løb er et rigtig godt eksempel på, hvad to klubber kan opnå, hvis man arbejder sammen om tingene. Og hvem ved, måske gør vi det igen?” siger han. ”Men vi vil gerne opfordre andre MRC-klubber til at overveje at samarbejde, hvis man vil have store løb til Danmark. Vi har brug for at få vores sport sat på dagsordenen og på landkortet både i Danmark og i Europa.”

De ti bedste deltagere ve d de t dan ske EFRA Gran d Pr i x.

“

Dette løb er et rigtigt godt eksempel på, hvad to klubber kan opnå, hvis man arbejder sammen

Flagskibet T ek st : Niels Kiile rich .

Foto: Khahn Phi Thai.

F ace boo k. com /dasukart i n g /

Dansk Super Kart fremstår 2016 i forandret skikkelse. Ny fast organisation og flere tiltag er blevet søsat, og det nye setup er kommet godt fra start.

O K e r d e n ny e klasse i d ans k kartin g, og med felter på omkrin g 15 d e lta g e r e er d en kom m et g odt fra start. Her er det Kristian Thorsen , s o m f ø r e r an.

autosport - nr. 3

K Z2- k l a s s e n har i år n o te r e t e n ti l bag e g a n g i a n tal de l ta g e r e . P å b a ne n i B a r m o s e n fi k N i c o l a j L ar s e n , Jo n as H a n s e n o g M i c ha e l K r i s te n s e n s ål e de s k un m o ds ta n d fr a fe m an dr e k ø r e r e .

sejler D

ASU’s flagskib og store satsning indenfor kartingsporten, det nye Dansk Super Kart, er nu halvvejs i mesterskabet. Det har fungeret ok. Der har selvfølgelig været problemer, men det er der jo altid. Klubberne har ydet en stor indsats under ledelse af koordinator Peter Dyhr. Der har været rimelig tilslutning i klasserne, selvom det har knebet med at tiltrække udenlandske kørere, som man ellers havde håbet på. Det skal nok lige have en sæson eller to mere, men generelt er der ikke så stor søgning til de store løb i år, da der stadig ikke er så mange penge i omløb endnu. Noget af det, der har skuffet i år, er KZ2-klassen for gearkarts. Klassen var sidste år altid stor, men er mere end halveret i år. Hvad årsagen nøjagtig er, vides

M i k k e l H ø y g aar d P e te r s e n fø r e r fe l te t an i C a de tt Jun i o r un de r S y ds j æl l an ds A uto m o bi l K l ubs a fde l i n g af D a n s k S up e r K ar t p å ba n e n i B ar m o s e n .

ikke, men måske er det valget af de baner, DSK køres på, da de måske ikke alle er lige velegnede til gearkarts. Størst er Cadett Junior, hvor der har været op mod 30 kørere. I Cadett Mini er der en kamp mellem Mickey Magnussen og Emil Tanggaard, der har fordelt sejrene mellem sig. De ligger også á point i den samlede stilling. Valdemar Kasting banker også på og har også vundet et heat, søndagsfinalen i København.

har lært og ligger lige efter. KF Junior-klassen har også et rimeligt felt i år, og her er kampen meget åben. Der har været tre forskellige vindere af finalerne, Andreas Falch i København, Carl-Anton Gerner Larsen i Roskilde og Kasper Ylänen i Barmosen, men her midt i sæsonen er det Victor Majgaard, der fører mesterskabet efter stabil kørsel. Han bliver dog fulgt til dørs af Benjamin Frislund og Aske Nygård Bramming.

Suveræn vinder

OK godt fra start

Som sagt er Cadett Junior den største klasse deltagermæssigt. Her har Mikkel H. Petersen været rimelig suveræn, faktisk er det kun tidtagningen i Barmosen, han har misset. Den tog Noah Degnbol sig så af. Conrad Laursen og Viktor Poulsen hænger på det bedste, de

For den nye klasse, OK, var det med spænding ventet, om der kom kørere nok. Der har dog været omkring 15 til start hver gang. Sidste års mester i KF-klassen, Alexander Müller, fortsætter og fører her midtvejs. Han tog sig af finalen i de to første afdelinger, men måtte se sig slået i finalen i

Barmosen, som Casper T. Hansen vandt, og dermed også ligger efter Alexander Müller i mesterskabet. Mikkel Meyer Hansen ligger lige efter. Som sagt er KZ2-klassen blevet noget amputeret i år, desværre, da det var en rigtig fin klasse sidste år, og i sidste afdeling i Barmosen var der kun otte kørere til start. Jonas Hansen har taget et stort skridt mod mesterskabet med sejr i København og Barmosen. Michael Kristensen tog sejren i Roskilde og ligger til sølv i mesterskabet, men også Lasse Poulsen og Nicolaj Larsen banker på inden de afgørende afdelinger. Nu er der ferie i serien, og der køres først igen i Vojens 13.-14. august.

nr. 3 - autosport

Start med udfordringer T e k s t : Ni els Kii ler ic h.

Foto: Khahn Phi Thai.

Dansk Super Kart er nu nået halvvejs igennem 2016-sæsonen med det nye setup. Autosport har derfor taget en update med koordinator Peter Dyhr.

er var sommerfugle i maven. “Vi var megaspændte, inden den første afdeling i København,” fortæller Peter Dyhr. ”Vi havde ikke fået afprøvet ret meget, kun videoen i

Sverige.” ”Det var også spændende med dækscanneren. Den fungerede ikke optimalt, men blev erstattet til det efterfølgende løb i Roskilde. Kørerne har generelt

” V i har n o g l e g o de fo l k ti l a t s e p å ti nge ne , ” si ge r P e te r D y hr , de r e r a n k e r m an de n i D ansk Su p e r K a r t .

været tilfredse med scanningen af dækkene, og især at man kan bruge regndækkene igen, så der ikke skal investeres i nye til hvert løb.” Hver kører i Dansk Super Kart har fået et ID-kort. Det har mekanikeren også, men denne behøver dog ikke være den samme hver gang. ”Det gode ved kortet er, at man scanner kørerne ind til førermødet, så der er ingen undskyldning for ikke at komme. Det kan kontrolleres!” Videoovervågningen er generelt blevet godt modtaget af kørerne. Det har også været en stor investering med ti kameraer, der står i den nette sum af 150.000 kroner, men som Peter Dyhr påpeger, er det en langtidsinvestering. ”Vi har nogle gode officials til at se på videoerne. Teknisk er det en nordmand, der tager sig af den del, og der bliver hver gang skrevet 100 målerapporter, så

kørerne bliver overvåget,” siger Peter Dyhr, som synes, at den nye OK-klasse er kommet godt fra start med et flot felt. ”Vi havde jo ingen anelse om, hvor mange deltagere der kom, men til gengæld er KZ-klassen gået helt i stå, og med kun otte kørere til tredje afdeling i Barmosen, var det skidt.” Peter Dyhr tror dog, at det er forskellige uheldige omstændigheder, der er skyld i det, og han regner med et godt felt næste sæson. Der har været et officialskorps på 10-12 personer, der fast har været med til hver afdeling af Dansk Super Kart. Denne stab suppleres så af de arrangerende klubbers egne officials. Desværre har den udenlandske deltagelse af kørere ladet vente på sig, men man trækker heller ikke kørere til lige med det samme. Måske næste år.

H ve r de l ta g e r i D an s k S up e r K ar t ha r fåe t e t p e r s o n l i g t I D - k o r t, s o m b l i v e r s c a n n e t, s å m a n ha r s ty r p å, a t a l l e k o m m e r ti l fø r e r m ø de r n e .

autosport - nr. 3

KOMPLET PROGRAM TIL KART RACING

1050 KZ kart 1050 DD2 kart 1050 Junior / Senior kart 950 / 1010 Winner kart Miniput KIEL KART - STÅNUMVEJ 76 - 8960 RANDERS SØ - MOBIL 51 86 40 66 / 51 86 00 86 • WWW.DINO.DK

T ek s t : Å g e Kes eler Kirketerp.

Foto: Åge Keseler Kirket e rp , a rk i v .

Gammel motorsportskærlighed ruster ikke I 1979 brugte Holger Helle/Ole Hansen Opel Kadetten til at deltage i det internationale Rallye Monte-Carlo. Til næste år satser Per Vilslev/Erik Andersen på at komme til start med bilen i Rallye Monte-Carlo Historique.

En gener el and enplads ved Rally Monte Carlebo blev opnå e t un de r før s t e d el af b ilsportskarrieren.

autosport - nr. 3

“

”Per slog derfor hurtigt til, da han fandt en Opel Kadett C GT/E i rallytrim. GT/E’eren har tidligere været kørt af Holger Helle og Ole Hansen i bl.a. det 47. internationale Rallye Automobile de Monte-Carlo 1979, hvor slutresultatet blev en 28. plads generelt blandt 83 fuldførende. 151 rallyteams udgik dengang.” Opel-fabrikken så hurtigt det sportslige potentiale i GT/E-modellen, som blev introduceret med en 1,9 liters-motor (105 hk) i 1975. En mere sportslig version med en 2 liters kværn (115 hk standard) under motorhjelmen så derfor dagens lys i 1979 i den såkaldte 1.000-serie, hvor både 5 trins-gearkasse fra ZF og spærredifferentiale var standardudstyr. Med en lettere tunet motor har Autorama Motorsport dog ca. 150 hk til rådighed. Rallybilen blev leveret i Nordsjælland som et puslespil (i et dusin trækasser) samt en afstrippet karosse. Efter 16 års kørselspause for

“

Vi kørte rigtigt, men jeg glemte at notere rutekontrollerne i kontrolkortet.

