Autosport 1-2018 by Dansk Automobil Sports Union

AUTOSPORT Nr. 1 - 2 0 1 8

DA NSK A U TOMOBI L SP OR TS U NI ON

Oktan til kroppen

Det er ikke ligegyldigt, hvad Aske Nygaard Bramming spiser inden et racerløb. Autosport går madpakken efter i sømmene.

Flyt dine forsikringer til Tryg DASU har en attraktiv aftale for unionens medlemmer. Hør hvad der betaler sig for dig Tal med vores erfarne rådgivere og få en attraktiv forsikringsløsning. Som en særlig DASU fordel kan du blandt andet stilstandsforsikre din gokart og farlig sport er altid omfattet på børneulykkesforsikring uden merpris. Læs mere på tryggruppeforsikring.dk/plusfordele

Ring

44 20 2

0 90

LEDER

Den gode tone som vinder Jeg vil gerne starte med at ønske alle et godt nytår og sige en stor tak til alle vores frivillige for deres uvurderlige indsats for motorsporten i Danmark i 2017. Jeg håber, at I alle har lyst til at yde en indsats også i 2018. Det er jeg sikker på, at alle vores aktive også gør. Også derfor vil jeg endnu engang gerne minde alle om, at det stadig er vigtigt, at vi behandler hinanden ordentlig. At vi taler pænt til hinanden til løbene. At vi bruger en sober tone, når vi skriver et opslag på Facebook. Sidste år var der desværre alt for mange eksempler på det modsatte. Det skal vi gøre bedre. DASU har i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund udarbejdet tre strategispor, der gælder for fire år, og i bestyrelsen har vi taget fat på arbejdet med at implementere dem i unionen. Hvad betyder det så i sidste ende for os alle i DASU? Det første spor handler om, hvordan vi udvikler vores organisation med fokus på at skabe enklere regler. Det skal kort og godt være nemmere at være medlem – uanset om man er aktiv eller official. Vores bestyrelse og udvalg skal bruge mindre tid på drift og mere tid på udviklingen af

vores sport. Det betyder, at vi skal udvikle en digitaliseringsstrategi og revidere af vores reglementer. Alt sammen med simplificering for øje og et mål om at begrænse den tid, der bruges på administrative opgaver. Spor 2 omhandler rekruttering af nye medlemmer i aldersgruppen mellem 20 og 40 år. Det vil vi gøre ved at etablere og tiltrække nye firhjulede sportsgrene. Det kunne være trackdays eller e-sport. En ting er sikkert. Vi skal prøve nye ting af og udfordre den måde, vi gør tingene på i dag. Vi vil også arbejde på at skaffe flere nye frivillige. Sidst, men ikke mindst, er det tredje og sidste spor et øget fokus på at fastholde klubbernes nuværende medlemmer. Her skal vi arbejde med områder som kurser, trænere, større serier inden for de enkelte sportsområder og ikke mindst bedre løb for de aktive og bedre forhold for vores frivillige. Det er klart, at det vil tage tid at implementere alle disse tiltag. En ting er dog helt sikkert. Hvis vi skal lykkes med vores strategi, er vi alle – bestyrelse, sportsudvalg og klubberne – nødt til at arbejde tæt sammen. I bestyrelsen vil vi være tættere på klubberne. Derfor har vores generalsekretær Ture Hansen og jeg allerede været på vores første klubbesøg i januar, noget vi vil fortsætte med i år. Vort fokus ved møderne er strategisporene og ikke mindst at høre om de udfordringer, klubberne oplever i hverdagen. Jeg tror på, at vi ved samarbejde kan udvikle både klubberne og DASU i en bedre retning. Jeg vil slutte af med at ønske alle frivillige og aktive masser af gode motorløb i 2018 med den gode tone som vinder. Henrik Møller-Nielsen Formand

På forsiden:

Aske Nygaard Bramming undervejs mod Danmarksmesterskabet i Formel 5 på FDM Jyllandsringen. Foto: Åge Keseler Kirketerp.

AUTOSPORT Officielt blad for Dansk Automobil Sports Union Autosport forbeholder sig ret til at nægte optagelse af annoncer. Autosport tillader ikke erhvervsmæssig affotografering af bladets indhold og påtager sig intet ansvar for rigtigheden af eller fejl i privat- såvel som erhvervsannoncer. Autosport bringer ikke læserbreve, men henviser til DASU’s facebook-profiler. Autosport modtager dog gerne forslag til emner til redaktionel omtale.

Udgivelsesdatoer 2018 Autosport udkommer seks gange om året. Bladets planlagte udgivelsesdatoer i 2018 er 23. februar (#1), 27. april (#2), 29. juni (#3), 31. august (#4), 26. oktober (#5) og 14. december (#6). Ansvarshavende redaktør Ture Hansen Tlf.: 61 70 74 74, tmh@dasu.dk. Redaktør Morten Alstrup Tlf.: 20 20 74 22, autosport@dasu.dk

Annoncesalg DASU Tlf.: 43 26 28 80, dasu@dasu.dk. Skribenter og fotografer Allan Christiansen (klubrally, rally) allanpost@ vejen-net.dk Michael Eisenberg (historisk), michael@ intercom.dk Jokum Tord Larsen (fotograf), jtl@jokumtordlarsen.com

Åge Keseler Kirketerp (asfaltbane, offroad, historisk, vejsport), okidokione@hotmail.com

Ib Trebbien (asfaltbane, rally), ib@trebbien.dk

Abonnement Årsabonnement: kr. 500,-. Dansk Automobil Sport Union, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf.: 43 26 28 80. Fax: 43 26 28 81. Mandag-fredag kl. 10-14. E-mail: dasu@dasu.dk. www.dasu.dk.

Layout HJ Grafisk. hj@hj-grafisk.dk

Generalsekretær: Ture Hansen. Formand: Henrik Møller-Nielsen.

Niels Kiilerich (karting), hnkiilerich@gmail.com

Tryk Stibo Graphic A/S. www.stibographic.com

nr. 1 - autosport

Foto: Ib Trebbien

A s f alt b ane

18-19 Det handler om at have det sjovt

R all y

34-35

Foto: Per Bertelsen

Nyt tiltag med 4x4-biler

INDHOLD Asfaltbane 6-7 Det hårde arbejde før løbene

Asfaltbane 31 Han scorede dobbelt

I farten Stort og småt omkring bilsporten

Bilorientering 32-33 Langvarigt nordeuropæisk samarbejde

9-11

Offroad 12-16 Det lysner på solskinsøen

RALLY Han deltager i en hel VM-sæson

36-37

Asfaltbane 17 Kun chaufføren er original

HISTORISK Bag om årets Rallye Monte-Carlo Historique

38-40

Asfaltbane 24-25 Kevin Magnussen lagde sin kost om

DASU 50 Her kan du følge sporten tæt

autosport - nr. 1

Foto: Morten Alstrup

Præcisionsarbejde giver resultater

K artin g

20-22

DASU

Foto: Jokum Tord Larsen

26-30

Sådan planlægger du din kost

Foto: Peter Mogensen

42-49 Mød fem DASU-medlemmer, som ikke har givet op, trods svære odds

DASU nr. 1 - autosport

M orten A lstrup.

@astonmarting rac in g

Aston Martin Racing, Regis Lefebure .

@marcosorens eno fficial

@astonmartin grac ingo ffi c ial

@mar c o _ sor e nse n

@A MR _ O f f i cial

”En helt anden sport” Når årets World Endurance Championship skydes i gang på Spa-Francorchamps i starten af maj, vil Marco Sørensen allerede have tilbagelagt flere omgange i teamets nye Aston Martin Vantage, end han kommer til at køre igennem 2018-SÆSONEN. Introduktionen af en helt ny GTE-racer har nemlig betydet et ganske omfattende testprogram.

autosport - nr. 1

”

et er blevet en helt anden sport.” Sådan svarer Marco Sørensen på spørgsmålet om den store forskel mellem at være GP2-kører hos Carlin Motorsport og at være en af Aston Martin Racings fabrikskørere i GTE-klassen. ”Dengang trænede du mere for at være nede i vægt, for du kørte ikke så meget i bilen, at du blev fysisk træt, selv om man i GP2 kørte en time. Nu træner man for at have udholdenhed, for hvis du ikke har noget udholdenhed, kommer du ikke igennem de dobbeltstints, vi kører. GP2 og World Series for Formel Renault var hårdt, og

racerne var hårdere at køre end Astonen, men vi kørte ikke så mange omgange. Når vi tester, kører vi dobbeltstints og når op på næsten tre timer i bilen, og vi har haft kørere, som har fået hedeslag under test.” Og er der noget, Marco Sørensen har gjort hen over vintersæsonen, så er det at sidde bag rattet af en Aston Martin Vantage. Den gamle model, som han sammen med Nicki Thiim blev GTE Pro-verdensmester med i 2016, er blevet sendt på pension, og udviklingen af racerudgaven af den nye model er i fuld gang. Og har været det længe.

”D e t e r me ge t h å rdt me d så me g e t t e st arb e j de , f ordi du k øre r så mang e k il ome t e r, ” sig e r M arc o Søre nse n, de r også i 2018 sk a l k øre sa mme n me d Nic k i T h iim i V M - se rie n.

@ marc o_sor ens en

Teststart i september ”Jeg kørte første gang i den nye bil i midten af september, hvor vi havde to dage på Snetterton, hvor vi skulle udføre en shake-down,” fortæller Marco Sørensen. ”Vi skulle simpelthen køre rundt og rundt for at gøre den holdbar og finde ud af, om der var noget, som gik i stykker.” ”Det er meget hårdt med så meget testarbejde, fordi du kører så mange kilometer. Jeg tror, at jeg allerede nu har kørt flere kilometer i den nye bil under test, end jeg kommer til at køre i 2018sæsonen.” Efter funktionstesten på Snetterton-banen i det østlige England gik turen til Spanien. Her havde Aston Martin Racing fundet en bane med masser af sving. ”Vi havde fire dages test spredt

ud over en uge, og banen var valgt, fordi vi skulle teste ting som servostyringen. Vi kørte fra otte-ni om morgen til fire-fem stykker om eftermiddagen, og vi kørte sikkert 1000 kilometer hver dag,” siger Marco Sørensen. Senere fik han og de øvrige fabrikskørere deres sag for med en 30 timers lang test, som var en ren løbssimulation. ”Det gjaldt bare om at få bilen igennem.” De europæiske testkørsler blev efterfulgt af yderligere test i først USA og siden i de Forenede Arabiske Emirater. Ny motor ”Vi havde tre dage med test på Sebring, hvor vi kørte med de Michelin-dæk, vi skal bruge i år. Det var første gang, vi kørte for at se, hvad bilen virkelig kunne, og Sebring er den ultimative test, fordi

banen er så ujævn,” forklarer Marco Sørensen. ”I Abu Dhabi havde vi tre dages regulær dæktest. Her var det mere dækkene end bilen, vi arbejdede med. Vi måtte kun lave en setup-ændring i løbet af dagen, for vi skulle prøve en masse forskellige dæk fra Michelin. Og der var mange. Jeg tror faktisk, at vi en dag kom op på at bruge 19 forskellige sæt…” Testarbejdet var langt fra overstået, da Autosport i starten af februar talte med Marco Sørensen. Her var han på vej til Motorland Aragón i Spanien, og senere ville der bl.a. også følge test på Spa-Francorchamps. En af de markante forskelle fra forgængermodellen findes i motorrummet, hvor Aston Martins egen V8-motor på 4,5 liter er blevet erstattet med en turboladet firliters V8-motor fra

D a A st on M art in Ra c ing t e s t e d e sin nye G T E - rac e r på de n uj æ vn e Se b ring - b ane , v a r de n m a s k e r e t p å h e l t samme må de , som n å r bi l p r o d uc e nt e rne t e st e r nye g a d e bi l e r .

Mercedes-AMG. ”Der kunne ikke drives mere ud af den gamle motor,” siger Marco Sørensen, ”men med turbo er der flere ting, som kan gå i stykker, så det er også vigtigt, at vi får testet den igennem.” ”Indtil videre har vi fået den til at køre godt, men der er stadig meget arbejde at gøre. Ens kørestil skal være anderledes end i den gamle for at spare på dækkene. På den nye er det som regel bagdækkene, der ryger, mens du på den gamle også kunne køre fordækkene i smadder.” nr. 1 - autosport

Ingen løbsserie giver dig mere talentudvikling for pengene! Aquila Synergy Cup 2018 Kom bag rattet af en rigtig racerbil: 400 kilo single seater med centermotor og fuldt justerbar undervogn Aquila Synergy er designet til at tune DIT talent! (Deltag fra dit 14. år) 6 tællende løbsweeekender i 2018 (Padborg/Djursland/Sturup) + 1 invitationsløb i Litauen Alle med træning, tidtagning & 3 heats = 30 sessioner på bane!

To mulige pakker Arrive & Drive

Private Racing

• • • • • •

Inklusiv • Startgebyrer til 6 løb • Telt til bilen og dig til alle løb • Fri træning HVER onsdag på Padborg Park

Pakken giver dig rådighed over en startklar Aquila Synergy til 6 løb inklusiv startgebyr samt yderligere: 3 test-/træningsdage 1 sæt semi-slicks Telt til bilen og dig til alle løb Fragt af bilen til alle 6 løb og 3 træningsdage Rådgivning fra erfaren set-up tekniker Mulighed for eget design på bil

Intet bøvl med trailer, store kørekort og besværlig opstilling – bare ”Arrive & Drive”! Pris: 142.000 + moms www.aquilaracingcars.com

Med Private Racing-pakken får du også en startklar Aquila Synergy til rådighed – og ejer bilen efter endt sæson!

Og ikke mindst • Én spritny Aquila Synergy Med din egen Synergy kan du deltage i en hel sæson for blot 28.700 i startgegyr inklusiv teltplads! Pris: 238.000,- + moms

Foto: Lars Møller

I FARTEN

DASU

I Hall of Fame

Indenfor sporten har han hentet stribevis af hædersbevisninger, men udenfor er det også blevet til mange. Efter to gange at være blevet kåret som Årets Sportsnavn og tre gange at være blevet udvalgt af andre dansk topatleter til hæderen BT Guld, fik Tom Kristensen i starten af året den seneste. Her blev han det 33. medlem af Sportens Hall of Fame, som er et æresgalleri af danskere, der har gjort en fremragende indsats indenfor deres sportsgren. En kunstner udformer en buste Hall of Fame-medlemmerne, og hvis du skulle have et ærinde på DASU’s sekretariat – eller på anden måde lægge vejen forbi Idrættens Hus i Brøndby – vil du her kunne opleve busten af Tom Kristensen og de 32 andre Hall of Fame-medlemmer. Alstrup

Den tidligere rally- og banekører Jens Nielsen er død ganske få måneder før, at han ville være fyldt 100 år. Jens Nielsen startede sin karriere i motorcykelsporten, men skiftede i 50’erne til bilsporten, hvor han først kørte baneløb på både Roskilde Ring og landets jordbaner. Det skulle dog blive rallysporten, der blev hans store passion. Hans første internationale start var i det hollandske Tulpen Rally i 1960 og året efter havde han sin første start i Rallye Monte-Carlo – det løb, han nærmest blev synonym med. I 1992 havde han i en alder af 73 år sin 28. og sidste start i løbet, hvor han i 1976 vandt Les Chevronnes-klassen for oldboys. Hans aktive deltagelse i dette løb gjorde, at han 11 gange

vandt den Monte Carlo-pokal, som blev udsat af Dansk Rally Club – en klub, hvor han også senere blev æresmedlem. Fire gange vandt Jens Nielsen det største danske løb, Rallye Baltic, ligesom han to gange blev Danmarksmester i rally. I de første år kørte han Volkswagen og Alfa Romeo, men da han midt i 60’erne blev Volvo-forhandler i Silkeborg, var det først dette mærke og siden Renault, han kørte med. Jens Nielsen var også aktiv som delegeret (datidens betegnelse for dommere) ved danske løb, ligesom han fra 1967 og i en række år frem var vicepræsident i unionen. Han modtog i 1988 DASU’s hæderstegn i guld. Alstrup

DASU

FOTO: MORTEN ALSTRUP

R all y

Jens Nielsen 1918-2018

Mindefonden gjort op

Efter den tragiske ulykke ved rallysprintet i Randers i september oprettede DASU en mindefond med det formål at indsamle midler til de efterladte efter de to unge mennesker, som på tragisk vis mistede livet, mens de fungerede som officials. Det var muligt at indbetale midler til mindefonden frem til årsskiftet, og i alt blev 207.856,14 kroner indsamlet, som siden er blevet overdraget familierne til de to afdøde. Alstrup

DET STORE TAL

18.312 kilometer blev tilbagelagt af tre biler med Henrik Møller-Nielsen/Anne MøllerNielsen, Toni Hansen/Per Brodersen og Ulrik Hejl/Tage Gejl i de sydfranske bjerge i slutningen af 2017. Her opmålte de alle specialetaperne til Rallye Monte-Carlo Historique til brug for udformningen af en detaljeret rutebog.

nr. 1 - autosport

1944-2018

formentlig være tilfreds med at være midt i racet, som han fra sine unge dage havde elsket både som tilskuer og som udøver. Det sidste med et megacrash under en fotosession, som indbragte et ultimatum om motorsport eller familie fra hustruen. I klubben fik vi naturligvis øje på Henning, og så gik den direkte vej til løbsledelsen, hvor han i en lang periode var den assisterende løbsleder, der altid havde styr på reglerne og bestemmelserne. Senere løbsleder med OF511-licens (som blev brugt) og direktør for Driftsforeningen Padborg Park. Vi fik her gavn af hans baggrund i erhvervslivet, helt præcist asfaltbranchen, hvor han stod

DASU

Tidligere medlem af DASU’s bestyrelse og direktør for Driftsforeningen Padborg Park, Henning Holst Jensen, er død efter længere tids sygdom. Han kom første gang i kontakt med Motor Sport Sønderjylland ved i 2005 telefonisk at melde sig med et ønske om at være official på Padborg Park. Vanskeligt kunne vi dengang vide, at det var en sværvægter inden for erhvervslivet, der ydmygt ville være med. Ej heller, at han formentlig er en af de få danskere, der har overværet 18 Formel 1-løb igennem årene. Beskeden fra MSS var: Meld dig ind, og du kan blive flagpost næste gang, vi kører løb. Dér startede Henning og ville

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

Henning Holst Jensen

for Superfos’ introduktion på det amerikanske marked og senere finske Lemminkäinen, hvor hans insisteren på at sætte dette firma på dagsordenen i Danmark indbragte en forside i Børsen med heldækkende billede og overskriften Dansk asfaltindustris enfant

terrible. Sådan vil vi ikke huske ham – men bestemt som en målrettet motorsportsmand og en rigtig god kammerat, som vi allerede på grund af hans sygdom har savnet i nogen tid. Holger Møller-Nielsen

Danmarks for tiden største navn i international rallycross, Ulrik Linnemann, har længe gået med en ambition om kunne være med i sportens absolutte klasse, Supercar. Og nu sker det. Han har op til denne sæson fået fingrene i en Volkswagen Polo. ”Endelig gik drømmen om at køre i Supercar i opfyldelse,” siger Ulrik Linnemann, som har erhvervet bilen hos Marklund Motorsport. ”Bilen har tidligere været kørt af Scott Speed og Carlos Sainz.” Ulrik Linnemann vil deltage i EM-serien, der omfatter fem løb i Spanien, Belgien, Sverige, Frankrig og Letland. Alstrup

SÆSONSTART

SØGÅRD HAR STÆRKE FORÅRSTILBUD let Komp stning udru kører IA incl. F

,5 9 3 . kr. 6

Racerskole / banelicens 2018

Foreløbige datoer 26./27. marts Padborg Park 02./03. april FDM Jyllands Ringen 16./17. august FDM Jyllands Ringen

Se mere på: www.racerskoler.dk

Spa rco m. i Rallyhj nter comelm kr. 5 .