rallybilen oplevede Per Vilslev derfor flere børnesygdomme: ”Ved det første løb i 2015 smed motoren olien ud gennem ventildækselpakningen og direkte ned på udstødningen.” Følgevirkninger af motorskaden bevirkede, at rallybilen ikke blev klar til første løb i den landsdækkende løbsserie, FDM DASU Classic. Ved tredje afdeling på Sydsjælland valgte Erik Andersen en dårlig strategi: ”Vi kørte rigtigt hele vejen rundt, men jeg glemte i fightens hede at notere rutekontrollerne i kontrolkortet. Herved blev en sikker etter forvandlet til en syvendeplads! I efterårsslutspurten strammede vi dog rumperemmene med tre klassesejre, hvilket bevirkede et samlet FDC-mesterskab 2015 i Touring.” Per Vilslev og Erik Andersen er i 2016 blevet rykket op i den mellemskrappeste klasse, Sport, og her har de holdt fuld kompression på konkurrence-nerverne. En fornuftig føring efter to kørte afdelinger af FDM DASU Classic er status i skrivende stund. ”Vi stiler mod en deltagelse i den historiske udgave af Monte Carlo-rallyet,” afslutter Per Vilslev. ”Specielt fordi jeg altid har været glad for at køre motorløb på glatte veje – og i mørke! Teamnavnet Autorama Motorsport har i øvrigt baggrund i, at jeg skruede på min brors værksted, og dette firma skulle på et tidspunkt have et navn. Vi faldt for Autodrama, men efterhånden blev d’et stumt…”

or nordsjællænderne Per Vilslev og Erik Andersen har comebacket til motorsporten været lidt mere specielt end normalt. Makkerparret fra Autorama Motorsport har genopbygget en tidligere rallybil til start i historisk pålidelighedsrally, og den påtænker de i 2017 at deltage i det 20. internationale Rallye Monte-Carlo Historique. Sidst i halvfjerdserne stak parret bilsnuden på en 1,6 liters Ford Escort frem i den tunede gruppe 2. På hjemmebane i det legendariske Rally Monte Carlebo blev parret nummer to generelt i den forholdsvis motorsvage rallybil, hvilket foregik på sne- og isglatte veje. Topresultatet var medvirkende til en DM-bronzemedalje i klassen samme år. ”Rallykarrieren sluttede i 1981,” forklarer Erik Andersen. ”Arbejde og familieliv tog nu over for os to ungersvende. Dog havde vi stadigvæk en drøm om, at vi på en eller anden måde kunne tage revanche, når pensionsalderen nærmede sig.” Per Vils l e v o g E r i k A n de r s e n s l utte de 2015- s æs o n e n g o dt a f, o g de m o dto g bl . a . HP- pok al e n af K ur t S . A n de r s e n ve d A a r hus A uto m o bi l S p o r ts afs l utte n de l ø b. nr. 3 - autosport

Thor gør en smuk bil flottere T e k s t : M ort en A ls t rup .

FOTO: JOKUM Tord La rsen .

okart, rallycross, asfaltbaneløb og Polo Cup i Tyskland. Det er kort fortalt det CV, Thor Qualmann har som chauffør i motorsporten. ”Det gik alletiders, især i den tyske Polo Cup, men da finanskrisen hærgede, var det særdeles svært at finde sponsorer til en international sæson,” fortæller han om det ufrivillige karrierestop. ”Men hvor en dør lukkes, åbnes en ny. Det var tid til at tage hul på et nyt kapitel og søge ind på et studium.” Det blev design, han kastede sig over.

autosport - nr. 3

FA CEBOOK . COM/THOR QU A LMA NN . DK/

”I skolen fik jeg altid at vide, at jeg tegnede for meget i timerne. Og når fritiden gik med gokart eller rallycross, var det selvfølgelig biler og motorcykler, som fyldte mest i kladdehæfterne,” indrømmer Thor Qualmann. ”Jeg fik at vide, at hvis jeg kunne komme ind på Danmarks Designskole, skulle jeg gøre det. Der var 2.000 ansøgere, hvoraf 90 kom ind, og jeg scorede en af de otte studiepladser på industrielt design. Jeg blev færdig med min bachelor i 2015 og prøvede så at give mit eget firma – TAQ Design – en indsats. Indtil videre

har det kun været teams, som har kontaktet mig, men det har faktisk givet pote.” ”Der er stadig lang vej endnu, men i det mindste går det da i en positiv retning.” Et flerårigt tæt samarbejde med vennen Marco Sørensen gav blod på tanden til at at udvikle layout til motorsporten. ”Jeg kunne se et behov, og da jeg byggede mit motorsportsportfolio op, oplevede jeg stigende interesse for de ting jeg lavede.” Første design, der blev overført fra computerskærmen til en racer i fuld skala, var det Insight

Racing anvendte på deres Ferrari i 2012. Siden har han vundet en designkonkurrence udskrevet af Dunlop, udarbejdet farverne til RAM Racings AMG-racer, adskillige hjelme, Christina Nielsens hjemmeside og grafiske løsninger til sponsormateriale og Facebook. I 2016 har han bl.a. slået stregerne til Formula Racings Le Mans-Ferrari og den Porsche, som Jan Kalmar anvendte til sit vellykkede rekordforsøg, The Longest Drive. Men hvordan laver man et design til en racerbil? “Kommer teamet med en

sponsor, som dikterer farven, går man ud fra det. Jeg kan godt lide, at man på afstand kan genkende bilen. Jeg er ikke så meget til hjelme eller biler, som ligner pyntede juletræer. Det er vigtigt, at designet fremstår tydeligt, så sponsorer og tilskuere kan kende bilen,” siger Thor Qualmann. ”Jeg laver måske tre forslag til kunden. Et, der er stille og roligt, et, der er vildt, og et midt imellem. Så diskuterer jeg det med kunden og arbejder videre derfra.” Udover en sponsor, der betaler gildet og bestemmer farven, er

den fysiske form af racerbilen også noget, han tager hensyn til. ”GT-biler er så smukke, at jeg godt kan lide at følge designet. Det er så fedt at følge linjerne, og der sker f.eks. så meget på en Ferrari 458, som giver bevægelse,” siger han. ”Der ofres mange penge og megen energi i en racerbil, så hvorfor ikke have en, som er flot og repræsenterer sponsorerne på en god måde? Selv om man ikke altid ligger forrest, kan man godt have en flot bil som trækker opmærksomhed!” Sine blot 25 år til trods kender Thor Qualmann også til bilspor-

tens historie og tøver ikke det mindste ved spørgsmålet om, hvilken dekoration på en racerbil, han ville have været stoltest af at have kreeret. ”Gulf!” slår han fast. ”Gulfs ville jeg have været stolt af at have skabt. Der er faktisk ikke så meget design over deres biler, men de er bare så enkle, og derfor er de blevet ikoniske, for de kan huskes.” Thor Qualmann har ikke en facitliste, når det kommer til farvevalg i et design. For der er mange hensyn at tage. ”Det, som er vigtig er at tænke

over, er hvordan farverne står i forhold til hinanden, hvilke farver man kombinerer, om det er varme, kolde, lyse eller mørke,” lyder vurderingen fra en fagmand, der naturligvis har oplevet racerdekorationer, der har fået tæerne til at krumme hos ham. ”Der er mange gange, hvor man tænker, at det kunne gøres bedre. Det, som er vigtigt, er at tænke over, hvordan farverne står i forhold til hinanden, hvilke farver man kombinerer, om det er varme, kolde, lyse eller mørke. Design er naturligvis smagsorienteret, men det er blot min mening.” nr. 3 - autosport

E s be n Hegelund er akt uelt dan sk rallysports hurtigste mand med de n S ko d a Fab ia R 5, s om hollandske Wevers Sport stiller til rådighed fo r ham .

Sæsonstart med løb i tidens trend En række klare profiler satte sig igennem, da kampen om Danmarksmesterskaberne i rally blev skudt i gang i Nordtyskland og på Vestfyn.

ed over 70 tilmeldte biler til KDAK/Sport Fyns Anderup El Rally og næsten 15 hold flere i det nordtyske Cimbern Rally, der indledte DM-sæsonen, var de to løb klare tegn på tidens rally. Det var kompakte løb, som kunne afvikles på en dag, hvor prøvernes kvalitet, det sportslige og sociale går hånd i hånd, lige indtil præmieoverrækkelsen sidst på dagen. Rallysporten bløder ikke, men lever i bedste velgående, bare i et mindre og mere kompakt koncept ud fra det, hvad bredden blandt de danske rallykørere ønsker. Set fra fugleperspektivet viser resultatlisterne det samme. Hvis ikke mekanikken svigter eller der botaniseres, er det de hurtigste hold, som vinder. Og de hurtigste chauffører er også de bedste kørere, hvor det ofte er mekaniske problemer, som gør, at de må udgå fra et løb. Sjældent afbud

T e k s t : Allan Chris t ia ns en. F o t o : Al lan Ch ris t ia ns en, Morten Alstrup.

autosport - nr. 3

På Fyn fik Esben Hegelund/ Karsten Isaksen den generelklassesejr, som de burde

have haft i Tyskland, selvom kørestillingen i den nye Skoda Fabia R5 ikke var optimal. Esben Hegelund kørte stærkt og ligner pt. dansk rallysports hurtigste mand med sit fine set-up. Vinderne fra Cimbern Rally, Jan Becker/Klaus Wicha, måtte udgå med koblingsproblemer, da Subaru Imprezaen tog op mod 9.000 omdrejninger under en nedbremsning. Ib Kragh/Freddy Pedersen har mange set som forhåndsfavoritter. En afkørsel ødelagde det for dem i Tyskland, og motorproblemer og manglende hjælp fra Citroën-fabrikken betød et afbud til Anderup El Rally. Ib Kragh har kørt DM-rally i 30 år og har sjældent måttet melde afbud, og han er normal en stor fighter på det punkt. Michael Sørensen/Claus Amtrup kunne også have sejret til første afdeling og betrådte på Fyn igen andenpladsen generelt. Han mente, at det drejede ligeså meget på Fyn som i Tyskland, men det var en fejldisponering, så gearingen var for lav.

D e n y e O p e l C o r s a O P C ’ e r e e r e t g o dt ti l tag i d a nsk r a l l y s p o r t. H e r e r Ja n Ja c o bs e n /A s g e r Q ui s ts e k se mp l a r .

Opel-sejr

Den nye Opel Corsa Cup er blevet skudt i gang med henholdsvis to og tre biler til start i de første to løb. Trods standardundervogn kørte de imponerende hurtigt, og selvom Simon Vallentin/Sune Vallentin måtte tage en tidsstraf på transportetapen på Fyn, da et stik var faldet af, sejrede de i klassen foran ellers hurtige Anders Rygaard/Mathias Bøgeholm i Honda Civic. De nye Corsaer pynter i feltet og på servicepladsen, og det nye koncept fra Opel passer lige i tidens rallytrend, og

Vallentins sejr viser hans store potentiale bag et ruskindsrat. To andre chauffører, som har vist deres potentiale i starten af sæsonen, er Jacob Madsen og Heino Meyer. Klare klassevindere

Sidstnævnte satte sammen med Bo Mølgaard hurtigste generelle tid på næstsidste prøve ved Anderup El Rally, og nej, det er ikke, fordi det kun gik ligeud. Heino Meyers kvaliteter som chauffør kommer ligeså meget til sin ret på tekniske svære prøver. Han er dog hæmmet af sine dæk, men

en klassesejr og en femteplads generelt viser, at den tidligere gokartkører kan køre linjer, så det basker. Det kunne Jacob Madsen også. Med Line Lykke i det varme codriversæde havde han i pausen på Fyn allerede en margen, som gjorde, at han kunne køre sikkert, men Jacob Madsen vil, kan og kører altid med fuld gas, selvom det ikke var nødvendigt. Han tog en ny klassesejr, var tredjehurtigste generelt på sidste prøve og blev samlet firer generelt. Såvel i Cimbern Rallye som i Anderup El Rally tog Ras-

mus Sørensen/Heidi Knudsen andenpladsen i deres Citroën C2R2 Max. Rasmus Sørensen har også det drive og talent, som Jacob Madsen besidder, og de to er klassens absolut hurtigste kørere, men klassen har mange andre hurtige chauffører, som er klar som klapperslanger, hvis de har en offday. Både Jacob Jensen, Jesper Bisted samt Frank Nielsen er lige i hælene på dem, men man må indrømme, at Jacob Madsen nærmest kører i sin egen klasse!

H e i n o M e y er /B o Dam g aar d b l andede sig i to ppe n v ed A nner up El R ally, selv om d e r e s V o l v o er en af d e æld s te i feltet. nr. 3- autosport

T e k st o g f o t o : I b T re bbi e n.

fac e bo o k . c om /d a su r a l l y

F ot o: Michael Eisen b er g.

Hvordan skal fremtidens motorsport se ud?

gamle dage fik unge mænd kørekort, når de blev 18 år, for de drømte om spændende biler med mindst seks cylindre. Nu interesserer de sig for cyberverdenen, får kørekort som 30-årige, når de skal bruge en Berlingo til konen og ungerne, og biler med seks cylindre er en uddøende race. Vi kører med tre cylindre, mens elbiler, hybridbiler og måske brintbiler venter lige rundt om hjørnet. Samtidig sker der en intens holdningsbearbejdelse i samfundet for at få os til at elske cyklen og hade bilen. Landets store byer gør det bevidst sværere at benytte en bil i byrummet. Muligt køreforbud for bestemte biltyper venter også rundt om hjørnet. I gamle dage var en bil lig med mobilitet, frihed, selvudfoldelse, lykke. I dag betyder en bil problemer. Men hvor står sporten selv? I mange år var baneløb med standardbiler rygraden i dansk motorsport. Hverdagens biler som BMW 2002, Ford Escort, Volvo 240 og mange andre dominerede banesporten. I dag er DTC kongeklassen med specialbyggede biler, som man aldrig vil se på vej. Identifikationen er svær for ikke at sige umulig. I rally kørte man også med almindelige biler, og der var 125 til start, men i dag er rallysporten i Danmark brækket midt over i to dele: mindre end 20 vil køre krævende heldagsrallyer, omkring 70 vil køre minirally. Kun ganske få har råd til topklasserallybiler, de fleste kører i

autosport - nr. 3

mellem fem og 20 år gammelt grej. Vore banesportskørere er i top. Næppe noget land i verden producerer så mange internationale topkørere i forhold til befolkningens størrelse som Danmark. Formentlig på grund af vores karting-kultur. Det kalder på dyb beundring. I rally er der en anden kultur. Ingen danskere deltager i EM eller VM i rally. Hovedproblemet er dog ikke det menneskelige materiale, men bilerne og forholdet til samfundet. Hvad skal vi køre med? Formel 1 har sagt farvel til V12, V10, V8 og kører nu med V6-hybridbiler. I Danmark skal vi også være i takt med tiden og have indgangsklasser med biler, der ikke er for udstyrs- og omkostningstunge. FDM Sport og Micro Rally Cup peger den rette vej. Men koncepterne skal udvikles og markedsføres indadtil samt udadtil mod samfundet. Der er ingen lette løsninger på dette. DASUs Udviklingsudvalg bistår med nye projekter og modtager input fra klubber og medlemmer. Blot skal vi ikke kun arbejde med, hvad vi har lyst til. Vi skal også være proaktive og arbejde med styringen af fremtidens motorsport i samfundet. Ellers kommer fremtidens samfund og styrer os. Michael Eisenberg Danmarksmester i rally 1974 og 1985 Arrangør af Oresund Rally tekstforfatter og fotograf

Hvor skal vi

e fire er den 18-årige rallykører, Sebastian Heger Magnussen, der deltager i Micro Rally Cuppen, Danmarks måske mest erfarne co-driver, Freddy Pedersen, Opels danske pressechef, Erik Morsing, der har en fortid som aktiv rallykører og rallyudvalgets formand Niels Erik Jørgensen. Hvor er sporten på vej hen? Freddy Pedersen: ”Den er på vej derhen, hvor det bliver mindre arrangementer, der er mere overskuelige. Der er åbenbart det, der fænger – ikke bare i rallysporten, men i det hele taget – det skal være let og overskueligt.” Erik Morsing: “Man kan godt

frygte, at sporten er på vej ind i en blindgyde. Det er påfaldende, at det åbenbart er meget vanskeligt at lave nogle ordentlige rallyer i dag. Motorsporten lider nok lidt af det samme som andre sportsgrene: det er sværere at tiltrække deltagere og hjælpere end for 30 år siden. Løbskvaliteten er gået ned ad bakke, og det er tydeligt, at arrangørerne mangler ressourcer.” Er det den vej, vi ønsker? Niels Erik Jørgensen: ”Det er det muliges kunst. Det er måske ikke nødvendigvis det, vi ønsker os, men det er det, der kan lade sig gøre. ”Vi kan alle sammen sætte os og sige, at vi vil have seks store

”Vi f øler, at det er svæ rt f or f o l k at tag e s k r i dte t o g by g g e e n bi l , ” s i g e r 18- år i g e S e bas ti a n H e g e r Rasmussen, der selv er aktiv i de n n y e M i c r o R a l l y C up .

hen du? DM-løb. Der er ingen, der byder ind med seks store DM-løb, og der er tilsyneladende heller ikke deltagere til seks store DM-løb. Nu har vi (KDAK Sport/Fyn) lige afviklet et minirally og det har vi mandskab til. Men hvis vi skulle leve et rigtigt DM-rally, så skal vi have det dobbelte, sådan cirka. Dem ved jeg ikke, hvor jeg skal finde henne. Så skal jeg til Sjælland eller Nordjylland, og så bliver det lige pludseligt dyrt rent mandskabsmæssigt. Vi kan ikke samle så mange, som vi kunne engang.” Sebastian Heger Magnussen: ”Jeg synes egentlig, at prøverne er OK. Minirallyer bliver afviklet på en god måde – at det kun tager en dag. Det koncept kan

Hvor er er dansk rallysport på vej hen – og er det den vej, vi ønsker? Autosport har spurgt fire personer med forskellig indgang til sporten.

jeg godt lide. Jeg går selv i skole og har ikke så meget tid. Men jeg kunne godt tænke mig, at man udvidede endagsrallyerne, så man også kom til at køre i mørke, have en ekstra servicepause og så køre fire prøver mere. Jo længere rallyer er, jo federe er det jo.” Niels Erik Jørgensen: ”Det er bestemt en mulighed, og det mener jeg også, vi kan klare. Det er lige med at booste det, vi har nu, så folk føler, de får lidt mere. Folk skal stadig kunne køre noter om formiddagen, men vi kan lægge til i den anden ende. Hvis vi bestemmer os for at køre 80-90 km, kan vi bare gøre det.” ”Og så arbejder vi på at have to store DM-løb, et i Jylland (som vi allerede har i Kjellerup) og et på

Sjælland. Det er det koncept, som rallyudvalget mener er muligt lige nu.” Freddy Pedersen: ”I min verden skal DM bestå af fire afdelinger med 130 km prøver og to med 200 km prøver. Jeg ved godt, at det er ønsketænkning, men en DM-titel skal sgu’ da være noget. Det skal da ikke afgøres i et minirally. Helt ærligt?” ”Nu har der været et minirally på Fyn. Jeg har hørt, at det var fine prøver, men efter min mening er 60 km prøver for kort til, at man kan kalde det DM. Men arrangørerne undlader også kalde det DM. Men arrangørerne undlader at markedsføre det som DM og slår mere på, at det er en del af en minirallyturnering.

Så trækker man det jo også ned. Jeg mener, at man skal gå den modsatte vej, men jeg er jo også sådan et gammelt forstokket brokkehoved.” Erik Morsing: “Et DM rally skal efter min mening byde på minimum 120 km hastighedsprøver, og det skal ikke være tre rundbaner. Der skal mere kød på. Det skal være sådan, at det også kan tiltrække udenlandske hold, så de danske kørere har nogle at måle sig mod, og de vil også give en øget status til et arrangement.” Har vi de rigtige biler? Sebastian Heger Magnussen: ”Vi får forhåbentlig snart nogle flere deltagere i Micro Rally Cuppen. nr. 3 - autosport

”J e g sy nes b es t em t , at v i skal satse R- klassern e,” siger Niels Erik Jø r g e n s e n fr a D A S U ’ s r al l y udva l g .

Vi føler, at det er svært for folk at tage skridtet og bygge en bil. Vi har oplevet mange, der synes, Cuppen er spændende, fedt koncept, det helt rigtige at starte med. Men det at få købt en bil og gøre den klar med bur, sæder osv. kan være en stor mundfuld.” ”Jeg tror helt klart, at fremtiden ligger i R2-biler. Rally er dyrt, men R2 er til at betale, og det er en klasse med meget konkurrence. Det er bare klassen, hvis man vil udvikle sig. Gruppe DK synes jeg bliver for dyrt, hvis man skal have en konkurrencedygtig bil, og det gælder til en vis grad også Gruppe E.” Erik Morsing: ”Jeg synes Micro Rally Cuppen er et fint initiativ, og jeg håber, der kommer flere deltagere. Hvis man havde en promotor, kunne man måske organisere det sådan, at nybegyndere kunne leje bilerne.