450 ,-

Sparco – RF 7W Sky Carbon hjelm kr.

K-6 Arai Cjelm kart h ,kr.

3.895

7.495,-

Kurser & Racingudstyr Racingu Aut. Sparco forhandler

Allingskovgårdsvej 2, Grauballe • 8600 Silkeborg • Telefon 20 21 99 96 • Mail: info@seagaard.com Alle tilbud er så længe lager haves og incl. moms, excl. fragt

Derudover har vi naturligvis alt i SPARCO udstyr. Se mere på: www.racingudstyr.dk

autosport - nr. 1

O f f road

FOTO: ÅGE KESELER KIRKETERP.

Så gik drømmen i opfyldelse

FOTO: JAN IGAARD.

Fra skolelærer til baneejer

K artin g

I Autosport #1/2016 bragte vi en portrætartikel med Michael Schröter, der fortalte om at gå fra at være racerkører til at være skolelærer på TronsøSkolen. Nu har han taget et nyt karriereskifte. Stadig skal det – ligesom med skolen ved Grindsted handle om motorsport og karting – men nu er det som baneejer. Eller rettere delejer. For Michael Schröter har sammen med Maria Louise Jensen overtaget Odense Gokart Hal. ”Vores udgangspunkt er, at gokart skal være muligt for alle. Derfor starter vi blandt andet Gokart børnehold og seniorhold, hvor børn og voksne i Odense og omegn kan gå til gokart og få køreundervisning,” fortæller Michael Schröter. Alstrup

Bruno Tikøb 1941-2017

Vil du have 2.500 eller 5.000 kroner?

gæst på asfaltbanerne. Og der var det Formel Ford-klassen, han fulgte. Alstrup

Generalforsamling i GF DASU GF DASU indbyder medlemmerne til generalforsamling vedrørende nødvendige vedtægtsændringer. Generalforsamlingen finder sted fredag den 16. marts klokken 11.00 i DASUs sekretariat i Idrættens Hus i Brøndby. Tilmelding til generalforsamlingen skal foretages til bbn@dasu.dk senest 9. marts. Baltzer nr. 1 - autosport

DASU

R all y

Foto: Nationalbanken

Er du sjællænder, under 25 år og skal køre dit første DM-rally eller dit første store løb i udlandet, har den tidligere DASU-klub Ballerup & Omegns Motorklub et godt tilbud til dig. Klubben bruger sine midler på at støtte unge sjællandske rallytalenters første indgang til DM-rally. Opfylder du de tre betingelser, kan du komme i betragtning til økonomisk støtte på enten 2.500 eller 5.000 kroner ved at sende en ansøgning til duch@7-cup.dk eller jesper@l-m.dk. Alstrup

A s f alt b ane

entant udvalgte han de ti kørere og bestemte, hvor de skulle starte, når Danmark kørte landskamp mod ærkerivalerne fra Sverige. Han var også med til at stifte kørernes egen klub – Dania Racing Club – men da den ikke kunne optages i det daværende DAU, sørgede han for, at alle meldte sig ind i Djurslands Motor Klub Autosport, og de mange licenser gjorde, at klubben i en årrække havde et fast medlem i banesportsudvalget. Da Ring Djursland i starten af 80’erne lå underdrejet, var det Bruno Tikøb, som var anker-

Foto: Familien Tikøb

Tidligere klasserepræsentant og løbsleder Bruno Tikøb er død. Han kom ind i bilsporten via Formel Ford-klassen i midten af 70’erne, hvor han hurtigt blev talsmand for klassen. I stedet for, at hver eneste kører beklagede sig over for løbslederen, blev det i stedet Bruno Tikøb, der bankede på døren og kunne tale alle kørernes sag. Dermed var han en af foregangsmændene bag den ordning med klasserepræsentanter, som i flere årtier har været et forankret punkt i banesportens reglement 5. Formel Ford-klassen var hans hjertebarn, og som klasserepræs-

manden for at få gang i bilsporten på banen. Mange timer blev brugt ved telefonen på pedelværkstedet på Hasselager Skole, hvor han arbejdede, og da de reglementsbestemte hvide striber langs banekanten skulle males, skete det da også med skolens kridtmaskine, hvor græsmalingen var erstattet med noget mere holdbart… Selv måtte han nøjes med titlen som assisterende løbsleder, da det første løb blev kørt i 1984, for først et par år senere havde han licensen til at have det formelle ansvar i dommertårnet. Selv om Bruno Tikøb i slutningen af 80’erne trak sig tilbage fra det organisatoriske arbejde, var han i de senere år lejlighedsvis

Dialog er motorbanen frem på Bornholm L

ige siden 2009 har Bornholms Motor Sport fightet intenst for at få fod på egen speeder i form af en folkerace-bane. Første fase i det fjerde (!) baneforslag er netop færdigforhandlet i Bornholms Regionskommune, og der er givet grønt lys for udarbejdelse af en lokalplan hos den tekniske forvaltning. I 2018 venter yderligere en offentlig høring, hvor klubben i kombination af dialog og fornuftige argumenter vil prøve at præge meningsdannelsen. BMS’ formand Torben Kofod Larsen husker tilbage: ”Sidst i nullerne fik jeg inspiration til intro-

autosport - nr. 1

duktion af folkerace på klippeøen efter et besøg på Nisseringen. Ideen fængede og allerede i 2010 etablerede vi klubbens allerførste træningsbane – på Rønne Havn. Placeringen var ideel som blikfang, idet vi rumsterede lige ved siden af færgekajen. Desværre strandede projektet på bygning af en ny asfaltvej tværs hen over området. Lidt tankevækkende fik vi ingen naboklager, selv om vi kørte lige midt inde i Rønnes centrum…” I en femårs-periode lejede man sig ind på en græsmark (Ådalen) på øvelsesterrænet ved Almegårds Kaserne: ”Løsningen var ikke helt

optimal, idet det kun gav mulighed for fem løbsdage om året. Samtidig kunne vi ikke foretage etablering af faste installationer, dommertårn, cafeteria og maskinhal. Alt materiel skulle opstilles og tages ned fra gang til gang. Hovedideen med en motorbane er jo opbygning af et klubliv samt mulighed for træning.” Sideløbende gik BMS nu i gang med at finde fire hektar jord til leje/ ejerskab af en bane. I 2012 blev der indgivet ansøgning omkring landzonetilladelse for et areal ved Tyndekulle (se oversigtskort): ”Vi indhøstede her de første erfaringer omkring naboernes

muligheder for indsigelser under en nabohøring. Teknik- & Miljøudvalget i kommunen vurderede, at motorbanen ikke kunne etableres med en landzonetilladelse. Blandt argumenterne fra naboerne var, at aktiviteterne på folkeracebanen ville skræmme dyrelivet væk. Erfaringerne fra andre motorbaner er dog, at dyr hurtigt vænner sig til den nye støjkilde, og på tidspunkter uden løbsaktivitet græsser og foretager anden fødefinding i området. Det samme oplever vi på vores midlertidige bane i Skarpeskade, hvor vi nu har kørt i 2016 og 2017.”

T ob ia s L arse n h a r l ige som de øv rig e me dl e mme r a f Bor n ho l m s M ot or Sport ik k e h a f t e t f ast st e d, h v or de k u nne u df o l d e d e r e s sport . F ra 2011 t il 2015 k ørt e ma n på e n midl e rt idig b a n e i Å dal e n, h v or ma n h v e r g a ng sk u l l e opst il l e al mat e rie l o g i g e n ne dt ag e de t , nå r l øb sda g e n v a r omme .

Enhver kører burde undervejs i lastbilen til et baneløb sende nogle venlige tanker til de ildsjæle, som har banet vejen for, at de – også – denne weekend kan komme ud at køre motorløb. For som denne historie fortæller er det at etablere en bane ikke den letteste opgave.

K AK

RP TO

dig nye tiltag omkring at præge meningsdannelsen: ”Vi arrangerede en prøvekørsel med biler på det påtænkte baneområde. Samtidig havde vi placeret personer i nærområdet, som kunne observere omkring støjen samt svare på spørgsmål. Observatørerne i kanten af boligområdet gav tilbagemeldingen, at de stort set ikke hørte folkeracernes kørsel.” Sådan ser skitsen f or Born hol ms Motor Sports f olkeraceban e u d. Udover opf ørelse af jordvol de sk al de omkran sen de skovarealer me dv irk e til at begræ n se støjen s påv irk ning a f n aboern e.

Sø

Klu

Skovareal

Bane-areal Grusgrav

MÅL

PIT

I Rønne og omegn bor omkring hver tredje af klippeøens 39.720 indbyggere. Derfor så klubben i 2013 en fordel i at placere det næste baneforslag inden for cykel-afstand af Bornholms hovedstad: ”Arealet blev fundet egnet til formålet og med gode adgangsforhold. Støjgenerne blev vurderet som få eller begrænsede for naboerne, og med fornuftige muligheder for yderligere støjdæmpning. Teknik- og Miljøudvalget besluttede derfor, at der blev indkaldt ideer og forslag omkring banen,” siger Torben Kofod Larsen. BMS’erne afprøvede samti-

Folkerace-bane ”Start”-bane

START

Jokerspor Støjvold

nr. 1 - autosport

Bornh ol ms M ot or Sport s f ormand T orb e n K of od L a rse n t og i 2010 i n it ia t iv t il , at de r f or f ørst e g a ng k u nne k øre s f ol k e ra c e på k l ippe øe n . Side n h ar h a n a rb e j de t f å a t sik re k l u b b e n e n pe rma ne nt b a ne .

sports-idrætsgrene. Skulderklappet forpligter os også til at holde gejsten oppe.” Ud fra de fire muligheder valgte BMS i august 2017 en placering af folkeracebanen på en brakmark i kanten af skovområdet Torpe Bakker: ”Noget af området er grusgrav, og som i 2016 blev screenet til råstof-udvinding. Det giver os kort transportafstand til etablering af støjvoldene, og samtidig er området allerede kontrolleret for sjældne dyre- og plantearter. Vi anlægger desuden rundbanen således, at den i princippet etableres oven på den eksisterende jord. I god dialog med Rønne Museum undgår vi derfor at ødelægge evt. forekomster fra stenalderbopladser.” Afsluttende konstaterer Torben Kofod Larsen: ”Regionskommunen har nikket ja til at fortsætte med projektet i Torpe Bakker. Der skal nu udarbejdes forslag til lokalplan,

som skal sendes til offentlig høring. Vi har lært meget af de forrige høringsfaser, og vi vil i meningsdannelsen arbejde målrettet på en pointering af, at motorbanen ikke vil skæmme Torpe Bakker, idet indsynet enten vil være dækket Sandvig af de træklædte støjvolde ellerALLINGE den nuværende træbevoksning nord og syd for banearealet. Vi Tejn søger desuden en dialog med vores naboer således, at vi vil være fleksible omkring tilpasning i tid til andre aktiviteter i området. Først og fremmest vilHaslevi fortælle, at man naturligvis kan høre, når vi kører på motorbanen. Men støjniveauet vil være noget mindre end fra en bil, som i samme afstand kører forbi ude på landevejen, fordi støjvoldene nedsætter støjen fornuftigt med nogle decibel.” 2018 bliver et skæbneår for folkerace-sporten på Bornholm… Hammer Odde

Hammeren

Våde Ovn Løvehovederne

Slotslyngen

158

SANDKÅS

159

Vang

Olsker

Rutskirke

Spydelund

Krummeled

Krashave

Risby

autosport - nr. 1

Klemensker

Tofte

Mæby

Asseregårds Huse

159

Med i budgetforhandlingerne For BMS’erne var kuldsejlingen af det tredje baneforslag nogle kolde og våde klude i ansigterne: ”I respekt for klubbens medlemmer valgte vi at se frem ad, idet kommunalbestyrelsen efterfølgende besluttede, at der skulle screenes for fire mulige lokaliteter. I 2016 blev Bornholms Motor Sport desuden tildelt et flot skulderklap fra Bornholms Regionskommune. Her fik Dansk Folkeparti gennemført et tilskud (500.000 kr.) til folkerace i budgetforhandlingerne. Motivationen herfor var, at motorsport fanger nogle af de unge, som ikke lige passer ind i de gængse hold-

Tejn Olsker

Gøngeherred

Blykobbe Plantage

Knudsker

Rutskirke

Teglkås

Vestermarie

Rabækkeværket

Blemmelyng

Grisby Rønne Plantage

! !

Arnager

Hasle

Helligdomsklipperne

Salene Bugt

Gudhjem

MELSTED

Himmerigsport

Splitsgård Huse

Tofte

Mæby

Østerlars Kirke Kelseby

Kongensmark

Østerlars

Asseregårds Huse

Gildesbo

Muleby

Tingsted

Knudsker

Rabækkeværket

Svaneke Stubmølle

Svaneke

Svanemøllen

Gadeby

Vestermarie

Grisby Rønne Plantage

Lobbæk

Pedersker

Slamrehuse

Langedeby

Balka

Stenseby

Kannikegærdet

Øle

Rispebjerg

Boderne

Dyndeby



Slusegårdens Mølle

Nexø

Bodilsker

Gadeby

Smålyngen

Malkværn

Klinteby Bodilskirke

Kællingeby

Strøby Hundshale

Grødby

BORNHOLM

158

Plantage

Bodilsker

Plantage

Myreagre Mølle

Nylars

Sose

Årsdale Årsdale Mølle

len

Aaker Plantage

Aakirkeby

Smørenge

Kalby

Ibskirke

Paradisbakkerne

Povlsker

Pedersker Plantage

Blemmelyng

Arnager

Elleby

Grisby

Åkirkeby Plantage

Myreby

Lyrsby

Dalslunde

Rytterknægten

Kærby

Østermarie

ALMINDINGEN

Bjergebakke

Ringeby

Rønne Øst

Listed

Staggehuse

Ådalen Møllevangen

Næbbe Bugt

Bølshavn

Glappe

Skrulle Åløse

Skarpeskade

Gøngeherred

Rønne Havn

Randkløve Ypnasted

Skarpeskade

Nyker

Blykobbe Plantage

Randkløve Skår Hvidhat

158

Risen

Studeby

Årsballe

Sorthat 159

Saltuna

Gamlevælde Krækket

Klemensker

Salthammer Odde Snogebæk

Povlskirke

Æggebjerg

Tjørneby

Broens Odde

Strandmarken Dueodde

Bornholms Motor Sports historik

2009: Folkerace-afdelingen i BMS etableres. 2010:

Træningsbane på Rønne Havn.

2011-2015: Folkeracebane i Ådalen. 2012-2013: Baneprojekt i Tyndekulle. 2013:

Str

Hund

Græsholm

Krashave

Kalby Sose

Tat

Ertholmene

Torpe Bjerge Rø Plantage

Spydelund Risby

Smørenge

Lobbæk

Nylars

Rø

Krummeled

Tyndekulle !

Myreby

Røbro

Vysteby

Kærby

Egeshøj

Rutsker

Helligpeder

Rytterknægten

Ek ko da len

Ringeby

Bådsted

Humledal

Jons Kapel

Tingsted

Bjergebakke

Møllevangen

Næbbe Bugt

Stammershalle

Kås

Olskirke

Årsballe

Skarpeskade

Nyker

SANDKÅS

159

Kongensmark

Muleby

Sorthat

ALLINGE

Vang

Krækk

herefter gik meningsdannelsen virkelig amok, og vi blev konfronteret med næsten hele paletten af grønne modargumenter. Dette strakte sig over bl.a. manglende mulighed for hussalg, manglende lyst til tilbageflytning til Bornholm, observationer af det stærkt truede markfirben, og at folkerace-kørerne tilhørte en social subkultur. Herudover blev det utallige gange pointeret, at fældning af fredskov ikke var ønskeligt for naturen,” siger klubformanden. Områdets udpegning som Natura 2000-lokalitet blev imidlertid det afgørende lod i nej-vægtskålen i april 2017: ”I denne kategori af sager har Danmarks Naturfredningsforening angiveligt vetoret, og de vendte tommelfingeren ned ad.”

Rø Plantage

Splitsgård Huse

Underskriftindsamling Sideløbende etablerede BMS en underskriftindsamling: ”Vi kom op på 1.312 underskrifter til støtte for banen, hvor der blev indsamlet 291 imod af modstanderne. I princippet skulle BMS derfor have firedobbelt bedre argumenter, men reelt afspejler antallet mere indsamlernes ihærdighed og goodwill til samme personer og/eller projektet. Samtidig gav det medieomtale ved overrækkelsen til borgmesteren.” Apropos medieomtale er Bornholms Motor Sport og folkerace blevet verdensberømt på øen. I det sidste halvandet år har der været omkring 90 artikler eller læserbreve i Bornholms Tidende. I høringsfasen omkring banen i Rønne Øst kom der et nyt løsningsforslag i spil: ”Teknik- og Miljøudvalget valgte at undersøge mulighederne for at samle motorsporten omkring den eksisterende motocrossbane i Åkirkeby Plantage. Dette krævede en ansøgning til Naturstyrelsen, idet projektet betød fældning af – i øvrigt hugstmodne – grantræer i en såkaldt fredskov. Naturstyrelsen gav grønt lys hertil og konstaterede samtidig, at området ikke omfattede specielle plantearter eller truede dyrearter.” Efter tre års sagsbehandling var folkerace-projektet klar med sit tredje løsningsforslag: ”Meget tydede på, at vi i efteråret 2016 var på rette vej, idet Teknik- og Miljøudvalget iværksatte planlægning af motorsportscenteret. Men

Røbro

Vysteby

Sandvig

158

S Rø

Rutsker

Helligpeder

Hammer Odde

Slotslyngen

Helligdomsklipperne

Egeshøj

Christiansø

Våde Ovn Løvehovederne

Bådsted

Humledal

Jons Kapel

Teglkås

Frederiksø

Hammeren

Stammershalle

Kås

Olskirke

Baneprojekt i Rønne Øst.