Gruppe E er en fornuftig klasse i og med at bilfabrikkerne ikke homologerer biler i samme omfang som tidligere. Jeg synes, gruppe DK går hen og bliver lidt dyr. Det er problematisk at bruge mange penge på en bil, som kun kan videresælges i Danmark. R2 er rigtige rallybiler. De brummer i jorden og fascinerer publikum. Det er vigtigt. R3 er også godt, men der er for få af dem til dansk rally. Så er der R5. Jeg synes, de er fascinerende, og det siges, at de er billigere at holde kørende fordi de er bygget til at klare mosten. Men indkøbsprisen er ikke for almindelige danskere.” Niels Erik Jørgensen: ”Jeg synes bestemt, at vi skal satse på R-klasserne, men de er også i høj grad fransk rallysport, fordi de er afhængige af, at fabrikkerne er villige til at homologere nogle biler. Hvis vi ikke havde gjort

I n te r e s sen for r ally sp or t er der, mener Erik Morsin g. ”Promotionvide o e n med Jacob M ad s en, som kørte rundt på KTI, havde over 300.000 vi s n i n g e r p å Yout ub e, ” s iger han.

autosport - nr. 3

noget nationalt for ti år siden, hvad vi ikke haft Suzuki, som jo har været en stor spiller i dansk rallysport lige siden.” ”Micro Rally-bilerne er måske for langsomme på de veje, som vi kører på, så jeg tror nok mere på det nye Opel-koncept. Men hvis Micro Rally-bilerne fik f.eks. 100 hk, så hjalp det. Det gode ved klassen er, at vi får nogle nye talenter ud at køre. Så kunne klassen også være interessant for nogle gamle kørere som jeg selv.” ”Det handler om at køre rally, ikke om at bygge biler. De unge skal have nogle biler, som de kan køre en masse km i, og her er Micro Rally Cuppen og Opel Corsa-klassen gode udgangspunkter, og det samme gælder vores nationale gruppe E.” Freddy Pedersen: ”Jeg kan godt lide tanken bag Micro Rally Cuppen. Det er lidt ligesom Fiat Cinquecento Cuppen, der fik mange nye ind i sporten i sin tid.” ”Hvis man kunne få nogle importører til at bakke Micro Rally Cuppen op og så promovere den, som man gjorde med Cinquecentoerne i sin tid, kunne man nå langt. Hvis vores rallyudvalg lagde sig i selen og markedsførte dette her på tekniske skoler, og hvor man ellers finder de unge, så er der et potentiale her.” Markedsfører vi sporten godt nok? Niels Erik Jørgensen: ”Det er noget, vi gerne vil, men vi magter det ikke alene. Der skal noget økonomi og samarbejde til. Rallyudvalget skaber rammerne for sporten, og så må andre tage sig af markedsføringen. Promotorkonceptet er godt. Her kan

man samarbejde om at få skabt noget nyt. Lige nu er vi løbsledere nok lidt egoistiske med hensyn til egne arrangementer, når det gælder markedsføring.” Freddy Pedersen: ”Når jeg taler med Niels Erik, siger han, at det ikke er rallyudvalgets opgave at promovere disse klasser og DM-rally. Så spørger jeg, hvad er rallyudvalgets opgave så?” Erik Morsing: ”Hvis rallysporten skal overleve på den lange bane, kommer vi ikke uden om en professionalisering. Vi skal have en stærk promoter, som kan udvikle og promovere sporten på fuld tid og få klubberne til at samarbejde.” ”Nu er vi selv herre over medierne. Mulighederne for at lave markedsføring har aldrig været bedre. Vi kan bruge vore biler på alle mulige platforme som Youtube, Facebook. PR-mulighederne er enestående – og så er paradokset at sporten ikke forstår at udnytte de ting.” ”Vi rundede 7.000 ansøgere til Opels rallytalentkonkurrence. Det fortæller mig, at interessen for at dyrke rallysport er der. Promotionvideoen med Jacob Madsen, som kørte rundt på KTI, havde over 300.000 visninger på Youtube.” Dette var fire personers synspunkter omkring rallysporten, men hvad mener du? Tag del i debatten og kom eventuelt med en kommentar på DASU’s Facebook-side om rally.

Hankook F200 Slick

Hankook Ventus Z207 Regn dæk

Ventus Z209 Rally / Asfalt

Ventus Z205

Ventus Z210 Rally / Wet

BM Sport ApS • Thorsvej 6 • 4100 Ringsted info@hankook-competition.dk • www.hankook-competition.dk Tlf. 53 80 10 93 • Find os på facebook

Tilbage i den sport Det er en mere moden udgave af Michael Sørensen, man i dag møder på hastighedsprøverne, end for 20 år siden, da han kørte Peugeot. I dag er det en familiefar og virksomhedsejer, Autosports udsendte møder i Kolding.

S i de n 2014 ha r M i c hae l S ø r e n s e n o g C l a us A m s tr up da n n e t p a r i dan s k r a l l y s p o r t. O g m e d de n n y e S k o da F a bi a S up e r 200 0 har de vi s t, at s am a r be j de r fun g e r e r ti l ful de .

M i c h a e l Sør ens en har er kend t, at han ikke kan undvæ re rallysporten. O g r e s u l t at er ne i for å r et s DM- afdelinger viser, at han stadig har f arte n .

” eg byggede min første rallybil, en Golf I’er, da der var total rallyepidemi i Egtved. Rallysporten havde kultstatus blandt drengene i byen. Byen opfostrede mange rallykørere i Datsun 100A og 1200 og sidenhen Golf I’ere, som var et hit i byen, ligesom vejene udenfor byen nærmest var bygget til rallykørsel,” fortæller Michael Sørensen i sin have, hvor talen falder på hans comeback til bilsporten. På bordet er der kaffe og hjemmebagte boller, og vi er ikke det mindste i tvivl om, at det er hustruen, som har stået for den del. ”Jeg brændte – som mange andre har prøvet – mit lys ud i begge ender, men nu har jeg fundet værdierne i mit liv. Min kone Rikke har aldrig stået i vejen for mine drømme og planer i rallyregi. Hos hende har jeg altid fået fuld forståelse og opbakning. Jeg har prøvet andre motorsportsgrene i den tid, hvor jeg har været væk fra rallysporten, men jeg ved nu med 100 procent, at rally er det, jeg brænder for. Rally er verdens fedeste sport.” I år er Michael Sørensen vendt tilbage til rallysporten for fuld

autosport - nr. 3

damp. I en firhjulstrukket Skoda Fabia Super 2000, som han har scoret to andenpladser med i årets to første DM-afdelinger i rally. ”Der gik lange forhandlinger forud, men det var faktisk meget tæt på at blive en Opel Adam R2,” siger han. ”Men pludselig henvendte den svenske ejer af bilen sig, og så gik det stærkt. Og ja, det er en mega-fed bil. Den kører godt, den tjekkiske dame.” Rallyepidemi i hjembyen

Interessen for rally startede i hjembyen Egtved. ”Der var total rallyepidemi i byen,” siger Michael Sørensen. ”John Skov er manden, som jeg skylder meget, og jeg lærte meget hos ham, vi kaldte Jakke, der var den lokale DOMI-forhandler. Her lærte jeg at svejse CO2-spær på en Datsun 1200, og de lokale byfestprøver snakkes der stadig om den dag i dag.” En anden person, som har betydet meget for Michael Sørensen, er Steen Larsen. Han var med til at bygge hans første rallybil, var co-driver og er stadig mekaniker for ham. Her mere end tyve år senere har Michael

Sørensen et klart budskab til den næste generation i sporten. ”Der er for dyrt at opfinde noget selv i dag,” siger han. ”Køb noget grej, som er bygget af en bilfabrikant. Det er bedst og billigst i længden, og så er prøvepladerne jo en uvurderlig ting. De var der ikke, da jeg startede, men de har gjort tingene nemmere og billigere, og det skal vi sætte stor pris på.” Andre værdier

Og Michael Sørensen ved, hvad han taler om, for gennem tiden

har han bygget mange rallybiler op fra grunden. Volkswagen Golf GTI, Opel Kadett GSi, Peugeot 106 Kitcar, Peugeot 306 GTI-6, Mitsubishi Lancer Evo V, Citroën Saxo KitCar og Subaru Impreza er nogle af de biler, han har kørt. Mange i privat regi, udvalgte i tiden hos Peugeot Sport, hvor han blev kåret som årets rallytalent. Men så skete der et skifte i prioriteterne. Der blev stiftet familie og i 2008 kom firmaet Din-Bil.com til. ”Der kom andre værdier,” siger han. ”Som helt ung kørte

t han elsker T e k s t : Allan Ch ris t ia ns en . F o t o : A llan Chris t ia ns en , Morten Alstrup.

“ kørestil er svundet lidt ind. Der kommer mere ilt til hjernen nu, for jeg nyder faktisk mere at køre i dag, og min nyerhvervede rallybil kører bare så fantastisk. Siden 2014 har jeg haft Claus Amstrup i højresædet i rallybilen. Han er også en Egtved-dreng og kan sit håndværk uden de store armbevægelser. Han passer perfekt ind i min måde at tænke på og være med i et rallyteam på. Ham er jeg glad for, for de gode codrivere hænger ikke på træerne.”

“

jeg på knallert til arbejde eller tog bussen. Pengene dengang gik udelukkende til rally. Nu er livsværdierne lidt anderledes, men selvom jeg har været væk fra sporten i en del år, har jeg fulgt intenst med fra sidelinjen. Rally ligger dybt i mig, og nu nyder jeg det på en helt anden måde. Jeg lever mere i nuet og nyder hvert sekund. Timerne med at klargøre bilen med Steen og de andre, timerne bag rallyrattet under prøverne, ja, det hele inhaleres og nydes maksimalt.” ”Det vilde og det onde i min

Nu nyder jeg det på en anden måde. Jeg lever mere i nuet og nyder hvert sekund.

D e t e r g e n n e m ti de n bl e ve t ti l m a n g e p o k al e r fo r M i c ha e l S ø r e n se n, so m bl . a. ha r k ø r t R al l y e D e uts c hl an d, R al l y e M o n te - C ar l o o g G o l de n T u l i p R al l y . B l o t fo r at n ævn e n o g l e . nr. 3 - autosport

P o ul P ap e Jø r g e n s e n /M i c ha e l C hr i s te n s e n e r br ø k de l e af e t s e k un d fr a at a fs l u t t e e n ha s ti g he ds p r ø ve . M e n hvad s k e r de r e g e n tl i g e fte r – o g fø r – a t de n hvi de M o r ri s 8 5 0 fr a 1967 br y de r fo to c e l l e n ? F o to c e l l e n s e n de r e t r e s ul tat vi de r e , m e n s to o ffi c i a l s i de n hvi de T o y o ta s i k r e r e n ba c k - up - ti d, hvi s te k n i k k e n s k ul l e s vi g te .

Tiden tæller Siden 2002 har man løbende kunnet følge den aktuelle stilling, når der er blevet kørt DM i rally. Først på hjemmesiden rallyresult.dk og siden på vores mobile enheder. Men at vi kan følge med ude ved prøverne eller derhjemme ved tabletten, er ingen given ting. Det kræver en indsats fra mange frivillige.

autosport - nr. 3

i tager det som en selvfølge. Så snart, der sker noget, skal vi kunne have et resultat eller en status. Sådan er det også i dansk rallysport. Og har været det længe. Men det at få resultater frem til sportens fans, er rent faktisk en noget mere mandskabskrævende operation end man umiddelbart tror. ”For hver hastighedsprøve ved et DM-rally stiller vi med 3-4 personer, mens den arrangerende klub selv bidrager med et par personer. Hertil kommer så dem, der foretager beregningen i rallycentrum,” fortæller Per Nielsen, der er kendt som Karotten. Han er medlem af bestyrelsen i Dansk Rally Club, men også en af an-

T e k st og f o t o : M or t e n A l s t r u p .

kermændene bag rallyresult.dk, hvor en stribe frivillige står for at tage – og videreformidle – tider ved de fleste rallyarrangementer i Danmark. ”Ved et minirally med tre hastighedsprøver, som køres to gange, ender vi med samlet at trække på mellem 15 og 20 personer. Skal vi tage tiden til et løb, hvor der køres forskellige prøver om formiddagen og om eftermiddagen, ender vi ofte med at have flere folk i aktion.” Resultatberegningen og -formidlingen i rallysporten har ligesom rallybilerne udviklet sig. I halvfjerdserne var en resultatliste noget, som deltagerne fik tilsendt med posten ugen efter

D e g o d e gam le kont r olkor t fungerer e n d n u . O g ind en løb et har folken e fra R a l ly r e s ult t as t et d em ind i systemet, s å d e t kun er p r øv et id er og afvigelser f r a r u te n, d er s kal r egist r er es.

løbet, hvorefter de to uger senere mødte til præmieoverrækkelse. Senere blev resultatberegningen foretaget på dagen, så resultatet forelå sidst på aftnen og fordelingen af pokalerne i bedste fald skete før midnat. Det skulle være online

For deltagere og fans var det svært at finde ud af, hvordan det var gået i løbet af dagen. ”Hans Peter Gotfredsen brændte for sporten og var træt af, at man ikke kunne få resultaterne og følge med,” fortæller Per Nielsen om manden, der var kendt som H.P. og med GDS Auto sponsorerede flere rallykørere og finansierede den første flybillet, da Jason Watt skulle til England for at køre formelrace. ”Dengang var vi nok 4-5 personer, som stod ved målene på prøverne, hvor vi kikkede tidskontrollerne over skuldrene. Det var ikke altid populært hos officials, men vi forsøgte at ringe resultaterne ind til rallycentrum.” Hans Peter Gotfredsen tog initiativet til en hurtigere form for beregning. Det blev til et program, som blev brugt til først manøvreprøver (i dag klubrally) og siden rallyprøver. ”På det tidspunkt ringede jeg hvert tiende minut rundt til mål på prøverne, fik resultaterne og tastede dem ind,” husker Per Nielsen. ”Det skete i rallycentrum, og da folk fandt ud af, hvor de kunne få resultaterne og kom og forstyrrede, investerede jeg i et par Peltor-høretelefoner til min mobil, så de ikke forstyrrede mig.”

I starten af det nye årtusinde behøvede folk dog ikke at bevæge sig til rallycentrum for at få den aktuelle stilling. I 2002 kunne de også læse den på nettet. ”Det år blev vi til rallyresult.dk, da Jens R. P. Gotthardsen kom ind over,” siger Per Nielsen. ”Han havde skabt Danmarks første motorsportshjemmeside 1st-motorsport.net i 1999, og der lå resultaterne til at starte med. Jeg blev sat sammen med Jens via Arne Pagh, som dengang var formand for rallyudvalget med henblik på at få en ensartet beregning.”

Præcision i beregningen

Siden 2002 er der kørt mange kilometer hastighedsprøver. Ure er blevet erstattet af fotoceller, men anno 2016 er der stadig mange frivillige hænder i sving. Før, under og efter. ”Ud fra prøveoversigterne planlægger vi behovet for mandskab og steder,” siger Per Nielsen. ”Vi forbereder løbet i vores system ved at taste køretider ind, så vi bagefter automatisk kan regne ud, om der skal være straf eller ej.” På dagen foregår forberedelsen dels i rallycentrum, dels på

prøverne. I rallycentrum sidder en eller to personer klar ved computere til at modtage resultater fra hastighedsprøverne. Her er mange flere i aktion. ”Er det en gennemgående hastighedsprøve, er starttiden synkroniseret med Frankfurt-tiden, men der er større udfordringer, hvis det er en rundbane,” fortæller Per Nielsen. ”Her bliver starttiden noteret og sendt til stop-stedet, så man har den, inden deltageren kommer i mål. Startstedet kan vælge enten at kalde over radio, sende en sms eller tage et foto og sende det via

Når en rallybil er startet p å e n hastighedsprøve, sen der o ffi c i al s ved startstedet in format i o n e r ti l målstedet.

nr. 3 - autosport

Tiden tæller mail, messenger eller andet.” Det største bemandingsbehov findes ved hastighedsprøvens afslutning. ”Ved stop-stedet er der typisk to personer, som er i aktion. De har fået starttiden fra startstedet, får kontrolkortet fra rallyholdet, hvor de noterer starttiden og måltiden, rykker et blad af og rækker resten tilbage til modtagerne,” siger Per Nielsen. ”Og så sender de resultaterne via computer ind til beregnerne i rallycentrum.” ”Starttiden har de fra startstedet. Måltiden fra fotocellen ved mål. Men det er ikke altid, at de kan bruge den. Det kan være, at en tilskuer har passeret fotocellen. At det støver meget eller at en rallybil rammer eller vælter fotocellen. Derfor er der placeret et par personer ved målpassagen, som med stopure tager tider og noterer dem som backup.” Fremtid med GPS

I rallycentrum bliver tiderne samlet og givet videre. Så præcist

fortsat...

som muligt. Men der er også tider, som man fra start bevidst manipulerer. ”Er der et hold, som kører en omgang for lidt på en rundbane, kan vi ikke give en fair tid, før alle har været igennem. De får en forholdsvis høj tid til at starte med, så vi kan spotte dem og vende tilbage og korrigere, når vi ved, hvilken fair tid de skal have,” indrømmer Per Nielsen om proceduren. Hvis du er aktiv bane- eller kartingkører og har læst hele artiklen igennem, har du måske taget dig til hovedet og undret dig over, hvorfor man i dansk rallysport ikke anvender de små røde transpondere, som anvendes i din sport. ”Hvis vi skal bruge en transponder som i baneløb, skal vi fræse en sløjfe ned,” forklarer Per Nielsen. ”Det er der nok de færreste kommuner og lodsejere, som er glade for. Og nogle gange sker det, at vi på dagen må flytte starten med fem eller ti meter, og så er vi lige vidt. Og en portal

F o to c e l l e r n e fr a m ål p as s ag e n s p y r e t p ar l i n j e r m e r e ud p å T A G H e u e r a p p ar atur e t, n år e n r al l y bi l e r k o m m e t i m ål . V i a e n ta bl e t ( tv. ) s e nd e s t i d e r ne ti l r a l l y c e n tr um , m e n s de s ta di g n o te r e s m a n ue l t i fo r bi n de l s e m e d c h e c k a f k o n tr o l k o r t.

med en sløjfe kan også blive påkørt og vælte.” ”På sigt skal vi arbejde med et modul, hvor der er en GPS-enhed

T r å d e n e sam les i r ally cent r um, hvor bl.a. Timmy Larsen er en af dem, s o m s ø r g e r fo r o p date r i n g e r . E r de r o p s tåe t f o r s i n ke l s er und er ar r ang em en tet, kan løbsafvikleren som her Bjarn e R o s e n l un d ( i ba g g r un de n ) få e n ø j e bl i k k e l i g s ta tu s o v er , hv or nå r d er har væ ret ophold og ved hvilke hastighedsprø ve r .

autosport - nr. 3

i bilen, som kan tale sammen med fotocellen. Men det er også et spørgsmål om økonomi.”

Standpunktskarakterer Autosports mand med fingeren på Formel 1-pulsen vurderer første tredjedel af Kevin Magnussens comeback-sæson.

T e k st : P e t e r N y gaa rd . Fo t o : G ra nd P ri x P h ot o , R e na u l t . @KEVI NMA GNUSSEN @KM A GOFFI C I A L

Motoren

enault, der ellers opfandt turbo-teknologien i Formel 1 tilbage i 1976-77, har haft voldsomme problemer med det nye turbo-reglement, der blev indført op til 2014-sæsonen. I de første måneder med det nye reglement var den franske motor uhyre ustabil, men i løbet af sæsonen fik man så meget styr på den, at Red Bull-Renault var det eneste team bortset fra Mercedes, der vandt løb.

Teamet R enault er inde i en genopbygningsfase. Det Lotus-team, man overtog kort før jul, var udsultet – økonomisk og menneskeligt. Flere af lokalerne i hovedkvarteret i Enstone ved Oxford var lejet ud til andre formål, og flere hundrede medarbejdere var sparet væk. Selv personalekantinen var lukket! Med Renaults overtagelse kom budgetterne atter på plads, men penge betyder (heldigvis) ikke alt i Formel 1. Det tager tid at bygge et vinderteam op, og selvom der er hyret mange gode folk i de forløbne måneder, er organisationen endnu ikke helt på plads.

autosport - nr. 3 1

En videreudvikling af motoren til 2015 gjorde den kun langsommere, men med beslutningen om at indsætte et decideret fabriksteam i år, ændrede tingene sig. Renault var den F1-motor, der blev forbedret mest i løbet af vinteren 2015-16, og en markant update, der blev introduceret i Monacos Grand Prix, gav yderligere 30-40 hk. Renault-ingeniørerne knokler videre, og selvom den næppe når at blive

Opbygningen af det nye team besværliggøres af, at der kommer omfattende ændringer i 2017reglementet, og der skal findes en balance mellem den fortsatte udvikling af 2016-modellen og satsningen på den kommende sæson. Ledelsen er dog på plads. Selvom Frederic Vasseur er ny i Formel 1, er han allerede en effektiv og respekteret teamchef. Hans baggrund, ART Grand Prix – det måske bedste racer-team i verden udenfor Formel 1 – er naturligvis nyttig, og han bakkes godt op af den administrerende direktør Cyril Abiteboul. Samtidig har Renaults koncernledelse en sund indstilling til Formel 1. Selvom man underskriver de checks, der bruges på Formel 1-programmet, behøver det ikke betyde, at man har for-

løbsklar i denne sæson, er en endnu bedre version klar sidst på året. Udviklingen af Renault-motoren er det seneste halve år gået så stærkt, at Mercedes og Ferrari nu er oprigtigt bekymrede for en fransk revolution. Bid for bid har Renault ædt sig ind på konkurrenternes hk-forspring, og mens Ferraris og Mercedes udviklingskurve er begyndt at flade ud, gør franskmændene stadig markante fremskridt med deres Formel

1-motor. Renault har tidligere bygget Formel 1-feltets bedste motorer, og historien kan gentage sig under det nuværende reglement. At Renault er på vej til at blive en super-power i Formel 1 understreges også af, at både Red Bull og deres andethold Toro Rosso satser på de franske motorer i fremtiden. Karakter: 10

stand på sporten. Dén sandhed indså man for eksempel aldrig hos Toyota, men Renault-boss Carlos Ghosn har tiltro nok til Vasseur og co. til at lade dem køre Formel 1-butikken på egen

hånd. Når man ikke skal omkring direktionen hver gang, der skal tages en beslutning, har man den korte reaktionstid, der ofte er afgørende i Formel 1. Karakter: 7

Bilen

enaults overtagelse af Lotus kom først definitivt på plads kort før jul. Det betød, at man var nød til at fortsætte det chassis-program for 2016, der allerede var i gang. Eller rettere sagt: Ikke var i gang. For Lotus anno 2015 var så økonomisk pressede, at chassis-afdelingen aldrig rigtig kom i gang med 2016-modellen. Og de tanker man trods alt nåede at gøre sig, handlede om en bil, der skulle opbygges omkring den Mercedes-motor, man brugte i 2015.