2013-2017: Baneprojekt i Åkirkeby Plantage. 2016- :

Midlertidig folkeracebane i Skarpeskade.

2017- :

Baneprojekt i Torpe Bjerge.

Boderne

Nick Martens Rugaard Lystrupvej 19 • 3550 Slangerup Døgn telefon: (+45) 20 23 31 77 www.nicksauto.dk

• Personbiler • Varevogne • Industrilakering • Skabslåger mv.

Tlf. 51 33 85 35 Bygaden 34 • 4370 Store Merløse www.mkautolakering.dk

Å g e K eseler K irk eterp.

Arkiv, Åge Keseler Kirketerp.

Sådan startede det hele

autosport - nr. 1

Hammer Odde Hammeren

Sandvig ALLINGE

Våde Ovn Løvehovederne Slotslyngen

158

SANDKÅS

Tejn

159

Vang

Olsker

Stammershalle

Kås

Olskirke

Bådsted Helligdomsklipperne

Humledal

Jons Kapel Rutskirke

Teglkås

Egeshøj

Rø

Rutsker

Helligpeder

Røbro

Vysteby Krummeled

Krashave

Risby

Klemensker

Tofte

Mæby

158

Nyker

159

Gøngeherred

Blykobbe Plantage

Tejn Olsker

Rutskirke

Helligpeder

Blemmelyng

Grisby Rønne Plantage

Frederiksø

Helligdomsklipperne

Hasle

Krashave

Salene Bugt

Rø Plantage

Splitsgård Huse

Gudhjem

MELSTED

Østerlars Kirke

Mæby

Kongensmark

Asseregårds Huse

Østerlars Gildesbo

Sorthat

Haslevej

Nyker

159

Blykobbe Plantage

Gadeby Tingsted

Rytterknægten

Ringeby

Rønne Stadion Knudsker

Rabækkeværket

Vestermarie

Grisby Rønne Plantage

Dalslunde

Robbedale

Lobbæk

Myreagre Mølle

Nylars

Kalby Sose

Grødby

Pedersker

BORNHOLM

Slamrehuse

Langedeby

Balka

Stenseby

Kannikegærdet

Øle

Rispebjerg

Boderne

Dyndeby



Slusegårdens Mølle

Nexø

Bodilsker

Gadeby

Smålyngen

Malkværn

Klinteby Bodilskirke

Kællingeby

Strøby Hundshale

Årsdale Årsdale Mølle

158

Plantage Bodilsker Plantage

Aakirkeby

Smørenge

Paradisbakkerne

Povlsker

Aaker Plantage Pedersker Plantage

Blemmelyng

Arnager

Svaneke Grisby

Ibskirke

Brændesgårdshaven

ALMINDINGEN

Myreby

Lyrsby

Elleby

Kærby

Svaneke Stubmølle

Svanemøllen

Åløse

Bjergebakke Møllevangen

Listed

Østermarie

Skarpeskade

Gøngeherred

Næbbe Bugt

Bølshavn

Staggehuse

Skrulle

Studeby

Årsballe

Randkløve Ypnasted

Risen Glappe

Hareløkkerne

Muleby

Randkløve Skår Hvidhat

158

Kelseby

Klemensker

Saltuna

Gamlevælde Krækket

Tofte

len

Hun

Græsholm

Himmerigsport Spydelund

Kalby Sose

Tat

Ertholmene

Røbro

Risby

Smørenge

Lobbæk

Nylars

Arnager

Rø

Krummeled !

Myreby

Vysteby

Vestermarie

Kærby

Egeshøj

Rutsker

Knudsker

Rabækkeværket

Bådsted

Humledal

Jons Kapel Teglkås

Rytterknægten Ek

Ringeby

Stammershalle

Kås

Olskirke

Årsballe

Tingsted

Bjergebakke

Møllevangen

Næbbe Bugt

SANDKÅS

159

Vang

Asseregårds Huse

Skarpeskade

ALLINGE

Slotslyngen

Kongensmark

Muleby

Sorthat

Sandvig

Våde Ovn Løvehovederne

Kræk

Hammer Odde Hammeren

Rø Plantage

Splitsgård Huse

Christiansø

Egen motorbane I 1950 fik BMS endelig etableret sin egen motorbane i Robbedale lidt uden for Rønne. 4000 tilskuere mødte frem til Åbningsløbet. Forlystelsesafgiften var i mellemtiden faldet til 20 procent, men nu meldte den internationale motorcykelsports-union (FIM) sig som penge-suger. Starttilladelse for svenske kørere kostede 400 kroner,

Spydelund

hånden meget Hasle udbredt, hvad angik topkørerne. En mere stram styring af finanserne havde nok forlænget Robbedale-banens levetid. Nu tog den firehjulede motorsport over med bilorientering, som tiltrak mange mandskaber i tresserne og halvfjerdserne. I 1990 blev BMS optaget i DASU – bl.a. fordi rallysporten fandt grobund på klippeøen.

hvilket svarede til nettoindtægten fra 200 tilskuere. Bornholms Motor Sport fik seks gode banesports-år i Robbedale, hvor det sidste motorløb blev kørt i maj 1955. BMS havde nogle ekstra økonomiske udfordringer med at tiltrække kørere fra Sjælland og Sverige, idet de naturligt blev spurgt om betaling af færgebilletter – både frem og tilbage til klippeøen. Herudover var startpenge efter-

da len

trediverne. Til forpremieren på Rønne Stadion kom der således ca. 3.500 tilskuere til et kombineret atletikstævne og motorløb. Til selve Åbningsløbet – ugen efter – fandt 2.500 publikummere vej til motorløb. BMS fortsatte kampgejsten og afviklede samme efterår to publikumsløb samt et velgørenheds-arrangement for Sydslesvig Hjælpen. Premiere-året på stadionet tappede BMS angiveligt lidt for initiativ. Dette fik gang i tankerne omkring en konkurrerende motorklub på Bornholm, men udbrydningen blev bremset. Der var i realiteten fri udstødning på motorcyklerne ved løbene, og støjproblemet bevirkede formentlig også, at byrådet vendte tommelfingeren nedad for at leje banen i 1948. En anden udfordring bestod i, at Handelsministeriet i juni 1948 forbød afholdelse af motorløb – grundet brændstofrationering. Bornholmerne nåede dog i huj og hast at få lavet et motorløb i Hareløkkerne/Almindingen.

Race på Rønnes stadion På Bornholm varede anden verdenskrig frem til 5. april 1946, men hurtigt herefter fik BMS’erne hevet motorcyklerne ud af gemmerne, og klubbens bestyrelse gik igen i motorbane-tanker. Her gjorde man et lille scoop ved at få lov til at køre motorløb på det nybyggede Rønne Stadion i 1947, hvor de 400 meter rundt på cindersbanen blev påtænkt anvendelse til speedway. Atletik-udøverne var naturligt lidt betænkelige ved, om de skulle zig-zagge mellem kratere og store huller. Asfalt-smulderet holdt dog heldigvis til mosten. Mobiliteten og økonomien på Bornholm var nu tredoblet siden

P å k l u b b e ns e g e n b a ne i Rob b e da l b l e v de r u df ol d e t m a n g e f orsk e l l ige mot orc yk e l - ak t iv it e t e r.

ornholms Motor Sport blev stiftet i 1930, og i de første 25 år fokuserede bornholmerne primært på motorløb med motorcykler. Hjemmeøs blev der tilrettelagt orienteringsløb på lande- og biveje, men først i trediverne blev flere BMS-kørere lokket til græsbaneløb i nordtyske Kolberg. Ideen skulle nu afprøves på klippeøen, hvor det første græsbaneløb blev kørt lidt nord for Rønne i 1933, hvilket tiltrak omkring 900 tilskuere. Baneprojektet blev lukket ned allerede året efter med underskud på bundlinjen. Medvirkende hertil var, at Staten snuppede 40 procent (!) af entreindtægten i forlystelsesskat (misundelsesafgift). Forlystelsesafgiften startede på 40 procent i 1929, og i midten af 1946 steg den til 60! Først i 1950 faldt den til 20 procent og blev først sløjfet fra skattekataloget pr. 1. januar 1965. Med til historien hører, at Staten opfattede motorsporten som væddeløb, selv om der ikke var totalisatorspil ved arrangementerne! Først da forlystelsesafgiften faldt til 20 procent i 1950 fik motorsporten sin egen pind på Finansloven: Motorvæddeløb uden totalisator. Dette år blev der afviklet 80 løb, som skrabede 165.600 surt tjente billetkroner hjem til Kommunen (1/3) og Statskassen (2/3). I – bogstaveligt talt – allersidste øjeblik inden anden verdenskrig fik BMS’erne gennemført græsbaneløb med ca. 1.000 tilskuere på en rundbane lige ved siden af Bornholms berømte forlystelsespark, Brændesgårdshaven. Dagen efter – 4. september 1939 – var der indført brændstofrationering og forbud mod afholdelse af motorløb…

Salthammer Odde Snogebæk

Povlskirke

Æggebjerg

Tjørneby

Strandmarken Dueodde

H e r h ar Bornh ol ms M ot or Sport i f orrige å rh u ndre de v ære t a k t iv m e d b a ne proj e k t e r. K l u b b e ns oprinde l ige l og o pryde r øv e rst e h øj re h j ør n e a f ov e rsig t sk ort e t .

Broens Odde

Boderne

Å g e K eseler K irk eterp.

Åge Keseler Kirketerp.

Italofil ved allerførste racer-tuning

“

Topstykke blev til fælge ”Fælge til rally-strabadserne var ikke lige så billige at få fat i. Jeg var dog voksenlærling på verdens bedste læreplads, Åstedbro Maskinforretning, hvor jeg lærte både smedeog mekaniker-faget. Jeg gik derfor i gang med at smede fælgene op af metallet fra et VW-topstykke!” På lærepladsen lærte Johannes Graversen hurtigt arbejdsrytmen i et landbrugsfirma: ”Der er altså først fyraften, når arbejdet er gjort færdigt! Til gengæld havde vi lov til at låne værkstedets faciliteter kvit

Det endte med, at jeg anskaffede udstyr til selv at dreje, fræse og smede motorkomponenterne.

“

rfaren mand er altid god at gæste. Et besøg hos bildoktoren Johannes Graversen er historien omkring utallige forbrugte timer til ombygning af en Fiat X1/9 til turbo-racer i gruppe 5-trim. Med en Fiat Nuova 500 Sport i 1968 blev østjyden indfanget af det norditalienske bilmærke. En halv liters – og to-cylindret – motor under bagsmækken med 21 hk samt vægt på 500 kilo bibragte tosæderen en topfart på over 100 km/t. ”Den var jo ingen fartraket, men jeg blev egentlig smaskforelsket i den møgbil og kørte en del manøvreprøver i den,” fortæller han. ”Allerede året efter købte jeg en tidligere baneracer (Fiat 850 Sedan) af fynboen John Nielsen. Samtidig fandt jeg ud af udfordringerne både logistisk – og specielt økonomisk – hvad angik racing-reservedele til Fiaten. Jeg var lidt misundelig på mine Austin/Morris-konkurrenter, som havde billige stumper til rådighed i et dansk reservedelskatalog.” Baneraceren blev bygget om til rallybrug, og nu gik Johannes Graversen rigtig i krig med udfordringerne omkring manøvreprøver og minirally.

Ban espeakern e på FDM J yl l a ndsring e n spøg e r of t e me d at sige , at de t en este origin ale ved Joha nne s G ra v e rse ns røde F ia t X 1/9 T u rb o e r k øre re n selv. Og der er n oget om sna k k e n. G e nne m 40 å r h a r h a n se l v st å e t f or at udvikle og f remstille m ang e af de t ing , de r e r b ru gt t il rac e re n og de ns drivlin je. Gen n em samme å rræk k e h ar sk rib e nt e n sk re v e t art ik l e r t il A u t osport og dets f orgæ n gere , h e rib l a ndt om e n nost al g isk j u b il æu msresearch - tur til væ rkstede t i H inne ru p.

og frit døgnet rundt.” Næste racer var en Fiat 850 Coupé (overtaget fra Vagn Holbæk Pedersen, far til den senere professionelle bokser Dennis), som både blev brugt til rally og baneløb: ”Den gang kørte vi nogle gange rallyprøver på motorbaner, hvor jeg havde flair for at finde de hurtige ideallinjer. Samtidig blev rallyprøverne mere barske og derfor hårdere ved undervognen. Det var derfor ingen svær beslutning at skifte til baneløb,” forklarer

Johannes Graversen. I 1975 skiftede østjyden til Fiat 124 Coupé, som blev brugt flittigt både i Danmark og udlandet, men året efter traf Johannes Graversen en afgørende beslutning: ”I 1972 havde Fiat lanceret den ikoniske X1/9-model – med 1,3 liters centermotor på 75 hk og baghjulstræk. Jeg besluttede mig for, at den skulle udbygges med en 1.425 cm3-benzin-turbomotor. I mellemtiden var jeg blevet værkfører hos Fiat i Hadsten, men selv med

mine insider-muligheder forblev leveringstiden på ni måneder! Min manglende tålmodighed – og verdens bedste idé – bevirkede, at jeg sammensmeltede et karosseri af to urustne trafikskadede X1/9’ere fra Tyskland.” Test i stedet for race Motorblokken levnede ikke plads til opboring af cylindrene: ”De ekstra kubik skulle derfor findes med ændring af krumtap, plejlstænger, stempler og knastaksel. Jeg søgte efter løsningsmuligheder over hele jordkloden, hvilket var langt før internettets tid. Det endte dog med, at jeg anskaffede udstyr til selv at dreje, fræse og smede motorkomponenterne. Et særligt kapitel var benzin-turboladeren, hvor de højere arbejdstemperaturer i forhold til diesel gjorde, at der skulle udvikles helt ny afkølingsteknik.” Efter godt fire års opbygning fik Johannes Graversen premiere med Fiat X 1/9’eren ved Grand Prix Danmark 1980 på FDM Jyllandsringen: ”Racing-projektet var i realiteten kun halvfærdigt. Der manglede utallige forbedringer af drivlinjen, gearkasse, differentiale og trækaksler. Således byggede jeg selv en sekventiel sekstrins-gearkasse, som i al beskedenhed lykkedes i første forsøg! I de første 4-5 racing-år efter premieren kørte jeg samtidig mere test end race, men efterhånden kom X1/9’eren op på fuld power med 375 hk i motorrummet” Fiat X1/9’eren var også baggrund for etableringen af Graversen Autoteknik i 1984: ”Jeg har aldrig haft behov for annoncering. Mange gange har min trofaste kone, Anne Lise, båret over med, at jeg først kom hjem fra arbejde efter midnat. Min søn, Steen, arbejder også i firmaet, men ønsker ikke at føre det videre, når jeg slipper tøjlerne. Forhåbentlig går der nogle år endnu, og jeg skal jo også ud at køre mere motorløb i den røde raket.” nr. 1 - autosport

V il l y J ørge nse n me d sine l ast b il e r. D e m b e h a ndl e r h an noge t pæne re e nd sin L e g e nd- ra c e r…

Ib Trebbien.

Er der et problem, jeg ikke har, er det at nå minimumsvægten for bil og kører. Når de tager mig ud til kontrolvejning, tager jeg det som en kompliment.

“

S å da n k end er m ange t ils kuer e på Padborg Park Villy Jørgen sen . Helt ude på s k r i dg r æns en i s in ly s er øde og blå racer med startn ummer 88.

autosport - nr. 1

“

Ib T rebbien.

D I VL E VIL LY

Villy Jørgensen ville være hammerstolt over en tredjeplads i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, men INDERST INDE drømmer han om at lave en brænder på Le Mans.

vis du har fulgt med i OK Mobil 1 Legend Car Cuppen, har du sikkert bemærket en bil med lyserødt tag. Den kører som regel i feltets tunge ende. Kørestilen er bred – til tider endda særdeles bred – og og ender ofte i en doughnut eller to til publikums store begejstring. Det er ikke uden grund, at køreren, Villy Jørgensen, har fået tilnavnet Vilde Villy. ”Jeg kører ikke for at vinde. Jeg kører først og fremmest for at have det sjovt og for det sociale omkring det. Det er min måde at stresse af på,” siger Vilde Villy, der i det civile er vognmand i Padborg. ”At folk så kommer bagefter og siger, at det jeg lige fik lavet, var sjovt, er bare et ekstra plus. Men skulle jeg en dag være heldig at køre en tredjeplads hjem, vil jeg da også være hammerstolt af den.” Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for Vilde Villys kørestil. ”Der er nogle DASU-dommere, der synes, at det engang imellem måske bliver lige sjovt nok, men den diskussion må vi så tage bag lukkede døre bagefter. Jeg får ind imellem en henstilling om at holde

lidt igen.” Men Villy Jørgensen har faktisk en glorværdig fortid i en helt anden gren af sporten. ”Jeg startede med bilorientering i ’83 sammen med en kammerat. Det gik faktisk rigtig godt. Vi rykkede hurtigt op i klasserne og blev Danmarksmestre i ’91 og ’93. Derefter kørte jeg 3-4 år med min daværende kæreste, hvor hun kørte, og jeg fandt vej.” ”Samtidig – i ’83-’84 – forsøgte jeg mig også lidt med manøvreprøver, men min kørestil kostede lidt for mange penge – også dengang. Jeg indså hurtigt, at en lærlingeløn på 17-18 kroner i timen ikke slog til, så jeg koncentrerede mig om orienteringsløbene i stedet for. Her havde jeg fornøjelsen at være med i både Norge, Sverige og Finland på Juniorlandsholdet, tror jeg de kaldte det. Her blev vi nordiske mestre i ’91 eller ’92. Derefter kom jeg til at køre historisk rally sammen med Erik Vulk, dækmanden fra Kjellerup. Vi kørte i en Volvo Amazon GT frem til 2005…” På det tidspunkt regnede Villy Jørgensen med, at han havde kørt

de motorløb, han skulle. ”Men en dag blev jeg inviteret til Padborg Park af Thorkild Stamp, der havde lejet banen. Jeg kørte nogle omgange i min Tuareg, og opdagede, at det var skidesjovt. Så i 2009 valgte jeg at få licens. Det var samtidig med, at Tom Pedersen introducerede Legend Car-racerne,” husker han. ”Jeg havde fornøjelsen at køre et enkelt langdistanceløb i en Radical-racer på Padborg Park sammen med Jan O. Pedersen (tidligere speedway-verdensmester, red.), men den var godt nok voldsom. Så jeg købte i stedet min første Legend-racer og kørte mere eller mindre alle løb i klassen de følgende fire sæsoner. Derefter tog jeg en slapper i 2014 og kørte lidt on and off i de efterfølgende tre år.” Nu har han så investeret i en ny Legend-racer. ”Den gamle tog vist lidt skade, da jeg kom ind på Motard-banen på Padborg. Forhjulene har ikke rigtig været til at indstille korrekt siden,” fortæller Villy Jørgensen om en af sine efterhånden mange legendariske afkørsler. ”Jeg havde faktisk købt en ny

ramme allerede sidste år, men den kom for sent hjem til sæsonstarten, og så kom det frem, at de nye korte Coupé-modeller vejer 20-25 kg mindre end den bil, jeg har. Og hvis der er et problem, jeg ikke har, så er det at nå den samlede minimumsvægt på 620 kg for bil og kører. Når de tager mig ud til kontrolvejning, så tager jeg det som en kompliment… Så jeg tænkte, at hvis bilen kan tabe 25 kg og jeg selv 10 kg, så er vi ved at være dernede. 50 kg i sådan en lille bil betyder faktisk meget. Selv om man kommer lige så hurtigt ud på langsiden, som de andre, kører de fra én på de første 30-40 meter.” Den gamle racer beholder Villy Jørgensen. Han har planer om at skære den igennem på langs og gøre den så bred, at der bliver plads til et ekstra sæde, så den kan bruges til demokørsel med passagerer. Og så har han en drøm om at få plader på monsteret, så han kan lave en brænder på Mulsanne. Her er han en hyppig gæst, når han står for at transportere en kølevogn fra Danmark til Frankrig med friske varer til K-Rejsers lejr hvert år i juni… nr. 1 - autosport