Da Renaults Formel 1-comeback kom på banen var det alt for sent at bygge en 2016-model med udgangspunkt i fabrikkens egen motor. Man måtte derfor modificere Lotus’ 2015-model, og at man overhovedet fik en bil klar til den første vintertest på Circuit de Catalunya, var ifølge teamchef Frederic Vasseur et mindre mirakel. Renault RS16 er i meget høj grad en Lotus E23 med en anden motor og et gult lag maling. Hvis man skal sige noget pænt om den, er det, at den har

masser af udviklingspotentiale. Lotus’ økonomiske problemer i 2015 betød, at bilen aldrig blev udviklet optimalt, og Kevin Magnussen har ofte fremhævet, at RS16 fundamentalt er en god racerbil med en fin balance. Problemet er bare, at den er forældet. I Formel 1, hvor sidste års model nærmest er en veteranbil, er den Lotus- og Mercedes-baserede Renault RS16 reelt en hel generation efter konkurrenterne. Der er travlt i Renaults chassis-afdeling, men alle resurserne bruges ikke på den nuværende

model. Det nye 2017-reglement er teamets store chance for at tage et markant spring op ad resultatlisterne, og derfor satser man mere og mere på den kommende model. Det er frustrerende for Magnussen og Palmer på den korte bane – men forståeligt og fornuftigt på den lange. Karakter: 4

Palmer ligner en kører i krise, for i sine forsøg på at følge bare nogenlunde med Magnussen, bliver der bukket mange racerbiler. Faktisk har han været så svag, at rygter om en udskiftning allerede i løbet af 2016 er begyndt at flyve lavt i paddocken. Imens har Kevin Magnus-

sen etableret sig som teamets enevældige førstekører. Det er ham, der får de nye stumper først, det er ham, ingeniørerne lytter til, og det er ham, der er i front i teamets PR-kampagner. Det er kort sagt ham, Renault satser på. Også i fremtiden. Karakter: 12

Håndtering af teamkammeraten

eamkammeraten er din bedste fjende i Formel 1. Det er ham man bliver sammenlignet med – ham man skal køre fra, for han er den eneste i feltet, der har sammenligneligt materiel. Det hele var linet fint op for Jolyon Palmer: En 2015-sæson som fredags-tester for Lotus og så en fuld 2016-sæson hos Renault som Pastor Maldonados teamkammerat. Det var et nærmest optimalt scenarie for GP2-mesteren fra 2014, for i sammenligning med den venezuelanske kaospilot, kunne Palmer ikke undgå at imponere. Men da både olieprisen og den venezuelanske nationaløkonomi kollapsede i januar, blev Palmers debutsæson en op-ad-bakke

oplevelse: Pludselig var det Kevin Magnussen, der holdt i den anden side af garagen, og danskeren var en helt anden modstander end den sydamerikanske Pastor. Renault-teamet er som nævnt i gang med en opbygningsfase, og det blev næsten omgående klart, at (mindst) en af de nuværende kørere må forlade teamet efter denne sæson. Efter den første tredjedel af sæson tyder alt på, det bliver Palmer. Han startede uventet stærkt i Australien, hvor en over-ivrig K-Mag måtte se sig slået af englænderen. Men 14 dage senere i Bahrain etablerede danskeren den naturlige rangorden, og lige siden har han været markant hurtigste Renault-kører.

nr.3 - autosport

T e k st o g f o t o : Åge K e se l e r Ki r ke t e r p .

“ 42

autosport - nr. 3

bornholmeren manøvreprøver/klubrally, rallysprints samt enkelte DM-rallyer: ”To gange har der været kørt DM-rallyer på Bornholm, og her har vi naturligvis været på startlisten. Som en god sidegevinst nød jeg oplevelsen af at komme hjem i min egen seng, både under forberedelserne og selve motorløbet!” Barnedrøm realiseret Først i tierne kom rallysporten på Bornholm ned i en bølgedal, hvorfor Team J-Racing overvejede realiseringen af en barnedrøm: ”Jeg har altid fulgt med i asfaltbanesporten, lige siden Kris Nissen og Kurt Thiim kørte DTM. Mine forbilleder er Tom Kristensen og Jan Magnussen, og jeg sidder altid klistret til TV-skærmen, når Kevin Magnusseen kører Formel 1. Derfor havde jeg længe gået med ambitionerne om at skifte spor inden for

“

ornholmeren Tino Vang Jørgensen blev næsten født med svensk(!)nøgle og skruetrækker i hænderne. Farfar John, far Preben og onkel Palle har således været Toyota-mekanikere og samtidig bidt af motorsport på fire hjul. Dog lå det ikke lige til speeder-foden med en konkurrence-satsning i Yokohama Super Cuppen. En løbsweekend i Jylland for Team J-Racing indbefatter således trailertransport hen over to eller tre broer, færgeture (Rønne-Ystad eller Rønne-Køge) samt 400 kilometer på landevejen. Altså hver vej! ”Gokart i DASU-regi har aldrig bidt sig fast på Bornholm,” konstaterer Tino Vang Jørgensen. ”Derfor startede jeg ud i motorsporten på to hjul (motocross i 1991-1998), hvilket også bød på gæstevisit ved sjællandske arrangementer.” Med erhvervelse af kørekort fik Tino Vang Jørgensen mulighed for at skrue i sine egne rallybiler, og i perioden 1999-2015 kørte

Vi har været selvlærte OMKRING setup, og det blev aldrig helt perfekt i TOYOTAEN.

motorsporten. Også fordi vi flere gange var udenøs for at kikke på løbene i Danish Touringcar Championship (DTC).” Tino Vang Jørgensen & co. hørte i 2012 på udstødningsrørene, at det var muligt at købe en tidligere eventbil fra FDM Jyllandsringen: en Toyota Corolla T-Sport, som bl.a. blev brugt til DM-rallyet samme år på hjemmebane, hvorefter bornholmeren debuterede i Yokohama Super Cuppen. ”Jeg oplevede ikke uventet, at der er stor forskel fra rally til banesport, hvad angår set-up og optimering af motor m.v.. I rally anvendes en all round-opsætning, fordi man som oftest ikke kender de dagsaktuelle vejrforhold ude på hastighedsprøverne.”

Motorsport på langdistance Det kræver en indsats at være med i motorsporten, men er der en kører, som må yde en ekstra indsats for at kunne deltage, er det Tino Vang Jørgensen. Han er den danske asfaltbanekører, som har det mest omfattende rejse-program for at kunne dyrke sporten i sit fædreland.

Team J-Racings medlemmer gik til racingudfordringerne med krumme halse. Efter investering i bedre bremser og undervogn samt kompressor-motor kravlede Tino Vang Jørgensen støt op ad på resultatlisterne: ”T-Sport’eren var imidlertid en anelse for tung, og samtidig manglede den moment i forhold til turbobilerne i Yokohama Super Cuppen. Derfor lejede vi en turbodrevet VW Polo GTI’er til sæsonslutspurten i 2015, og den passede noget bedre til min kørestil,” siger han. Bilskifte en succes Lejekontrakten blev i vinters udskiftet med et ejerskab af turboraceren, og samtidig har Team J-Racing indledt et tæt team-sam-

arbejde med midtjyske Madbull Racing og Kim Lund: ”Vi har været selvlærte omkring set-up, dæktryk m.v., og det blev aldrig helt perfekt i i Toyotaen. Kim & co. har været supergode til hjælp omkring racerens opsætning på de tre danske motorbaner. Generelt har vi været glade for de mange gode råd og cowboy-tricks. Madbull Racing har nogle fantastisk dygtige og engagerede mekanikere, som kan trylle i pressede situationer. Samarbejdet har givet os det sidste løft således, at vi nu snakker med om podieplaceringerne og ligger nummer to i den samlede DM-stilling.” Bornholmernes udgifter til transport frem og tilbage er forholdsvis store i forhold til konkurrenterne: ”Vi har lidt mere rejsetid, og de fleste gange når vi – kun – natfærgen hjem fra Køge til Rønne. Men det er det hele

værd – og lidt til! Vi har det mega sjovt ved motorløbene, og elsker virkelig stemningen og kammeratskabet, som man får med de andre kørere,” siger Tino Vang Jørgensen, som til hverdag driver et lille smedefirma – Svejsebussen – på Bornholm med tre ansatte: ”Mine folk støtter fornemt op omkring mit race og er gode til at passe butikken, når chefen skal til race i det jyske…..” Det bornholmske rødgrønne korsflag er dekoreret på begge sidespejle som en lille hyldest til supporten fra Jørgensen-familien: ”Banesports-projektet var blevet en nitte i tombolaen uden den store hjælp fra min far, familie samt sponsorer. Billetbookning, løbstilmelding, sponsorat-søgning samt billetændringer overlader jeg trygt til dem, og stor tak for det.” nr. 3 2 - autosport

21 43

Formel Ford-rookies sigter mod både F1 og Le Mans

Frederik Vesti og Mikkel Höyer har i fællesskab taget springet fra karting til Formel Ford.

FD1-racere som basis for vores eget team, Vesti-Höyer Motorsport.” Højden en udfordring

T e k s t : Åg e Kes eler Ki rk et erp.

eter Vesti har prøvet mange ting bag eget styr og rat indenfor motorsporten. Motocross-banen i Billund lå nærmest ved hjemadressen, og i teenageårene gjaldt interessen derfor spektakulær kørsel på to hjul. ”Set i bakspejlet havde jeg nok haft mere gavn af at cykle til kartingbanen i Grindsted,” konstaterer Peter Vesti. ”Efter erhvervelsen af kørekort kørte jeg meget rally, hvilket kulminerede med et DM-sølv i 1998. Jeg skiftede til asfaltbanerne i 2001, hvor jeg fik prøvet virkelig meget gennem nullerne. Saxo Cup, Yokohama Cup, Special Saloon Car i flere ombæringer, Peugeot Spider Cup, DTC samt Legends Cars har haft besøg af mig.” Sønnike Frederik fremviste

autosport - nr. 3

Foto: Åge Keseler Kirketerp , Da n K nu d se n.

tidlig interesse for mekanik og lysten til at prøve motorsportens udfordringer. Derfor satte Peter Vesti nu sin egen karriere på standby og begyndte at skrue kart for Frederik. ”I al beskedenhed voksede Frederik flot med udfordringerne,” fortsætter Peter Vesti. ”I 2011 blev han vice-danmarksmester i Cadett Mini, hvilket blev fulgt op med en NM-titel og DM-sølv i Rotax Mini året efter.” Årets kartingtalent

I 2013 blev Frederik Vesti dansk og nordisk mester i Rotax Mini og vandt sideløbende DM-guld i Cadetti Junior. Til 2014-sæsonen skiftede den sydjyske teenager til KF Junior, og rookie-sæsonen blev kronet

med DM-guld og et DSK-mesterskab. Den stilsikre kørsel bevirkede, at Frederik Vesti blev kåret som Årets Kartingtalent og samtidig blev tilbudt en fabrikskontrakt. ”Jeg greb naturligvis chancen for at komme med ud til de internationale løb,” forklarer Frederik Vesti. ”Men 2015-sæsonen blev desværre ingen stor succes, men jeg afsluttede dog med en sejr i World Series Karting Final Cup på syditalienske Adria International Raceway.” ”Det var derfor ikke svært at træffe beslutningen om skiftet til asfaltbanerne og Formel Ford,” supplerer Peter Vesti. ”Siden 2012 har vi haft et konstruktivt samarbejde med RS Competition. Det var derfor også nærliggende at overtage teamets to Aquila

Mikkel Höyer er en bønnestage fra Lille Skensved, som startede i 2012 med at gå til karting. I 2013 fik han den første tætte kontakt til Vestierne, idet slutresultatet blev DM-sølv i Rotax Mini – lige i slipstrømmen på Frederik. ”Mikkel har åbenbart fået blandet Substral i modermælken,” siger farmand Brian Höyer. ”En højde på 190 cm samt tilhørende dårligere aerodynamik er ikke en succesfuld kombination i karting. Vi var derfor ikke svære at overtale, da vi i Italien drøftede motorsports-fremtiden med Vesti & co.” Skiftet til Formel Ford har været fornemt for Mikkel Höyer, som efter to DM-afdelinger ligger på en samlet toer i den tætte klasse. ”Skiftet fra karting til single seater har været en stor mundfuld,” siger Mikkel Höyer. ”Jeg har Peter Vesti som mekaniker,

Frederik Vesti (t.h.) og Mik k e l H ö y e r har i fæl l e s s k a b tag e t s p r i n g e t fr a k a r ti n g til banesporten, hvor de er i g an g m e d de r e s fø r s te s æs o n i F o r m e l F o r d.

og samarbejdet omkring setup går virkelig godt. Min største udfordring er, at jeg har en tendens til at bremse for sent ind i svingene.” Frederik Vesti og Mikkel Höyer sparrer meget med hinanden både psykologisk og i det praktiske: ”Vi nærstuderer hinandens løbsdata på computeren og diskuterer evt. muligheder for forbedringer. Vi mødes også dagen inden et løb, således at vi kan lade op til racet sammen.” Vesti-Höyer Motorsport har haft gode erfaringer med Tommy Schröter som coach. Mikkel Höyer: ”Jeg havde det lidt svært med den fysiske træning. Tommy har givet mig nogle psykiske værktøjer således, at jeg nu er motiveret og klar til træning hver dag. Han har hjulpet rigtig meget med det hele.” Frederik Vesti: ”Tommy har lært mig hele tiden at tænke positivt samt åbne øjnene op for, at det er OK at lave fejl. Man behøver ikke at falde ned i et sort hul – bare fordi konkurrenceheldet ikke vipper til den rigtige

F r e de r i k V e s ti har i s i n de buts æs o n p l ac e r e t si g i d e n be ds te hal vde l a f F o r m e l F o r d- fe l te t.

side.” Frederik Vesti ligger foreløbig på en firer i DM-stillingen: ”Jeg fighter lidt med bremseteknikken i øjeblikket, samt at holde

gassen på fuld damp i nedbremsningerne.” Der er også fuld ladetryk på ambitionerne for de to ungersvende. Frederik Vesti (med et

glimt i øjet) stiler mod at blive verdensmester i Formel 1, hvorimod Mikkel Höyer sigter mod Le Mans.

nr. 3 - autosport

T e k st og f o t o : Åge K e se l e r Ki rk e t e rp .

Ung djurslænding med gode talegaver

y kører er et prædikat, som er blevet sat på Frederik Schandorff. ”Jeg har rigtig meget erfaring indenfor motorsport, så jeg er ikke ny kører nogen måde. Jeg er bare yngre end de andre!” Sådan lød svaret fra DMKA-medlemmet i sit DTCrookie-år, 2015, men er samtidig et illustrativt eksempel på, hvorfor han hurtigt er blevet populær

hos racing-klassens interviewere på direkte TV. Der bliver tænkt tunge tanker, før munden bliver lukket op hos den djurslandske teenager. Frederik Schandorff kan næsten langspytte hjemme fra faderens autoværksted til Djursland Motor Klub Autos kartingbane på Tirstrup Lufthavn. Han fik sin første kart som syvårig og

startede året efter i Cadetti. Frontresultaterne i karting tog rigtig fart i 2011 (som 14-årig). Her vandt Frederik Schandorff både det danske og nordiske mesterskab i Rotax Senior National og blev samtidig optaget i DASU’s talent-elitetrup. I 2012 blev succesen fulgt op med et dansk mesterskab i KF2 samt udnævnelsen til Årets Kartingtalent. Købte brugt racer

Skiftet til asfaltbanerne og Formel Ford blev ligeledes klaret med bravur. Efter et dansk Formel Ford-mesterskab i 2014 blev Frederik Schandorff en af de yngste rookier i DTC-serien, hvor han sammen med faderen Peter Schandorff etablerede et privatteam. ”Vi købte en brugt DTC-racer og debuterede ved Classic Race Aarhus,” konstaterer Peter Schandorff. ”2015 blev et spændende læreår for os. DTC-raceren har nogle smånykker på det mekaniske område, som vi dog efterhånden fik styr på. Men den manglede lidt power i motoren.” Frederik Schandorff er en fair

autosport - nr. 3

fac e boo k . c om /FDMDTC /

kører, som ikke tager unødvendige chancer, men styrer naturligvis efter at komme på podiet i DTC: ”I Formel Forden kunne man mærke alle opsætningsændringer med det samme. DTC-raceren er noget tungere og reagerer derfor trægere på styrerespons og setup-justeringer. Den kræver en kompetent chauffør, som skal være over den hele tiden.” I år er Schandorff & co. blevet en del af Team Flexlease.nu / AD Racing, hvilket har resulteret i en fabriksny Chevrolet Camaro-racer: ”Samarbejdet har allerede bevirket et fornuftigt løft på mine omgangstider.” Fokus på udlandet

Omkring fremtiden har Frederik Schandorff også et godt øje til udlandet. I 2014 deltog han i VW Scirocco Cuppen: ”Det var en rigtig fin oplevelse at være en del af det enorme set-up i en DTM-løbsweekend. Jeg deltog i tre afdelinger, men racerne bar desværre præg af, at det var slutåret for løbsserien, hvorfor der var tydelig forskel på omgangstiderne, som i princippet skulle være jævnbyrdige.” Frederik Schandorff pønser naturligt på at gøre motorsport til sin levevej, men starter fornuftigt nok på ingeniørstudiet efter sommerferien. Foreløbig står der 276 trofæer på præmiehylderne i Rønde… de to seneste kom ved DTC-weekenden på hjemmebanen Ring Djursland i midten af juni.

Niklas Nielsen Nyt design Fremhæver det aerodynamiske design af karosseriet Karosseri Karosseriet er udviklet i vindtunnel gør karten mere aerodynamisk og giver mere downforce og højere fart. ROK DVS

Den nye motor til ROK serien. I lighed med OK motorerne har den direkte træk. Ingen kobling, ingen starter og ikke noget ledningsnet og batteri. Nu med IBEA L9 karburator.

Revolutionerende pedalsystem Pedalerne er multi justerbare og kan justeres i højden, hvilket sammen med de øvrige justeringsmuligheder giver utallige muligheder for sidde perfekt, uanset benlængde og skostørrelse. Pedaler og monteringsbeslag er udført i trykstøbt aluminium, der giver lavere vægt og højere styrke i materialet

DKC // Dansk Karting Center - Broenge 20 - 2635 Ishøj - Telefon: +45 44 91 28 65 - Mobil: +45 20 16 18 08

B e n t Ho s b ond (t v .) g enså d en Formel 3- racer, han for 30 år siden havd e ar be j de t m e d, da K e i th F i n e k ø r te bi l e n i de t br i ti s k e m e s te r s k ab.