O l e H a u går d m ed én af One En gin es tun ede Vortexm o t o r e r . S am m en m ed god t 60 an dre bliver den skilt a d o g s a m let igen fler e gange i løbet af sæ son en .

autosport - nr. 1

EN MAND EN MOTOR OG 73 ANDRE Han har selv været aktiv kartkører, men kom hurtigt til den erkendelse, at det var langt sjovere at skille og samle de små motorer ad. Nu er Ole Haugård en af verdens mest eftertragtede motortunere indenfor international karting.

de på alverdens kartingbaner er Ole Haugård og virksomheden One Engines velkendte navne. Den danske motortuner og hans virksomhed har nemlig leveret utallige af de motorer, som i de seneste mange år har vundet løb og mesterskaber på verdensplan. Som så mange andre i sporten er Ole Haugård arveligt belastet. Faderen kørte kart, broderen kørte kart, og det gjorde han naturligvis også selv. ”Jeg kørte ICA Junior og ICA i både udlandet og herhjemme, og herhjemme blev jeg altid toer bag Ronnie Bremer,” fortæller Ole Haugård. ”Det var mere teknikken, som interesserede mig, selv om det også var sjovt at køre. Jeg gik op i, at tingene var pæne og mekanisk i orden.” ”Jeg var 12½ år, da jeg renoverede min egen karburator. Jeg startede med at skille den ad og lagde de enkelte dele ud på et bord, så jeg kunne se, hvad der var hvad, inden jeg skulle samle det igen. På den måde blev jeg god til at stille karburatoren.” I dag er Ole Haugård 34 år og sammen med et par medarbejdere arbejder han med at tune de italien-

@on eengine s

ske Vortex-motorer. ”Vi har aldrig taget en motor ud af papkassen fra Vortex og så bare kørt med den. Vi har altid skilt den ad først,” siger han. Og der er blevet skilt og samlet mange motorer gennem tidens løb. ”One Engines ejer motorerne og lejer dem ud til teams og kørere.

“

Morten Alstrup.

Få nye kørere frem Den første kunde var hans lillebror Rasmus. ”Han kørte Formula A i 2004. Vi brugte TM-motorer, men vi stod rimelig sidst i køen hos TM, og jeg mente, at vi kunne gøre det bedre selv. Men det, jeg fik lavet, var noget hø til at starte med,” indrømmer han. ”Men den sidste.

”Vi har aldrig taget en motor ud af papkassen og så bare kørt med den. Vi har altid skilt den ad først.”

For tiden har vi godt 50-60 motorer, som vi holder i gang, udelukkende til OK Senior og Junior, men ikke alle er i brug hele tiden. Til VM i 2015 havde vi 74 motorer i gang. Hver deltager må kun have to motorer til sådan et løb, så det var 37 kørere, vi servicerede til det VM, og der var lidt at holde øje med. Vi vandt løbet og havde seks mand i top 11 det år.”

“

M orten A lstrup.

Den virkede.” Så småt begyndte han på freelancebasis at bygge motorer for CRG i Holland, men i den internationale kartsport blev han gentagne gange opfordret af Joakim Ward til at arbejde for sig. ”Jeg endte med at sætte min lejlighed til salg og så rejste jeg til Sverige. Der var jeg i to år i 2006 og 2007, hvor jeg arbejdede sammen med Kevin Magnussen,

Johan Jokinen, Nicolaj Møller Madsen og Marcus Ericsson. Jeg var nok anderledes end de fleste, som arbejdede med kartingsporten. Mange havde været med i mange år og arbejdede på samme måde som altid, og jeg havde nok mine egne ideer.” Senere fulgte et samarbejde med de britiske teams Tonykart Junior Team og Ricky Flynn Motorsport, som One Engines i dag stadig leverer motorer til. ”Jeg husker, at jeg som ung lånte et pakningssæt ved EM i Braga hos Ricky Flynn, og 12-14 år senere vandt jeg et VM som motorleverandør sammen med hans team. Det er lidt sjovt at tænke på.” ”Mit første EM kom i hus, da George Russell (Mercedes GP3kører, red.) vandt EM for Forza Racing, og siden da har vores motorer vundet tre VM- og fem EM-titler,” siger Ole Haugård. Et resultat er han specielt stolt over. ”Som den eneste motortrimmer har jeg leveret motorer, som har vundet VM for junior og senior samme dag. Den 21. september 2014 vandt Lando Norris i senior og Enaam Ahmed i junior.” ”Jeg vil gerne vinde, men ikke kun det. Jeg vil gerne hjælpe nye nr. 1 - autosport

P å s i t k o nt or har Ole Haugår d den kart ståen de, som Lan do N orris vandt V M me d i 2014. ”J e g g iv e r e n f l ask e rødv in, h vi s i k k e Land o Nor r is b liv er verden smester i Formel 1” (Autosports r e dak t ør not e re de sig de t t e u dsa g n, me n g l e mt e at f o r t æl l e , at hans fav or it er en Sain t- Emilion Gran d Cru Classé).

kørere frem. F.eks. få en kører, som aldrig før har kørt sig til en finale, til at komme med og slutte i top 10. Det er næsten sjovere end at vinde med en, som man på forhånd forventer vinder.” Metodisk arbejde Når man siger ordet motortuner, giver det associationer til Ole Opfinder-typer, der flyver og farer fra det ene til det andet projekt og lever i et syndigt rod. Sådan er det ikke hos One Engines i Stenløse. Her er der indrettet en række separate rum alt efter, om der skal arbejdes med drejebænk, samles motorer eller udføres testarbejde. Og de færdige motorer står linet op på en snorlige række, som var der tale om fotomodeller på en catwalk. Det hele gribes meget metodisk an. ”Vi køber en original motor, og så gælder det om at teste de enkelte dele,” fortæller Ole Haugård. ”Vi fremstiller derefter en prototype af den del, vi arbejder med. Da det var KF-motorer, lavede vi også ting som plejlstænger, stempler og

autosport - nr. 6

foringer, men det må vi ikke med OK-motorer. Det kan være indsugningen eller en anden komponent. Så tester vi det i et par måneder i forskellige indstillinger, og når vi er tilfredse med det, får vi lavet en 3D-scanning af prototypen, og så bliver den ellers fremstillet i et fem-akslet bearbejdningscenter.” ”Prototypen fremstilles som et stykke godt gedigent dansk håndværk, og det er kun den, som fremstilles manuelt. Resten produceres hos eksterne leverandører i ind- og udland, som også leverer til andre firmaer indenfor motorsporten. Vi har f.eks. oplevet at få en kasse med stumper ind ad døren, som Red Bulls Formel 1-team skulle have haft…” ”Der er ikke nogen kogebog med en klar opskrift for, hvordan man bygger en kartingmotor. Det handler om hårdt arbejde,” fortsætter den succesrige motortuner. ”Alt indvendigt på en motor piller vi ved.” ”Man skal have forskellige typer motorer afhængig af, hvordan de skal bruges. Der kan dels være

forskel på banerne, dels forskelle på, om det er bløde eller hårde dæk, der skal anvendes i det pågældende mesterskab. Man kan flytte måden, motoren trækker på. Skal den være god til acceleration eller til topfart? Udviklingsarbejdet stopper aldrig.” Kunne bo på Samsø One Engines har gennem tiden haft forskellige adresser. På et tidspunkt var det i Søndersø. ”Her havde jeg 90 kvadratmeter værksted. Hvis en italiensk kunde slog adressen op på Google Street View og kikkede på stedet, ville han nok have troet, at han havde tastet forkert, ej heller troet der kunne laves noget derinde som kunne vinde VM,” siger Ole Haugård. ”Mit motorværksted kunne for den sags skyld ligge på Samsø – bortset fra, at det ikke er så praktisk, når jeg så tit skal til Italien med motorer.” For to-og-et-halvt år siden kom han i kontakt med den danske Ferrari-importør Johnny Laursen, som endte med at gå ind som medejer for virksomheden, som efter halvandet år i Allerød sammen med

Formula Automobile nu er placeret i to-etagers bygning i Stenløse, hvor den ene etage er helliget motorværkstedet, mens den anden etage bruges som lager. ”Vi har med tiden fået udvidet med OTK, som bl.a. har forhandlingen af Bridgestone-dæk og karts fra Tony, Kosmic, Alonso og Exprit. Det er lidt sjovt, at jeg nu er Kosmic-importør, for da jeg var lille, var jeg den første, som kørte med Kosmic-kart i Danmark…” siger Ole Haugård. ”Mens OTK har 90 % af sin omsætning herhjemme, er det lige omvendt med One Engines. Her går det meste til eksport.” Det er foreløbig blevet til mere end ti år som professionel indenfor motorsporten, hvor Ole Haugård gennem tiden har tunet motorer for Marcus Ericsson, Nico Hülkenberg, Kevin Magnussen, Carlos Sainz og Lance Stroll. ”Det er en fjerdedel af årets Formel 1-felt. Det er lidt sjovt at tænke på.” Og hvorfor så lige navnet One Engines? ”Da min bror kørte, havde vi bare en motor, der gik godt…”

ACTION! ACTION! ACTION! ACTION! ACTION! KOM TIL :

JYDECUP 2018

AGK 5-6 MAJ

SKK 25-26 AUG.

GGK 22-23 SEP.

JYDECUP KØRES SOM ET ÅBENT LØB OVER 3 AFDELINGER PÅ FØLGENDE BANER: ALS — SØNDERSØ — GRINDSTED DER VIL SNAREST UDKOMME REGLEMENT FOR AFVIKLING

KOM OG VÆR EN DEL AF JYDECUP VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!!

Ernæring er vigtig i Formel 1

P e t e r Ny gaard.

Sådan spiser

K-Mag D

a Formel 1-VM startede i 1950´erne, spiste kørerne store bøffer og små piller. En kæmpe steak – gerne rød i midten – blev anset for en god kilde til de kræfter, der skulle til for at tøjle de store frontmotor-biler. Og opkvikkende piller med diverse eksotiske medikamenter blev ikke opfattet som suspekte. Det var en anden tid: Formel 1-løbene var ofte dobbelt så lange som i dag, og muskler – både mekaniske og fysiske – var vigtigere end bilens vægt. De fleste kørere var det, der med en pæn beskrivelse kan kaldes robust bygget. Ferraris første Grand Prix-vinder, argentineren Froilan Gonzalez, havde af letforståelige grunde kælenavnet Pampas-tyren… Først midt i 1970´erne kom der fokus på kørernes ernæring. Niki Lauda var via sit samarbejde med den østrigske læge Willy Dungl en af de første, der fik øjnene op for, hvordan man kunne tune kroppen. Pludselig blev mysli moderne i Formel 1! I dag har alle F1-kørere en personlig træner, der også tager sig af deres kost. ”Det vigtigste er at spise ofte og varieret. Og masser af frugt, bær og grøntsager,” siger Sebastian Vettel. Varieret er nøgleordet.

Dri k k e du nken er et v igt igt a rbe j ds vær kt øj for K ev in M a g n u s s en.

autosport - nr. 1

For menuen for en Formel 1-kører afhænger af, hvad han skal lave: Den hårde fysiske træning op til sæsonstarten kræver én slags kost – en Grand Prix-weekend noget andet. Og så er der de få dage udenfor sæsonen, hvor en moderne Formel 1-kører kan slå sig løs med store bøffer (men ingen små piller!).

Væk med toastbrød og røræg Thomas Jørgensen fra ProTreatment har været Kevin Magnussens træner og vejleder i fem år. Han fulgte ham til alle løbene hos Renault i 2016 og Haas i 2017, men i år drosler han ned for rejsedagene. ”Jeg er flyttet til Dubai, og derfor står han ikke længere for den

Grand P rix P h oto.

daglige træning,” siger Kevin Magnussen. ”Men Thomas er stadig tovholder for mit program.” Thomas Jørgensen, der grundlagde ProTreatment i 2006, har arbejdet med mange af de største danske sportsnavne. Kevin Magnussen var ikke nogen nem opgave, da samarbejdet startede, mens danskeren kørte Formel Renault World Series. ”Hans morgenmad var ofte det hvide toastbrød – måske med en masse røræg ovenpå. Og han hadede grøntsager. Jeg kan huske, at jeg sagde til ham Det der toastbrød - det bliver en svamp nede i din mave – det suger al den væske, du skal bruge i din krop under løbet”, fortæller Thomas. ”Alt det kom vi stille og roligt væk fra. Nu ved han, hvor vigtigt det er at spise og drikke rigtigt. Jeg tror ikke, han nyder ret meget af det, jeg siger, han skal spise. Det kan jo godt være kedeligt med det samme hele tiden – broccoli, quinoa, kylling. Men det er de ting, vi skal bruge, og som vi ved er gode til at lægge en bund. Måske kedeligt – men vi undgår, at det han indtager, bliver en stressfaktor for kroppen.”

Nik i L au da v ar b l a ndt d e fø r s t e F orme l 1- k øre re , som s a t t e fo k us på k ost e ns b e t ydning.

Specialtilberedt mad I løbsweekenderne er det vigtigt, at Kevin udelukkende spiser ting, han kender, og ved hvordan kroppen reagerer på. Eksperimenter med det lokale køkken skal undgås, for en madforgiftning vil i bedste fald reducere hans præstation – og i værste fald holde ham helt ude af bilen resten af weekenden. ”Men heldigvis er Kevin så ambitiøs, at han vil gøre alt for at komme til at køre endnu hurtigere. Han elsker stadig pizza og slik, og jeg har sagt til ham, at han ikke skal gå i panik: Hvis det gør ham glad, kan han spise det en gang i mellem – der er jo ingen, der bliver hurtigere af at være i dårligt humør,” siger Thomas Jørgensen. Den mad, Kevin Magnussen indtager i løbet af en Grand Prix-weekend, tilberedes af Haas-teamets hospitality-afdeling, men det sker efter Thomas Jørgensens op- og forskrifter. Mellem løbene kan Haas-køreren eksperimentere en smule mere med sin kost. ”Men han ved jo, hvad der er godt for ham, så det giver næsten sig selv. Og som sagt: Vi er ikke hysteriske. Hvis det er et stykke pizza, der får ham til at føle sig godt tilpas, må vi bare træne lidt ekstra dagen efter,” siger Thomas Jørgensen. Vægten vigtig I modsætning til 1950´erne er vægten uhyre vigtig i moderne Formel 1. Selvom 2018-bilerne med en minimumsvægt på 734 kilo (inklusiv kører) er de tungeste i historien, er kørerens vægt blevet en afgørende faktor. Fordi bilerne nu skal være udstyret med den såkaldte halo-sikkerhedsbøjle (se Autosport #5 / 2017), er minimumsvægten øget med seks kilo til denne sæson. Men da haloen reelt øger bilens vægt med helt op til 14 kilo, er der kommet øget fokus på kørerens vægt. Og det handler ikke kun om at ramme de 734 kilo: Jo lettere bil og kører er, jo mere ballast kan man placere i bilen. Og ballasten

“

kan placeres optimalt i forhold til den enkelte bane og dermed skære afgørende hundrede- og måske tiendedele af sekunder af omgangstiden. Væskeindtag er også vigtig. I løbet af et Grand Prix kan kørerne miste tre-fire kilo, og derfor ser man sjældent en F1-kører uden sin drikkeflaske på løbsdagen. Han drikker hele tiden små slurke for at fylde depoterne op, så han kan kompensere for det voldsomme væsketab under løbet. Defekt drikkeflaske For at modvirke dehydrering, der kan medføre både udmattelse og kramper (og i gamle dage kørere, der besvimede på sejrsskamlen!), har de fleste kørere altid en drikkeflaske med i bilen. Men af hensyn til vægten er den så lille som mulig, og Lewis Hamilton droppede den helt i 2017 – igen for at spare få

“

Singapores Grand Prix 2016 var et sindssygt hårdt løb, fordi min drikkeflaske ikke virkede

hundrede gram. ”Singapores Grand Prix 2016 var et sindssygt hårdt løb, fordi min drikkeflaske ikke virkede,” fortæller Kevin Magnussen. ”Første gang jeg ville tage en tår, kom der kun luft gemmen slangen, og det kom aldrig til at fungere. Vi jokede over radioen med, at Thomas skulle smide vand i hovedet på mig under vores pitstop, men det kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre. Så jeg måtte gennemføre alle to timer uden væske – og man sveder altså meget i den hede!” Indholdet i drikkeflaskerne varierer fra kører til kører, men består som regel af en isotonisk drik med elektrolytter og mineraler. Og de små piller fra 1950´erne? De er for længst historie. Formel 1-kørere udtages som alle andre topidrætsfolk jævnligt til dopingkontrol.

T h omas J ørg e nse n ( t . h . ) h ar l ag t e t prog ram f or så v e l k ost som t ræ n i n g f or K e v in M ag nu sse n.

McLaren-kørernes kost McLaren løftede for nylig sløret for, hvad deres kørere Fernando Alonso og Stoffel Vandoorne spiser i løbet af en typisk træningsdag i vintersæsonen (inden testkørslerne starter). Morgenmad (550 kalorier) 4 dl vand med en smule citronsaft. Havregrød med blåbær, honning og solsikkefrø. En skive grovtoast med mandelsmør. Efter morgentræning (285 kalorier) Peanut-proteinbar. Citrusfrugt. Kokosvand.

R ø de b øffer og s m å p ille r hørte til dagen s orden , da Froilan Gon z al e z va n d t Fer r ar is før s t e s ej r i et VM- løb i 1951.

Frokost (775 kalorier) Tofu med hvidløg, blandede grøntsager og fuldkornsrisnudler. To-tre stykker mørk chokolade. Kaffe med soyamælk.

Inden eftermiddagstræning (110 kalorier) Banan. Æblejuice. Aftensmad (750 kalorier) Grillet makrel. Lille bagt, sød kartoffel. Salat med spinat, rucola, rødløg, avocado, agurk. Yoghurt med friske bær. Natmad (150 kalorier) Tre-fire fuldkorns crackers med marmite og parmesan. Lille portion frugt. Koffeinfri urtete.

nr. 1 - autosport

@ askenyg aardbramming

@teamdanmark

@ask e n y gaardbrammin go ffi c ial

@t e amdanmark

Energi til din egen motor Det er ikke ligegyldigt, om det er en HOTDOG OG COLA ELLER FISK OG GROVBRØD,, du stopper i munden op til det kommende løb. For ligesom en racermotor skal din krop også have det rigtige brændstof, når du skal præstere. Sammen med en ernæringskonsulent fra Team Danmark dykker Autoport ned i madpakken og giver dig en række gode råd til dit kostvalg, inden du skal køre.

M O R T EN A LS T RUP .

autosport - nr. 1

JOKUM TORD LARSEN .

“

u bliver, hvad du spiser, lyder et velkendt udsagn. Og hvis du skal præstere indenfor bilsporten, er det ikke kun vigtigt, at dit udstyr er i orden, men også, at du spiser rigtigt op til og under et løbsarrangement. Det kender Aske Nygaard Bramming alt til. ”Jeg begyndte tidligt i min sport at tænke over, hvad jeg skulle spise for at kunne være med fremme,” siger det snart 16-årige medlem af Børnenes Gokart Klub. ”Jeg går meget op i min ernæring og ved, hvad

det betyder for min koncentration.” Sodavand og slik har aldrig fyldt ret meget i hans liv. ”Når mine kammerater drikker sodavand, drikker jeg enten vand eller danskvand, og når de tager en pose chips, tager jeg en håndfuld mandler.” Men hvad skal man egentlig spise, når man som Aske Nygaard Bramming kører race på bane? Enten i karting, hvor han blev NEZmester i KF Junior, eller på asfaltbanerne, hvor han sidste år vandt Formel 5-mesterskabet. Autosport har stillet spørgsmålet til Jannie Haugaard Johansen. Hun har selv mere end ti års erfaring som aktiv i karting og arbejder som ernæringsfysiolog i Team Danmark. ”Noget af det vigtigste er unægteligt de madvalg, man foretager fra morgenstunden. Her skal der lægges en god solid bund, som skal levere energi til krop og hjerne resten af dagen,” siger hun om madvalget for en dag på racerbanen, hvor man dagen igennem veksler mellem 15-20 minutters aktivitet på banen og skruepauser i ryttergården. ”I løbet af dagen kan man supplere hovedmåltiderne med hurtig energi i form af lysere brødtyper, frugt, tørret frugt, mysli- og energibarer, yoghurt, frugtkiks og sukkerhol-

“

Det er ikke et stykke rugbrød, der skal spises 5-10 minutter før tidtagningen, hvis der er brug for hurtig energi.”

dige drikke som drikkeyoghurt, kakaomælk, saftevand og sportsdrik. Hvis batteriet ikke lades ordentligt op fra start, bliver det svært at undgå udsving på energikurven i løbet af dagen, som jo kun bliver mere og mere afgørende i takt med, at finalen nærmer sig.” Hurtig og langsom energi Forskellige madvarer påvirker blodsukkerets stigning i varierende tempi og dermed også tidsrummet for, hvornår maden bliver til tilgængelig energi i blodbanen. Det er derfor vigtigt, at man ved, hvordan man bedst balancerer mellem hurtig og langsom energi. ”Man kan sammenligne med, hvilket dæktryk man vælger og hvor meget benzin man fylder i tanken,” forklarer Jannie Haugaard Johansen. ”Til en tidtagning, hvor der ofte er få omgange til at sætte tiden, duer det ikke, at dæktrykket virker for sent, og ligeledes er det ikke et stykke rugbrød, der skal spises 5-10 minutter før tidtagningen, hvis der er brug for hurtig energi. For meget og for tung mad i maven kort tid før træning-, tidtagning- eller heatstart kan endvidere medføre mavegener, fordi fordøjelsessystemet sætter farten ned, når kroppen skal bruge energi til at køre raceren.” ”De større og mere næringsholdige måltider såsom havregryn, rugbrød eller sandwich med pålæg, pastasalat med grovpasta, lidt magert kød og grøntsager eller varm mad bør således indtages på tidspunkter, hvor der er god tid (1-3 timer) til, at man næste gang skal på banen.”

nr. 1 - autosport

S om r acer kør er s kal man ikke bare f orberede sig til med at gøre racer en klar , m en ogs å væ lge de rigtige madvarer i supermarke de t , n år kos t en s kal p lanlæ gges.

Jannie Haugaard Johansen peger på, at det er vigtigt, at kroppen har en begrænset mængde lagerplads for kulhydrat, som er den primære brændstofkilde, når man skal være aktiv. ”I løbet af 60 til 90 minutters hård træning kan lageret tømmes og skal genopfyldes,” siger hun. ”Selvom man sjældent kører så længe i karting og banesport, er det med konkurrenceaktivitet, der strækker sig over en lang tidsperiode, stadig vigtigt at have god fokus på kulhydrater i løbet af dagen, så man ikke risikerer at løbe tør. For gør man først det og skal til at køre på fedt som primær energikilde, begynder kroppens motor at køre langsommere.”

at få noget at spise. ”Hvis man på en og samme dag har tre træninger, en tidtagning samt tre heat og tilsvarende warm-up og finaler den følgende dag, er det super vigtigt at spise så hurtigt som muligt efter endt kørsel,” siger Jannie Haugaard Johansen. ”Hvad og hvordan man skal spise, afhænger af, hvornår man skal i aktion igen. Har man næste heat inden for en time, skal det overvejes, hvor stort måltidet skal være, og hvorvidt det skal indeholde komplekse eller mindre komplekse kulhydrater (groft brød og rugbrød versus lysere brødtyper) eller om det måske bare skal være en banan, en myslibar eller et par frugtkiks.”

Spis lige efter løb ”Protein under løb er det sjældent nødvendigt at have ekstra fokus på, da en helt almindelig hverdagskost vil dække behovet for protein, og protein fungerer som en meget lille energikilde. Sukker i form af slik og kager er dårligt brændstof, og når man er afsted til løb og i flere dage skal præstere, handler det om at få mest value for money, altså så meget som muligt ud af hver eneste kalorie. Nøjagtig som man vil have så meget som muligt ud af hver eneste omgang og er villig til at nørde rigtig meget i tusinde-, hundrede og tiendedele for at finde det sidste.” Når man vender tilbage fra banen til ryttergården, er noget af det første, man bør gøre,

Forberedelse før rally I modsætning til en karting- og banekørers racerdag vil en rallykører eller observatør typisk opholde sig mange timer i træk i rallybilen, inden man når tilbage til servicepladsen, hvor der oftest er kort tid til rådighed. ”I forhold til morgenmaden gælder de samme principper som for en karting- eller banekører, men det, der især bliver vigtigt for en rallykører, hvor selv frokostpausen er presset på tid, er de ernæringsrelaterede forberedelser, der gøres i dagene forinden,” forklarer Jannie Haugaard Johansen. ”Særligt aftensmaden, som bør spises efter den såkaldte T-tallerken (se side 30) samt et sent mellemmåltid aftenen før det går løs, er

autosport - nr.1

vigtigt.” ”Mange rallykørere har en drikkedunk med i bilen, og med de få pausemuligheder, hvor der kan indtages mad, vil det være en kæmpe fordel at have energiholdig væske i drikkedunken, således at der løbende tilføres energi til tanken.” ”De tidsplaner, man oplever i rally, fordrer, at man især finder ud af, hvad der virker bedst for en selv. Nogle vil kunne køre på fuld mave, mens det for andre nærmest bliver præstationsforringende. Det betyder, at de større måltider enten helt eller delvist udsættes til morgen og aften eller opdeles i mindre portioner, der indtages, når der er mulighed for det.” Jannie Haugaard Johansen ser mange ligheder mellem, hvordan man tilrettelægger sit energiindtag, og hvordan man lægger sin fysiske og køretekniske træning an. ”Man skal træne sit energiindtag på samme måde, som når man træner sin fysik eller træner og tester,” siger hun. ”Det er vigtigt, at man eksperimenterer og finder ud af, hvad der virker for en selv. Under et løb prøver du f.eks. sjældent en helt ny opsætning af raceren, som du aldrig har prøvet før. Det gør du under en trænings- eller testdag. På samme måde skal du heller ikke prøve nye ting med din kost af under løb, men gøre det under træning.”

Hvad skal der i drikkedunken?

rikkedunken er efterhånden blevet en lige så vigtig ledsager for racerkøreren som styrthjelm, men det er ikke helt ligegyldigt, hvad man hælder i drikkedunken. ”Som udgangspunkt og ved træning med let til moderat intensitet er vand i drikkedunken tilstrækkeligt,” lyder det fra Jannie Haugaard Johansen, der er ansat hos Team Danmark. ”Men der er flere situationer, hvor sportsdrik bør overvejes.” ”Hvis træningen har høj intensitet eller varer mere end en time til halvanden, bør man tilføre drikkedunken lidt sukker enten i form af tyndtblandet saftevand eller sportsdrik. Er man på træningslejr eller har store svedtab i forbindelse med høje temperaturer, og man så pludseligt oplever at tabe vægt, vil en sportsdrik med salt og sukker være en fordel. Det vil samtidig hjælpe til at holde intensiteten i sidste del af et løb samt understøtte immunforsvaret under konkurrenceperioden.” ”Har man kørt siden torsdag eller fredag, og finalen først er søndag, kan mange have svært ved at fylde deres energidepoter tilstrækkelig. Når man ikke har fået fyldt depoterne inden løb

Team Danmarks opskrift Team Danmark har udviklet denne ganske simple opskrift på en sportsdrik, der indeholder den korrekte sammensætning af sukker, salt og væske:

• 50-60 g sukker, f.eks. glukose (druesukker) og/eller maltodextrin. • En knivspids salt (svarende til ca. 1,5 g bordsalt). • 1 liter vand. • Tilsæt eventuelt smagsgiver som citron, lime, lidt saft eller lignende.

Y-tallerken til hverdag – T-tallerken til race

ellem løbene skal raceren vedligeholdes, og det skal kroppen også. Har man fysisk træning mellem løbene, er det vigtigt med de rigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter, for får man ikke dem, forringes præstationen også til det næste løb. ”Der findes 13 kendte vitaminer, og vi har brug for alle slags,” slår Jannie Haugaard Johansen fast. ”De findes ikke alle i én frugt eller grøntsag, og derfor er det nødvendigt, at man varierer. F.eks. er der mange B-vitaminer i fuldkorn, grøntsager, nødder, bælgfrugter, fisk og skaldyr, C-vitaminer i appelsiner, peber-

autosport - nr.1

eller er træt inden træning, er sportsdrik også fint.” Men skal man drikke noget forskelligt på forskellige tidspunkter? ”Så snart konkurrencen varer længere end én dag, er det en god ide at bruge både vand og sportsdrik undervejs,” slår Jannie Haugaard Johansen fast. ”Har man brug for hurtig energi og ikke kan spise fast føde, inden man skal i aktion, kan en lille kakaoskummetmælk eller brikjuice også være en mulighed.” De kommercielle energidrikke, hvis logoer er på mange racervogne, vender hun derimod tommelfingeren nedad overfor. ”Dem bør man undgå, da de dels indeholder meget sukker, og dels har en så høj koncentration af kulhydrat, at de sænker mavetømningshastigheden og dermed også væskeoptaget. For meget sukker i væske kan altså, uden man skulle tro det, mindske væskeoptaget og altså bidrage til dehydrering ved væskeunderskud. Flere af disse drikke indeholder også koffein, hvilket som udgangspunkt ikke anbefales børn og unge – medmindre det er aftalt i samråd med en diætist.”

frugter og kartofler og D-vitamin i fede fisk som laks, sild eller den makrel, Aske har i hånden.” Fedt skal man ikke gå uden om, blot man prioriterer de sunde umættede fedtstoffer, for de holder hjernen sund og skarp, så man kan træffe gode og hurtige beslutninger i de afgørende løbssituationer. ”I de fleste tilfælde vil man dække sit behov for vitaminer og mineraler, hvis man sørger for at få nok mad, sikrer variation i sin kost og følger årstiderne i valget af frugt og grønt,” lyder det fra ernæringskonsulenten. ”Spis eventuelt dagligt en multivitamintablet, hvis du ved rejser eller

Derudover kan helt almindeligt saftevand, blandet tyndt op, være et udmærket alternativ til sportsdrik. Kun ved løb under varme himmelstrøg og med stort svedtab vil det være nødvendig med ekstra salt i væsken.

i perioder ikke er sikker på at få dækket energibehovet, f.eks. ved træningssamlinger, varme temperaturer og manglende appetit.” Team Danmark anbefaler at spise efter en såkaldt Y-tallerken til hverdag og en T-tallerken til løbsdagene. ”I dagene op til et løb kan man kan med fordel fylde sine energidepoter lidt ekstra ved at spise lidt mere kulhydrat, altså lidt mere brød, pasta, ris, kartofler og lignende end man plejer. Det kaldes en mild kulhydratloading og er især med til at lade batterierne ordentligt op,” forklarer Jannie Haugaard Johansen. ”Under løb kan T-tallerkenen

med fordel bruges til de måltider, hvor det lader sig gøre, for her kan det være svært at dække energibehov samt lade batterierne op, hvis det skal klares med kun få måltider.” ”At spise ordentligt mellem løb kan være en udfordring, hvis man deltager i løb internationalt og rejser hjemmefra flere dage før løbet begynder. Her kan det være en fordel at lægge en plan for, hvad der kan og skal medbringes til rejsen, således at det er muligt stadig at fylde sine energidepoter tilstrækkeligt, og man ikke begrænses af det, man kan få på banen.”

I 2017 sc ore de J onas L y n g e t he dou b l e v e d de l s at v ind e d e n d a n s k e D S3 C u p, de l s Nort h E u r o p e a n Zone - me st e rsk ab e t i k l a s s e n .

Jeg kunne dog holde et sekunds forspring frem til målstregen således, at sejren ikke kom i fare.” Som niårig i 2006 blev Jonas Lynge lokket til Mou Go-Kart Bane, da forældrene havde foræret ham en kart i julegave. Far Henrik ser 12 år tilbage: ”Knægten havde vist gode takter i en brugt udlejningskart, som vi hyggede os lidt med at køre rundt på et fabriksareal med. Jonas viste også god fremgang på banen i Mou, og efterhånden fik vi mod på udfordringerne på de andre danske kartingbaner. Dette resulterede i en firer (2008) samt en femmer (2009) i den landsdækkende Ungdoms Cup.” 2011 blev et flyvende år for Jonas Lynge & co., idet slutresultatet blev toere sammenlagt i både det danske og det jysk/fynske Rotax Junior-mesterskab. ”Konkurrencen var ekstrem hård og tæt,” husker Jonas Lynge. ”DM-guldet tabte jeg nok efter udelukkelse for overhaling i gul flagzone. I JFM lå jeg nummer 1 inden finalen, som jeg var forhindret i at køre.”

Dobbeltmester fortsætter i DS3 Cuppen Å g e K eseler K irk eterp .

S3 Cuppen blev i 2017 for første gang udskrevet som et NEZ-mesterskab – over tre løbsweekender i henholdsvis Våler (Norge), Kinnekulle (Sverige) og FDM Jyllandsringen). Premieren på Vålerbanen gav hurtigt en strømpil på, at NEZtitlen 2017 ville blive en tæt fight mellem de to nordjyske ærkerivaler Jonas Lynge og Morten Jespersen. Begge scorede en etter og en toer. Jonas Lynge befandt sig godt på de to fremmede motorbaner: ”Begge baner er virkelig megafede.

Åge Keseler Kirketerp.

Der er gode overhalingsmuligheder i nedbremsningerne samt i nogle af de bløde sving. På Kinnekulle prøvede jeg desuden for første gang regnvejr med DS3’eren, hvilket snød mig på kolde dæk. Jeg fik dog kørt mig op til en treer – lige i slipstrømmen på Morten Jespersen. I dagens andet heat fandt jeg god speed i tørvejr og kunne uforstyrret hjemkøre sejren med et fornuftigt forspring.” Til NEZ-finalen ved GP Danmark på FDM Jyllandsringen scorede Jonas Lynge P1 i tidtagningen, men regnvejr (!) forhind-

rede ham i at omsætte startpositionen til en heatsejr. Louise Frost startede som eneste kører på gridden med regnvejrsdæk og susede frem til en etter. Morten Jespersen smuttede også forbi, da Jonas Lynge lavede en kørerfejl. I 2016 kørte Jonas Lynge kun udvalgte løb: ”Jeg trives godt med racing i DS3’eren. Den responderer godt på setup-ændringerne, som vi prøvede os frem med. Samtidig er det optimalt, at racerne er identiske i både ydelse og power. Vi har valgt at købe raceren, og som mekanikerlærling giver det mig god inspiration til at skrue på den.” Fik kart i julegave I løbsweekenderne er far Henrik og hans ven Johnny Johnsen mekanikere: ”I al beskedenhed har vi efterhånden fået knækket setup-koden til andet heat, hvor top seks fra heat 1 flippes rundt. Her har Jonas scoret alle sine heatsejre i år,” siger Henrik Lynge. Også i andet heat ved NEZ-finalen gik Jonas Lynge i front: ”NEZ-titlen blev en slutfight mellem mig og Morten Jespersen.

Skade afgørende For Jonas Lynge blev 2012 et beslutningsår: ”Frontresultaterne i karting fortsatte, men jeg fik desværre beskadiget hånden i et hændeligt uheld. Efter genoptræningen valgte jeg derfor skiftet til bilsport.” Rookie-året i Yokohama 1600 Challenge var spændende og lærerigt for både mekanikerne og køreren: ”Motoren i Peugeot 207’eren drillede med at bukke ventiler, og på vej til startstregen i et DM-heat sagde gearkassen farvel og tak.” Han viste dog stærkt stigende race craft og kørte hurtigste omgangstid af alle ved DM-finalen på Padborg Park. I 2014 var Jonas Lynge klar til at udfordre top tre: ”Gennem hele sæsonen havde jeg udsigt til DMbronzen, og med en taktisk godt gennemført DM-finale hjemkørte jeg DM-treeren i skarp fight med Karsten K. Olsen i en tilsvarende Peugeot 207’er. Tredje år i Peugeot 207’eren blev ikke en succes for mig, hvorfor jeg skiftede til DS3 Cuppen.” Nibenseren bruger foråret 2018 på nærstudering af den bornholmske militære fauna og stenformationer, men vil i år satse på et forsvar af NEZ-titlen samt DM-guldet fra 2017. nr. 1 - autosport

Ikke altid lige nemt N

år de danske bilorienteringskørere drager til udlandet for at kæmpe om North European Zone-mesterskabet, bliver det ofte med gode resultater. Sidste år tog Jan Søndergaard/Harald Søndergaard (t.v.) guldmedaljerne, mens Bent Mikkelsen/ Morten Jäger (t.h.) fik bronze, men det er ikke altid, at NEZ-løbene går helt efter planen. Her har har vi samlet nogle anekdoter fra stifinderiet i vores nabolande.

d brød en Ford På vej hjem fra Finlan Stockholm. for en ud nd Escort i bra ke B-film blev Belært af amerikans tor vejen ved mo på en kk rafi morgent bilens ejere Frank Södertälje stoppet af Madsen. De eneste M. Madsen/Poul Bo bildækkene og fra eksplosioner kom at knalde en til d he lig far svarede i papirspose…

Hilmar Johann es Andersen/ H ’Basse’ Fribor g fik til et NEZ enning -løb finsk grus i klemme ve med jern-mod d bilens kardanled -je vej til hjemfæ rn-lyde til følge. På rgen dansker-korteg fra Finland kom en forbi en gå rd en tilsvarende bil stod parker , hvor et. Med slesk gebrokke nt manden nu ov engelsk blev bondeertalt til, at do norbilen blev trukket ti lm for påsætning ekaniker med traktor af nyt kardan le danskerne su ste videre med d, mens en lydefri VW Golf.

Han ikke slide si Åge K e s e l e r K irk e t e rp.

Å ge K e s e l e r K irk e t e rp.

om mekaniker var det nærliggende for Bent Mikkelsen at starte som chauffør i bilorientering i 1981. Erfaringen som orienteringsløber bevirkede imidlertid, at han hurtigt blev kortlæser, og højresædet har siden passet ham godt. I 2017 blev slutresultatet NEZ-bronze sammen med den nye makker, Morten Jäger. Bent Mikkelsen forklarer omkring fodorientering: ”Ruten er bygget op over et antal poster, som skal besøges i nummereret rækkefølge. Posterne placeres i terrænet, så løberen tvinges til at vælge mellem flere vejmuligheder. Samtidig er hovedkravet til løbskortet, at det ikke må indeholde forældede eller falske oplysninger, som kan bevirke tilfældigt tidstab.” Bilorientering er bygget op over samme princip – med en væsentlig undtagelse. ”De forældede eller falske kortoplysninger er tilladt i bilorientering, fordi det hæver

sværhedsgraden...” Den normale længde for et samarbejde i bilorientering er 3-5 år, men Bent Mikkelsen har haft utrolig svært ved at slide sine chauffører op: ”Efter et par løb sammen med Bo Bertelsen i 1981 fik jeg Morten H. Pedersen i højresædet, da jeg startede som chauffør. Som pænt kortkyndig blev jeg dog flere gange spurgt til råds, så vi blev enige om at rokere i efteråret 1981. Vi kørte sammen i 14 år og scorede DM i den daværende C-klasse i 1984. Tre år senere startede vi i nordisk (forløberen for NEZ) og vandt både guld og sølv med Danmarks juniorlandshold.” Sydfynboerne fandt hurtigt den nordiske kampgejst, som blev ført videre til Bent Mikkelsens næste to chauffører, Flemming Jensen (1995-2015) og Morten Jäger (2016-). Kun to gange er NM-deltagelsen svipset, så ihærdigheden har bevirket, at

holm og llem færgerne i Stock rne ikke altid ke En stram køretid me ns da at t, gange bevirke Göteborg har nogle r. Jørn Mørup ge nin ok bo rge fæ deres har kunnet udnytte mmy Kjeldsmark igeret chaufføren To fik i fightens hede dir de rettidigt ankomne biler. Dette til fra chance-køen over orefter vestjyderne sse-officer straks, hv de nåede som spottede færgens læ erst i chance-køen, og nu kom aller-allerbag færgen! Fra hækken af den sejlende d eneste bil slet ikke me nsker nu se to landsmænd, som da dre an de e nn ku færger e på kajkanten… inde i bilen og stå ud skiftedes til at sidde

autosport - nr. 1

I Norge, Sverig e mange stenst og Finland findes der um og de vinder so per – landfaste med Kina – m regel, når m at flytte dem. an prøver på Arne Agerbo/ Åge Kirketerp Jensen opleve de punktere to ga under en NEZ -afdeling at ng følge. Uden sl e med forvredne fælge til ange i dækken e var lapning med punkteri ng om det blev pr sspray noget nytteløst, selv øv 1: udgået. Res et i fightens hede. Resulta t ultat 2; Heref ter altid to reserv ehjul med til N havde parret EZ -weekenderne, men pr øv gange i samm ede aldrig at punktere tre e løb.

ne chauffører op Bent Mikkelsen er den fjerdeflittigste deltager i mesterskabets 40-årige historie med 123 løbsweekender: ”Vi kører både fredag og lørdag,” forklarer han. I 2006 blev det nordiske mesterskab i bilorientering udvidet til den nordeuropæiske zone (NEZ), men dette ændrede ikke på deltagerlandene, Danmark, Norge, Sverige og Finland. Norge var med i serien frem til 2007, men måtte trække sig efter manglende tilgang af nyt organisator-blod. Topresultater på dansk jord er absolut ingen garanti for NEZ-medaljer: ”Det kræver uhyre meget smugtræning at komme ind under huden på de svenske og finske bil-o-ruter. De har en lidt anden konkurrencestrategi, end vi er vant til i Danmark. Det tog os således små 10 år, før vi for alvor snakkede med omkring medaljerne individuelt. Vores favoritland er nok Sverige, hvor man skal holde hovederne virkelig kolde

i opskruet tempo. I 2017 blev vi således vindere med et forspring på lidt over et minut på vej til NEZ-bronzen – i et finaleløb med 4-5 timers intens konkurrence,” siger Bent Mikkelsen, der sammen med Flemming Jensen tidligere havde opnået bronze (1997), sølv (1998) og guld (2010). Morten Jäger er i øvrigt hans papsøn: ”Morten er hurtigt kommet ind i rytmen som en rutineret bil-o-chauffør, og han er god til at komme med løsningsforslag ude på ruterne, når det brænder lidt på.” Sammen med barndomsvennen Mogens Bøgh Hansen har Bent Mikkelsen også komponeret mange store og små bilorienteringsløb. Mest berømt er nok et løb fra 1985, hvor deltagerne på en enkelt lørdag aften og nat blev præsenteret for en rute, som havde længde og sværhedsgrad som to DM-løb til sammen.

Finland er verd ensberømt fo r si grus og jumps . På vej fra Sver ne hastighedsprøver med derfor ofte be iges-færgen ha ny r rute-afsnit. D ttet muligheden for at test danskerne e ud et beboere i Finl er samtidig livsbekræftende fordrende an , at Med en strate d tager bil-legeriet med et sm de lokale gisk vejspærr ing – med dans il på læben. der således af ke vikl Lidt senere på et et mesterskab for læng officials – blev ste ef Nielsen/Micha termiddagen smuttede Hen dansker-jump. el rik Møllersving og havn Nystrup Larsen af sporet i et ed hurtigt døbt H e i den finske vegetation. Lo drilsk grusen kaliteten blev flere komprom riks Corner. Søg efter det på nettet og fin itterende bille der… d

n være lidt hård ved NEZ-bilorientering ka fdeling fik Søren bilerne. Ved en NEZ-a Bøgh Hansen ikke s gen Mo Hjelm Pedersen/ afdelingen, da gsda fre er eft n søv megen n. Om lørdagen tte na le he de reparerede bil som på tre cylindre begyndte bilen at køre mod slutningen af n he in og kængurubenz st at dø fuldstændigt motorløbet, for til sid Meget blev prøvet, . en lige efter målstreg jen fandt et lyst hoved men først på færgeka stofnd bræ ud af at checke påfyldning trillede en er Eft . en ing beholdn n ege ved fynboerne hjem ft! kra motor

Overordnet se t gæ om at få lokalis lder det i bilorientering er troller, som lø et rutens vej- valgs-konbs strategiske sted ledelsen har placeret på er gemte en bem . En enkelt gang grøftean telefonreparat det stempelkontrol sig i et ør Jan Sønderga -telt. Mads Søndergaard/ ard i første hug og klarede udfordringen bl gang NEZ -gul ev for første og eneste dNEZ -løb var ru vindere (1990). I dette te nummereret, kontrollerne fortløbende hv først opdagede orfor mange konkurrenter fejlkørslen no gle kilometer fremme på ru ten.

nr. 1 - autosport

”M a n k a n g å pl ank e n h e l t u d og inv e st e re i e n spe c ia l b yg g e t D ak a r- ra c e r e l l e r be g y n d e me d e n mindre b il som e n L and Rov e r F re e l ande r, e n pic k - u p som T oyot a H iL u x , e n v e l t j e nt M it su b ish i P a j e ro e l l e r nog e t h e l t t re dj e – b a re de n h a r 4- h j u l st ræk , ” s i g e r P e r Be rt e l se n. Se l v e r h a n v e d a t f å sin Su zu k i J imny gj ort k l ar. M orten Dam.

Morten Dam , Per Bertels en.

Baja-rally på dansk Raid på dansk grund med firhjulstrukne biler som i cross country rally? Med indregistrerede eller rallysynede biler? Og endda på klubrallyniveau? Det lyder måske som drømmespind, men det er en realitet. Planen er tilmed allerede i år at afvikle løb i dansk bilsports nye disciplin, Baja-rally.

autosport - nr. 1

aja-rally er en kategori i et krydsfelt mellem rally og off-road og for 4WD-biler til kørsel uden for asfalterede pister. Ikke for biler til mudderrace og recovery som i Dansk Offroad Sport-regi, men for biler trimmet til raids som i Dakar Rally omend på et mere ydmygt niveau. I det mindste til en begyndelse. ”Først og fremmest skal vi have nogle biler ud at køre, helst en halv snes stykker, og så lade det udvikle sig hen ad vejen,” fortæller rallyudvalgets formand, Hans Erik Madsen.

Med et nyt reglement fra rallyudvalget er der banet vej for baja-rally i biler klassificeret som T1, T2 og T3 (de specielle UTVbiler) efter FIA-regulativet samt for nationalt homologerede biler i de to førstnævnte kategorier. Biler med national T1N- og T2N-homologering vil også kunne deltage i polske, tjekkiske og muligvis også tyske baja-løb. Visionen om baja-rally opstod, mens Johannes Fraas var formand for rallyudvalget, og har ulmet lige siden. Men hvem skulle bære førertrøjen, hvordan skulle det

Vi skal have nogle biler ud at køre og så lade det udvikle sig hen ad vejen.”

E n ba j a - r acer s kal ud s t y r es med et certif iceret sikkerhedsbur, som Fle mming H anse n, S u s å M o tor s p or t , her er v ed at in stallere i Per Bertelsen s Suzuki Jimn y. Nå r h an e r f ær di g , vent er s am m e op er at ion i tre an dre baja- biler.

H ans E rik M adse n og A l a n Brøndu m f ra ral l yu dv al g e t v a r i P o l e n m e d P e r Be rt e l se n f or a t st u de re ra l l y ra id- sport e n, og e t p a r m å n e d e r se ne re f ore l å de t nye re g l e me nt t il b a j a- ral l y.

Baja-rally

organiseres og igangsættes? På et tidspunkt sad Johannes Fraas og offroad-specialisten Per Bertelsen med i et særligt DASU-udvalg, som skulle udvikle og afprøve retningslinjer. I sin offroad-trimmede Suzuki Jimny testede Per Bertelsen sidenhen ideen på klubrallyniveau og indså hurtigt mulighederne for udvikling af et alternativ til rally på asfaltpister. ”I år vil jeg i min bil kunne starte i op til syv klubrallyer indenfor en radius af 60-70 kilometer,” fortæller Per Bertelsen, der er forberedt på selv at trække i arbejdstøjet for at få det første baja-rally gennemført i samarbejde med en DASU-klub. Efter det lange tilløb kom der i fjor for alvor gang i processen, da rallyudvalgsformand Hans Erik

Madsen og udvalgsmedlem Alan Brøndum var i Polen, hvor de fulgte Per Bertelsen i mesterskabsløbet Baja Szczecinek syd for Stettin. Det blev i den forbindelse slået fast, at en væsentlig sten på vejen var manglen på et reglement. Dét tog Hans Erik Madsen efterfølgende fat på. En lang historie kort, så er der nu banet vej for den nye disciplin i dansk rally og med et regulært baja-rally – om ikke to – allerede i år. ”Gerne både i Jylland og på Sjælland,” tilføjer Per Bertelsen, der flirter med tanken om at bygge en håndfuld baja-biler til udlejning og derved få udviklingen af baja-rally op i fart.

- er grusrally for en kører og en co-driver i en firhjulstrukket bil i FIA-kategorierne T1, T2, T3 samt T1N og T2N. Fra homologerede standardbiler i klubrally-trim til kraftigt modificerede varianter og specialmodeller registreret med vognbog og gennemført rallysyn. - kan man køre uanset om bilen er en sedan, SUV eller pickup, blot den har firhjulstræk og opfylder kravene i det nye reglement.

- køres til en begyndelse uden klasseinddeling efter slagvolumen og uden krav om restrektor som i FIA’s regulativ for cross country rally. - køres med tracker installeret i bilerne. - er for biler trimmet til kørsel i grusgrave, på mark- og skovveje, militære øvelsesområder og lignende. Biler kan også indgå i afvikling af rallysprint.

- kræver ligesom i rally godkendt sikkerhedsbur, ildslukker, hovedafbryder, sæder, sikkerhedsseler, hjelme, flammehæmmende beklædning etc.

- gør det muligt at køre grusrally i en fabriksny, fuldt udstyret, køreklar og rallysynet baja-bil til priser fra 185.000 kroner og opefter. Eller billigere med en brugt bil som udgangspunkt.

- er grusrally uden kilometerbegrænsning, men med en maksimal gennemsnitshastighed på 80 km/t.

- kan medvirke til at klæde danske rallykørere bedre på til varierende udfordringer i internationalt regi.

nr. 1 - autosport

M orten A lstrup.

Carina Møll er.

Ja,

”jeg gør det” M S port L td

msportltd

At være med ved alle sæsonens 13 VM-rallyer er noget, som enhver rallyfreak drømmer om. Hvad enten han eller hun er tilskuer eller aktiv i sporten. Men lige præcis den drøm kommer i år til at gå i opfyldelse for Simon Lund Larsen.

S im on Lund Lar s en i dialog med Dan iel Barritt, der læ ser n o t e rne f or E l f yn E v ans, nå r w a l ise re n k a st e r sin For d Fies t a WR C fra M- Sport run dt på hastigh edsprøvern e.

autosport - nr. 1

Det er ikke hver dag, man får sådan et tilbud stukket i hånden.

“

skal flyve og ankomme. Samtidig er der en masse forskellige ønsker fra kørerne til bilerne, så opgaverne er faktisk ret omfattende.” Værkførerjob en fordel Det er et halvt år siden, at han blev fastansat hos M-Sport, der i modsætning til de fleste toneangivende britiske motorsportsvirksomheder ikke er placeret i nærheden af en racerbane som Silverstone eller en storby som Birmingham eller Manchester. M-Sport ligger ude på landet. 45 kilometer fra Carlisle syd for grænsen mellem England og Skotland. Her finder man Dovenby, hvor M-Sport lægger beslag på godt en tredjedel af landsbyens samlede areal. ”Jeg har lejet et hus sammen med en anden ansat fra M-Sport, og det hus deler vi så. Størstedelen af M-Sports ansatte er jo tilflyttere, så der er et godt fællesskab,” fortæller Simon Lund Larsen, som kom i dialog med VM-teamet sidste sommer. ”En bekendt fortalte, at man søgte folk hos M-Sport. Jeg havde nogle samtaler over telefonen og så blev jeg inviteret derover og var hos teamet i en uge. Og så fik jeg tilbudt jobbet. Det var et tilbud, man

skulle tænke over, men det er ikke hver dag, man får sådan et tilbud stukket i hånden. Der går mange tanker gennem hovedet.” Første rigtige arbejdsdag var i forbindelse med Rallye Deutschland, men inden han kunne starte for alvor, skulle han lige sige op hos Daugaard Biler i Gladsaxe, hvor han var værkfører. Men selv om han her intet havde med motorsport at gøre, var dette job vigtigt for hans karriereskifte. ”Jeg havde ikke fået jobbet hos M-Sport, hvis ikke jeg havde haft værkførerjobbet. Det er en kæmpeerfaring, jeg har kunnet trække på, og min gamle arbejdsgiver var naturligvis ked af det, men kunne godt forstå mit valg, for det er ikke hver dag, man får sådan et tilbud.” Må ikke røre WRC-bilerne Men selv om det er opgaven med at holde M-Sports flåde af note-biler kørende og styre teamet omkring dem, der er Simon Lund Larsens primære opgave, kommer han også tæt på selve rallybilerne, når Sébastien Ogier/Julien Ingrassa eller Elfyn Evans/Daniel Barritt kæmper på hastighedsprøverne. ”Sidste år var jeg mekanikeras-

“

elv om han i 2010 blev kåret som årets rallytalent og siden har vundet flere nationale titler, er det ikke bag rattet af en rallybil iført brandsikker køredragt og styrthjelm, at det 27-årige medlem af Nykøbing Falster Motor Sport skal opleve løb i lande som Mexico, Argentina og Australien. Alligevel spiller han en meget vigtig rolle hos britiske M-Sport, der sidste år indsatte den Ford Fiesta WRC, som Sébastien Ogier/Julien Ingrassa vandt verdensmesterskabet med. ”Jeg er ansvarlig for recce-teamet, altså notekørselsteamet. Det indbefatter notekørsel for WRC-kørerne og R5-kørerne, altså kørerne af kundebilerne,” fortæller Simon Lund Larsen. Og notekørsel på VM-niveau er ikke som til et dansk minirally, hvor det er rallykørerens hverdagsbil eller teamets servicevogn, der tages i brug. ”Vores recce-biler svarer til en gammeldags gruppe N4-bil som en Subaru eller Mitsubishi, hvor der er monteret bur, sæder og seler.” Det lyder måske ikke særlig glamourøst, når man tænker på, at VM-serien bl.a. omfatter fire officielle fabriksteams. Men der er masser af arbejde i det. ”Vi er tre faste mand på værkstedet, som arbejder på note-bilerne, og når vi er ude til løbene, er vi mellem seks og otte mekanikere og tillige en kok,” forklarer Simon Lund Larsen. ”Jeg har det overordnede ansvar og skal bl.a. sørge for, at vi har det, vi skal bruge. Jeg arbejder på bilerne, men der er en hel del planlægning i, hvornår vi

sistent på WRC-bilerne ved løbene,” fortæller han. ”Der er kun seks mekanikere, som må røre selve bilerne under et VM-løb. Det har f.eks. været mig, der har transporteret gearkassen væk, når en af de andre mekanikere har taget den af rallybilen. Men det er planen, at jeg hen over sommeren skal mere ind over WRC-bilerne som egentlig løbsmekaniker.” ”Jeg har altid haft en drøm om at komme til at leve af motorsport. Det er meget, meget svært at komme til at gøre det som kører, men da der opstod denne her mulighed, tænkte jeg Ja, jeg gør det,” siger Simon Lund Larsen om sit karriereskifte. ”Det er spændende og interessant, men det er også hårdt. Jeg skal rundt til alle 13 VM-løb, så der bliver en del rejsedage. For det første er det hårdt arbejde, men det er også hårdt at være væk fra venner og familie. Da jeg rejste fra Danmark efter nytår, ville der gå to måneder, inden jeg så dem igen. Jeg bliver nok ved, til det ikke er sjovt mere. Men måske kommer der et tidspunkt, hvor man vil stifte familie, og så vil det få førsteprioritet.”

Side n sin st art h os M - Sport h a r Simon L u nd L arse n h a ft ansv a re t f or t e a me t s not e - b il e r. H e r g ør h an k l a r t il e t c he c k på de n V ol v o, som O t t T a na k s gru spil ot e r, M a rt in K a ng ur / K u l ga r Sik k , b ru gt e i f orb inde l se me d Ral l y C a t a l u nya .

nr. 1 - autosport

V i g g o Jo h ansen.

Viggo Jo hansen.

@rallymont e c arlo h istori q u e . dk

Bag om Rallye Monte-Carlo Historique Rallye Monte-Carlo Historique er andet end blot at sætte sig i bilen og køre ca. 2.500 km. Bag deltagerne står der flere små teams af mennesker med vidt forskellige opgaver og ekspertiser. Autosport var med bag kulissen ved årets løb.

autosport - nr. 1

en vigtigste funktion under forberedelserne havde holdene, som opmålte og producerede rutebogen, for for at kunne køre et historisk rally, er det nødvendigt at have en rutebog med meget nøjagtige mål og dokumentation for hele ruten, der skulle køres. Team Fynske Bank Danmark, som de syv danske deltagere i år havde valgt at køre under, lavede sit helt eget rutebogsmateriale. Basismaterialet, der blev udleveret af løbsorganisationen i Monaco, var ikke nøjagtigt nok til at køre løbet efter, så først kørte et hold til Frankrig for at opmåle hver eneste meter nøjagtigt på ruten og fotografere vigtige punkter. Opmålingerne resulterede i materiale til at lave en rutebog til

Ton i Han sen /Per Brodersen , de r sl u t t e de som b e dst e da nsk e h ol d på f j e rde pl adse n, opl e v e de u nde r å re t s Ra l l y e Mon te- Carlo Historique alt f ra t ørre a sf a l t v e j e t il sne og is. M e n l ig e som de øv rig e dansk e h ol d v ar de nogl e t i m e r f orin den blevet advaret me d e n de t al j e re t sms f ra ispil ot e rne F ra nk Nie l se n/T ag e G e j l .

M e n s e t k am er ahold har kas tet sig o ve r L a rs Hind s gaul/A r ne P agh, er m e k a n i k er Niels Er ik Jør gens en i gan g m e d t a n kningen af d en r ød e Fiat 128 C o u pé .

hver løbsdag og en kortbog, hvor både transportetaper, specialstrækninger, servicepunkter, start og mål var indtegnet. Desuden blev der lavet en fotobog med illustrationer af start og mål samt en oversigt over vanskelige passager. Når kladden til rutebøgerne var færdig, kørte endnu to hold til Frankrig og kørte det hele igennem igen for at kontrollere, at alt var korrekt opmålt og indtegnet. Det var vigtigt, for hver eneste meter i Rallye Monte-Carlo Historique tæller – en fejl, der udløser få meters fejlkørsel, resulterer i strafpoint.

Kok og mekaniker Seks af de syv danske deltagere havde i 2018 hver deres egen servicebil med, typisk udrustet med værktøj, mad og drikkevarer. Lad os tage et eksempel: Lars Hindsgaul/Arne Pagh i en Fiat 128 Coupé blev på hele turen serviceret af Niels Erik Jørgensen og Kim Frandsen. De to servicefolk var hver især cand.mange.ting. Servicebilen var hjemmefra pakket med alt det værktøj, man kunne forestille sig at få brug for. Der var medbragt benzin til både bil og resten af teamet. Sprinklervæske, motorolie, gaffatape, strips, gearkasser, støddæmpere, appelsinjuice, rugbrød, pålæg, Matadormix og tusinde andre småting stod sirligt pakket i kasser bag i servicevognen, så man altid vidste, hvor hvad var. Kim Frandsen er selvlært kok og stod for at servicere mandskabet i bilen. Han sørgede for, at der var lige nøjagtigt de drikkevarer til rådighed, som kørerne ønskede at have med i bilen på den videre tur. Skulle der ikke være tid til andet end at pudse vinduerne og toppe

op med sprinklervæske, benzin og olie, havde han altid madpakker og drikkevarer klar, når bilen kom ind til service. Ofte var der kun få minutter til rådighed i servicepauserne. Niels Erik Jørgensen var mekanikeren, der vidste, hvor enhver komponent i rallybilen sidder, og hvilken funktion den har. Der var ikke den skrue, han ikke havde haft løsnet i samarbejde med Lars Hindsgaul under vinterens forberedelser. En velfungerende bil og et velfungerende serviceteam er basis for et godt resultat, når de mange kilometer er tilbagelagt. De små ujævne veje er hård kost for enhver bil, og mange udgår hvert år på grund af tekniske problemer, som et servicemandskab ofte ville kunne ordne med de rette remedier ved hånden. Derfor er servicebilen med erfarne servicefolk på forsæderne uundværlig. Under løbet var det ikke kun mekanikerteamet, som hjalp kørerne. De danske deltagere havde i år også allieret sig med den tidligere Danmarksmester i rally, Frank Nielsen, og rallydommer og

-løbsleder Tage Gejl, der fungerede som ispiloter. Nogle timer inden, at det første hold skulle ud på en af de 15 specialetaper, som indgik i årets løb, kørte parret etapen igennem og noterede vejens beskaffenhed. Informationerne blev sendt som en sms til deltagerne, som dermed fik opdaterede oplysninger om, hvor vejen eksempelvis skiftede fra tør asfalt til sne eller is. Nyhedsformidling Presseteamet bestod af pressechef og fotograf Viggo Johansen, fotograf Lars Hoffmann og TV-fotograf Michael Kragmann fra Race Media, som producerede to halvtimes udsendelser om Rallye Monte-Carlo Historique 2018. Presseholdet sørgede for, at der før, under og efter løbet blev udsendt pressemeddelelser med fotodokumentation til relevante medier samt koordinerede presseindsatsen for de syv biler, der var med i Team Fynske Bank Danmark. Presseteamet var desuden dybt involveret i det grafiske arbejde omkring fremstilling af rutebøgerne og de øvrige grafiske nr. 1 - autosport

K im Claus ens v igt igs t e opgave un der Rallye Mon te- Carlo Historiq u e var at hav e m ad og d rikke klar, n år Lars Hin dsgaul/Arn e Pagh a nkom eft er en s p ecialetape.

løsninger, der var nødvendige for det samlede team. Rallye Monte-Carlo Historique er et stort arrangement, som kræver visse ressourcer. De sponsorer og samarbejdspartnere, som bakker op om teamet, er væsentlig for de fleste. Der bidrages både med kontante beløb, men også med forskellige former for beklædning, drikke- og madvarer til hele teamet. Familie og venner Den sidste, men væsentligste del

bag Rallye Monte-Carlo Historique, er holdenes familier og omgangskreds. Det er spændende, men meget tidskrævende at deltage i løbet, og baglandet skal derfor være forstående overfor de til tider store afsavn, det kræver. Forberedelserne var lange og begyndte for de fleste allerede kort tid efter, at de var kommet hjem efter forrige løb. Umiddelbart når løbet er slut, hører man ofte Nej, det var sidste gang – jeg gør det ikke mere, men når

Rutebøgerne

Udgangspunktet for de danske hold i Rallye Monte-Carlo Historique var fem rutebøger á cirka 40 sider, en fotodokumentationsbog af start/mål og vanskelige passager samt en kortbog på 30 sider med rute og detaljeret oversigt over kontrolpunkter, start og mål. For at producere dette materiale brugte Ulrik Hejl/ Tage Gejl seks dage og kørte 6.256 km for at foretage den grundlæggende opmåling. Herefter brugte først Toni Hansen/Per Brodersen fem dage på at køre 6.577 km og siden Henrik Møller-Nielsen/Anne Møller-Nielsen fem dage på at køre 5.479 km, hvor de kørte kontrol på de opmålte rutebøger. Hjemme i Danmark tilbragte Arne Pagh op mod 800 timer ved skrivebordet med bl.a. at producere rutebøgerne. Under selve løbet tilbagelagde de fælles ispiloter Frank Nielsen/Tage Gejl 5.891 km, mens presseteamet nåede op på at køre 5.672 km.

autosport - nr. 1

organisationen i Monaco begynder at ryste med sablen midt på året, har mange det ligesom en cirkusdirektør i manegen. Jeg skal med igen. Her kom så familielivet igen i spil. Forståelse for alle de timer, der dels går til forberedelsen hen over efteråret og vinteren, dels tiden under løbet, og ikke mindst den tid, det tager at komme sig over oplevelsen. Bagefter var der mange indtryk at fordøje. Man fik ikke sovet ret meget i den uge, løbet varede.

Nogle var flere uger om at komme ind i den daglige rytme igen. Nej, det var sidste gang – jeg gør det ikke mere holder dog sjældent stik. Rallye Monte-Carlo Historique-kørere popper op igen som propper i vandet. Som Toni Hansen sagde for nogle år siden: ”Jeg har fået Monte-bacillen i kroppen.” De kan ikke undvære den årlige medicin, når alt det rundt om Monte fungerer.

Dansk Historisk Motor Club indbyder til: FREDAGSLØBET 6. april 2018

7. april 2018

Classic

1. afd. af NEZ 2018 1. afd. af FDM DASU Classic 3. afd. af DHMC Classic Tour

Fredag d. 6. april 2018:

Lørdag d. 7. april 2018:

1 afd. af NEZ

(sammen med lørdagsløbet)

(sammen med fredagsløbet)

2. afd. af DHMC Classic Tour

3. afd. af DHMC Classic Tour 1. afd. af FDM DASU Classic

150 km pålidelighedsløb i afvekslende natur med start i Vejen

216 km godt tilrettelagt rute i den unikke vestjyske natur med ganske få km grus

Løbene slutter begge dage på Hodde Kro, der tilbyder overnatning til fornuftige priser. Se mere i indbydelsen. Info og tilmelding på:

www.dhmc.dk

“

Livet kan være svært i en kørestol, men jeg kan give dig et smil på læben, mens vi brænder dæk af. Joha nn e s Da u g b j e r g C h r i s te n s e n.

FOTO: ALLAN CHRISTIANSEN.

xxx

ET HANDICAP

ER IKKE ET HANDICAP

“

Hans-Jørn Søgård Andersen.

autosport - nr. 1

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

Jeg havde en fornemmelse af, at der var et kapitel, som ikke var afsluttet.

FOTO: MORTEN ALSTRUP.

“

Til træningerne kender alle mig, men til løb er der af og til nogen, som kikker på mig. Nicolai Landberg Pedersen.

Som en af de få sportsgrene giver bilsporten mulighed for, at aktive med og uden fysisk handicap kan kæmpe direkte mod hinanden. På de følgende sider kan du møde fem aktive, der trods et handicap, får store oplevelser med bilsporten.

“

FOTO: PETER MOGENSEN.

Jeg kan ikke høre noget. Jeg hører ingenting, men jeg fornemmer bilens vibrationer og accelerationer. Niels Jørn Sørensen

nr. 1 - autosport

“

Den grimme ælling

M orten A lstrup.

år en kører gasser op, kan han tydeligt høre bilens stigende omdrejninger. Og han kan også tydeligt høre, hvis han kikser et gearskifte. Men sådan er det ikke for Niels Jørn Sørensen. ”Jeg kan ikke høre noget. Jeg hører ingenting, men jeg fornemmer bilens vibrationer og accelerationer. Bilen taler til mig,” lyder det fra chaufføren i den gule Morris fra 1970. Eller rettere fra hans tegnsprogstolk, som bogstaveligt talt gav to hænder med til at gennemføre interviewet. ”Jeg ser mig selv og bilen som den grimme ælling i feltet, men vi døve er meget dygtige til at bruge vores syn og andre sanser. Man kan sige, at vi er dobbelt så opmærksomme på de andre sanser. Hvis bremserne f.eks. er dårlige, kan jeg mærke, at det er ovre i højre side, at der er noget galt. Skifter jeg gear for hurtigt, kan jeg også godt mærke det i hænderne og hele bilen. Til gadeløbet i København ville jeg skifte fra andet til tredje gear, men den røg så i første gear og omdrejningerne gik helt amok. Jeg tænkte bare Nej, nej, nu er det slut. Motoren var færdig, og så

autosport - nr. 1

H istorisk

Morten Alstrup.

måtte jeg købe en ny motor.” Niels Jørn Sørensen er født døv, men har alligevel i en tiårig periode været aktiv i bilsporten. Og interessen for mekanik har han haft lige fra barndommen, hvor han voksede op på en gård. ”Da jeg var en lille dreng, elskede jeg traktorer. Jeg fik ikke lov til at køre på dem, og hvis mine forældre ikke vidste, hvor jeg var, kunne de altid finde mig ved traktoren, som jeg legede på,” husker Niels Jørn Sørensen. ”Engang da mine forældre skulle have en lur efter middagen, listede jeg hen til skuffen, hvor jeg fandt nøglen til min fars bil. Jeg kørte ud ad grusvejen og gav den gas, men en dag kunne jeg ikke styre bilen og røg ind i indhegningen, så køerne måtte springe for livet. Pludselig kunne jeg se min far stå for enden af gården. Han var ikke særlig stor, men jeg kunne i hvert fald se, at han ikke var særlig tilfreds. Det var rigtig, rigtig flovt, men det var nok der, det startede.” Fedt race på Ring Knutstorp

For enhver anden knægt ville næste skridt have været at finde en læreplads som mekaniker.

Men det gik ikke. ”Jeg cyklede rundt til en masse værksteder, men det var umuligt, fordi jeg var døv,” siger Niels Jørn Sørensen. ”Der var nogle døvekonsulenter, som foreslog mig, at jeg skulle tage uddannelsen som murer. Selv om jeg havde en pause på grund af en rygskade, gennemførte jeg uddannelsen med tolk og fik en bronzemedalje til min svendeprøve. Den modtog jeg på Rådhuset i København af Dronning Ingrid, og det var en stor ære.” Fodbold og håndbold dyrkede han i sin ungdom, men fik så i 2006 udlevet drømmen om at køre race i Citroën Saxo Cuppen. ”Vi kørte i Sverige på Ring Knutstorp, og det var bare en fed bane at køre på. En spændende bane,” siger han om sin største motorsportsoplevelse. Mens bilsporten giver ham et frirum til at kæmpe på lige fod med hørende kørere, oplever Niels Jørn Sørensen ligesom Danmarks godt 4.000 andre døve store udfordringer i hverdagen. Også når det gælder om at følge sporten. ”Vi døve er også interesserede i VM, EM, OL, Formel 1,

Navn: Niels Jørn Sørensen. Alder: 64 år. Klub: Historisk Motor Sport. Klasse: Standardvogne 1966-1971 0-1300 cm3.

håndbold, fodbold, whatever på TV,” siger han. ”Er der en udenlandsk spiller, som siger noget på engelsk, bliver det tekstet på dansk, men er det en dansk sportsudøver, som udtaler sig, bliver det ikke tekstet. Jeg synes, at det kunne være fedt, at man kunne få det tekstet, så vi som døve også kunne have mulighed for at følge med.” ”Som døv får man kun mulighed for syv timers tegnsprogstolkning om året. Jeg synes, at det er vigtigt, at det er de døves ønsker, der bliver tilgodeset, og ikke hørendes tanker om et liv for døve. Gud bevare døve, det danske tegnsprog og Danmark!”

Skaber smil hos andre handicappede J

ohannes Daugbjerg Christensen deler skæbne med mange andre mennesker. Et færdselsuheld i 1995 vendte på et splitsekund op og ned på hans tilværelse og gjorde, at han siden har måttet bruge en kørestol for at bevæge sig rundt. Men det gik ikke ud over hans medfødte gå-på-mod. ”Min mor sagde Du vover lige på at tune din knallert. Det var ment som en advarsel, men for mig var det en opfordring.” ”Pinselørdag 1995 tog livet en alvorlig drejning. Jeg kørte galt og fik dommen Du er lam fra livet og nedefter. Det sker ikke for mig, tænkte jeg, Det sker for naboen. Jeg blev naboen,” fortæller han, sådan som han så mange gange har gjort i de 14 år, hvor han holdt foredrag for Rådet før Større Færdselssikkerhed. Men så kom han ind i den organiserede bilsport. ”En bekendt spurgte, om jeg kunne hjælpe med at lave håndbetjening på hans Haase-

kart. Speederen var ikke noget problem, men det var svært at gøre bremserne håndbetjente med kabler. Jeg endte med at købe den, og da det nu var min egen, skyede jeg ingen midler og fandt en løsning,” siger Johannes Daugbjerg Christensen. Han blev medlem af Djurslands Motor Klub Autosport – hvor han nu har en OF-615-licens – og så har han ellers kørt i denne kart foruden de Birel- og Tony-rammer, som siden er kommet til. Men på det seneste er det ikke blevet til så meget karting. Byggede sin egen bil

Hans Georg Gearløs-gener har nemlig gjort, at han i de seneste tre år har brugt det meste af sin fritid på at skabe en helt unik eventbil. ”Jeg kunne godt tænke mig at håndtere en Lotus Seven. Min far har haft en og gav mig en bog om, hvordan man selv kunne bygge en kit car efter Lotus Seven-principperne,” siger

Johannes Daugbjerg Christensen. Han kom i et fleksjob hos virksomheden ProDan – hvor han nu er fuldtidsansat – og den virksomhed havde en del overskudsjern, som han fik lov til at bruge. ”Det er tre år siden, at vi begyndte, og ni måneder senere havde vi en rullende ramme. Vi startede med en stor træplade som bund, og så byggede vi en ramme, som var kraftigere end dem fra Lotus Seven. Den skulle kunne holde til noget. En Lotus Seven er jo kun godt 110 cm bred, men vores er 130, for man skal kunne komme ned i og op af den, selv når man ikke kan bruge benene.” Bagtøj, tandstang og styrespindler blev taget fra en BMW 325, mens drivkraften i første omgang var Rovers legendariske 3,5 liters V8-motor. Men den er nu sendt på pension til fordel for en mere driftssikker Chevrolet LM7-motor, der er blevet ombygget med Holley-karburatorer.

”Det skal være noget, jeg kan finde ud af skrue på,” siger Johannes Daug- bjerg Christensen. Bilen – der går under navnet V8 Viking – bruges ikke til at vinde pokaler i løb, men til at skabe smil under eventkørsel. ”Jeg vil gerne glæde handicappede eller sygdomsramte med en oplevelse i høj fart. Jeg har ikke noget imod Ferrarier og Lamborghinier, men det er bare ikke til at få handicappede ind og ud af dem til events. Med min V8 Viking har vi lavet et system, så vi nemt kan løfte folk ned i bilen og op af den igen,” siger Johannes Daugbjerg Christensen. ”Det, jeg har bygget, er ikke kongeligt porcelæn. Børnene skal ned og sidde i den. På Padborg Park kørte jeg med en knægt på 12-13 år, som hed Louis. Han havde ikke noget sprog, men da vi kom tilbage fra banen, kunne hans mor se, at han havde haft det sjovt.” ”Livet kan være svært i en kørestol, men jeg kan give dig et smil på læben, mens vi brænder dæk af.” E vent

Navn: Johannes Daugbjerg Christensen. Alder: 44 år. Klub: Djursland Motor Klub Autosport. Klasse: Klubkarting, event.

M ort e n A lstrup . Sør e n Br e ms .

@v 8viking

nr. 1 - autosport

”Det var en forløsning”

M orten A lstrup.

Morten Alstrup.

Bilorienterin g

ivet med motorsport skulle bare fortsætte. Det lå fast for tidligere medlem af DASU’s bestyrelse Hans-Jørn Søgård Andersen, efter at han i slutningen af 90’erne måtte opgive både at være Formel Ford-kører og Team Danmark-træner. Et sammenfald af uheldige omstændigheder i form af et styrt under en cykeltur på den tyske lufthavnsbane Diepholz, et trafikuheld og et insektstik reducerede hans førlighed i benene til nærmest ingenting. ”På et tidspunkt under en kontrolsamtale for snart 20 år siden var der en kvik overlæge, der sagde Vi er nødt til at opfinde et eller andet, for ellers bliver du fuldstændig lost i det sociale system. Jeg hælder mest til, at vi kalder det sclerose, og så har vi en diagnose. For hvis vi ikke sætter en diagnose på, bliver en masse umuligt for dig,” fortæller Hans-Jørn Søgård Andersen. Den dag i dag har han stadig ikke en præcis diagnose for, hvorfor han har følelse i sine tæer, men ikke har kunnet bruge

autosport - nr. 1

sine ben. Men den dag i dag har han stadig kærligheden til den sport, han begyndte at dyrke for præcis 50 år siden, selv om faderen dengang var meget imod, at han kastede sig ud i at være observatør i et orienteringsløb som 15årig. ”Det var min far og jeg ikke helt enige om, men han fik ikke lov at bestemme. Han lå vågen dengang jeg kom hjem,” husker Hans-Jørn Søgård Andersen, ”for han skulle alligevel høre, hvordan det var gået…” Rørt vinder

Siden fulgte flere orienteringsløb og masser af baneløb. Først i en standardvogn og så i knapt to årtier i Formel Ford. Indtil det uventede stop. Men selv om han stadig var med i sporten som arrangør af racerskoler og indgik i løbsledelser, lå drømmen om at vende tilbage som aktiv der fortsat. ”Jeg tænkte Kunne Jason Watt køre igen, kunne jeg også, men jeg havde ikke midlerne til at gøre en hel masse,” siger han. En Opel

Ascona B magen til den, han kørte i 1980, blev fundet og med hjælp fra ombygningsfirmaet Langhøj gjort klar med håndbetjening. Og så skulle han starte til et klubløb på Padborg Park, hvor han også har været løbsleder. ”Det var helt ekstremt. Der var jeg helt rørt,” indrømmer Hans-Jørn Søgård Andersen. ”Jeg vandt, selv om vi ikke var så mange i klassen, men de andre bar mig op på podiet, og det var en forløsning. Jeg havde en fornemmelse af, at der var et kapitel, som ikke var afsluttet. Jeg havde ikke selv været med til at træffe beslutningen. Det var fint at komme ud og få det gjort færdig.” Racet på asfaltbanerne i Youngtimer- og ’76-klassen fortsatte i en række år, men selv om han valgte at sælge bilen, ville han stadig være aktiv. Der blev puslet med at køre historisk pålidelighedsløb, men det er endt med, at Hans-Jørn Søgård Andersen er vendt tilbage til den disciplin, hvor han begyndte. Bilorienteringsløb.

Navn: Hans-Jørn Søgård Andersen. Alder: 65 år. Klub: Kjellerup og Omegns Motorklub. Klasse: Klasse D.

”Jeg spurgte en af de gamle Formel Ford-gutter Henrik Ernst, om han ville ud at køre orienteringsløb. Det var han med på. Nu har vi fuldført et gammelt venskab, og så blev min gade-Ascona rigget til med en gammel Hemo-triptæller,” siger HansJørn Søgård Andersen. ”Jeg bliver nok ved, så længe jeg kan. Tror jeg. Mange af dem, jeg kører sammen med, mødte jeg også, da jeg begyndte. Det er faktisk 50 år siden, at jeg kørte mit første orienteringsløb.”

Dronningensgade 2 B • 5000 Odense C M: 2164 6026 • E: capri@capri500.dk W: www.capri500.dk

CI VUOLE PASSIONE (Det er lysten, der driver værket)

10% rabat til alle racerkører som spiser på Capri, Odense

PRISGARANTI! Træt af at tabe mange penge på din bil? Ønsker du prisgaranti på dit næste bilkøb? Så kig ind til Autopunkt.dk A/S

Åbningstider Mandag til Fredag: 9.00 til 17.30 Lørdag: Lukket Søndag: 11.00 til 16.00

Tjelevej 24 7400 Herning Tlf. 32 16 97 47 sales@autopunkt.dk

”Det er sjovest, når vi kører i samme klasse”

“

et sjove ved gokart er at være ude på banen og køre. Da jeg kørte i Micro, kunne jeg ikke lide, når vi kørte mod dem fra Mini, for de overhalede mig. Det er sjovest, når vi kører i samme klasse, og så er det sjovt, når vi ligger i en gruppe, og jeg overhaler en, og jeg så bliver overhalet igen.” Ordene kommer fra en af landets mange kartingkørere i det populære Rotax Max-system, Nicolai Landberg Pedersen. Men selv om glæden og fascinationen er den samme, er han markant anderledes end størstedelen af feltet, når der køres race på Midtjysk Karting Bane ved Ikast. ”Jeg er 123 centimeter høj,” fortæller knægten, der er trettenog-et-halvt år gammel. Hans jævnaldrende er i gennemsnit 164 centimeter høje. Nicolai Landberg Pedersen er diagnosticeret med dværgvækst – akondroplasi. ”Det var Nicolais mor, som fandt ud af, at Nicolai ikke var helt som andre børn. Han var 50 centimeter lang ved fødslen,

og det var helt normalt, men i mødregruppen bemærkede hun efter tre måneder, at Nicolais hoved var større end de andre børns,” fortæller hans far, Hans Henrik Pedersen. Dværgvækst giver sig udover et større hoved udtryk i kortere lårbens- og overarmsknogler, mens selve kroppen har samme størrelse som hos de jævnaldrende. Var hurtig i fodboldtacklingerne

”Hormoner hjælper ikke, og Nicolai har besluttet sig for, at han ikke vil igennem kirurgiske indgreb for at få forlænget sine ben og arme,” siger faderen. ”Da jeg var mindre, spillede jeg fodbold, men de andre voksede fra mig, og så var det svært at klare sig, selv om jeg var hurtig i tacklingerne. Jeg har også spillet med andre, som havde andre handicap, men de blev også højere end mig,” siger Nicolai Landberg Pedersen. Bilsporten lå ikke fjern for ham, da hans far i det meste af

voksenlivet har kørt race. ”Jeg startede med at køre gokart for tre år siden. Jeg kørte med en almindelig kart, som var lavet om. Min fars mekaniker Tore udformede en speciel tank, for den der var på karten, var for bred til, at den kunne være mellem mine ben.” Sædet blev i starten også hævet på karten, så styrestængerne ikke kom i karambolage med Nicolai Landberg Pedersens kortere ben, men siden er hans bagdel kommet ned i samme højde med konkurrenternes. Til gengæld er hele pedalarrangementet på den Dino-kart, som John Sørensen fra Kielkart har bistået familieteamet med, rykket tilbage, så Nicolai Landberg Pedersen fødder ikke sidder lige bag forkofangeren, men bag forhjulene. Vægtfordelingen har det lille familieteam også søgt at optimere ved at give ham markedets letteste hjelm – med et krav om, at den ikke skal males – da hans hoved grundet dværgvæksten vejer mere end konkurrenternes.

Kartingsporten har gjort, at han for nyligt skiftede fra den lokale skole til Langsøskolen i Silkeborg. ”Her går jeg i en talentklasse, så jeg har mulighed for at få fri til træning.” ”Til træningerne kender alle mig, men til løb er der af og til nogen, som kikker på mig, fordi de ikke har set mig før,” siger han, inden hans farfar afbryder med en historie: ”På banen i Ikast står præmiemodtagerne øverst oppe på en balkon og kikker ned, når de får præmier, men ingen kunne se Nicolai, da han kørte Micro. De andre tog så og løftede ham op, så vi kunne se ham...” ”Men det gør de ikke mere, for nu kan de ikke længere løfte mig,” siger Nicolai Landberg Pedersen.

M ort e n A lstrup .

autosport - nr. 1

KARTING

Navn: Nicolai Landberg Pedersen. Alder: 13 år. Klub: Midtjysk Karting Klub. Klasse: Rotax Mini.

M ort e n A lstrup .

Med rally i blodet

K lu b rall y

Allan Christians en.

Allan Christiansen.

ørste gang jeg stiftede bekendtskab med Lars Erik Petersen var til sidste års Jysk/Fynsk Fejde, og han var ikke helt som de andre. Højden var en forskel, men farten i bilen var som alle andre. Nu blev jeg altså lidt nysgerrig. Og ganske rigtigt. Lars Erik Petersen er født med dværgvækst, så han måler 140 centimeter i fuld højde. Men resten af ham er helt normalt, og så han er født med race fuel i blodet. Med efternavnet Petersen og bopæl omkring Højslev er han en del af områdets rallytossede familien Petersen. Far Per har selv kørt, og onklerne Kaj og Jan er henholdsvis tidligere og nuværende rallykørere med VW-emblemet på brystkassen. ”Jeg har lidelsen, altså rallysporten, med i blodet hjemme fra min far og hans brødre, og der er altid blevet snakket meget rally,

både rundt om køkkenbordet og til familiefester, så det lå ligesom til højrefoden, at rally var mit kald,” siger han. Karting og folkerace

”Mit handicap betyder ikke noget, når man dyrker motorsport, for det er den sport, hvor jeg konkurrerer mest på lige fod med andre. Her afhænger det ikke af, om man har lange ben, kan løbe stærkt eller hoppe højt. Jeg kan træde speederen i bund som alle andre og korrigerer med rat og pedaler som alle andre.” I de første aktive ungdomsår var det karting, som trak, så her måtte hans far opfinde løsninger, for længden af Lars Erik Petersens ben passede ikke til kart, men tingene blev opfundet, udviklet og løst, og det kastede en vicemester-titel af sig i NMregi i 2011. ”Vi kunne ikke bruge de andres

set-up, så alt var hjemmelavet, og heller ikke andres bane-set-up eller andre ting kunne bruges. Vi måtte selv finde løsningerne, og her har min far været guld værd for mig,” fortæller han. Da farbror Jan Petersen kørte rallycross, flirtede han med folkerace. Her kunne han øve sig på løst underlag og forberede sig til rallydebuten. Målet er minirally

”Jeg kører nu klubrally i en Seat Ibiza 2,0 GTI, og den har små 150 heste. Sædet sidder helt fremme, og der er lavet et S på gearstangen, men ellers ingen specielle dele,” forklarer han. ”Eneste minus er, at jeg er nødt til at sidde og bide i rattet, som Lars Bækkelund nærmest gjorde i de gamle dage!” ”Jeg nyder at køre klubrally, finde sekunderne og have den passion sammen med min far i

Navn: Lars Erik Petersen. Alder: 22 år. Klub: Kjellerup og Omegns Motorklub. Klasse: Klasse 1 - gadebil.

højresædet. Det er perfekt for mig. Han er en Ole Opfinder på mange punkter, og uden ham, ja, så var det altså lidt svært.” Fremtidsplanerne befinder sig aktuelt i garagen. Her står en Volkswagen Golf II, som tidligere er blevet kørt af Leif Frederiksen. Den har Lars Erik Petersen en plan om at gøre klar til klubrally, og så skulle det gerne udvikle sig videre derfra til rallysprint og gerne minirally. Foreløbig er målet for denne sæson at køre Speed Nord og Mads Kjærs Mindeløb i den gule Seat. nr. 1 - autosport

Foto: Morten Alstrup

31. marts

Rally DM / klubrally - Horsens - VMS - DM-løb

April

Oplev bilsporten Du kan opleve bilsporten helt tæt på som tilskuer eller deltager. Her har vi samlet de kommende arrangementer, som er tilmeldt DASUs kalender. Find nærmere informationer på dasu.dk eller klubbernes hjemmesider. Der tages forbehold for fejl og ændringer efter deadline.

2. april

Klubrally - Lemvig - LOMS - Mads Kjærs Mindeløb - SN-løb Klubrally - Nykøbing F - NFMS - SM-løb

6.-7. april

Pålidelighedsløb - Tistrup / Varde - DHMC - Michaels Automobiler Classic - NEZ- og FDM-løb

7. april

Klubrallykursus - Svendborg - HMS Klubrally light - Kalundborg - KOMO Rallysprint - Kongensbro - RAS - YM-løb

7.-8. april

Karting - Korsør Gokartbane - KKK

8. april

Orienteringsløb - Nordvestsjælland - HAMO Vestsjællands Autodele-løbet - OSC-løb Karting - GoKarting - BGK - GP 3 - Lukket løb

9. april

Orienteringsløb - Bjerringbro - BOAS - DJF-løb

18. marts

MRC-indendørs - Tølløse - MMRC - DM-løb

Februar 24. februar

17. marts

Banesport - Fjelsted Skov Kro - Banesportsudvalget - OF-523-kursus Rally - Roskilde - ASKH - R1-/C1-kursus Orienteringsløb - Frederiksværk - VAS - Vikingejagten - SM - og OSC-løb Rally - Randers - RAS - R1-/C1-kursus Karting - Fjelsted Skov Kro - Kartingudvalget - FU-641-kursus

Rally - Fangel Kro - Rallyudvalget - OF-373- og FU-373-kursus

17.-18. marts

25. februar

18. marts

Karting - Fjelsted Skov Kro - Kartingudvalget - FU-612-, OF-613- og FU-614-kursus

Marts 3. marts

Orienteringsløb - Fårvang - BOAS - OK Plus-løbet - DJF-løb Klubrallykursus - Kalundborg - KOMO Klubrallykursus - Roskilde - ASKH Karting - Fjelsted Skov Kro - Kartingudvalget - OF-624-kursus

3.-4. marts

Karting - Fjelsted Skov Kro - Kartingudvalget - OF-641-kursus

4. marts

11. marts

Klubrallykursus - Holbæk - HAMO

Banesport - Fjelsted Skov Kro - Banesportsudvalget - OF-522-kursus Karting - Fjelsted Skov Kro - Kartingudvalget - FU-612- og FU-614-kursus

19. marts

Orienteringsløb - Kjellerup - KOM - Søgård Racing-løbet - DJF-løb

24. marts

Orienteringsløb - Vestervig - TMS - Thybo Biler-løbet DM- og JFM-løb Rallytest - Roskilde - ASKH - Rallytest

24.-25. marts

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - Rotax Vintercup

Offroad - Nisseringen - NMKA - DM-løb

14.-15. april

Karting - Vojens Karting Center - VKK - DSK- og NEZ-løb

20.-21. april

Orienteringsløb - Gjern - AAS - Tømmergården-løbene NEZ-, DM- og JFM-løb

21. april

Karting - Grindsted Gokart Bane - GGK Rally DM - Nordtyskland - Tyskland - Cimbern Rallye DM-løb

21.-22. april

Asfalt - Padborg Park - MSS - Padborg Open - Moderne 4x4 offroad - Østjylland - DOFS - Bertelsen Challenge

22. april

Rallysprint - Sjælland - BMC - YM-løb

27. april

Offroad - Løvelbanen - VMKA - Bededagsløbet - DM-løb

28. april

Karting - Fyns Karting Center - SKK

28.-29. april

Karting - Roskilde Racing Center - ASKH - DRMC-løb

25. marts

Klubrally light - Mørkøv - HAMO - Lukket løb MRC-indendørs - Fakse - FOM - DM-løb

Foto: Niels Kiilerich

Karting - Fjelsted Skov Kro - Kartingudvalget - OF-623- og FU-641-kursus Klubrally light - Kjellerup - KOM Karting - GoKarting - BGK - GP 2 - Lukket løb

Klubrally - Slagelse - SAS - Rally Academy

13.-15. april

Foto: Allan Christiansen

25. marts

Klubrally - Sønderbæk - RAS - JFM-løb

autosport - nr. 1

7.-8. april

Karting - Midtjysk Karting Bane - MKK - DRMC-løb

Vinteren er stadig over os! Japanske kvalitetsdæk siden 1917

Hus

k at

vælg

e de

rigt

ige

dæk

facebook.com/YokohamaDanmark

V903 www.yokohama.dk

V905

til b

ilen

WY01

Yokohama Danmark A/S

Hammerholmen 12, 2650 Hvidovre, Tlf. 36 45 00 46

Vinter og sne har igen i år ladet vente på sig... Men vi har stadig masser af vinterdæk på lager til omgående levering.

CRW Winter

Track KG-3

325,-

335,-

Gamma KB-4

675,NYHED

Godkendt

Brandhæmmende bildragt

fra

5295,Husk vi servicere Brandslukkere

Alle Priser er Incl Moms

SKY RJ-7i

AIR PRO RF-5W

7795,-

4295,-

CLUB X-1 850,-

Godkendt Sæde fra

1695,-

Lindebjerg Lindebjerg Måløv dæk

car parts

racing

center

Leverandør til Motorsporten siden 1967

Godkendt Startpakke

R506 2395,-

Måløv Hovedgade 100 2760 Måløv Tlf 3886 7600 4466 0008 www.lindebjergracing.dk - info@lindebjergracing.dk