Genforenet efter 30 år Det er ikke kun racerkørere, der kan blive rørstrømske ved gensynet af en gammel racerbil. Det samme kan de mekanikere, som har arbejdet med dem. En af de få professionelle danske racermekanikere fra firserne røg en tur ned ad mindernes allé, da årets sæson i historisk banerace startede på FDM Jyllandsringen. T e k s t o g fot o: Mort en A lstrup.

ilen med startnummer 11 vækkede minder. “Den bil har jeg skruet på.” Sådan lød ordene fra Bent Hosbond, da de historiske formelbiler for første gang var samlet på dansk grund for at køre race mod hinanden. En af dem havde i vinterens løb anskaffet sig en Ralt RT30/86. Det var Ulrik Weiss, som havde købt bilen. ”Jeg har altid godt kunnet lide den, mens den forrige ejer havde haft den, og da han så ville sælge den, var der ikke andet at gøre end at købe den,” fortæller Ulrik Weiss om den Formel 3-racer, der teknisk set er mage til

autosport - nr. 3

den bil, Kris Nissen for 30 år siden blev tysk mester i. Men selv om den senere chef for Volkswagen Motorsport aldrig har siddet bag rattet af dette eksemplar, så fandt den nye ejer ud af, at der også var en dansk historie på bilen. Den var nemlig i 1986 blevet indsat i det britiske Formel 3-mesterskab, hvor en af periodens få danske mekanikere i international sammenhæng arbejdede på den. Et par fotos af bilen blev slået op på Facebook med lidt fakta om bilens herkomst, og da nogle ligesindede i deres gemmer fandt

den PR-bog, som det Cellnet-sponsorerede Intersport-team havde publiceret op til 1986-sæsonen, viste det sig, at Bent Hosbond havde skruet på bilen. Genforening ”Jeg blev meget, meget glad, specielt da det oven i købet var Bent, som havde skruet på den, for ham kender jeg godt fra tidligere, og jeg glædede mig til, at han skulle se den,” forklarer Ulrik Weiss. Han kontaktede Bent Hosbond. Bad ham komme til det første løb, mens han selv med en lokal skiltemalers mellemkomst fik dekoreret bilen, som den fremstod som i 1986. ”Man tænker lige 30 år tilbage i tiden og siger til sig selv Det er løgn, at den bil er i Danmark. Der kørte man lige en tur tilbage i hukommeren. Og så er det også skægt, at jeg har arbejdet sammen med Ulrik,” fortæller Bent Hosbond. Han begyndte som racermekaniker for Christian Schou i Formel Ford i 1979, skruede senere for Kurt Thiim i Formel 3, inden han blev en del af teamet omkring John Nielsen. ”Jeg fulgte med John til England, hvor han fik en kontrakt med Ralt i Formel 3000, og hvor det var meningen, at jeg skulle være mekaniker på hans bil, men det blev det ikke

” E r de t i k k e di g B e n t? ” D a 1986- s æs o ne n v a r k o m m e t i g a n g , udg a v te l e k o m m un i k a t i o nsf i r ma e t C e l l n e t, de r var s p o n s o r fo r I n te r s p o r t , e n b o g o m F o r m e l 3- s æs o n e n . P å de t fø r s te o p sl a g t r o ne r B e n t H o s bo n d p å g r i dde n p å T hr uxto n me d d e n b i l , s o m U l r i k We i s s i dag e j e r .

til. Jeg var i stedet mekaniker for Russell Spence og derefter Thierry Tassin, som var med i Formel 3000 med en gammel Williams Formel 1-bil, så jeg har også prøvet at skrue i en Formel 1-bil.” Det var dog vinterhalvåret, som førte til, at Bent Hosbond endte med at arbejde med den racerbil, som Ulrik Weiss i dag er indehaver af. ”Jeg arbejdede på Ralt-fabrikken den vinter, hvor jeg samlede Formel 3’ere,” siger han. ”Om jeg har samlet lige nøjagtig den bil,

kan jeg ikke sige, men jeg arbejdede der om vinteren, når man skulle have lidt at lave. Det var faktisk der, at jeg blev kontaktet af Glenn Waters (teamchef for Intersport, red.), mens jeg gik og byggede biler. Han spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at arbejde for ham.” Mekaniker for verdensmester Det var bl.a. den bil, som Ulrik Weiss har i dag, som Bent Hosbond arbejdede med i 1986. Året efter var han race engineer for

Damon Hill. Og det blev hans sidste sæson i international formel-racing. Børnene havde nået en alder, hvor det danske skolesystem kaldte. Det var ved Danish Masters Racing Festival, at Bent Hosbond blev genforenet med sin bil. Et sammenstød i tidtagningen betød dog, at Ulrik Weiss ikke kunne fortsætte. Et hjulophæng var røget ind i racerens bærende aluminiumsmonocoque, så den var blevet skadet og ikke kunne repareres. ”Jeg må hjem og reparere den,” sagde Ulrik Weiss efter det uheldige sammenstød. ”Det er også et spørgsmål om, hvad der kan støves op af reservedele.” Det var anderledes for 30 år siden. Bent Hosbond har ikke den mindste tvivl i mælet om, hvad der ville være sket. ”Vi havde bygget en ny monocoque på den og havde kørt dagen efter,” lød det med stoisk ro fra ham ved besigtigelse af skaden. ”Det har jeg faktisk prøvet en gang med John Nielsen på Monza, hvor han smadrede bilen i en tidtagning om lørdagen, og hvor vi var klar til warm up søndag formiddag.” Så nemt er det ikke i historisk racing med en 30 år gammel bil. Men det, at man tør bruge en 30 år gammel bil, viser med al tydelighed, hvor hjertet hos ejerne af køretøjerne banker. Og den dag på FDM Jyllandsringen var der vist også en mekaniker, hvis hjerte bankede lidt hurtigere.

Ulr i k We i ss v ar uheld ig i sit debutløb og ødelagde bilen. Bent Hosbond hj al p m e d a t i n s p i c e r e de n . F ar ve n p å de n l i m , de r var bl e ve t br ug t ti l a t k l æbe a lu mi n i u m s p lad er ne s am m en i monocoquen, kun n e han gen ken de f ra s i n ti d p å R a l t- fa br i k k e n . nr. 3 - autosport

Oplev bilsporten 24.-26. juni

Karting - Sønderborg Racing Center - AGK - Jubilæumsløb / DRMC-løb

25. juni

Foto: Morten Alstrup.

Juni

Du kan ikke blot opleve bilsporten med Autosport i hånden. Eller et fjernsyn kørende. Du kan også opleve bilsporten helt tæt. Enten som tilskuer eller som deltager. Her har vi samlet alle de arrangementer, som medlemsklubberne har tilmeldt Dansk Automobil Sports Unions officielle kalender for de kommende to måneder. Du kan finde nærmere informationer på dasu.dk eller på klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

2.-3. juli Karting

Barmosens Gokart Center - SAK - SM-løb

Karting - Grindsted Go-kart Bane - GGK Historisk Klubrally - RAS Minirally - Vestsjælland - SAS Orienteringsløb - TMS

26. juni

Klubrally - Stevns - SM - Stevnsprøver / SM-løb Offroad - Nysum Banen - MNJ - DM-løb Rallysprint - Ringkøbing - ROMK - YM Vest-løb

Juli 2.-3. juli

Karting - Barmosens Gokart Center - SAK - SM-løb

2. juli

Drifting - Sturup Raceway - MSS - DDS-løb Karting - Grindsted Go-kart Bane - GGK

9. juli 2016

6. august

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH Klubrally - VOM - Jysk-fynsk fejde / JFM for hold Klubrallykursus - Vejle - HMS Klubrallykursus - Lolland - NFMS Sprint - Vejle - HMS

7. august

Streetrace - Esbjerg - MSS

Hillclimb - Munkebjerg - HMS - Munkebjerg Hillclimb

10.-17. juli

9. august

Karting - Klippan - ASKH

23. juli

24. juli

Klubrallykursus - VOM

28.-30. juli

Offroad - Ørnedalsbanen - FSAS Motorsportsfestivalen / DM-løb

26.-28. august

Asfaltbaneløb - FDM Jyllandsringen - AAS - GP Danmark DM-løb MRC - Odense - ORCM - El DM 3-4 MRC - Ikast RC Park - IMK - Offroad DM 2

Klubrallykursus - VAS

12. august

Pålidelighedsløb - DHMC - 15th Classic Car Challenge Rallysprint - Fårvang - KOM - Tvilum Rallyshow

13.-14. august

Asfaltbaneløb - Ring Djursland - SMOK - DM-løb Karting - Vojens Karting Center - VKK - DM- & DSK-løb Offroad - Nysum Banen - MNJ - DM- & NEZ-løb

Foto: Jens Orgaard Jensen.

13. august

Klubrally - Gislinge - HAMO - Gislinge-løbet / VM-løb Offroad - Skærbæk - MSS - Autospeedway Pålidelighedsløb - DHMC - FDM DASU Classic Rallysprint - Randers - RAS - YM Vest-løb

17. august

Orienteringsløb - KOA - O-Sport Cup-løb

18. august

30.-31. juli

Klubrallykursus - Randers - RAS

Asfaltbaneløb

Rally - Horslunde - NFMS - Sydhavsrally

Bellahøj - ASKH - Copenhagen Historic Grand Prix

August 6.-7. August

MRC - RC Royal - RCR - Offroad DM MRC - Regnbuebanen - GRC - El DM 3 4x4 - Svebølle - DOFS - Speed Challenge Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - Rotax Nordisk-løb

Klubrallykursus - Sakskøbing - NFMS Offroad - Korskrobanen - EMSA - DM-løb

Foto: Jørgen Ring-Andersen.

Rallysprint - Bregninge - KOMO KOMO Rallysprint

21. august

autosport - nr. 3

19.-20. august 20.-21. august

MRC - Hillerød - HRCR - Onroad DM 3 Asfaltbaneløb - Padborg Park - MSS - Historisk weekend DM-løb Karting - Korsør Kart Bane - KKK - DRMC-løb

20. august

Drifting - FDM Sjællandsringen - MSS - DDS-løb Klubrally - VAS

27. august

Offroad

Ørnedalsbanen - FSAS - DM-løb

27. august

Hillclimb - Silkeborg - HMS - Silkeborg Historisk Sprint Karting - Grindsted Go-kart Bane - GGK Klubrally - Boesdal - SM - Kalkprøver Klubrallykursus - Silkeborg - HMS Offroad - Ørnedalsbanen - FSAS - DM-løb Orienteringsløb - TMS - DM- & JFM-løb Pålidelighedsløb - DRC - FDM DASU Classic Rally - Silkeborg - KOM - Historisk Rally Silkeborg

28. august

Klubrally - Aabenraa - MSS - JFM- & MSSV-løb

29. august

Orienteringsløb - BOAS - DJF-løb

Mød os på banerne i 2016: 23.-24. april Jyllandsringen 30. april - 1. maj Padborg Park 14.-15. maj Ring Djursland 27.-29. maj: Classic Race Århus, Gadeløb 4.-5. juni Padborg Park 11.-12. juni Ring Djursland 30.-31. juli CHGP Bellahøj, Gadeløb 13.-14. august Ring Djursland 26.-28. august Jyllandsringen, GP 3.-4. september Padborg Park 24.-25. september Jyllandsringen 8.-9. oktober Padborg Park

www.yokohama.dk

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

KS3 Gokart Dragt fra Godkendt startpakke

fra

5295,-

Godkendt

1295,-

Gokart fra Støvle

589,-

Hjelm og HANS

Godkendt sæde 1495,fra

Se GoKart Udstyr på www.lindebjergracing.dk

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Leverandør til Motorsporten siden 1967

4995,-

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk